En time om 2 kilometer

Vi har lige fået tø, men hele sidste uge var det frost og sne. Det var egentlig ikke glat, men når man er bevidst om at prisen for at komme til skade nu er høj, så er det dog en god strategi at undgå skader som kan give livsvarige mén, selv om der måske ikke er så mange år tilbage! (nervøs latter).

Lige nu ser jeg tilbage på en serie billeder fra onsdag og torsdag sidste uge: De dage med høj himmel og sne. Det undrer mig at jeg kom afsted, for jeg er træt og ligger helst i sengen og drømmer om bedre tider.

Når jeg så tænder TV og jeg ikke stiller ind på et program, så viser TV’et mine billeder fra Google Photos, indtil jeg vælger et program (Google Chrome er en micro-mobil-computer uden tastatur, som kan hente filer fra Internettet til TV’et og vise dem på skærmen) — De billeder vækker ofte glæde, enten det nu skyldes at alting ser pænere ud på en stor skærm eller det skyldes at jeg somme tider faktisk fanger nogle billedvinkler, der fortæller en historie.

Sidste uges billeder er dunkle trods at det var klar himmel, men ikke desto mindre fortæller de mig at det kan betale sig at stå op. SÅ altså.

Horisonten er set fra kirkebakken kun lidt højere end den astronomiske horisont; solen var gået ned, men den smule bakke der er ovre ved Holløse er nok til at skygge for solen. Turen den dag var på små 2 kilometer, og det tog mig en time, fordi jeg gik med meget små skridsikre skridt – men dejligt er det alligevel.

Dagen efter, på indkøb, kunne jeg pludselig huske hvor mange gange jeg fik bagklappen på min gamle bil i hovedet. Denne her bil holder heldigvis bagklappen oppe, når jeg stiller indkøbsposerne i bagagerummet!

Hjemme igen kunne jeg glæde mig over lyset. Mobil-kameraet er følsomt nok til at fryse de levende lys.

Advertisement

Tilbageblikke

Det var lumsk glat i dag, gråt, kombineret slud og isslag, lumsk fordi det var pletvis glat, så meget at hvis man tog et normalt skridt hvor man forventer noget gnidningsmodstand, så kunne foden glide. Jeg prøvede at gå som på ski, skubbe fødderne, det kunne man godt *nogle steder* og det er derfor det er så farligt for sådan nogle som os, der er gamle og læger langsomt, og iøvrigt kan have (og for mig vedkommende har) alskens eftervirkninger af livsreddende behandlinger.

Så satte jeg TV til Chromecast, ambience, kalder de det, med billeder fra mobilkameraet uploadet til Google Photos – de billeder giver mig en oplevelse af de smukke steder jeg har set. Jeg spurgte mig selv om jeg virkelig ser så mange smukke ting? (om sommeren, altså … haha)

Fotografering i snelandskab

Kameraets automatiske belysnings-måling og exponerings-sætning er koblet sammen med en billed-analyse. Hvis der er et ansigt med, så stort at kamera-analysen finder det, sættes belysningen efter det areal. Det betyder i nogle tilfælde at baggrunden bliver for lys, så skyernes forskellige nuancer forsvinder.

Hvis der er en sol og der dermed er modlys, vil exponeringen blive sat efter det lyseste område, selv om fx. en gruppe træer derved bliver til silhouetter, hvor man med øjets “automatik” ser flere farver fx. i nåletræerne på første billede; til gengæld får man himlens lysfønomener med i dramatisk flot gengivelse.

På det andet billede er der kommet et stykke blå himmel; solen er til højre for kameraets synsvinkel, så det bliver ikke kraftigt ned-exponeret.

Klar himmel, men kun lige her

Der var skyer i horisonten, hele vejen rundt. Men lige her, og hele natten, var der fuldmåne. Det så meget smukt ud men var kun fotograferbart om morgenen hvor solen er lige under horisonten og dagen gryer. Resten af Danmark var overskyet iflg. DR udsendelsen Vores Vejr.

Efterår, fredag aften, efter Solnedgang

Sikke noget, døgnrytmen totalt smadret. Men hellere afsted alligevel, selv om solen nåede at gå ned før jeg kom afsted.

Billederne: 1. Selfie på parkeringspladsen. 2.Udsigtsbænke Strandpromenaden Rågeleje, i gamle dage stedet hvor Københavnerne kom og badede. 3. Pludselig flammede himlen op igen – og havet var i flammer.

På de sidste billeder er det røde lys forsvundet – og kameraet får det til at se ud som dagslys, men det er det altså ikke.

På vej hjem fangede jeg det sidste lys fra “Den Blå Time”, udsigt fra Unnerup til Vejby …

Om aftenen er jeg meget klar i hovedet og kan læse, spille, skrive. Selv om jeg gerne ville nyde morgenerne er jeg ikke spor frisk om morgenen.

Så jeg må i stedet nyde at jeg kan (næsten) alt om aftenen.

Drosselvej offentlig parkering og have

Det var en filantrop, som donerede sin sommerhusgrund til offentligheden, en stor grund på toppen af skrænten ved Vejby Strand, en formue værd i dag. Dengang var der trappe og kommunen byggede et offentligt toilet, det er revet ned nu (men der er stadig kloakering).

Derfra gik turen østpå til Ternevej og en anden lille privat grundejersti med “solnedgangsbænk”.

Normaltid er vintertid og mørketid

Søndagen med sol ødslede jeg væk indendørs, men til sidst – lige inden nattemørket sænkede sig – gik jeg en lille runde i mit kvarter

Vintertid er som bekendt ikke officiel betegnelse for klokke-sætning hvor solen står højest på himlen ca. kl.12.

Klokke-sætning?! er jeg god til det med at lave nye ord?

En lille omvej

Jeg stoppede bare lidt for at se efter om der var fartkontrol i nærheden … men fornemmelsen af ikke at have travlt er langsomt ved at krybe ind i mig og det er ikke dårligt — klokken 21 og så lyst — jeg tror kameraet har blændet ned fordi solen er midt i billedet, det var ikke så mørkt

En sommermorgens solopgang over havet

En tur om natten eller tidlig morgen en dag midt på sommeren er noget særligt for mig, som ung var det først i en alder af 18 år at jeg ikke behøvede at sove om natten — haha, forstået på den måde at jeg ikke altid var hjemme. Men det er ikke en tid jeg ønsker tilbage.

Nu husker jeg imidlertid nogle morgener, hvor jeg og en skolekammerat cyklede hele København og omegn tynde – den ene på knallert, som kunne køre hurtigt, og jeg ved ikke hvad der var størst, oplevelsen af at hele København var stille, øde gader, ingen trafik, eller det at opleve solopgangen ude fra Strandvejen. Men det er den oplevelse, jeg har i tankerne, når jeg om sommeren kører en tur til Nordsjællands top, Gilleleje Havn, hvorfra der er fri udsigt til solopgang over havet.

Hov – det var 14.Juli jeg var på morgentur men jeg fik ikke postet billederne

Hvor mange historier, hvor meget arbejde, hvor mange tekniske ændringer – hvert af skibene har historier, spændende historier.

Foto-øvelse

Hvordan afbilder man bevægelse på et still-billede?

Hvordan giver man tilskueren søsyge-fornemmelser?

Jeg håber du synes billederne er lidt sjove.

Man kan undre sig over at man (jeg) gider fotografere så mange ting, men omvendt undrer jeg mig over at folk kan gå rundt uden at se noget.

På min sommer-solopgangstur forleden mødte jeg en ræv, som gik forsigtigt over gaden, men det var vist ikke en erfaren ræv, den var ikke bange for at blive set. Og lidt efter spankulerede en rå over gaden, formentlig for at finde blomstrende tulipaner i den næste have. Jeg nåede selvfølgelig ikke at tage billeder, for jeg sad bag rattet.

Solens gyldne stråler

Undskyld mig lidt selfie. Min fredag var lang og glad. Jeg har fundet en frisør, som ikke skalperede mig. Her ses lidt, – det kan godt sættes lidt pænere, men når man står udenfor ryger det lidt tilbage, men stadig føler jeg at denne selfie viser et ansigt og hår, som ligner mig lidt.

Det bedste er at nu er det lyst hele eftermiddagen. Billederne er fra lige før kl.18. Jeg fik sovet 1 time til eftermiddag og derefter fik jeg gravet et bed i 10 minutter … (effektivitet? haha )

Så bliver det ikke værre – 4 dage til solhverv

Den skal tørres og der skal presenning på, når man ikke bruger den, men det har jeg jo ikke fået gjort. Derfor ville jeg stille den i solskin, så den kunne tørre, når nu det var klart vejr.

Men jeg opdagede at solen står så lavt (også kl.13) at den ikke kunne nå gulvet af traileren, når bagklappen var lukket. Så den måtte jo hen og stå lidt på skrå med bagklappen slået ned.

Slår man op på suninfo dk, kan man se at solen kommer 10° over horisonten kl.12. I Trondheim var det 3° over horisonten, kun. Men lidt har også ret.