Archive for the ‘Brok’ Category
Bedre sent end at brænde en aftale helt af
Helsingborg-tur, gratis parkering ved Lystbådehavnen og en rask spadseretur til færgen
Hvis smerterne bliver stærkere, når man ligger ned, så er nætterne ikke den restitution, som de burde være. Jeg lytter til kroppen, og når jeg kan mærke at jeg er træt og er lige ved at kunne sove, lægger jeg mig og hører blid musik og falder hurtigt i søvn. Jeg kan som regel indhente noget af den manglende nattesøvn om eftermiddagen. Somme tider vågner jeg efter en halv time, men føler mig ikke desto mindre mere frisk, andre gange sover jeg en time eller to.
Det gjorde jeg også i onsdags, da jeg skulle til tandlæge, aftentid kl.17 i Helsingborg, Jeg vågnede ved 14-tiden og tænkte at jeg havde god tid – så kunne der også lige blive tid til det ene og det andet – men nej, jeg kunne ikke beregne tiden og kom to færger for sent.
Det er faktisk det, som er mest foruroligende ved at behandle smerter med smertestillende piller. Man er ikke helt klar i hovedet.
Kom to færger for sent
Tandlægebesøg i Springpostgranden, engang det sted, hvor hele byen hentede vand
Kärnan, det eneste der er tilbage af sundtolds-fæstningen — En spadseretur inden middag på Meza
Middag på Meza restaurant og café — Det smagte godt, men det ser lidt underligt ud
Efter middag en spadseretur mere forbi rådhuset – også med blomsterudsmykning og overdådig mur-kunst
Det er kvinden, som holder rådhuset (og samfundet) oppe?
Hjem langs kysten for at nyde himlen på årets lyseste dage
Tørkevarsel
I forgangne week-end var jeg forbi købmanden tidlig morgen og så en medarbejder tage visne skoleplanter fra udstillingsreolerne og lægge dem til udsmidning. (Planteskoleplanter? Udplantningsplanter, hedder det sådan? Er der ikke for mange “plant” i de ord?)
I den forgangne weekend skinnede solen så kraftigt, at Købmandens planter døde af tørst, selv om de blev vandet. De kan ikke tåle direkte sol.
Jeg havde godt nok allerede da tænkt at det var dejligt med al den sol, græsset vokser langsomt, der er steder, hvor jeg ikke har slået det endnu, fordi jeg regner med at det kvæler mos og mælkebøtter, når det får lov at gro.
Vores jord her holder på vandet. Allerede for en uge siden kunne jeg ikke “bare lige” grave et hul, – jeg må vande først, og så grave.
Havearbejde uden at bruge kræfter – kan man det?
Forholdsvis nemt at rydde kanten fordi jeg havde lagt grus hele vejen rundt – men det skal gøres, planternes rødder finder hurtigt ned under gruslaget hvor der er ler og muld som holder på fugten
Det som bekymrer mig mest er at der skal graves og hives uden at belaste lændeleddet. Jeg kan mærke det 10-12 timer efter, hvis jeg bruger ryggen til noget kraft-betonet.
Et godt råd
“Hvis du bliver lam i benet, altså, hvis du ikke kan løfte eller bevæge det, så ring strax til lægen eller alarm 112.”
Men iøvrigt er der gode prognoser for at benet kommer til at fungere godt igen.
Gribsø halvvejs rundt, næsten
Jo flere billeder, man sætter ved siden af hinanden, desto mindre vægt får det enkelte billede. Imidlertid kan man med en billedsekvens give en fornemmelse af et tidsforløb – eller indtryk af et sted fra flere vinkler, nærmende sig 3D oplevelse.
Her er en stribe billeder fra Løvspring i Gribskov og Gribsø, som jeg håber giver denne overdådige følelse af rigdom … “rigdom?” …
Åkandestedet tur retur
Det skulle være min tradition at gå rundt om Gribsø, helst med venner og familie, men ellers alene, fire gange om året hvor løvspring klart er den mest fascinerende. Og som minimum også sommer, efterår, vinter.
Som nævnt har jeg ondt i højre ben fra lænden og jeg var spændt på om jeg kunne holde traditionen, men det kunne jeg ikke. Da jeg kom til Åkandestedet besluttede jeg at vende om. Smerter af denne slags er underlige, man får jo ikke bare ondt som “jeg har slået mig”, men hele underlivet og et af benene melder med stigende styrke, at der er noget galt.
I det mindste kom jeg afsted. Og jeg tror det er et af de bedste billeder jeg har taget af åkander i Gribsø:
Farverne når vejret er højt vil ofte være så fulde af kontraster, at foto-udstyret har svært ved at fange dem som de så ud for det levende øje – fx. var stammen til højre naturligvis ikke sort, men lå i skygge af trækronen eller et andet træ
Læge igen
Denne gang var det min egen læge. Fredag 10:45. Efter en urolig nat, op, gøre sig klar, afsted.
Lægen kendte godt problemet med smerter i benene om natten, som tager til så man ikke kan falde i søvn.
Hvis man står op og går en tur (inde eller ude), så mildnes smerterne, det er jo dejligt at aktivitet lindrer. Men det kan give meget forringet livskvalitet, fordi døgnrytmen bliver ødelagt.
Smerterne, som kommer i benene, når man lægger sig om natten, kaldes urolige ben eller Restless Legs Syndrome.
Man kan ikke komme med nogen generel forklaring. Lægen havde forskellige mulige forklaringer. Der er artikler på Wikipedia Deutsch og Wikipedia English. Også vores Sundhedsstyrelse har artikler om det; og netdoktor på både Engelsk og Dansk og sikkert også Tysk.
Andre har tænkt som jeg, at man lader være med at tage smertestillende om dagen og så tager man til gengæld fuld dosis før man skal sove; så falder man i søvn og må leve med at det gør hulens ondt at komme igang igen morgenen efter.
Det vigtigste er at holde ud, blive ved med at være aktiv. Haven holder mig i ørerne! Prognosen er god, stod der et sted, man kan håbe på at det tager af i styrke efter nogle måneder.
