Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Ord’ Category

Hypotetisk spørgsmål

with 2 comments

Ville du flygte eller blive, hvis Syriens Diktator erobrede Danmark?

Written by Donald

Tuesday, September 21, 2021 at 11:36 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

En slags floppy disk

with 4 comments

(Reklame)

Nu kan jeg ikke engang huske, hvor jeg så dette skønne billede – en solskive strikket og/eller hæklet i en størrelse som to hænder (se forneden til venstre). Men man kan hurtigt finde flere: Prøv https://thenuanua.com/ (Reklame)

—===oooOOOooo===—

Jeg kunne ikke lade være at smile, da jeg hørte “Klog på Sprog” i P1 kl.11 have en gæst fra Dansk Sprognævn, Retskrivningsordbogen, som havde styr på hvorfor man for nogle år siden foreslog at man skulle stave mayonnaise på den danske måde, majonæse. Vi husker alle grinet over at se det ord, ikke? Det er vist pga. “næse” slutningen at vi syntes det var fjollet.

Repræsentanten (Marianne Rathje) blev spurgt om hvad der var drivkraften, årsagen til at man havde foreslået det, og hun nævnte at det var en bekendtgørelse fra 1800-tallet (var det 1880-erne) hvor der var guide til fordanskning af stavemåden for franske ord, hvilket førte til at man også havde foreslået konjak.

Men så skulle centimeter også være blevet sangtimeter, tænkte jeg. Det var en tømrer på et sommerferiejob, som fortalte mig om de franske ords indflydelse på det danske sprog.

Som bekendt slog det ikke an, hverken majonæse, konjak eller for den sags skyld “Magasæng“, sangtimeter osv.

Jeg tror at denne sprogforsker kommer blår i sine øjne, når hun anfører en bekjendtgjørelse fra 1800-tallet som begrundelse for at en sprog-instans offentliggør en danskificeret stavemåde af franske låneord. Der er mange flere drivende årsager, fx. ønsket om at den brede befolkning ikke viger tilbage fra det skrevne sprog, og måske, ikke ualmindeligt, den udmærkede trang til at gøre sig nyttig.

Written by Donald

Friday, September 17, 2021 at 9:51 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Hvad er værst?

with 2 comments

6. Januar 2021, USA’s præsident forsøger statskup.

30. August 2021, fundamentalistisk magtovertagelse og terrorbomber i Afghanistan.

14. August: Jordskælv og orkan ødelægger Haiti, som ikke er kommet sig efter jorskælvet i 2010.

26. September: Angela Merkel holder op med at være Tysklands leder.

Pandemi dødsfald i Peru: 6000 pr million.

Written by Donald

Tuesday, August 31, 2021 at 12:23 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Samfundskritisk sygdom

with 4 comments

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/fra-10-september-er-covid-19-ikke-laengere-en-samfundskritisk-sygdom-0

Covid-19 betragtes snart ikke som ‘samfundskritisk sygdom’:

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=samfundskritisk

samfundskritisk, adj. samfundskritiske Meninger. Sal.T.1941-42.615. Martin A. Hansen begynder til venstre, som samfundskritisk realist, og gennemløber en udvikling til højre. MøllKrist.DaLitt1918-1950.248.

Og nu hører man så, at Corona (Covid-19) ikke længere er en samfundskritisk sygdom.

Jeg har hørt om et russisk autokrati, som mener at samfundskritik er en sygdom.

Written by Donald

Friday, August 27, 2021 at 21:06 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Bitavler

with 8 comments

spekulant = filosof, som tjener penge på andres arbejde

honningproducent = biavler

bistadeindhold = bitavler

bitavler = spekulant i bitcoins

Det er der for jeg går ind for mere entydighed. Jeg gætter at min sprogopfattelse er farvet af at have hørt mange sprog fra den tidligste barndom uden at forstå et ord.

Written by Donald

Sunday, August 22, 2021 at 18:23 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Insektavler?

with 14 comments

Hørte jeg rigtigt i radioavisen, P1 kl.12:11? Insektavler?

Indslaget handlede om at minkavlere havde fundet andet at tage sig til, kun ganske få var meldt arbejdsløse. Jeg går ud fra at de mente at “Arbejdsformidlingen” eller Jobcentrene ikke har registreret ejere af minkfarme; det kan der være mange grunde til, og det behøver jo ikke at være fordi minkavlerne er lykkelige og ihærdigt har kastet sig over nye forretningsmodeller.

Det kan være fordi man ikke kan få arbejdsløshedsunderstøttelse, når man ejer en virksomhed, stor eller mellemstor, selv om de jo er lukket pga. Corona-virus bekæmpelse.

Og vi hørte ikke noget om kategorien “Mink-medarbejdere”, gjorde vi?

Insektavler? biavler?

Written by Donald

Saturday, August 21, 2021 at 10:13 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Taler for u-autoriserede bindestreger

with 3 comments

Skulle overskriften hellere være “jeg er fortaler for uautoriserede bindestreger midt i sammensatte ord”?

Når en skriver “Facebookvæg” læser jeg Faceboo-kvæg. Hvem tænker “væg”? Hvem forstår det udtryk i computer-screen sammenhæng, eller endnu mere absurd, i mobil-mini-billedvisning?

  • Hvordan opfatter du Facebook, som en group-mail service eller som en væg?
  • Eller som noget for stemmekvæg?

Når man kombinerer et fremmedord med et Dansk ord vil jeg mene at bindestregs-stavning er fornuftigt.

Når der skal argumenteres imod bindestregsstavning får man ofte exempler på vanvittige ord, som kommer til at betyde noget helt andet, hvis man deler dem, fx.:

Lammelår <=> Lamme Lår

Men med bindestreg ville der ikke være den mistolkningsmulighed. Lamme-lår henviser stadig til barne-fårets lår.

Written by Donald

Thursday, August 19, 2021 at 18:22 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Stumpetrøje, crop-top

with 9 comments

Jeg troede ikke at crop-tops (flertals-s) var moderne mere? Det er en af de mærkeligste moder, man kunne finde på i et nordligt tempereret klima. Men selvfølgelig er det OK, især hvis der er subtropisk indendørs.

Kan man forestille sig at glæden ved at gå med en crop-top er at det tiltrækker opmærksomhed, og man føler at man bliver accepteret?

Bemærk iøvrigt at der nu bruges en Engelsk betegnelse for den korte bluse, der exponerer maveskindet. Var det ikke det, man kaldte “Stumpetrøje” dengang for 30 år siden, da det var moderne?

Citat: Henriette Harris
Information 10.November 2005

Hedda ’Spicegirl’ Gabler

Fabelagtig ’Hedda Gabler’ på Schaubühne i Berlin viser, at Henrik Ibsen holder et hundrede procent den dag i dag

[…] På Ibsens tid var borgerskabets kvinder apatiske påhæng til fremadstormende mænd. De havde ikke meget andet at bestemme, end i hvilken stue klaveret skulle placeres, og de kedede sig bravt. Ostermeiers opdaterede Hedda Gabler (Katharina Schüttler) dalrer rundt med et ugideligt udtryk og er så kold og mopset et ikon som Victoria Beckham, når hendes mand igen har skudt et selvmål. Hendes stumpetrøje og 20 centimeter bare maveskind ned til joggingbukserne giver os et billede af en poptøs, der for længst har valgt fordybelsen, tankevirksomheden og dermed de bevidste og nødvendige valg fra. En poptøs, der aldrig har elsket nogen og næppe har hadet nogen mere end sig selv. En poptøs, som har giftet sig for at få et lækkert hus, som hun i øvrigt er bedøvende ligeglad med. En poptøs, der med egne ord kun er god til én eneste ting i verden: At kede sig. […]

Nej ret skal være ret, stumpetrøje er oprindeligt noget andet, en kort trøje, der stumper lidt neden for livet, ved lænderne; dels om del af mands- ell. (nu kun) drengedragt paa landet; dels om kort trøje baaret af opvarter ell. af menig soldat (inden for visse vaabenarter). (Fra Ordbog Over Det Danske Sprog, https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60035666&query=stumpetr%C3%B8je

Written by Donald

Wednesday, August 18, 2021 at 11:13 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Frygthandler

with 4 comments

Nej det er ikke en stavefejl for frugthandler.

Det er Google Translate’s forslag til oversættelse af //fear monger//

Man kan selvfølgelig skille ordet ad, fear – frygt, og monger, forhandler eller sælger af specielle varer som fx //fishmonger// fiskehandler. Wiktionary.org er god til den slags undersøgelser, English->English

Nu bliver jeg nødt til at slå op i den gamle Røde Ordbog, nej den har ikke et forslag til fordanskning af fearmonger.

— Ordet faldt mig på tungen, eller hvor det nu er at ord begynder at formes, efter at have skimmet en nyhedsudsendelse fra NBC om USA i går, Søndag:

Brande af et omfang som denne brand, kaldet Dixie Fire, er svært at forestille sig i et lille land som Danmark. Det er to gange New York City, halvdelen af Fyns areal. Billederne strømmer ind og efter det første dusin video-billeder stoppede jeg bladringen.

Men der var også skybrud i andre stater i går, hjem, som blev oversvømmet.

Samtidig hører vi om UN’s klima-rapport, og konstaterer at her har vi ikke set skyggen af extremvejr eller noget der går ud over 10-års hændelser. De kraftige regnskyl, der har været i Danmark, kan vi måske huske selv at have oplevet en gang, oversvømmelse i viadukten Lyngbyvej, Dalgas Boulevard og hvor man ellers har været, eller man var på tur gennem Tyskland og alle på motorvejen kørte ind til siden, fordi man ikke kunne se længere end et par meter i det øsende regnvejr og vinduesviskerne kunne ikke gå hurtigt nok.

Eller 1999, alle træer i Sønderjylland blev knækket. Og igen Bodil.

Læser man i historien er der flere store naturkatastrofer, som bliver hængende i erindringen; stormene, som tog en del af Mandø, eller oversvømmelserne langs Lolland-Falsters syd- og vestvendte kyster — Man kan blive ved.

Vi er heldige her, – har kun oplevet få alvorlige extremvejr. Beretningerne fra USA er sværere at sætte i perspektiv, men det lyder voldsomt, små 2000 km2 gået op i flammer, en by 75% smadret, – og samtidig oversvømmelse, skybrud og storme andre steder i USA.

Hvordan skal man så vurdere den i dag offentliggjorte Klima-rapporten fra IPCC, er der etableret en årsag-virkning sammenhæng? En række facts så vigtige, at økonomiske perspektiver skal ændres og samfundet tilpasses?

Det er her, jeg kom på udtrykket “fearmonger”, dommedagsprædikener, dommedagsprofet, katastrofe-stemning … osv.

Den logiske løsning er at øge forskningen og finde metoder til at imødegå extremvejr. Imødegå klimaændringer, – men at tro at vi på nuværende tidspunkt kan ændre klimaet, det forekommer mig naivt. Måske kan vi bremse og mindske skadernes omfang ved at anlægge langsigtede løsninger og lovgive for dem.

Written by Donald

Monday, August 9, 2021 at 11:15 GMT+0000

Posted in Ord, Vejr

Tagged with ,

Hvor langt kan man strække logikken?

with 14 comments

Fik I klaret verdenssituationen, spurgte næstformandens kone mig, dengang i Andelsforeningen “Sønderboulevard”, hvor vi havde købt en pæn 2 værelses lejlighed. Thyrsted og jeg kunne godt snakke sammen, og han så somme tider tingene klart, hvor jeg havde lidt svært ved at se perspektiverne.

Da vi fik en 3 værelseslejlighed i Vangede sagde han “Farvel, vi ses nok ikke mere.”

“Joda!” sagde jeg. Men han havde ret. Vi så ikke hinanden mere, og det var ikke kun fordi der var en generationsforskel, men fordi der var langt – længere end jeg troede, fra Vangede til Sønder Boulevard.

Nu fik jeg så klaret at vende verdenssituationen en gang til, og det må man lade mig, det er godt klaret … Vi har begge, min gamle skolekammerat Preben og jeg, en evne til at læse og interessere os for emner udenfor den umiddelbare hverdag.

Og så kan det være en god oplevelse, når det er med et smil.

Én af de ting der kom op at vende var astrofysikken og ontologien. Ved vi nok til at man kan beregne og forklare Big Bang teorierne?

Ser man den slags spørgsmål ud fra en filosofisk synsvinkel, er den fejl, der forekommer at være oplagt, at man går ud fra at årsag – virkning altid er i samme “domæne” (samme univers, hvis du bedre kan gribe det udtryk).

Men – du kender vel historien om manden, der springer ud fra 22. etage? spurgte jeg.
Joja det gjorde han jo.

Manden springer frisk og glad ud for at se, hvad der mon sker — (Om frygten giver vinger? som man siger.)

Da han når 21. etage siger han: “Det går jo strygende! Det føles godt!”
Da han når 19. etage siger han igen “Det går godt, det er åbenbart ikke farligt.”

Man behøver faktisk ikke at fortsætte beretningen, – du har nok allerede fanget den. Årsag virkning sker i en meget begrænset observations-sfære og hvis vi mangler noget (“nogen etager”) så er vores beregninger fatalt forkerte.

You get the drift – hvad hedder det på Dansk?

Written by Donald

Saturday, July 31, 2021 at 9:18 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Har vi alligevel brug for sprogrevsere?

with 8 comments

Dagens kultur-artikel i Politiken (Kultur) minder mig om hvordan jeg “beregnede” forbedring af dansk udtale, mens jeg arbejdede i DR, først som morgenvært, senere som udsendelsesleder (eller speaker). I folkeskolen havde jeg lært om danske lyde, sådan som de havde udviklet sig i rigsdansk. Jeg husker bl.a. at jeg som barn morede mig over, at de fleste udtaler vores national-hospital som “Ris-Hospitalet” og at vi dengang i midten af 1900 tallet fik forklaret at det svækkede ‘g’ (blødt ‘g’) er en bagtungeindsnævring, som skyldes at man ikke “gider” lukke helt. Det er åbenbart svært at lære og svært at høre for de fleste iflg. Politiken i dag d.19.Juli 2021 og medfører derfor, at danske børn ikke får sprog så hurtigt som børn i andre lande.

Dengang jeg blev ansat som speaker, fortalte chefen at man havde et panel, som lyttede på ansøgere, og jeg var den første nogensinde, som alle havde været enige om var egnet. Jeg havde læst op for min søn i timevis, elskede det, men jeg havde også arbejdet med at tale tydeligt uden at det lyder anstrengt eller kunstigt. Det kræver stor øvelse. Andre sprog har også to eller flere niveau’er af udtale: Den daglige, hurtige, hvor man kun har ganske få sætninger og bruger ganske få ord, og så den mere højtidelige, hvor man udtaler på en lidt anden måde og ikke laver sammentrækninger. Gennem årene fandt jeg så ud af at Danskerne faktisk mangler den “tydelige” version af udtalen, men jeg har ikke fundet årsagen. Jeg tror det skyldes at DSN ikke er ivrige efter at fortælle om god udtale.

Det er lidt mærkeligt at være en lille privatperson, der antyder at sprogmyndighederne kan tage fejl. Man risikerer jo at blive set som brokkehoved. Derfor blev jeg glad for at læse nedenstående uddrag af artikel med overskriften: “Danske børn kæmper med vokalerne og har svært ved at lære deres modersmål”

Arrige irere

Der er tre hovedårsager til, at dansk er så vanskeligt at lære for børn, der bliver født og vokser op i Danmark.
For det første har vi omkring 40 forskellige vokallyde, hvilket bringer os tæt på en verdensrekord. Norsk har omkring 20, engelsk mellem 13 og 15, og italiensk nøjes med 7.
For det andet udtaler vi i dansk ofte vores konsonanter som vokaler og siger ’kniu’ i stedet for ’kniv’ og ’gaau’ i stedet for ’gave’.
Endelig viser et hollandsk studie, at vi i dansk sluger omkring en fjerdedel af alle endelser på ordene i stedet for at udtale dem.
I spansk er der også en del konsonanter, der udtales som vokaler. Ligesom man også i fransk har det med at sluge endelserne og trække ordene sammen. Men som Morten H. Christiansen siger:
»Andre sprog har måske én af de tre skavanker, men i dansk har vi alle tre«.

[…]

»Konsonanter er vigtige, fordi det hjælper folk med at finde ud af, hvor ordene er i talesignalet. Men på dansk kan man eksempelvis sige ’jeg ærer arrige irere’ uden at udtale en eneste konsonant. Talesignalet er utrolig tvetydigt i forhold til mange andre sprog«, siger Morten H. Christiansen.
I en ny forskningsartikel opsummerer forskerne i projektet ’The Puzzle of Danish’, hvad de seneste 13 års studier på området har givet dem af ny viden.

Written by Donald

Monday, July 19, 2021 at 13:52 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Ingen kommentarer … nå jo

with 6 comments

Jeg kan ikke få mig selv til at skrive kastan – j – e, det må være kastanie, man skal skrive.

Ordbogstexten er lidt morsom, når man tænker på at DDO har et princip om at hvad brugerne gør, er altid det rigtige, undtagen ganske få ting som fx. at være nød til. (Hov forresten har DDO også accepteret nød for nødt? Ah, nej dog ikke!)

Når Kastanie udtales som på Tysk, og ‘j’ hellere skulle være en konsonant som i Joshua, John, Joule, Jazz, Jasmin, Jaket, Jet, Job … osv så er det da underligt at man i ordbogen skriver “nu uofficiel, men almindelig stavemåde: kastanie“.

Hvis den er almindelig, hvorfor så u-officiel? nå suk man skal vælge sine kampe med sans for økonomi.

Written by Donald

Friday, July 16, 2021 at 22:00 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with