Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Ord’ Category

Den gamle kogebog af C. Jacobsen

with 5 comments

Et ord, hvori oversætteren fortæller hvilke ændringer hun har foretaget – og hvofor

Den Gamle Kogebog – indholdsfortegnelse-1, bemærk at der er et ord fra oversætteren

OBS hvis du har svært ved at læse texten kan man klikke sig frem til “Full Size”. (Klikke? Den beskrivelse har jeg undgået i mange år, men nu brugte jeg den alligevel i stedet for at selektere og requeste at fil på link bliver hentet. (Det er simpelthen for langt!))

Citat af oversætterens, Susanne Palsboes forbemærkning:

Det fremgår også af hans [Jacobsens] forord, at han synes man godt kan være sparsommelig, når man laver mad, så det gibber jo lidt i en nutids-husmoder, når han i en ret kommer 16-18 æggeblommer! Når der i hans originalopskrifter står “et lidet stykke smør” fremgår det at der er tale om 1/4 eller et halvt kilo.

Jacobsens køkken er så stort at en moderne replica ville blive en turistattraktion, især hvis man kunne spise dér!

Er det godt eller snyd, at man ikke får opskrifter for 20-30 personer, så mange munde, som skulle mættes på en gennemsnitlig dag på Tranekær i 1815?

I dag serverer Tranekær mad for mennesker, der har råd til en slotsferie

============================================================

Den Gamle Kogebog fortæller om principper mere end om gram, deciliter, minutter og Celsius; Jacobsen kendte måske ikke så meget til Celsius, men han vidste at kælderen var kold om vinteren, nok til at tingene ikke blev dårlige så hurtigt

Titelbladet af Den Gamle Kogebog er rimeligt let at læse for en nutidsdansk-kyndig – ikke sandt?

Advertisements

Written by Donald

Friday, April 13, 2018 at 18:49 UTC

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with ,

Damekniv

Her kan man se billede af en damekniv og hvis man bladrer videre, mange andre kunstfærdigt forarbejdede knive: http://www.2hoff.dk/Kniv39.htm

Såkaldt “damekniv”.
Den er faktisk ganske fortrinlig til at brække rådyr med

Knivblad (blade): Materiale (material): Fjederstål
Skæfte (Shaft) Materiale (material): Fjederstål
Skede (sheat): Materiale (material): Rårand

Steen Hoffmann, Harløsevej 226,
3400 Hillerød

I Norge er en damekniv noget andet, som skal passe til “bunad” folkedragten – en lille dolk med læderskede som det fx vises her:
www.norskebunader.no

Written by Donald

Saturday, April 1, 2017 at 0:01 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Computer crash

Sidste år kørte maskinen her uden fejl i godt 6 måneder, men nu her, efter “kun” tre måneder, opstod en fejl.

Den er genstartet, uden problemer, men jeg prøver at finde ud af om der er en periodisk fejl, som kan afsløres ved at grave i systemfiler.

Jeg benytter lejligheden til at omtale en anden slags problem ved at vise forsiden af det blad, som blev trykt i starten af Marts og som ikke er kommet ud til medlemmerne endnu. Vi kunne vist godt have brugt en sekretær.

Written by Donald

Thursday, March 30, 2017 at 22:00 UTC

Posted in Blogosofi, Brok, Ord

Tagged with

Hvad var det nu det betød, navnet … Ugot-Vangen

En sen aftentur er bedre end ingen tur – her et glimt fra sti fra stranden ud for Rågegården, på grænsen til Udsholdt

Når jeg tænker på Udsholt, uden ‘d’ i -holdt, Udsholt, glider tankerne til den (mere eller mindre) berømte vej, Ugot-Vangen. Hvad var det nu etymologien var for Ugot?

Fotografering drejer sig somme tider om at finde den rigtige vinkel

Written by Donald

Friday, March 3, 2017 at 11:32 UTC

Posted in Foto, Ord

Tagged with

Det rejser et spørgsmålstegn

Efter at have fundet en VHS maskine, som jeg kunne købe for en rimelig pris, gik jeg en tur rundt om Gentofte Sø.

b70205-selfie-halv-kun-m-7011

b70205-stormfelle-skyder-fra-bark-m-7010

b70205-gaes-vender-ryggen-til-m-7008

b70205-gentoftesoe-motion-m-7007

==================================================

Martin Lidegaard er en dygtig politiker og dette er ikke brok over en sprogfejl, men et spørgsmål:

Hvordan kan det være, at vi bruger så mange metaforer og glemmer meningen med metaforen og brugen af ordene, som indgår?

Martin Lidegaard talte om udenrigspolitik, store, interessante spørgsmål om stabilitet, om Danmark ukritisk skulle sende soldater til USA-krigshandlinger.

Hans begrundelser var ikke de begrundelser, som jeg ville bruge. Nej. Men undervejs sagde han “det rejser spørgmålstegn ved …” og af en eller anden grund tabte jeg opmærksomheden.

Man rejser et spørgsmål, stiller spørgsmål, eller sætter et spørgsmålstegn, ikke? tænkte jeg.

Men jeg burde koncentrere mig om meningen med det, han sagde. Metaforer, hørte jeg for nylig, er en styrke. Den politiker, som forstår at danne og bruge metaforer, vil blive elsket og forstået af al folket.

Derfor må det da være en dyd at beskæftige sig med sproget, forbedre det, ikke? Men det gør de ikke i Danmark. Hvorfor ikke? Lige bagefter var Bent Winther gæst hos Trads i R24 og hakkede og stammede som et lokomotiv, der kører baglæns (jaja, jeg er ikke så god til metaforer!) men igen, det undrede mig. Og mindede mig om at en skolekammerat besluttede at holde op med at stamme (iflg. eget udsagn) og det var så det (med hjælp af nogle ting, han trods alt havde lært undervejs).

Written by Donald

Sunday, February 5, 2017 at 19:08 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Hvad betyder stednavnene?

Hvad betyder Kælderbjerg?

Hvad betyder Saxenkol?

Det er (vistnok) en kendt ting, at Gladsaxe ikke betyder “Skrædderfirmaets Glade Sax”, men derimod den lyse eng; glad = lysning og saxe = et område som er skåret, klippet.

I samme åndedrag må man jo have lov at lufte teorien at Kælder-bjerg ikke betyder et bjerg i en kælder og at “kælder” i denne sammensætning måske betyder noget helt andet.

NuDansk ordbog har ikke noget bud på alternative betydninger af “Kælder” og det har ODS (Ordbog over det Danske Sprog) heller ikke.

Men det kunne dog give mening, hvis “Kælder” ikke kun betyder hulrum under hus men også kan betyde spisekammer gravet ned i jorden uden et hus, som antydet her i ODS:

… et i jorden udgravet rum, brugt til opbevaring af forsk. ting (jf. Is-, Jordkælder); især om et helt ell. delvis under jordoverfladen liggende rum under en bygning, […]

Jeg ser for mig “bjerget”, hvorpå Vejby Kirke ligger, og på nordskråningen, som er ca 100 meter med et fald på 10-11 meter, har middelalder-navngiverne gravet nogle kuler, stensatte måske, og hængt deres røgede pølser og skubbet en stor sten foran indgangen.

Findes der mon bedre forklaring? hvad står der i Gyldendals Røde Stednavne-ordbog?

Saxenkol må betyde engen, som ligger hvor der er lidt koldt? Det er ikke det franske ord “Colle” tror jeg, så skulle det være et nyt navn.

Gården Kælderbjerggård

Gården Kælderbjerggård

Kælderbjergvej er en kommunal vej, gadelygten er kommunens ansvar her

Kælderbjergvej er en kommunal vej, gadelygten er kommunens ansvar her

Written by Donald

Wednesday, February 1, 2017 at 1:21 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,

Tavshed der taler

Jeg kan huske Jørgen har nævnt, at traumer i en vis forstand kan gå i arv. Her er nogle af mine erindringer om en tavshed, som jeg tror viser mekanismen om hvordan “de ømme punkter” går i arv. Det er klart, at lidelser, som man ikke selv har haft, ikke direkte udøver et mentalt pres, men de kan måske lukke en dør hvor tankerne og spørgsmålene ellers burde springe frem, således at det nye menneske lærer noget om sine forfædres eksistens.

Af en eller anden grund husker jeg også en følelse, som ikke direkte har med mine forældres tavse punkter at gøre. Som barn – meget lille barn – har jeg en gang undret mig over, at der var mennesker i bilerne. Jeg erindrer en 1950-taxa, hvor man sad bag en rude til chaufføren, og der var klapsæder, så der kunne være flere børn. Jeg kunne sagtens se meningen med det, jeg kunne se, at det, der udefra lignede et dyr af metal med flade øjne, indefra var en lænestol med vindspejl. Men som sagt, det undrede mig. Der var en forbindelse mellem kørende maskiner og noget umenneskeligt, noget fjendtligt, om man vil.

På samme måde undrede det mig, at der var så mange smukke huse, og der boede åbenbart mennesker ligesom os i de huse, der var mange lejligheder langs Vesterbrogade, og hvor fik alle de mennesker penge fra (vi havde ikke nogen penge). Der måtte være nogen, som havde råd til at bygge huse, råd til at købe det, der var i butikkerne. Det var nu ikke ret mange af den slags mennesker, man så på Vesterbrogade. Når man så fangede et billede af udbombede huse i Tyskland, så kunne man jo godt se, at hele samfundet kunne vælte.

Men nu til de voksnes reaktioner:

Jeg husker at vi børn gik tur med børnehaven fra Valdemarsgade, sidegade til Vesterbrogade (København) 3 og 3 og med hinanden i hånden, og når vi så en flyver, råbte vi NÆH! SE EN FLYVER! Eller EN JAGER! Farbror Hans havde bygget et fly; jeg tænkte “Måske er det ham, der sidder deroppe og kigger ned!” Jeg var helt tryg.

En dag var der én af børnehavelærerinderne, som sagde at “det var ikke noget at råbe hurra for” – det blev antydet, at de kunne være farlige.

Aha, samfundet kunne vælte. Korea krigen i radioavisen (jeg forstod ikke noget som helst – kun ordet krig, og det var langt væk, jeg var for det meste meget tryg.)

Min far og mor var i Iran under WWII. Der var en Amerikansk officersklub, og min mor hjalp. De havde et hus og en stor bil. Det talte de ikke meget om, kun i ganske få situationer. Iran var besat af de Allierede. Der blev transporteret store mængder gods som støtte til Sovjet (Stalin) og den Transiranske Jernbane, som min far havde haft arbejde for, blev udvidet og forstærket i flere omgange. Han må have tjent penge ved at handle med forsyninger. Ikke en lyd.

Rejsen hjemad gennem Baku og Leningrad hørte vi heller ikke meget om. Det var krigshærgede områder, så meget vidste jeg, men ikke en lyd om hvad mine forældre så – andet end at de Russiske hotelfolk var overmåde venlige og hjælpsomme.

Senere fandt jeg ud af at min far skammede sig, han havde på et tidspunkt troet, at Adolf Hitler var løsningen på fattigdommen og arbejdsløsheden (denne fattigdom så jeg mange år senere skildret i en TV-serie, der hed Heimat, – landboerne har en fætter i byen, som bliver arbejdsløs og hvis familie sulter.)

Uden tilknytning til indlægget - jeg var på en skøn spadseretur i dag -- man kunne selvfølgelig godt filosofere lidt over det at gå mod lysere tider

Uden tilknytning til indlægget – jeg var på en skøn spadseretur i dag —
man kunne selvfølgelig godt filosofere lidt over det at gå mod lysere tider

I skolen sang vi “De Mørke Fugle Fløj” – ved gry med motorstøj, en sang om angrebet på Danmark 9.april 1945. Den dato og 4. maj blev stadig grundigt markeret.

Der gik rygter om at vores håndarbejdslærerinde fru Fisker, en dygtig og meget sød dame, som magtede at undervise drenge i håndarbejde (jeg kan stadig stoppe strømper og sy korssting …) havde så små fødder, fordi tyskerne havde hugget hendes tæer af. Jeg tror ikke hun kunne gå så godt, hvis den historie var rigtig, på den anden side … det blev ikke dementeret.

Nogle af lærerne var berygtede for at være skrappe. Når vi legede med hønseringe var der somme tider én, som sagde “han jøder ham” – det betyder han snød. En af de skrappe lærere sagde en dag til mig – meget venligt, så venlig plejede han ikke at være! “det udtryk skal du ikke bruge!” Han nærmest hviskede det.

Den skrappeste lærerinde, som ofte gik med en læderhue af den slags, piloter brugte, var en dag vikar for os og benyttede lejligheden til at fortælle, hvordan hun som barn var blevet fanget i Wien fordi verdenskrigen brød ud (WWI!) og hendes levende fortælling gjorde det jo soleklart, at sådan en krig påvirkede alt og alle.

Efter ca. 12 års alderen kunne jeg jo selv læse, og vi lærte også lidt om WWII, men ikke før sidste gymnasieår fik vi mere at vide om Danmarks holdning op til WWIIs udbrud.

============================================================

Dette indlæg burde komme lige efter indlægget om skyttegravsfod og sokker; Det er imidlertid vanskeligt at skrive om svage erindringer, – vanskeligere end at skrive de fleste andre småstykker her, og det er også lidt sjusket: jeg har ikke lavet research på traume-overførsel; men det er forhåbentlig også bedre med korte indlæg, selv om de så ikke har alle nuancerne med.

Man kan få indlæggene “Skyttegravsfod” og “Tavshed” til at stå over hinanden ved at vælge “vis kategori Ord“, eller vælg vis alle indlæg tagget (mærket) med WWII.

Written by Donald

Friday, January 13, 2017 at 23:03 UTC

Posted in Ord

Tagged with