Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘family

Om at samle venner og familie et par gange om året

Det er uden sammenligning den største opgave i mit lille hus at samle familien et par gange om året, gerne forår, sommer, efterår og jul/vinter. Det er også en anledning til at rydde op og få tingene til at se lidt pænere ud. Denne gang nåede jeg ikke så meget, som jeg gerne ville, måske kan jeg finde noget og nogen at skyde skylden på … Nej, den korte historie er, at det er lykkedes at holde “klaverfingrene” og den musikalske hukommelse igang, og det anser jeg for vigtigere end at der stod 4 pakker med lange stænger og en vacuumpakket madras i gæsteværelset, der nu fungerede som pulterrum.

Forklaringer med tilbageblik over det forgangne år: Der opstod huller i min seng sidste vinter, og da det begyndte at give dårlig søvn besluttede jeg selvfølgelig at købe en ny seng, og undrede mig over at jeg havde råd til det. I min barndom var tingene anderledes, når det drejede sig om nyanskaffelser, og det må jeg virkelig fortælle om en anden gang, men jeg ved ikke hvordan jeg skal samle de vigtigste nøgle-punkter i dén historie om at nøjes med, hvad man har (make do with what one has).

Men inden sengestumperne ankom fra IKEA’s postordre-afdeling havde jeg fået en overmadras af min søn, som egentlig bare skulle kasseres. Med den ovenpå den hullede madras kunne man sove godt igen. Men selvfølgelig skulle den nye seng samles på et tidspunkt! Jeg undrer mig stadig over at jeg ikke orkede at gå igang, men samtidig kommer jeg i tanke om alle de andre gode ting, jeg har gjort gennem året, især det, at jeg har spillet mere og mere og har lært en ny Bach-ting i hurtigt tempo, samt spillet mange nye ting.

Musik tager tid, mindst 1½ times øvning hver dag, ud af ca. 4 timer, der kan bruges til bevægelses-aktiviteter.

Hvorfor kun 4 timer? pga. langsom restitution fordi der er mange smerter og ømhed i bevægesystemet. Den gode “nyhed” er at efter 10 timers søvn, så er der dage, hvor bevæge-apparatet føles rart og lysten tli at gå i gang er stor — dage, hvor jeg kan gå 4 km. uden problemer, og andre dage, hvor jeg med et lille hvil undervejs kan gå 6 km (det var ikke så ofte i år).

Den langsommere omsætning i kroppen skyldes formentlig at blodcirkulationen er svækket, – det mener lægerne, og det virker som den mest plausible forklaring. Men der kunne også være et problem i svagere nyrefunktion. Da der under alle omstændigheder er et behov for motion, fx et par timers spadseretur; et behov for 8-10 timers søvn, husholdning mv. så er det vist klart at klaverspil sjældent kommer ud over 2 timer. Det er også en “sedentiary” ting, dvs en siddende ting, og man kan som bekendt sidde sig ihjel.

Dette indlæg endte med at se helt anderledes ud end jeg havde forestillet mig.

Det samme gælder gæstebuddet igår! Men – jeg stoler på at bemærkningerne fra mine gæster om at det var god mad og den livlige snak faktisk betyder at det var OK.

Written by Donald

Tuesday, December 28, 2021 at 12:15 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with ,

Christmas Eve

Written by Donald

Saturday, December 25, 2021 at 13:09 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

For at få alle med

Det er vigtigt at markere en mærkedag.

Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet invitere flere, men det ville blive mere end jeg kan klare. Så kunne man selvfølgelig holde en mærkedag i Helsinge Kulturcafé – og det gør jeg næste gang. Men – OK for denne gang – det var hyggeligt, og især er jeg glad for at Malte pianisten og undertegnede fik sat skik på tonerne og spillede sammen for mindst én af gæsterne! Og – ikke mindst, for os selv.

En af mine kongstanker (nej ikke tvangstanker!) er at intet skal være så fint at man bliver ked af at det går i stykker, – altså, når der er tale om gæstebud. Mon det skyldes at jeg på den ene side husker mit barnsomshjem som meget smukt men også som noget der kunne gå i stykker og skabe ulykke?

Hvis man markerer sin fødselsdag, så bliver man ikke så hurtigt gammel, vel? :mrgreen:

Written by Donald

Sunday, August 29, 2021 at 23:50 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Fotografering af regnvejr?

Grillen havde jeg heldigvis stillet under halvtag, så den ikke var pjaskvåd efter det gode regnvejr søndag eftermiddag.

Men det blev (som så ofte i Danmark) den fineste aften jeg kan mindes nogensinde – lunt uden at være lummert, frisk, renset luft, en let brise, men ikke mere end at man kunne spille kort bagefter!

Grillen blev tændt med de billigste Rema grillkul, tændblokke og tændvædske og passede sig selv. Efter en timestid var der gode gløder – og morgenen efter var det hele aske. Imidlertid oser denne optænding ret meget.

Jeg pudsede en mørbrad og lavede fine mørbradbøffer, som jeg marinerede i rødvin, olivenolie, vinaigrette, krydderier: oregano, dild, citronpeber, lidt lidt chili, peber, salt –

Men det var den friske salat og de nye kartofler, som blev spist, mærkeligt nok var der mørbradbøffer tilbage til mig til i morgen.

Jeg experimenterer lidt med at lave grill-gløder afklip af Thuja, tørrede grene i små stykker, de er meget harpiksholdige, men de er ikke så nemme at få ild i.

Hele seancen går ud på at samle den lille familie, Far, Mor og sønnike, som er granvoksen og gider hygge sig med sine forældre. Jeg fik dog ikke optaget en lille øve-session, som vi foretog inden sønnen vandt stort i Canasta, – udendørs-Canasta!

Stort.

Written by Donald

Sunday, July 4, 2021 at 23:26 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with

En mærkedag –

People

Søndag eftermiddag fejrede vi Maltes fødselsdag –

Så gik der et år igen. For fødselaren er det tid at gøre op, hvad var det bedste? At være frivillig i “Det Grønne Hus”, at være med til at skaffe midler til sportsforeninger, musikforeninger, kor, handicapforening, frivilliges arbejde i lokalsamfundet.

Der er folk, der ikke kan lide at blive fotograferet.

Det påvirker fotografer, som kender følelsen.
Der er fotografer, som heller ikke ønsker at blive fotograferet.

Det kan virke påtrængende at fotografere.

Ikke alle fotografer kan holde ud at være påtrængende.

Det kan ødelægge stemningen, hvis man render rundt og stikker et kamera frem.

Men alligevel fik jeg (lydløst men ikke usynligt) taget et par billeder, da min søn holdt fødselsdag og den lille familie incl. en kusine og grandniecer var sammen.

Hun har fået noget i øjet. Hun græder ikke over den rørende tale, som min dejlige søn ikke holdt. Skål og velkommen! Det er hvad der blev sagt.

Det er lige før jeg ikke bør poste dette billede og disse tanker, men — sandheden skal frem: Det er selvfølgelig en stor ting, en glad dag, en lejlighed til at hilse på folk man ellers ikke ser, og til at se på livet og tingene i et lidt større perspektiv, og dertil en dejlig middag på en af årets mest vidunderlige sommerdage.

Written by Donald

Wednesday, June 2, 2021 at 19:47 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Juleaften uden briller

Pludselig så jeg et glimt i min brors øje, og kom i tanke om at han var opereret for grå stær.

Som en sidegevinst kan man nu ændre nærsynethed, når man opererer for grå stær, idet linsen, man indsætter i stedet for den, der bliver grå, kan have en anden form/lysbrydning, “brillestyrke”.

Lægerne havde derfor samtidig set nærmere på hvad de kunne gøre for afhjælpe hans nærsynethed, som indtil for et halvt år siden var meget generende, ca. -8 dioptrier (d.v.s. “tykke glas”, men han købte nu altid pæne briller og det så da ret godt ud.)

Men nu kan man altså afhjælpe det – de havde valgt at skifte linsen med en mellem-afstands linse, så han nu kan klare sig i en dagligstue-konversation uden briller.

Written by Donald

Saturday, December 26, 2020 at 11:59 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with , ,

Genvordigheder

Det var sådan set nemt nok at returnere skoene, men GLS pakke-stationen er jo også købmand, så måske jeg skulle købe ind her? Og det var jo et godt tilbud, kalveculotte for 117 kr, — men jeg kom til at betale 177 (fejl i stregkoderne) så tilbage igen, 60 kr. retur. Det er næsten til grin, men alligevel, lidt har også ret.

Nu skulle jeg så købe resten i Rema, og det gik også fint — flotte roser til 10 kr, kunderne tror jo de ikke er noget værd, men det er de, de er bare ikke salgbare lige nu, hvor folk køber hyacinter og juletulipaner — jeg skulle “lige” svare en SMS og så køre hjem.

Men bilen ville ikke starte! og triptælleren gik i nul, det betyder at startmotoren gav et stød gennem hele systemet og at der ikke var strøm nok.

Jeg ringede til min søn, han har en “smart-booster”, og han kom strax, det kære menneske, og fik bilen igang. Så kunne jeg køre hjem og ringe til ham og sige at nu var alt OK. Tænk hvis jeg skulle have slæbt alle de varer hjem i hånden!

Bilen kan stå hjemme til Mandag, så kan jeg enten selv købe et nyt batteri eller Falck kan køre den til værkstedet, så FZ-Auto kan måle på den.

Men iøvrigt, hjemme ville den gerne starte uden problemer. Nu er klokken 23.15, skal jeg gå ud og køre en tur, hvis den vil starte?

Written by Donald

Friday, December 18, 2020 at 22:16 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Første Søndag i Advent for en …

Jeg tøver, jeg vil ikke skrive at jeg er julehader, det er for negativt. Når jeg bliver gået på klingen forklarer jeg at jeg synes hver dag skal være jul, hver dag skal man sende hinanden kærlige tanker, vise omsorg for andres behov, købe de ting, som børnene har brug for.

Derefter går det op for mig at der er mindst to gange, hvor julen virkede skræmmende fordummende på mig, én oplevelse som barn og én som voksen:

Barnet, som får legetøjet og opdager at det er dødssygt, – med mindre det er legetøj som man kan bygge med.

Den voksne, som spiser for meget – eller den voksne, som får en masse gaver som man ikke har brug for.

Til det positive hører den oplevelse af familiens glæde ved at se et smukt juletræ, en tur på første juledag, og et møde med sjældent sete familiemedlemmer i juledagene. Nu er det jo kun mig selv jeg kan skrive om med autoritet, men jeg kan da forsøge at sætte mig ind i hvordan de små i familien glæder sig til jul … Hov! alligevel ikke så godt, for så opstår tanken, bliver der nu her igen lagt grunden til voksne med erindring om skuffelser. Donald Zochert har skrevet en bog om hvordan forfatteren til “Det Lille Hus På Prærien” og alle de andre “Little House” bøger, Laura Ingalls Wilder, oplevede jul som barn. I sin bog om huset på Prærien hører man hvordan man kunne fare vild, når det var snestorm, blot ved at bevæge sig fra hus til stald, over en gårdsplads, og man hører om en far, der ikke var hjemme i høst-sæsonen, men som endelig kom, medbringene en pose bolsjer. Det bliver i hendes erindring til en smuk ting, hvor Zochert gør opmærksom på at faderen var alkoholiker og havde drukket alle pengene op, og ikke havde noget med til at bidrage til husholdningen. Den slags giver ar på sjælen uanset hvordan man vender og drejer det. Men Laura vender det alligevel, hun har evnen til at fortælle at det var en lykkelig begivenhed at han overhovedet kom hjem, faderen, som spillede violin en gang imellem, en venlig sjæl, selv om han altså også havde sine dæmoner.

Ja, kan se paralleller – Laura rammer noget, som næsen alle mennesker har oplevet.

Sneen begyndte at falde, da jeg kom afsted denne første Søndag i Advent.

Drej kun universet helt omkring
Vend kun op og ned på alle ting
Jorden med, thi den er falsk og hul
Rør kun ikke ved min gamle jul.
(Peter Faber, 1848).
(Man havde på det tidspunkt opdaget at jordkloden havde en kerne.)

https://en.wikipedia.org/wiki/Seismology#Seismology_and_society

The Lisbon earthquake of 1755, coinciding with the general flowering of science in Europe, set in motion intensified scientific attempts to understand the behaviour and causation of earthquakes. The earliest responses include work by John Bevis (1757) and John Michell (1761). Michell determined that earthquakes originate within the Earth and were waves of movement caused by “shifting masses of rock miles below the surface”

From 1857, Robert Mallet laid the foundation of instrumental seismology and carried out seismological experiments using explosives. He is also responsible for coining the word “seismology”

Written by Donald

Sunday, November 29, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok, Foto, Jordens Historie

Tagged with

Familiealbum

Det er uden tilladelse, men jeg tager chancen. Vi fejrede min brors 76 år i Havehuset i Slotsparken v Frederiksborg Slot.

Written by Donald

Sunday, May 24, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Kun én person som jeg kan genkende

Jeg gennemgik de allerede scannede og affotograferede familie billeder og faldt over dette. Billedets titel afslører, at jeg kan genkende min mor som ung voksen, derfor må det være taget efter at hun kom tilbage til Tehran efter at have været teenager i Paris.

Da jeg ikke kan huske, hvorfra jeg har billedet, satser jeg på at lægge det på FBook og spørge min kusiner og grandkusiner, om de kan hjælpe med at opklare.

(De andre billeder har jeg fået navne på fra kusiner og grand-kusiner).

Jeg har endnu ikke fået set igennem, om der skulle være en mappe med nogle af de billeder, som fortæller lidt om min mormor som ung kvindesagsforkæmper og amatørskuespiller.

Old family picture

From upper left: Zaven’s mom and dad, my grandpa, some woman, a high man, my mom; next row: unknown, unknown, Grandma Catherine or? boy and woman with baby, aunt Sateniq?
Front row: Boy with bicycle, girl, girl with doll, uninterested small boy, baby on lap of man, another boy

Written by Donald

Friday, September 27, 2019 at 20:49 GMT+0000

Posted in Foto, Liv

Tagged with ,

Min moster som meget ung

Family with Marie very young probably 1939

Fra øverst til venstre: Et fremmed barn i baggrunden, en gæst eller hjælper med tørklæde, en grand-onkel som dreng, hans far, hans mor, som gav mig en musikalsk ordbog, min mormor; forrest fra venstre: Yngste morbror, ældste morbror, mosters kæreste (senere mand) og moster Marie

Billedet kan være fra ca. 1939

Marie var dygtig til at sy kjoler, min mor fortalte, at hun ikke kunne forstå hvordan hendes lillesøster gjorde, om formiddagen købte hun stof og om aftenen kunne hun gå ud i den nye kjole. Det må være hendes egen kreation på billedet. (Rørende, og flot, ikke?)

Min moster Marie har betydet opmuntring for mig i en grad, som næppe kan overdrives. Vores liv var forskellige og langt fra hinanden, men jeg havde en fornemmelse af at hun “så mig” og holdt af mig. Det kom til udtryk bl.a. ved at hun gav mig noder til Bach’s partiter for klaver på min 19 års fødselsdag, – den eneste gang jeg var i Tehran for at besøge familien. (Jeg kan se på forretningens påtegning at det var dyre noder dengang.)

Andre i familien var mere uforstående for min trang til at spille klassisk musik – unge mennesker skal spille moderne musik tror jeg min onkel sagde, ligesom jeg husker en grand-onkel, som sagde til min niece at det altså er syge unge mennesker, som lytter på requiem’er (og dog er Mozart’s Requiem et hit – måske fordi man er ligeglad med texten.) – Og en arbejdsgiver i Ungdomsskolen sagde med foragt: “Når de fine skal more sig går de i Nyhavn”.

Hvis jeg tæller på pinlighedsskalaen hvilken af mine oplevelser var værst kommer mit spørgsmål til min moster fint ind på top 10; ved min fars begravelse spurgte jeg om han havde flirtet med hende (min fætter sad ved siden af og hørte på) og hun smilede bare og sagde nej, nej. Selvfølgelig. Ikke.

Hendes moster, min bedstemors søster, Sateniq, (på billedet med et stort smil i en prikket kjole) gav mig samme år en gave en musik-ordbog, som har været nyttig ved mange lejligheder. Hun viste den samme accept af hvad unge mennesker kan og vil.

Jeg ville ønske, at jeg havde bevaret den følelse af accept og tillid i de ungdomsår, der fulgte.

Written by Donald

Tuesday, September 24, 2019 at 10:56 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Senere samme dag, udflugt med begge fødder i sko

Fødselsdagsbord

Jeg kan ikke bedømme om det gør foden værre eller bedre, men da den var faldet meget til ro siden Lørdag, tog jeg sko på og fejrede min brors fødselsdag.

Voksne kun adgang i følge med børn – det er ikke en joke – her er mine ledsagere (nogle af dem)

Written by Donald

Tuesday, May 16, 2017 at 22:19 GMT+0000

Posted in Park

Tagged with ,