Posts Tagged ‘Lys’
Elan vital
Elan vital er mod og lyst til at leve. Men er det en reel størrelse? Kan den måles og sættes ind i et regneark?
Jeg kan huske pastor Erik Stub fortælle om at livet ikke er en mekanisk størrelse. Han havde været på hospitalet for at besøge en patient: Den ene dag havde hun sagt “jeg kommer hjem i næste uge”, den anden dag havde hun fået at vide, at hun var uhelbredeligt syg og kun havde få måneder tilbage.
Den tredie dag døde hun.
Wikipedia:
Élan vital (French pronunciation: [elɑ̃.vital]) is a term coined by French philosopher Henri Bergson in his 1907 book Creative Evolution, in which he addresses the question of self-organisation and spontaneous morphogenesis of things in an increasingly complex manner. Elan vital was translated in the English edition as “vital impetus”, but is usually translated by his detractors as “vital force”. It is a hypothetical explanation for evolution and development of organisms, which Bergson linked closely with consciousness – with the intuitive perception of experience and the flow of inner time.
En kold tur
Det var 3 grader og en kraftig brise ude ved kysten. Jeg havde vindfast frakke, halstørklæde og dobbelthue (og handsker) men alligevel var det en forfærdelig oplevelse …
Første torsdag hver måned
Kunstneren Peter Eichen har de næste to måneder udstilling i Sognelængen i Ramløse, og hans billeder og fortællingerne om dem er mere end et indlæg værd.
Lag på lag, den ene oplevelse på baggrund af geometri og kaos
Sognelængen, Ramløse, set fra Cykelparkeringen
Han begyndte som 15-årig at illustrere for Ornitologisk Forening (formentlig til blad-artikler) ligesom P.S.Krøyer blev “opdaget” af sin stedfader, der udgav den første større Danske Forskningsbog om fisk og vanddyr i Danmark, og som fik sønnen til at illustrere. I dag kunne man bruge fotos, skulle man tro, men en kunstner kan fremhæve og fremstille dyrs og fugles karakteristika på en måde, som er “lettere at læse” end et foto. Iøvrigt kan man på websider som “Fugle og Natur” finde en masse fotos, der både illustrerer vanskelighederne ved naturfoto og også viser vellykkede naturfoto.
Peter Eichen introducerede sine billeder med et lille foredrag, hvor han lagde vægt på teknikken, acryl, lag på lag, og tilføjelse af objekter fra den virkelige verden, og han besvarede også et spørgsmål om hvordan han havde malet lysstrålerne – noget som enhver beskuer må beundre, tænkte jeg; en tør pensel med en lille bitte smule pigment og masser af strøg, sagde han; dertil kunne man tilføje at han formentlig har brugt en art maske, så kanterne på lyset er helt skarpe.
Efter Ornitologerne blev han illustrator til bl.a. Svikmøllen, og begyndte også at male mere kunstnerisk. Hans fortælling om at “være i stald” hos et galleri, og hvordan det misbruges af galleristerne, var rystende.
Han var da også fra galleristen og var gået ud med billeder for sig selv – bl.a. her i Sognelængen! – men det morsomste var, da han fortalte om nogle billeder i de to bøger, han har skrevet om billedundervisning med udviklingshæmmede: En kunstner havde set dem og sagt, det er jo ren Jorn! – og så er det altså billeder lavet af udviklingshæmmede som led i en terapi, som Peter Eichen går ind for.
Udstilling i Sognelængen, Ramløse Kirke
Efter vernisage, fernisering af udstillingen (der ikke fysisk bliver ferniseret!) var der musik ved Pastor Porsager’s Jazzkapel.
Praktisk jævndøgn
Det hvide skimmelagtige rim efter nattefrosten ses på tagstenene, tågen eller disen lægger sig over vores lille “torv” så gadelygternes lys ser ud som glorier.
Når vintermørket slår til i December sørger jeg for at være ude så tidligt på eftermiddagen som muligt, d.v.s. helst lige over middag. Det har været anstrengende denne vinter, for jeg er træt efter kemo-behandlinger, men heldigvis har jeg været afsted nogle dage.
Men her i begyndelsen af Marts er det lyst i mindst ca. 10 timer, og naturen vågner mere og mere. Fuglesang om morgenen, måske mest solsortens irriterede piiip, når jeg åbner døren og fylde solsikkefrø i foderautomaten.
Himmelen på en skyfri dag er lys helt henad kl.1830; dagene er tiltaget 4 timer. Det er en art jævndøgn, når det er lyst fra 6 morgen til 6 aften.
En morgen efter nattefrost, det lysnede allerede v. halv-syv-tiden
Det er heldigvis ret stille, toget bag stien
Det undrer mig at jeg ikke fik anbragt disse billeder på websiden noget før.
En gammel harve – hvad kan den fortælle?
Forårslys, når solen står lavt og kaster lys ind mellem træerne
Hov! Hvad er det, der står her mellem træerne?
—oooOOOooo—
Pludselig opdager jeg, at der mellem stammerne står en gammel harve køre-rive, med hjul af jern, ikke særlig brede, den har krævet en stærk hest – hvad er det for én? Naboen er Strandbjerggård, men harven står i Skovens område. Der har ikke været dyrket noget her i mange år. Måske har der været en mark, hvor nu campingpladsen breder sig (det er en flad mark, det kan have været en god lille mark.)
Den er jo hel! Alle eger er der stadig! selv om den har stået ude og er begyndt at ruste
Udsnit af kort fra 1818 af jorderne nord for Veibye, ved Strandbjerggaard og vejen til Hesselbjerg og Raageleje)
Gad vide om man kan se sådan en på et landbrugsmuseum
Raskmeldt fra Herlev Hospital
Endnu en gang tilbagedaterede indlæg. Jeg har simpelthen været for sløj til at skrive og filosofere.
Sidste Torsdag, d.24 Januar (Januar Jul, som en kollega engang sagde, da vi holdt en forsinket jule-personale-sammenkomst) var jeg indkaldt til lægesamtale efter at have været til en PET/CT scanning 2 dage før, og jeg var selvfølgelig spændt på resultatet – og det var godt, ingen tegn på aktivitet i lymfenoderne.
Selv om det jo var en rigtig glædesdag, så orkede jeg ikke så meget de følgende to dage, for jeg har haft en hoste (en virus-influenza) som bevirkede alvorlig hoste. Det var som om jeg hostede lungerne op! Men efter at have hostet grundigt og energisk i et kvarter (eller somme tider flere kvarter med korte mellemrum) fik jeg klaret bronchierne og havde det så egentlig meget godt. Sygeplejersken anbefalede Mucolysin (eller Granon) og det tror jeg har hjulpet meget. Gin og lime er heller ikke tosset.
Bivirkningerne er stadig et problem.
Udsigten fra den lange fordelingsgang på Herlev Hospital – åh, man må sige én af de lange gange …
en.Wikipedia://
PET Positron-emission tomografi (PET) er en nukleærmedicin funktionel billedbehandlingsteknik, der bruges til at observere metabolske processer i kroppen som en hjælp til diagnosticering af sygdom. Maskinen registrerer gammastråler, der indirekte udsendes af et svagt radioaktivt stof, oftest fluor-18, som indføres i kroppen på et biologisk aktivt molekyle kaldet et radioaktivt sporstof.
Sporstoffet bliver i tilfælde af kræftundersøgelser bundet til sukkermolekyler, som de hyper-aktive kræftceller suger til sig, og på den måde kan man så se, om der er sygdoms-celler rundt om i kroppen. På den første scanning, jeg blev udsat for, kunne man se at både lever, nyrer, brystben og nogle flere steder var beboet af hyperaktive, vildtvoksende lymfocytter (blodlegemer, som har muteret og er blevet aggresive store encellede monstre.) Ved at fodre dem med cellegift har man fundet ud af at man kan kurere visse former for lymfe-kræft.
CT står for ComputerTomografi, og betyder at man samtidig kører en røntgenscanning og computeren danner ud fra den en 3D model af patientens krop (eller hvad det nu er man scanner)
Uden de muntre Gernes farver ville den være skræmmende, denne lange gang, ikke sandt?
Billederne er fra 2013 (hvad i alverden lavede jeg på Herlev dengang … nåja, det var jo scanning for et eller andet …)
Vintersol
Blå farver i himlens flere lag skyer –
Gennem disen skinnede det hvidkalkede fyr på Hesselø, 19 km. væk
Efter en mislykket tur til Herlev Hospital benyttede jeg det smukke lys til at gå en lille tur, 1.5 km, på Heatherhill, det lille fredede område ved Nordkysten, med lyng (heather) og vilde roser. Der var opsat afspærring på toppen af kystskrænten, så det var klart at man ikke måtte gå tæt på kanten.
Hvad der kan undre mig lidt er, at gæster trods advarsler går på skrænten. Men det er nok lidt ligesom at gå i et tivoli, det er sjovt at prøve noget, man ikke har adgang til i det daglige.
Der har også været skilte med at det er forbudt – nu er der kun tale om en advarsel (eller dødstrussel, måske?)
Her ser man hvor mange fodspor der er i den nederste del af skrænten
Måske ved de ikke, by-børnene (det er typisk dem, der går på skrænterne) at der ved højvande er sprøjt og bølger helt til roden af skrænten, som hurtigt bliver undermineret. Måske forstår de ikke, at skrænten engang var bevokset med planter men nu er eroderet af stormene ved højvande?
