Umulige associationer

En gruppe levende ænder som frygter at dø af sult, en and, som aldrig har været levende, og en bedemand, som er flyttet. Hvad har det med hinanden at gøre?

Jeg har det gudsketakoglov bedre – uanset at jeg ikke kan finde ud af hvad og hvorfor, så viser termometer og blodtryk at de små forhøjelser, som forekom i sidste uge, ikke forekommer nu. Lidt extra tid til at komme igang igen er forventeligt, men glæden ved at kunne gå på “sightseeting” i mit hood og få gjort et par af de ting, der skal gøres, sendte humøret op.

Ofte, når man har en kær person, hvis tanker myldrer, så spørger man sig selv om man har en rem af huden – fx. de vilde associationer mellem en død and og en bedemand, som er flyttet, og hvor konklusionen så er at jeg alligevel ikke har brug for en bedemand lige nu.

Motionstur: Omkring Gadekæret, Jagtforretningen og Bilvask, nabo til den flyttede bedemand, og derefter en tur på Drosselvej osv.osv.

Advertisement

Slå først, Frede

Så kom beslutningen endelig: Den tyske regering vil sende 14 af de højeffektive Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Det oplyste flere tyske medier tirsdag aften på baggrund af ’regeringskilder’. Også forsvarsudvalgets forkvinde, Marie-Agnes Strack-Zimmermann, bekræfter beslutningen.

Politiken dk, 24. jan. 2023 kl. 20.53 (19:53 GMT)

Som svar på om man skal frygte repressalier og voldsommere krigshandlinger fra Russerne svarede Christian Lindhardt fra militæret at Putin hele tiden har truet med alvorligere angreb og stadig gør det, men at man ikke kan tage det helt alvorligt, for han bakker ned igen efter noget tid.

Den analyse forvirrer mig. Hvis man vil vinde en krig skal man slå først skal man være hurtig til modangreb. Hvis man vil forsvare sig, skal man lukke fronterne og forhandle fred.

Men hvis man vil tilbageerobre tabt landområde, så ændrer krigshandlingerne karakter i retning af angrebskrig, og så er angrebsvåben nødvendige.

Men når ens land bliver terrorbombet af et forbryderisk nabo-regime, bør man da ikke forsvare sig med det bedste forsvar, et angreb? Og af al magt søge at få spredt information til befolkningen i den angribende nation? Var det det, som Franskmændene glemte i WW1, så hjemmetyskerne troede at “vi var lige ved at vinde den krig og der er ikke sket noget med franskmændenes landområder. Vi har ikke gjort noget ondt!?!”

Fart på!

Slå først, hvis du vil vinde en krig?

Mini motionstur – bedre end ingen

Det er mærkeligt, så meget jeg har sovet. Jeg håber at få klaret alt, hvad der skal gøres til Lørdag, lille familie-invation + vennerne.

Normalt kan jeg efter en træt dag komme op igen og i omdrejninger, så forhåbentlig går det.

En anden ting, der piner mig, er at jeg har tabt en vitaminpille og jeg kunne ikke finde den igen, måtte opgive, – selv med en hånd henover 2kvm hvor jeg sad var den ikke at se. Samme vej gik en afbrændt tændstik. Nu vil jeg støvsuge grundigt, og må det være godt nok.

Jeg forstår det ikke – Bededag eller militær?

Hvorfor kan man ikke bede befolkningen om at tage en extra arbejdsdag uden at man samtidig beordrer kirken til at uhelliggøre en helligdag?

Man kunne måske foreslå at vi arbejdede fire Lørdage denne vinter?

Overskuddet (hvordan man så end beregner det!) går til våben til Ukraine?

Støv på hjernen

Det var U’s bemærkning om at min stue er pæn, med en stor palme, pæn sofa, plads til nodestativer osv. og at jeg ikke behøvede at lave om på min stue, som gav mig optimisme og mod til at gå igang med børneværelset, også kaldet arbejdsværelset. Hvorfor egentlig? Jo, en gæsts (venlige, men bestemte) dom over min stue, at den er pæn og at jeg ikke skal lave om på den, det er jo en validering af de beslutninger jeg har taget om indretning.

Da jeg spurgte hende om ikke det dog ville være en god idé at gennemgå og sortere og kassere de bøger der ligger spredt i reolerne, og alt det andet — jo selvfølgelig er det en god idé. Hun havde forrige uge været igennem to kasser papirer fra sine forældre.

Og her er der er arbejde nok til flere måneder, som jeg tager lidt ad gangen. Men det er jo ikke rod og affald alt sammen: hun var imponeret over at jeg kunne gå hen og tage en node, som vi talte om – jeg ved lige hvor de står.

Men der skal gøres rent.

Derfor, med glad optimisme og ondt i ryggen, gik jeg igang den første mandag i det nye år (i går, indlægget er tilbagedateret) med at støvsuge, skille ad, rense værelse og computere, eller workstations – de kan bruges som servere, hvis man ved hvordan. Mit gamle erhvervs-fag morer mig faktisk stadig: Dette at man for små 7000 kr. kunne få en topmoderne computer, som var på linie med de største computere, RUC forskere kunne købe for en million kr. for 22 år siden. Jeg spøger ikke.

Det foreløbige resultat ses herunder. Nødvendigheden for arbejdet opstår blandt andet fordi workstations skal renses mindst hvert år, og for to år siden var maskinerne blevet 10 år gamle og holdt op med at fungere, – renholdelse mindsker temperatur-stresset, jo mindre støv, desto bedre bliver elektronikken kølet og desto bedre holder den.

Slutresultat? Nej foreløbig terrasse på vej til toppen

Rystet over at der var SÅ meget

Ledninger, 2 x 6 — ny plan udtænkes

Bag skrivebordet – det må kunne indrettes bedre

Støvet gemmer sig nederst og inde i køleribber mv

Genbrug til senere — man burde virkelige kunne genbruge mere

Workstations, ikke laptops (klaptop kaldte vi dem)

Akut-telefon, alarm og tillid

Radioavisen kl.12 med nogle meget lokal-danske Jule-nyheder:

Juledag, Fyen: En kvinde fik ondt i maven; hun kunne mærke at det var alvorligt, fornylig havde hun født ved kejsersnit og det var ingenting sammenlignet med denne smerte, så hun ringede til vagtlægen (er det 1813?) men kunne ikke komme igennem.

Hun ringede derfor til 112, alarm, men de mente ikke det var alvorligt, så hun blev bedt om at tage to panodil og ringe til vagtlægen igen, selv om hun forklarede at der var en times kø.

Da hun igen ringede til vagtlægen, blev hun hægtet af – telefonforbindelsen bliver afbrudt, når der er mere end 150 i en telefon kø.

Så derfor ringede hun igen til alarm telefonen 112 som svarede det samme, ring til vagtlægen.

Derefter lykkedes det hendes forlovede at overtale 112 til at sende en ambulance. På Svendborg sygehus fandt de straks ud af at det var en blindtarmsbetændelse og opererede med det samme – og sagde det var godt at hun havde ringet til alarm.

Ovenstående genfortalt efter hukommelsen.

Jeg har oplevet lidt af det samme – og også det modsatte. Sidst i September 1987 havde jeg meget ondt i maven, spiste en piratos og exploderede i smerte. Jeg nåede lige at tilkalde vagtlægen mens min søn forskrækket, 13 år gammel, ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. Jeg besvimede. Måske ville han være vokset med situationen, hvis ikke vagtlægen kom med det samme og indlagde mig på Hillerød Mave-Tarm-kirurgiske. De opererede ved 01 tiden om natten, kirurgen blev tilkaldt i taxa fra sin bolig i Dragør (det er de underligste ting man husker).

ca. 20 år senere blev der opdaget en blødende svulst i tyktarmen, og den undersøgende læge, vikar i en privat tarmklinik, sørgede for meddelelse til Hillerød Hospital. Da resultat for biopsien kom, blev jeg indkaldt til klinikken, hvor chefen med ligegyldighed sagde, at der var ikke tegn på noget alvorligt. Tidligere, 2-3 år før, var der dog meddelt at en biopsi krævede opfølgning. De to resultater var modstridende (det er vanskeligt at tage en biopsi fra en levende tarm, – derfor er resultaterne somme tider ikke så retvisende).

Men Hillerød havde fået vikarlægens meddelelse, muligvis med et billede, og en undersøgelse på Hillerød førte til at jeg 4. Februar blev indkaldt til operation d. 22. Februar 2006.

Der gik godt 2 måneder fra jeg henvendte mig til egen læge 13.December med blødning fra tarmen, til jeg blev opereret den 22. Februar 2006.

Billede: Julen 2006, Frederiksberg Rådhus først på aftenen, kl.17.45 – der betales for julelys i dyre domme. Jeg fik i midten af året fastansættelse på Datalogisk afdeling trods sygdomsforløbet og købte mit første digital-kamera, et Canon “bridge”, mellemting ml. lomme- og prof-kamera.

Genkendelse + Internettet med stort

Jeg har benyttet Drosselvejs lille park, som engang havde trappe til stranden og toilet; en sommerhus-ejer donerede den store grund til kommunen og almenvellet, den er et af flere lyspunkter langs den ellers tæt bebyggede kyststrækning fra Tisvildeleje til Gilleleje.

En dag sagde en skikkelse, som jeg syntes jeg kunne genkende “Jamen det er jo Donald!”

Og det var altså mange år siden – vi så hinanden kort for 7 år siden og var på samme arbejdsplads for 19 år siden. Så meget tid var der gået. EN anden bekendt fra samme periode sagde (skrev) på Facebook:

“Tak, Donald Axel – og dig glemmer jeg dælme aldrig – det tør jeg godt at love Vi havde det skægt, dengang i de gode gamle dage på Karlebogaard “

Dette indlæg er skrevet 27. December, og tilbagedateret en uge + 1 dag, fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil mindes, og andre ting jeg vil se at få skrevet.
Jeg forventer ikke kommentarer på alting lige nu, – det er sjovest med ping-pong kommentarer på de filosofisk-historiske indlæg.

Desuden er jeg jo godt klar over at weblog-fænomenet var mere spændende, da det var nyt og man fandt ud af at stort set alle kunne skrive og lægge websider på Internettet.

Internet bør skrives med stort, fordi det ligesom “Hovedbanegården” er et egennavn. Man kan lave mange internet – det er en teknik, som sådan set kunne lave et isoleret net på en øde ø eller midt i en storby. Det, som vi kalder internettet, er en “instantiering” af en teknik og når vi siger Internettet mener vi den forretning eller den proces af Tele-kommunikation, som startedes som et forsvars-netværk i USA og blev udvidet mere og mere, indtil det i 90’erne blev åbent for alle at være med på “Nettet”.

En time om 2 kilometer

Vi har lige fået tø, men hele sidste uge var det frost og sne. Det var egentlig ikke glat, men når man er bevidst om at prisen for at komme til skade nu er høj, så er det dog en god strategi at undgå skader som kan give livsvarige mén, selv om der måske ikke er så mange år tilbage! (nervøs latter).

Lige nu ser jeg tilbage på en serie billeder fra onsdag og torsdag sidste uge: De dage med høj himmel og sne. Det undrer mig at jeg kom afsted, for jeg er træt og ligger helst i sengen og drømmer om bedre tider.

Når jeg så tænder TV og jeg ikke stiller ind på et program, så viser TV’et mine billeder fra Google Photos, indtil jeg vælger et program (Google Chrome er en micro-mobil-computer uden tastatur, som kan hente filer fra Internettet til TV’et og vise dem på skærmen) — De billeder vækker ofte glæde, enten det nu skyldes at alting ser pænere ud på en stor skærm eller det skyldes at jeg somme tider faktisk fanger nogle billedvinkler, der fortæller en historie.

Sidste uges billeder er dunkle trods at det var klar himmel, men ikke desto mindre fortæller de mig at det kan betale sig at stå op. SÅ altså.

Horisonten er set fra kirkebakken kun lidt højere end den astronomiske horisont; solen var gået ned, men den smule bakke der er ovre ved Holløse er nok til at skygge for solen. Turen den dag var på små 2 kilometer, og det tog mig en time, fordi jeg gik med meget små skridsikre skridt – men dejligt er det alligevel.

Dagen efter, på indkøb, kunne jeg pludselig huske hvor mange gange jeg fik bagklappen på min gamle bil i hovedet. Denne her bil holder heldigvis bagklappen oppe, når jeg stiller indkøbsposerne i bagagerummet!

Hjemme igen kunne jeg glæde mig over lyset. Mobil-kameraet er følsomt nok til at fryse de levende lys.

Fotografering i snelandskab

Kameraets automatiske belysnings-måling og exponerings-sætning er koblet sammen med en billed-analyse. Hvis der er et ansigt med, så stort at kamera-analysen finder det, sættes belysningen efter det areal. Det betyder i nogle tilfælde at baggrunden bliver for lys, så skyernes forskellige nuancer forsvinder.

Hvis der er en sol og der dermed er modlys, vil exponeringen blive sat efter det lyseste område, selv om fx. en gruppe træer derved bliver til silhouetter, hvor man med øjets “automatik” ser flere farver fx. i nåletræerne på første billede; til gengæld får man himlens lysfønomener med i dramatisk flot gengivelse.

På det andet billede er der kommet et stykke blå himmel; solen er til højre for kameraets synsvinkel, så det bliver ikke kraftigt ned-exponeret.

Klar himmel, men kun lige her

Der var skyer i horisonten, hele vejen rundt. Men lige her, og hele natten, var der fuldmåne. Det så meget smukt ud men var kun fotograferbart om morgenen hvor solen er lige under horisonten og dagen gryer. Resten af Danmark var overskyet iflg. DR udsendelsen Vores Vejr.

Mine aner – min slægt, min baggrund …

3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer. Det var punkt tre i listen fra National Center for Biotechnology Information, NCBI og – ak, nu passer punkt 3 kun i meget begrænset omfang på mine egne erfaringer (og denne weblog er sjovest, når jeg skriver lidt om mig selv).

Jeg ved ikke om alle forældre i min generation havde det på den måde: De fortalte ikke rask væk om hvad de havde oplevet i deres ungdom. OK – en selvbiografi vil altid være censureret, eller forhåbentlig fortalt med en vis forståelse for det, som man selv har gjort gennem livet.

Men det, som NCBI sigter til er selvfølgelig det forhold, at børn skabt ved IVF ikke vokser op med deres biologiske far og/eller mor.

Vi ved fra udsendelses-rækker som “Sporløs”, DR’s serie om adoptivbørn, som leder efter deres biologiske ophav, at de finder en trøst, en form for indsigt ved at se deres fædrene eller mødrene ophav og måske som i tilfældet med drengen fra Colombia, deres familie.

Vores bekendt, Deborah, ledte hele sit liv efter sin far, som var en amerikansk soldat udstationeret i Germany og hun fandt familie gennem DNA analyse – og blev glad, fik en venlig modtagelse af familien, selv om faderen var død.

Jeg voksede op med en mor, der i 10 år af sit liv var Armensk mindretal i Tehran (kristen i et muslimsk land), men i sine teen-age år voksede op i Paris og oplevede rigdom, fattigdom, kvindefrigørelse, økonomisk krise, storfamilie, Kampsax arbejde med etablering af Trans-Iransk jernbane (som spillede en stor rolle for transport af krigsmateriel for de allierede, så man kunne understøtte Sovjets kamp mod Hitler.) Hun rejste i 1945 til Helsinki, Stockholm, København, Nykøbing F. og siden Fredensborg med min far, som rendte med andre kvinder. Jeg voksede derfor op med en næsten enlig mor og næsten med en familie, som jeg ikke kendte. Det kan jeg i den grad mærke (men tak, jeg har bearbejdet tingene og er blevet klogere).

—

—

—

Hvis man vil påvirke den etiske udvikling er det vigtigt at stemme på de partier, som støtter synspunkter, der går parallelt med ens egne anskuelser.

Hvilke danske politikere støtter tanken om at børn har ret til at vide alt om deres biologiske forældre?

Alternativt, med et andet perspektiv, kan man spørge: Hvilke politiske partier anser børn for at være mennesker med ret til varme, mad, og uddannelse, men ikke til viden om sig selv?

Hudlæge, ydernr, 10 min konsultation, effektivitet og lillebitte motionstur

Efter en behagelig oplevelse hos hudlægen, som havde konstateret en hudkræft af den slags, som ikke spreder sig, og en minimal operation, talte vi lidt om hvorvidt sygeplejerskernes krav om mere i løn er urimeligt. Jeg kender jo kun arbejdspladsen fra patient-siden, men husker med forundring at jeg og min familie undrede os over hvordan toiletforholdene var på en mave- tarm kirurgisk afdeling; og jeg huskede en kirurg, som var tilkaldt fra Dragør for at operere på mig i 1987, da lægen Villy Petersen havde hasteindlagt mig med bughindebetændelse.

Kirurgen må have skyllet grundigt, for der var ikke efterfølgende underlivsbetændelse sådan som der desværre var efter en anden operation i 2006.

Men mine argumenter for at sygeplejerske erhvervet er vigtigt supplerede han med at læger, som er på 24-timers vagt, slider sig selv op.

Og så kom der exempler på de følelsesmæssige storme, som læger og sygeplejersker oplever netop i de situationer. Derfor tænker jeg nu bagefter at så er det måske ikke så mærkeligt at man påtænker at revidere og ny-oprette særlige tillæg for forskellige funktioner i sundhedsvæsenet.

En anden ting, lægen fortalte, var at man på Hamlet privathospitalet var meget mere effektive med operationer – 10 minutter efter en operation var slut, var der et rengøringshold, som gjorde klar til næste operation. Hans behandling af mig, afslappet og hurtig (måske lidt mere end 10 min) var et godt eksempel på det.

Hudklinikken er i Hillerød. Da jeg strax efter kørte til Frederiksborg slotsparkering troede ænderne, at jeg kom med mad, jeg fik så ondt af dem. Skal man have ondt af dem? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg kan godt lide andesteg, så der må være noget i den situation, som burde udnyttes.

Jeg havde ondt overalt, for når jeg skal tidligt op (kl.8) for at komme til lægen kl.10, så får jeg af en eller anden grund meget mere ondt i højre ben, hofte og ryg. Men jeg ville gå en lille tur alligevel.

Det billede, som jeg synes er sjovest, er muren, hvor man kan se at der har været tre bueport, måske en vognport i den lille bygning vest for Slotskirken, på den anden side af kanalen.

Jeg kan ikke glemme alle de tange i 1970’erne vi kørte hjem fra Sommerhuset i Asserbo, og så skulle man igennem slottet for at komme til Kongevejen fra Hillerød til København. Der var ingen “Farumvej” eller “Hillerød Motorvej” dengang. Og det må have slidt på slottets fundamenter, at der kørte biler igennem, godt nok ikke lastbiler, men altså privatbiler. De større biler må være kørt til Stationen af det, der nu hedder Nordstensvej. Men hvorfor går jeg dog så meget op i den slags?

Minder.