Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Brok’ Category

Bliver man forkølet af kulde?

with 5 comments

Måske på tide at komme afsted igen trods kulde og blæst?

Forleden cyklede jeg en tur uden stort halstørklæde, og kunne godt mærke at halsen blev kold mens kroppen var varm. Jeg tænkte ikke andet end at det er fantastisk, som man kan kompensere for mindre temperaturændringer og at min grønlandske kursist for 15 år siden havde ret i at når det er 5°C, så er det varmt!

Men dagen efter vågnede jeg med ondt i halsen.

Er det så fordi det var koldt eller fordi jeg var sammen med 20 mennesker, som jeg ikke havde set i lang tid, to dage før?

(Jeg må tilføje, at jeg alligevel gik en tur i går og morede mig med at sno mit nye halstørklæde 2 gange om halsen, så hals og hoved havde det godt og varmt – og halsbetændelsen/forkølelsen blev ikke værre).

Written by Donald

Friday, April 21, 2017 at 12:25 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Ukrudtsbrænder har sinket snerle mellem fliserne kraftigt

with 11 comments

Koldt vejr, men snerle og græs vokser også ved lave temperaturer

Understregning: Dette er ikke et planterådgivnings-website, jeg synes bare det er vigtigt at huske at man kan bekæmpe snerle mv. mellem fliser med en gasbrænder. Snerle har dybe vandrette rødder, den kravler sidelæns, og ligesom isbjerge er de 2/3 under overfladen, så planten vil blive ved med at skyde, selv om man får bremset den kraftigt. Man bruger en gasbrænder i det tidlige forår – mange gange!

Det er tydeligt at de første skud er visnet efter svidnng

Man kan lige skimte et nyt skud, som kommer frem bagved de svedne.

Billedet medtager min havedør så man kan se at det faktisk er min terrasse, der er under behandling (og den skal også under andenbehandling, den skal males)

Der skal males – ja, jeg ved det godt.

Written by Donald

Friday, April 14, 2017 at 17:49 UTC

Posted in Brok, Byggeri

Tagged with

Det må være et træskaft

with 4 comments

Mine rustfri knive ruster i opvaskemaskinen. Og de er for tunge i den ene ende. Når man alligevel ikke kan vaske dem i opvaskemaskine, kan man lige så godt bruge nogen, der er lidt pænere.

Jeg fandt nogle andre knive, som jeg godt kan lide, især den til venstre med lyst skaft. Mutual, Hiram Wild, Sheffield, står der. Det er sikkert det, man kalder en frokostkniv. Skik og brug ved middagsborde har jo ændret sig – og jeg bruger kun middagsbordet til at spise ved, når jeg har gæster (4-5 gange om året? det er ikke meget.)

Skafterne på de mørke knive må være lavet af træ. Men hvad slags træ er det? Det ligner gribebrættet på en “billig” violin, mørkt, men ikke helt sort, og der er mange slags “ibenholz”. Jeg tror de kan blive pæne, hvis man renser og polerer skaft og klingens fod.

Længst til højre: har fået lidt olivenolie
Til venstre: Er det plastic eller hvad?

Written by Donald

Friday, April 7, 2017 at 11:37 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Min yndlings-køkkenkniv

with 4 comments

Zwilling-stål urtekniv med buet skær som på en almindelig kniv, 624 svenske kroner

Men hvis man kalder en kniv med retlinet (lige, ret, ligeret, horisontalt …) skær for en “urtekniv”, hvad kalder man så disse typer kniv? Min yndlingskniv, nederst, kan (næsten) alt, undtagen skrælle kartofler.

Den til højre, Zwilling stål højkvalitets kniv, kaldes af forretningen Zwilling Twin Cuisine Urtekniv 10 cm.

Købt i et supermarked i Holland i 1981 for næsten ingen penge

Written by Donald

Friday, April 7, 2017 at 11:29 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with

Er det mit blod?

with 8 comments

Min erfaring er, at jeg tiltrækker flere sultne myg end andre. Efterhånden lærer man at leve med det, husker myggebalsam og dækker sig til.

Her forleden kom så den første myg, fløj hen foran skærmen, hvor jeg fangede den og tværede den ud. Men den var fuld af rødt blod. Har myg rødt blod? I så store mængder? Eller havde den allerede stukket mig eller en anden en? Det kløede over det hele.

Den faldt ned i tastaturet, jeg rystede den ud på bordet og tværede den ud, så blodet sprøjtede ud

For hvert myggestik er en moderlig myg i stand til at generere mange, mange nye stikkemyg – jeg synes jeg har set tallet 100. De kan lægge æg i tagrender, og når der falder lidt regn er det nok til at æggene klækker og i løbet af nogle dage bliver myggelarverne til myg. En biolog forsøger at beskrive hvordan myggene har det med deres offer. Den sidder på væggen et sted hvor man ikke ser den, og den venter, den kan mærke luften fra det enorme væsen, som kommer ind, den bliver siddende på væggen indtil mørket falder på, absolut ro, den føler en uimodståelig trang, den er i delirium, – så pludselig sætter den af, ryster med vingerne … zzZZZZ … – søger hen til kæmpen og sætter sig et sted, hvor den kan lugte blod. Tynd hud. Den elsker det, stikker boresnabelen ned og filer ganske lidt, dens tynde snabel kan komme ned og i løbet af få sekunder har den fyldt sin indkøbstaske med blod. Nu kan den flyve hen i en krog, gemme sig og fordøje. Dagen efter kan den lægge masser af æg og sørge for slægtens overlevelse.

Jeg er somme tider ikke helt sikker på at jeg ønsker artsrigdom for enhver pris. Men lad nu forskerne fortælle noget mere om hvorfor det kan være en god idé, jeg venter tålmodigt, indtil jeg lugter blod …

Anopheles (Greek anofelís: “useless”) is a genus of mosquito first described and named by J. W. Meigen in 1818. About 460 species are recognised; while over 100 can transmit human malaria, only 30–40 commonly transmit parasites of the genus Plasmodium, which cause malaria in humans in endemic areas. Anopheles gambiae is one of the best known, because of its predominant role in the transmission of the most dangerous malaria parasite species (to humans) – Plasmodium falciparum.

[…]

Adult females lay 50–200 eggs per oviposition.

Written by Donald

Tuesday, April 4, 2017 at 15:35 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Muligheder med zoom

with 9 comments

Det første billede her – med eftermiddagssol sidste mandag ude på toppen af skrænten ved Vejby Strand – det første billede mister al fortælle-evne, hvis det ses i lille størrelse. Det bratte fald, fornemmelsen af at stå på kanten af en afgrund, ses kun, hvis alle afstands-virkninger arbejder sammen. Der er, så vidt jeg, ved fire afstandsindikatorer i synet.

Vores afstandsbedømmelse består først og fremmest af stereoskopi (to øjne viser lidt forskellige billeder, hjernen korrigerer og bruger forskellene til at danne afstandsfornemmelse) – samt bevægelse af øjnene sådan at vi ser hvordan forgrund forskubber sig i forhod til baggrund.

En tredie effekt af afstand er farve-ændringer. Luften er næsten farveløs, men ikke helt. På billedet nedenfor er Kullen indhyllet i havgus – den forsvinder i den blå luft, kunne man sige. Kullen er højere end det højeste punkt i Danmark, og den kan ses 30-35 km. væk (det afhænger naturligvis af hvor højt man står).

Den fjerde afstands-effekt er ændring af struktur. I stort format ser man tydeligere strå og grene, og hvordan størrelsen af græsset aftager ned ad skrænten.

Jeg ville ønske, at jeg kunne vise billederne i fuld størrelse på en 24 tommer skærm, for ellers oplever man ikke så godt struktur og dybde og stejlhed på dette billede. Til sammenligning har jet set en film, der hed “Barton Fink” i en biograf, hvor de første billeder af “tapet” viste en svag farvning af luft – man kunne se rummet – og det var en effekt, som forsvandt fuldstændigt ved kigning på en TV-skærm.

Den stejle skrænt ved en bænk på Ternevej, Vejby Strand

På billedet herover ser man en hvid plet over skulderen på skråningen. Det er en kutter, som er på vej til Gilleleje. Kutteren ses tydeligt med det blotte øje, mens kamera i normal indstilling har svært ved at fange detaillerne.

Men med zoom kan man se flere ting på kutteren, end man kan med det blotte øje.

Zoom samme sted som billedet ovenfor – bemærk grenmønsteret, som tydeligt indikerer at det er samme sted. Man ser at kutteren ligger dybt og har mange antenner

Jeg ville ønske at jeg kunne sige noget om kystfiskeriet og om den skandale, som i øjeblikket udrulles for vore øjne, hvor endnu en minister har løjet overfor udvalg i folketinget.

Det er meget svært for et “ting” at hævde sin styrke overfor en minister, der har embedsapparatet og styrelser under sig, hvor folketinget er helt afhængigt af de oplysninger, der kan fås fra ministerierne.

Det er derfor, at sagen med fiskekvoter og kvotekonger er så vigtigt.

Written by Donald

Sunday, April 2, 2017 at 12:15 UTC

Posted in Foto

Tagged with

Mad results

with 6 comments

Det havde jeg aldrig troet at jeg ville offentliggøre! Men hvorfor ikke? Her er nogle madbilleder, som er taget i anledning af at en gammel kollega har startet en Inspirationsgruppe: Hvad fik du at spise til middag i dag?
Selv om der nok ikke er mere end højst en håndfuld, som ser på denne webside, har jeg i baghovedet at de nok kan tåle at blive set uden at bøfferne føler sig udstillet på en krænkende måde.

Written by Donald

Friday, March 31, 2017 at 23:21 UTC

Posted in Brok

Tagged with