Archive for the ‘Tidsmaskinen’ Category
Det var det her med at forstå tiden … det er svært
Men jeg kan godt huske at jeg fandt WordPress og brugte den som software i begyndelsen af 2008. Da havde jeg haft problemer med internetforbindelsen hjemmefra, og da det var så nemt at bruge kontorets enorme forbindelse – efter arbejdstid, og alligevel ingen hjemme der ventede – så var det oplagt at bruge WordPress som reserve weblog. Først var det faktisk for at prøve systemet, og jeg installerede også denne Open Source software på mine systemer hjemme (2 maskiner for at prøve netværksteknik).
Senere brugte jeg dem også for at de studerende kunne lave sig en hjemmeside, hvis de havde lyst. Det var meget nemt, men åbenbart ikke for de studerende. Tænk jeg bryggede et system sammen, som kunne guide dem igennem at bygge en hjemmeside som altså visre at de var RUC studerende. Det var egentlig meget givende opgave.
Sidste år fik jeg ikke besøgt reiter.reiter på Møen
Hvor længe siden er det at Gitte samlede en række bloggere (som man kaldte de, der benyttede Internettet til en personlig, ikke privat, dagbogsagtig serie af korte artikler eller texter om hvad der nu lå os på hjerte) — i Tivoli? Måske 12 år, måske mere, husker det ikke præcist og har ikke billeder, men Reiter (“Lotten”) var meget sjov at snakke med på caféen, der er kendt for lagkager.
Jeg følte at der godt kunne være venskab uden sex. Hvor man dog ellers … nå
Nogle år senere fandt hun Torben og flyttede til et nedlagt landbrug på Møen – hun arbejdede med (vand-)terapi et sted på Møen, til et lille landbrug, rettere en nedlagt går med stor have med lidt ekstra område – en husmark? Ikke landbrug men godt til bolig ved siden af et arbejde og til at dyrke sine egne grøntsager og meget mere.
Men det var dette billede fra sidste år, som jeg faldt over, da jeg ville fortælle at jeg måtte aflyse en tur mod syd på grund af hoste, nys og feberspikes, svedeture, — ikke så alvorligt, heldigvis, men alvorligt nok til at jeg ikke turde køre.
Det havde ellers været sjovt at se Reiter igen.
Akut-telefon, alarm og tillid
Radioavisen kl.12 med nogle meget lokal-danske Jule-nyheder:
Juledag, Fyen: En kvinde fik ondt i maven; hun kunne mærke at det var alvorligt, fornylig havde hun født ved kejsersnit og det var ingenting sammenlignet med denne smerte, så hun ringede til vagtlægen (er det 1813?) men kunne ikke komme igennem.
Hun ringede derfor til 112, alarm, men de mente ikke det var alvorligt, så hun blev bedt om at tage to panodil og ringe til vagtlægen igen, selv om hun forklarede at der var en times kø.
Da hun igen ringede til vagtlægen, blev hun hægtet af – telefonforbindelsen bliver afbrudt, når der er mere end 150 i en telefon kø.
Så derfor ringede hun igen til alarm telefonen 112 som svarede det samme, ring til vagtlægen.
Derefter lykkedes det hendes forlovede at overtale 112 til at sende en ambulance. På Svendborg sygehus fandt de straks ud af at det var en blindtarmsbetændelse og opererede med det samme – og sagde det var godt at hun havde ringet til alarm.
Ovenstående genfortalt efter hukommelsen.
Jeg har oplevet lidt af det samme – og også det modsatte. Sidst i September 1987 havde jeg meget ondt i maven, spiste en piratos og exploderede i smerte. Jeg nåede lige at tilkalde vagtlægen mens min søn forskrækket, 13 år gammel, ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. Jeg besvimede. Måske ville han være vokset med situationen, hvis ikke vagtlægen kom med det samme og indlagde mig på Hillerød Mave-Tarm-kirurgiske. De opererede ved 01 tiden om natten, kirurgen blev tilkaldt i taxa fra sin bolig i Dragør (det er de underligste ting man husker).
ca. 20 år senere blev der opdaget en blødende svulst i tyktarmen, og den undersøgende læge, vikar i en privat tarmklinik, sørgede for meddelelse til Hillerød Hospital. Da resultat for biopsien kom, blev jeg indkaldt til klinikken, hvor chefen med ligegyldighed sagde, at der var ikke tegn på noget alvorligt. Tidligere, 2-3 år før, var der dog meddelt at en biopsi krævede opfølgning. De to resultater var modstridende (det er vanskeligt at tage en biopsi fra en levende tarm, – derfor er resultaterne somme tider ikke så retvisende).
Men Hillerød havde fået vikarlægens meddelelse, muligvis med et billede, og en undersøgelse på Hillerød førte til at jeg 4. Februar blev indkaldt til operation d. 22. Februar 2006.
Der gik godt 2 måneder fra jeg henvendte mig til egen læge 13.December med blødning fra tarmen, til jeg blev opereret den 22. Februar 2006.
Billede: Julen 2006, Frederiksberg Rådhus først på aftenen, kl.17.45 – der betales for julelys i dyre domme. Jeg fik i midten af året fastansættelse på Datalogisk afdeling trods sygdomsforløbet og købte mit første digital-kamera, et Canon “bridge”, mellemting ml. lomme- og prof-kamera.
Jeg troede ikke jeg var Don Quixote møllestormer
… men nu er jeg kommet i tvivl efter at have læst vejledningen til en “digital P-skive”, som fulgte med bilen:
Der er et eller andet inde i mig, som går i stykker når jeg læser detteher. Hvorfor?
Måske er det fordi det er en oversættelse, så sprogets meningsdannelse er kvæstet; måske er det fordi jeg ledte efter en brugsanvisning, hvad gør man, når man vil stille parkeringsskiven?
Hvis man ikke skal gøre noget, hvordan gør den så automatisk? Hvad er det den kan?
Hvad betyder P til venstre på skiven, jeg gætter det er P for parkerings-modus, men alligevel, i gamle dages IT anvisninger beskrev man hver enkelt del af et display eller skærmbillede, så man var sikker på at læseren kunne finde overensstemmelse mellem text og apparat.
Det var på den måde jeg løste de første vanskelige opgaver i min karriere som IT-specialist.
Parkering på Frederiksberg, den gamle skolevej
Obs billederne er beskåret med mindre du klikker til galleri-modus.
—===oooOOOooo===—
Billede 1: Hvor mange gange har jeg cyklet ned ad Hollændervej, hvor gymnasiet lå, det har været 7 x ca.200 dage. Vi gik jo i skole om lørdagen, og de her månedslov – fridage, det var jo ikke nok til at modveje Lørdagsfri. Nu er der parkeret biler i 2 striber, tværsparkering, på den ene side, klart nok at hvis hver lejlighed skal have mindst én bil, så går det ikke længere. Allerede som barn tænkte jeg på hvad der ville ske hvis alle folk fik biler – udstødning, røg, CO2, — måske fordi jeg var bange for at verden skulle blive ustabil (jeg var bange for at dø). ## — Det er min nye gamle bil til højre, så kan jeg huske hvor jeg stillede den …
Billede 2: Her boede min skolekammerat Torben og længere nede tv. min violinlærer, Gerda v. Bülow. Til højre boede min skolekammerat Søren Samsig i de store blokke, som blev bygget hvor før den Franske Skole lå, den, som blev bombet ved en fejltagelse i 1945.
Billede 3: Frederiksberg Runddel var altid øde i barndommens København, nu laver man skøjtebane om vinteren og fest og ballade om sommeren.
Billede 4: Hej mor.
Billede 5: Skolebygningen tv. var splinterny i 1957 da jeg begyndte. Vi var den sidste 7.klasse, som gik på gymnasium, men alligevel var der små skolemøbler til små mennesker. Det var kvalitet, mørkt teaktræ og bøgeben. I dag er det ikke gymnasium, men skole. Bygningsfacaderne er ikke ændret.
Billede 6: Selfies er så vanskelige, jeg kan somme tider se, hov nu er der en chance for at få en nogenlunde pæn vinkel, – men så kan mine bekendte ikke kende mig på billedet. Mærkeligt. Men det er altså mig.
Gamle kort over Sortehavsregionen
Her er et par scan af kort, som viser lidt af den historiske udvikling:
Hagerups Verdensatlas fra 1935 viser en periode, hvor Sovjet dominerede totalt i den russisktalende del. Ser man mod nordvest er det desværre uskarpt, scanneren kan ikke fladtrykke atlasset og jeg vil ikke sprætte det op for at kunne scanne ordentligt. Ikke at det ellers er uerstatteligt haha.
Desværre har Politikens historiske kortbog (formentlig et addendum til Grimbergs Verdenshistorie, men udgivet for sig selv 1972) ikke kort over Rusland-Ukraine historien specifikt, men kan kan da lige se på Balkan kortene, at Ukraine betragtes som Russisk hele tiden. Man skal selvfølgelig huske at sådan et kort ikke kan afspejle de indre forhold, spændinger mellem regioner eller lokal-styreformer. For at få dem med skal man jo læse historie (der er meget gode korte oversigter i Wikipedia, som i denne og andre sager må siges at være rimeligt upartisk og pålidelig, – men som altid, pas på kilder mv.)
En af de ting, der slet ikke fremgår af Hagerup, er den udsultnings-krig, som Stalin førte mod Ukraine (på kortet iøvrigt stavet Ukrajna; observer desuden, at Krim ikke hører til Ukrajna).
Den omtales således i Wikipedia: Holodomor … also known as the Terror-Famine[6][7][8] or the Great Famine,[9] was a famine in Soviet Ukraine from 1932 to 1933 that killed millions of Ukrainians. The term “Holodomor” emphasises the famine’s man-made nature and alleged intentional aspects such as rejection of outside aid, confiscation of all household foodstuffs and restriction of population movement.
Since 2006, the Holodomor has been recognized by Ukraine[12] alongside 15 other countries as a genocide against the Ukrainian people carried out by the Soviet government.[13]
Causes
Main article: Causes of the Holodomor
The overlying causes for the famine are still disputed.
Causes of the Holodomor
From Wikipedia, the free encyclopedia
The causes of the Holodomor, the famine that ravaged Soviet Ukraine during 1932 and 1933, resulting in the death of around 3–5 million people, are the subject of scholarly and political debate, such as the Holodomor genocide question. Some historians believe the famine was the unintended consequence of problems arising from Soviet agricultural collectivization implemented to support the program of rapid industrialization in the Soviet Union in under Joseph Stalin. Other historians believe policies were intentionally designed to cause the famine.[1][2][3][4] Some of them suggest that the famine may fall under the legal definition of genocide.[3][4][5][6][7]
Russisk jernbane ulykke
Med nogen forsinkelse bringes her nyheden om russisk togulykke i 1888.
Tak til Fotografen og Wikipedia for at have foreviget denne situation med et skrivebord nedenfor de smadrede afsporede togvogne
Jeg hørte om den i en (ikke alt for god) dokumentarserie om Romanov dynastiet, den sidste eller næstsidste i serien, hvor Alexander d.3 blev omtalt. Den kan ses endnu on demand via internettet. Jeg tænkte: Det ligner jo lidt Statens IT-skandaler: Alle med faglig forstand kan se at der er noget galt, men cheferne tromler igennem at nu skal det bare op at køre.
Borki ulykken 1888 i Rusland: Jernbane igeniør Sergei Witte var ansvarlig for Zarens togture. Han havde inden ulykken foreskrevet, at toget kun måtte køre 40 km/t, men blev latterliggjort af sin overordnede og af Zaren, som i offentlighed havde givet ham og jernbanen en reprimande med ordene: “Ingen andre steder er min fart blevet mindsket! Din jernbane er en umulig én fordi den er en jødisk jernbane!”
Bagefter angav Witte hastighed som direkte årsig til ulykken, men de to andre undersøgere angav henholdsvis rådne sveller og dårligt personale som direkte årsager. Witte havde to måneder forinden advaret mod store tunge, hurtige lokomotiver (for at forhindre fartoverskridelsen). Zar Alexander d.3 var en besynderligt fremsynet mand, og efter ulykken udnævnte han Witte til leder af jernbanerne. Senere var Witte forfatter af en politisk demokratisk reform, som desværre blev ignoreret af Alexanders efterfølger.
Nedslidte nyheder
Det er de samme nyheder i 12-radioavisen som i går.
Jeg abonnerer på Politiken og forsidestoffet er ikke det vigtigste i verden men ting, som direkte vedrører en masse Danskeres hverdag, OK – det er forståeligt i en tid, hvor avisernes salgstal daler.
Men det er heller ikke nok at bladre om til side 5 eller 7, udenrigsstoffet.
De vigtigste begivenheder i vor tid er anslaget mod det demokratiske princip.
Og det står der ikke noget om, dér skal man fx. have fat i NBC og CNN og MSNBC og lytte til Ari Melber, Lawrence O’Donnel og Rachel Maddow, som siden 2016 har været klar over, at vor tid har lighedspunkter med 1933.
Nu har jeg fulgt med i Trumpismen siden 2016, hvor DR sendte en dokumentar, der viste de kriminelle sider af Trump’s aktiviteter, og det fremgik af andre nyheder, at vælgerne ikke havde forstået, hvad det var for et menneske, de satte i Det Hvide Hus.
Således sagde nogen “Endelig en præsident, der har sine egne penge”, lidet havde de forstået, at det var hans fars penge og at han faktisk havde forødet en formue.
Er det kun mig? Brokkehovede? Som synes at medierne skal give mere plads til de momenter i det storpolitiske aspekt, som kan ende med at vi kommer i krig uden rigtig at ville det, uden at have forstået, hvorfor det sker? Migrant-kriser, som kommer som en overraskelse? Christiansborg sprængt i luften af fjendtligsindede opportunister?
I parentes bemærket, min arbejdsgiver i 1990, H.C. Bagh i Hundested, var stolt af at hans far havde leveret nødstrømsanlægget til Christiansborg i 1940, så at “Borgen” kunne stå for modstå sabotage (hvadenten den var tysk eller noget andet.)
Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?
Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.
Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”
28. jan. 2021 kl. 20.14
Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.
Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.
Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.
I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.
Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.
Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.
Så kan det ikke være helt skørt og nerdet, at jeg bruger Linux — eller også handler indlægget om noget helt andet
Altid plads til én til, der bruger … Linux
Det nederste billede viser, at Google har et godt forhold til Linux — operativsystemet, som ligger bag Android mobil-telefoner, og som begyndte i 1992 som et studenterprojekt om at udnytte PC’erne bedre end Microsoft gjorde. Google, Facebook, Twitter, Nasa, Cern og mange super-computersystemer bruger Linux baserede systemer.
Mange mennesker kender Google Earth – måske især fra mobiltelefoner, som med sin lille skærm alligevel kan give et indtryk af al verden – ligesom bogen, der kom for 20 eller 29 år siden, “Verden set fra oven” (World from above”).
Med ny digital teknik og Google Earth er det muligt at vælge, hvad man vil se, – til forskel fra bogen “World from Above” og de udstillinger, Bertrand lavede, hvor man må følge forfatteren.
Google Earth tilbyder desuden street-view, hvilket selvfølgelig ikke er det samme, som at gå på gaderne selv, men som dog er en god substitut for en dyr og besværlig rejse. Og det er muligt at skifte synsvinkel, dreje billederne, så man får en 3D effekt, fantastisk!
Men endnu mere fantastisk er det at se det på en større skærm – 24″ og på TV 32″ via Google Chromecast har jeg og jeg bliver næsten blæst bagover hver gang.
Dertil kommer, at det altid er godt vejr og næsten altid solskin (haha).
Men billedet her, som jeg studsede over, og som jeg søgte tilbage til og som jeg nu viser her på dax2, er fra en udsigtsplatform udover Lake Mono. Min søn cyklede fra Lake Mono til Lake Tahoe, det er 170 km. på en dag – eller lidt mere – og det er faktisk som at cykle en bjerg-etape i Tour De France.
Jeg har utallige gange glædet mig på hans vegne, når han fortæller om sit fantastiske liv.
Man kan meget, når man er ung. Det gyser i mig, hvor meget vi kunne, og ikke kan mere.
Men for et par måneder siden cyklede jeg dog 8 km. haha. I efterårsferien har jeg tradition for at cykle til Asserbo – men i nogle år har jeg ikke pga. sygdom. Nu skal det være! nu igen!
Man ser naturen og ændringerne. Det er ikke kun os, der bliver ældre.
Den er mindst 30 år gammel
Det mist interessante i min optik er linierne med: AMPRO 61k CP/M vers 2.2
Det var mig en stor glæde at min bekendt var interesseret i en 34 år gammel computer af typen z80 – CP/M-single board computer (SBC) egnet til blandt andet kontrol-apparater, fx. trafikregulering eller vejning. Da de kom på markedet i begyndelsen af 1980’erne var det store plader, “printkort”, elektronik-plader, men det gik hurtigt ned i størrelse og i midten af 80’erne havde man en hel computer på et enkelt kort, der kunne monteres på et diskdrev eller hvad som helst – fx.skabscomputere til måling.
Jeg husker at jeg havde opgivet den, fordi den begyndte at lave fejl i kommunikation med skærm og tastatur, men Mike, som han hedder, mente at det nok var fordi strømforsyningen var for lille. Tænk hvis jeg havde haft skærmen stadigvæk, så ville han have været extra glad! Nu måtte han koble den på en PC, og så kørte den minsandten!
Egentlig har den 64k, som enhver nørd vil vide, men de 3 bruges til operativsystemet. I dag bruger operativsystemer raskvæk 200000 k – og kan selvfølgelig også meget andet end at sende en datastrøm til to stik på motherboardet.
En computer med 61 kilobyte memory kunne man bruge til mange ting, dengang, og jeg anskaffede to bøger, skrevet af læger, om hvordan man programmerer en computer til medico-apparater. Udover det kom der efterhånden også alvorligere ting, som fx. Textbehandling, databaser, regneark fra et firma “Wordstar”, der dog hurtigt blev så rige at de tabte lysten til at konkurrere på markedet, og da IBM-PC’erne så overtog føringen, var det Wordperfect, som blev det mest udbredte.
Jeg kan ikke forklare, hvorfor det glæder mig så meget, at Mike kunne få det lille computersystem til at køre igen, måske er det fordi jeg godt kan lide små ting, der ikke koster en formue, og som kan bruges til mange ting.
Den har to serielle porte (tilslutninger til ydre enheder) og derved kan man få den lille maskine til at kommunikere med Internettet via et modem – og en service provider. Dengang var det kun universiteterne, der havde Internet.
Der var nogle gængse spil fra universitetsverdenen, som også florerede i computer-miljøet dengang, men det var ikke dér, at min interesse lå / ligger.
Det er lige før jeg køber DVD med de første “Klassiske” Tom & Jerry tegnefilm
Vi ser en kø af katte, som ønsker at komme med Himmelexpressen. Behøver jeg at forklare, at alle kattene, der kommer, er døde? Også de tre killinger i den våde sæk? Grusomt? Underholdning for børn?
Katten Thomas, Tom, står udenfor et hegn, men nu prøver han at snige sig ind forbi kontrolløren. Han bliver stoppet!
Han får at vide af konduktøren, at han ikke kan komme med Himmelexpressen fordi han hele sit liv ikke har lavet andet end at plage en lille uskyldig mus. Men hvis han kan få musens underskrift på at han er tilgivet, så kan han komme med alligevel – expressen afgår om en time …
Resten af episoden jagter Tom musen for at få en underskrift, og Jerry er ikke sen til at udnytte det.
Til sidst vågner Tom og finder ud af at det er kaminen, som er helvedes ild.
Men tegningerne, de er fantastiske. Wikipedia siger, at de to forfattere og tegnere, Hanna og Barbera, havde fem uger til at lave hver episode, og derfor var der tid til at kæle for detaillerne. De fik flere Oscars og nomineringer end Disney (for “shorts” – altså ikke for såkaldte feature film, af hvilke Disney’s Fantasia og Snehvide var de første).
Skriv løs 