Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Videnskab’ Category

DR dk har en række korte videoer …

with 6 comments

Da sendesignalet blev så svagt at jeg ikke kunne bruge en “aktiv antenne” til Danmarks Radios TV programmer, overvejede jeg forskellige løsninger og endte med at en “Chromecast” var den nemmeste og billigste løsning.

Google Chromecast er en lille elektronisk enhed som har samme funktioner som en mobil-telefon, men dog ikke batteri og heller ikke tastatur. Den betjenes ved at den kobles til HDMI indgang og viser sit billede på skærmen på TV’et, dér står anvisninger på hvordan man skal koble den på husets WiFi ved hjælp af mobil-telefonen og en Google app(lication) som kaldes “Home”. Med andre ord, Chromecast forudsætter at der er WiFi og en moderne mobil-telefon.

Nu kan man så via mobiltelefonen se TV, både det, som ellers kommer via en antenne, (men altså nu kommer via Internet) og man kan også se, hvad DR tilbyder på linie med andre streamingtjenester fx. Netflix og HBO. DR dk kalder det DRTV, men man kunne lige så godt sige DR-Internet.

Her har man så for tiden 4-5 minutter programmer om spørgsmål, som er “oppe i tiden” og kalder det “explainers” (så meget for vedligeholdelse af Det Danske Sprog gennem vores statsinstitutioner.)

En explainer forklarer at vi får flere virus i indåndingsluften om vinteren, fordi vi klumper os sammen i busser og tog, og fordi virus overlever fint i tør, kold luft.

Da slog det mig igen, hvor meget af den forklaring vil være volapyk for en stenaldermand, eller for et barn, som aldrig har fået forklaret noget om mikrobiologi? En af de største opdagelser i den medicinske videnskab var (som bekendt?) Pasteurs opdagelse af bakterier, og hans redning af Jupille. Indtil da blev teorier om encellede organismer betragtet med mistro.

En octobre 1885, Jean-Baptiste Jupille est mordu par un chien enragé alors qu’il essaie de maîtriser la bête furieuse s’attaquant à des enfants à Villers-Farlay dans le Jura. Le maire du village demande alors à Louis Pasteur, professeur à l’École normale supérieure de Paris, de tenter le traitement pour Jupille.

I oktober 1885 blev Jean-Baptiste Jupille bidt af en rabiat hund, mens han forsøgte at kontrollere det rasende udyr, der angreb børn i Villers-Farlay i Jura. Borgmesteren i landsbyen beder derefter Louis Pasteur, professor ved École Normale Supérieure i Paris, om at prøve behandlingen af ​​Jupille.

Så er det jeg spørger om den mistro overfor videnskaben lever den dag i dag i form af konspirationsteorier? Om den mistro skyldes at der faktisk bliver talt ned til almindelige mennesker (og børn) og om den mistro måske somme tider faktisk har nogen berettigelse?


Ellers gik denne dag med musik og sommer salat (midt om vinteren) — første gang jeg fik en salat med alle mulige ting i var en sommerdag – og min mor kaldte det sommersalat, selv om det på danske betegner noget helt andet hvidt noget med radiser i.

Virus, en ell. et. flt. d.s. (Retskr.(1955)) ell. vira (Retskr.(1955)) ell. -(s)er (virus(s)er el. virus el. vira. Retskr.(1986)).

https://ordnet.dk/ods_en/dictionary-1?query=virus

Advertisement

Written by Donald

Thursday, January 26, 2023 at 11:26 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Videnskab

Tagged with ,

Same-sex lyder bedre end …

with 4 comments

Det er kun ganske få årtier siden at man så skævt til homoseksuelle, homofile, hvad man nu kalder same-sex par. Jeg ved ikke om man oversætter det til samme-køn eller bruger det Engelske udtryk som låneord. Jeg tror man foretrækker det fremfor homosexual pairs, som har konnotationer til (associationer til, lugter af …) gamle fordomme.

Ud fra den nylige historie med formand Pape fra det Konservative Folkeparti kan man få en fornemmelse af at det er problematisk – ikke fordi der er nogen i baglandet eller modstandere, som kritiserer Pape’s sexuelle preferencer, men ud fra stemmetallet ved Folketingsvalget 1.November må man konkludere, at Pape har mistet tillid pga. hans “private forhold”. Disse er kommet frem med så mange detailler at man må konstatere at han ikke var god til personbedømmelse på nærmeste hold.

Men partimedlemmerne støtter Pape.

Samme-køn eller same-sex? Hvad skal jeg skrive? Hvad vil blive hængende som sprogets foretrukne vendinger?

For at opsummere abstract af artiklen om ny-etiske problemer ved IVF:

  1. Aldersgrænser.
  2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
  3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
  4. Samme-køn par, der ønsker børn.
  5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
  6. Social ægge-frysning?
  7. Kommercialisering.
  8. Offentlig finansiering.
  9. Behandlings-prioritet.
  10. Religion.

———- oooOOOooo ———-

To kvinder, der ønsker børn, kan få det ved naturmetoden, hvis de ellers kan overvinde sig til at finde en mand, der er villig.

Lad os nu antage, at de finder ud af det på en eller anden måde og baby Alexander har så to mødre, eller hvad? Er det acceptabelt i børnerets-sammenhæng?

MOR! MOR!

To mænd kan ikke så let få et barn. Hvis to mænd får en kvinde til at føde et barn for sig, eller adopterer, så har vi en lignende situation. Af en eller anden grund tror jeg ikke på at det er lige så godt som en mor og en far, selv om mit intellekt stritter imod; det burde være lige så godt med to mødre som at have en far og en mor.

Men det har været meget almindeligt at mødrene var omsorgsfulde og fædrene enten en fjern figur eller en skaffer (breadwinner). På den baggrund kan sådan en som jeg kæmpe med at føle ligeberettigelse som forælder.

[Disse afsnit er rettet meget; forhåbentlig til det bedre.]

Der kan være nødsituationer, hvor det er nødvendigt at to kvinder (m/k) er forældre – tankerne her går ikke på hvad der er muligt, men hvad der er bedst for børnene.

Der er mænd og kvinder, som ikke passer deres børn ordentligt, omsorgssvigt; ud fra den observation er det indlysende, at man må bedømme børns behov for mor/far på en anden måde end dette med en mor kan amme og har fysisk kontakt med de meget små børn.

At føde gør ikke én til mor, var den polemisk fremsatte påstand i filmen “Shoplifters” (omtalt i forrige indlæg).

Written by Donald

Saturday, December 3, 2022 at 21:32 GMT+0000

Posted in Liv, Ord, Videnskab

Tagged with

Mine aner – min slægt, min baggrund, hvor vigtig er den? 2. Ejerskab

with 13 comments

I forbindelse med et indlæg om redning af et ufødt barn (og i parentes bemærket illustreret med den utroligt livskraftige Tradescantia i mine vinduer) lovede jeg at gøre plads for en diskussion af kunstig befrugtning, på Engelsk (og dermed internationalt) In Vitro Fertilization, (IVF), som medfører flere situationer for familiesammenhæng, som aldrig før har været set og som derfor giver anledning til ændring af normer og moral blandt os mennesker.

IVF er en bred betegnelse for flere forskellige metoder til befrugtning af et menneskeligt æg, med videre udvikling til et foster og forhåbentlig senere til et menneske.

Websiden ncbi nih gov står for National Center for Biotechnology Information. Forfatteren og udgivelsen er fra Uppsala Journal of Medical Science.

For at opsummere det klip ovenfor, fra abstract af artiklens behandling af ny-etiske problemer:

  1. Aldersgrænser.
  2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
  3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
  4. Samme-køn par, der ønsker børn.
  5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
  6. Social ægge-frysning?
  7. Kommercialisering.
  8. Offentlig finansiering.
  9. Behandlings-prioritet.
  10. Religion.

2: Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?

Da jeg skrev dette kom jeg til at tænke “hvad hvis man ændrer spørgsmålet: Hvem ejer kvindens krop? Hvem ejer mandens krop?

Det siger sig selv synes vi, men der er lande som Irland, hvor en voldtaget mindreårig ikke kan få foretaget legal abort.

Written by Donald

Saturday, November 26, 2022 at 12:14 GMT+0000

Posted in Liv, Ord, Videnskab

Tagged with

Mine aner – min slægt, min baggrund, hvor vigtig er den? 1. Aldersgrænser

with 2 comments

I forbindelse med et indlæg om redning af et ufødt barn (og i parentes bemærket illustreret med den utroligt livskraftige Tradescantia i mine vinduer) lovede jeg at gøre plads for en diskussion af kunstig befrugtning, på Engelsk (og dermed internationalt) In Vitro Fertilization, (IVF), som medfører flere situationer for familiesammenhæng, som aldrig før har været set og som derfor giver anledning til ændring af normer og moral blandt os mennesker.

IVF er en bred betegnelse for flere forskellige metoder til befrugtning af et menneskeligt æg, med videre udvikling til et foster og forhåbentlig senere til et menneske.

Der er forskellige situationer med barnløshed, som kan føre til at man søger fertilisations behandling, for exempel at faderens sæd er utilstrækkelig, – den kan i bedste fald screenes (udvælges), så man kan skabe et foster af mor og fars kønsceller (også kaldet gamet, English gamete).

gamete:: (cytology) A reproductive cell (sperm in males or eggs in females), having only half of a complete set of chromosomes. Synonyms: sex cell, reproductivecell, germ cell

In in vitro fertilization (IVF), there is an intricate interaction between rapid scientific development and changing societal values. In most countries, the ethical discussion is no longer on whether or not IVF in itself is ethically justifiable. Therefore, in this review, I discuss other ethical aspects that have emerged since IVF was first introduced, such as upper age limits, ‘ownership’ of gametes and embryos, IVF in single women and same-sex couples, preimplantatory genetic testing, social egg freezing, commercialization, public funding, and prioritization of IVF. Despite secularization, since religion still plays an important role in regulation and practices of IVF in many countries, positions on IVF among the world religions are summarized.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7721055/

Websiden ncbi nih gov står for National Center for Biotechnology Information.

NIH står for National Institute of Health. Obs: Selv om det er US, så er forfatteren og udgivelsen fra Uppsala Journal of Medical Science. (Hvis nogen kender sammenhængen, så please.)

GOV står for government, altså ikke et kommercielt website.

For at opsummere det klip ovenfor, fra abstract af artiklens behandling af ny-etiske problemer:

  1. Aldersgrænser.
  2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
  3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
  4. Samme-køn par, der ønsker børn.
  5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
  6. Social ægge-frysning?
  7. Kommercialisering.
  8. Offentlig finansiering.
  9. Behandlings-prioritet.
  10. Religion.

For nu at begynde et sted: Den ældste far i min gymnasieklasse var min kammerats på 60 år, min far var “kun” 58 på det tidspunkt og han var frisk nok til at leje en Velo Solex på en sommerferie.

Han var en underlig far sammenlignet med de andre i klassen, men dengang stillede jeg ikke spørgsmål ved om man har ret til en far, som har fast arbejde og ikke tjener så meget men på den anden side hjælper én med at lappe cykel og den slags. En bemærkning i ny og næ fra vores lærere på gymnasiet gav mig en fornemmelse af at det ikke var den “accepterede normal-familie” som jeg voksede op i, men takket være nye tider, og måske min evne til at lære hurtigt, så var jeg velset.

Altså: 1: Aldersgrænser.

Blausen.com staff (2014). “Medical gallery of Blausen Medical 2014”. WikiJournal of Medicine 1 (2). DOI:10.15347/wjm/2014.010. ISSN 2002-4436. – Own work, CC BY 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=29600441

Written by Donald

Wednesday, November 23, 2022 at 12:49 GMT+0000

Posted in Liv, Ord, Videnskab

Tagged with

Familieplanlægning, birth control, —

with 14 comments

Hvad siger man egentlig, hvis man vil undgå ordet familieplanlægning? Det er såmænd et meget godt ord, og hvis man er en ung person med formeringsegenskaber og som vi ved stærkt behov for at indøve manøvrerne … nej ikke haha her, please … så vil man gerne vide, hvad man kan gøre for at kunne have sex med sin partner uden at det medfører graviditet.

Dette indlæg er ansporet af en kommentartråd til “Livet, der vil leve og mennesker, der ikke er født”, alt er tilladt og de stærke digressioner fører somme tider til overraskende indsigt.

Maternal Reproductive Toxicity of Some Essential Oils and Their Constituents.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7956842/

Der er mange tabeller med forklaringer, her er kun et klip fra Table 1.

Aniseed MyrtleSyzygium anisatum (Vickery) Craven and BiffinMyrtaceaeLeavesReproductive hormone modulation(E)-Anethole(E)-anethole (95.0%), and estragole (4.4%)

Her er så abstract (som jo burde stå allerforrest også i min lille nævnelse af denne artikel.

Abstract

Even though several plants can improve the female reproductive function, the use of herbs, herbal preparations, or essential oils during pregnancy is questionable. This review is focused on the effects of some essential oils and their constituents on the female reproductive system during pregnancy and on the development of the fetus. The major concerns include causing abortion, reproductive hormone modulation, maternal toxicity, teratogenicity, and embryo-fetotoxicity. This work summarizes the important studies on the reproductive effects of essential oil constituents anethole, apiole, citral, camphor, thymoquinone, trans-sabinyl acetate, methyl salicylate, thujone, pulegone, β-elemene, β-eudesmol, and costus lactone, among others.

(Min fremhævelse.)

Written by Donald

Wednesday, November 16, 2022 at 10:33 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Normaltid er vintertid og mørketid

with 11 comments

Vintertid er som bekendt ikke officiel betegnelse for klokke-sætning hvor solen står højest på himlen ca. kl.12.

Klokke-sætning?! er jeg god til det med at lave nye ord?

Written by Donald

Wednesday, November 2, 2022 at 12:03 GMT+0000

Posted in Foto, Liv, Park, Videnskab

Tagged with ,

Istid, opvarmning, jordens historie, strøtanker

Global opvarmning i million-års perspektiv. Kan I huske om jeres skolelærer i Geografi fortalte at Møens Klint, og Stevns, var dannet på et tidspunkt, da Danmark var dækket af hav – 70 meter hav, tropisk hav? Vi gættede at den forståelse kom af analyse og viden om de små dyr, plankton agtige småkryb, som havde svømmet omkring i tusinder af år i dette varme vand og når de døde havde deres kalk-skeletter dannet kalklagene i Danmark – som (vistnok) er overalt, når man kommer 100 meter ned, ikke kun ved Klinterne.

Nu skrev Erik Hulegaard noget om en turist-sight-seeing langs Lillebælt, og et billede viste en skrænt, som tydeligvis var skredet for nylig, den var helt bar. Og lagene i den var også tydelige (se https://hulegaard.dk og søg efter hvalsafari med M/S Fortuna eller posting https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – et direkte link til billedet bliver blokeret, men her er en kopi fra Hulegaards historie: )

Erik Hulegaard responderede til min kommentar med et link til en artikel om det plastiske ler – det viser, sig, at der er mange slags og at en mere international betegnelse er Smectite, men det er altså det samme som Plastisk Ler. Artiklen fortæller bl.a.:

Dengang var det globale klima markant varmere end i dag, der var stort set ikke is ved polerne, og det globale havniveau var flere hundrede meter højere end i dag.

Det areal, der nu er Danmark, var dengang dækket af dybhav, som i løbet af millioner af år blev fyldt op med mikroskopiske lerpartikler.

På samme tid var der heftige vulkanudbrud i Nordatlanten, da Amerika og Europa begyndte at glide fra hinanden på grund af pladetektoniske bevægelser. Asken fra vulkanudbruddene endte i havet sammen med lerpartiklerne. Senere hen er asken blevet omdannet til et lermineral, kendt som smectit.

Smectit er den helt store synder i denne sammenhæng [nemlig ved fundering af bygninger, broer]. Lermineraler har nemlig en helt speciel opbygning, som gør, at de kan udskifte nogle af deres ioner under de rette omstændigheder – man taler om et lerminerals ionbytningskapacitet.

Smectit har den højeste ionbytningskapacitet af alle lermineraler. Og det er blandt andet i den egenskab, vi finder forklaringen på lerets opførsel.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrun

Nu ved vi jo godt at forskning ikke kan svare på alle spørgsmål med det samme, og at man udleder facts fra observationer i flere led. Men jeg kunne ikke lade være med at studse over at artiklen i Videnskab dk skriver at havet var flere hundrede meter dybt, mens min erindring om kridthavet var ca. 70 meter tropisk hav.

Er Kridthavet og Smectonitehavet det samme? Nej, kridttiden (70-mio fvt) er før den tid hvor lerlagene dannes (40-mio fvt), så vidt jeg kan læse ud af alle de artikler, man falder over – se fx.

Stevns Klint er formentlig Danmarks mest berømte geologiske lokalitet. Som et af få steder i verden findes her mellem den hvide skrivekridt nederst i klinten og den bølgede bryozokalk ovenpå rester fra det gigantiske meteornedslag, som for 65 mio år siden udryddede dinosaurerne. Tak til Niels Elgaard Larsen og Wikipedia for dette fremragende illustrerende billede og text.

Aha, der kan jo have været nogle millioner års forskel på tiden, hvor der dannedes kridt og tiden, hvor der dannedes plastisk ler, – men i begge perioder var det globale havniveau altså højere, meget højere end i dag. Men der var jo god tid til at tilpasse sig, og Dinosaurerne kunne sådan set være ligeglade med om et område, som engang blev til Hamburg eller London blev oversvømmet, der var plads nok i Alperne og Pyrenæerne.

Klimamæssigt er det ikke så frygtindgydende at der på millioner af år kan ske en forandring af klimaet … altså tanken om at det globale havniveau var flere hundrede meter højere end nu. Det er hastigheden, hvormed forandringer sker, som vi skal vide mere om – iskappen på Antarktisk har givet viden 600,000 år tilbage i tiden – med tegn på voldsomme og hurtige klimaforandringer indlejret i de luft-bobler, som ligger i isen.

Men selv om vi så nøjes med vores viden om de sidste istider så kommer forandringerne ikke på 10 år men på 1000 år. Den sidste istid ebbede ud fra ca. for 40,000 år siden til 12,000 år siden (10,000 fvt) da Skandinavien blev isfri, og temperaturerne muliggjorde at træer invaderede denne zone.

https://en.wikipedia.org/wiki/Weichselian_glaciation

https://da.wikipedia.org/wiki/Weichsel-istiden

Termen istid refererer til alle istider i Jordens historie, især dem fra den pleistocæne epoke fra 2,6 millioner år siden til 9.600 f.Kr. I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.

Der er virkelig ingen bagtanke eller morale med dette notat fra d.15. August 2022, det er blot strøtanker om hvordan vores tid ser ud med en større målestok.

(Tilføjelse:) I kommentarerne henviser Erik Hulegaard til DR dk Deadline nyheder Søndag d.14.August 2022, herfra ses bl.a.:

Written by Donald

Monday, August 15, 2022 at 10:39 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Videnskab

Tagged with ,

Vildniss

Hvad er egentlig oprindelsen til ordet “vildnis”? – Wilderness?

De fleste andre ord, der ender på ‘-nis’ er genetiv af et ord, der ender på ‘ni; som fx. geni, harmoni, hegemoni. De få undtagelser er fnis, tennis og et ord, der begynder med ‘pe-‘

Min have er smuk som den var igår, men om føje år den som en kratskov står.

Er gået igang med at læse bogen “Have for dummies”, som egentlig er en dårlig titel, hvis det nu var en politiken håndbog ville den hedde “Jeg har en have …” eller “Jeg har lige fået en have …”

Nu er det jo 36 år siden jeg fik den, så jeg har mere brug for en bog, der hedder “Hvordan plejer man en gammel have?” eller “Naturpleje for Dummies”, hvis det skal være på den måde.

Written by Donald

Monday, August 8, 2022 at 13:28 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Videnskab

Tagged with

Metamorfose fra fedtet masse til sommerfugl

Kære Læser!
Hermed en dokumentation af en seksplettet køllesværmers forvandling fra
puppe til parrings-parat individ. Det allermest spændende: når larven
når puppestadiet, opløses en stor del af larven helt ned til
molekylestadiet, den bliver en fedtet masse, hvor kun plader af helt
bestemte sammensætninger af aminosyrer bestemmer udviklingen til voksent
individ. En utrolig forvandling.

Og tænk: den første, der i ord og billeder beskrev “sommerfuglens metamorphose” var en tysk kvinde ved navn Maria Sibylla Merian. Hun blev født et år før Christian den Fjerde døde. Hun havde et for sin tid langt liv fra 1647 til 1717; i en høj alder rejste hun til Hollandsk Surinam for at tegne sommerfugle og andre insekter, deres udvikling, og ikke mindst deres værtsplanter.

Maria Sibylla Merian var videnskabsmand m/k på et højt plan, men fik ikke udbredt anerkendelse i sin samtid – det kom først i 1900-tallet.

Hun var blandt de første forskere, der systematisk betragtede insekter og opdagede deres virkelige levevis. Hun kunne vise, at hver sommerfugleart som larve er afhængig af næringen fra få planter og kun lægger sine æg på disse planter. Frem for alt var dyrenes forvandling i det store og hele ukendt. Skønt enkelte lærde kendte til forvandling fra larver til voksne sommerfugle, kendte hverken den almindelige befolkning eller mange uddannede til forholdet. Merian bidrog afgørende til at ændre dette, ikke mindst fordi hendes bog Der Raupen wunderbare Verwandlung und sonderbare Blumennahrung (Larvens vidunderlige forvandling og særlige blomsterernæring) udkom på tysk. Af samme grund unddrog mange af datidens videnskabmænd hende deres anerkendelse, fordi de lærdes fagsprog var latin.

https://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Sibylla_Merian

At en kvinde i tiden omkring år 1700, uden mandlig beskyttelse og kun ledsaget af sin datter, tilbragte uger på et handelsskib for derefter i to lange år dag og nat i følgeskab med nogle indianere i det fugtigvarme klima i den ækvatoriale urskov at gennemføre sit videnskabelige arbejde – alene denne præstation skaffede hende berømmelse og respekt i Europa.

Christian den Næste købte en stor del af hendes produktion, hvilket kan ses på Rosenborg.

Man kan se af billederne i hvilken rækkefølge de er tagne,
og endda registrere, at ikke kun objektivet på dokumentationsmediet
D90 Nikon, men også objektet, køllesværmeren, er håndholdt.
Med venlig hilsen
Aage

Written by Donald

Thursday, July 14, 2022 at 23:08 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Videnskab

Tagged with ,

Manipulator, mentalist, …

Du ved godt hvem jeg tænker på.

Hvad du nok også kan gætte, et at jeg som 1000’er af andre holder af både Jan Hellesøe, Søs Egelind og Ulla Essendrop, som i aftenens udsendelse arbejdede med psykiske fænomener.

Et af de psykiske fænomener kender jeg, — dette at kunne læse en person. Det kan læres, men nogle har drevet det til så stor fuldkommenhed at de kan tjene penge på at “spå folk”. Det er på grænsen til u-etisk.

EN anden ting, som vi alle kender, men alligevel ikke helt tænker igennem:

I TV udsendelser kan man bruge kamera og klipning til at give indtryk af fuldstændigt vanvittige fænomener – det så vi pga af tempo i fx. Cirkus-tryllekunstnerne (var det Roy&Roy TV-shows) hvor fantastiske ting såsom elefanter og tigre, whatever, blev tryllet frem som om de ikke havde været der i forvejen.

Men hvor der er et klip i filmoptagelsen, omend nok så lille, så ved vi jo godt at der kan laves manipulationer. Og når man så ligefrem kalder det tryllekunst, manipulation og lign. så er der vel ikke så meget andet at sige end at en tryllekunstner aldrig afslører sine hemmeligeder.

Får du også lyst til at kramme Søs Egelind?

Written by Donald

Thursday, June 16, 2022 at 19:09 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Håber grunderen beskytter lige så godt som galvaniseringen

For at det skulle hæfte ordentligt tørrede jeg metallet af med sprit og derefter varmede jeg det lidt med en have-ukrudtsbrænder, så jeg var sikker på at det var tørt. Men selv om det er en special grunder, ved jeg at den ikke holder rust væk med mindre der kommer en hård overflademaling ovenpå.

Written by Donald

Thursday, June 2, 2022 at 16:01 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Kemi, historie, formidling

I gymnasiet havde vi en fysik-lærer, som var forfatter af både fysik- og kemi-bøger, og hvis undervisning af en eller anden grund altid foregik i godt humør. Hans metode var at tale om oplevelser de første 20-25 minutter, – oplevelser, som har noget at gøre med tid, bevægelse, lys, elektricitet, osv. Derefter viste han forsøg og fortolkede på oplevelserne. Til sidst hørte han os i stoffet.

I kemi var hans metode at begynde med hvordan mennesket opdagede grundstofferne. Guld, som det første grundstof, menneskene kunne finde rent i naturen, er specielt i så mange henseender og især er det stabilt. Det fører jo til at man tænker andre stoffer også må have en stabil grundform.

Det er muligt at vores lærer havde sin inspiration fra Paul Bergsøe, — eller fra andre, som erkendte at den rækkefølge, hvori mennesket har opdaget kemien og fysikken, også må være den måde at nye generationer bedst kan lære disse emner – og derved holde mere af det, blive engangerede.

Paul Bergsøe var søn af Vilhelm Bergsøe, som var en gudsbenådet fortæller. Hans roman “Fra Piazza del Popolo” begynder tilsyneladende uskyldigt med en gruppe danskere i Rom (Roma, ikke alhohol), som venter på noget og som trods udgangsforbud gerne vil besøge et gæstgiveri udenfor bymurene. De fortæller hinanden historier, og vi opdager efterhånden, at der under de forskellige personers synsvinkel er en historie om en ung mand, der oplever alt mere, mere og mere sjokerende (shocking, chokerende?)

Written by Donald

Thursday, May 19, 2022 at 12:07 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with