Trappen med 180 trin

Ja – jeg tog alle trin ned og igen op. For et halvt år siden ville det have været en lidelse, nu var det (næsten) sjovt. Jeg var jo nødt til at gå op og ned ad min grand kusines trappe mellem 4 og 10 gange hver dag, i 3 uger, og selv om det gjorde ondt i både hofte og venstre knæ, så kunne jeg ved at holde fast i gelænderet faktisk klare det meget pænt.

Der må være kommet noget mere bevægelighed i leddene ud af de mange trappeture, for til sidst kunne jeg bruge begge ben – stadig med hænderne som støtte, men som helhed meget bedre.

Det satte naturligvis en masse tanker igang. Hvad kunne jeg gøre for at bevare det? Det er desværre ulovligt at bygge en første-etage på huset her, det ville ellers være dejligt.

Men der er jo trapper et par steder langs med kyst-skrænterne, og to af disse er bygget med hensyntagen til dårligt gående, dvs. med et gelænder, som kan tåle at man lægger vægt på!

Man må nok også se om fitness maskineriet nede i Sportsforeningen kan være til nytte, jeg tvivler, men – alt skal forsøges. Rie, en bekendt, siger man kan gøre meget med en stol, sid ned, rejs op og bliv ved mange gange; men når jeg bruger trappen på billedet herover, så er det jo også armene, og ryggen, som kommer på arbejde. Mon ikke jeg alligevel finder ud af noget til vinter, når udendørs fitness er for farligt? Jeg stoler på at der findes en løsning.