Archive for the ‘Brok’ Category
En Helligdagstur Rundt Gribsø
Kom helligdagen i hu – det er jo mentalhygiejne, især hvis man er selvstændig og/eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Jeg kan ikke forstå at Mette Frederiksen ikke tog notits af de mange, der mener at en “Bededag” er til for at man kan nyde foråret. Var der andre end mig, der foreslog at man “inddrog/afskaffede” en Lørdag i November?
Når bøgen springer ud er skovens sale besynderligt smukke. Du kan sikkert huske et gys du fik engang du gik i en bøgeskov med højt til loftet på en tidlig Maj dag i solskin. For at holde krop og sjæl i form er det min hensigt så længe jeg overhovedet kan at gå en tur i en bøgeskov 4 eller 5.maj. I år blev det ikke til noget, men så må man jo skynde sig afsted, så snart man kan.
Efter en behandling, indsprøjtning af binyrebarkhormon med lokalbedøvelse, af højre hofte kunne jeg gå ret ubesværet, så afsted i en fart, mens det endnu var sol og tørt.
Kristi Himmelfartsdag, d.18 Maj gik jeg så de 4 km rundt om Gribsø, pænt hurtigt, undrede mig et par gange over at jeg kunne gå normalt. Ellers er det som om truende smerter kan få én til at gå en “underlig gangart” á la Monty Python. Kun til allersidst kunne jeg mærke hofteleddets ujævnheder og stiksmerte ved særlige bevægelser, aldrig samme måde eller samme bevægelse.

inviterer til at sidde og nyde egen have 🙂









er gode mod fødderne




—-====ooooOOOoooo====—-
…
…
Hvis jeg havde en søster at følges med?:
Tæt på Sandheden, forrige uge.
Altså fra Lørdag d. 6 Maj. Åh gid jeg kunne overkomme at skrive det hele ned.
Den vigtigste ting i den udsendelse var i min optik Jonathan Spangs (skrevne) omtale af hvad Mink-kommissionen havde fundet ud af. Hvis du kan huske det forløb kan du springe ned til afsnittene med fremhævet skrift, der begynder “men hvem er skurken”. Ellers læs her:
Jonathan: Ugen hvor vaccineskeptikerne afslørede at samfundets fjende nr. 1 og manden bag illuminati er ingen ringere end Onkel Reje.
Lizette Risgaard tillod sig at kritisere afskaffelsen af Store Bededag, og nu er hun iskoldt likvideret som et unavngivet dyr på en Nordjydsk Minkfarm.Det er den kontante afregning for at sætte sig op imod Mette Frederiksens tusindårsrige.
…
I ved jo lige så godt som jeg at om lidt så afskaffer Mette Frederiksen 1.Maj under påskud af at den skal finansiere den grønne omstilling eller Ukraine krigen eller energibranchens trecifrede million bonusser mens Alex Vanopslagh, Bill Gates, Dronningen og World Economic Forum griner ad jer ude fra deres fælles luxusyacht.
…
(Og nu kommer det, som shockerede mig; det er små 8 min af udsendelsen på 30 min, fra 11:36 til 18:14):
Nu skal det handle om Mink Skandalen, for i sidste uge fik vi endelig sat ansigt på den skyldige. Men lad os lige tage et tilbageblik på forløbet, der opstod, da vi som det eneste land i verden valgte at tackle frygten for Corona-smittede mink ved panisk at hælde 20 milliarder kroner ud i lokummet. Efter 74 afhøringer og en million gennemgåede dokumenter og yderligere 41 millioner skattekroner kom Mink-Kommissionen sidste sommer med deres vurdering:
Klip med Kaare Quist, oplæser i TV-avisen 30. Juni 2022:
Statsminister Mette Frederiksen vildledte befolkningen og politikere groft på det pressemøde i 2020 hvor hun oplyste at alle mink skulle aflives (klip …) og så er vurderingen at der er grundlag for at rejse en disciplinærsag mod Barbara Bertelsen, statsministerens højre hånd.
Jonathan: Mettes knaldhårde knyttede krogede højre hånd, Barbara Bertelsen (En voksfigur fra Mads Brüggers udstilling vises).
—
Barbara Bertelsen blev sammen med 9 andre embedsfolk skarpt kritiseret af kommissionen. Hun var Egon og de andre var assorterede udgaver af Keld og Benny, eller, til de yngre seere, hun var Ironman og de andre var Ham Med Buen og den Talende Vaskebjørn.
Men i Februar sker der så noget da en af de ni andre sager, det drejer sig om Rigspolitichef Thorkild Foged (musik: Valkyrien)
Thorkild Foged er den eneste, der rent faktisk blev hjemsendt fra sit job i forbindelse med Mink-Skandalen, altså bortset fra avlerne. (Latter …) Derfor skulle han gennemgå en såkaldt forhørsundersøgelse og i den blev han frikendt.
Ledelsen, der forhørte Thorkild Foged mente nemlig slet ikke at han, sammen med Mette Frederiksen havde givet en ulovlig instruks om at dræbe alle mink på det famøse pressemøde. En spændende vurdering for alle os danskere, der er udstyret med øjne og ører.
(klip, Mette Frederiksen på Pressemødet:) For det første må minkbestanden aflives. Når alle mink skal aflives, også avlsdyr, så ved vi godt at det kan blive meget svært for erhvervet at komme igen.
(Jonathan:) Det var åbenbart ikke en instruks, men bare en løs tanke, som Mette Frederiksen luftede foran hele befolkningen. Og det er altså ikke kun mig, der kom til at høre det lidt for bogstaveligt, allerede dagen efter begyndte politiet at presse avlerne til at dræbe deres mink, hvilket er en lidt speciel ting at gøre, når man nu ikke har fået en instruks. Vi snakker om dét danske politi, som ikke rykker ud når der er indbrud med mindre gerningsmanden er iført et Tibet-flag. Men altså, efter at Thorkild Foged bliver frikendt, så har man pludselig to forskellige vurderinger at dømme embedsmændene efter: Man kan vælge, om hver enkelt medarbejder skal gå skamfuldt gennem livet, med Mink-kommissionens Kains-mærke brændt ind i panden, eller om de skal dømmes efter forhørsundersøgelsens mere overbærende: “Hæææj kammerat, den laver du ikke fire gange mere!”
Hvilket betyder at den ene topembedsmand efter den anden får trukket deres advarsler tilbage. Så efter muligheden åbner sig, så gik der et split-sekund og så! (pegefinger fremad, klip:)
(TV-avis 24. Marts 2023) Statsministerens departementschef Barbara Bertelsen slipper for kritik i Minksagen. Den advarsel, hun fik, blev nemlig i dag trukket tilbage af statsminister Mette Frederiksen.
(Jonathan:) Mette Frederiksen skulle da være en elendig slyngveninde, hvis hun ikke benyttede sig af den lille mulighed.
Men hvem er så skurken, tænker du. Jo, den medarbejder, der står tilbage med den hårdeste sanktion, er den tidligere afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup … (Valkyrie Ridt Musik) … Det Tejs gjorde sig skyldig i, er at han gentagne gange advarede om at det var ulovligt at dræbe alle mink. Og som man siger i bandemiljøet og som der står broderet på Mette Frederiksens sofapuder: “Snitches get stitches”.
Da Tejs fra Fødevareministeriet opdager at det vil kræve en lovændring at aflive alle mink får Barbara Bertelsen senere samme dag flyttet sagen fra Fødevareministeriet til Justitsministeriet, hvor der er lidt færre, der går op i jura og lidt mælkedukseri. Men Tejs er fast besluttet på at være en lyseslukker, så han beretter til Justitsministeriet at en total nedslagtning af mink vurderes at være fatal for branchen, og det reagerer Barbara Bertelsen prompte på, ved at sige “Fed note, Tejs, den skriver jeg ned på min usynlige skrivemaskine” og så får hun Justitsministeriet til at fjerne Tejs’ indvending før den når ministrene. Nu er Tejs lidt desperat, så han skriver en mail til Justitsministeriet 28 minutter inden pressemødet om at instruksen, der overhovedet ikke er en instruks, er ulovlig. Og DEN mail bliver der heller ikke reageret på.
Da det så senere er ved at gå op for Justitsministeriets embedsmænd at Tejs fra Fødevareministeriet har ret i at det er ulovligt, så går de til deres chef, Johan Legarth. Og han reagerer prompte med et, og jeg citerer: “Nå.”
Jeg tror godt I ved hvor det ender: (klip med TV2 Breaking News 24. Marts 2023:) “Den disciplinære irettesættelse af Johan Legarth tilbagekaldes.”
(Jonathan:) Man begynder at ane et mønster. Dem der hjælper med at bryde loven hjælper også hinanden, og dem, der råber op, de ryger i massegraven sammen med pelsdyrene, alt sammen for at beskytte Mette Frederiksen.
Udsendelsen fortsætter med omtale af Mette Frederiksens jobudsigter.
Jeg kan ikke se Johan Olsen, som ellers annonceres på DR dk
Må hellere lige understrege, at jeg søgte på DR dk efter “videnskab” og klikkede på “Johan Olsen” eller rettere serien hvor han omtaler store danske videnskabsmænd M/K. Man guides videre til en side med billeder af alle video’erne og titler, og så vælger man jo at “klikke på én” og er iøvrigt logget ind på DR dk med officiel mail og tlf. osv. og så får man at vide at man ikke har adgang. Godt nok kan man først forsøge at logge på igen med “MitID”, men altså der gives ikke adgang, som det ses herunder:

Udokumenteret
Jeg foretrækker at lægge et link uden at WPress viser overskrift osv. men her er et link til en video, som rummer adskillige klip, jeg ikke har set i nyheder på Dansk og heller ikke på Engelsk-sprogede kanaler (MSNBC, CNN, DW, Times Radio). Linket er til "Warthog Defense" som har video clip af meget forskellig kvalitet. Det var på Warthog at jeg første gang så hvordan beskydning og nedkæmpning af russiske kampvogne og andet materiel. Overskriften er: RUSSIANS ARE PANICKING - UKRAINE HAS BEGUN A SERIES OF COUNTERATTACKS IN BAKHMUT || 2023
https://www.youtube.com/watch?v=MAerG0CVh4c
Synsindtryk fra denne uge
Min gamle Hibiscus, som jeg frygtede var død, stod hele forrige vinter i hjørnet af carporten, og da jeg kunne se at stænglerne ikke var helt døde, satte jeg den i køligt lys og vandede. Minsandten om den så ikke er begyndt at vokse igen, og den blomstrer så smukt.
Magnolia macrophylla, storbladet magnolia, er ved at åbne en knop. Sidste år kom den for tidligt og frosten ødelagde blomsterknopper.
James Grieve æbletræet – med en krykke, som ikke ses her, – er ved at åbne knopperne.
Græsset slog jeg i Tirsdag i stedet for at lave regnskab for Grundejerforeningen. Procrastination?
Om natten var der pludselig en stor larm, og anden gang jeg kiggede ud så jeg skinneslibe-maskinerne fra Nordsjællands Lokalbaner køre langsomt forbi i en regn af gnister. Tog, der passerer, larmer ikke ret meget nu. Skinnerne synger, men indendørs hører man næsten ikke noget, sundt for ørerne.
Der var grundejerforenings generalforsamling Onsdag aften (ikke foto). Torsdag skulle jeg til Helsinge for at blive smukkere hos frisør Maria, og gik en tur bagefter gennem de smukke villaveje og gennem kirkegården, hvor jeg så min bekendt, violinbyggerens kones nye gravsten.
Charlottes sydterrasse var fyldt med små blomster. Ingen indbrud – hun kom hjem i god behold dagen efter.
Om aftenen var jeg i god tid til Solnedgangs-Show.











Det sidste billede, efter solen er gået ned, var der lige akkurat strøm nok til – Min bror havde ringet undervejs og mobil var ikke fuldt opladet.
Be prepared.
Trafiksikkerhed
Engang i 1960’erne var der en plan om at bygge en hurtig vej fra København til Nordsjællands kyst. Jeg har fået fortalt, men kan ikke verificere, at det var tyske ingeniører, som lavede planer for vejnet i Nordsjælland, et kendt eksempel er motorvejs-strækningen fra Brønshøj til Søborg, som ikke blev fuldført, og som ender i en skrænt (man har muligvis tænkt sig en tunnel) og så kunne den fortsætte til Hørsholm/Helsingør. Den aktuelle løsning er som bekendt Motorvejsringen et par km længere mod vest.
Her på egnen var det meningen at man skulle kunne køre til Rågeleje på en hurtig amtsvej. Den blev bygget i 1970’erne, og gav en omfartsvej til Helsinge, omfartsvej ved Tågerup og hurtig strækning, også omfartsvej, forbi TIbirke og Holløse, og endte pludselig ved en mark udenfor Holløselund/Vejby, hvorfra den kunne gå over et mosedrag direkte ned til Rågeleje, hvor der netop i 1950-70 var meget sommeraktivitet.
Men folk kører for hurtigt, og der har været dødsulykker ved krydset her. Så man byggede først nogle forhindringer, skiltning, og nu i denne omgang en rundkørsel.
Der er mange argumenter for og imod. Jeg postede disse billeder (incl. det morsomme billede af kildevæld dér, hvor man har gravet en ny grøft) på Facebook lokalgruppe med den kommentar at jeg egentlig ville mene at man kunne få mere trafiksikkerhed for pengene på en strækning fra Helsinge til Valby – og Udsholdt, hvor der er cyklister om sommeren, men ikke bred nok vej.
Det er der delte meninger om. Men ingen argumenterede med tal/priser for trafik-sikkerheds-anlæg.




Sidste år fik jeg ikke besøgt reiter.reiter på Møen

Hvor længe siden er det at Gitte samlede en række bloggere (som man kaldte de, der benyttede Internettet til en personlig, ikke privat, dagbogsagtig serie af korte artikler eller texter om hvad der nu lå os på hjerte) — i Tivoli? Måske 12 år, måske mere, husker det ikke præcist og har ikke billeder, men Reiter (“Lotten”) var meget sjov at snakke med på caféen, der er kendt for lagkager.
Jeg følte at der godt kunne være venskab uden sex. Hvor man dog ellers … nå
Nogle år senere fandt hun Torben og flyttede til et nedlagt landbrug på Møen – hun arbejdede med (vand-)terapi et sted på Møen, til et lille landbrug, rettere en nedlagt går med stor have med lidt ekstra område – en husmark? Ikke landbrug men godt til bolig ved siden af et arbejde og til at dyrke sine egne grøntsager og meget mere.
Men det var dette billede fra sidste år, som jeg faldt over, da jeg ville fortælle at jeg måtte aflyse en tur mod syd på grund af hoste, nys og feberspikes, svedeture, — ikke så alvorligt, heldigvis, men alvorligt nok til at jeg ikke turde køre.
Det havde ellers været sjovt at se Reiter igen.
Om at købe viden
Jeg får røde knopper når jeg hører en chef sige at “når vi har brug for viden så køber vi den.”
De bedste kolleger, jeg har haft, var forskere og teknikere på RUC, nu Roskilde Universitet (for international forståelse af akkreditering, og for forståelse af institutionens art og anerkendelse). Imidlertid har der også været storartede kolleger i tidligere positioner, og dem vil jeg hellere nævne end de gange, hvor jeg er blevet snigløbet.
Glæden ved RUC miljøet (dengang, er ikke sikker på at det er det samme nu) var at man var flexibel, både som ansat var man mere end villig til at bruge extra tid på at løse en opgave, og forskere og chefer holdt ikke viden tilbage. Der var tid til at deltage i foredrag, selv om man nok skulle passe på at lægge rigeligt med timer på de opgaver, som var de centrale, nemlig vedligehold af maskiner og databaser til undervistning, vedligehold af studenter-maskiner (dvs føre dem tilbage til en kendt tilstand) osv.
Udover det var lærerne glade for at sende studerende over til os i IT-afdelingen enten for at spørge om noget, eller for at få hjælpeundervisning. Den blanding kan selvfølgelig somme tider føre til mærkelige situationer, men det klarede man også. Selv om jeg dummede mig nogle gange, var der altid trøst og accept.
Hvad skyldes det mon? Det må være fordi den oprindelige ledelse havde det princip at læring, altså studenternes fremskridt, kræver at alle mand holder fast på at man kan lære nyt, omstille sig, fornyelse kommer ikke fra chefen, men fra manden i marken.
I private virksomheder kan en udviklingsafdeling være en belastning, – man fornemmer at disse priviligerede medarbejdere ikke bestiller ret meget, og at der drikkes mere kaffe end der forskes. Men kaffe-automaten eller expresso maskinen er faktisk et vigtigt sted for forskning; det nævnte Brian Kernighan og Dennis Ritchie når de fortalte om deres ungdom, hvor de ca.1970 udviklede nye systemer, som har lagt grunden til den software, der kører på fx. mobiltelefoner og TV-apparater i dag (Android, Linux, BSD).
Men på et universitet er udvikling og forskning selvfølgelig det, der giver anseelse. I realiteten kunne det dog også bruges som “skulested” “skjulested” på RUC, men en fin ledelse tildelte opgaver som foredrag og vejledning til alle undervisere.
Jeg ville ønske at jeg igen kunne være i sådan et miljø. Jeg brænder stadig for undervisning af den slags, som fører til at børn bliver glade, og det er så rart at høre andre ligesindede lærere fortælle om hvordan man observerer børns nysgerrighed, hvordan man guider børn udover en forståelseskløft og hvordan man opdager skoletræthed.
For voksenundervisning som kurser i IT-programmering osv. er der samme glæde ved at finde ud af hvordan kursisterne får en succes-oplevelse, og hvordan der opstår venskaber, når det går bedst.
Men i den aktuelle diskussion om henholdsvis afkortning af kandidat-uddannelser og den anden problematik med at folkeskolen af en eller anden grund taber nogle elever – både læringsmæssigt og holdningsmæssigt, de bliver skoletrætte og kan ikke lide at gå i skole.
Jeg tror egentlig at vi har svarene på spørgsmålet om hvordan man får glade, nysgerrige elever, og hvordan man videreuddanner voksne, så specialist-stillinger kan besættes, og så politikerne får kompetente svar. Jeg har længe villet skrive noget dybtgående om det.
Den korte version er som følger:
Den basale viden, det, som skal være på plads, før man kan lære det man har brug for i erhverv og forskning, afhænger af om børnenes, eleverne, de studerendes økonmisk forhold er trygge, og om der er en famlie, som støtter og ikke belaster. Betegnelsen på Engelsk er basic trust, eller social trust.
Den basale viden kan have flere niveauer, hvor elevens niveau kan aflæses af hvilke spørgsmål hun stiller (fx. “Hvorfor ser A sådan ud?”)
Hvis der er ubesvarede spørgsmål eller spørgsmål, som simpelthen ikke stilles, fordi der ikke er tid — ingen åbninger til uformel snak — så vil de emner blokere for yderligere læring, opmærksomheden sidder fast, så at sige, på ubesvarede spørgsmål (fx “Hvorfor kan man ikke lave et verdenskort, hvor landene har den rigtige størrelse?”)
Der er en rækkefølge af elementer, som er nødvendig for at kunne lære mange fag ordentligt, en progression; men der er ikke kun én måde, som er den rigtige, der kan være mange progressioner. Man kan forstå og acceptere facts i forskellig grad.
— Og så vil jeg lige sige tak, AagePK, for henvisning til “Theory of Knowledge”, TOK (Oxford University Press har en bog med den titel.) Jeg håber de artikler og bøger kan hjælpe mig til at skrive en større version af ovenstående, på en måde, som kan bidrage til debatten om hvorfor folkeskole-elever i 8 klasse har mistet lysten til at gå i skole.
—-====ooooOOOOoooo====—-
Overskriften kunne være: Om at købe viden versus at udvikle kompetencer.
Billedet har ikke så meget med sagen at gøre, men her mødte jeg min gamle kollega fra for 20 år siden, og hun sagde uden tøven på 10 meters afstand “Jamen er det ikke Donald!”

Faget Musik
Det siges: “Som musiklærer bør man følge med i Eurovision Song Contest – ESC .”
Det er nok muligt, men jeg havde ikke fået lyttet. Det er ikke dér, min interesse ligger. Men en bekendt var så optaget af emnet, så min nysgerrighed blev pirret.
Jeg var godt klar over at DR havde afholdt Melodi Grand Prix (MGP) og at en sang var blevet udpeget som Danmarks bidrag til den internationale begivenhed. Jeg havde faktisk også prøvet at lytte, bare lidt.
Men jeg fik et mindre chok da jeg så at der er så mange lande med, at de ikke kan tælles på hænder og fødder.
Var det 47 lande, der deltager i den internationale ESC? Nej, det var kun 37!
Og var det ikke Australien, der var kommet med? EU strækker sig?
Og Færøerne? Nåh nej, det var jo Danmark …
Reiley – Breaking My Heart | Denmark 🇩🇰 | Official Music Video | Eurovision 2023.
Det er morsomt at høre – og se. Jeg kan godt lide de lyse pastelfarver.
—
Det, der får mig op af stolen, er at man holder fast ved at sangen er live – så meget som muligt er live, tror jeg; hvordan er reglerne egentlig?
Musikalske instrumenter er tilladt på scenen, men da showet afvikles som singback (musikken afspilles fra bånd og sangen synges live), kan instrumenterne ikke være tilsluttet et lydanlæg.
https://www.dr.dk/boern/mgp/casting/hvordan-melder-jeg-mig-til-mgp
Sådan lyder reglerne:
De originale kompositioner, som vælges til at være med i konkurrencen (musik/tekst/demoindspilning – herefter kaldet “sangen”) skal kunne have en varighed på maksimalt tre minutter. Sangene må ikke på nogen måde have været fremført, publiceret eller solgt uden DR’s udtrykkelige samtykke.23. jan. 2023
se og hør
Og bedømmelserne er rene publikum-afgørelser, ikke noget med et professionelt dommerpanel?
Sangene bedømmes både på musikalsk karakter og på show-stil, og måske er det derfor at konkurrencerne har udviklet sig til et festfyrværkeri af kostumer, lysshow og dans.
En Tysk “sang”, glitter og blod så sådan her ud:
Gosh. Det var godt nok …
Var Finnerne gået i bokseringen?
–ooo–
Eller står ESC for escape – undslip?
Om at tale i hele sætninger
Tabloid er en DR P1 udsendelse om hvad der sker journalistikken herhjemme. Værten er som regel Marie Louise Toxvig, og hun er god til at fremstille komplicerede sammenhænge – jeg hørte hende første gang i Radio24syv (for 8-10 år siden) som rets-reporter fortælle om forskellige interessante retssager, som regel ting omtalt i andre medier. Udsendelsen Tabloid går ikke ind i retssager, men analyserer journalistikken.
Det er derfor ikke overraskende at Tabloid havde en journalist som gæst, journalisten Michael Teschl (prøv at udtale det) som for tiden er kendt for en TV2 dokumentar om Saxo Bank.
Jeg synes at Michael Teschl var klar i hovedet og talte i hele sætninger, undtagen et par gange hvor han blev afbrudt.
Når Marie Louise skulle stille spørgsmålene var det meget vanskeligt for mig at forstå hvad hun ville.
På et tidspunkt klargjorde hun: Når man laver en dokumentar, skal man formulere formålet helt klart, fx. ved at svare på følgende ligefremme, jævne spørgsmål: Jeg laver denne dokumentar for at fortælle at:
Svaret kan fx. være “… at Danskebank har vasket penge for Putin.”
Teschl sagde at han prøvede at fremstille bankforretningerne nuancerede for at vise hvor kompliceret samfundet er (eller noget i den retning) men Toxvig sagde at han ikke havde svaret.
Og lige derefter rettede hun sig selv og kom med indskudte sætninger, så jeg blev helt forvirret, og da Michael Teschl svarede at man ikke kunne se så kategorisk på dokumentaren, blev han irriteret afbrudt med en bemærkning om at “det er mig, der stiller spørgsmålene”.
Det virkede som om Toxvig var bange for at Teschl ville rende om hjørner med hende. Det fremgik at hun ville uddybe en kritik af udsendelsen, en kritik, som Toxvig forklarede kort: Det var svært at følge med, og man kunne ikke rigtig finde ud af hvornår hvem havde sagt hvad. Udsendelsens så ud til at ville sværte direktørerne for Saxo Bank, men de sager, der havde været om ulovlig russisk hvidvask og aftørring af danske investorer, var endt med mangel på beviser.
Teschl dokumentaren har fået hug af anmeldere. Dennis Kristensen på Facebook har derimod rost den for at fremlægge en problematik gående ud på at en finansiel klasse har mulighed for at tjene penge på transaktioner, som ikke kan dømmes ulovlige.
Hvis jeg siger at de handlinger i Saxo Bank var kriminelle ville jeg kunne blive anklaget for bagvaskelse. – alene det at jeg skriver at //den og den bank foretog sig ulovlige forretninger// vil betyde at jeg fremsætter injurier og kan blive sagsøgt for det.
Den slags injuriesager vil en TV-station naturligvis undgå.
Det er ulovligt at fremsætte eller udbrede injurierende eller ærekrænkende udsagn om andre offentligt. Det betyder, at du hverken må krænke andres navn eller rygte, eller hænge folk ud på de sociale medier og beskylde dem for handlinger, som de ikke har begået. Straffen for injurier blev sat op pr. 1 januar 2019.15. dec. 2022
http://www.legaldesk.dk
Jeg dømmer “vonhørensagen”, og dermed kan man sige at jeg bagtaler, tilsværter, defamerer.
Dennis Kristensen, tidl. FOA formand, beskriver udsendelsen på denne måde (jeg har klippet to essentielle afsnit ud):
Det handler om den eksplosivt voksende finansielle handelsplatform for spekulanter og oplagt mulige instrument til at hvidvaske penge fra kriminalitet og russiske milliardærers erhvervelse af enorme værdier ved Sovjetunionens sammenbrud.
De to direktører er i dag enige om, at banken ikke har været brugt i stor stil til hvidvask, men er uenige om antallet af ekstremt rige russiske kunder for år tilbage.
Dennis Kristensen, Facebook
Jeg synes at Toxvig i alle henseender i tidligere udsendelser har formået at forny journalistikken og give et fagligt solidt indblik i retssager og medieverdenen – men her til morgen (P1, Tabloid Fredag d.3 Marts 2023) blev jeg forbavset over angrebsvinkelen. Kan hun mon ikke selv se det?
Foreslår nye helligdage, 26.April og 15. Maj
Den 26. April er dagslængden 15 timer og anemonerne blomstrer! Det må fejres med en fridag.
Den 15. Maj er nattefrost usandsynlig og det bør fejres med varme hveder.
Desuden bør vi, de 80% som støtter Bededag og Folkekirke, sørge for at 1. Maj og Grundlovsdag er helligdage og fridage og at dette tilføjes Grundloven, 1st amendment.
Hvis en statsminister vil afskaffe en fridag, vil jeg anbefale at man gør Efterårsferien en dag kortere – eller at ugen efter Efterårsferien ikke har Lørdagsfri.
Forslaget begrundes med at produktiviteten vil forøges, når mennesket har det godt og føler at livet er værd at arbejde for.

Kasyanov nævnt i Radio4 Stine Dragsted Kromann kl. 17-udsendelse: Verden Kalder
Work in progress
Tidligere premier minister fra Rusland, Mikhail Kasyanov, forklarede at man ikke kan forvente fred med Putins Rusland af flere grunde, indenrigs hjernevask af befolkningen var én af grundene, en anden var at Putins magt hviler på krigsaktiviteten.
Kasyanov var finansminister under Yeltsin og premierminister 2000-2004, nu opposition, og man kan forstå at han var nødt til at flygte fra Rusland og er i London nu. Hør ham på Radio4 (jeg kan ikke få et deep link så du er nødt til at søge på Radio4’s webside – det må være muligt at hive en rigtig URL ud med special-værktøj, men – det er ikke min prioritet nu).
Marie Krarup og andre fastholder at forhandling er den eneste løsning på en krig, og at man har forsøgt forhandling med Rusland uden rigtig at mene det, – underforstået, det kan gøres bedre. Hun siger “Borgerkrig” fra 2014 og ikke besættelse. Dermed siger hun at Ukraine bør give køb på nogle ting og nævner medlemsskab af Nato.
Det opfattes af mange som en parallel til at Cuba ikke skulle have atom-missiler fra Rusland installeret, – holder den sammenligning, det mener jeg ikke at den gør. Ligeledes nævner Krarup at Nato-staterne ikke har holdt sig for gode til ensidig aggression: Libyen, Gadaffi, nævnes.
Heroverfor står: Det virker forkert at forhandle med én, der ligesom Hitler vil bruge salami-metoden til at tage en bid ad gangen. En våbenhvile eller fred på skrømt vil give Putin et pusterum, og efter at have reorganiseret vil Putins styrker angribe igen. Derfor vil intet mindre end betingelsesløs overgivelse være løsningen på den krigen i Ukraine, slutter modargumenterne, som Kasyanov formulerer dem.
MEN 1945, betingelsesløs overgivelse i Tyskland kan ikke sammenlignes med i dag, hvor den part, som vægrer sig mod betingelsesløs overgivelse har atomvåben af flere slags (det nævner Marie Krarup med frygt i stemmen).
