Vintersol

Blå farver i himlens flere lag skyer –

Gennem disen skinnede det hvidkalkede fyr på Hesselø, 19 km. væk

Efter en mislykket tur til Herlev Hospital benyttede jeg det smukke lys til at gå en lille tur, 1.5 km, på Heatherhill, det lille fredede område ved Nordkysten, med lyng (heather) og vilde roser. Der var opsat afspærring på toppen af kystskrænten, så det var klart at man ikke måtte gå tæt på kanten.

Hvad der kan undre mig lidt er, at gæster trods advarsler går på skrænten. Men det er nok lidt ligesom at gå i et tivoli, det er sjovt at prøve noget, man ikke har adgang til i det daglige.

Der har også været skilte med at det er forbudt – nu er der kun tale om en advarsel (eller dødstrussel, måske?)

Her ser man hvor mange fodspor der er i den nederste del af skrænten

Måske ved de ikke, by-børnene (det er typisk dem, der går på skrænterne) at der ved højvande er sprøjt og bølger helt til roden af skrænten, som hurtigt bliver undermineret. Måske forstår de ikke, at skrænten engang var bevokset med planter men nu er eroderet af stormene ved højvande?

Advertisements

Jule snus

Jeg havde ikke mit kamera med og den elendige mobiltelefon bruger selvfølgelig lange exponeringstider for billeder i kunstlys. Derfor.

Men stemningen – den er vist med på disse billeder. Jeg skulle bare snuse (se på tøj og sko og gaver) og købe et par enkelte ting,

Da man var ung, var forretningernes udstillinger mere tillokkende, det var mere spændende at se, hvad der var, og man (jeg) ønskede mig en masse ting. (Lige nu er det største, jeg kan se foran mig, en tur til klitterne på en sommerdag !!!)

Der købes stort ind af legetøj

Hyggebelysning i de golde gallerier

Krimier, skønlitteratur og biografier – bestseller lister

Undertøj til damer er der masser af i udstillingsvinduerne – gad vide om nogen går med det

Udenfor centeret er forretningerne døde Søndag efter kl.16

På hjemturen ville jeg skyde genvej over en parkeringsplads og overså et par trappetrin, jeg troede jeg kunne fange bevægelsen ved at sætte højre ben foran, men desværre er benet stadig svagt, og selv med al min vilie kunne jeg ikke undgå at falde og slå hul på det andet knæ. Men jeg skal nok være glad for at jeg ikke brækkede håndleddet eller slog hovedet i asfalten.

En uge til Solhverv

Det var gråvejr i dag, – men dette er er en påmindelse til mig selv og andre interesserede om at trods gråvejr kan være ganske smukt at gå til kysten – eller et sted med stor horisont – for at nyde lyset. Billedet er fra Tirsdag, hvor der var 10 dage til Solhverv – og dagens længde aftager ikke ret meget de kommende dage, så det er bare om at holde ud …

Det morsomme ved disse to billeder er, at det ene peger mod sydvest, det andet mod nordøst, modsat, og at der på nordøst-billedet alligevel ses en rødmen nede ved horisonten. Det er beslægtet med fænomenet “Venus-bæltet”.

Ingen billeder – kun de indre

Selv om jeg havde husket kameraet, havde der nok ikke været de overraskende motiver – jeg savnede kun kameraet på ét tidspunkt, nemlig da jeg så silhouetten af et stynet træ mod den lyse skyfri aftenhimmel, sådan ca. kl.16.

Har du et indre billede af sådan en vinteraften, hvor det milde lys lægger sig over land og by? Jeg kom i tanke om en vinteraften ved 18-tiden for 21 år siden – en aften med klar, vinter-dybblå himmel, en flyver sneglede sig frem mellem stjernerne. Var der nogen ombord, som jeg kendte? Selv en December-aften kan der være et charmerende tusmørke længe efter solen er gået ned.

Vi er tæt på solhverv! Prøv at se nedenfor hvor tæt – dagen bliver 20 minutter kortere om godt 2 uger, men det er jo ikke så galt.

Hvor går man, når man vil se lyset, himlen, havet, men vil undgå at blive helt forblæst af den kraftige blæst? 14 m/sec, siger yr.no og det oversættes via https://da.wikipedia.org/wiki/Beaufort-skalaen til stiv kuling.

På grund af stormen gik turen gennem småveje mellem sommerhuse

Når det blæser, hvor går man? Man går selvfølgelig et sted, hvor der er læ. Og det er morsomt at iagttage, hvor der er næsten vindstille og andre steder, hvor hvirvler finder vej gennem en vindtunnel. De nøgne grene er nok til at danne en beskyttende vind-bremse. Det blev til 2 km. Det føles som om de væsentligste kropsfunktioner – åndedræt, puls – er ved at komme tilbage til normal.

==================================================

Solnedgang 20 minutter i 4

Om to uger – næsten det samme, men om morgenen står solen op 20 min. senere

Solhverv

Januar – solopgang når man skal på arbejde

Se efter på http://www.suninfo.dk/

Hurra, hjemme igen

Det er som sagt mest for min egen skyld – for at markere dagene og glæde mig over de smukkeste ting.

Selv om jeg skal tilbage til hospitalet på tirsdag er jeg vanvittig glad for at være hjemme igen. Ikke kun for at få kørt opvasken og vaskemaskinen osv. men der er et eller andet ved stedet —

Blanding af lys og læ

Kan man mærke freden? Verdens stille gang og livet?

Billederne forklarer forhåbentlig bedre end ord?

Tilbageholdt efter lægekonsultation

Efter at være undersøgt af lægen blev det besluttet, at jeg skulle indlægges – blodmangel, infektionstal, lyde fra lungen, meget hoste.

Jeg var uforberedt, selv om jeg dog altid har lidt reservedele med – lidt extra tøj og den slags. Hjemme ventede en fyldt opvaskemaskine på at blive kørt, og tøj bliver heller ikke rent af sig selv.

Men hvis udsigten til at blive rask kan forbedres ved en hospitalsbehandling (antibiotika mv.) så er det jo nok det bedste alligevel.

Stadig Københavns højeste hus – en forunderlig men også let kedelig udsigt hvis man sigter efter trafikken

Hospitalsvindueskarm og solopgang

Så er det heller ikke værre

Da jeg kom hjem efter første behandling på Herlev Hospital, gik jeg en runde omkring huset. Det første indtryk var lammende trist. Så meget, der ikke er gjort.

Trist vinkel

Men, efter nogle minutter og efter at have rejst stolen op og taget et billede fra en anden vinkel, så var det jo ikke så slemt, det kan godt rettes op i en fart.

Men fra denne anden vinkel virkede det opmuntrende

Men det, der undrer mig mest, er at da jeg gik i gang med at ordne lidt på terrassen kunne se en forskel efter kun 20 minutters arbejde. Jeg var ikke klar over, at jeg havde været så svag at det hele havde fået lov at “sande til”. Den foreløbige medicinske behandling er mest lindring, men det giver også mere energi og glæde. (Jeg skelner, lidt kunstigt måske, mellem livsvilie, livslyst og livsglæde.)

Vest-terrassen er det bedste sted at hvile om aftenen

Den er da ikke så slem? Indkørselen set fra en magelig stol på vestterrassen

Den regn, der var faldet (ialt ca.30mm over 10 dage) har fået græsset til at grønnes

Et par dage efter kom havemanden mig til undsætning. Sjældent har jeg været så taknemmelig!