Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Tidsmaskinen’ Category

Butiksskib H.V. Ravn

with 2 comments

H.V.Ravn, en damper, har fundet plads ved en kaj lidt længere væk fra lysbådebassinerne, her ligger et par fiskere, som bruger bådene, og de lystbåde, der ikke var plads til på den anden side af værftsmolen

Mens skibet venter på bevillinger til bevaring, bruges det som besøgsskib og butik for blomster og potteplanter. Wikipedia:

M/S H. V. Ravn (fyrinspektionsskib) blev bygget på Nakskov Skibsværft fra 1938-1945.

Den var næsten klar ved 2.verdenskrigs udbrud, men blev med vilje forsinket til efter krigen.

Skibet er opkaldt efter fyrdirektør Hans Viggo Ravn.

Skibet er bevaringsværdigt, da det er et jernnittet skib og udstyret med en seks cylindret hovedmaskine på 664 HK fra Frichs. Den eneste bevarede.

H. V. Ravn er bygget som inspektionsskib til Fyr- og Vagervæsnet og passede efter befrielsen, afmærkningen af de sydlige dele af Nordsøen, med base i Esbjerg.

Det sejlede også proviant og mandskab til de gamle fyrskibe.

I 1986 blev skibet udfaset fra Farvandsvæsnet (Fyr- og Vagervæsnet senere Farvandsdirektoratet), og solgt til private.

Efter forskelligt ejerskab, endte skibet 2002 på Masteskursvej, Holmen i København, som en form for cafeskib med selskaber og events.

Efter 2002:
I 2007 lå skibet på Havnegade for enden af Nyhavn i København, hvor “Spritruten” til Sverige i sin tid lagde til.

Skibet blev i 2008 flyttet, og lå en tid i Maskingraven ved Kedelsmedjen på Frederiksholm på Holmen i København.

I januar 2009 lå skibet ud for Nordatlantens Brygge (Grønlands Handels Plads) for enden af Strandgade i Kbhvn.

I juli 2009 lå skibet i Frederikssund Havn, hvor det var planen, at det skulle være kulturskib, men denne plan løb ud i sandet. Det blev i stedet uden søfartstilladelse flyttet til Hundested.

I oktober 2010 (se foto) lå skibet fortsat ved kaj i Hundested havn med en særdeles usikker fremtid.

Vedr. skibets historie se da især Ove Hermansen: “Danmarks Fyrtårne og fyrskibe”, som udkom første gang i 2001. Den blev genudgivet i maj 2011 i en forbedret og udvidet version.

I April 2015 ligger skibet ved Sjællandsbroen. Skibet er ved at gennemgå et større ombygning til tegnestue og privat bolig.

Som det ses af billedet er skibet herefter vendt tilbage til Hundested Havn og måske har vi her et bidrag til at havnen kan leve som turisthavn.

Advertisements

Written by Donald

Monday, May 21, 2018 at 5:20 UTC

LIFE reklame for General Electric

Reklame for General Electric, som fremstillede både el, kraftværker og elektriske artikler

Denne reklame (fra samme nr. LIFE International Edition March 9, 1953, side 3) får mig til at tro, at denne version af LIFE var henvendt til turban-bærende lande, dvs. arabiske oliemagnater-stater.

Reklamen anpriser General Electric for teknologisk kvalitet og forskning.

Written by Donald

Saturday, November 11, 2017 at 11:14 UTC

Formidling af historie

Da jeg ved at vi alle her har interesse i hvordan man fortæller ting på en måde, så det er forståeligt, må vi have en afvejning af de to sidste afsnit af “Historien Om Danmark”, selv om jeg ikke har nogle nye fotos, som kan illustrere nutidshistorie. (Måske finder jeg nogle af mine gamle om lidt og indscanner dem.)(Eller også får jeg ét med mail?)

Man burde kalde den TV-serie for “Historier om Danmark” – men lad det ligge lige nu.

Spørgsmålet er: Formidler man historie ved at fortælle om en person, som repræsenterer frihedskamp, kommunismeblindhed, kvindekamp, – og en anden, som repræsenterer den styrende klasse, den uddannede klasse, den ansvarsfulde politiker, den store strateg, den svage mand (hov) og

Jeg har prøvet at formidle musik og engelsk (og tysk, mindsandten!) (ikke faget historie, ikke fag som økonomi og samfundsfag eller madlavning, men alligevel har mine job som lærer 1965-1983 været præget af at historie var det, som vi er nødt til at forstå for at skabe en nutid, som er bedre.) (Det var en lang parentes). Senere i livet har jeg formidlet IT-videnskab til både unge og gamle.

I min formidling mærkede jeg den underligt vigtige ting, som bedst kan beskrives som tændt-hed.

Hvis en student eller kursusdeltager var optaget af emnet *eller* brændende modstander af emnet, så kom der viden ind i diskussionerne. Hvis jeg kunne give et verbalt billede af en situation, hvor en levende (klassisk) komponist havde skrevet noget af datidens rock-musik (klaverkoncerter) så var der ligesom noget, der vågnede. Og kirkeklokken var den højeste lyd, de kendte. Ingen skærende sporvogne, buldrende biler, larmende lufthavne, susende støvsugere, ingen knurrende køleskabe. Måske eleverne så mormors stue for deres indre blik, hvor et væg-ur sagde “tik-tak” og ellers var der ikke en lyd.

Jeg vil tro at TV-Historien prøvede at få den levendegørelse ved at fortælle om en person ad gangen (men de var vist blandet sammen, personerne).

Når jeg nu hører P1 Debatten om TV-Historien, kan jeg høre de dygtige historikere fortælle om tingene på en måde, så der tegner sig et helt andet billede. Det er det overordnede billede, siger han. Og så siger manden: Og det gør det endnu vanskeligere at forstå hvad der skete under besættelsen.

Kan man ikke formidle det overordnede billede uden at det bliver uforståeligt? Er det den overordnede historie, som gør at folk bliver fremmedgjort og tænker: “Det kan jeg ikke bruge til noget!” — eller bare “Det er jo en fjern fortid, sådan er det i hvert fald ikke mere!!!”

Written by Donald

Saturday, October 28, 2017 at 11:10 UTC

Papir-opslag er hurtigere end web-søgning og opslag

Med søgning på en computer kan man ting, som man ikke kan med en bog. Søgning på alle, der har “Axel” eller “Søren” i navnet er let med en computer, som genkender bogstavernes mønster i maskin-hukommelsen.

De, der ved lidt mere om computere, ved, at det er et bitmønster; 8 bit, binary digits, som kan være 0 eller 1 kan danne 256 symboler. Her er computeren stærk. Endvidere kan man med det, der kaldes domæner (svarer til fagområder) finde passende præcise synonymer og nærliggende betydninger for fx. hjul (== fælge, dæk, autogummi, axel) og derved give den søgende flere fornuftige svar.

Sidste trykte udgave, står der på forsiden – en papir-udgave som kun avanceret trykkeri kan lave – prøv at trykke det samme på en hjemme-printer !!! !!! !!!

Men i den trykte udgave, papir-udgaven, kan man lynhurtigt bladre i kort og med erfaring i kortlæsning kan man finde ruter og interessante steder.

I en Web-computer kan man til gengæld finde en rute og en forretning lynhurtigt, når først program og data er til rådighed.

Men har vi forstået implikationerne af alt dette? Mister vi evnen til at kunne finde vej selv?

Oversigtskort – Nordsjælland med fokus på Gilleleje-Hillerød

Vejby – hvor jeg bor – til venstre, Arresø og Ramløse Sand til højre

Kommentarer …

Written by Donald

Saturday, June 24, 2017 at 10:34 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,

115 års fødselsdag

I dag ville han være fyldt 115 år, min far, Paul Erik Axel, som han hed de sidste ca.50 år af sit liv, Poul på fransk er ikke et godt navn, så det blev til Paul.

Hvor mange tænker på at finde neutrale, gode, praktiske navne til deres børn?

Manden i det lyse jakkesæt er min far – er det en bryllupsblomst, han har i knaphullet?

Så vidt jeg ved er billedet taget på balkonen i den Amerikanske Ambassade i Teheran under krigen – og damen i den hvide kjole ved søjlen i midten er min mor.

Jeg kan næsten ikke kende Paul Erik på dette billede. De sidste år af hans liv blev han mere og mere dement og meget overvægtig, måske på grund af en svulst i hjernen, som blev fjernet da han var 70 eller 71, men måske ikke helt.

Han blev 78 år.

Written by Donald

Monday, April 24, 2017 at 23:10 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

PROSA 50 år

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Skovbønder, kulsviere og andet folk

Fra:

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre
          Gilleleje Museum
                 2005

[…]
I ældre tid eksisterede det nuværende skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark.

Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er skov, lå der gårde og marker.

Da der ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyggelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbunden. […]

Ud fra materialerne vil jeg tro at dette fundament er fra 1800-tallet; er det for småt til at være rester af en skovbondes hus?

Side 15, Kerneområdet Gribskov – Esrum Sø

De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsessporene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår.

Side 15:
Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneflader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 6000 år siden og slutter i 15-1600 tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket.

Side 68:
Første led i skovens navn er ordet “at gribe”, hvilket kan hentyde til, at Gribskov oprindelig var en skov, som man måtte gribe i eller tage af. Gribskov var altså en alminding, hvor alle frit kunne opdyrke jord eller bruge af skoven. Da Danmark blev en stat og kongemagten snart hævdede sin ejendomsret til al jord uden ejer, blev skovbønderne, som boede i Gribskov, automatisk fæstebønder hos kongen. Dette fremgår af Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1200-tallet: “Gripscogh med sit tilliggende (dvs. bebyggelser) “hører til kongelev på Sjælland”.

Written by Donald

Tuesday, March 14, 2017 at 10:53 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with