Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Tidsmaskinen’ Category

115 års fødselsdag

with 12 comments

I dag ville han være fyldt 115 år, min far, Paul Erik Axel, som han hed de sidste ca.50 år af sit liv, Poul på fransk er ikke et godt navn, så det blev til Paul.

Hvor mange tænker på at finde neutrale, gode, praktiske navne til deres børn?

Manden i det lyse jakkesæt er min far – er det en bryllupsblomst, han har i knaphullet?

Så vidt jeg ved er billedet taget på balkonen i den Amerikanske Ambassade i Teheran under krigen – og damen i den hvide kjole ved søjlen i midten er min mor.

Jeg kan næsten ikke kende Paul Erik på dette billede. De sidste år af hans liv blev han mere og mere dement og meget overvægtig, måske på grund af en svulst i hjernen, som blev fjernet da han var 70 eller 71, men måske ikke helt.

Han blev 78 år.

Written by Donald

Monday, April 24, 2017 at 23:10 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

PROSA 50 år

leave a comment »

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Skovbønder, kulsviere og andet folk

leave a comment »

Fra:

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre
          Gilleleje Museum
                 2005

[…]
I ældre tid eksisterede det nuværende skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark.

Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er skov, lå der gårde og marker.

Da der ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyggelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbunden. […]

Ud fra materialerne vil jeg tro at dette fundament er fra 1800-tallet; er det for småt til at være rester af en skovbondes hus?

Side 15, Kerneområdet Gribskov – Esrum Sø

De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsessporene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår.

Side 15:
Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneflader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 6000 år siden og slutter i 15-1600 tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket.

Side 68:
Første led i skovens navn er ordet “at gribe”, hvilket kan hentyde til, at Gribskov oprindelig var en skov, som man måtte gribe i eller tage af. Gribskov var altså en alminding, hvor alle frit kunne opdyrke jord eller bruge af skoven. Da Danmark blev en stat og kongemagten snart hævdede sin ejendomsret til al jord uden ejer, blev skovbønderne, som boede i Gribskov, automatisk fæstebønder hos kongen. Dette fremgår af Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1200-tallet: “Gripscogh med sit tilliggende (dvs. bebyggelser) “hører til kongelev på Sjælland”.

Written by Donald

Tuesday, March 14, 2017 at 10:53 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Et liv rundt om den halve klode

Jeg har lagt en mindetale for min Moster Marie på Dax2. Jeg har været meget i tvivl om det er acceptabelt, om det kan blive bedre, om der er fejl, om jeg skulle gøre på en anden måde – Er der nogen, som gider læse det? Er det OK at gøre det selv om det ikke er verdens mest læste webside osv.osv.osv.? Men her er det.

https://dax2.wordpress.com/a-beloved-family-member-has-passed/

Written by Donald

Friday, February 24, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

En erindring om hvordan barnet så byens landskaber

Når jeg kommer til København en sjælden gang, kan jeg se de fleste forandringer, nybyg, restaurereringer, fordi jeg husker byens “cityscapes” så godt. Det Kongelige Bibliotek som en sort kasse, Ørestad, Metro-stationer, Rådhuspladsen ændret i flere omgange, flere biler i bevægelse og færre parkeringspladser, osv.osv.

Det er jo også 50 år siden, at jeg lærte alle byens krinkelkroge at kende, så det er ikke mærkeligt, at byen sidenhen er blevet ændret.

Men for børn, for barnet lille Donald med babyfedtet virkede byen statisk. OK, der var heller ikke så mange efterkrigspenge til nybygninger, VW boblen og Volvo havde to små trekantede bagruder (billigere fremstillingsproces), og man brugte stadig brolæggerjomfu og trillebør af træ i 1950’erne. Det var senere, i 1960’erne og derefter, at man så de behændige gravemaskiner komme frem på markedet.

For 30 år siden kom jeg til Helsinge-området, der var 3 ubebyggede grunde her i byen, og der var en udstykning i Helsinge, Birkely, hvor man var holdt op med at bygge, et husfundament lå endda ubeskyttet hen i nogle år, inden der var forretning i at bygge huset. Siden er der kommet 3 store udstykninger til Helsinge, og nu er der så igen store marker, som byggemodnes, denne gang i retning af hvor jeg bor.

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)


Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt - området har været en mose

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose


Mod vest, nabomark som er meget større - der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske ...

Mod vest, nabomark som er meget større – der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske …

[Billederne er fra Fredag d.25. November og dette indlæg + foregående er tilbagedateret for min egen bekvemmeligheds skyld, så jeg kan huske hvad jeg har set i løbet af ugen. Alzheimers? Nej det tror jeg ikke. Der er mange ting at huske og det er morsomt at kunne bladre igennem billeder med emne og reflektioner.]

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 10:13 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Det havde jeg ikke forudset

Da jeg var 19-20 år tænkte jeg engang på hvad årstallet ville være, når jeg havde levet 50 år mere, 2016, det var ufatteligt. Og jeg troede jeg ville være død eller ligeglad med at leve længere end til 70 år. Min far var 64, min mor var 54, og der var ingen, der var 70 år.

Men nu står jeg dér, og min bror sagde “velkommen i klubben” – det var jo pænt sagt og lissom et plaster på året.

Men jeg føler mig lidt fremmed, selv her på vejen, hvor naboerne er flyttet væk og nogle er døde, 3 er døde, mine venner er begyndt at falde fra, ham, der spillede så smukt klaver til Brahm’s trio for horn og violin og klaver.

Der står stadig et kamera til 6×6 film øverst på reolen, der står Tranebøger til 3-4 kr. stykket, genudgivelser af Jacob Paludan, Herman Bang, Pontoppidan, Egede-Schack, (designet af Grandjean, som så gerne ville have at Gyldendals skatkiste, litteraturen, kom ud til folk), en bog eller to fra Den Tyske Boghandel.

Skrivefelter …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, August 29, 2016 at 7:23 UTC

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Et sidespring ved Storkespringvandet

Da jeg ikke har fået taget nye billeder af årets gang, planterne, træerne, lyset, så tager vi et hop (eller sidespring) til København, hvor der igen har været auktion hos Bruun-Rasmussen.

AagePK nævnte i sin tid maleren Paul Fischer for hans smukke, impressionistiske billeder af bylivet i København såvel som i Paris, hvor han boede en del af sit liv.

Fischer har været på auktion. Jeg kan desværre ikke se nogen præcis dato, men gætter at det har været her i foråret, og anerkendelsen i kroner og øre er stor nu. Det manglede også bare, tænkte jeg, da jeg så dette billede. Tak til Bruun Rasmussen og Børsen.

Billedkunst Paul Fischer: En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv med Storkespringvandet i baggrunden. Sign. Paul Fischer. Olie på lærred. 89 x 132. Vurdering: 600.000 - 800.000 kr. Hammerslag: 1,1 mio. kr.

Billedkunst Paul Fischer: En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv med Storkespringvandet i baggrunden. Sign. Paul Fischer. Olie på lærred. 89 x 132. Vurdering: 600.000 – 800.000 kr. Hammerslag: 1,1 mio. kr.

Written by Donald

Saturday, June 11, 2016 at 9:22 UTC