Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Mine aner – min slægt, min baggrund, hvor vigtig er den? 2. Ejerskab

with 13 comments

I forbindelse med et indlæg om redning af et ufødt barn (og i parentes bemærket illustreret med den utroligt livskraftige Tradescantia i mine vinduer) lovede jeg at gøre plads for en diskussion af kunstig befrugtning, på Engelsk (og dermed internationalt) In Vitro Fertilization, (IVF), som medfører flere situationer for familiesammenhæng, som aldrig før har været set og som derfor giver anledning til ændring af normer og moral blandt os mennesker.

IVF er en bred betegnelse for flere forskellige metoder til befrugtning af et menneskeligt æg, med videre udvikling til et foster og forhåbentlig senere til et menneske.

Websiden ncbi nih gov står for National Center for Biotechnology Information. Forfatteren og udgivelsen er fra Uppsala Journal of Medical Science.

For at opsummere det klip ovenfor, fra abstract af artiklens behandling af ny-etiske problemer:

  1. Aldersgrænser.
  2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
  3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
  4. Samme-køn par, der ønsker børn.
  5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
  6. Social ægge-frysning?
  7. Kommercialisering.
  8. Offentlig finansiering.
  9. Behandlings-prioritet.
  10. Religion.

2: Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?

Da jeg skrev dette kom jeg til at tænke “hvad hvis man ændrer spørgsmålet: Hvem ejer kvindens krop? Hvem ejer mandens krop?

Det siger sig selv synes vi, men der er lande som Irland, hvor en voldtaget mindreårig ikke kan få foretaget legal abort.

Written by Donald

Saturday, November 26, 2022 at 12:14 GMT+0000

Posted in Liv, Ord, Videnskab

Tagged with

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der er mange etiske problemstillinger her – og de danner sikkert grundlag for årelange debatter.
    I England kører der en debat om hvorvidt sæddonorer fortsat skal være anonyme eller ej, og der argumenteres både for og imod. Én ting er jeg dog sikker på, hvis anonymiteten ophæves: De kommer til at mangle sæddonorer 🤣

    Ellen

    Saturday, November 26, 2022 at 17:53 GMT+0000

  2. Jeg mener nu ganske bestemt, at Irland i 2018 – efter en folkeafstemning, som overvældende tilkendegav befolkningens intentioner -vedtog en lov, som giver ret til fri abort på lignende vilkår, som vores.

    Jeg er egentlig ikke personligt vild med abortkonceptet, for uanset hvad, slår man et liv ihjel. På den anden side ville jeg nødigt leve i et samfund uden den rettighed og sådan er livet nu engang ofte så finurligt 🙂

    Henriette

    Sunday, November 27, 2022 at 15:25 GMT+0000

    • Det er da klart at en kvinde må bestemme selv, og at der kan være grunde til abort gennem stort set hele svangerskabet. Det er lige så klart at det ikke skal være for let, og ligefrem vanskeligt grænsende til umuligt, når vi er forbi de første tre – fire måneder.

      Men jeg kan ikke lide tanken om at en kvinde ikke kan gøre som hun vil. Hvordan kan det overhovedet forsvares?

      Og jeg kan heller ikke forstå at man kan handle med (eller bytte, skaffe, få) gamet-celler (æg og sæd).

      Donald

      Sunday, November 27, 2022 at 15:33 GMT+0000

      • Jeg ved egentlig ikke, hvor klart det er, at en kvinde selv må bestemme – det afhænger jo af, hvilke etiske og moralske overvejelser den enkelte abonnerer på eller gør sig. Ofte er det jo religion, som gør sig gældende og her er der jo alene indenfor kristendommen flere forskellige holdninger. Hvad enten man er religiøs eller ej, er de fleste af os jo enige om, at det er en forkert handling at slå ihjel og her spiller det jo nok ind, hvilken opfattelse man har af fosteret – er det en klump celler uden følelser eller hvornår er der tale om et følende, opfattende væsen? Så vidt jeg har forstået, er abort faktisk en af de procedurer, man som sundhedspersonale ikke kan tvinges til at tage del i. Personligt vil jeg ikke, omend jeg ikke kunne drømme om at dømme den, som får foretaget en abort eller ønsker at leve i et samfund, hvor muligheden ikke eksisterer.
        På mange måder er det vel ironisk, at vi årligt aborterer massevis af raske, men uønskede fostre og samtidig poster penge i ivf behandlinger osv.

        Henriette

        Thursday, December 1, 2022 at 19:00 GMT+0000

        • Hvis du mener at Amerikanerne går for vidt, når de tillader abort i 9nde måned, så sent som ugen før en fødsel, så er de fleste enige med dig. Men jeg vil nu sige at jeg går ind for princippet at kvinden ejer sin krop og hvis hun føler at det ikke er godt at føde barnet, og vælger abort i sidste måned, så er det hendes beslutning og den skal respekteres – det eneste, man bør gøre i så henseende er at minde om at lægen også er frivillig, og må kunne sige nej, at hun kan gøre noget godt for barnet, at hun kan få hjælp, hvis hun ikke selv kan klare det. – Men det er hendes krop indtil sidste øjeblik.

          Angående hvornår der er tale om et følende væsen så er det jo ikke mig, der skal afgøre det. Men vi ved jo godt alle sammen, at det ufødte barn reagerer.

          Ja, jeg synes også det er mærkeligt at vi poster penge i IVF samtidig med at vi foretager aborter, men aborter i Danmark skal jo være inden 12. uge. Da jeg som 28-årig studerede, troede de fleste lærere at jeg kun var 23 år (jeg må have set ung ud) og da jeg fik et barn med Charlotte og glad slæbte ham med på arbejde/studier, så begyndte de at filosofere over at vi uddanner os for meget og for langsomt.

          I bogen “Cider House Rules” beskriver John Irving i andet kapitel en ung læges oplevelser med kvinder, der er blevet ufrivilligt gravide.

          Donald

          Monday, December 5, 2022 at 20:57 GMT+0000

          • Jeg vil godt understrege, at jeg sådan set ikke rigtig udtrykte særlig meget af min egen holdning til abort – men en af årsagerne til, at emnet er kontroversielt og skaber store forskelle i holdninger er, at uanset om vores etik og moral, som jo handler om, hvad der er rigtigt at gøre, er dannet ud fra en religiøs opfattelse eller ej, så er langt de fleste mennesker og samfund på denne klode enige om, at det er forkert at slå ihjel. I Danmark går vi endda så vidt, at vi kalder os et kristent land og i grundloven stiller krav til, hvilken kirke vores regent skal tilhøre.
            Hvad angår abort er det derfor svært at komme udenom, at vi i et eller andet omfang slår et levende væsen ihjel og vi forsøger derfor, med etikken i hånd, at sætte nogle rammer og grænser for, hvornår og hvor langt henne i et fosters liv, vi kan afbryde dets muligheder for at få et liv. Det synes jeg egentlig er fair nok, jeg er som sagt tilhænger af fri abort, men ville ikke ønske at have et levebrød, hvor jeg på daglig basis skulle deltage i at afbryde svangerskaber. Det samme gælder iøvrigt aktiv dødshjælp.
            Den amerikanske forfatter John Irving har iøvrigt skrevet en fabelagtig bog om dette etiske dilemma, æblemost reglementet, som nok er på min top 10 over yndlingsbøger.

            Henriette

            Tuesday, December 6, 2022 at 6:24 GMT+0000

            • Fortsat…
              Og i the ciderhouse rules, æblemost reglementet lader John Irving netop begge holdninger komme til diskussion.Den forældreløse Homer Wells er jo netop oprindeligt modstander af abort og konkluderer, at uanset hvad man kalder det, så er det et menneske og uanset hvad, så slår man det ihjel. Homer ændrer jo så, ihvertfald for en stund eller så længe kvinder ikke har mulighed for fri abort, indstilling til dette. Men grundlæggende er han imod og ønsker ikke at fortage aborter. Ironisk nok, ville han jo heller ikke selv have eksisteret, hvis der havde været fri abort.

              Henriette

              Tuesday, December 6, 2022 at 6:30 GMT+0000

              • Det er bogens pointe, ja, den er så godt fortalt; man må ikke foretage abort med let sind.

                I bogen foretager lægen for børnehjemmet heller ikke aborter, hvis kvinden er langt henne i svangerskabet, men lader hende føde “i dølgsmål” og derefter kommer børnene til at bo i hjemmet og i bedste fald bliver de adopteret. Homer Wells er vanskelig at få “afsat”, han kommer tilbage 3 gange, og så må de beholde ham, lægen kan godt se at det er synd at sende ham ud igen.

                Donald

                Tuesday, December 6, 2022 at 17:59 GMT+0000

            • Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige at jeg er enig – og i det væsentlige er jeg selvfølgelig enig! Man må ikke slå andre mennesker ihjel. Og heller ikke dyr undtagen for at få noget at spise, vi er toppen af en fødepyramide.
              Men når en kvinde har et foster i sig, så er det altså stadig kvindens krop og hvis hun ønsker en abort efter 12.uge er det aldrig fordi det er bekvemt.
              Ja, jeg elsker John Irvings bøger, og den du nævner var den første, jeg læste. 🙂

              Donald

              Tuesday, December 6, 2022 at 17:55 GMT+0000

              • …er det aldrig, fordi det er bekvemt..”
                Er du nu så sikker på det?
                Hvis en kvindes krop er så vigtig for kvinden, burde hun passe bedre på den, og ikke lade sig gravere. Der findes flere metoder. Jeg har oplevet den samme kvinde få abort 3 gange, så noget er der altså, der er helt galt. Desværre er jeg næsten sikker på, at man med vilje ikke laver statistik på den slags. Man skulle jo nødig give abortmodstanderne for mange muligheder…
                Men tænk lige følgende postulat igennem:
                “Kvinder er de eneste, der kan hævne sig på en mand ved at slå hans barn ihjel. Det skal bare ske før fødslen. Så hedder det abort, og så er det ikke strafbart.”

                AagePK

                Wednesday, December 7, 2022 at 11:35 GMT+0000

                • Kvinder kan hævne sig på manden ved at slå hans barn ihjel …?

                  Det er lige før man siger “den påstand er morsom!”

                  Donald

                  Wednesday, December 7, 2022 at 16:49 GMT+0000

  3. Vi behøver jo heller ikke være enig – årsagen til at emnet er så ømtåleligt og debatteret er jo netop, at det er forbundet med svære etiske og moralske overvejelser.
    For nogle år siden konverterede jeg fuldt ud til buddhismen, som jo ikke er en forbuds religion, men i høj grad har fokus på at anvende etik i praksis. Her vil de fleste retninger vælge at se på det enkelte tilfælde og vurdere, hvad den rigtige handling er og nogle gange kan det sagtens være abort. Buddhismen er jo ikke en religion med dom og straf, men det bliver ihvertfald anset som en negativ karmisk handling at slå ihjel, også for at få noget at spise. Som Dalai Lama siger om det sidste, det er et etisk dilemma som selv ikke jeg kan løse 😉. Jeg går ind for fri abort og retten til at vælge selv, men kunne ønske, at der også var fokus på at gøre det lettere for kvinden at vælge barnet til – abort virker ofte til, økonomisk og socialt, at være ulige lettere at vælge, end at få barnet. Vi bliver ikke enige og det er helt ok.

    Henriette

    Wednesday, December 7, 2022 at 3:14 GMT+0000

    • Nej vi behøver da ikke at være enige – lige nu, os to, men på et tidspunkt vil der være interessekonflikter, og så er det godt at vi har snakket og skrevet og tænkt i forvejen.

      Buddhisme som jeg har forstået det, er den bedste måde at se på livet. Man kan ikke slå alle tilfælde sammen, så det er jo godt, som du skriver, at se på det enkelte tilfælde og vurdere, hvad der er bedst.

      Mht. til at slå ihjel for at spise, så har jeg lidt dårlig samvittighed hver gang jeg skræller en gulerod, men trøster mig med at planterne faktisk også har brug for os mennesker med hensyn til ilt-kultveilte kredsløbet 😀 :mrgeen:

      Jamen ja! jeg er i den grad enig i at man skal gøre meget mere for at kvinden, som er blevet uønsket gravid, får bedre forhold.

      Donald

      Wednesday, December 7, 2022 at 16:46 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: