En travl lørdag – Landligger invasion

Det var smukt vejr i Kristi Himmelfartsferien, temperaturerne kom op og man kunne sidde ude både middag, eftermiddag og aften. Når det er så godt vejr, så kommer alle landliggerne til Nordkysten, der går fra at være beboet af 5-6000 mennesker til 70,000 – altså hele strækningen fra Tisvildeleje til Gilleleje og måske også videre til Dronningmølle – og måske helt til Hornbæk (jeg er ikke sikker på om tallet 70,000 omfatter hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør.)

Den forrige Rema Franchise indehaver i Vejby kunne ikke rigtig lide at der var så få om vinteren og at man skulle indtjene de store beløb i sommerperioden, men den nuværende indehaver satser stort og jeg skal love for at det lykkes. Der er tomme hylder efter sådan en week-end.

De planter, som sælges, er vistnok almindelige varer. Farmer skrev engang efter et besøg i en af de store forretninger at det, der handles, er uforskammet dumme ting, som man meget let kan lave selv. – Men sådan er det altså.

Derfor er jeg så glad for at jeg har fået det meste i min have gratis. Undtagelser er Erantis, Dronningebusk, Sargents Apple, James Grieve, Ingrid Marie, Snebollebusk og et par ting mere.

Syrenerne dufter og vokser på livet løs, det er ikke vilde syrener, som jo er uden duft. Mens jeg arbejdede med at lave en fiske-frikadelle menu til min lille familie kunne jeg åbne døren og dufte de dejlige luftstrømme fra haven. Med tilsat togstøj … skinnerne synger så underligt, nærmest sådan som jeg forestiller mig at smukke kvindelige Sirener lokkede Odysseus på afveje.

Kristi Himmelfartsdag er truet af regeringen, fordi man har opdaget, at folk ikke stiger til himmels.

Advertisement

Lille tur med mange billeder + sygehistorie

Heldigvis har han det bedre – men det var en kilde til bekymring, naturligvis, at han pludselig så så dårlig ud.

Heldigvis havde han lovet en kollega fra Det Grønne Hus at passe hund, og da han ikke kom, fandt hun ud af at han var syg – meget syg, – og ringede til Charlotte (hans mor). Jeg er meget ked af at jeg troede at han bare var søvnig og småsløj; jeg havde bare tænkt mig at tage derover Søndag middag for at se hvordan det gik – men da havde Charlotte allerede fået fat i medicin og øjenskylle-vand.

Smerterne i brystet er væk nu, og den almene tilstand er bedre (også dagene efter, indlægget her er tilbage dateret), men Charlotte er bange for at det var Corona / Covid19, så derfor synes hun jeg skal holde mig i sikker afstand. Er det nu klogt, jeg ved det ikke.

At være familie eller ikke være

Traileren her viser essensen af filmen og kan bedst forstås, hvis man har set hele filmen:

En far og hans søn går på indkøb, manden lægger ting i indkøbskurven, og drengen læser mandens håndtegn, stiller rygsækken og lader i et ubevogtet øjeblik nogle ting glide ned i rygsækken. På vejen hjem køber de (med rigtige penge) nogle kroketter. De opdager en lille pige udenfor en lejlighed. Hun sidder og småsnakker med sig selv, og fryser. Hvor er mor? Pigen ryster på hovedet. De tager hende med – faderen bærer hende, og de køber (med rigtige penge) nogle krokletter som de tager med hjem og spiser i et lille hjem, der er så lille at man kan mærke trykket. Men de hygger sig.

De opdager at den lille pige har blå mærker, er meget tynd, har brandsår — og hun vil (naturligvis) ikke hjem, filmens sprog er ligeud ad landevejen her.

Per Juul Carlsen skrev:

Når alt på en eller anden måde bare bliver for meget, forestiller jeg mig, at jeg flytter ind hos familien Shibata.

Så sidder jeg på gulvet og spiser kroketter, mens familiens gamle matriark, Hatsue, troner i den anden ende af bordet med sin stille, knirkende stemme.

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/ny-film-giver-anmelder-lyst-til-flytte-ind-hos-en-smaakriminel-familie

Den lille pige bliver ikke efterlyst, så familien beholder hende. Og desuden vil hun jo ikke hjem.

Den mest rørende scene er hvor den erfarne skuespiller, som spiller mandens “kone” eller kæreste holder den lille pige og fortæller hende, at rigtig kærlighed er, når man er bekymret over at børnene ikke kommer hjem, kærlighed er ikke at slå, selv om man siger at man gør det af kærlighed. Og så holder hun hende tæt til kroppen, omfavner hende, og de to sidder i uendelig mange sekunder og lever i nuet.

Men selvfølgelig kan det ikke blive ved. Der er for meget (2 timer) til at fortælle det hele, men til slut gik det op for os, at de to forældre ikke havde børn, at bedstemoderen måske havde kidnappet den ene søster fra en fjern slægtning og påstod at “datteren” boede i Australien, hun fik penge af den fjerne slægtning måske fordi hun afpressede dem, måske fordi de pæne mennesker ikke ville vide af at deres datter levede af at være “model” i et fetish hus, som man har dem i Tokyo.

Så man forstår at det er en variant af “Oliver Twist”, forældreløse børn bliver opdraget til at være tyve.

I de sidste scener besøger “far og søn” moderen i fængsel, og hun fortæller sønnen hvor de fandt ham, og måske kan han så finde sine rigtige forældre. Drengen kører til børnehjemmet i en bybus efter at have sagt farvel til den mand, som han ikke kan lide at kalde far, – men sidder nu i bussen, ser pludselig tilbage gennem ruden og mumler “far”.

Den engelske trailer (official UK trailer) giver på bedste vis overblik over filmens nøglepunkter. Egentlig mærkeligt at jeg tænker “så behøver man ikke at se hele filmen”.

Filmaften med observante medborgere

Præsten inviterer til filmaften i Sognegården, en bygning fra 2011, som er indrettet som medborgerhus med to mødelokaler, kontor, køkken og toilet. Det skal bruges.

Det var måske før Corona’en at jeg første gang tog derhen en fredag aften kl.19 og så en film, Moonrise Kingdom, om to forsømte børn som løber hjemmefra og slår lejr ved kysten i en lille bugt, hvor der er læ og solskin. De er lidt børneforelskede, drengen og pigen, og kan forstå hinanden, for den ene var akavet og den anden nørdet. Den lokale politibetjent (Bruce Willis) finder dem, og kan se at de har brug for et andet liv, så den ene får lov at bo hos ham. Han hjælper dem med at få en bedre tilværelse.

Filmen er skrevet og instrueret af Wes Anderson og Roman Coppola.

https://en.wikipedia.org/wiki/Moonrise_Kingdom

Den rørte mig så meget, så jeg købte den på DVD og forærede den til min søn, der forærede den tilbage til mig. Og så så jeg den igen, og heldigvis var der stadig magi i de øjeblikke, hvor de to børn lever i telt i naturen fjernt fra de voksnes verden.

Og der kom flere film om kærlighed af en anden slags end den, man får børn af, her er hvad jeg kan huske:

Wes Anderson: The Grand Budapest Hotel,

Lasse Hallström: The Hundred-Foot Journey,

Hans Alfredson: Den Enfoldige Morder.

— Men så tænkte jeg at den film i går, “Shoplifters” af Hirokazu Kore-eda (udtales vistnok Kori-eda) måtte være noget moraliserende præk om hvordan småkriminelle ender med at have et ulykkeligt, usselt liv. Indtil filmen viste, hvordan en lille forsømt pige kommer ind hos den “shoplifter” (butikstyv) som bor i sin mors hus sammen med børn og slægtninge (tror man).

Traileren her viser essensen af filmen og kan bedst forstås, hvis man har set hele filmen:

Tea with The Mad Gardener

Hvor ville jeg være glad hvis jeg kunne samle venner og familie 12 gange om året. Men OK – lidt har også ret.

Der sker noget godt ved at gøre den slags – andre fortæller det samme, man har det godt med at have gjort noget særligt. Dagene efter kan jeg stadig føle glæden.

Hvis jeg skal være kritisk, sarkastisk, ond, kan jeg finde på at spørge mig selv om den slags bare er det et kig ud fra hamsterhjulet?

Noget samlet gruppebillede, det får jeg nok aldrig (med mindre jeg klipper stumperne sammen).

Om billederne: Det første er selvfølgelig FOR-arbejdet; min støvsuger er gået i stykker, jeg har lånt en anden og besluttede at ordne så meget som muligt. Resten af billederne er fra den varme eftermiddag udenfor, – vi kunne sidde ude hele eftermiddagen, sådan har det været alle de gange jeg har fejret ikke-fødselsdag. Jeg ville have taget billede af hele forløbet, men det fik jeg ikke gjort. Til gengæld var kalveculotterne perfekt stegt, og jeg kunne godt lide haricots verts, kartofler, sauce, salat. Og kaffe (der var kommentarer til den: Den var god, og jeg skulle måske ikke have afsløret at det var Rema-Kaffe, som var på introduktionstilbud til 20 kr. for 500g.

I invitationen havde jeg skrevet at jeg håbede på musikalske indslag og at jeg gerne selv ville spille. Men det var (som sædvanligt) kun Malte og jeg selv, der spillede. Det gør mig usigeligt glad at jeg kan spille lidt og lytte – tilpasse, forme musikken sammen med Malte, som spillede fløjte. Det var så godt at jeg er ked af at vi ikke satte en mobil til at optage det råt – så kunne man have klippet ud bagefter.

Om at samle venner og familie et par gange om året

Det er uden sammenligning den største opgave i mit lille hus at samle familien et par gange om året, gerne forår, sommer, efterår og jul/vinter. Det er også en anledning til at rydde op og få tingene til at se lidt pænere ud. Denne gang nåede jeg ikke så meget, som jeg gerne ville, måske kan jeg finde noget og nogen at skyde skylden på … Nej, den korte historie er, at det er lykkedes at holde “klaverfingrene” og den musikalske hukommelse igang, og det anser jeg for vigtigere end at der stod 4 pakker med lange stænger og en vacuumpakket madras i gæsteværelset, der nu fungerede som pulterrum.

Den vanskeligste samling, 2 timer for 2 skruer

Jeg nænner ikke at smide tøj ud – men det skal gøres; – sommertøjet må stakkes væk

Aftenen før, potterne er ordnet

Så blev bordet ryddet

Morgen før gæsterne kommer – rimfrost

Mørbrad skal pudses

Stadig on – time, kartofler skrællede, sovseafkog igang

Værsågod, der er er serveret — er jeg virkelig så tyk

Snakken går heldigvis

Der blev talt om sociale forhold, kunst og musik

Forklaringer med tilbageblik over det forgangne år: Der opstod huller i min seng sidste vinter, og da det begyndte at give dårlig søvn besluttede jeg selvfølgelig at købe en ny seng, og undrede mig over at jeg havde råd til det. I min barndom var tingene anderledes, når det drejede sig om nyanskaffelser, og det må jeg virkelig fortælle om en anden gang, men jeg ved ikke hvordan jeg skal samle de vigtigste nøgle-punkter i dén historie om at nøjes med, hvad man har (make do with what one has).

Men inden sengestumperne ankom fra IKEA’s postordre-afdeling havde jeg fået en overmadras af min søn, som egentlig bare skulle kasseres. Med den ovenpå den hullede madras kunne man sove godt igen. Men selvfølgelig skulle den nye seng samles på et tidspunkt! Jeg undrer mig stadig over at jeg ikke orkede at gå igang, men samtidig kommer jeg i tanke om alle de andre gode ting, jeg har gjort gennem året, især det, at jeg har spillet mere og mere og har lært en ny Bach-ting i hurtigt tempo, samt spillet mange nye ting.

Musik tager tid, mindst 1½ times øvning hver dag, ud af ca. 4 timer, der kan bruges til bevægelses-aktiviteter.

Hvorfor kun 4 timer? pga. langsom restitution fordi der er mange smerter og ømhed i bevægesystemet. Den gode “nyhed” er at efter 10 timers søvn, så er der dage, hvor bevæge-apparatet føles rart og lysten tli at gå i gang er stor — dage, hvor jeg kan gå 4 km. uden problemer, og andre dage, hvor jeg med et lille hvil undervejs kan gå 6 km (det var ikke så ofte i år).

Den langsommere omsætning i kroppen skyldes formentlig at blodcirkulationen er svækket, – det mener lægerne, og det virker som den mest plausible forklaring. Men der kunne også være et problem i svagere nyrefunktion. Da der under alle omstændigheder er et behov for motion, fx et par timers spadseretur; et behov for 8-10 timers søvn, husholdning mv. så er det vist klart at klaverspil sjældent kommer ud over 2 timer. Det er også en “sedentiary” ting, dvs en siddende ting, og man kan som bekendt sidde sig ihjel.

Dette indlæg endte med at se helt anderledes ud end jeg havde forestillet mig.

Det samme gælder gæstebuddet igår! Men – jeg stoler på at bemærkningerne fra mine gæster om at det var god mad og den livlige snak faktisk betyder at det var OK.

Christmas Eve

Bed assembly not finished, one joint took 2 hours

I had to let it stay there — late for everything I had to make do

Must be revisited later, though

Going to pick up my little family — I mistook time, though, I was late and shouln’t have taken this extra trip to the seaside

Traffic on the way to Copenhagen

Dion’s wonderful table

The little family

Copenhagen by Christmas Evening: No traffic

Home again: I had to recharge my car-battery

For at få alle med

• 

  Wide angle – alle ser skæve ud, men vi var skam klare i hovederne

• 

  Der diskuteredes næsten alt muligt, Malte var lige gået.

• 

  Her er han tilbage – tak til Lis der fik snappet dette skønne billede

• 

  Og så fik vi lavet musik ❤ ❤

Det er vigtigt at markere en mærkedag.

Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet invitere flere, men det ville blive mere end jeg kan klare. Så kunne man selvfølgelig holde en mærkedag i Helsinge Kulturcafé – og det gør jeg næste gang. Men – OK for denne gang – det var hyggeligt, og især er jeg glad for at Malte pianisten og undertegnede fik sat skik på tonerne og spillede sammen for mindst én af gæsterne! Og – ikke mindst, for os selv.

En af mine kongstanker (nej ikke tvangstanker!) er at intet skal være så fint at man bliver ked af at det går i stykker, – altså, når der er tale om gæstebud. Mon det skyldes at jeg på den ene side husker mit barnsomshjem som meget smukt men også som noget der kunne gå i stykker og skabe ulykke?

Hvis man markerer sin fødselsdag, så bliver man ikke så hurtigt gammel, vel?

Fotografering af regnvejr?

Grillen havde jeg heldigvis stillet under halvtag, så den ikke var pjaskvåd efter det gode regnvejr søndag eftermiddag.

Men det blev (som så ofte i Danmark) den fineste aften jeg kan mindes nogensinde – lunt uden at være lummert, frisk, renset luft, en let brise, men ikke mere end at man kunne spille kort bagefter!

Grillen blev tændt med de billigste Rema grillkul, tændblokke og tændvædske og passede sig selv. Efter en timestid var der gode gløder – og morgenen efter var det hele aske. Imidlertid oser denne optænding ret meget.

Jeg pudsede en mørbrad og lavede fine mørbradbøffer, som jeg marinerede i rødvin, olivenolie, vinaigrette, krydderier: oregano, dild, citronpeber, lidt lidt chili, peber, salt –

Men det var den friske salat og de nye kartofler, som blev spist, mærkeligt nok var der mørbradbøffer tilbage til mig til i morgen.

Jeg experimenterer lidt med at lave grill-gløder afklip af Thuja, tørrede grene i små stykker, de er meget harpiksholdige, men de er ikke så nemme at få ild i.

Hele seancen går ud på at samle den lille familie, Far, Mor og sønnike, som er granvoksen og gider hygge sig med sine forældre. Jeg fik dog ikke optaget en lille øve-session, som vi foretog inden sønnen vandt stort i Canasta, – udendørs-Canasta!

Stort.

En mærkedag –

Søndag eftermiddag fejrede vi Maltes fødselsdag –

Så gik der et år igen. For fødselaren er det tid at gøre op, hvad var det bedste? At være frivillig i “Det Grønne Hus”, at være med til at skaffe midler til sportsforeninger, musikforeninger, kor, handicapforening, frivilliges arbejde i lokalsamfundet.

Der er folk, der ikke kan lide at blive fotograferet.

Det påvirker fotografer, som kender følelsen.
Der er fotografer, som heller ikke ønsker at blive fotograferet.

Det kan virke påtrængende at fotografere.

Ikke alle fotografer kan holde ud at være påtrængende.

Det kan ødelægge stemningen, hvis man render rundt og stikker et kamera frem.

Men alligevel fik jeg (lydløst men ikke usynligt) taget et par billeder, da min søn holdt fødselsdag og den lille familie incl. en kusine og grandniecer var sammen.

Hun har fået noget i øjet. Hun græder ikke over den rørende tale, som min dejlige søn ikke holdt. Skål og velkommen! Det er hvad der blev sagt.

Det er lige før jeg ikke bør poste dette billede og disse tanker, men — sandheden skal frem: Det er selvfølgelig en stor ting, en glad dag, en lejlighed til at hilse på folk man ellers ikke ser, og til at se på livet og tingene i et lidt større perspektiv, og dertil en dejlig middag på en af årets mest vidunderlige sommerdage.

Juleaften uden briller

Pludselig så jeg et glimt i min brors øje, og kom i tanke om at han var opereret for grå stær.

Som en sidegevinst kan man nu ændre nærsynethed, når man opererer for grå stær, idet linsen, man indsætter i stedet for den, der bliver grå, kan have en anden form/lysbrydning, “brillestyrke”.

Lægerne havde derfor samtidig set nærmere på hvad de kunne gøre for afhjælpe hans nærsynethed, som indtil for et halvt år siden var meget generende, ca. -8 dioptrier (d.v.s. “tykke glas”, men han købte nu altid pæne briller og det så da ret godt ud.)

Men nu kan man altså afhjælpe det – de havde valgt at skifte linsen med en mellem-afstands linse, så han nu kan klare sig i en dagligstue-konversation uden briller.

Genvordigheder

Det var sådan set nemt nok at returnere skoene, men GLS pakke-stationen er jo også købmand, så måske jeg skulle købe ind her? Og det var jo et godt tilbud, kalveculotte for 117 kr, — men jeg kom til at betale 177 (fejl i stregkoderne) så tilbage igen, 60 kr. retur. Det er næsten til grin, men alligevel, lidt har også ret.

Tilbud, 117 – men jeg betalte 177

Svarede SMS med tændte lygter og varme på …

… og tog en selfie … og så ville bilen ikke starte! (Straffen for forfængelighed!)

Tak til min søn, han kom med batteri og startede den – roserne her 10 kr KUN

Nu skulle jeg så købe resten i Rema, og det gik også fint — flotte roser til 10 kr, kunderne tror jo de ikke er noget værd, men det er de, de er bare ikke salgbare lige nu, hvor folk køber hyacinter og juletulipaner — jeg skulle “lige” svare en SMS og så køre hjem.

Men bilen ville ikke starte! og triptælleren gik i nul, det betyder at startmotoren gav et stød gennem hele systemet og at der ikke var strøm nok.

Jeg ringede til min søn, han har en “smart-booster”, og han kom strax, det kære menneske, og fik bilen igang. Så kunne jeg køre hjem og ringe til ham og sige at nu var alt OK. Tænk hvis jeg skulle have slæbt alle de varer hjem i hånden!

Bilen kan stå hjemme til Mandag, så kan jeg enten selv købe et nyt batteri eller Falck kan køre den til værkstedet, så FZ-Auto kan måle på den.

Men iøvrigt, hjemme ville den gerne starte uden problemer. Nu er klokken 23.15, skal jeg gå ud og køre en tur, hvis den vil starte?