Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Tidsmaskinen’ Category

Deja Vu – følelse, hvornår og hvorfor?

with 4 comments

Det var planen at der ikke skulle være politiske indlæg her, kun lejlighedsvis for ligesom at krydre læsningen, så det ikke altid var glæden over at haven gror.

Men her er så en undtagelse. Jeg tager de to screenshot (skærmdumps, skærmkopier?) med fordi jeg ærligt talt blev meget rørt, med en følelse, som jeg identificerer som et “deja vu”; en fornemmelse af at have været her før. Det er en følelse, der ofte sættes i forbindelse med at have levet før – man går i fx. en by og ser en gade, der pludselig giver samme følelse som “hjemme”, ikke nødvendigvis fordi den ligner noget, man bor i nu, men fordi det af en eller anden grund taler til nogle dybere lag, som vi ikke er vante til at identificere (blandt andet fordi det er næsten nytteløst).

Men da jeg hørte denne CBS video (og så de to texter her) fik jeg en følelse, som jeg kun kan beskrive således: “Hvis jeg var levende i en Tysk storby i 1938, og så en mulighed for politisk omvæltning hvor man ville skabe et tvær-politisk parti som skulle vælte den hadske retorik og hjælp ofrene for Krystalnatten, så ville jeg få den samme følelse.”

Hvordan kan sådan en følelse opstå?

Forskere, hovedsageligt filosoffer og psykologer, fx indiske filosoffer før vores tidsregning, har jo arbejdet med en forståelse af selvet på en måde, som vi ikke er vante til – tankegange, som er os helt fremmede, men som med lidt velvilie kan forståes uden større omstilling, hvis man vel at mærke holder sig fra de populærvidenskabelige reduktioner. Et af de bedste bud på læsning er Wikipedia, selvfølgelig!

Men der er også en anden Internet kilde Internet Encyclopedia of Philosophy (her en artikel om Upanishaderne) har jeg haft stor glæde af (Uddalaka er en filosof, Aruni (fl. c. 8th century BCE), also referred to as Uddalaka or Uddalaka Aruni or Uddalaka Varuni, is a revered Vedic sage of Hinduism.[1][2] He is mentioned in many Vedic era Sanskrit texts, and his philosophical teachings are among the center piece in the Brihadaranyaka Upanishad):

Later […] Uddālaka makes a series of inferences from comparisons with empirically observable natural phenomena to explain that the self is a non-material essence present in all living beings. He first uses the example of nectar, collected by bees from different sources, but when gathered together becomes an undifferentiated whole. Similarly, water flowing from different rivers merges together without distinction when reaching the ocean. Uddālaka then asks Śvetaketu to conduct two simple experiments. In the first he instructs his son to cut a banyan fruit, and then the seed within the fruit, only for his son to find that he cannot observe anything inside the seed. Uddālaka compares the fine essence of the seed, which cannot even be seen, to the self. Uddālaka then tells Śvetaketu to place some salt in water. When returning the next day, Śvetaketu cannot see the salt anywhere in the water, but by tasting the water he perceives that it is equally distributed throughout. Uddālaka concludes that, like salt in water, the self is not immediately discernible, but yet permeates the entire body.

As part of a larger group of texts, known as the Vedas, the Upaniṣads were composed in a ritual context, yet they mark the beginning of a reasoned enquiry into a number of perennial philosophical questions concerning the nature of being, the nature of the self, the foundation of life, what happens to the self at the time of death, the good life, and ways of interacting with others. As such, the Upaniṣads are often considered to be the fountainhead of the subsequent rich and varied philosophical tradition in India.

Det IEP opslag er skrevet af
Brian Black
Lancaster University
United Kingdom

Og han opgiver endda en email adresse — den har jeg selvfølgelig udeladt.

About the IEP

The Internet Encyclopedia of Philosophy (IEP) (ISSN 2161-0002) was founded in 1995 to provide open access to detailed, scholarly, peer-reviewed information on key topics and philosophers in all areas of philosophy. The Encyclopedia receives no funding, and it operates through the volunteer work of the editors, authors, volunteers, and technical advisers. At present, the IEP has over a million visitors per month and about 20 million page views per year. The Encyclopedia is free of charge and available to all users of the Internet worldwide. The staff of 30 editors and approximately 300 authors hold doctorate degrees and are professors at universities around the world.

Du milde kineser! Det skulle have været et tre-liniers indlæg!

Written by Donald

Wednesday, October 21, 2020 at 11:35 GMT+0000

Posted in Liv, Tidsmaskinen

Tagged with

Jeg kan huske de fleste af navnene

with 6 comments

En klassekammerat sendte mig klassebilledet fra 1953, Rahbekskolen, 1 Cc, med lærer Guddiksen til højre i billedet.

Jo mere jeg kigger på det, desto flere kan jeg kende og huske navnene på. Det ville nok ikke være muligt at genkende dem på gaden i dag – og jeg ved ikke, om de lever allesammen.

Men det har været en stor glæde for mig at se på billedet og huske hver kammerats situation, lidt om familierne, hvor de boede, og hvad der var karakteristisk. Jeg ville have meget større forståelse og kærlighed til allesammen i dag med den erfaring, man får ved at have undervist i mange år og iøvrigt set mange menneskers liv udfolde sig.

Donald er nederste række, tredie fra venstre.

Written by Donald

Friday, October 16, 2020 at 23:35 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

I dag er det 75 året siden D-Day

D-Day var ikke en sejrrig kampagne.

Tabstallene er underdrevet.

Efter den første dag havde De Allierede kun et lille brohovede ved Caen, nøglebyen mht. trafikårer. Det lykkedes at etablere et større brohovede længere mod vest.

Men de følgende dage fik man møjsommeligt nedkæmpet de tyske stillinger – men med store tab, endnu flere tab end på selve D-dag.

Churchill vidste at selv om det meste gik galt på selve dagen, 6. Juni, så ville den blotte overmagt af Allierede soldater kunne vinde over de tyske stillinger.

Men alt for mange liv gik tabt, liv, som ikke behøvede at være gået tabt.

During the initial landing two-thirds of Company E became casualties.

The Allies failed to achieve any of their goals on the first day. Carentan, St. Lô, and Bayeux remained in German hands, and Caen, a major objective, was not captured until 21 July. Only two of the beaches (Juno and Gold) were linked on the first day, and all five beachheads were not connected until 12 June; however, the operation gained a foothold which the Allies gradually expanded over the coming months. German casualties on D-Day have been estimated at 4,000 to 9,000 men. Allied casualties were at least 10,000, with 4,414 confirmed dead.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 7:06 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Hvorfor Marokko ikke vil have flygtninge

En Kammerat:

Bedringen stod i stampe, og jeg bad Lungemedicinsk Afdeling om at ændre behandlingen; – den kraftige antibiotika, som ifølge læger og mirkobiologer var førstevalg, gav ikke synlige resultater, og i week-enden fik jeg feberanfald og fik smerter omkring lungen.

Så efter en del øvelser ventede jeg på ny medicin-ordinering på en sygestue sammen med Aziz fra Marokko. Han var desperat fordi han havde fået asbestose ved arbejde på Helsingør Skibsværft i 1980’erne. Heldigvis kunne han få medicin, der hjalp, men asbestose er som bekendt en alvorlig, livstruende sygdom. Jeg ville ikke ønske nogen at få åndenød på den måde.

Han fortalte at han var flygtet fra Marokko i sin ungdom. Som 11-årig var han taget til soldat, “Kongens Børn” og “Kongens Soldater”, men efter nogle år havde han fået nok, han ville ikke være “kongens slave”, som han sagde. Men fordi han havde gennemført basisuddannelsen havde han det privilegium at kunne rejse udenlands, og det gjorde han, og – strax – flygtede han til Sverige, Helsingborg, hvor man tog imod ham. Han var en dygtig mand og var vellidt.

Efter seks måneder kom en politimand til ham: “Hør, har du noget familie i Nordsverige?”

“Nej, det har jeg da ikke!”

“Nå men det har jeg og nu er det din familie. De Marokkanske myndigheder kører rundt i området her i en diplomatbil. Hvis de får dig ind i den, kan vi ikke gøre mere!”

“Uh …”

“Så du må rejse til Nordsverige – du kan få arbejde og bo hos min familie eller andre steder, til du finder noget selv.”

==================================================

Aziz mente, at Marokko ikke ønsker at huse flygtningelejre, fordi der kommer terrorister og urostiftere fra hele det Mellemøstlige og Nordafrikanske område, og det vil destabilisere Marokko.

Written by Donald

Friday, May 24, 2019 at 17:07 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Venezuela – et minde

Det er 21 år siden, at jeg købte denne træske på et marked i byen Merida, en gammel by, indiansk i sit anlæg, men overtaget af en Spansk udsending, der blev fængslet for at have “anlagt” byen uden at have fået lov. Han blev frikendt igen, for det var jo et smukt sted. Jeg var inviteret af en dame og jeg var forelsket, men … nå jaja, jeg tror hun ville være rar men syntes at jeg var forfærdelig. Anyway – det var en dejlig tur og vi havde gode stunder sammen.

Han solgte træskeer, som tydeligvis var håndlavede, formentlig havde han selv skåret dem.
Den kan gå i opvaskemaskinen sagde manden på spansk (og jeg forstod ham, hvordan jeg nu end bar mig ad)

Den har været brugt meget, og nu må den anses for at være slidt op. Den har en lille knast, som i begyndelsen ikke betød så meget, men man kan godt se at revnerne omkring knasten nu er anledning til bakterie-opsamling. Det gør jo ikke så meget, hvis den kommer i opvaskemaskinen hver gang, så er den jo nok grundigt desinficeret.

Samtidig kan man konstatere at den er blevet let som balsa-træ, måske de her kraftige opvaskemaskine-midler ætser en del af træets sammensætning, så kun de letteste “skeletdele” (?lignin) er tilbage.

De andre to skeer holder mange år endnu.

Written by Donald

Friday, March 29, 2019 at 13:42 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Ret ikke fejltagelser, lektie for livet

De sidste par dage har jeg været usædvanligt langsomtgående. Det, der holder mig oppe, er blandt andet letheden ved at få kontakt med personer og grupper med samme interesser som jeg har.

En af de grupper er en gruppe musiklærere, klaverlærere, som arbejder professionelt enten i skoler, højskoler, gymnasier, universiteter, konservatorier eller andre steder (fx. community centres) med undervisning i klaver: The Art of Piano Pedagogy.

I dag faldt jeg over et indlæg, som beskrev, hvor udmarvende, trættende, det er at undervise i musik.

Vedkommende lærer havde fundet ud af at 8 timer i stræk gav problemer med helbredet, dårlig nattesøvn osv. og havde derfor indført en halv times pause og max 2 – 2.5 timer ad gangen. Det syntes jeg lød indlysende, og det havde kureret nattesøvnen (som der dog var “arbejdet” med, så han kom i seng 23, og stod op før 8).

Undervisning kræver årvågenhed og kan være udmarvende

Uha! Det fik mig til at mindes, hvordan jeg en årrække kunne tage afsted kl.5 om morgenen og komme hjem kl. 22, godt nok med pauser indimellem, men alligevel lange dage, som krævede utroligt meget årvågenhed og god situationsfornemmelse.

Der var – selvfølgelig – dage, hvor jeg totalt manglede overblik, og faldt i med nerverne på højkant, især lige efter min far var død og jeg ikke havde sørget ordentligt, men blev kastet ud i flere radioudsendelser, undervisning og så videre.

Det førte til at jeg valgte at satse på noget, der kunne have været 8-16 jobs, nemlig med IT maskineri som fag (jeg havde en anelse mere baggrund end de fleste dengang, og havde læst flittigt på “lektien” i nyeste fagbøger.) Desværre var det ikke helt nok til at arbejdet blev 8-16, men det var bedre end før.

Nu kommer vi til det, som overskriften hentyder til: Læreren fandt også ud af at det ikke nytter at korrigere de små fejltagelser, noder, fingersætning mv. fordi det tager initiativet fra studenten/eleven. I stedet lytter man efter de store linier, udtrykket, er der noget, der fungerer? Hvad vil pianisten opnå med det pågældende musikstykke?

Ændring af konceptet, hvad er undervisning? Hvad er det bedste koncept for undervisning?

But the lesson for life here is both simple and profound: don’t correct mistakes, locate the source of the error.

Det var lige vand på min mølle.

Men selv da er det for meget med 8-10 timers undervisning i et stræk.

Written by Donald

Sunday, November 4, 2018 at 13:01 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with

Butiksskib H.V. Ravn

H.V.Ravn, en damper, har fundet plads ved en kaj lidt længere væk fra lysbådebassinerne, her ligger et par fiskere, som bruger bådene, og de lystbåde, der ikke var plads til på den anden side af værftsmolen

Mens skibet venter på bevillinger til bevaring, bruges det som besøgsskib og butik for blomster og potteplanter. Wikipedia:

M/S H. V. Ravn (fyrinspektionsskib) blev bygget på Nakskov Skibsværft fra 1938-1945.

Den var næsten klar ved 2.verdenskrigs udbrud, men blev med vilje forsinket til efter krigen.

Skibet er opkaldt efter fyrdirektør Hans Viggo Ravn.

Skibet er bevaringsværdigt, da det er et jernnittet skib og udstyret med en seks cylindret hovedmaskine på 664 HK fra Frichs. Den eneste bevarede.

H. V. Ravn er bygget som inspektionsskib til Fyr- og Vagervæsnet og passede efter befrielsen, afmærkningen af de sydlige dele af Nordsøen, med base i Esbjerg.

Det sejlede også proviant og mandskab til de gamle fyrskibe.

I 1986 blev skibet udfaset fra Farvandsvæsnet (Fyr- og Vagervæsnet senere Farvandsdirektoratet), og solgt til private.

Efter forskelligt ejerskab, endte skibet 2002 på Masteskursvej, Holmen i København, som en form for cafeskib med selskaber og events.

Efter 2002:
I 2007 lå skibet på Havnegade for enden af Nyhavn i København, hvor “Spritruten” til Sverige i sin tid lagde til.

Skibet blev i 2008 flyttet, og lå en tid i Maskingraven ved Kedelsmedjen på Frederiksholm på Holmen i København.

I januar 2009 lå skibet ud for Nordatlantens Brygge (Grønlands Handels Plads) for enden af Strandgade i Kbhvn.

I juli 2009 lå skibet i Frederikssund Havn, hvor det var planen, at det skulle være kulturskib, men denne plan løb ud i sandet. Det blev i stedet uden søfartstilladelse flyttet til Hundested.

I oktober 2010 (se foto) lå skibet fortsat ved kaj i Hundested havn med en særdeles usikker fremtid.

Vedr. skibets historie se da især Ove Hermansen: “Danmarks Fyrtårne og fyrskibe”, som udkom første gang i 2001. Den blev genudgivet i maj 2011 i en forbedret og udvidet version.

I April 2015 ligger skibet ved Sjællandsbroen. Skibet er ved at gennemgå et større ombygning til tegnestue og privat bolig.

Som det ses af billedet er skibet herefter vendt tilbage til Hundested Havn og måske har vi her et bidrag til at havnen kan leve som turisthavn.

Written by Donald

Monday, May 21, 2018 at 5:20 GMT+0000

LIFE reklame for General Electric

Reklame for General Electric, som fremstillede både el, kraftværker og elektriske artikler

Denne reklame (fra samme nr. LIFE International Edition March 9, 1953, side 3) får mig til at tro, at denne version af LIFE var henvendt til turban-bærende lande, dvs. arabiske oliemagnater-stater.

Reklamen anpriser General Electric for teknologisk kvalitet og forskning.

Written by Donald

Saturday, November 11, 2017 at 11:14 GMT+0000

Formidling af historie

Da jeg ved at vi alle her har interesse i hvordan man fortæller ting på en måde, så det er forståeligt, må vi have en afvejning af de to sidste afsnit af “Historien Om Danmark”, selv om jeg ikke har nogle nye fotos, som kan illustrere nutidshistorie. (Måske finder jeg nogle af mine gamle om lidt og indscanner dem.)(Eller også får jeg ét med mail?)

Man burde kalde den TV-serie for “Historier om Danmark” – men lad det ligge lige nu.

Spørgsmålet er: Formidler man historie ved at fortælle om en person, som repræsenterer frihedskamp, kommunismeblindhed, kvindekamp, – og en anden, som repræsenterer den styrende klasse, den uddannede klasse, den ansvarsfulde politiker, den store strateg, den svage mand (hov) og

Jeg har prøvet at formidle musik og engelsk (og tysk, mindsandten!) (ikke faget historie, ikke fag som økonomi og samfundsfag eller madlavning, men alligevel har mine job som lærer 1965-1983 været præget af at historie var det, som vi er nødt til at forstå for at skabe en nutid, som er bedre.) (Det var en lang parentes). Senere i livet har jeg formidlet IT-videnskab til både unge og gamle.

I min formidling mærkede jeg den underligt vigtige ting, som bedst kan beskrives som tændt-hed.

Hvis en student eller kursusdeltager var optaget af emnet *eller* brændende modstander af emnet, så kom der viden ind i diskussionerne. Hvis jeg kunne give et verbalt billede af en situation, hvor en levende (klassisk) komponist havde skrevet noget af datidens rock-musik (klaverkoncerter) så var der ligesom noget, der vågnede. Og kirkeklokken var den højeste lyd, de kendte. Ingen skærende sporvogne, buldrende biler, larmende lufthavne, susende støvsugere, ingen knurrende køleskabe. Måske eleverne så mormors stue for deres indre blik, hvor et væg-ur sagde “tik-tak” og ellers var der ikke en lyd.

Jeg vil tro at TV-Historien prøvede at få den levendegørelse ved at fortælle om en person ad gangen (men de var vist blandet sammen, personerne).

Når jeg nu hører P1 Debatten om TV-Historien, kan jeg høre de dygtige historikere fortælle om tingene på en måde, så der tegner sig et helt andet billede. Det er det overordnede billede, siger han. Og så siger manden: Og det gør det endnu vanskeligere at forstå hvad der skete under besættelsen.

Kan man ikke formidle det overordnede billede uden at det bliver uforståeligt? Er det den overordnede historie, som gør at folk bliver fremmedgjort og tænker: “Det kan jeg ikke bruge til noget!” — eller bare “Det er jo en fjern fortid, sådan er det i hvert fald ikke mere!!!”

Written by Donald

Saturday, October 28, 2017 at 11:10 GMT+0000

Papir-opslag er hurtigere end web-søgning og opslag

Med søgning på en computer kan man ting, som man ikke kan med en bog. Søgning på alle, der har “Axel” eller “Søren” i navnet er let med en computer, som genkender bogstavernes mønster i maskin-hukommelsen.

De, der ved lidt mere om computere, ved, at det er et bitmønster; 8 bit, binary digits, som kan være 0 eller 1 kan danne 256 symboler. Her er computeren stærk. Endvidere kan man med det, der kaldes domæner (svarer til fagområder) finde passende præcise synonymer og nærliggende betydninger for fx. hjul (== fælge, dæk, autogummi, axel) og derved give den søgende flere fornuftige svar.

Sidste trykte udgave, står der på forsiden – en papir-udgave som kun avanceret trykkeri kan lave – prøv at trykke det samme på en hjemme-printer !!! !!! !!!

Men i den trykte udgave, papir-udgaven, kan man lynhurtigt bladre i kort og med erfaring i kortlæsning kan man finde ruter og interessante steder.

I en Web-computer kan man til gengæld finde en rute og en forretning lynhurtigt, når først program og data er til rådighed.

Men har vi forstået implikationerne af alt dette? Mister vi evnen til at kunne finde vej selv?

Oversigtskort – Nordsjælland med fokus på Gilleleje-Hillerød

Vejby – hvor jeg bor – til venstre, Arresø og Ramløse Sand til højre

Kommentarer …

Written by Donald

Saturday, June 24, 2017 at 10:34 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,

115 års fødselsdag

I dag ville han være fyldt 115 år, min far, Paul Erik Axel, som han hed de sidste ca.50 år af sit liv, Poul på fransk er ikke et godt navn, så det blev til Paul.

Hvor mange tænker på at finde neutrale, gode, praktiske navne til deres børn?

Manden i det lyse jakkesæt er min far – er det en bryllupsblomst, han har i knaphullet?

Så vidt jeg ved er billedet taget på balkonen i den Amerikanske Ambassade i Teheran under krigen – og damen i den hvide kjole ved søjlen i midten er min mor.

Jeg kan næsten ikke kende Paul Erik på dette billede. De sidste år af hans liv blev han mere og mere dement og meget overvægtig, måske på grund af en svulst i hjernen, som blev fjernet da han var 70 eller 71, men måske ikke helt.

Han blev 78 år.

Written by Donald

Monday, April 24, 2017 at 23:10 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

PROSA 50 år

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with