Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Same-sex lyder bedre end …

with 4 comments

Det er kun ganske få årtier siden at man så skævt til homoseksuelle, homofile, hvad man nu kalder same-sex par. Jeg ved ikke om man oversætter det til samme-køn eller bruger det Engelske udtryk som låneord. Jeg tror man foretrækker det fremfor homosexual pairs, som har konnotationer til (associationer til, lugter af …) gamle fordomme.

Ud fra den nylige historie med formand Pape fra det Konservative Folkeparti kan man få en fornemmelse af at det er problematisk – ikke fordi der er nogen i baglandet eller modstandere, som kritiserer Pape’s sexuelle preferencer, men ud fra stemmetallet ved Folketingsvalget 1.November må man konkludere, at Pape har mistet tillid pga. hans “private forhold”. Disse er kommet frem med så mange detailler at man må konstatere at han ikke var god til personbedømmelse på nærmeste hold.

Men partimedlemmerne støtter Pape.

Samme-køn eller same-sex? Hvad skal jeg skrive? Hvad vil blive hængende som sprogets foretrukne vendinger?

For at opsummere abstract af artiklen om ny-etiske problemer ved IVF:

  1. Aldersgrænser.
  2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
  3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
  4. Samme-køn par, der ønsker børn.
  5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
  6. Social ægge-frysning?
  7. Kommercialisering.
  8. Offentlig finansiering.
  9. Behandlings-prioritet.
  10. Religion.

———- oooOOOooo ———-

To kvinder, der ønsker børn, kan få det ved naturmetoden, hvis de ellers kan overvinde sig til at finde en mand, der er villig.

Lad os nu antage, at de finder ud af det på en eller anden måde og baby Alexander har så to mødre, eller hvad? Er det acceptabelt i børnerets-sammenhæng?

MOR! MOR!

To mænd kan ikke så let få et barn. Hvis to mænd får en kvinde til at føde et barn for sig, eller adopterer, så har vi en lignende situation. Af en eller anden grund tror jeg ikke på at det er lige så godt som en mor og en far, selv om mit intellekt stritter imod; det burde være lige så godt med to mødre som at have en far og en mor.

Men det har været meget almindeligt at mødrene var omsorgsfulde og fædrene enten en fjern figur eller en skaffer (breadwinner). På den baggrund kan sådan en som jeg kæmpe med at føle ligeberettigelse som forælder.

[Disse afsnit er rettet meget; forhåbentlig til det bedre.]

Der kan være nødsituationer, hvor det er nødvendigt at to kvinder (m/k) er forældre – tankerne her går ikke på hvad der er muligt, men hvad der er bedst for børnene.

Der er mænd og kvinder, som ikke passer deres børn ordentligt, omsorgssvigt; ud fra den observation er det indlysende, at man må bedømme børns behov for mor/far på en anden måde end dette med en mor kan amme og har fysisk kontakt med de meget små børn.

At føde gør ikke én til mor, var den polemisk fremsatte påstand i filmen “Shoplifters” (omtalt i forrige indlæg).

Written by Donald

Saturday, December 3, 2022 at 21:32 GMT+0000

Posted in Liv, Ord, Videnskab

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Same-sex” lyder som udgangsreplikken fra 90-Års Fødselsdagen:” By the way, same procedure than last year?” Altså: same-sex as last year? (Fred Frimpton siger “than”, ikke “as”, han er low-class, okay?)
    Børn hader at være anderledes. Og de elsker at bruge andre børn anderledeshed som mål for mobning. Derfor har så mange adopterede fra Korea eller Bolivia haft det så svært: de har jo ikke kunne gemme sig, eller har haft svært ved at kunne forsvare deres bio-forældres handlinger. Ved homo-ægteskaber bliver børn helt automatisk bønder i et spil, hvor de skal forsvare deres IVF-forældres levevis og handlemåde. De får stort set samme problemer som alle de andre børn, der gennem tiderne har måtte finde sig i at måtte stå på mål for deres forældres levevis, hvis denne er ude af trit med “normal-samfundets” værdier: arbejdsløse, alkoholikere, fængselsindsatte, adopterede, hippie-børn, venstrefløjsaktivister, højrefløjsaktivister…….. alt kan bruges, når børn skal sætte hinanden på plads i et selvskabt hierarki.
    Børn kan være grusomme i kampen for overlevelse og opmærksomhed.

    AagePK

    Tuesday, December 6, 2022 at 8:13 GMT+0000

    • Ja hvad skal vi dog gøre ved det? For det kan jo ikke være børns mobning, som skal bestemme over hvordan vi får børn? Selv hvis vi forestillede os at alle børn var lavet på den gammeldags måde og havde pæne forældre, som arbejdede fra 8-16 og støvsugede, lavede mad og var exemplariske klubmedlemmer, så ville der være mobning (og situationen er jo helt urealistisk — selv hvis vi alle var ens uniformerede, så ville der alligevel være tilfældigheder, som kunne udløse grådighed og had og mobning.)

      Donald

      Tuesday, December 6, 2022 at 18:19 GMT+0000

      • Vi skal ganske enkelt få løftet snuden op fra vore møvbail-skærme og tage os en hel del mere kærligt af vore børn, end vi har gjort de sidste mange år. Stille rimelige krav meget tidligere, og pirre deres iboende nysgerrighed, så de får den indre tilfredsstillelse af at være anerkendt for deres fornuftige handlinger udfra deres niveau, sådan som vi fik det ved inspiration af vore bedste lærere og spejderførere, forældre og bedsteforældre.
        Vi kunne jo starte med at genindføre klassens time, hvor alt kan vendes, med klassens time-kage, så man diskuterer ting og sager med en god smag i munden. 🙂

        AagePK

        Tuesday, December 6, 2022 at 22:05 GMT+0000

        • Ja – børn af same-sex par kan selvfølgelig have det lige så godt som andre børn. Gid man kunne få alle forældre til at tage sig mere kærligt af deres børn.

          Donald

          Wednesday, December 7, 2022 at 16:24 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: