Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Tidsmaskinen’ Category

Hvad kostede et Yamaha flygel i 1974?

with 12 comments

Reklame:

https://www.oldmoney.dk/index.php

Dibald Gyfm

0 seconds ago When Yamaha came to market in Denmark they sold for then 5000 kr. (ca. 3000 current GBP) which is incredibly cheap for a grand, – and the local “Hornung & Møller” factory decided to close down because they would run out of campaign reserves before Yamaha. But also for other reasons I would prefer Feurich. You have probably seen that Paul Barton, concert pianist and artist i Bangkok (turned from the stage to become a family man) plays on Feurich grands and actually shows how beautiful they sound. I especially love a recording he did of a Chopin Scherzo. He also made volumes of instructional videos.

Dibald ~ D(on->ib)ald, Gyfm, skub hvert bogstav til bogstavet før, undtagen første som skubbes lidt mere.

Written by Donald

Saturday, July 3, 2021 at 21:00 GMT+0000

Posted in Brok, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Hvad er der under indlandsisen?

with 4 comments

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000

Færgeforbindelse over Lillebælt

with 11 comments

Har du nogen gange spurgt dig selv hvorfor Christian d.2 i “Kongens Fald” ikke tog broen over Lillebælt men lod en færgemand sejle sig henover strømmen – frem og tilbage?

Min søn syntes det var synd at kassere et par bøger om Jernbaner i Danmark gennem tiderne.

Jeg fandt en artikel om færger på Bælterne, og undrede mig over at man arbejdede på jernbaner i 1850’erne men ikke arbejdede på fred mellem Danmark og Holsten og Det Tyske Forbund. Mine indtryk og min viden om krigene 1848 og 1864 er meget begrænset, men ved læsning af artiklerne i Wikipedia får man et glimrende indtryk af hvor forgiftet stemningen var vedrørende forholdet mellem Holsten og Danmark, + en forklaring om at det faktisk havde noget at gøre med at DK fik en ny forfatning i 1848, og landets dele skulle “samles”. Det var jo så moderne.

Det undrede mig at man planlagde færgeforbindelser og byggede jernbaner, forhandlede med Engelske og Tyske fabrikker om materiel, mens der var optræk til krig, 1864. Jeg husker en radioudsendelse om den fantastisk kulørte personlighed, de Meza; han rådede Københavnerne fra den krig: Den kunne ikke vindes. De Meza havde som general et opvarmet telt (det var februar og snevinter) og medbragte et klaver! – under krigshandlingerne, forstås! !!! !!! – Han var en “helt” fra 1848, fordi han var gået uskadt gennem kugleregnen på Fredericia’s vold, og nu var han general (og har sin egen artikel i Wikipedia.)

Om det også var ham, der mente at soldaterne skulle gå i stedet for at køre med de nyanlagte jernbaner, det husker jeg ikke. Men derved bleve de jo udmattede, og iøvrigt kunne man få alt materiel med i tilbagetrækningen. Hele den krig er jo en skandale, så dumt var det. Christian d. 9 skulle have tilbudt Bismarck hele Danmark bagefter, men ellers tak, der var nok af nationale mindretal i Tyskland, man behøvede ikke mere brok. Slesvig-Holsten var 1/3 af Danmark og vistnok den bedste del dengang.

Åååh! Det er som om Københavnernes interesse for jernbaner overhovedet ikke påvirkes af krigen. Der var planlagt jernbaner fra Hamburg til Århus, og det blev man jo bare ved med at arbejde på, før og lige efter krigen, så 1865, 30.Juni, kom der en dampfærge i drift på Lillebælt. (ikke jernbanefærge med spor til togvogne). Og man arbejdede videre på jernbane til Altona/Hamburg.

Jamen altså …

Det er først i fjerde kolonne, at der står noget om at krigen 1864 medførte visse problemer …

Written by Donald

Thursday, June 17, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Lampe foræres …

with 2 comments

Nostalgien trives for tiden. Jeg skal til jubilæum. Jeg er fra en tid, hvor der ikke var nogen motorvej, Hovedvej 1 til Korsør gik gennem bymidten i Slagelse. Der blev pløjet med hest. Jeg har set en høstak – ikke i et frilandsmuseum!

For bybørn: En pinocchio-kugle kostede 1 øre, en salmiakstang kunne fås for 10 øre. En pakke med 5 Eiffel cigaretter kostede vel 1 krone? Eller var det 50 øre? I skolebøgerne blev der gravet grøfter. Der var også et billede af en “sædemand” som såede med hånden fra en pose på maven. Smeden i kælderforretningen lavede ting for folk, men til sidst var der ingen kunder. Skomageren lukkede. Rullekonen (en rar ikke så gammel dame) lukkede, og sidste dag blev hun hentet af en mand i en (gammel) amerikaner, et dollargrin. Manden forklarede mig at det ikke var sjovt at være rulleforretning, og at børn af rulle-forældre ofte mistede en finger.

Jeg abonnerer ikke på gode gamle dage. Min professor kunne ikke forestille sig, at man ikke havde råd til en sporvognsbillet. Har jeg mon sagt det før: Der var nogle samfundsklasser, som havde det godt, og der var ikke så meget mønsterbrydning. Ked af det hvis jeg gentager mig selv.

Man genbrugte ting i en grad, som selv i en genbrugsforretning kan være svært at forstå. Skjorter, flipper kunne fornyes. Sokker blev stoppet. Køkkener blev malet. I dag fremstilles mange ting, som simpelthen ikke kan repareres.

Det er synd at kassere ting, der kan bruges. Det gør åbenbart særlig ondt på min søn, når han ser noget, som uden videre kan bruges, selv om det ikke er noget, der kan sælges i “Det Grønne Hus”.

Written by Donald

Tuesday, June 15, 2021 at 15:36 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Liv, Tidsmaskinen

Tagged with

Deja vu? erindringer, som vandrer eller hvad

with 10 comments

Jeg er meget jordbunden når det kommer til religion og sjælens mysterier, min skepsis er blevet forstærket af adskillige oplevelser gennem mit korte liv … (kort i astrofysisk sammenhæng)

Der er nogle oplevelser, som af en eller anden grund fæstner sig bedre i erindringen end andre. Det kræver arbejde at forstå hukommelsesmekanismerne. Første gang jeg kørte forbi disse marker slog det ned som et lyn i mig at her var en flok køer, god mad, og de var sjældne gæster …

Men selvfølgelig var det ikke en flok vilde kreaturer, der havde fundet en mark. Forgrunden, marken, det næsten perfekte jordstykke med nysået korn er for civiliseret til at være en prærie eller steppe.

Her kom det desværre tydeligt til udtryk at man ikke kan det samme med et mobil-kamera på den (billige) Samsung model, fordi objektivet ikke kan zoome ind og får dyrenes form skarp. Det øger imidlertid min nysgerrighed, for i min erindring fra første gang jeg kom forbi, var disse køer meget store og “fyldte hele billedet”.

Written by Donald

Friday, April 30, 2021 at 10:18 GMT+0000

Posted in Mark, Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Weird – virkelig for virred!

Gobeklitepe:

It’s like discovering a 3 year old child built Empire State Building out of toy bricks.

For million of years mankind developed slowly.

Then 12000 years ago, something happens.

(Hvad? Hvad skete der? Der er forskellige teorier. Én af dem går på at mænnerne blev mere fredelige fordi de gerne ville være kærlige og rare — hormon balancen var ændret; det er den teori jeg tror mest på.)

Our development speeds up.

“In a comparatively short time we go from the stone age to walking on the moon.”

“Walking on the moon wasn’t the greatest leap mankind ever made, it was probably learning to farm and produce our own food.”

Written by Donald

Wednesday, April 21, 2021 at 20:11 GMT+0000

Hvor er 30km stenen …

Hvorfra mon den tæller? Jeg gætter det er fra Helsingør, men er det ikke længere end 31km?

Ingen yderligere kommentarer. Jeg skal til at slå græs …

Hov der var alligevel en bemærkning mere. Jeg tør næsten ikke (for jeg har så ofte tærsket langhalm på dette emne, og AagePK har belært mig om hvor man kan finde en fornuftig inflationsberegning) … men jeg føler at det skal siges. En bilvask kostede 10 kr. i 1978. Skal vi så gange alle 1978-priser med fem for at omregne til 2021 priser? (tænk det er 43 år? siden!)

Nej, selvfølgelig spiller alt muligt andet ind. Bilvask er måske blevet billigere pga bedre teknik (det tror jeg nu ikke).

Den usle løn, jeg fik som vikar i 1978, ca.5000 kr/md tror jeg, svarer den til 25000 kr. i dag? Jeg har helt tabt følingen med priser, fordi jeg går rundt i min egen lille coronaboble og kan købe ustyrligt billigt ind i Rema, Netto, Aldi og Lidl.

Written by Donald

Friday, April 16, 2021 at 14:18 GMT+0000

Posted in Ord, Tidsmaskinen

Tagged with

Musikalsk indspil fra 1756

Jeg blev bare forundret over den fantastisk lange diskussionstråd i kommentarerne til dette fremragende musikstykke.

Jeg faldt over en LP engang sidst i 60’erne med dette stykke musik og syntes det var så godt, at jeg ville vise det til musikhistorie-professoren Bjørn Hjelmborg i en time. Jeg kunne bare ikke få noder til det, så jeg satte mig ned en nat, har været ca. 1972, overførte til bånd og “lyttede af” som man siger, og skrev et partitur, med blyant så man kunne rette, ikke særlig pænt skrevet, men jeg var endnu ikke professionel “nodeskriver”. Hjelmborg var vistnok lidt imponeret, men han tog ikke fat i dette emne. Jeg havde meget brug for hjælp både til karriere valg (det vidste han om alle sine studerende). Jeg havde brug for både faglig udvikling og hjælp til selvtillid. Hjelmborg var såmænd meget rar, prøvede vistnok på sin egen måde, gjorde et stort arbejde ud af sine timer.

Kunne han, tænker jeg i dag (ville jeg i hans situation have sagt):
Skriv til det store musikbibliotek i Berlin og spørg om de har noder til dette musikstykke! Hvis de ikke har, så prøv Wien, …

Denne indspilning er god, men ikke så stormende, som den jeg havde med The English Chamber Orchestra dirigeret af Raymond Leppard (eller er det en erindringsforskydning – jeg har ikke grammofonen stående så jeg lige kan sætte den gamle plade på). På pladen var der også 3 andre symfonier af Carl Philipp Emanuel Bach, JS’s næstældste søn, som var hof-pianist hos Frederik d.2. af Preussen (Frederik d. Store, Sans Souci i Potsdam, Berlin, et lille hyggeslot, som nogle tyskere tror er et pragtslot, et pralestykke, men det er det ikke. Det var tænkt som et retreat, deraf navnet).

Ledsagetexten:

Akademie für Alte Musik Berlin (2001)

“The E minor Symphony of 1756 (Wq. 178), a version of which without the winds (Wq. 177) was the only one of Bach’s Berlin symphonies to be published during his lifetime (Nuremberg, 1756), seems to conquer new areas of freedom of invention. The main theme of the opening ‘Allegro assai’ harbors a hitherto unheard of tension and engenders a display of rhythmic fireworks in which the occasional cantabile sprinklings are dispersed like helpless expostulations. An even more important aspect than this intensification of the notion of contrast, however, is Bach’s concept of underpinning the cyclic design of the symphony with a harmonic interlinking of the individual movements, in defiance of all the textbooks — a formal artifice that proves that in spite of all his capricious audacities and surprises, Bach never loses sight of the clarity of the overall architecture.” – Roman Hinke

Painting: Seascape study with raincloud, John Constable

Fra kommentarerne (som ender med at blive en diskussion om klassificering, periode-etiketter, labels på musikken, hvor den anden opfattelse er at musik som dette kan høres med ører fra både 1700-tallet (farmand Bach’s) og med nutids-ører):

Elaine Blackhurst
1 year ago (edited)

Originally written for strings alone and continuo in 1756 (Wq 177), CPE later added two each of flutes, oboes and horns (Wq 178), so both are authentic and everyone can choose which they prefer; the symphony was published in 1759.

However, the sound, whilst superficially resembling some aspects of sturm und drang, it is in fact a typical product of CPE’s very particular empfindsamer Stil.

This symphony was written about ten years before the mainly – but not entirely – Austrian sturm und drang period (c.1765 – 1775), and whilst it has some striking features of sudden dramatic contrasts in harmony, texture and dynamics; chromatic turns; volatility; and an Empfindsamkeit aesthetic of attempting to stir emotions; it retains some old fashioned features such as use of Baroque ritornello form in the first movement – it clearly pre-dates the normally accepted sturm und drang repertoire by some years.

It is a fantastic piece; at the time, the composer Hasse said it was the best symphony he knew, but it is not sturm und drang you hear, it’s uniquely CPE and his empfindsamer Stil.

Men der er flere, mange flere kommentarer!

Written by Donald

Monday, March 8, 2021 at 12:13 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,

Forårsdrømme

Nu skyder begge de gamle hibiscus! Hurra! Jeg havde ellers opgivet den ældste af dem, den så helt udtørret ud.

Blomster-billederne er fra forår 2019.

Jeg husker min mor tog mig med ud i køkkenet og åbnede skabet under vasken, der stod to små potter med hibiscus, der var klippet ned, og nu viste hun småbitte grønne prikker, — ny skyder de igen, sagde hun.

Hvordan er vores rødder forbundet med fortiden?

Forleden kom jeg også til at tænke på at jeg aldrig havde set mine forældres barndomshjem, og dog, jo, jeg har boet en uge hvor min far voksede op, men det var hans storebror, der havde overtaget fabrikken.

I 1964 viste min mor, hvor hun havde boet i Paris, Issy Les Moulineaux, men det var helt forandret, sagde hun. Det var dér hun voksede fra 10 år til 20 år ca. Der havde åbenbart været nogle lidt større bygninger med en port, som nu var revet ned. Men det er ikke nok at vise et sted. Børn har godt af at få historierne, der hører med. Når jeg frittede hende ud, klappede hun i. Men jeg har stykket lidt af historien sammen efterhånden, og for 10 år før hun døde skrev hun en lille selvbiografi.

Written by Donald

Sunday, March 7, 2021 at 11:56 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Tidsmaskinen

Tagged with ,

I Danmark er jeg født …

Building

Mit gæt er at de tre bueporte har været til gennemkørsel ind til hovedindgangen med den flotte trappe, som nu er slidt op

Det sang min bror vel også med på, selv om han var født i Tehran, døbt af Amerikanere og ved 18 årsalderen kunne blive indkaldt til militærtjeneste … i Iran (som engang var et civiliseret land og som stadig i dag, trods forsøg på at ødelægge det, har gang i både industrier og infrastruktur.)

Artful painting

i forsamlingslokalet, der benyttes af administrationen til større møder, og hvor der nu vaccineres, er der et maleri på væggen, som minder os om den lille celle (rødt) som befrugter en ægcelle, der bliver til et menneske

Da jeg blev født på Hillerød Hospital, kom han på besøg med vores far, som på vejen hjem sagde “I morgen skal vi have lillebror med hjem”.

“Hvorfor det?” — det syntes storebror ikke var en god idé.

Jeg er taknemmelig over hvor godt menneskene her i landet hjælper os aldrende med helbredet, på en god måde. Det var anden vaccine — der kunne komme lidt flere bivirkninger, men der er ingen. Mit immunsystem er åbenbart i fuld gang.

Written by Donald

Wednesday, February 3, 2021 at 21:35 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Hvordan kan almindelige mennesker få et helhedsbillede af samfundet?

En kommentar (hos Eric) om hvor meget man kunne genkende af Aalborg/Ålborg, hvis man drog dertil i år 2021 på en dejlig sommerdag, hvor alting åndede fred og ro, mindede mig om hvor hurtigt man kan bygge huse, og hvordan jeg for et par dage siden så et hus blive bygget af præfabrikerede elementer. Men man burde kunne genkende Ålborg, for dér er der jo gamle huse, som har fået lov at stå, og ét af dem endda en perle, som ofte bliver gengivet i turistbrochurer og skolebøger (for min generation, i historiebøgerne om 1600-tallet):

Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, Aalborg blev bygget i 1624 i flammede, mørkerøde munkesten for Jens Bang, som var en typisk renæssanceskikkelse og storkøbmand, og en af byens rigeste mænd.

Så i dag er der i hvert fald noget, som et menneske fra 1624 ville kunne genkende; og går man ned ad de små gader er der meget mere. Huset ser ud som nyt på billeder fra idag, det er velholdt og restaureret mange gange gætter jeg. Det har taget en krig og kostet en formue dengang, at bygge uden Ålborg Cementfabrik i baggrunden, uden kraner, og med sten, som skulle brændes i ovne med trækul, som først skulle svides, og køres på hestekærre til byggeriet, løftes med udvexlings-taille, og mørtel rørt med håndkraft.

Men i dag kan man bygge en slags hus på et par dage:

Når man som barn står og ser på sådan et byggeri, tænker man så “hvor kommer de ting fra?”

“Hvem styrer fabrikkerne?”

“Hvordan får man råd til at bygge sådan en hus-fabrik?”

Som bekendt skelner man i uddannelsessystemet mellem første-generations gymnasiaster (hvis forældre ikke er akademikere). Skelner man også i tømrerfaget mellem de, der ved noget i forvejen fra forældre eller onkeler?

Written by Donald

Monday, January 11, 2021 at 21:16 GMT+0000

Posted in Cityscape, Tidsmaskinen

Tagged with

Vinterdug og sentimentalitet

table-with-papers

Spånplade over det lille bord, som min mor købte til min far da han var på plejehjem

Det var min søn, der fandt på at købe en stor spånplade og sætte kanter på, og lægge den over det mindre bord, så man havde en bordtennis-plade. Fornylig fik jeg så denne farverige dug, som gør vinterdage til festdage. Og så er der masser af plads til at lægge regnskab og bilag og mapper og clips og hullemaskiner, noder, … og selvfølgelig til at have gæster (9 dage tilbage før min lille familie kommer!)

Da min far holdt op med at arbejde, ca.1970, var jeg flyttet hjemmefra for tre år siden, og han flyttede ind i min mors lejlighed. Han blev syg og måtte i første omgang til observation på en psykiatrisk afdeling – (lukket!) og man fandt ud af at han havde en hjernesvulst. Han blev opereret, kom på Skodsborg Sanatorium en kort overgang, og til Skælskør, og bagefter kom han på plejehjem EGV Ved Skellet, Frederiksberg, og dér boede han så i 5-6 år til 1980, hvor han døde, 78 år gammel, 4 dage før min fødselsdag, mens resten af min familie var på ferie i Tunis, så vidt jeg husker.

Et par uger efter havde jeg en “Klassisk Morgenradio”, og havde – for længe siden – planlagt at spille Lazar Berman’s udgave af et fantastisk smukt Liszt-musikstykke.

Nå men jeg sad og annoncerede musikstykkerne og som rosinen i pølseenden kom så Liszt spillet af Lazar Berman, og pludselig ramte det mig, den dybe alvor i musikken og min fars begravelse. Du milde Moses, det må ikke ske, men det skete, jeg kunne ikke få vejret og skyndte mig at sige “denneher afannoncering springer vi over”, uden at stemmen rystede. Nej det synes Liselotte Vorman ikke at jeg skulle, den sødeste af de rare teknikere, som holdt os “begyndere” i hånden, når vi lavede musikudsendelser. Så jeg gik på og stemmen rystede.

Bagefter hørte jeg i hovedtelefonen – nej, du skulle nok ikke være gået på.

Det ærgrer mig, men når jeg så tænker på en bekendt jeg fik for 5 år siden via Facebook, Morten Hjelt, sagde til mig at det var OK at vise følelser, så tænker jeg at jeg skulle have grebet situationen an på en anden måde og simpelthen fortalt udi æteren at ja, det er gribende musik, og det fik mig pludselig til at erkende sorgen over at min far døde for et par uger siden.

Written by Donald

Friday, December 4, 2020 at 15:34 GMT+0000

Posted in Ord, Tidsmaskinen

Tagged with ,