Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Ord’ Category

Efterårsfarver på min vej

with 12 comments

Allerhelst ville jeg gå rundt om Gribsø og tage billeder af de smukke bøge-skovbryn, med efterårsfarver. Men Herlev har sendt formkurven nedad – med råd om at tage den med ro, så jeg har i stedet set efter alle de steder, jeg har været, om der var et smukt efterårsmotiv.

Måske det bedste er Helsinge Kirke med de røde popler omkring – i eftermiddagslys, fordi solen står lavt. Jeg så det, da jeg stillede bilen for at se på ting i Det Grønne Hus, hvor Malte iøvrigt havde vagt. Så første indtryk var altså fra en bil. Jeg havde stillet den og ville finde synsvinkelen igen. Det viste sig at være midt på fodgængerovergangen! Der var grønt lys, men ikke desto mindre var der en bil, som dyttede aggressivt ad mig to gange, fordi jeg stoppede og tog billeder. Hvor frækt! Man ser bilisten til højre i billedet.

Wbpage w new photos of rare bird

Alle bilerne kom for at fotografere de sjældne fugle, som var observeret ved Vejby Strand — en af dem sagde, da jeg gik forbi: Sikken en flyveopvisning! (Kaffersejlere er i slægt med Mursejlere, som er i slægt med måger)

Forresten, ville du skrive bilist eller billist? Nej vel, det er ikke et ord, som følger flertallets tyranni. Men:
cellist
detaillist
gaullist
kancellist
novellist
parcellist
pointillist
violoncellist

Nå nu bliver jeg da nødt til at slå op i ODS og DDO.

Bi-list, en. [biˈlisd] flt. -er. (afl. af II. Bil; jf. Cyklist olgn.)

Kampagnen “Det er klamt at blive ramt” har som mål at både cyklister og bilister skal blive klar over, at der er fare på færde i et vejkryds

Written by Donald

Tuesday, October 27, 2020 at 21:53 GMT+0000

Posted in Ord, Park

Tagged with

Omorganisering af vente-område

with 4 comments

Hvornår har du sidst hørt udtrykket “Ventesal”?

Der er god plads på Herlev Hospital i den høje bygning. Der kunne ligge mange patienter på gangene, hvis det var nødvendigt.

Her er stemningsbilleder fra Hæmatologisk Afdeling, hvor man for at mindske smitterisiko har flyttet halvdelen af stolene ned i den fjerne ende af elevator-tårnets areal.

Hospitalets høje bygning er bygget med adskilte “tårne” som ved at støtte hinanden gør sideværts bevægelser i stormvejr næsten nul. Det er måske en dyr løsning, men så kan man til gengæld have glæde af de extra arealer, når man som nu er nødt til at omorganisere.

Der er god plads i “Tårnet” – men de lave bygninger (billede herunder) er derimod mere befolkede af alle mulige afdelinger, sådan at den oprindelige “kvadrant udlægning” af bygningsarealerne er blokeret nogle steder, hvor man har taget gangene i brug.

Roof-4floor building Herlev

En væsentlig del af Herlevs Afdelinger er ambulante afdelinger i 4 etager, som ligger bygget ind i en skråning.

Small terraces area with green

Rundt om Herlev ligger små rækkehuse, som også har en fælles plæne med fodboldmål og bænke

Engang for 50 år siden havde jeg elever på Ballerup Gymnasiu, – da var Herlev Hospital ikke bygget, men det lå i planlægningsfasen. En af eleverne havde en far, der var kunstner men også var den, der lagde jernklodser i stålskibe for at få magnetisk kompas til at vise rigtigt. (Gør man mon stadig det?)

Jeg tænker ofte på om man har anlagt de huse før eller efter Herlev Hospital blev planlagt. Det er tydeligt at man havde tænkt på udvidelse syd for hospitalet: dér var grunde (parkering med træer og græsplæner) syd for Hovedbygningerne, som nu er blevet brugt til udvidelse, men – hvad gør man med sådan et stort bygningskomplex, hvis man senere, 2070, får lyst til at udvide? Hvem ejer de omliggende arealer? Er de vedligeholdt? Desværre, kan man sige, vil det være fristende at nedlægge det dejlige lille arbejdervenlige område nord for hospitalet.

Written by Donald

Friday, October 16, 2020 at 10:47 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Jeg søgte og jeg fandt ikke

with 10 comments

For mange år siden syntes jeg at denne bog med viser, noder og texter, fra Politikens forlag, fortjente at få forlænget sin levetid og købte i dyre domme reparationstape og hjørne forstærkere af et kendt fabrikat.

Lidet havde jeg ventet at dette materiale var af samme elendige kvalitet som datidens nyskabelse, gennemsigtigt klisterbånd, “scotch-tape” og hvad det nu hedder. De bøger, som jeg reparerede med gammelt nodepapir og kunstharpiks-lim har holdt bedre.

Jeg har søgt efter materialer til reparation af bøger, også på engelsk, på bogbindings-materialer, restauration af gamle bøger og mere, men fandt ikke noget, som virker troværdigt.

Konklusionen er at man skal bruge lærred og gummi arabicum-lim hvis man ellers kan finde nogen, der vil sælge det.

Book with repairs

Repareret med specielt købt hjørne-forstærker, som viser sig at være mindre holdbar end selve bogen

Øv.

Written by Donald

Tuesday, October 13, 2020 at 6:35 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Brok

with 8 comments

Jeg er på vej til hospitalet og behøver ikke prednisolon før behandling, for adrenalinen strømmer lindt når jeg hører radio:

Badge

Batch

Batsh

Batsj

Vi mangler den stemte lyd i badge.

Dengang, som speaker, fik jeg at vide at når jeg udtalte engelske navne, så lød det for engelsk !!!

Og som gymnasielærer fik jeg at vide at min udtale var forfærdelig (jeg morede mig ellers med at citere fra Eddie Skoller: Vat dit ju lørn in skuul to dæi, …

Written by Donald

Monday, October 12, 2020 at 6:17 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Jeg kan tilføje at jeg heller ikke kan lide punktummer …

with 4 comments

Hvor tydeligt er et tegn på papir? Bogtryk? Håndskrift?

Er det størrelsen, der skaber tydelighed? Skal tydelighed måles i millimeter (altså afstand, evt. 1/100 mm. eller “punkt” som typografer bruger)? Eller i kontrast med andre tegn?

Hvor tydelige er tegn på en skærm?

Er det en god idé at et punktum kun er en pixel?

Hvordan ser et lille L, et éttal og en lodret streg ud i de bogstavs-typer (skriftsnit, fonte) som vi bruger? her på min skærm har tegnene kapitæler seriffer, men din browser kan være indstillet til at vise et andet skriftsnit. Hvad står her: l1|?!

Det var ud fra sådanne betragtninger, at gårsdagens sure opstød blev til.

Nu er skærme blevet bedre, men det kan stadig være anstrengende for øjnene at se forskel på punktum og komma. Derfor kan jeg ikke lide punktummer! Ikke desto mindre bruger man dem som decimaltegn i verdens mest udbredte sprog, det akademiske sprog, “Lingua Franca”, engelsk.

Written by Donald

Monday, October 5, 2020 at 22:27 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

Forskellen på at glemme og lægge væk

with 3 comments

Slet alt

Forleden så jeg denneher kæmpestore lastbil med reklame for et firma, som kunne slette alle spor. Det fik mig til at tænke på en Olsen-bande film, hvor en korrupt politiker ville skjule en forbrydelse og besøgte et sted som påtog sig at destruere alting.

Truck with ad

Hvis jeg var politimester ville jeg besøge denne virksomhed …

I filmen var det et sted, der lignede Amager Forbrænding, og på transportbåndet med ting, der blev destrueret var anbragt en gul plasticbærepose med supermarkedskæden Nettos logo – man fornemmede at det var én, der ville skjule at han handlede i Netto (som dengang var anset for mindre fin end fx. Irma, den forretning, som i hvert fald Øst for Storebælt var blevet et sted for folk med god smag.)

Da jeg så denne reklame, tænkte jeg et kort øjeblik: “Måske jeg skulle hyre det firma til at tømme min reol, for jeg kan jo hurtigt fylde den igen … “

big truck

Hvor mange erindringer er det gemt i denne store lastbil?

Ellers må jeg anses for at være en “samler” — eller “hoarder”, som man siger på Engelsk, det er en lidt anden betydning end “samler”. Tror jeg.

Men med tre områder, som har givet mig til livets ophold gennem 50 år (musik, Engelsk, computerteknik og IT-programmering) og med flere andre interesser er det måske ikke så underligt, at der er røget en del bøger ind på reolerne. Alene et musikstudium og aktiv musiceren kræver mere end én reol.

Mange bøger ikke noget værd og opbevares blot fordi det er gode erindringer, eller symbol på gode oplevelser.

Skal man glemme fortiden med alle dens fortrædeligheder og leve i nuet?

Hvis man vil glemme alle traumerne, så ryger de gode oplevelser også. Og iøvrigt tror jeg ikke at man kan makulere alle sine traumatiske oplevelser. Derfor — måske derfor — er det godt at have symboler på de gode oplevelser?

Written by Donald

Wednesday, September 16, 2020 at 23:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

Geisling i Brinkmann

leave a comment »

Her til formiddag kan jeg så igen komme med en kommentar til Qvortrups formidling, som måske forklarer, hvorfor han hastede forbi spørgsmålet om man kan være smittebærer, hvis man ikke er syg? Altså, sagt på en anden måde, kan man være en rask smittebærer (især i relation til Corona).

Dengang var det Fomsgaard, som tog lytterens spørgsmål alvorligt og sagde at selvfølgelig er man ikke rask, hvis man kan smitte – man er syg! men sygdommen er ikke så slem, den er ikke brudt ud i al sin frygtelige styrke; og så nævnte Fomsgaard også ordet inkubationstid. Udtrykket “rask smittebærer” er selvfølgelig bare en bekvem talemåde, som betyder at man ikke har symptomer, selv om man er inficeret.

Den mandag-aften tænkte jeg at det nok skyldtes Geislings planlægning, der var så og så mange minutter/sekunder til hvert spørgsmål og der er et vist stress ved at afvilke en live-udsendelse hvor der endda er to gæster. Min fornemmelse blev bekræftet i dag:

Nu her til formiddag fortæller Geisling om at han er begejstret for naturen, og opsummerer psykologi og sanse-biologi med nogle få sætninger, her er han gæst og kan slappe af og taler meget ligetil, tydeligt. Han beskriver stresset i en udsendelse: For nylig var der pressekonference og han var i studiet, live, men TV-nyhedsværten Klaus Bundgaard-Poulsen, og når der ikke var kamera på ham, (en mindre pause i udsendelsen) så havde han et billede af en sommerfuglebusk derhjemme, som han sad og kiggede på for at få den fornemmelse af ro, som man har brug for.

Han fortalte også at der var to måder, vi registrerer omgivelser; når vi går ned over Rådhuspladsen er der 10,000 indtryk, som kan have betydning, og vi bruger derfor vores evne til at rette opmærksomheden, retningsbestemt opmærksomhed (jeg beklager hvis jeg husker lige det præcise ord, som han brugte).

Hvis vi derimod går en tur i skoven, er vores sanser indstillet på at improvisere, at lade indtrykkene komme flydende og bare nyde dem.

Jeg ville nu nok om den sidste situation tilføje, at det gælder for en bybo at man slapper af og bare lader indtrykkene flyde forbi – det gælder nok ikke for en jæger, som er ude for at reducere en flok mårhunde.

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 8:40 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Speedtest dot net resultater

with 6 comments

Som det ses af nedenstående kurve er hastigheden for det mobile net, som jeg bruger for tiden, ganske udmærket bortset fra aftenstunden kl.20.25, i dag, hvor alle bruger mobilnet og der derfor ikke er så meget til hver.

Maximum hastighed er opnået om natten.

De tidligste resultater på denne kurve er fra 11. januar 2019 og da var det Fullrate, som var min Internet udbyder, – Internet Service Provider (ISP). På det rigtig gode Speedtest.net website kan man se datoerne, når den grafiske markør bringes hen over kurven. (Bruger man udtrykket “graf” i dag? Det gjorde man ikke i min studietid, men jeg er klar over at det blev et almindeligt udtryk nogle år efter og kan have været det i 40-45 år nu – men jeg har ikke set det brugt for nylig).

Hold da op, bare ved at skrive texterne til de to billeder med kurver af netværks-hastigheder løb jeg ind i så mange engelske låneord, at jeg var lige ved at opgive.

Jeg prøver ellers at bruge et sprog om IT, som gør det let at forstå hvad der står; men jeg må nok tilstå, at tekniske artikler er lettere at forstå på engelsk – måske fordi der er så meget teknisk text på engelsk, og man er nødt til ustandselig at læse engelsk hvis man vil mere end det almindeligste.

Hvad vil du skrive, hvis du skal forklare noget om din ISP? Internet Tjeneste Leverandør? Internet udbyder? Internet Service Provider?

Written by Donald

Sunday, September 6, 2020 at 18:33 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Irritationsopslag i Ordbog Over Det Danske Sprog

with 2 comments

Bolsje, et ell. (l. br.) en. [ˈbωl’ʃə] ogs. Bols(e) [ˈbωl’s(ə)] flt. -r. (< MO.; fra nt. boltje, lille kugle; se I. Bold) stykke sukkergodt; brystsukker. Værs'go lille Karl, her er en stor Kobberspecie til Bolcher.

Written by Donald

Saturday, September 5, 2020 at 7:56 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Umulige Danske Ord

with 2 comments

Det er lige før jeg rykker over på en anden blogg om udtale. Det er længe siden jeg har raset over Det Danske Sprog’s umuligheder, men i går hørte jeg igen pludselig alle mislydene:

Niels Christian Lam hørte jeg igen da radioavisens oplæser fik credits. Der var kam i gaderne. Pludselig hørte jeg kun de manglende lyde og stavelser, og det blev værre og værre.

Jeg opgiver at forstå hvad der sker og lukker mig inde med mit klaver.

Written by Donald

Friday, August 28, 2020 at 8:32 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Herresving

with 2 comments

Da jeg stoppede op for at tage et billede på Strandvejen, kom en ældre herre på hvid og rusten cykel forbi, stoppede og spurgte om der var noget galt. Næ, det var der jo ikke, men jeg havde taget nogle billeder og ville gerne lige holde en pause i skyggen.

Vi slog følgeskab og talte om at det er godt at cykle, hvis man ikke lige er i topform til at løbe, eller hvis man har ondt i foden (hvilket jeg somme tider har).

Det er en god ting at have en cykel med lav indstigning (en damecykel) sådan som han havde, så er det lettere at komme op på cykelen.

Så kom jeg i tanke om ordet: “Herresving” – om han kendte det ord?

Han tænkte lidt, ja, det var det man kaldte det, da vi drenge skulle lære at cykle. Det er ikke det første man gør, men det er en god måde at komme op på dyret, når man kan.

“Herresving”. I dag kan damerne også lave herresving!

Written by Donald

Tuesday, August 18, 2020 at 13:32 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

Agurketid (men de smager nu godt)

Hvorfor hedder det agurketid? Nu kan man jo få agurker året rundt, ikke sandt? Men oprindelig må det have været de måneder om sommeren, hvor agurker kunne gro sig store og velsmagende. De agurker, man kan få om vinteren, er så vidt jeg kan bedømme anderledes og smager ikke altid særlig godt.

Måske har man skrevet artikler om agurker? Nu var de store og flotte? Gartner A. Jensen på “Heden” mellem Roskilde og Køge (Hedehusene) havde nu høstet 1000 kilo agurker i sit gartneri og fragtet dem til grønttorvet for at opdage at markedet var overmættet — noget i den stil?

Nå men altså der er faktisk nok at skrive om, men den undren, som jeg oplevede da jeg så en video med den gode pianist Evgeny Kissin, hører alligevel ind under kategorien “agurkenyheder” dvs den er hverken ny eller vigtig.
Her er link til video’en:

picture of Evgeny Kissin at grand

Man kan ikke klikke på billedet

Videoen, hvori han fortæller om sin barndom, undrede mig lidt fordi Kissin har en sjov udtale, en kraftig læspen (som blev værre efterhånden hen i video’en) så jeg googlede //Does Evgeny Kissin have a speech impairment?//

Screen shot1

En video på YouTube hvor han fortæller om sin barndom greb mig dybt fordi det var sådan en dejlig historie, samtidig undrede jeg mig lidt over en kraftig læspen (som blev værre efterhånden)

Da så næste søgeresultat indeholdt spørgsmålet “Is Yuja Wang good?” var jeg ved at dø af grin og vidste at dette var en rigtig god agurkenyhed. OK – det er under overskriften “People also ask:” — men alligevel, folk spørger jo om så meget andet, ikke? Så meget for kunstig intelligens!

Screendump

Hvad har Yuja Wang med spørgsmålet at gøre?

Written by Donald

Sunday, July 26, 2020 at 9:52 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,