Posts Tagged ‘Lys’
Anemonetur, er der noget der hedder det?
Spørgsmålet kan kun besvares med venlighed. Mennesker laver sprog. Du har nu lavet en nydannelse, dog beskeden fordi den er en almindelig sammensætning af to substantiver for at få præciseret betydningen af det dominerende.
Det er klart at det vil blive opfattet som en tur, hvor man går — og måske, forhåbentlig ser anemoner. Ligesom en lerpotte er en potte af ler og en lyngpotte er en potte af lyng … æh med lyng 
Jeg håber alle mine tre (eller fire) læsere har det godt og at I nyder naturen. De lyse nætter begyndte i Lørdags!
Jeg selv har det meget godt, tak, men jeg har forstyrret døgnrytmen, og når jeg skal til pilates for at få gang i muskler og led, så har jeg det ikke så godt bagefter, – træt, øm – men til gengæld har jeg det så meget bedre et par dage efter.
Nogle af pilatesøvelserne med højre hofteled er formentlig med til at øge smerterne, jeg kan ikke finde ud af om der er et klart mønster.
Jeg har stadig ikke nøyagtig betydning af ordene
Beskrivelse:
(Sidst opdateret: Henrik Erichsen, 12.07.2022 kl. 13:02)
Liggende røntgen af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men
randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum
femoris på højre side. Der er ingen forandringer svarende til trochanter major på højre
side.
—
Men det forslag, som AagePK kom med for nogle måneder siden, er rigtig fint, den engelske betegnelse “labral tear” svarer til det, som røntgenlægen kalder “randudtrækning”. Jeg formoder at det er en underkategori af ledskader, “dancer’s hip”, opstået enten ved fald eller ved gentagne overstræk i erhvervsmæssig udnyttelse af kroppens bevægelser. ( )
Bliver denne lyse Maj-periode en tørkeperiode med efterfølgende oversvømmelser?
Det er et vandhul i baggrunden på andet anemonebillede, dækket af støv, så overfladen ligner gråt grus.
Synsindtryk fra denne uge
Min gamle Hibiscus, som jeg frygtede var død, stod hele forrige vinter i hjørnet af carporten, og da jeg kunne se at stænglerne ikke var helt døde, satte jeg den i køligt lys og vandede. Minsandten om den så ikke er begyndt at vokse igen, og den blomstrer så smukt.
Magnolia macrophylla, storbladet magnolia, er ved at åbne en knop. Sidste år kom den for tidligt og frosten ødelagde blomsterknopper.
James Grieve æbletræet – med en krykke, som ikke ses her, – er ved at åbne knopperne.
Græsset slog jeg i Tirsdag i stedet for at lave regnskab for Grundejerforeningen. Procrastination?
Om natten var der pludselig en stor larm, og anden gang jeg kiggede ud så jeg skinneslibe-maskinerne fra Nordsjællands Lokalbaner køre langsomt forbi i en regn af gnister. Tog, der passerer, larmer ikke ret meget nu. Skinnerne synger, men indendørs hører man næsten ikke noget, sundt for ørerne.
Der var grundejerforenings generalforsamling Onsdag aften (ikke foto). Torsdag skulle jeg til Helsinge for at blive smukkere hos frisør Maria, og gik en tur bagefter gennem de smukke villaveje og gennem kirkegården, hvor jeg så min bekendt, violinbyggerens kones nye gravsten.
Charlottes sydterrasse var fyldt med små blomster. Ingen indbrud – hun kom hjem i god behold dagen efter.
Om aftenen var jeg i god tid til Solnedgangs-Show.
Det sidste billede, efter solen er gået ned, var der lige akkurat strøm nok til – Min bror havde ringet undervejs og mobil var ikke fuldt opladet.
Be prepared.
Når der er liiidt håb forude
Dagen før, Søndag i sidste uge, var så dejlig, selv om den var iskold. Sol til sidst på eftermiddagen. Mandagen var grå og kedelig, men jeg kom alligevel afsted på en lillebitte motionstur langs med promenaden i Rågeleje.
Her var der hundredevis af Københavnere om sommeren. Som barn var jeg optaget af hvordan sommerlandet så ud om vinteren. Nu har jeg svaret 🙂
Hvis du kører med 130 km. i timen vil du være her om 50 år …
Brug pile-tasterne og scroll sidelæns fra solen ud mod Mercur, Venus, Jorden, og … hvis du orker, resten af planeterne. Der er dog lidt underholdning undervejs som fx. ved 131 mio km: Vi er nu halvvejs hjemme.
Og når man går fra Mars mod Jupiter: Sit back and relax. Jupiter is more than 3 times as far as we just traveled.
This is where we might at least see some asteroids to wake us up.
Too bad they’re all too small to appear on this map.
Hele ugen alene, åh åh åh åh
Hvad er bedst sku’ jeg mene … hvad er meningen med den sang?
Jeg har været hjemme det meste af den forløbne uge. Mit højre ben, ømme, stive og hårde muskler i ryg og lægge, mildnet ved pillebrug mindsker lysten til udflugter, og dog har jeg lavet mange ting. Men det slog mig at jeg virkelig kan nyde denne lille plet, hvor jeg bor, fordi lyset sådan en uge er så smukt, og vejret bød på rimfrost om morgenen, nordlys om natten og blinkende dugdråber henad formiddagen.
Her er lidt af herlighederne, i kronologisk rækkefølge fra nederste med uret:
Morgenlys før solopgang.
Solopgang, Sol på rimfrost.
Tidlig aften før Jazzcafé i Ramløse: To stjerner på den klare himmel: Venus kysser Jupiter.
Bilvask 6 minutter
Da jeg købte min nye gamle bil af en produktionschef i Kokkedal, dejligt sted, dejlig bil, må jeg indrømme at jeg undrede mig over at den ikke var særlig rusten – ingensteder, skærmkanter, vinduesstolper var fine. Sælger, som havde købt bilen til sin søn, som ikke havde brug for den længere, mente at man får mindre rust ved at vaske bil hver uge (især om vinteren) og det må vi så se om det hjælper.
Falck abonnement er en god idé for en 20 år gammel bil, og der er én gratis vask pr. måned.
Hver gang er der 6-7 minutter, hvor jeg går lidt rundt, og sidste uge var det så denneher aftenstemning, – Venus kan lige akkurat ses på første billede, og månen oplyser tynde skyer på det andet billede. – Selv om mobil billeder let bliver uldne, så har kamera-softwarens fanget lysets dynamik.
Om bilens tilstand: Der er faktisk en lille skade forrest på venstre vange, jeg må se hvad jeg kan gøre. Men jeg får jo ikke gjort noget.
Helsinge by night – en sen Januar dag
Malte sendte dette billede. Det er så flotte farver. Man kan se at ænderne er på vej henimod fotografen. Det er ikke altid man har brød med til ænderne, men de kommer alligevel hen for at se om der ikke skulle være noget.
En time om 2 kilometer
Vi har lige fået tø, men hele sidste uge var det frost og sne. Det var egentlig ikke glat, men når man er bevidst om at prisen for at komme til skade nu er høj, så er det dog en god strategi at undgå skader som kan give livsvarige mén, selv om der måske ikke er så mange år tilbage! (nervøs latter).
Lige nu ser jeg tilbage på en serie billeder fra onsdag og torsdag sidste uge: De dage med høj himmel og sne. Det undrer mig at jeg kom afsted, for jeg er træt og ligger helst i sengen og drømmer om bedre tider.
Når jeg så tænder TV og jeg ikke stiller ind på et program, så viser TV’et mine billeder fra Google Photos, indtil jeg vælger et program (Google Chrome er en micro-mobil-computer uden tastatur, som kan hente filer fra Internettet til TV’et og vise dem på skærmen) — De billeder vækker ofte glæde, enten det nu skyldes at alting ser pænere ud på en stor skærm eller det skyldes at jeg somme tider faktisk fanger nogle billedvinkler, der fortæller en historie.
Sidste uges billeder er dunkle trods at det var klar himmel, men ikke desto mindre fortæller de mig at det kan betale sig at stå op. SÅ altså.
Horisonten er set fra kirkebakken kun lidt højere end den astronomiske horisont; solen var gået ned, men den smule bakke der er ovre ved Holløse er nok til at skygge for solen. Turen den dag var på små 2 kilometer, og det tog mig en time, fordi jeg gik med meget små skridsikre skridt – men dejligt er det alligevel.
Dagen efter, på indkøb, kunne jeg pludselig huske hvor mange gange jeg fik bagklappen på min gamle bil i hovedet. Denne her bil holder heldigvis bagklappen oppe, når jeg stiller indkøbsposerne i bagagerummet!
Hjemme igen kunne jeg glæde mig over lyset. Mobil-kameraet er følsomt nok til at fryse de levende lys.
Skriv løs 