Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Sundhedspolitik

Råkost drink

Råkost forsøg – blev blended –

Meningen var at det skulle blive en slags råkost-drik, i stil med hvad jeg fandt forleden dag på “Huskebloggen”.

Men det var mere en slags gulerodssaft – også OK.

Idéen er, at man ændrer bakteriefloraen på en måde, så der ikke formeres vilde celler – kræftceller – ud af coli-bakterierne i tarmene (eller rettere ud af coli-DNA som forskyder sig, hvis jeg har forstået rigtigt. Tilføjelse: Flere videoer på YouTube med Oluf Borbye Pedersen, professor og verdenskendt for sin forskning i tarmbakterier og medforfatter til kogebogen ‘Tarme i topform’.)

Written by Donald

Thursday, August 23, 2018 at 21:53 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Gradvis svækkelse

Når man bliver syg og går i seng, kan man være heldig at vågne op et par dage efter med en god fornemmelse og ny energi.

Ikke sådan denne gang. Trods det at jeg blev indlagt med diagnosen akut nyresvigt var det ikke spor akut, men var kommet gradvist, så man ikke mærkede det så meget. Igennem længere tid troede jeg, at smerterne i benene og ryggen var muskel-myoser, som blot trængte til at blive strakt og masseret.

En Lørdag kom jeg afsted til Torvedag på Præstens Mark og bagefter en lille spadseretur på kysten; men efter det fik jeg ikke gjort så meget, jeg sov, og hele Søndagen gik med at sove og spise lidt, sove og sove. Vægten gik nedad, selv om jeg ikke dyrkede fitness og i det hele taget ikke lavede ret meget.

Det burde have sat alarmklokker i gang.

Nedsat nyrefunktion kan skyldes mange forskellige ting – endnu er der ikke stillet en diagnose på hvorfor. Der er mange mulige årsager, og de skal undersøges én efter én.

Symptomerne kommer snigende – ofte i denne rækkefølge:
Træthed.
Forhøjet blodtryk.
Nedsat appetit, kvalme.
Svimmelhed.
Udslet på huden.
Smerter i knoglerne.
Vædskeophobning.

Hvis man opdager det hurtigt og kommer hurtigt i behandling, vil man som regel få nyrerne igang igen. Behandling fx. vædskeindgivelse, penicillin, blodtransfusion. Sygeplejerskens bemærkning: “Det var da godt at du opdagede det så hurtigt.”

Nyresvigt er beskrevet i detailler på Sundhedsstyrelsens websider:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-sygdomme/nyresygdomme/nyresvigt-akut/

Written by Donald

Friday, August 3, 2018 at 8:38 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Et godt råd


“Hvis du bliver lam i benet, altså, hvis du ikke kan løfte eller bevæge det, så ring strax til lægen eller alarm 112.”

Men iøvrigt er der gode prognoser for at benet kommer til at fungere godt igen.

Written by Donald

Monday, May 7, 2018 at 23:23 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with

Læge igen

Denne gang var det min egen læge. Fredag 10:45. Efter en urolig nat, op, gøre sig klar, afsted.

Lægen kendte godt problemet med smerter i benene om natten, som tager til så man ikke kan falde i søvn.

Hvis man står op og går en tur (inde eller ude), så mildnes smerterne, det er jo dejligt at aktivitet lindrer. Men det kan give meget forringet livskvalitet, fordi døgnrytmen bliver ødelagt.

Smerterne, som kommer i benene, når man lægger sig om natten, kaldes urolige ben eller Restless Legs Syndrome.

Man kan ikke komme med nogen generel forklaring. Lægen havde forskellige mulige forklaringer. Der er artikler på Wikipedia Deutsch og Wikipedia English. Også vores Sundhedsstyrelse har artikler om det; og netdoktor på både Engelsk og Dansk og sikkert også Tysk.

Andre har tænkt som jeg, at man lader være med at tage smertestillende om dagen og så tager man til gengæld fuld dosis før man skal sove; så falder man i søvn og må leve med at det gør hulens ondt at komme igang igen morgenen efter.

Det vigtigste er at holde ud, blive ved med at være aktiv. Haven holder mig i ørerne! Prognosen er god, stod der et sted, man kan håbe på at det tager af i styrke efter nogle måneder.

Written by Donald

Friday, May 4, 2018 at 19:48 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with ,

Akut tid hos Sudakarak

Onsdag før familien skulle komme om Fredagen havde jeg ondt. Meget ondt, højre ben ville ikke støtte. Jeg plejer ikke at klage, men ringede til Charlotte, som har haft en diskusprolaps og derfor kender både hvordan prolaps smerter føles og til prognosen.

(Diskus-prolaps har mange navne og kan være forskellige skader og forandringer i rygsøjlen; det er typisk en udposning af kernen i en diskus, som derved presser mod rygmarvskanalen. En diskus kan “lække” og gå ud af form og derved klemme på nerverne. Den største nerve er ischias nerven, som går fra rygmarven til benene. Iskias nerven giver smerter hele vejen til tæerne. English: Sciatica.)

Akut-tiderne i lægehuset er fra 08:00 til 09:00. Det er ikke altid egen læge, som tager sig af det. Her var det en nyansat eller nyoptaget læge (jeg tror lægehuset er en privatpraksis og ikke et regionslægehus – hvor kan man undersøge sådan noget?)

Sudakarak … efternavn fattede jeg ikke. “Kald mig bare Karak” – det kan man bedre finde ud af.

Jo flere navne, der optages i det danske sprog, desto sværere bliver det at være oplæser, referent, sekretær, eller bare elev.

Forstår eleverne alt hvad vi siger?

Written by Donald

Thursday, April 26, 2018 at 17:27 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

MR-scan, hvad er det

Magnetic Resonance scan skulle være godt til at vise kroppens blødere dele, så derfor fik jeg ordineret en MR scan for nu at se, om der noget bemærkelsesværdigt omkring prostata.

At blive anbragt i den scanner virkede behageligt, indtil de startede den – den laver lyde, som fik mig til at tænke på lyd-tortur på Guantanamo, – jeg kan desværre ikke hjælpe de, der er uretfærdigt indespærrede på Guantanamo basen, men detteher skaber en forståelse; på Guantanamo brugte man i begyndelsen heavy metal musik med høj styrke til at holde de indespærrede vågne (tortur) og for at presse oplysninger frem.

Apparatet ligner en anordning til at skubbe et menneske ind i en hobbit bolig

Når den begynder at scanne, udstøder den nogle lyde, som høje advarselslyde på et atomkraftværk, og selv med høreværn (“hovedtelefoner”) er det øredøvende nervevridende.

I denneher video mener speakeren at patienten skal forklares osv. osv. – i mit tilfælde var det en hændervridende overraskelse, og der blev ikke talt eller forklaret noget undervejs, kun en formaning om at ligge stille kom over intercom.

Jeg havde flere gange ymtet noget om at man er nødt til at bevæge sig, armene kan ikke ligge stille så længe, – men det reagerede maskin-operatøren ikke på. Tilsynslæge og operatør fik deres scan og var glade og færdige for i dag. Et par dage efter fik jeg så at vide at scanningen ikke viste noget mistænkeligt. Lægen (en anden end sidst) foreslog at man tog vævsprøver og inspicerede med et endoscope (endoskop) gennem urinrøret. Begge dele er gjort før, for ca. 4 år siden, men det vidste de ikke.

Man får derfor en fornemmelse af at lægesystemet “kører efter regneark”, men det er uhyggeligt, som sådan en procedure kan løbe af sporet. Det egentlige problem er nemlig ikke prostata, men forhøjet urinsyretal og deraf følgende smerter og mulige ledskader.

Men når man kommer i hænderne på velmenende specialister, så får man jo fornemmelsen af at de ikke kan andet end kigge efter symptomer på deres eget speciale. Foruroligende!

Så på tilbudet om biopsi osv. sagde jeg pænt nej tak.

Nu gælder det om at få undersøgt hvilken anti syremedicin, der virker bedst, ikke at foretage flere kontroller af noget, der ikke er så meget anderledes end for 4 år siden.

Dengang var der allerede ledsmerter.

Written by Donald

Tuesday, September 5, 2017 at 23:23 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,