Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Akut-telefon, alarm og tillid

Radioavisen kl.12 med nogle meget lokal-danske Jule-nyheder:


Juledag, Fyen: En kvinde fik ondt i maven; hun kunne mærke at det var alvorligt, fornylig havde hun født ved kejsersnit og det var ingenting sammenlignet med denne smerte, så hun ringede til vagtlægen (er det 1813?) men kunne ikke komme igennem.

Hun ringede derfor til 112, alarm, men de mente ikke det var alvorligt, så hun blev bedt om at tage to panodil og ringe til vagtlægen igen, selv om hun forklarede at der var en times kø.

Da hun igen ringede til vagtlægen, blev hun hægtet af – telefonforbindelsen bliver afbrudt, når der er mere end 150 i en telefon kø.

Så derfor ringede hun igen til alarm telefonen 112 som svarede det samme, ring til vagtlægen.

Derefter lykkedes det hendes forlovede at overtale 112 til at sende en ambulance. På Svendborg sygehus fandt de straks ud af at det var en blindtarmsbetændelse og opererede med det samme – og sagde det var godt at hun havde ringet til alarm.

Ovenstående genfortalt efter hukommelsen.

Jeg har oplevet lidt af det samme – og også det modsatte. Sidst i September 1987 havde jeg meget ondt i maven, spiste en piratos og exploderede i smerte. Jeg nåede lige at tilkalde vagtlægen mens min søn forskrækket, 13 år gammel, ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. Jeg besvimede. Måske ville han være vokset med situationen, hvis ikke vagtlægen kom med det samme og indlagde mig på Hillerød Mave-Tarm-kirurgiske. De opererede ved 01 tiden om natten, kirurgen blev tilkaldt i taxa fra sin bolig i Dragør (det er de underligste ting man husker).

ca. 20 år senere blev der opdaget en blødende svulst i tyktarmen, og den undersøgende læge, vikar i en privat tarmklinik, sørgede for meddelelse til Hillerød Hospital. Da resultat for biopsien kom, blev jeg indkaldt til klinikken, hvor chefen med ligegyldighed sagde, at der var ikke tegn på noget alvorligt. Tidligere, 2-3 år før, var der dog meddelt at en biopsi krævede opfølgning. De to resultater var modstridende (det er vanskeligt at tage en biopsi fra en levende tarm, – derfor er resultaterne somme tider ikke så retvisende).

Men Hillerød havde fået vikarlægens meddelelse, muligvis med et billede, og en undersøgelse på Hillerød førte til at jeg 4. Februar blev indkaldt til operation d. 22. Februar 2006.

Der gik godt 2 måneder fra jeg henvendte mig til egen læge 13.December med blødning fra tarmen, til jeg blev opereret den 22. Februar 2006.

Billede: Julen 2006, Frederiksberg Rådhus først på aftenen, kl.17.45 – der betales for julelys i dyre domme. Jeg fik i midten af året fastansættelse på Datalogisk afdeling trods sygdomsforløbet og købte mit første digital-kamera, et Canon “bridge”, mellemting ml. lomme- og prof-kamera.

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, December 28, 2022 at 11:37 GMT+0000

Posted in Brok, Tidsmaskinen

Tagged with ,

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det var ikke nogen god historie, men det er jo desværre altid rædselsfortællingerne, man hører om – det er ikke interessant at lade offentligheden høre, når tingene bare fungerer.
    Din egen fortælling var mere dramatisk! Der er vist sket en del med sundhedsvæsenet siden 1987 – og ikke helt til den positive side.

    Ellen

    Friday, December 30, 2022 at 9:46 GMT+0000

    • Socialdemokrat Lone Møller, som bor i kommunen her, mente at sygeplejerskerne og sundhedssystemet generelt fik for mange bevillinger. Det er lidt mærkeligt, at hun, som selv var uddannet sygehjælper, ikke kunne se hvor forskellige arbejdsforhold der er indenfor sygehusvæsenet, hele spektret, fra det mentalt overbelastende til det behagelige job med god tid til strikning: Fra ultra-belastede akut-afdelinger og alvorlig-sygdom-afdelinger som amputerer lemmer, til sengeafsnit med pleje efter operation, hvor patienterne har det godt (som regel).

      Det er faktisk svært at sætte navn på de afdelinger, som har mindre stressende arbejde, for jeg risikerer jo at bagatellisere tilstande, som kan være alvorlige nok.

      Men som sagt, socialdemokrat Lone Møller og andre, som kendte til sygehusvæsenet, mente at man skulle spare, og at der var god mulighed for det, derfor de 2% årligt, hvilket forekommer enhver normalt tænkende menneske som en grønthøster-nødløsning som kun kan skyldes politiker-inkompetence – der *skal* gøres noget, men man ved ikke hvad.

      Det fører så til et væsen, som efterhånden mister det mentale overskud. Jeg har været heldig at være i en hæmatologisk afdeling, som *havde* overskud og engagement, men jeg fornemmede at det var vanskeligt for “det nye Rigshospital” at opretholde en arbejdsglæde.

      Donald

      Tuesday, January 3, 2023 at 15:14 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: