Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Ord’ Category

Løvfaldssommer – nyt ord i ordbogen

with 6 comments

Den Danske Ordbog, en moderne erstatning for “Ordbog Over Det Danske Sprog” ofte forkortet ODS (https://ordnet.dk/ods?set_language=da), optager nye ord, som man støder på. Hvis man skriver ind, kan man hjælpe dem med at optage flere ord. Selv om jeg ikke ligefrem er begejstret for at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) først og fremmest registrerer og kun sjældent anbefaler eller hjælper til tydeligere sprog, så er jeg glad for, at man på den måde får registreret en lang række nye og gamle ord og udtryk. Fx. klatvask – det skal man da have i en ordbog!

De registrerer og opdaterer 2-3 gange om året, fik vi at vide i udsendelsen “Klog På Sprog”, sendt i formiddags (26.Oktober) med Adrian Hughes som vært, og med gæsterne Kirsten Jacobsen, Christina Antorini og Henrik Lorentzen fra DSL. Udsendelsen kan høres “On Demand” (som også lige er blevet optaget i DDO) og igen i nat og natten til Søndag.

I udsendelsen omtales nogle af de nye ord, som er optaget, fx. “sjasen”, at gå op på sjasen betød i min barn- og ungdom at gå på socialkontoret for at få hjælp. Det var der mange enlige Vesterbro-mødre, som måtte gøre, når manden havde drukket ugelønnen op Torsdag aften – men unge generationer må gætte, hvis de støder på det i litteratur eller artikler.

Der var optaget 1612 nye ord i sidste version af DDO; men sjovt nok var “løvfaldssommer” ikke kommet med. Er det et nyt ord dannet pga. den varmeperiode, vi lige har haft – dannet for at undgå ordet “Indian Summer”? De fleste ny-optagne ord var daglig-tale ord fra 1950’erne og 60’erne, ord, som Lorentzen ikke havde noget forhold til, men som Kirsten Jacobsen (og undertegnede) kendte og følte var naturlige.

Websiden kan man se listen over nyoptagne ord. – Der er ord med nye betydninger, som fx. blegne der min barndoms dagligtale for blære i huden (eller en herpes-plet i munden). Med andre ord, selv om der er mange nyoptagne ord, er det ikke altsammen nye ord! men gamle ord, som man havde udeladt.

Og efter “faste udtryk” kommer listen med hvad vi kunne kalde almindelige nyoptagelser (iøvrigt endnu et ord, som ikke er registreret i samme database; websiden bruger sætningen “Ord tilføjet til ordbogen”) 😀 😀 😀

Advertisements

Written by Donald

Friday, October 26, 2018 at 20:47 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Den gamle kogebog af C. Jacobsen

Et ord, hvori oversætteren fortæller hvilke ændringer hun har foretaget – og hvofor

Den Gamle Kogebog – indholdsfortegnelse-1, bemærk at der er et ord fra oversætteren

OBS hvis du har svært ved at læse texten kan man klikke sig frem til “Full Size”. (Klikke? Den beskrivelse har jeg undgået i mange år, men nu brugte jeg den alligevel i stedet for at selektere og requeste at fil på link bliver hentet. (Det er simpelthen for langt!))

Citat af oversætterens, Susanne Palsboes forbemærkning:

Det fremgår også af hans [Jacobsens] forord, at han synes man godt kan være sparsommelig, når man laver mad, så det gibber jo lidt i en nutids-husmoder, når han i en ret kommer 16-18 æggeblommer! Når der i hans originalopskrifter står “et lidet stykke smør” fremgår det at der er tale om 1/4 eller et halvt kilo.

Jacobsens køkken er så stort at en moderne replica ville blive en turistattraktion, især hvis man kunne spise dér!

Er det godt eller snyd, at man ikke får opskrifter for 20-30 personer, så mange munde, som skulle mættes på en gennemsnitlig dag på Tranekær i 1815?

I dag serverer Tranekær mad for mennesker, der har råd til en slotsferie

============================================================

Den Gamle Kogebog fortæller om principper mere end om gram, deciliter, minutter og Celsius; Jacobsen kendte måske ikke så meget til Celsius, men han vidste at kælderen var kold om vinteren, nok til at tingene ikke blev dårlige så hurtigt

Titelbladet af Den Gamle Kogebog er rimeligt let at læse for en nutidsdansk-kyndig – ikke sandt?

Written by Donald

Friday, April 13, 2018 at 18:49 UTC

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with ,

Damekniv

Her kan man se billede af en damekniv og hvis man bladrer videre, mange andre kunstfærdigt forarbejdede knive: http://www.2hoff.dk/Kniv39.htm

Såkaldt “damekniv”.
Den er faktisk ganske fortrinlig til at brække rådyr med

Knivblad (blade): Materiale (material): Fjederstål
Skæfte (Shaft) Materiale (material): Fjederstål
Skede (sheat): Materiale (material): Rårand

Steen Hoffmann, Harløsevej 226,
3400 Hillerød

I Norge er en damekniv noget andet, som skal passe til “bunad” folkedragten – en lille dolk med læderskede som det fx vises her:
www.norskebunader.no

Written by Donald

Saturday, April 1, 2017 at 0:01 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Computer crash

Sidste år kørte maskinen her uden fejl i godt 6 måneder, men nu her, efter “kun” tre måneder, opstod en fejl.

Den er genstartet, uden problemer, men jeg prøver at finde ud af om der er en periodisk fejl, som kan afsløres ved at grave i systemfiler.

Jeg benytter lejligheden til at omtale en anden slags problem ved at vise forsiden af det blad, som blev trykt i starten af Marts og som ikke er kommet ud til medlemmerne endnu. Vi kunne vist godt have brugt en sekretær.

Written by Donald

Thursday, March 30, 2017 at 22:00 UTC

Posted in Blogosofi, Brok, Ord

Tagged with

Hvad var det nu det betød, navnet … Ugot-Vangen

En sen aftentur er bedre end ingen tur – her et glimt fra sti fra stranden ud for Rågegården, på grænsen til Udsholdt

Når jeg tænker på Udsholt, uden ‘d’ i -holdt, Udsholt, glider tankerne til den (mere eller mindre) berømte vej, Ugot-Vangen. Hvad var det nu etymologien var for Ugot?

Fotografering drejer sig somme tider om at finde den rigtige vinkel

Written by Donald

Friday, March 3, 2017 at 11:32 UTC

Posted in Foto, Ord

Tagged with

Det rejser et spørgsmålstegn

Efter at have fundet en VHS maskine, som jeg kunne købe for en rimelig pris, gik jeg en tur rundt om Gentofte Sø.

b70205-selfie-halv-kun-m-7011

b70205-stormfelle-skyder-fra-bark-m-7010

b70205-gaes-vender-ryggen-til-m-7008

b70205-gentoftesoe-motion-m-7007

==================================================

Martin Lidegaard er en dygtig politiker og dette er ikke brok over en sprogfejl, men et spørgsmål:

Hvordan kan det være, at vi bruger så mange metaforer og glemmer meningen med metaforen og brugen af ordene, som indgår?

Martin Lidegaard talte om udenrigspolitik, store, interessante spørgsmål om stabilitet, om Danmark ukritisk skulle sende soldater til USA-krigshandlinger.

Hans begrundelser var ikke de begrundelser, som jeg ville bruge. Nej. Men undervejs sagde han “det rejser spørgmålstegn ved …” og af en eller anden grund tabte jeg opmærksomheden.

Man rejser et spørgsmål, stiller spørgsmål, eller sætter et spørgsmålstegn, ikke? tænkte jeg.

Men jeg burde koncentrere mig om meningen med det, han sagde. Metaforer, hørte jeg for nylig, er en styrke. Den politiker, som forstår at danne og bruge metaforer, vil blive elsket og forstået af al folket.

Derfor må det da være en dyd at beskæftige sig med sproget, forbedre det, ikke? Men det gør de ikke i Danmark. Hvorfor ikke? Lige bagefter var Bent Winther gæst hos Trads i R24 og hakkede og stammede som et lokomotiv, der kører baglæns (jaja, jeg er ikke så god til metaforer!) men igen, det undrede mig. Og mindede mig om at en skolekammerat besluttede at holde op med at stamme (iflg. eget udsagn) og det var så det (med hjælp af nogle ting, han trods alt havde lært undervejs).

Written by Donald

Sunday, February 5, 2017 at 19:08 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Hvad betyder stednavnene?

Hvad betyder Kælderbjerg?

Hvad betyder Saxenkol?

Det er (vistnok) en kendt ting, at Gladsaxe ikke betyder “Skrædderfirmaets Glade Sax”, men derimod den lyse eng; glad = lysning og saxe = et område som er skåret, klippet.

I samme åndedrag må man jo have lov at lufte teorien at Kælder-bjerg ikke betyder et bjerg i en kælder og at “kælder” i denne sammensætning måske betyder noget helt andet.

NuDansk ordbog har ikke noget bud på alternative betydninger af “Kælder” og det har ODS (Ordbog over det Danske Sprog) heller ikke.

Men det kunne dog give mening, hvis “Kælder” ikke kun betyder hulrum under hus men også kan betyde spisekammer gravet ned i jorden uden et hus, som antydet her i ODS:

… et i jorden udgravet rum, brugt til opbevaring af forsk. ting (jf. Is-, Jordkælder); især om et helt ell. delvis under jordoverfladen liggende rum under en bygning, […]

Jeg ser for mig “bjerget”, hvorpå Vejby Kirke ligger, og på nordskråningen, som er ca 100 meter med et fald på 10-11 meter, har middelalder-navngiverne gravet nogle kuler, stensatte måske, og hængt deres røgede pølser og skubbet en stor sten foran indgangen.

Findes der mon bedre forklaring? hvad står der i Gyldendals Røde Stednavne-ordbog?

Saxenkol må betyde engen, som ligger hvor der er lidt koldt? Det er ikke det franske ord “Colle” tror jeg, så skulle det være et nyt navn.

Gården Kælderbjerggård

Gården Kælderbjerggård

Kælderbjergvej er en kommunal vej, gadelygten er kommunens ansvar her

Kælderbjergvej er en kommunal vej, gadelygten er kommunens ansvar her

Written by Donald

Wednesday, February 1, 2017 at 1:21 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,