Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Videnskab’ Category

Istid, opvarmning, jordens historie, strøtanker

with 2 comments

Global opvarmning i million-års perspektiv. Kan I huske om jeres skolelærer i Geografi fortalte at Møens Klint, og Stevns, var dannet på et tidspunkt, da Danmark var dækket af hav – 70 meter hav, tropisk hav? Vi gættede at den forståelse kom af analyse og viden om de små dyr, plankton agtige småkryb, som havde svømmet omkring i tusinder af år i dette varme vand og når de døde havde deres kalk-skeletter dannet kalklagene i Danmark – som (vistnok) er overalt, når man kommer 100 meter ned, ikke kun ved Klinterne.

Nu skrev Erik Hulegaard noget om en turist-sight-seeing langs Lillebælt, og et billede viste en skrænt, som tydeligvis var skredet for nylig, den var helt bar. Og lagene i den var også tydelige (se https://hulegaard.dk og søg efter hvalsafari med M/S Fortuna eller posting https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – et direkte link til billedet bliver blokeret, men her er en kopi fra Hulegaards historie: )

Erik Hulegaard responderede til min kommentar med et link til en artikel om det plastiske ler – det viser, sig, at der er mange slags og at en mere international betegnelse er Smectite, men det er altså det samme som Plastisk Ler. Artiklen fortæller bl.a.:

Dengang var det globale klima markant varmere end i dag, der var stort set ikke is ved polerne, og det globale havniveau var flere hundrede meter højere end i dag.

Det areal, der nu er Danmark, var dengang dækket af dybhav, som i løbet af millioner af år blev fyldt op med mikroskopiske lerpartikler.

På samme tid var der heftige vulkanudbrud i Nordatlanten, da Amerika og Europa begyndte at glide fra hinanden på grund af pladetektoniske bevægelser. Asken fra vulkanudbruddene endte i havet sammen med lerpartiklerne. Senere hen er asken blevet omdannet til et lermineral, kendt som smectit.

Smectit er den helt store synder i denne sammenhæng [nemlig ved fundering af bygninger, broer]. Lermineraler har nemlig en helt speciel opbygning, som gør, at de kan udskifte nogle af deres ioner under de rette omstændigheder – man taler om et lerminerals ionbytningskapacitet.

Smectit har den højeste ionbytningskapacitet af alle lermineraler. Og det er blandt andet i den egenskab, vi finder forklaringen på lerets opførsel.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrun

Nu ved vi jo godt at forskning ikke kan svare på alle spørgsmål med det samme, og at man udleder facts fra observationer i flere led. Men jeg kunne ikke lade være med at studse over at artiklen i Videnskab dk skriver at havet var flere hundrede meter dybt, mens min erindring om kridthavet var ca. 70 meter tropisk hav.

Er Kridthavet og Smectonitehavet det samme? Nej, kridttiden (70-mio fvt) er før den tid hvor lerlagene dannes (40-mio fvt), så vidt jeg kan læse ud af alle de artikler, man falder over – se fx.

Stevns Klint er formentlig Danmarks mest berømte geologiske lokalitet. Som et af få steder i verden findes her mellem den hvide skrivekridt nederst i klinten og den bølgede bryozokalk ovenpå rester fra det gigantiske meteornedslag, som for 65 mio år siden udryddede dinosaurerne. Tak til Niels Elgaard Larsen og Wikipedia for dette fremragende illustrerende billede og text.

Aha, der kan jo have været nogle millioner års forskel på tiden, hvor der dannedes kridt og tiden, hvor der dannedes plastisk ler, – men i begge perioder var det globale havniveau altså højere, meget højere end i dag. Men der var jo god tid til at tilpasse sig, og Dinosaurerne kunne sådan set være ligeglade med om et område, som engang blev til Hamburg eller London blev oversvømmet, der var plads nok i Alperne og Pyrenæerne.

Klimamæssigt er det ikke så frygtindgydende at der på millioner af år kan ske en forandring af klimaet … altså tanken om at det globale havniveau var flere hundrede meter højere end nu. Det er hastigheden, hvormed forandringer sker, som vi skal vide mere om – iskappen på Antarktisk har givet viden 600,000 år tilbage i tiden – med tegn på voldsomme og hurtige klimaforandringer indlejret i de luft-bobler, som ligger i isen.

Men selv om vi så nøjes med vores viden om de sidste istider så kommer forandringerne ikke på 10 år men på 1000 år. Den sidste istid ebbede ud fra ca. for 40,000 år siden til 12,000 år siden (10,000 fvt) da Skandinavien blev isfri, og temperaturerne muliggjorde at træer invaderede denne zone.

https://en.wikipedia.org/wiki/Weichselian_glaciation

https://da.wikipedia.org/wiki/Weichsel-istiden

Termen istid refererer til alle istider i Jordens historie, især dem fra den pleistocæne epoke fra 2,6 millioner år siden til 9.600 f.Kr. I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.

Der er virkelig ingen bagtanke eller morale med dette notat fra d.15. August 2022, det er blot strøtanker om hvordan vores tid ser ud med en større målestok.

(Tilføjelse:) I kommentarerne henviser Erik Hulegaard til DR dk Deadline nyheder Søndag d.14.August 2022, herfra ses bl.a.:

Written by Donald

Monday, August 15, 2022 at 10:39 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Videnskab

Tagged with ,

Vildniss

with 8 comments

Hvad er egentlig oprindelsen til ordet “vildnis”? – Wilderness?

De fleste andre ord, der ender på ‘-nis’ er genetiv af et ord, der ender på ‘ni; som fx. geni, harmoni, hegemoni. De få undtagelser er fnis, tennis og et ord, der begynder med ‘pe-‘

Min have er smuk som den var igår, men om føje år den som en kratskov står.

Er gået igang med at læse bogen “Have for dummies”, som egentlig er en dårlig titel, hvis det nu var en politiken håndbog ville den hedde “Jeg har en have …” eller “Jeg har lige fået en have …”

Nu er det jo 36 år siden jeg fik den, så jeg har mere brug for en bog, der hedder “Hvordan plejer man en gammel have?” eller “Naturpleje for Dummies”, hvis det skal være på den måde.

Written by Donald

Monday, August 8, 2022 at 13:28 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Videnskab

Tagged with

Metamorfose fra fedtet masse til sommerfugl

with 3 comments

Kære Læser!
Hermed en dokumentation af en seksplettet køllesværmers forvandling fra
puppe til parrings-parat individ. Det allermest spændende: når larven
når puppestadiet, opløses en stor del af larven helt ned til
molekylestadiet, den bliver en fedtet masse, hvor kun plader af helt
bestemte sammensætninger af aminosyrer bestemmer udviklingen til voksent
individ. En utrolig forvandling.

Og tænk: den første, der i ord og billeder beskrev “sommerfuglens metamorphose” var en tysk kvinde ved navn Maria Sibylla Merian. Hun blev født et år før Christian den Fjerde døde. Hun havde et for sin tid langt liv fra 1647 til 1717; i en høj alder rejste hun til Hollandsk Surinam for at tegne sommerfugle og andre insekter, deres udvikling, og ikke mindst deres værtsplanter.

Maria Sibylla Merian var videnskabsmand m/k på et højt plan, men fik ikke udbredt anerkendelse i sin samtid – det kom først i 1900-tallet.

Hun var blandt de første forskere, der systematisk betragtede insekter og opdagede deres virkelige levevis. Hun kunne vise, at hver sommerfugleart som larve er afhængig af næringen fra få planter og kun lægger sine æg på disse planter. Frem for alt var dyrenes forvandling i det store og hele ukendt. Skønt enkelte lærde kendte til forvandling fra larver til voksne sommerfugle, kendte hverken den almindelige befolkning eller mange uddannede til forholdet. Merian bidrog afgørende til at ændre dette, ikke mindst fordi hendes bog Der Raupen wunderbare Verwandlung und sonderbare Blumennahrung (Larvens vidunderlige forvandling og særlige blomsterernæring) udkom på tysk. Af samme grund unddrog mange af datidens videnskabmænd hende deres anerkendelse, fordi de lærdes fagsprog var latin.

https://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Sibylla_Merian

At en kvinde i tiden omkring år 1700, uden mandlig beskyttelse og kun ledsaget af sin datter, tilbragte uger på et handelsskib for derefter i to lange år dag og nat i følgeskab med nogle indianere i det fugtigvarme klima i den ækvatoriale urskov at gennemføre sit videnskabelige arbejde – alene denne præstation skaffede hende berømmelse og respekt i Europa.

Christian den Næste købte en stor del af hendes produktion, hvilket kan ses på Rosenborg.

Man kan se af billederne i hvilken rækkefølge de er tagne,
og endda registrere, at ikke kun objektivet på dokumentationsmediet
D90 Nikon, men også objektet, køllesværmeren, er håndholdt.
Med venlig hilsen
Aage

Written by Donald

Thursday, July 14, 2022 at 23:08 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Videnskab

Tagged with ,

Manipulator, mentalist, …

Du ved godt hvem jeg tænker på.

Hvad du nok også kan gætte, et at jeg som 1000’er af andre holder af både Jan Hellesøe, Søs Egelind og Ulla Essendrop, som i aftenens udsendelse arbejdede med psykiske fænomener.

Et af de psykiske fænomener kender jeg, — dette at kunne læse en person. Det kan læres, men nogle har drevet det til så stor fuldkommenhed at de kan tjene penge på at “spå folk”. Det er på grænsen til u-etisk.

EN anden ting, som vi alle kender, men alligevel ikke helt tænker igennem:

I TV udsendelser kan man bruge kamera og klipning til at give indtryk af fuldstændigt vanvittige fænomener – det så vi pga af tempo i fx. Cirkus-tryllekunstnerne (var det Roy&Roy TV-shows) hvor fantastiske ting såsom elefanter og tigre, whatever, blev tryllet frem som om de ikke havde været der i forvejen.

Men hvor der er et klip i filmoptagelsen, omend nok så lille, så ved vi jo godt at der kan laves manipulationer. Og når man så ligefrem kalder det tryllekunst, manipulation og lign. så er der vel ikke så meget andet at sige end at en tryllekunstner aldrig afslører sine hemmeligeder.

Får du også lyst til at kramme Søs Egelind?

Written by Donald

Thursday, June 16, 2022 at 19:09 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Håber grunderen beskytter lige så godt som galvaniseringen

For at det skulle hæfte ordentligt tørrede jeg metallet af med sprit og derefter varmede jeg det lidt med en have-ukrudtsbrænder, så jeg var sikker på at det var tørt. Men selv om det er en special grunder, ved jeg at den ikke holder rust væk med mindre der kommer en hård overflademaling ovenpå.

Written by Donald

Thursday, June 2, 2022 at 16:01 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Kemi, historie, formidling

I gymnasiet havde vi en fysik-lærer, som var forfatter af både fysik- og kemi-bøger, og hvis undervisning af en eller anden grund altid foregik i godt humør. Hans metode var at tale om oplevelser de første 20-25 minutter, – oplevelser, som har noget at gøre med tid, bevægelse, lys, elektricitet, osv. Derefter viste han forsøg og fortolkede på oplevelserne. Til sidst hørte han os i stoffet.

I kemi var hans metode at begynde med hvordan mennesket opdagede grundstofferne. Guld, som det første grundstof, menneskene kunne finde rent i naturen, er specielt i så mange henseender og især er det stabilt. Det fører jo til at man tænker andre stoffer også må have en stabil grundform.

Det er muligt at vores lærer havde sin inspiration fra Paul Bergsøe, — eller fra andre, som erkendte at den rækkefølge, hvori mennesket har opdaget kemien og fysikken, også må være den måde at nye generationer bedst kan lære disse emner – og derved holde mere af det, blive engangerede.

Paul Bergsøe var søn af Vilhelm Bergsøe, som var en gudsbenådet fortæller. Hans roman “Fra Piazza del Popolo” begynder tilsyneladende uskyldigt med en gruppe danskere i Rom (Roma, ikke alhohol), som venter på noget og som trods udgangsforbud gerne vil besøge et gæstgiveri udenfor bymurene. De fortæller hinanden historier, og vi opdager efterhånden, at der under de forskellige personers synsvinkel er en historie om en ung mand, der oplever alt mere, mere og mere sjokerende (shocking, chokerende?)

Written by Donald

Thursday, May 19, 2022 at 12:07 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Hvornår skal man opgive demokratiske rettigheder?

Spørgsmålet lyder helt fjollet, men jeg kan ikke finde på bedre. Men lad mig så i stedet formulere spørgsmålet på flere måder:

  1. Hvornår kan det ikke betale sig at kæmpe med livet som indsats for demokratiske rettigheder?
  2. Hvonår kan det betale sig at kæmpe med livet som indsats for demokratiske rettigheder?
  3. Hvornår skal man være snu som en ræv?
  4. Hvornår skal man stædigt demonstrere, at man ikke er bange?
  5. Hvordan skal man passe bedre på?

Navalny siger i et par af klippene i den dybt gribende dokumentar, som DR dk har liggende til at afspille on demand for tiden – for alle, som har en internet forbindelse med en browser, computer, som kan afspille video-klip (dvs derfor ikke for alle) – Navalny siger i et par scener i den video, at han har så mange følgere, der er så mange, der er enige med ham og ønsker at han skal kæmpe for retfærdighed og mindre korruption at Putin og Kreml simpelthen ikke kan tillade sig at arrestere ham endsige slå ham ihjel.

Forkert!

WRONG – FAUX – FALSCH – MIS – INCORRECTO – SBAGLIATO –

Du milde himmel, hvordan kan en politiker være så historisk uvidende, så naiv, så rent ud dum? Kunne han have gjort større nytte som landflygtig politiker? Måske, måske ikke, men i det mindste kunne han EFTER at være kommet sig ovenpå forgiftnings-mordforsøg have haft en virkning i Rusland, ved at være samlingspunkt trods at han ikke var i landet.

Jeg prøvede at tage nogle billeder fra dokumentaren om Navalny, lavet af hans støtter, men først dérfra hvor det virkelig var dumt, uhyggeligt dumt, hvor han med et glad-naivt smil sagde at med så mange støtter kunne der ikke ske ham noget, tværtom tænkte vi, inclusive hans politiske assistenter.

Jeg kunne evt. se filmen på min workstation computer og dér tage bedre screenshots af nøjagtig de steder, hvor det forfærdeligt naive tager form. Lige efter det har redaktionen lagt nogle klip med Putin som faktisk scorer lidt point på at sige at Navalny er naiv.

Putin også er naiv, men har magten, så det er en helt anden historie.

Written by Donald

Friday, May 13, 2022 at 13:04 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Russisk jernbane ulykke

Med nogen forsinkelse bringes her nyheden om russisk togulykke i 1888.

Tak til Fotografen og Wikipedia for at have foreviget denne situation med et skrivebord nedenfor de smadrede afsporede togvogne

Tak til Fotografen og Wikipedia for at have foreviget denne situation med et skrivebord nedenfor de smadrede afsporede togvogne

Jeg hørte om den i en (ikke alt for god) dokumentarserie om Romanov dynastiet, den sidste eller næstsidste i serien, hvor Alexander d.3 blev omtalt. Den kan ses endnu on demand via internettet. Jeg tænkte: Det ligner jo lidt Statens IT-skandaler: Alle med faglig forstand kan se at der er noget galt, men cheferne tromler igennem at nu skal det bare op at køre.

Skrivefelt …

Borki ulykken 1888 i Rusland: Jernbane igeniør Sergei Witte var ansvarlig for Zarens togture. Han havde inden ulykken foreskrevet, at toget kun måtte køre 40 km/t, men blev latterliggjort af sin overordnede og af Zaren, som i offentlighed havde givet ham og jernbanen en reprimande med ordene: “Ingen andre steder er min fart blevet mindsket! Din jernbane er en umulig én fordi den er en jødisk jernbane!”
Bagefter angav Witte hastighed som direkte årsig til ulykken, men de to andre undersøgere angav henholdsvis rådne sveller og dårligt personale som direkte årsager. Witte havde to måneder forinden advaret mod store tunge, hurtige lokomotiver (for at forhindre fartoverskridelsen). Zar Alexander d.3 var en besynderligt fremsynet mand, og efter ulykken udnævnte han Witte til leder af jernbanerne. Senere var Witte forfatter af en politisk demokratisk reform, som desværre blev ignoreret af Alexanders efterfølger.

Written by Donald

Thursday, March 10, 2022 at 1:26 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen, Videnskab

Tagged with

Hempel – man kender navnet

Man registrerer mange, mange ting, når man er barn og ung og kommer rundt i byen, især hvis man er sådan én, der kigger ud ad vinduerne i busser og tog, og dermed kommer forbi virksomhedsbygninger og malede gavle, kæmpeskilte på plankeværker og deciderede reklame-standere.

På den måde husker min generation nogle reklamer fra “Nordhavn” området, hvor man fra S-toget kunne se reklamen: Hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers Reb.

Og der var også reklamer for Hempels skibsmaling.

Måske ville det være bedre hvis man brugte reklamesøjlerne til at formidle viden om de algebekæmpelse med skibsmaling, giftvirkninger.

Mine idéer har lissom ingen gang på jorden; – men de skal nu alligevel ud.

Written by Donald

Thursday, March 3, 2022 at 14:09 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Rema sikrer pensionisternes overlevelse

Det er ikke en typisk indkøbsseddel, denneher, men alligevel noterer man sig at man kan få en oksekødssuppe (Mou-agtig, men varemærket, brandet, er Rema) og mange andre ting for 225 kr.

Kan jeg mon finde de varegrupper, som Statistisk Dept. bruges til at bedømme prisniveau, inflation, købekraft, fattigdomsgrænse, pensions-størrelser, børnetilskud, …

Der er både broccoli, kartofler, løg, citroner, og roser for 56 kr.

Written by Donald

Tuesday, January 25, 2022 at 18:21 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord, Videnskab

Tagged with

Jødeforfølgelse, også af videnskabsmænd M/K

“Kathy loves Physics & History” YouTube channel.

Hun fortæller bla (min oversættelse) at Planck i 1943 var i Sverige og talte til tyske Nazi officerer. Det gav et gib i mig, var der tyske nazist-klubber i Sverige?

Transcript: In 1943 a Swedish reporter noted that Planck, who was talking to the Nazi officers club there, mentioned Einstein by name. Quote: Planck looked beyond prejudices and fanatics, entirely regardless of where he was. But Planck was aware of where he was [unintelligble: and he’s pardoned it].

While in Sweden Planck visited Lise Meitner [the first to understand fission] and according to Lise Planck told her, quote: Terrible things ought to happen to us. We have done the most terrible things.

Meitner thought that Planck was being too hard on himself. And after the war wrote a friend “Planck used the words ‘we’ and ‘us’, yet this 85 years old man was more courageous in his resistance than all the others.” [ cut … more about Meitner follows.]

(From that video)

Written by Donald

Saturday, January 22, 2022 at 6:00 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with , ,

Nu føler jeg mig som kannibal

Min ex- var fra barnsben vant til at lave mad, og da vi boede i København som unge, lavede hun de herligste retter, blandt andet svinehjerter fyldt med persille og en dejlig sovs dertil.

(Jeg har prøvet at lave svinehjerter en gang, og det er jeg ikke god til.)

Vi nød det. Måske jeg mere end dengang værdsætter hendes erfaring og evner indenfor det kulinariske.

Men nu får dagens store videnskabelige nyhed mig til at føle mig lidt for meget som kannibal.

Heldigvis uddyber Dagbladet Politiken sagen lidt, og vi får at vide at der er mange faremomenter, som endnu ikke alle er kendte. Men alligevel. — Citat, overlæge Finn Gustafsson fra Rigshospitalets hjertecenter:

Vi kender ikke risikoen. Det kan komme efter uger eller måneder. Så der vil gå mindst et år, før vi kender resultaterne og ved, om det her reelt er et langtidsholdbart organ«, vurderer Gustafsson.

At der var noget på vej, var tydeligt: »Vi vidste godt, at der var noget på vej. For en måned siden implanterede de en grisenyre i en hjernedød patient og fik den til at virke. Så vi vidste godt, at de var nået relativt langt på mennesker«.

Ikke desto mindre ser han det, der er gjort, som et kæmpeskridt for transplantationsvidenskaben, selv om der kan være lang vej igen, førend det bliver en gængs operationsmulighed.

»Der er en række men’er og ting, som skal lykkes. Man ved, at grise huser en række virusser, som den tåler fint. De kan være farlige for mennesker, især hvis en patient får en immundæmpende behandling«, tilføjer han. Særligt avlede grise

Det forsøger man at imødegå ved at benytte sig af grise, som gerne skulle være fri for de kendte vira, der kan trives i almindelige svin.

»Grisene her er er opfostret på den måde, at man tager grisestammer, der ikke har de virusser – dem man kender. Spørgsmålet er så, om vi kender alle de vira, der findes i grisene.

Written by Donald

Wednesday, January 12, 2022 at 23:54 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,