Nødløsninger

Det lille foderhus er slet ikke nok til de mange fugle, som gerne vil have mad i vores haver; derfor måtte jeg for et par måneder siden finde en nødløsning, en skål på ben, i læ af huset, ikke kønt, men den blev tømt hver gang jeg fyldte op.

Jeg har vist vist et par billeder fra spadsereture heromkring, og der kommer flere; – men det er også en slags nødløsnings-ture, jeg har svært ved at gå, det er højre hofte og venstre knæ, der som tidligere nævnt kan give stiksmerter, så jeg pludselig ikke kan støtte på benet, derfor går jeg meget forsigtigt. Men man kan godt finde oplevelser alligevel: Her den smukke strand ved Helenekilde Pensionat, eller “badehotel”?

Lægen på Adea ville operere en ny hofte i al hast (det har jeg fortalt før), men da hun fortalte om risikoen, og at efterfølgende træning var nødvendigt, så takkede jeg nej. Der var flere grunde end de her nævnte. Hun nævnte også at jeg kunne anskaffe en sammenklappelig stok, så jeg havde noget at støtte på i nødstilfælde. Må man tage sådan en med i et fly?

Fokus på hofteled

Jeg kalder det “en arbejdsuge” fordi jeg skulle noget hver dag.

Mandag: Hillerød Hospital, ortopædisk afdeling, gode råd om bevaring af ledfunktion.
Tirsdag: Ortopædklinik Helsingør for indsprøjtning i venstre knæ, men også kommentar om hofteleddet.
Onsdag: Tandlæge og bagefter Gigtskole – Pilates, lette øvelser som rammer alle dele af bevægesystemet.
Torsdag: En prøvetime i en form for fitness, Kaatsu, for opbygning af muskelstyrke.
Fredag: Ømhed efter Kaatsu. Motionstur for at se hvor meget jeg kan.

Lægen, Simon, på Hillerød Hospital lagde perspektiverne ud for mig. Han kunne godt forstå at jeg var kommet i tvivl om hvorvidt jeg ville have det bedre efter en operation med udskiftning af højre hofte, og gennemgik grundigt røntgenbillederne for mig og forklarede, hvorfor at han mente at jeg kunne klare mig ved at lave træning: Der er bevarede ledspalter i hofteleddene, mest i venstre, men højre kan godt fungere, problemet er skader i den brusk-krave, som omgiver leddet:

What is a hip labral tear?

A hip labral tear is an injury to the labrum in your hip joint. The labrum is a rim of cartilage that lines your hip socket.

Simon understregede: Slidgigt er en misvisende betegnelse! Leddene bliver ikke slidt ved at blive brugt. Hvis jeg vil kurere min “slidgigt” skal jeg bevæge mig mere. Skaden er opstået på grund af stillesiddende liv. Leddene får næring fra ledvædske, der er ikke blodårer som forsyner brusk med næring. Hvis du forestiller dig at brusken er en svamp, så presser man vandet – ledvædske – ud når man sætter tryk på, og når man så letter trykket, suger svampen ny ledvædske ind og dermed også næring. Dermed kan brusken i bedste fald kurere sig selv. Jeg skal ikke sætte næsen op efter at kurere mit hofteled, sagde Simon, men hvis jeg kommer i gang, kan jeg i det mindste bevare den førlighed, som jeg har nu.

Nutildags experimenterer man med reparation af leddene med kikkertoperationer, som fjerner skæv bruskudvækst (osteophytes, udtrækninger); men det er nyt i DK og det er kun unge patienter, som man prøver at reparere uden at indsætte et prostetisk led. Jeg tror at det er bedre end at udskifte hofteleddet med metalkugle og keramisk skål i hofteknoglen, mest fordi jeg har haft nogle infektioner, som var alvorligt alvorlige, (CRP >500) og hvis der går betændelse i en lårknogle er det noget skidt, som Simon sagde.

Torsdagens special-fitness, Kaatsu, endte med så mange smerter at jeg vælger normal træning i stedet. Den unge dame, som var min personlige træner, var ellers meget sød.

Hvis jeg ikke er bare nogenlunde i stand til at klare mig, vil det være dumt at påbegynde en lang rejse og et ophold udenlands i ca. 3 uger, men jeg kan dog selv meget, og glæden ved at se nyt og møde min rare familie er så stor, så jeg har besluttet at tage afsted.

---

Billederne herunder – der er ikke billeder fra alle dage og al ting, bare nogle stikprøver:

Mandag: Hillerød Hospital, Ortopædisk Afdeling, receptionen. Opmuntrende aftensol, da jeg kom hjem. Torsdag igen til Helsingør Lægeklinik for en prøvetime Kaatsu, Lægehuset ved Rønnebær Allé. Sidste billede: en lille motionstur Fredag på Heatherhill. Jeg kunne desværre ikke gå normalt, men det var dog en smuk oplevelse.

Det var svært at skrive denne (lange) beretning. Jeg håber den giver et nogenlunde overblik over hvad man kan sige om hofteled nutildags. Jeg kan selvfølgelig fortælle meget mere om hvorfor jeg sagde nej tak til en “ny hofte”, på privathospitalet Adea, men man kan nok gætte at det skyldes faren for en mislykket operation. Med en oplevelse af nyretal på 500 og året efter CRP>500 ved jeg at man let kan være én ud af 1000. 1 ud af 100 får betændelse efter hofteoperation, som normalt kan klares med antibiotika, men det var ikke nemt i 2019 da CRP>500 – Hvis der er en risiko, skal man tage den alvorligt.

Vinterferie agtigt

Sne og tyk is på stierne udenfor har været en alt for nem undskyldning for ikke at gå en tur. Efterhånden var gået sådan at jeg ikke havde taget nogle pæne billeder fra omegnen. Det var jo nok tegn på at jeg måtte tage mig sammen. Måske kombinere med shopping for noget, der kan bruges som gymnastiktøj til Pilates – jeg kan klare mig uden hofte- og knæ-operation, hvis jeg sørger for at få mere gang i krop og især muskler, styrketræning af en eller anden slags. Jeg synes ellers altid at jeg har haft alt for mange muskler, men OK nu er de faded efter de tre alvorlige hospitals-omgange 2020-2019 og 2020.

Så her er billeder fra sidste tirsdag – afsted på “vinterferie” til Frederiksværk. Floden er fuld af vand og der er kraftig strøm, man kunne faktisk godt lave et lille vandkraftværk dér.

På vejen forbi Holløse Bredning så jeg hvor meget vand der er i oplandet til Arresø, – takket være det smukke vejr netop den dag var det en æstetisk nydelse at se spejlingerne de mange pytter.

Frederiksværk har mange billedmæssigt smukke partier, men mit fokus var på tøj i Coop og på at få gået lidt op og ned ad gågaden. Jeg kan jo nogle gange gå næsten normalt – lidt langsomt, men uden store smerter.

Der var to aftaler med ortopædiske læger ugen efter “vinterferien”, og i skrivende stund har jeg været til dem begge og fået nogenlunde fornuftige beskedder begge steder, samt en cortisonindsprøjtning i venstre knæ, som vistnok også indeholder smertestillende vædske, der langsomt udløses. De skrev i hvert fald ved samme slags indsprøjtning i hoften sidste år at der ville være færre smerter i nogle dage efter, og at man kan gentage behandlingen et begrænset antal gange; det gælder derfor om at bruge den mindre smerte til at komme igang med motion eller fitness eller special gymnastik eller … og det er lige på det punkt man kan registrere store forskelle i rådgivningen.

Mere om det i næste post. I morgen skal jeg til tandlæge fordi det blødte forleden dag ved et implantat. En speciel snedig tandstik, som jeg fik af min Charlotte, bevirker at det er holdt op – nå, tænker man, er det virkelig ikke andet. Men i gamle tænder er der åbenbart mange kroge, som er svært tilgængelige.

Januar gik godt

Nytårsaften var ligesom julen en trepersoners ting. De første dage i det nye år havde jeg aftaler med nyreafdelingen, som for 6 år siden sendte mig videre til Hæmatologisk Afdeling og sagde at man godt kunne kurere mig.

Det var det skønneste snevejr.

Den 3. Januar blev jeg så sendt hjem fra Nyreafdelingen med besked om at alt er godt og at nyrefunktionen er blevet bedre – det vidste jeg godt, jeg har lært at læse kreatinin-tallet, men nyreafdelingen har andre målinger, som giver et mere præcist billede. Mens UnderLægen var inde hos OverLægen for at spørge om det var rimeligt at afslutte de halvårlige kontroller og overlade til den almentpraktiserende læge, lavede jeg lidt strækøvelser og tog en selfie.

Efter at jeg havde købt ind i Rema og var kommet hjem, begyndte det igen at sne, meget tynd sne og kraftig blæst, så en af mine havestole væltede. Nogle gange føler jeg at mit hus ikke er så solidt som det burde være – det knager i taget når det blæser. Min barndom i en 1932 etage-ejendom ved Peter Bangsvej var helt anderledes solid.

Men det vigtigste er at helbredet er i orden.

Senere skulle jeg så til konsultation for eventuel hofteoperation, men det er en anden historie.

Tæt på Sandheden, forrige uge.

Altså fra Lørdag d. 6 Maj. Åh gid jeg kunne overkomme at skrive det hele ned.

Den vigtigste ting i den udsendelse var i min optik Jonathan Spangs (skrevne) omtale af hvad Mink-kommissionen havde fundet ud af. Hvis du kan huske det forløb kan du springe ned til afsnittene med fremhævet skrift, der begynder “men hvem er skurken”. Ellers læs her:

Jonathan: Ugen hvor vaccineskeptikerne afslørede at samfundets fjende nr. 1 og manden bag illuminati er ingen ringere end Onkel Reje.

Lizette Risgaard tillod sig at kritisere afskaffelsen af Store Bededag, og nu er hun iskoldt likvideret som et unavngivet dyr på en Nordjydsk Minkfarm.Det er den kontante afregning for at sætte sig op imod Mette Frederiksens tusindårsrige.

…

I ved jo lige så godt som jeg at om lidt så afskaffer Mette Frederiksen 1.Maj under påskud af at den skal finansiere den grønne omstilling eller Ukraine krigen eller energibranchens trecifrede million bonusser mens Alex Vanopslagh, Bill Gates, Dronningen og World Economic Forum griner ad jer ude fra deres fælles luxusyacht.

…

(Og nu kommer det, som shockerede mig; det er små 8 min af udsendelsen på 30 min, fra 11:36 til 18:14):

Nu skal det handle om Mink Skandalen, for i sidste uge fik vi endelig sat ansigt på den skyldige. Men lad os lige tage et tilbageblik på forløbet, der opstod, da vi som det eneste land i verden valgte at tackle frygten for Corona-smittede mink ved panisk at hælde 20 milliarder kroner ud i lokummet. Efter 74 afhøringer og en million gennemgåede dokumenter og yderligere 41 millioner skattekroner kom Mink-Kommissionen sidste sommer med deres vurdering:

Klip med Kaare Quist, oplæser i TV-avisen 30. Juni 2022:

Statsminister Mette Frederiksen vildledte befolkningen og politikere groft på det pressemøde i 2020 hvor hun oplyste at alle mink skulle aflives (klip …) og så er vurderingen at der er grundlag for at rejse en disciplinærsag mod Barbara Bertelsen, statsministerens højre hånd.

Jonathan: Mettes knaldhårde knyttede krogede højre hånd, Barbara Bertelsen (En voksfigur fra Mads Brüggers udstilling vises).

—

Barbara Bertelsen blev sammen med 9 andre embedsfolk skarpt kritiseret af kommissionen. Hun var Egon og de andre var assorterede udgaver af Keld og Benny, eller, til de yngre seere, hun var Ironman og de andre var Ham Med Buen og den Talende Vaskebjørn.

Men i Februar sker der så noget da en af de ni andre sager, det drejer sig om Rigspolitichef Thorkild Foged (musik: Valkyrien)

Thorkild Foged er den eneste, der rent faktisk blev hjemsendt fra sit job i forbindelse med Mink-Skandalen, altså bortset fra avlerne. (Latter …) Derfor skulle han gennemgå en såkaldt forhørsundersøgelse og i den blev han frikendt.

Ledelsen, der forhørte Thorkild Foged mente nemlig slet ikke at han, sammen med Mette Frederiksen havde givet en ulovlig instruks om at dræbe alle mink på det famøse pressemøde. En spændende vurdering for alle os danskere, der er udstyret med øjne og ører.

(klip, Mette Frederiksen på Pressemødet:) For det første må minkbestanden aflives. Når alle mink skal aflives, også avlsdyr, så ved vi godt at det kan blive meget svært for erhvervet at komme igen.

(Jonathan:) Det var åbenbart ikke en instruks, men bare en løs tanke, som Mette Frederiksen luftede foran hele befolkningen. Og det er altså ikke kun mig, der kom til at høre det lidt for bogstaveligt, allerede dagen efter begyndte politiet at presse avlerne til at dræbe deres mink, hvilket er en lidt speciel ting at gøre, når man nu ikke har fået en instruks. Vi snakker om dét danske politi, som ikke rykker ud når der er indbrud med mindre gerningsmanden er iført et Tibet-flag. Men altså, efter at Thorkild Foged bliver frikendt, så har man pludselig to forskellige vurderinger at dømme embedsmændene efter: Man kan vælge, om hver enkelt medarbejder skal gå skamfuldt gennem livet, med Mink-kommissionens Kains-mærke brændt ind i panden, eller om de skal dømmes efter forhørsundersøgelsens mere overbærende: “Hæææj kammerat, den laver du ikke fire gange mere!”

Hvilket betyder at den ene topembedsmand efter den anden får trukket deres advarsler tilbage. Så efter muligheden åbner sig, så gik der et split-sekund og så! (pegefinger fremad, klip:)

(TV-avis 24. Marts 2023) Statsministerens departementschef Barbara Bertelsen slipper for kritik i Minksagen. Den advarsel, hun fik, blev nemlig i dag trukket tilbage af statsminister Mette Frederiksen.

(Jonathan:) Mette Frederiksen skulle da være en elendig slyngveninde, hvis hun ikke benyttede sig af den lille mulighed.

Men hvem er så skurken, tænker du. Jo, den medarbejder, der står tilbage med den hårdeste sanktion, er den tidligere afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup … (Valkyrie Ridt Musik) … Det Tejs gjorde sig skyldig i, er at han gentagne gange advarede om at det var ulovligt at dræbe alle mink. Og som man siger i bandemiljøet og som der står broderet på Mette Frederiksens sofapuder: “Snitches get stitches”.

Da Tejs fra Fødevareministeriet opdager at det vil kræve en lovændring at aflive alle mink får Barbara Bertelsen senere samme dag flyttet sagen fra Fødevareministeriet til Justitsministeriet, hvor der er lidt færre, der går op i jura og lidt mælkedukseri. Men Tejs er fast besluttet på at være en lyseslukker, så han beretter til Justitsministeriet at en total nedslagtning af mink vurderes at være fatal for branchen, og det reagerer Barbara Bertelsen prompte på, ved at sige “Fed note, Tejs, den skriver jeg ned på min usynlige skrivemaskine” og så får hun Justitsministeriet til at fjerne Tejs’ indvending før den når ministrene. Nu er Tejs lidt desperat, så han skriver en mail til Justitsministeriet 28 minutter inden pressemødet om at instruksen, der overhovedet ikke er en instruks, er ulovlig. Og DEN mail bliver der heller ikke reageret på.

Da det så senere er ved at gå op for Justitsministeriets embedsmænd at Tejs fra Fødevareministeriet har ret i at det er ulovligt, så går de til deres chef, Johan Legarth. Og han reagerer prompte med et, og jeg citerer: “Nå.”

Jeg tror godt I ved hvor det ender: (klip med TV2 Breaking News 24. Marts 2023:) “Den disciplinære irettesættelse af Johan Legarth tilbagekaldes.”

(Jonathan:) Man begynder at ane et mønster. Dem der hjælper med at bryde loven hjælper også hinanden, og dem, der råber op, de ryger i massegraven sammen med pelsdyrene, alt sammen for at beskytte Mette Frederiksen.

Udsendelsen fortsætter med omtale af Mette Frederiksens jobudsigter.

Synsforstyrrelser – mouches volantes

I et årstid har venstre øje generet mig meget. Jeg gik til øjenlæge og blev undersøgt for grå stær. Øjenlægens råd var at være ubekymret – alle får grå stær, det kan opereres, men jeg burde vente til jeg ikke kunne holde det ud mere. Jeg spurgte måske ikke tydeligt nok om hun kunne undersøge glaslegemet, for så meget havde jeg fundet ud af, det var ikke linsen, men snarere øjets indre “glaslegeme”, som på grund af aldersforandringer havde fået store “mouches volante”, sorte pletter, som flytter sig lidt afhængig af øjets bevægelser.

Det vidste jeg allerede fra ca. 2004, hvor jeg under et kursus fik alvorlige synsforstyrrelser og fik kontrolleret øjnene hos to øjenlæger – den første sagde “det var ingenting”, den anden var mere grundig og forklarede hvordan glaslegemet med alderen mister kontakt med synsnerven, og hvordan det kan fremkalde synsforstyrrelser.

Når man har arbejdet med lys, foto, fysik, farver, så ved man jo godt at øjets funktion er meget sammensat – man kan klare sig med meget ringere syn end det, vi havde som unge. Men den tilstand, jeg nu var havnet i, hvor venstre øje somme tider “stod af” i en tåge, den giver hovedpine, så derfor må jeg igen undersøge, hvad der sker og om der kan gøres noget. En ting, jeg havde hørt fra en anden patient, er at et løst glaslegeme kan brændes fast med en laserstråle – underforstået, man danner noget arvæv, som holder glaslegemet fast. Det er en risikabel operation, ikke noget man bare lige …

Der er flere andre måder at afhjælpe problemerne, og dem kan man læse om både på Dansk og på Engelsk.

Men den slags viden var ikke tilgængelig for 19 år siden. Nu søgte jeg igen, og fandt meget nyttig information i en artikel fra Øjenforeningen – en forbilledlig artikel, hvorfra jeg har lånt to illustrationer, kun:

Livskvalitetsundersøgelser har vist, at en gruppe af i øvrigt friske personer med generende uklarheder er villig til at betale en høj pris for at slippe for uklarhederne. Således har man fundet, at gruppen er villig til at afkorte restlevetid med 11 pct., er villig til at acceptere en dødelighed på 11 pct. i forbindelse med et indgreb, og gruppen er yderligere villig til at acceptere en risiko for blindhed på 7 pct.
Lignende studier anfører, at man er villig til at ofre mere for at slippe af med uklarhederne
end for at slippe for aldersrelateret makula degeneration (AMD) og grøn stær (glaucom). Påvirkningen af livskvalitet anføres ligeledes at være på niveau med diabetisk øjensygdom, tyktarmskræft og ikke-symptomgivende hiv-infektion.

https://ojenforeningen.dk/artikler/uklarheder-glaslegemet

Fig. 4. Glaslegemet med uklarhederne fjernes ved en operation. Igennem instrumenter, der kommer ind i øjet gennem nogle små huller forrest i øjet, nærmest suger man glaslegemet ud. Det erstattes med en luftgas, der med tiden forsvinder helt af sig selv. I stedet udfylder kroppen selv øjet med noget væske, som man kan se igennem.

Foreslår nye helligdage, 26.April og 15. Maj

Den 26. April er dagslængden 15 timer og anemonerne blomstrer! Det må fejres med en fridag.

Den 15. Maj er nattefrost usandsynlig og det bør fejres med varme hveder.

Desuden bør vi, de 80% som støtter Bededag og Folkekirke, sørge for at 1. Maj og Grundlovsdag er helligdage og fridage og at dette tilføjes Grundloven, 1st amendment.

Hvis en statsminister vil afskaffe en fridag, vil jeg anbefale at man gør Efterårsferien en dag kortere – eller at ugen efter Efterårsferien ikke har Lørdagsfri.

Forslaget begrundes med at produktiviteten vil forøges, når mennesket har det godt og føler at livet er værd at arbejde for.

The Silver Spoon Kitchen

The Silver Spoon by Phaidon Press Editors and The Silver Spoon Kitchen

Reklame: Bogen kan købes på Amazon, verdens rigeste mands Internet butik.

“The quintessential cookbook.” – USA Today

The Silver Spoon, the most influential and bestselling Italian cookbook of the last 50 years, is now available in a new updated and revised edition. This bible of authentic Italian home cooking features over 2,000 revised recipes and is illustrated with 400 brand new, full‐color photographs. A comprehensive and lively book, its uniquely stylish and user‐friendly format makes it accessible and a pleasure to read. The new updated edition features new introductory material covering such topics as how to compose a traditional Italian meal, typical food traditions of the different regions, and how to set an Italian table. It also contains a new section of menus by celebrity chefs cooking traditional Italian food including Mario Batali, Lidia Bastianich, Tony Mantuano, and Rich Torrisi and Mario Carbone.

Il Cucchiaio d’Argento was originally published in Italy in 1950 by the famous Italian design and architectural magazine Domus, and became an instant classic. A select group of cooking experts were commissioned to collect hundreds of traditional Italian home cooking recipes and make them available for the first time to a wider modern audience. In the process, they updated ingredients, quantities and methods to suit contemporary tastes and customs, at the same time preserving the memory of ancient recipes for future generations.

Divided into eleven color‐coded chapters by course, The Silver Spoon is a feat of design as well as content. Chapters include: Sauces, Marinades and Flavored Butters, Antipasti, Appetizers and Pizzas, First Courses, Eggs, Vegetles, Fish and Shellfish, Meat, Poultry, Game, Cheese, and Desserts. It covers everything from coveted authentic sauces and marinades to irresistible dishes such as Penne Rigate with Artichokes, Ricotta and Spinach Gnocchi, Tuscan Minestrone, Meatballs in Brandy, Bresaola with Corn Salad, Pizza Napoletana, Fried Mozzarella Sandwiches and Carpaccio Cipriani.”

1504 pages

Includes over 2,000 authentic Italian recipes

“It’s not so much one more Italian cookbook as the one-volume encyclopedia of Italian home cookery. Lavish illustrations, a helpful glossary of cooking terms and a translation geared to the intelligent layout make The Silver Spoon both pleasant browsing and an accessible manual in the kitchen.” —The Wall Street Journal

Akut-telefon, alarm og tillid

Radioavisen kl.12 med nogle meget lokal-danske Jule-nyheder:

Juledag, Fyen: En kvinde fik ondt i maven; hun kunne mærke at det var alvorligt, fornylig havde hun født ved kejsersnit og det var ingenting sammenlignet med denne smerte, så hun ringede til vagtlægen (er det 1813?) men kunne ikke komme igennem.

Hun ringede derfor til 112, alarm, men de mente ikke det var alvorligt, så hun blev bedt om at tage to panodil og ringe til vagtlægen igen, selv om hun forklarede at der var en times kø.

Da hun igen ringede til vagtlægen, blev hun hægtet af – telefonforbindelsen bliver afbrudt, når der er mere end 150 i en telefon kø.

Så derfor ringede hun igen til alarm telefonen 112 som svarede det samme, ring til vagtlægen.

Derefter lykkedes det hendes forlovede at overtale 112 til at sende en ambulance. På Svendborg sygehus fandt de straks ud af at det var en blindtarmsbetændelse og opererede med det samme – og sagde det var godt at hun havde ringet til alarm.

Ovenstående genfortalt efter hukommelsen.

Jeg har oplevet lidt af det samme – og også det modsatte. Sidst i September 1987 havde jeg meget ondt i maven, spiste en piratos og exploderede i smerte. Jeg nåede lige at tilkalde vagtlægen mens min søn forskrækket, 13 år gammel, ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. Jeg besvimede. Måske ville han være vokset med situationen, hvis ikke vagtlægen kom med det samme og indlagde mig på Hillerød Mave-Tarm-kirurgiske. De opererede ved 01 tiden om natten, kirurgen blev tilkaldt i taxa fra sin bolig i Dragør (det er de underligste ting man husker).

ca. 20 år senere blev der opdaget en blødende svulst i tyktarmen, og den undersøgende læge, vikar i en privat tarmklinik, sørgede for meddelelse til Hillerød Hospital. Da resultat for biopsien kom, blev jeg indkaldt til klinikken, hvor chefen med ligegyldighed sagde, at der var ikke tegn på noget alvorligt. Tidligere, 2-3 år før, var der dog meddelt at en biopsi krævede opfølgning. De to resultater var modstridende (det er vanskeligt at tage en biopsi fra en levende tarm, – derfor er resultaterne somme tider ikke så retvisende).

Men Hillerød havde fået vikarlægens meddelelse, muligvis med et billede, og en undersøgelse på Hillerød førte til at jeg 4. Februar blev indkaldt til operation d. 22. Februar 2006.

Der gik godt 2 måneder fra jeg henvendte mig til egen læge 13.December med blødning fra tarmen, til jeg blev opereret den 22. Februar 2006.

Billede: Julen 2006, Frederiksberg Rådhus først på aftenen, kl.17.45 – der betales for julelys i dyre domme. Jeg fik i midten af året fastansættelse på Datalogisk afdeling trods sygdomsforløbet og købte mit første digital-kamera, et Canon “bridge”, mellemting ml. lomme- og prof-kamera.

Same-sex lyder bedre end …

Det er kun ganske få årtier siden at man så skævt til homoseksuelle, homofile, hvad man nu kalder same-sex par. Jeg ved ikke om man oversætter det til samme-køn eller bruger det Engelske udtryk som låneord. Jeg tror man foretrækker det fremfor homosexual pairs, som har konnotationer til (associationer til, lugter af …) gamle fordomme.

Ud fra den nylige historie med formand Pape fra det Konservative Folkeparti kan man få en fornemmelse af at det er problematisk – ikke fordi der er nogen i baglandet eller modstandere, som kritiserer Pape’s sexuelle preferencer, men ud fra stemmetallet ved Folketingsvalget 1.November må man konkludere, at Pape har mistet tillid pga. hans “private forhold”. Disse er kommet frem med så mange detailler at man må konstatere at han ikke var god til personbedømmelse på nærmeste hold.

Men partimedlemmerne støtter Pape.

Samme-køn eller same-sex? Hvad skal jeg skrive? Hvad vil blive hængende som sprogets foretrukne vendinger?

For at opsummere abstract af artiklen om ny-etiske problemer ved IVF:

1. Aldersgrænser.
2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
4. Samme-køn par, der ønsker børn.
5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
6. Social ægge-frysning?
7. Kommercialisering.
8. Offentlig finansiering.
9. Behandlings-prioritet.
10. Religion.

———- oooOOOooo ———-

To kvinder, der ønsker børn, kan få det ved naturmetoden, hvis de ellers kan overvinde sig til at finde en mand, der er villig.

Lad os nu antage, at de finder ud af det på en eller anden måde og baby Alexander har så to mødre, eller hvad? Er det acceptabelt i børnerets-sammenhæng?

MOR! MOR!

To mænd kan ikke så let få et barn. Hvis to mænd får en kvinde til at føde et barn for sig, eller adopterer, så har vi en lignende situation. Af en eller anden grund tror jeg ikke på at det er lige så godt som en mor og en far, selv om mit intellekt stritter imod; det burde være lige så godt med to mødre som at have en far og en mor.

Men det har været meget almindeligt at mødrene var omsorgsfulde og fædrene enten en fjern figur eller en skaffer (breadwinner). På den baggrund kan sådan en som jeg kæmpe med at føle ligeberettigelse som forælder.

[Disse afsnit er rettet meget; forhåbentlig til det bedre.]

Der kan være nødsituationer, hvor det er nødvendigt at to kvinder (m/k) er forældre – tankerne her går ikke på hvad der er muligt, men hvad der er bedst for børnene.

Der er mænd og kvinder, som ikke passer deres børn ordentligt, omsorgssvigt; ud fra den observation er det indlysende, at man må bedømme børns behov for mor/far på en anden måde end dette med en mor kan amme og har fysisk kontakt med de meget små børn.

At føde gør ikke én til mor, var den polemisk fremsatte påstand i filmen “Shoplifters” (omtalt i forrige indlæg).

Mine aner – min slægt, min baggrund …

3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer. Det var punkt tre i listen fra National Center for Biotechnology Information, NCBI og – ak, nu passer punkt 3 kun i meget begrænset omfang på mine egne erfaringer (og denne weblog er sjovest, når jeg skriver lidt om mig selv).

Jeg ved ikke om alle forældre i min generation havde det på den måde: De fortalte ikke rask væk om hvad de havde oplevet i deres ungdom. OK – en selvbiografi vil altid være censureret, eller forhåbentlig fortalt med en vis forståelse for det, som man selv har gjort gennem livet.

Men det, som NCBI sigter til er selvfølgelig det forhold, at børn skabt ved IVF ikke vokser op med deres biologiske far og/eller mor.

Vi ved fra udsendelses-rækker som “Sporløs”, DR’s serie om adoptivbørn, som leder efter deres biologiske ophav, at de finder en trøst, en form for indsigt ved at se deres fædrene eller mødrene ophav og måske som i tilfældet med drengen fra Colombia, deres familie.

Vores bekendt, Deborah, ledte hele sit liv efter sin far, som var en amerikansk soldat udstationeret i Germany og hun fandt familie gennem DNA analyse – og blev glad, fik en venlig modtagelse af familien, selv om faderen var død.

Jeg voksede op med en mor, der i 10 år af sit liv var Armensk mindretal i Tehran (kristen i et muslimsk land), men i sine teen-age år voksede op i Paris og oplevede rigdom, fattigdom, kvindefrigørelse, økonomisk krise, storfamilie, Kampsax arbejde med etablering af Trans-Iransk jernbane (som spillede en stor rolle for transport af krigsmateriel for de allierede, så man kunne understøtte Sovjets kamp mod Hitler.) Hun rejste i 1945 til Helsinki, Stockholm, København, Nykøbing F. og siden Fredensborg med min far, som rendte med andre kvinder. Jeg voksede derfor op med en næsten enlig mor og næsten med en familie, som jeg ikke kendte. Det kan jeg i den grad mærke (men tak, jeg har bearbejdet tingene og er blevet klogere).

—

—

—

Hvis man vil påvirke den etiske udvikling er det vigtigt at stemme på de partier, som støtter synspunkter, der går parallelt med ens egne anskuelser.

Hvilke danske politikere støtter tanken om at børn har ret til at vide alt om deres biologiske forældre?

Alternativt, med et andet perspektiv, kan man spørge: Hvilke politiske partier anser børn for at være mennesker med ret til varme, mad, og uddannelse, men ikke til viden om sig selv?

Mine aner – min slægt, min baggrund, hvor vigtig er den? 2. Ejerskab

I forbindelse med et indlæg om redning af et ufødt barn (og i parentes bemærket illustreret med den utroligt livskraftige Tradescantia i mine vinduer) lovede jeg at gøre plads for en diskussion af kunstig befrugtning, på Engelsk (og dermed internationalt) In Vitro Fertilization, (IVF), som medfører flere situationer for familiesammenhæng, som aldrig før har været set og som derfor giver anledning til ændring af normer og moral blandt os mennesker.

IVF er en bred betegnelse for flere forskellige metoder til befrugtning af et menneskeligt æg, med videre udvikling til et foster og forhåbentlig senere til et menneske.

Websiden ncbi nih gov står for National Center for Biotechnology Information. Forfatteren og udgivelsen er fra Uppsala Journal of Medical Science.

For at opsummere det klip ovenfor, fra abstract af artiklens behandling af ny-etiske problemer:

1. Aldersgrænser.
2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
4. Samme-køn par, der ønsker børn.
5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
6. Social ægge-frysning?
7. Kommercialisering.
8. Offentlig finansiering.
9. Behandlings-prioritet.
10. Religion.

2: Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?

Da jeg skrev dette kom jeg til at tænke “hvad hvis man ændrer spørgsmålet: Hvem ejer kvindens krop? Hvem ejer mandens krop?

Det siger sig selv synes vi, men der er lande som Irland, hvor en voldtaget mindreårig ikke kan få foretaget legal abort.