Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Videnskab’ Category

Falske negative

leave a comment »

Hvordan skal man undgå at denne historie gentager sig? Kan vores uddannelsessystemer hjælpe de dygtige studerende, der har brug for en anden slags hjælp?

Her er den kendte historie om Albert Einstein, lånt fra

Et uddrag af texten (men titlen, ” … The Story You Don’t know”, er nok lidt misvisende, de fleste ved i dag at Albert Einstein i sin ungdom havde problemer med at komme igennem uddannelsessystemet; efter uddannelse fik han ikke forskerjob, men tog, for at underholde sin familie, job i et patentkontor; han sagde selv at det at sætte sig ind i de forskellige opfindelser var en glimrende intellektuel øvelse):

At the patent office, Einstein would quickly complete his work and spend the rest of his time thinking about some of the unsolved problems of physics. In 1905, Einstein published his first paper on the photoelectric effect. He had thought that this paper would bring him to the limelight. But, the scientific community completely ignored this paper that came from a patent clerk. Interestingly, 16 years later, Einstein was awarded the Nobel Prize for Physics to research the photoelectric effect.

(Min fremhævelse.)

The most important thing that we can learn from Einstein is that no matter what, we should never give up. Despite all those difficulties and rejections, Einstein never stopped doing what he loved.

Der er noget at leve op til. Måske mindre kan gøre det.

Written by Donald

Sunday, March 28, 2021 at 13:45 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Tids-video med Sean M. Carroll

with 2 comments

Begreber som “presentism” + “eternalism” er gode at tænke over.

Består universet af ting? Og rum? Nej?

De begreber er knyttet til hvordan vi intuitivt opfatter universet.

Presentisme er knyttet til evnen til forudsige, hvad der sker som resultat af fysiske love, observationer, som generaliseres, – og de begreber er knyttet til begreber som:

Determinisme

Pandeterminisme

Selvdeterminisme

https://en.wikipedia.org/wiki/Sean_M._Carroll

Written by Donald

Friday, March 19, 2021 at 15:46 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Videnskab

Tagged with

Det Britiske Vildsvin, the British Boar

with 18 comments

Nu til noget helt andet:

Det Britiske vildsvin er uddødt, jagtet til udryddelse for mange år siden, fortæller John Kenny i en video, hvori han demonstrerer den Keltisk trompet, the Carnyx. Shallstykket (tragten) på denne Keltiske trompet skal forestille et frygtindgydende vildsvin.

Vi ved noget om den Britiske boar, selv om den er uddød: Den var forskellig fra det Europæisk vildsvin, var hurtig, kunne løbe hurtigere end en hest, den havde giftigt spyt, den var intelligent (det er grise jo), og den kunne bide armen af en mand i ét hug.

Men nu er der så indvandret vildsvin fra Europa:

In 1998, MAFF, now known as DEFRA released a report concerning the presence of two populations of wild boar living freely in the UK.[55] These boar are thought to have escaped from wildlife parks, zoos and from farms where they are farmed for their meat, and gone on to establish breeding populations.

I Sverige har jeg set et vildsvin i en naturpark, en skov med en indhegning til beskyttelse af dyrene. Det er 18 år siden. Vi sov i et shelter i den uindhegnede skov og om morgenen vækkede lyden af det store vildsvin os.

Men det var altså en anden art end det gamle Britisk vildsvin, the medieval British boar.

Wikipedia har en liste over uddøde arter i England – formentlig ikke komplet.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_extinct_animals_of_the_British_Isles

Der er også en wikipedia-side, hvori der er link til uddøde Engelske svineracer, men det er jo ikke vildsvin, der her opregnes:

https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Extinct_British_pig_breeds

https://www.woodlandtrust.org.uk/trees-woods-and-wildlife/animals/mammals/wild-boar/

Did you know?
Wild boar are common on mainland Europe, with an estimated population of several million.

Written by Donald

Saturday, February 6, 2021 at 23:57 GMT+0000

Posted in Ord, Videnskab

Tagged with ,

Materiale-kundskab: Keramisk, – ja det står der bare

with 8 comments

Mit nye komfur er “keramisk”. Det er let at se, at overfladen er glat som en glasplade og at den er rimeligt hårdfør overfor ridsende genstande (men pas alligevel på).

… men:

pot with vegetables on modern stove

Nye komfurer eller kogeanordninger er i dag ofte forsynet med en keramisk overflade, – hvad er det egentlig? og hvordan kan det være, at den kan tåle at være brændende varm i den ene side og kold i den anden? Temperatur-koefficient kan ikke være nul — hvordan i al verden kan det virke?

Billedets violette varmecirkel er mere rød end violet, når man ser med egne øjne (uden kamera).

Hvad er det egentlig, “keramisk”? Det ligner ikke min thepotte, heller ikke mine keramik-skåle. Det ligner snarere overfladen på min mobiltelefon.

Hvordan kan det lade sig gøre at varme op i en cirkel dér, uden at den krakelerer? Og den er stadig fladere end en pandekage!

Written by Donald

Sunday, January 31, 2021 at 23:38 GMT+0000

Posted in Brok, Videnskab

Tagged with

Kom i tanke om udtrykket “girafhjerte” …

with 2 comments

Faktisk er det ordet “Girafsprog”, som jeg burde være kommet i tanke om – men tanken opstod i forbindelse med en bemærkning om en teenager, der skød i vejret og ikke behøvede at blive højere. Udtrykket girafsprog betegner sprog hvor man ikke kritiserer, men prøver at forstå og løse interessekonflikter, og ordet er valgt af Marshal Rosenberg (konfliktløser) fordi giraffen et stort hjerte. (Det er så ikke helt faktuelt, blåhvalens hjerte er større.)

https://www.breakthroughs.com/foundations-science/what-we-can-learn-giraffe%E2%80%99s-neck

Hovedet er 2½ – 3 meter over hjertet. Intet andet dyr har så stor højdeforskel!

This long stretch of circulatory real estate is covered by the efforts of a relatively small but powerful heart. “The giraffe’s heart must pump hard enough to overcome the huge hydrostatic pressure generated by the tall column of blood in its neck…,” wrote researcher Qiong Zhang, at the time at CalTech, in his published paper Hypertension and Counter-Hypertension Mechanisms in Giraffes. Harder pumping to get all that blood so far uphill results in very high blood pressures.

In fact, an adult giraffe’s blood pressure can reach 300/180 millimeters, according to zoologists. That’s roughly twice that of an adult human. But that’s only near their hearts. In their heads, a giraffe’s blood pressure remains about equal to a human’s.

And they maintain that lower pressure in their heads despite whether they are chomping leaves from the limbs of tall trees or sipping water at ground level. The reason? A giraffe’s large neck veins contain a complex system of valves that stop the blood from flowing backward and pooling when it dips its head, which can be a full 20 feet differential from upright in a full-grown giraffe. Humans would pass out if they tried that trick.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 1:02 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Juleaften uden briller

Pludselig så jeg et glimt i min brors øje, og kom i tanke om at han var opereret for grå stær.

Som en sidegevinst kan man nu ændre nærsynethed, når man opererer for grå stær, idet linsen, man indsætter i stedet for den, der bliver grå, kan have en anden form/lysbrydning, “brillestyrke”.

Lægerne havde derfor samtidig set nærmere på hvad de kunne gøre for afhjælpe hans nærsynethed, som indtil for et halvt år siden var meget generende, ca. -8 dioptrier (d.v.s. “tykke glas”, men han købte nu altid pæne briller og det så da ret godt ud.)

Men nu kan man altså afhjælpe det – de havde valgt at skifte linsen med en mellem-afstands linse, så han nu kan klare sig i en dagligstue-konversation uden briller.

Written by Donald

Saturday, December 26, 2020 at 11:59 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with , ,

Bio-lography

Du kender sikkert til introduktionen, de første 6½ minut om DNA, men prøv så at SE DEN Fra introduktion af forskerne, “biolo-graphy”:

Det er faktisk en gammel video, men forklaringen af DNA forskningens rødder er morsom og lærerig på den måde, jeg efterlyser: Man får en fornemmelse af hvordan de første forskere (Mieschner i 1869) experimenterede med biologisk stof.

Hvis du ikke smiler bare en lille smule, så kan du få pengene tilbage. Som de siger om “Free Open Source Software” (FOSS): Fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

Written by Donald

Wednesday, December 9, 2020 at 22:52 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with