Archive for the ‘Brok’ Category
Struensee har fået sit billede op på Frederiksborg
Min grandkusine havde lige set filmen “Kongens Livlæge” om Struensee (på DVD hos sine værtsfolk) og på Frederiksborg Slot hang der jo så et billede af den glade konge, Christian VII, som var den person, Struensee i begyndelsen hjalp og sidenhen aflastede ved at styre Danmark i en retning med mere fornuftig politik.
I filmen bliver S. dræbt forholdsvis hurtigt. En af deltagerne på dette museumsbesøg sagde, at filmen havde modificeret historien. Man torturerede Struensee i fire dage – jeg kan slet ikke forstå det.
Struensee & Brandt i et lille hjørne i en lille sal på Frederiksborg Slot – ikke ved siden af de store malerier af Chr.VII
Prioritering af undersøgelser
Jeg skulle nok have ringet i forvejen.
Det var umuligt for mig at forklare, at prostata ikke var et problem.
Det var meget vigtigere for mig at få gjort noget ved den urinsyregigt, som gør at jeg får ondt i leddene. Hvis man kan gøre noget, så vil det forbedre mine dage utrolig meget.
Men jeg fik da sagt til lægen, at jeg havde andre problemer og at jeg egentlig kun kom til denne undersøgelse fordi det var en mulighed for at foregribe en livstruende sygdom. Som sædvanlig kunne de ikke se eller mærke prostata, hvilket undrer mig. De havde ikke læst journalen fra sidste gang.
Billeder taget i en art trods. Underlige vinkler på dagligdags oplevelser – en blandt mange i sundhedstempel set fra bagsiden
Om at fare vild eller gå på opdagelse
Der er intet så skønt som at gå nye veje. I mange år drømte jeg om at køre – bil eller cykel – ad grusveje i store Svenske landskaber, gennem skove, bakker, dale, forbi søer og bygder. Jeg har fået tilfredsstillet den lyst et par gange.
Jeg er godt klar over, at stederne ikke er nye – de er nye for mig, men beboerne i de små byer har boet der i mange år, måske hele deres liv.
De fleste steder kan man gå i årevis og se på de samme ting, men hvis man så en dag går ad en hidtil overset passage, så er det om at gå nye veje.
Heatherhill naturområde grænser op til Hanebjerg og Hanemose, syd for Heatherhill Parkering og Café
Her bag ved Heatherhill ligger en mose, som giver vand til Højbro Å, og når man går lidt længere, kan man se en sti, men stiens begyndelse er ikke nem at finde. Jeg gik og ledte …
Der var en sidesti, tydelig nok, i hvert fald det første stykke.
Endelig tilbage – men hvor? Jeg kunne ikke kende stedet det første minut! Men det er vejen til Heatherhill Parkering fra min by
Når der er fest i Elverhøj
Har jeg nogensinde set Elverhøj på Det Kongelige Teater? Det mindes jeg ikke, selv om jeg husker en skuespiller klædt som Christian d. 4. der står med sit rejsehold og træffer en vigtig beslutning som redder nogle unge mennesker – eller hvordan var det nu lige det var.
Men jeg husker historierne om hvordan unge mænd, som om natten går hjem fra et stævnemøde med den udkårne, hvordan de bliver lokket af festerne i bakken, – og det var just det, jeg blev slået af her:
Højen har åbnet sig, det gløder derindefra,
lyset strømmer ud fra højen med de smukke piger, der holder fest og tilbyder elskov
Når jeg tænker på hvordan sådan et syn kan have virket på en ung, tændt mand, i en tid uden elektrisk lys, uden biler med stærke forlygter, uden computergenererede fantasi-landskaber osv. så tror jeg at jeg forstår noget mere af myterne og af meningen med eventyrene.
Grådige Træer – nu med Meget Færre Blomster
Blomstring 7. Juni for 9 år siden
Blomstring 9. Juni 2017 – ikke nær så tæt og frodigt som i 2008, granen er væk ligesom træerne i højre side
Havehistorie
Det første billede er fra en aften, kl.21, for 9 år siden, en stille sommeraften, hvor heggen stod hvid som en brud og forskønnede stien langs med banen. Så kommer et nyt billede (2017) fra nogenlunde samme position –
Blomsterfrodigheden 2008
Den er 30 år gammel nu, og den har mange visne grene, denne hegg, læhegnet, have-indhegningen (dobbeltkonfekt etymologisk set, hegn, hauge, have, hæk er alle afledninger af hæk/hegg) glansbladet hæg, landskabsukrudt, men kendt for godt møbeltræ og snapsebær, elsket og hadet
Billedet af blomsterfrodigheden i 2008 overraskede mig, da jeg bladrede gennem fotografierne.
Både gran og birk er fældet siden dengang, og det er umuligt at fotografere heggen fra samme position, fordi banen har opsat en vold på deres banehalvdel og gravet en grøft (ikke kun her, men på hele strækningen fra Tisvildeleje gennem Vejby, til Helsinge videre til Gribsø og måske længere.) Jeg prøvede at balancere på toppen af jordvolden, men der skal vist graves og trampes lidt før det er muligt. Det siges, at Lokalbanen (Jernbaneselskabet) vil opsætte hegn, men det er endnu ikke sikkert.
Arbejdet med dette indlæg har endnu en gang demonstreret for mig, hvor vanskeligt det er at fortælle en sammenhængende historie i flere billeder.
Merete Pryds Helle i DR-P1 Bagklog-udsendelsen med Esben Kjær
Jeg citerer en enkelt bemærkning, sådan frit efter hukommelsen:
Der kan være mange grunde til at Roma’erne kommer til Danmark. Deres forhold i Ungarn er usikre. Vi ved ikke hvorfor.
Når jeg kører ad Strandvejen bliver jeg overhalet af 5-7 Tesla’er. Hvis vi solgte bare én af dem, (3mio kr. ca.) kunne vi lave en ordentlig lejr til Romaer med toiletforhold.
Det er den meget forkortende version, og der bliver i udsendelsen sammenlignet med at DK sendte Roma’er tilbage til Tyskland og dermed KZ-døden, med Sydafrika, med Østeuropa, der bliver protesteret mod at kalde folk fra Østeuropa for Roma’er, de er fattige Østeuropæere.
Der blev læst mail fra lytterne – bl.a. om betleri, fattiggård, vand-og-brød og meget mere.
Syv farver
Ved åens udløb
Hvad kan man med syv farver? Billedet nederst overraskede mig, at der kan være så meget dybde i et billede med kun 7 farver, hvor endda 2-3 farver dominerer, men OBS det er ikke en forbedring af billedet.
Aftensolens farver
Syv farver, – men ikke noget dynamisk bølgeskum
============================================================
Svagheden ved nederste er – (som man vel straks ser, når det står under det med 16 mio. farver) – at strandsandet er enfarvet fladt, og bølgeskummet har samme farve som sandet.
Men det, som man kan lære noget af, er, at strukturen i det sorte krims-krams under bølgetoppene giver en effekt af brænding. I en lærebog for begyndere og viderekomne i alle billedkunstens discipliner af en tysk lærer, oversat til dansk, fandt jeg en introduktion om netop dette, at hvis man tegner (fx.med sort) så er det stregens tykkelse, strukturen i skravering mv. som danner dybde.
Den bog ville jeg gerne læse igen, men jeg kan ikke huske navnet på forfatteren, var det Jahn eller Janssen eller Jahnsen? Eller noget helt tredie? – jeg kan ikke finde en lignende bog nogen steder. De fleste bøger om at tegne og male har ikke det generelle overblik som Jahn havde, og har ikke viden om de mange teknikker og den mulige progression, når man vil undervise i “kunst” (d.v.s. billedkunst, ikke provokations-kunst).
