Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Ord’ Category

Når man køber margarine, må man ikke stå og grine

with 20 comments

Starbuks … er beklædningen pakket i små runde dåser nutildags?

Jeg kom til at tænke på Ellen, da jeg så dette skilt i den dejlige lokale brugs, eller Kvickly. Min far roste De Forenede Brugsforeningers reklamemand, tænk, at han på den ene side stavede uden qui sådan at det var let for en dansker at læse lyden, og på den anden side brugte ck så det alligevel så lidt moderne eller udenlandsk ud.

Jeg har nu aldrig abonneret på den rosende omtale af stavningen “Kvickly”, men når man så i butikken ser at Starbucks bliver til Starbuks (på flere fortrykte skilte) så er jeg alligevel i tvivl om det måske ikke alligevel er meget godt at stave udenlandske ord med dansk ortografi. Så skulle “Kvickly” blive til “Kvikli”, og “Starbucks” til “Starbåks” … mail bliver til mæil, sale bliver til sæil … men det går jo ikke, Radio “The Voice” – “Våiss”? “Vøøjs”? eller hvordan så med “His Master’s Voice”? Nej det strider for meget mod vores tro på at vi kan lidt English.

Verslinien i overskriften stammer fra min generations børnebog med titlen “Okker Gokker Gummiklokker”, nogle vrøvlevers skrevet af Erik Sigsgaards far, Jens Sigsgaard, og illustreret med nogle herlige tegninger.

Man skal måske være voksen for at undre sig over at man laver klokker af gummi, ikke?

Advertisements

Written by Donald

Thursday, December 13, 2018 at 13:51 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Parkeringspladser efter 40 år — og om Neuropati

with 17 comments

Heldigvis havde planlæggerne reserveret grundene syd for Herlev Hospital, så man i dag kan udbygge hospitalet med nye afdelinger.

Den indre gård have på billedet nedenfor er lavet i løbet af en måned – ja, her i dette efterår – og det er smukt. Det er meningen, at det skal være et rart sted, hvor patienter kan gå i fred og ro. Der er flere haver som denne.

Det er den del af byggeriet, som jeg holder mest af.

Den nyanlagte gårdhave mellem den gamle hovedbygning – foreløbig adgang forbudt!
Jeg har ikke fundet ud af hvordan man kan slå blitz fra på smartphone-kameraet! 🙂

Prøv lige at se her, arkitektens eller nissens beskrivelse af det nye byggeri (modelbillede nedenfor) – 😯 🙄

Den nye udbygning

I nybygningens to nedre etager samles al visitation, diagnostik og behandling, mens sengeafdelingerne etableres i de cirkulære bygninger øverst. Nybyggeriet kommer på denne måde til at rumme dels afdelingerne for Kvinde/Barn samt afdelingerne for den Fælles Akutmodtagelse i én sammenhængende bygningsmasse. Denne struktur sikrer korte afstande mellem vitale funktioner og befordrer en høj frekvens af kortvarende besøg i løbet af dagtimerne.

De to øvre cirkulære sengebygninger favner lidt længerevarende ophold i roligere omgivelser – hhv. den store til voksne og den lille til børn – som med præcision og direkte metafor giver klar orientering. De cirkulære former skaber geometrisk kontrast til den nytænkende verden, der karakteriserer det nuværende Herlev Hospital. På afstand ses de cikulære sengebygninger ubrudte og hele, symboliserende en beskyttende skærm om et sårbart indre. Det enkle ydre finder modspil i de indre facader mod have og gårdrum. Her opdeles facaderne, her illustreres menneskelig skala og nærvær i materialer og beplantning i fuldt flor.

Tænk engang, der er en kilometer fra Parkeringshuset til Hospitalets blodprøve-afdeling, som jeg skulle hen til i Torsdags. Den direkte vej er spærret af byggepladsen, så man må ud på en længere omvej. Jeg gik bedre end jeg har kunnet gå de sidste to-tre måneder, følelsesløsheden (neuropati) er langsomt ved at fortage sig; jeg gik strækningen på ca. 15 min. (d.v.s. 4 km. i timen, det er behagelig spadsereturstempo).

Og jeg gik også tilbage – det var dog ikke så hurtigt, og hvert skridt gjorde ondt. Dagen efter (i Fredags) var mine ben meget smertende – helt “ude af drift”, og jeg nøjedes med at massere dem og ligge på sofaen. Der opstod ømhed i musklerne, svarende til myoser i skuldrene. Hvorfor de myoser opstod er svært at sige; måske har det noget at gøre med at nervesystemet er påvirket af kemo-terapien. Det var ellers tre-en-halv uge efter sidste behandling, men en deltager i “Music Teachers Warriors, Cancer Fighing Support Group” havde dog fortalt mig, at det tager tre-fire uger førend virkningen af de sidste kemo-behandlinger fortager sig, så jeg var klar over at jeg ikke skulle forvente at være “flyvende” – det ser ud til, at det tager længere tid for mig at komme tilbage til en mere normal tilstand.

Først om lørdagen lettede bensmerterne lidt, søndag kunne jeg gå, men unormalt, en slags “stavregang”, og med besvær; man skal passe på ikke at ligne en besoffen person. Og i dag, Mandag, kunne jeg gå uden smerter, men stadig akavet, fordi balancen er svær at holde, når benenes følsomhed ikke er tilbage.

I behandlingspapirerne taler man om at “gå på vat” eller få en stikkende fornemmelse i fødderne (og fingrene – extremiteter) når kemoen har påvirket nerverne i fødder og hænder.

Musklerne er stadig ømme, men dét at kunne gå og dét, at blodprocenten langsomt er ved at stige (mindre kortåndet, bedre iltning af musklerne), det føles rigtig godt.

Man skal værdsætte sin bevægelighed og holde den vedlige.

Written by Donald

Tuesday, December 11, 2018 at 0:03 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,

Tænk som et geni – et bud på fri vilie

with 12 comments

For tiden kan man høre hvordan Stephen Hawking mener at vi kan forstå “den fri vilie” ved hjælp af teorien om parallel-universer.

Stepen Hawking – astrofysiker, professor og forfatter – er kendt for formidling af videnskab, og kan for tiden ses i 6 udsendelser på DR.dk, Tænk som en videnskabsmand. (original titel: Genius) I udsendelserne stiller han de store spørgsmål, begyndende med “Er tidsrejser mulige?”, “Er vi alene?”, “Hvorfor er vi her?”, “Hvor kom universet fra?”, — allesammen spørgsmål, som man ofte hører udtrykt på forskellige måder.

Det fjerde program af de seks kommer ind på spørgsmålet om fri vilie. Hvis universet kører efter fysiske love, så kan alt forudberegnes – fremtiden er hugget i sten! som det siges; men derved er der ikke plads til at mennesket kan tage beslutninger, bestemme, ændre tingenes tilstand.

Men at mennesket ikke kan ændre på verdens gang passer dårligt med vores erfaringer. Jeg mindes fodboldtræner Sepp Piontek forklare, hvordan han måtte vænne de Tyrkiske fodboldspillere af med at sige “Det er guds vilie” – “Inch Allah” – for uden vilien til sejr og troen på at de kunne gøre en forskel vandt de jo ikke nogen fodboldkampe!

Hawking har en interessant forklaring på hvordan man kan få vilien (altså mennesket) ind i universet (se billedtexterne nedenfor, som bygger på at udsendelsen har vist, hvordan kvante-mekanikken har uforklarlige tilfældigheder indbygget, og at det er blevet tolket som at der er parallelle universer.) Hawking når frem til: At universet ikke ville være der uden dig. Ved nogle opslag i Wikipedia på Parallel-universer mv. opdager man hurtigt, at Hawking har forenklet problematikkerne, måske ud i det absurde, de sidste sætninger i episode 4 (af de 6) giver ikke rigtig mening med mindre man husker, at tid og rum, ting og sager, som vi oplever dem, er en slags illusion som de Græske filosoffer sagde.

Kan ses indtil 14. December.

========================================

Hawking var i sine sidste mange år lam over det hele, undtagen ganske få steder. Han kunne i 2002 bruge en finger til at skrive ved hjælp af et system, hvor han kunne vælge ord, så han ikke behøvede at skrive hvert eneste bogstav. Senere, 2014, måtte han bruge kinden til at styre tekstmaskinen.

Blog Swiftkey.com skriver:

Professor Hawking has motor neurone disease [Amyotrophic lateral sclerosis, ALS] and as such is only able to communicate by using a small sensor which is activated by a muscle in his cheek. He uses this sensor to ‘type’ characters and numbers on his keyboard. SwiftKey’s technology has been integrated into his current system so that it can accurately predict whole words, rather than just characters. That means that the time and effort Professor Hawking requires to type is significantly reduced, allowing for a much easier, speedier experience for him.

Tidligere kunne han styre kørestolen med én finger; men de sidste år gik det dårligere, og han kunne ikke styre sin kørestol, og skrivning var trods løsningen med kinden langsommere end før, hvor han kunne bruge én finger. Han døde i år, 14. Marts 2018.

Written by Donald

Saturday, December 8, 2018 at 11:27 UTC

Man kan blive skør …

with 9 comments

Vi skal lige medtage en anden sætning, som Pastor Stub sagde til de her unge 8. klasse børn, 13-14 år gamle. Jeg ved ikke om han brugte ordet “skør” eller “tosset”. Han nævnte også selvmord som følge af sindssyge – formentlig som følge af en religiøs persons tvivl (religiøs tvivl).

“Man kan blive tosset af at spekulere over om mennesket har en fri vilie!”

Wikipedia (English) Free Will.

Written by Donald

Wednesday, December 5, 2018 at 11:46 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Overveje Herrens Veje

with 12 comments

Har Jesus existeret? Det er lige så sikkert, som at Napoleon har existeret, fortalte Pastor Erik Stub, som desuden læste op af Stefan Zweig’s Stjernestunder, hvor en general Grouchy kunne have vendt slagets gang (ved Waterloo), hvis han havde turdet gøre, hvad der var relevant i stedet for at vente på usikre, tågede ordrer fra Napoleon.

Jeg ser Herrens Veje af Adam Price og medforfattere Karina Dam og Poul Berg. Jeg undrer mig over at den taler om “tro” og mangler det religionshistoriske perspektiv. Måske er det ved at komme i de sidste afsnit (i går var det 18.afsnit af foreløbig 20 afsnit).

(De fleste, der ser den, roser skuespillerne, og Lars Mikkelsen har da også fået en Emmy for denne rolle 19. November i år. De andre medvirkende betager mig lige så meget – men det er nu ikke derfor jeg skriver dette indlæg.)

Mørkets magt og oplysning ved undervisning
(Billedet er af Roskilde Universitet, taget for 10 år siden og repareret lidt med efterbehandling)

I min skoletid havde jeg den glæde at vores lærer (rektor Oxenvad, Frederiksberg Gymnasium, vi var den sidste 1.Mellem/6.klasse på et gymnasium) i religionshistorie begyndte med at skaffe et klassesæt bibler, som vi kunne have liggende i et rekvisitrum på første sal, og til hver time var der et par elever, som hentede kassen og delte bibelerne ud. Første lektion: Skabelsesberetningen, der er jo to, ser man, hvis man ellers læser. Det var så indlysende, at selv vi små drenge på 11-12 år kunne se det. Derefter læste vi andre nøglesteder i gamle testamente og så på dem med “litteratur-historiske briller”.

Senere overtog Pastor Stub religionshistorie og slog fast, at Jesus var en historisk person. Det var også ham, der havde fundet det ældste fadervor frem – hvis du kender det, man bruger i folkekirken, så tænk lige over forskellene, her kommer det ældste, sådan som jeg husker det:

Fader vor,
Forlad os vor skyld
Giv os vort daglige brød
Amen.

Jeg er lidt usikker på, om der var en linie “helligt dit navn” eller lignende, det er ikke så vigtigt. Det vigtige er at der ikke var noget med “som vi forlader vore skyldnere”, – det er ikke en studehandel, vi prøver at indgå med sådan en bøn.

Stub fortalte også hvor meget, der er tilføjet til evangelierne, det er jo ren og skær propaganda undtagen de ord og fortællinger (lignelser, anekdoter) som har vakt mest forundring blandt tilhørerne. Miraklerne er kommet til fordi det skal der jo være, når en person er den højeste gud som har skabt det hele. Stub nævnte Albert Schweitzer, som tilhører den fløj, der leder efter den oprindelige historie under de hundreder af års tilføjelser.

Desuden havde vi herhjemme en forfatter, Vilhelm Grønbech, som har skrevet om forskellige religioner og som ville slutte med en (tyk) bog om kristendommen, men i stedet endte med en tynd bog, som han gav titlen “Jesus Menneskesønnen”. Grønbech leder som Schweitzer efter de mest kontroversielle steder i texterne og anser at det er de eneste, som vi kan fæste lid til. Så ser man Jesus som en filosof, der med sine talegaver kan “flytte brikker” i tilhørernes hoveder, og som prædiker accept, tolerance og lighed.

Desuden havde Stub en masse skægge historier og observationer, som at 1961 var det sidste årstal, som kunne vendes på hovedet uden at skifte betydning …

Jeg skrev dette, fordi det undrer mig, at man ser den ene film/debat/dokumentar efter den anden om de problemer, som religion medfører.

Hvis man dog bare ville se historisk på det – og hvis man dog bare ville skubbe på oplysning, så at indre mission, evangelistisk kristne, evolutionsnægtere, abortmodstandere, trumpister og muslimer ikke blev hjernevasket af prædikanter.

Written by Donald

Monday, December 3, 2018 at 11:21 UTC

Posted in Liv, Ord

Tagged with

Løvfaldssommer – nyt ord i ordbogen

with 6 comments

Den Danske Ordbog, en moderne erstatning for “Ordbog Over Det Danske Sprog” ofte forkortet ODS (https://ordnet.dk/ods?set_language=da), optager nye ord, som man støder på. Hvis man skriver ind, kan man hjælpe dem med at optage flere ord. Selv om jeg ikke ligefrem er begejstret for at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) først og fremmest registrerer og kun sjældent anbefaler eller hjælper til tydeligere sprog, så er jeg glad for, at man på den måde får registreret en lang række nye og gamle ord og udtryk. Fx. klatvask – det skal man da have i en ordbog!

De registrerer og opdaterer 2-3 gange om året, fik vi at vide i udsendelsen “Klog På Sprog”, sendt i formiddags (26.Oktober) med Adrian Hughes som vært, og med gæsterne Kirsten Jacobsen, Christina Antorini og Henrik Lorentzen fra DSL. Udsendelsen kan høres “On Demand” (som også lige er blevet optaget i DDO) og igen i nat og natten til Søndag.

I udsendelsen omtales nogle af de nye ord, som er optaget, fx. “sjasen”, at gå op på sjasen betød i min barn- og ungdom at gå på socialkontoret for at få hjælp. Det var der mange enlige Vesterbro-mødre, som måtte gøre, når manden havde drukket ugelønnen op Torsdag aften – men unge generationer må gætte, hvis de støder på det i litteratur eller artikler.

Der var optaget 1612 nye ord i sidste version af DDO; men sjovt nok var “løvfaldssommer” ikke kommet med. Er det et nyt ord dannet pga. den varmeperiode, vi lige har haft – dannet for at undgå ordet “Indian Summer”? De fleste ny-optagne ord var daglig-tale ord fra 1950’erne og 60’erne, ord, som Lorentzen ikke havde noget forhold til, men som Kirsten Jacobsen (og undertegnede) kendte og følte var naturlige.

Websiden kan man se listen over nyoptagne ord. – Der er ord med nye betydninger, som fx. blegne der min barndoms dagligtale for blære i huden (eller en herpes-plet i munden). Med andre ord, selv om der er mange nyoptagne ord, er det ikke altsammen nye ord! men gamle ord, som man havde udeladt.

Og efter “faste udtryk” kommer listen med hvad vi kunne kalde almindelige nyoptagelser (iøvrigt endnu et ord, som ikke er registreret i samme database; websiden bruger sætningen “Ord tilføjet til ordbogen”) 😀 😀 😀

Written by Donald

Friday, October 26, 2018 at 20:47 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Den gamle kogebog af C. Jacobsen

Et ord, hvori oversætteren fortæller hvilke ændringer hun har foretaget – og hvofor

Den Gamle Kogebog – indholdsfortegnelse-1, bemærk at der er et ord fra oversætteren

OBS hvis du har svært ved at læse texten kan man klikke sig frem til “Full Size”. (Klikke? Den beskrivelse har jeg undgået i mange år, men nu brugte jeg den alligevel i stedet for at selektere og requeste at fil på link bliver hentet. (Det er simpelthen for langt!))

Citat af oversætterens, Susanne Palsboes forbemærkning:

Det fremgår også af hans [Jacobsens] forord, at han synes man godt kan være sparsommelig, når man laver mad, så det gibber jo lidt i en nutids-husmoder, når han i en ret kommer 16-18 æggeblommer! Når der i hans originalopskrifter står “et lidet stykke smør” fremgår det at der er tale om 1/4 eller et halvt kilo.

Jacobsens køkken er så stort at en moderne replica ville blive en turistattraktion, især hvis man kunne spise dér!

Er det godt eller snyd, at man ikke får opskrifter for 20-30 personer, så mange munde, som skulle mættes på en gennemsnitlig dag på Tranekær i 1815?

I dag serverer Tranekær mad for mennesker, der har råd til en slotsferie

============================================================

Den Gamle Kogebog fortæller om principper mere end om gram, deciliter, minutter og Celsius; Jacobsen kendte måske ikke så meget til Celsius, men han vidste at kælderen var kold om vinteren, nok til at tingene ikke blev dårlige så hurtigt

Titelbladet af Den Gamle Kogebog er rimeligt let at læse for en nutidsdansk-kyndig – ikke sandt?

Written by Donald

Friday, April 13, 2018 at 18:49 UTC

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with ,