Archive for the ‘Brok’ Category
Skoven er farlig …
Ved Tisvilde Hegn Parkeringsplads var der for et par år siden bygget en skov-legeplads, samme som ved Liseleje og måske flere steder, samtidig med et nyt naturhus i stedet for det gamle tissehus.
Men nu er legepladsen lukket, ikke pga Corona men pga faren for at børn bliver bidt af en inficeret skovflåt.
For 20 år siden kendte jeg en lidt ældre mand, som ofte gik i skoven – han fortalte at han ikke var bange for skovflåter, man skulle bare kradse dem af, og det gjorde lidt ondt, men værre var det heller ikke.
Men faren er jo, at man kan få en hjernebetændelse
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, det er vistnok rigtigt, at man ikke nødvendigvis bliver smittet, hvis man strax kradser skovflåter af, men tilbage står uvisheden, som giver anledning til panik-angst. Lidt ligesom Corona-virusserne fik regeringen til at gå i panik, og OK – der er reddet mange liv, men der er ikke betalt rettidig erstatning til de exproprierede skind-avlere.
TBE betyder:
Tick-borne encephalitis virus (TBEV) is a positive-strand RNA virus associated with tick-borne encephalitis in the genus Flavivirus.
Motion inden front fra vest tog solen
Naturpleje – græs og urter er klippet/høstet 
Der er nu lagt store sten foran trappen for at beskytte mod bølgerne
Lidt af skyerne mod vest kan anes
Nu er der en stenbarriere ved kommunens stykke kystgrund 
… men når bølgerne går højt forslår de sten som en skrædder i Helvede, man kan se at et stykke af skrænten er skredet for nylig 
Private grundejere må kun lave stendække til 3 meters højde 
Her kan man se tømmer som engang lå lige foran kystskrænten – og så kan man se kamille, der blomstrer! 
Mennesker elsker at flyve trods farerne 
Man flyver i en slags sovepose der beskytter mod kulden
Torsdagen var sygedag – jeg var træt og svimmel, men havde ikke feber eller høj puls (eller blodtryk) så der var ikke nogen større fare. Jeg sov, og blev frisk ved middagstid i dag, Fredag.
Så efter opvask og kaffe osv skulle jeg på en lille tur, og havde tænkt mig at smide 400 gram ved at gå langs stranden ved Tisvilde Hegn – men der var en front mod vest, som så ud som om den ville tage solen (og det gjorde den også senere) – og Tisvilde Hegn er så meget længere mod vest at jeg har oplevet fronter, der tog solen dér mens der stadig var sol i Vejby.
Så blev turen ændret til trappen med de 150 trin ved Kaprifolievej, dejlig tur.
Jeg noterede mig at højsletten (græs-området, kommunens rekreative område) var høstet eller slået, og der var lavvande i søen, som man har lavet bl.a. for at frøer kan yngle. Der er ellers faldet rigeligt med regn, skulle man tro, men søen er skrumpet meget ind. Tisvildevejr:
Rain:
- Today: 2.1 @ 07:04
- Yest: 1.2
- Month: 26.4
- Year: 420.3
At være hjemme eller ikke være hjemme
Ved Nødebohuse har man nu bremset trafikken, men jeg elsker at køre den vej – det gjorde jeg i fem år fra 1990 til 1995 
Diget er ganske kort og ikke særlig højt 
Fra Nødebo kan man se Kikhavn og Spodsbjerg 
I Hundested gik vi en lille tur trods at vi ventede en leverance af ovn 
Hjemturen ad hovedvejen er også smuk og den er hurtigere
Min værtinde havde et problem: Der skulle ankomme en ny ovn fra El-Giganten, leveret mellem kl.12 og 17.
Der kom ikke nogen. Kl.16:30 besluttede vi at gå en lille tur alligevel, hvis der kom en varebil med montør, kunne han bare gå ind, og vi var tilbage senest 10 min. efter. Så vi gik en lille runde.
Da vi var tilbage, undersøgte værtinden hvad der egentlig stod i den sidste mail, det var en art påmindelse eller ordrebekræftelse og der stod til levering d. 14 ml.12-17 — altså ikke d.13
Men i bestilling og faktura stod der – altså også i svar fra El-Giganten – leveres d.13 mellem 12 og 17.
Men der var altså kommet en mail med ændring af leveringstidspunktet, og ikke med anmodning om bekræftelse, blot som en kommando: Vær hjemme d.14! Men der ville ikke være nogen hjemme d.14, så det var helt udelukket at det kunne blive den dag.
Nu kommer det mærkeligste: Efter en lang ventetid i telefon for at få ændret leveringstidspunktet, kom vi igennem til en (ung) mand, som på et lidt uskarpt dansk sagde at han ikke kunne ændre leveringstidspunktet fra d.14 til ugen efter, for “den var ikke scannet ind”.
Det gik der en rum tid med.
Jeg ville nok have sagt: “Har du et stykke papir og en blyant? Så skriv til chefen, at denne levering skal udsættes fordi der er opstået en fejl, og vi har ændret et leveringstidspunkt uden at få kundens bekræftelse”.
Gulp, der er også gået 8 år siden jeg skruede sidste gang
Lad være med at klikke på video’en, den skal bare være et skræmmebillede: Aliens har overtaget computerfabrikkerne og laver kun maskiner, som passificerer menneskeheden, så aliens kan overtage planeten, som de synes er køn og grøn …
Nej – – nej – – det er en demonstration af, hvordan man monterer en ny CPU chip på et meget moderne Motherboard med en speciel sokkel, TR4. Den kan iøvrigt kun bruges én gang. Når man har skruet den sammen, kan man kun vanskeligt udskifte dele.
Så er der serveret … dele til hjernetransplantation på en computer 
Bemærk asymmetrien 
Chippens ben har fire pletter med samme asymmetri – den skal selvfølgelig vendes, så pins er nedad 
Plop – den passer … haha 
Den er allerede gammel, den CPU … 
Hvis man kan få mobilen til at reagere på QR-koden, så siger den (bare) at det er en AMD CPU. Men husk, at når den er monteret, er der smurt creme ud så man ikke kan se det mere 
ooops! jeg rørte ved den runde plet for at mærke hvad det var … 
Det var såkaldt “køle-pasta”, som skal forbedre varme-overførsel fra CPU-chippen til køleribberne 
Efter første gang at køleribberne var skruet på havde kølepasta fordelt sig — heldigvis, der er rum for små fejltagelser
Dette er ikke et kursus i montering af motherboard i et 10 år gammel computer-chassis (eller kabinet, box, kasse, case, hvad siger man om noget skabsagtigt beregnet til at indeholde en maskine?)
Det var med vilie, at jeg ikke købte de nyeste dele til at ombygge en død computer, jeg nøjedes med lidt ældre ting, dels fordi de var billigere, dels fordi det er godt nok til alle de ting, jeg kan finde på at lave med en computer. Hvis jeg skulle lave et cluster af computere (en “supercomputer”) ville jeg ønske at jeg kunne bruge flere penge.
Men der er gået 8 år siden jeg sidst skruede på en computer, eller 9? https://dax2.wordpress.com/2012/08/15/gys/
og meget har forandret sig siden dengang – hvilket jeg først opdagede, da jeg begyndte at undersøge, hvordan computerens indre dele skulle sættes sammen, man kan jo ikke huske alt og skal heller ikke prøve på det.
Men det går fint. Et mareridt med de små ledninger, som skal få kabinettets reset-boot-tænd-sluk knapper til at fungere, løstes ved at læse dokumentationen. Desuden står der på ledningerne, hvad deres formål er, så det kan næsten ikke være nemmere. Men OK – i første omgang skræmmer det lidt når man ser syv tynde metalstænger (“stik”) med betegnelsen JFP1.
Det har været tendensen siden 1985 at alle stik kun skal kunne bruges på én måde, nemlig den rigtige, og det er heldigvis tilfældet med de fleste stik – men netop de små pins er jo nemme at få byttet rundt på.
Jeg tror man kan konkludere, at de første computere var lidt lettere at skrue sammen, der var ikke så mange stik og ikke så mange muligheder. Når man var træt af computeren, slukkede man bare, og hvis den ellers var sød, så slukkede den helt. Nu “overvintrer” de (hibernation) og så kan man jo gætte på hvad de laver når de ikke laver noget …
Nej lad nu være med at få paranoia, maskinerne kan sætte svingningstallet for maskineriet ned, så den næsten ikke bruger strøm – og når man trykker på en tast eller noget andet, vækkes den til live – det er så én af de ting, som software-mæssigt skal være lavet, så det virker. Men det meste virker pænt i dag, selv om vi kun lige har forladt computernes stenalderstadium.
Billede + udsnit gange 2 + noget
Det er svært at få exponeringen ned, underexponering med vilie; på den måde bliver konturerne tydeligere 
Første aften på Strandpromenaden, paseo de la playa 
Fuglene opfatter det som et kunstigt klippelandskab, ikke?
De to første billeder er total og udsnit – så godt som det kan lade sig gøre med mobilkamera fra et fly; egentlig ret godt.
Flyet var næsten ved Malaga, den Spanske høyslette var blevet til en bjergegn, og flere steder var der søer, som tydeligvis var vandkraft-søer.
De to første rækker billeder viser total og udsnit, så man bedre kan se at der er en dæmning og huller til vandindtag. Det kræver lidt øvelse at se, at højre kolonne er et udsnit af venstre.
Tredie billedpar er fra et reservoir, hvor de hvide kanter meget tydeligt viser, at der er lavvande, egnen bruger mere vand fra reservoiret, end der kommer i; men man satser på at der kommer regn i tove i vintermånederne.
Fjerde billedlinie: Vi er på jorden igen. Dér ser man også det lille mobilkameras styrke, tilpasning til belysningen og farvetemperaturen.
Brok – med illustration fra for 3 år siden
Sådan så marken her overfor ud for 3 år siden, da jeg endelig var kommet hjem fra hospitalet og kunne fortsætte med ambulant behandling (som klarede sygdommen, det meste af den !!!)
Er landbruget en rest nationalromantik, hørte jeg kl.10 i radioen og var ved at ryge op i loftet!
Så var der heldigvis en repræsentant fra Bæredygtigt Landbrug, ved navn Hans Aagestrup, som måtte forklare at der er mange sidegevinster ved at have landbrug – og at det ikke kun er fordi man kan få støtte, at det kører! – at der er mange, mange regler, som skal følges, for at planteavleren kan få den støtte, som er emnet for politiske overvejelser lige nu. De andre aspekter kom også frem: Der er mange typer virksomheder, som lever i “symbiose” med landbruget.
Det var så godt at han fik ordet. Han var rolig og klar, og den utroligt naivt-uvidende antagonistiske Lars Trier Mogensen fik venlige forklaringer.
Læg ikke en sten i hænderne på en kriminel
Selv om Politiken ikke nævnte det, så var Danske DR dog klar over, at det var en top-nyhed, ikke på grund af overraskelsesmoment, men fordi vi nu endnu en gang har fået bekræftet at en despot vitterlig kan være den, der er årsag til en krig med så mange tab af menneskeliv at det er ufatteligt for en lille almindelig fredelig borger.
Søndagspolitiken bruger Trump som skræmmebillede men har ikke et ord om hvad der sker i USA 
Dagens Politiken har heller ikke noget om Trump og Milley 7.januar – OK det er måske ikke en ny nyhed,
men det er en bekræftelse af at der er noget, der skal laves om, verden skal sikres mod kriminelle på magtposter
Rachel Maddow på MSNBC omtalte i forgårs en ny bog af Woodward (Watergate-journalist) som fortæller at Kinas Li var bekymret, og General Milley, som vi har hørt om i forbindelse med sikring mod nye angreb på de politiske institutioner og bygninger i Washington DC, Milley talte med Kinas Li for at berolige ham, om Kina nu skulle tage forholdsregler mod atom-angreb fra USA 7.Januar, fordi Trump jo derved kunne forlænge sin embedsperiode? Nejnej, han skulle ikke være bekymret, det var bare demokratiet, som var lidt sjusket.
Men det var en facade, Milley stillede op, bagved den var han dybt bekymret og holdt et møde (en “Schlesinger”) hvor han sagde at ingen i Militæret måtte lyde ordrer fra Det Hvide Hus uden at konferere med ham, Milley.
Nu siger Trumpisterne så at det var forrædderisk.
Mens andre citerer Hitlers kriminelle bande: Hvis demokraterne er så dumme at give os nøglerne, så kan vi lige så godt bruge dem.
Måske burde man have indset for længe siden, at en mand, som var i stand til at få 48% af vælgerne i USA ikke kunne sværges ind som leder uden at fremlægge de skatteregnskaber og andre oplysninger, som man allerede efterspurgte i 2016 (før valget).
Det nyeste den dag
Ring-III ved Hareskovvejen – har set stedet før der var noget 
Kulturcafe har genbrugsting – bæltetaske 99 kr 
Opdag et hovede der stikker op af vandet 
Denne måge ville gerne sidde model 
Se det i stort format: Der er luftspejling fra Odden 
Hjemme, krebinet-gryde,
igen problem at komfuret blev for varmt,
første forsøg dannede røgsky af for varm olie
(uden bøffer, heldigvis)
-> skiftede stegegryde, meget lavt blus, forfra
Hvis man kan bremse tiden lidt, så er det ved at gøre noget, man aldrig har gjort før. For mig var det nye tirsdag: At tage et billede af et kedeligt vejkryds, som jeg ikke har fotograferet før, et motiv der ikke findes i mit arkiv!
—===oooOOOooo===—
Det mærkes at der var flere ting på programmet. En tur til Herlev hjerteafdeling fordi hjertet svækkes, når man har været på stoffer (chemo) men spørgsmålet er hvor svækket det er, den rare læge har det lidt på samme måde som jeg: Hvis blodtrykket ikke er højt og effektiviteten, Ejection Fraction (EF) er normal nu igen, så ingen grund til bekymring. Alt OK – gå bare hjem igen.
Glemte at tage et billede, som kunne fortælle lidt om hvad man oplever i Herlev Hospital; men på hjemvejen, pause ved stoplyset før indsving på Hareskov-motorvejen: Billede. Så kan man reflektere lidt over det: For 60 år siden, 1961, gik teen-ageren Donald med en ingeniør, Duk-Jensen, og så på det hedelandskab, som lå her dengang. Hvor meget betyder det, at man kan se noget stabilt gennem livet? Det generer mig meget, at der bygges mange, mange huse i København, huse, som ser underlige ud, veje, som ændres, ting, som bare ikke er hvad de var. Men det er jo godt, at man laver om på tingene, hvis det er forbedringer, så hvad skyldes min indre modvilie?
Mit gæt er, at det er ungdomserindringer, som ikke er forstået helt, eller bearbejdet, som man siger, hvad mon man mener med det. Bearbejde erindringer? Bearbejde et stykke træ?
De efterfølgende billeder er bare erindring om hverdags-hændelser: Efter Herlev spillede jeg lidt i KulturCaféen, (billede af en læder-bæltetaske til salg for 99kr, spiller igen i dag (torsdag)) bagefter tankede jeg i Tisvildeleje (billigt) og benyttede lejligheden til en lille motionstur rundt om Molen, derefter indkøb og hjem og lave mad.
Dertil kom at jeg med nogen fryd kørte et 22 år gammelt computersystem, som fungerer meget godt, og så på de programmeringsopgaver og det arbejde, jeg udførte dengang.
Måske rimeligt nok var jeg lidt mindre aktiv onsdag! Men kom dog ud på en 2km tur i regnvejr.
Administration i planteavl – fx for MFO efterafgrøder?
Mågerne — Ellers fisker de ved strandene et par kilometer væk 
Byger mod øst
Advarsel: Brok!
Min krop reagerer, da jeg hører et indslag i P1-Morgen om en, der er flyttet fra Nørrebro til Djursland, i noget, som vistnok blev kaldt udkant (Men hele Djursland er jo opland til Århus og Randers, så kom lige igen). Pointen var glæden ved at gå rundt mellem træerne når man kom hjem fra arbejde, egne æbler eller hindbær. Det er godt for sundheden, hørte jeg, og oversatte, “godt for velværet”.
Det var rørende at høre et begejstret udbrud: “herude er der så meget natur …” –ENIG!–
Derefter var der et indslag om at mindske CO2 bl.a. ved at nedlægge dyrkning af lavbundsområder; det kunne have fatale konsekvenser for den planteavler, som havde investeret med en horisont på 30 år. Men kompensation? Det vil jo løbe op i millioner pr. planteavler, så det var jo ikke noget “bare lige …”
Regulering af landbrug (lovgivning og sanktionsregler og økonomi) er ikke så ligetil, og det kan illustreres med en søgning på Google: //Landbrug planteavl såning inden 20. august//
De første svar var en rådgivningsvirksomhed, og derefter websider fra Landbrugsstyrelsen. Så for nu at ride min kæphest, så kunne jeg for mit indre blik se, hvordan en landmand investerer i maskineri og bygninger efter erfaringer og meninger fra naboer og rådgivere, altsammen risikobehæftet.
Alene mængden af regler gør at man kan nedsætte sig som rådgiver:
Fra en rådgiver:
Udover den plantefaglige rådgivning udarbejder vi miljøansøgninger, gødningsregnskaber, EB-ansøgninger og sprøjteindberetninger.
Vi har dygtige specialister inden for salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og miljø. Vi tilbyder desuden specialrådgivning inden for produktionsrådgivning, teknik og IT i planteproduktionen.
Hvad er miljø-afgrøder?
Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår.
De pligtige efterafgrøder blev oprindeligt indført med Vandmiljøplan II og bidrager således til Danmarks opfyldelse af Nitratdirektivet.
Pligtige efterafgrøder kan for eksempel bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal altid efterfølges af en vårafgrøde. I stedet for at etablere efterafgrøder er der mulighed for at benytte sig af en række forskellige alternativer, som for eksempel mellemafgrøder, brak eller tidlig såning af visse typer vinterkorn.
Hvad er MFO …
Kravet om udlæg af 5 procent miljøfokusområder (MFO) er et af de tre grønne krav, du skal overholde for at få den grønne støtte. Formålet med etableringen af MFO er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt minimere risiko for kvælstofudvaskning.
Der er skæringsdatoer og regler:
Hvis man ikke har mulighed for at etablere MFO-efterafgrøder, fordi kornet ikke er klar til høst, kan man få anerkendt vejrliget som usædvanlige omstændigheder eller force majeure og opnå dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder. Det kræver som udgangspunkt, at der lokalt har været:
: usædvanlige nedbørsmængder på det normale såtidspunkt eller
: usædvanligt lave temperaturer hen over vækstsæsonen.
Der skal være tale om usædvanlige vejrforhold
For at få anerkendt vejrliget som en usædvanlig omstændighed, skal der være tale om ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold. Almindelige, mindre udsving i vejret vil ikke blive anerkendt.
Man kan fra 20. august se et kort over de områder i Danmark, som NaturErhvervstyrelsen på forhånd anerkender som ramt af disse vejrforhold. Landmænd i disse områder kan søge om dispensation fra den 20. august.
Der lægges bramfrit flere opgaver på landmanden – sådan har det altid været, landbrug, hvis det skal være effektivt, er en stor virksomhed, der skal styres med økonomisk bevidsthed, eller hvad skal man kalde det.
Det tager tid! også i travle perioder, detteher. Jeg skal ikke brokke mig, for jeg har jo ikke noget i klemme, men – jo, indirekte har jeg jo. Vi er et samfund, sammen.
Og lige nu hører jeg så en politisk omtale af lovforslag om grønnere landbrug, som i øjeblikket er oppe, og min BS-detektor siger at ræsonnementet fra Økologisk Landsforening kun er delvis rigtigt, fordi økonomiske forhold omtales i en let henslået tone. Ja, ja, jeg er lidt usaglig her, lytter på tonen (men også på de rigtig gode ræsonnementerne vedr. dyreavl, antibiotika, foderdyrkning).
Svigt, var der virkelig ikke andre muligheder?
[…] 8,500 of those who left Afghanistan in recent months were Afghans, according to numbers released by the Biden administration and estimates from advocates. […]
According to advocates, however, as many as 265,000 Afghans and their families may have had some form of eligibility to apply for a U.S. visa because of their work with U.S. governmental and nongovernmental organizations during the past two decades.
Korthus vælter
Af copyright grunde citerer jeg kun begyndelsen af artikelen:
Korthuse eroderes ikke. De undergraves ikke af tiden. De vælter pludseligt. Et fingerknips, og de er borte.
Katastrofer rammer kun sjældent bygninger med solide fundamenter. Katastrofen er korthusets anden natur, den skrøbelige konstruktions uundgåelige endeligt i kollapset. Vores drøm, og det var kun en drøm, om at skabe demokrati i Afghanistan var aldrig andet end et korthus.
Jeg var i Kandahar tidligt i januar 2002, Talebans hovedkvarter, som var faldet en fire-fem uger tidligere. På gaden står skæggede mænd med tunge ansigter og store turbaner. »Ved du, hvem de er?«, spørger min afghanske fixer, som jeg har hyret i Quetta, hovedstaden i den pakistanske provins Baluchistan.
»Det er dem, der var talebanere indtil i går. Og ved du, hvad de laver? De venter på, at I skal begå en fejl«.
Om natten skriver de detroniserede talebanere på murene: ’Vi vender tilbage’. De ved, at amerikanernes invasion og ambitionerne om at opbygge et demokrati i Afghanistan er et korthus.
Og deres fingerknips kommer. Det tager 20 år. Men det kommer.
//citat end//
Er det en måde at se og forstå historien, eller er det overfladisk?
//Mere citat://
Jeg er ankommet til Afghanistan som skeptiker over for den amerikanske invasion. Jeg har læst den indiske forfatter Arundhati Roys undsigelse af invasionen. Hun hæfter sig ved en detalje, som hun synes siger alt. Det synes jeg også. Amerikansk militær har i dagene op til invasionen nedkastet pakker med mad over Afghanistan. Maden er vegetarisk. De tror, at afghanerne er hinduer og ikke spiser kød. Men som Arundhati Roy sagtmodigt påpeger, bor hinduerne totusind kilometer længere østpå, i Indien.
Jeg tænker som hun, at så uvidende mennesker ikke har ret til at diktere en ny fremtid for et land, de ikke kender. Alligevel forlader jeg Afghanistan som tilhænger af invasionen. Jeg taler med mange mennesker, fra mange samfundslag, og de siger alle det samme. De er taknemmelige over for Taleban, som har skabt orden og sikkerhed i et borgerkrigshærget land. Men de er samtidig trætte af Taleban, der blander sig i alle livets forhold, forbyder musik, undertrykker kvinderne og påbyder mændene en bestemt skæglængde.
En ung kvinde, som jeg møder på et nyoprettet kursus i engelsk i Kabul, vil uddanne sig til kamppilot. Her er en kvinde, der vover at drømme. Det går op for mig, at burkaen både kan være fængsel og puppe. Et nyt liv er på vej.
Jeg føler ikke, at jeg skal gøre mig klogere på Afghanistan end afghanerne selv, så jeg lægger min skepsis til side og deler deres begejstring over invasionen. Et vindue til verden er blevet åbnet. Noget nyt og bedre er i vente. Det tror de på. Det ender jeg også med at tro på.
Kynisk statsminister
Et syn har brændt sig fast på min nethinde. Det er ved min ankomst til Kabul en januardag i 2002. Det er som at køre ind i Dresden en februardag i 1945. 80 procent af Kabul ligger i ruiner. Her og der er der rester af husrækker, som vidner om, at her lå engang en gade. Solide bygninger står endnu, gennemhullet af granater. Jeg læser i disse dage, hvor det gælder om at dæmonisere Afghanistans nye magthavere, hvordan Taleban hærgede og ødelagde Kabul. Men det gjorde de ikke. Sådan så byen også ud, da Taleban i 1996 kom til magten. Det var vores nye allierede, krigsherrerne fra Nordalliancen, der havde lagt deres eget lands hovedstad øde i indbyrdes magtkampe.
//Citat2-end// //Citat3://
»Det, I laver her, er fuldstændig betydningsløst. I kontrollerer byerne og highway’en. Taleban kontrollerer landsbyerne, og det er det, der tæller«.
//Citat3-end//
Er det virkelig så hovedløst, det, de allierede har gjort?
Har man, som Carsten Jensen skriver, støttet de magtbegærlige, som korrumperes af magten og bygger paladser med gyldne vandhaner – smagløse ignoranter?
… jeg er fra dengang urtepotter var af ler
Jeg kan ikke huske hvornår de var to spæde spirer i to små plastic-potter.
Hvis det kunne spises, var der vist til et måltid eller to.
Plasticpotter er nemme og der er masser af dem.
Men det virker stadig forkert på mig at de er af plastic.
Jeg ved købmanden ved Vejby Strandvej har lerpotter, små og mellemstore.
Jeg tror jeg ønsker mig sådan nogen.
Men så kan man jo ikke nænne at smide dem væk.
Nå, det nænner jeg jo heller ikke med plasticpotterne …
