Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Trappen med 180 trin

with 6 comments

Ja – jeg tog alle trin ned og igen op. For et halvt år siden ville det have været en lidelse, nu var det (næsten) sjovt. Jeg var jo nødt til at gå op og ned ad min grand kusines trappe mellem 4 og 10 gange hver dag, i 3 uger, og selv om det gjorde ondt i både hofte og venstre knæ, så kunne jeg ved at holde fast i gelænderet faktisk klare det meget pænt.

Der må være kommet noget mere bevægelighed i leddene ud af de mange trappeture, for til sidst kunne jeg bruge begge ben – stadig med hænderne som støtte, men som helhed meget bedre.

Det satte naturligvis en masse tanker igang. Hvad kunne jeg gøre for at bevare det? Det er desværre ulovligt at bygge en første-etage på huset her, det ville ellers være dejligt.

Men der er jo trapper et par steder langs med kyst-skrænterne, og to af disse er bygget med hensyntagen til dårligt gående, dvs. med et gelænder, som kan tåle at man lægger vægt på!

Man må nok også se om fitness maskineriet nede i Sportsforeningen kan være til nytte, jeg tvivler, men – alt skal forsøges. Rie, en bekendt, siger man kan gøre meget med en stol, sid ned, rejs op og bliv ved mange gange; men når jeg bruger trappen på billedet herover, så er det jo også armene, og ryggen, som kommer på arbejde. Mon ikke jeg alligevel finder ud af noget til vinter, når udendørs fitness er for farligt? Jeg stoler på at der findes en løsning.

Written by Donald

Thursday, May 9, 2024 at 16:33 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Foto

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der findes næsten altid en løsning, og jeg synes du er sej sådan bare at klø på. Naturlig fitness-træning er altid det bedste efter min mening, men det er rigtigt, at det kniber lidt mere med mulighederne i vinterhalvåret.
    God fornøjelse – du kan nok snart tage de trapper i løb 😘

    Ellen

    Thursday, May 9, 2024 at 16:45 GMT+0000

    • Jamen, den oplevelse efter at have nydt min kusines gæstfrihed i 3 uger, – at pludselig gjorde det mindre ondt alle steder og at jeg faktisk kunne gå næsten normalt, det var jo en vidunderlig konstatering som måtte føre til at man klør på!

      Naturlig fitness er også udmærket, men man skal nok være klar over at “gang”, som i spadseretur, er ensidigt. Hvis jeg støvsuger loftet her for spindelvæv, og vasker fliser i badeværelset, vasker låger og skabe i køkkenet, så er det helt forskellige muskel og ledbevægelser.

      Donald

      Sunday, May 12, 2024 at 12:48 GMT+0000

  2. Jeg kender ikke løsningen, du søger, men selv uden løsningen er trappeturen da et stort fremskridt.

    Eric

    Thursday, May 9, 2024 at 16:45 GMT+0000

    • Ja det er et fremskridt, og lige nu er trappen tør og nem at komme til, så – ja, det er bare om at udnytte det. Til vinter kan indendørs vægmaling måske være en slags fitness?

      Donald

      Sunday, May 12, 2024 at 12:50 GMT+0000

  3. Du er på rette vej! - Din form er blevet bedre og bedre, hvilket givet vis skyldes den (ufrivillige) US-træning under besøget samt dine gåture, hvor du har tillagt mere og mere distance.

    Der findes et utal af træningsmetoder. Et par i vores alder (i min gade) køre 1-2 gange ugentlig til et motionscenter og gennemgår programmer. Noget andet er hjemmetræning. Det fungerer kun, hvis man har motivationen og det rette udstyr.

    Motivationen er vigtigere end udstyret. Det samme gælder at tilpasse træningen ens alder og fysiske muligheder.

    https://gribskov.dk/borger/sundhed-og-sygdom/traening-og-genoptraening

    hulegaarddk

    Thursday, May 9, 2024 at 19:38 GMT+0000

    • Du ved hvor meget jeg sætter pris på denne slags opmuntringer, tusind tak. Og undskyld at jeg har været sen i optrækket med indlæg, kommentarsvar osv.

      Det føles mærkeligt for mig at tænke i udstyr til fitness, jeg kan ikke forestille mig at det er andet end en nødløsning, men OK – det er en mulighed og den skal udnyttes. Der er fitness udstyr i Idrætsforeningens klubhus, og flere steder i Helsinge.

      Motivationen hjemme er det største problem – det må man se i øjnene.

      Mange tak for link’et!

      Donald

      Sunday, May 12, 2024 at 12:53 GMT+0000


Leave a comment