Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘family

Lille tur med mange billeder + sygehistorie

with 2 comments

Heldigvis har han det bedre – men det var en kilde til bekymring, naturligvis, at han pludselig så så dårlig ud.

Heldigvis havde han lovet en kollega fra Det Grønne Hus at passe hund, og da han ikke kom, fandt hun ud af at han var syg – meget syg, – og ringede til Charlotte (hans mor). Jeg er meget ked af at jeg troede at han bare var søvnig og småsløj; jeg havde bare tænkt mig at tage derover Søndag middag for at se hvordan det gik – men da havde Charlotte allerede fået fat i medicin og øjenskylle-vand.

Smerterne i brystet er væk nu, og den almene tilstand er bedre (også dagene efter, indlægget her er tilbage dateret), men Charlotte er bange for at det var Corona / Covid19, så derfor synes hun jeg skal holde mig i sikker afstand. Er det nu klogt, jeg ved det ikke.

Advertisement

Written by Donald

Sunday, November 20, 2022 at 23:57 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

At være familie eller ikke være

with 8 comments

Traileren her viser essensen af filmen og kan bedst forstås, hvis man har set hele filmen:

En far og hans søn går på indkøb, manden lægger ting i indkøbskurven, og drengen læser mandens håndtegn, stiller rygsækken og lader i et ubevogtet øjeblik nogle ting glide ned i rygsækken. På vejen hjem køber de (med rigtige penge) nogle kroketter. De opdager en lille pige udenfor en lejlighed. Hun sidder og småsnakker med sig selv, og fryser. Hvor er mor? Pigen ryster på hovedet. De tager hende med – faderen bærer hende, og de køber (med rigtige penge) nogle krokletter som de tager med hjem og spiser i et lille hjem, der er så lille at man kan mærke trykket. Men de hygger sig.

De opdager at den lille pige har blå mærker, er meget tynd, har brandsår — og hun vil (naturligvis) ikke hjem, filmens sprog er ligeud ad landevejen her.

Per Juul Carlsen skrev:

Når alt på en eller anden måde bare bliver for meget, forestiller jeg mig, at jeg flytter ind hos familien Shibata.

Så sidder jeg på gulvet og spiser kroketter, mens familiens gamle matriark, Hatsue, troner i den anden ende af bordet med sin stille, knirkende stemme.

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/ny-film-giver-anmelder-lyst-til-flytte-ind-hos-en-smaakriminel-familie

Den lille pige bliver ikke efterlyst, så familien beholder hende. Og desuden vil hun jo ikke hjem.

Den mest rørende scene er hvor den erfarne skuespiller, som spiller mandens “kone” eller kæreste holder den lille pige og fortæller hende, at rigtig kærlighed er, når man er bekymret over at børnene ikke kommer hjem, kærlighed er ikke at slå, selv om man siger at man gør det af kærlighed. Og så holder hun hende tæt til kroppen, omfavner hende, og de to sidder i uendelig mange sekunder og lever i nuet.

Men selvfølgelig kan det ikke blive ved. Der er for meget (2 timer) til at fortælle det hele, men til slut gik det op for os, at de to forældre ikke havde børn, at bedstemoderen måske havde kidnappet den ene søster fra en fjern slægtning og påstod at “datteren” boede i Australien, hun fik penge af den fjerne slægtning måske fordi hun afpressede dem, måske fordi de pæne mennesker ikke ville vide af at deres datter levede af at være “model” i et fetish hus, som man har dem i Tokyo.

Så man forstår at det er en variant af “Oliver Twist”, forældreløse børn bliver opdraget til at være tyve.

I de sidste scener besøger “far og søn” moderen i fængsel, og hun fortæller sønnen hvor de fandt ham, og måske kan han så finde sine rigtige forældre. Drengen kører til børnehjemmet i en bybus efter at have sagt farvel til den mand, som han ikke kan lide at kalde far, – men sidder nu i bussen, ser pludselig tilbage gennem ruden og mumler “far”.

Den engelske trailer (official UK trailer) giver på bedste vis overblik over filmens nøglepunkter. Egentlig mærkeligt at jeg tænker “så behøver man ikke at se hele filmen”.

Written by Donald

Saturday, October 8, 2022 at 10:25 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Filmaften med observante medborgere

leave a comment »

Præsten inviterer til filmaften i Sognegården, en bygning fra 2011, som er indrettet som medborgerhus med to mødelokaler, kontor, køkken og toilet. Det skal bruges.

Det var måske før Corona’en at jeg første gang tog derhen en fredag aften kl.19 og så en film, Moonrise Kingdom, om to forsømte børn som løber hjemmefra og slår lejr ved kysten i en lille bugt, hvor der er læ og solskin. De er lidt børneforelskede, drengen og pigen, og kan forstå hinanden, for den ene var akavet og den anden nørdet. Den lokale politibetjent (Bruce Willis) finder dem, og kan se at de har brug for et andet liv, så den ene får lov at bo hos ham. Han hjælper dem med at få en bedre tilværelse.

Filmen er skrevet og instrueret af Wes Anderson og Roman Coppola.

https://en.wikipedia.org/wiki/Moonrise_Kingdom

Den rørte mig så meget, så jeg købte den på DVD og forærede den til min søn, der forærede den tilbage til mig. Og så så jeg den igen, og heldigvis var der stadig magi i de øjeblikke, hvor de to børn lever i telt i naturen fjernt fra de voksnes verden.

Og der kom flere film om kærlighed af en anden slags end den, man får børn af, her er hvad jeg kan huske:

Wes Anderson: The Grand Budapest Hotel,

Lasse Hallström: The Hundred-Foot Journey,

Hans Alfredson: Den Enfoldige Morder.

— Men så tænkte jeg at den film i går, “Shoplifters” af Hirokazu Kore-eda (udtales vistnok Kori-eda) måtte være noget moraliserende præk om hvordan småkriminelle ender med at have et ulykkeligt, usselt liv. Indtil filmen viste, hvordan en lille forsømt pige kommer ind hos den “shoplifter” (butikstyv) som bor i sin mors hus sammen med børn og slægtninge (tror man).

Traileren her viser essensen af filmen og kan bedst forstås, hvis man har set hele filmen:

Written by Donald

Saturday, October 8, 2022 at 10:20 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Tea with The Mad Gardener

with 4 comments

Hvor ville jeg være glad hvis jeg kunne samle venner og familie 12 gange om året. Men OK – lidt har også ret.

Der sker noget godt ved at gøre den slags – andre fortæller det samme, man har det godt med at have gjort noget særligt. Dagene efter kan jeg stadig føle glæden.

Hvis jeg skal være kritisk, sarkastisk, ond, kan jeg finde på at spørge mig selv om den slags bare er det et kig ud fra hamsterhjulet?

Noget samlet gruppebillede, det får jeg nok aldrig (med mindre jeg klipper stumperne sammen).

Om billederne: Det første er selvfølgelig FOR-arbejdet; min støvsuger er gået i stykker, jeg har lånt en anden og besluttede at ordne så meget som muligt. Resten af billederne er fra den varme eftermiddag udenfor, – vi kunne sidde ude hele eftermiddagen, sådan har det været alle de gange jeg har fejret ikke-fødselsdag. Jeg ville have taget billede af hele forløbet, men det fik jeg ikke gjort. Til gengæld var kalveculotterne perfekt stegt, og jeg kunne godt lide haricots verts, kartofler, sauce, salat. Og kaffe (der var kommentarer til den: Den var god, og jeg skulle måske ikke have afsløret at det var Rema-Kaffe, som var på introduktionstilbud til 20 kr. for 500g.

I invitationen havde jeg skrevet at jeg håbede på musikalske indslag og at jeg gerne selv ville spille. Men det var (som sædvanligt) kun Malte og jeg selv, der spillede. Det gør mig usigeligt glad at jeg kan spille lidt og lytte – tilpasse, forme musikken sammen med Malte, som spillede fløjte. Det var så godt at jeg er ked af at vi ikke satte en mobil til at optage det råt – så kunne man have klippet ud bagefter.

Written by Donald

Wednesday, September 7, 2022 at 10:53 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Om at samle venner og familie et par gange om året

Det er uden sammenligning den største opgave i mit lille hus at samle familien et par gange om året, gerne forår, sommer, efterår og jul/vinter. Det er også en anledning til at rydde op og få tingene til at se lidt pænere ud. Denne gang nåede jeg ikke så meget, som jeg gerne ville, måske kan jeg finde noget og nogen at skyde skylden på … Nej, den korte historie er, at det er lykkedes at holde “klaverfingrene” og den musikalske hukommelse igang, og det anser jeg for vigtigere end at der stod 4 pakker med lange stænger og en vacuumpakket madras i gæsteværelset, der nu fungerede som pulterrum.

Forklaringer med tilbageblik over det forgangne år: Der opstod huller i min seng sidste vinter, og da det begyndte at give dårlig søvn besluttede jeg selvfølgelig at købe en ny seng, og undrede mig over at jeg havde råd til det. I min barndom var tingene anderledes, når det drejede sig om nyanskaffelser, og det må jeg virkelig fortælle om en anden gang, men jeg ved ikke hvordan jeg skal samle de vigtigste nøgle-punkter i dén historie om at nøjes med, hvad man har (make do with what one has).

Men inden sengestumperne ankom fra IKEA’s postordre-afdeling havde jeg fået en overmadras af min søn, som egentlig bare skulle kasseres. Med den ovenpå den hullede madras kunne man sove godt igen. Men selvfølgelig skulle den nye seng samles på et tidspunkt! Jeg undrer mig stadig over at jeg ikke orkede at gå igang, men samtidig kommer jeg i tanke om alle de andre gode ting, jeg har gjort gennem året, især det, at jeg har spillet mere og mere og har lært en ny Bach-ting i hurtigt tempo, samt spillet mange nye ting.

Musik tager tid, mindst 1½ times øvning hver dag, ud af ca. 4 timer, der kan bruges til bevægelses-aktiviteter.

Hvorfor kun 4 timer? pga. langsom restitution fordi der er mange smerter og ømhed i bevægesystemet. Den gode “nyhed” er at efter 10 timers søvn, så er der dage, hvor bevæge-apparatet føles rart og lysten tli at gå i gang er stor — dage, hvor jeg kan gå 4 km. uden problemer, og andre dage, hvor jeg med et lille hvil undervejs kan gå 6 km (det var ikke så ofte i år).

Den langsommere omsætning i kroppen skyldes formentlig at blodcirkulationen er svækket, – det mener lægerne, og det virker som den mest plausible forklaring. Men der kunne også være et problem i svagere nyrefunktion. Da der under alle omstændigheder er et behov for motion, fx et par timers spadseretur; et behov for 8-10 timers søvn, husholdning mv. så er det vist klart at klaverspil sjældent kommer ud over 2 timer. Det er også en “sedentiary” ting, dvs en siddende ting, og man kan som bekendt sidde sig ihjel.

Dette indlæg endte med at se helt anderledes ud end jeg havde forestillet mig.

Det samme gælder gæstebuddet igår! Men – jeg stoler på at bemærkningerne fra mine gæster om at det var god mad og den livlige snak faktisk betyder at det var OK.

Written by Donald

Tuesday, December 28, 2021 at 12:15 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with ,

Christmas Eve

Written by Donald

Saturday, December 25, 2021 at 13:09 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

For at få alle med

Det er vigtigt at markere en mærkedag.

Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet invitere flere, men det ville blive mere end jeg kan klare. Så kunne man selvfølgelig holde en mærkedag i Helsinge Kulturcafé – og det gør jeg næste gang. Men – OK for denne gang – det var hyggeligt, og især er jeg glad for at Malte pianisten og undertegnede fik sat skik på tonerne og spillede sammen for mindst én af gæsterne! Og – ikke mindst, for os selv.

En af mine kongstanker (nej ikke tvangstanker!) er at intet skal være så fint at man bliver ked af at det går i stykker, – altså, når der er tale om gæstebud. Mon det skyldes at jeg på den ene side husker mit barnsomshjem som meget smukt men også som noget der kunne gå i stykker og skabe ulykke?

Hvis man markerer sin fødselsdag, så bliver man ikke så hurtigt gammel, vel? :mrgreen:

Written by Donald

Sunday, August 29, 2021 at 23:50 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Fotografering af regnvejr?

Grillen havde jeg heldigvis stillet under halvtag, så den ikke var pjaskvåd efter det gode regnvejr søndag eftermiddag.

Men det blev (som så ofte i Danmark) den fineste aften jeg kan mindes nogensinde – lunt uden at være lummert, frisk, renset luft, en let brise, men ikke mere end at man kunne spille kort bagefter!

Grillen blev tændt med de billigste Rema grillkul, tændblokke og tændvædske og passede sig selv. Efter en timestid var der gode gløder – og morgenen efter var det hele aske. Imidlertid oser denne optænding ret meget.

Jeg pudsede en mørbrad og lavede fine mørbradbøffer, som jeg marinerede i rødvin, olivenolie, vinaigrette, krydderier: oregano, dild, citronpeber, lidt lidt chili, peber, salt –

Men det var den friske salat og de nye kartofler, som blev spist, mærkeligt nok var der mørbradbøffer tilbage til mig til i morgen.

Jeg experimenterer lidt med at lave grill-gløder afklip af Thuja, tørrede grene i små stykker, de er meget harpiksholdige, men de er ikke så nemme at få ild i.

Hele seancen går ud på at samle den lille familie, Far, Mor og sønnike, som er granvoksen og gider hygge sig med sine forældre. Jeg fik dog ikke optaget en lille øve-session, som vi foretog inden sønnen vandt stort i Canasta, – udendørs-Canasta!

Stort.

Written by Donald

Sunday, July 4, 2021 at 23:26 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with

En mærkedag –

People

Søndag eftermiddag fejrede vi Maltes fødselsdag –

Så gik der et år igen. For fødselaren er det tid at gøre op, hvad var det bedste? At være frivillig i “Det Grønne Hus”, at være med til at skaffe midler til sportsforeninger, musikforeninger, kor, handicapforening, frivilliges arbejde i lokalsamfundet.

Der er folk, der ikke kan lide at blive fotograferet.

Det påvirker fotografer, som kender følelsen.
Der er fotografer, som heller ikke ønsker at blive fotograferet.

Det kan virke påtrængende at fotografere.

Ikke alle fotografer kan holde ud at være påtrængende.

Det kan ødelægge stemningen, hvis man render rundt og stikker et kamera frem.

Men alligevel fik jeg (lydløst men ikke usynligt) taget et par billeder, da min søn holdt fødselsdag og den lille familie incl. en kusine og grandniecer var sammen.

Hun har fået noget i øjet. Hun græder ikke over den rørende tale, som min dejlige søn ikke holdt. Skål og velkommen! Det er hvad der blev sagt.

Det er lige før jeg ikke bør poste dette billede og disse tanker, men — sandheden skal frem: Det er selvfølgelig en stor ting, en glad dag, en lejlighed til at hilse på folk man ellers ikke ser, og til at se på livet og tingene i et lidt større perspektiv, og dertil en dejlig middag på en af årets mest vidunderlige sommerdage.

Written by Donald

Wednesday, June 2, 2021 at 19:47 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Juleaften uden briller

Pludselig så jeg et glimt i min brors øje, og kom i tanke om at han var opereret for grå stær.

Som en sidegevinst kan man nu ændre nærsynethed, når man opererer for grå stær, idet linsen, man indsætter i stedet for den, der bliver grå, kan have en anden form/lysbrydning, “brillestyrke”.

Lægerne havde derfor samtidig set nærmere på hvad de kunne gøre for afhjælpe hans nærsynethed, som indtil for et halvt år siden var meget generende, ca. -8 dioptrier (d.v.s. “tykke glas”, men han købte nu altid pæne briller og det så da ret godt ud.)

Men nu kan man altså afhjælpe det – de havde valgt at skifte linsen med en mellem-afstands linse, så han nu kan klare sig i en dagligstue-konversation uden briller.

Written by Donald

Saturday, December 26, 2020 at 11:59 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with , ,

Genvordigheder

Det var sådan set nemt nok at returnere skoene, men GLS pakke-stationen er jo også købmand, så måske jeg skulle købe ind her? Og det var jo et godt tilbud, kalveculotte for 117 kr, — men jeg kom til at betale 177 (fejl i stregkoderne) så tilbage igen, 60 kr. retur. Det er næsten til grin, men alligevel, lidt har også ret.

Nu skulle jeg så købe resten i Rema, og det gik også fint — flotte roser til 10 kr, kunderne tror jo de ikke er noget værd, men det er de, de er bare ikke salgbare lige nu, hvor folk køber hyacinter og juletulipaner — jeg skulle “lige” svare en SMS og så køre hjem.

Men bilen ville ikke starte! og triptælleren gik i nul, det betyder at startmotoren gav et stød gennem hele systemet og at der ikke var strøm nok.

Jeg ringede til min søn, han har en “smart-booster”, og han kom strax, det kære menneske, og fik bilen igang. Så kunne jeg køre hjem og ringe til ham og sige at nu var alt OK. Tænk hvis jeg skulle have slæbt alle de varer hjem i hånden!

Bilen kan stå hjemme til Mandag, så kan jeg enten selv købe et nyt batteri eller Falck kan køre den til værkstedet, så FZ-Auto kan måle på den.

Men iøvrigt, hjemme ville den gerne starte uden problemer. Nu er klokken 23.15, skal jeg gå ud og køre en tur, hvis den vil starte?

Written by Donald

Friday, December 18, 2020 at 22:16 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Første Søndag i Advent for en …

Jeg tøver, jeg vil ikke skrive at jeg er julehader, det er for negativt. Når jeg bliver gået på klingen forklarer jeg at jeg synes hver dag skal være jul, hver dag skal man sende hinanden kærlige tanker, vise omsorg for andres behov, købe de ting, som børnene har brug for.

Derefter går det op for mig at der er mindst to gange, hvor julen virkede skræmmende fordummende på mig, én oplevelse som barn og én som voksen:

Barnet, som får legetøjet og opdager at det er dødssygt, – med mindre det er legetøj som man kan bygge med.

Den voksne, som spiser for meget – eller den voksne, som får en masse gaver som man ikke har brug for.

Til det positive hører den oplevelse af familiens glæde ved at se et smukt juletræ, en tur på første juledag, og et møde med sjældent sete familiemedlemmer i juledagene. Nu er det jo kun mig selv jeg kan skrive om med autoritet, men jeg kan da forsøge at sætte mig ind i hvordan de små i familien glæder sig til jul … Hov! alligevel ikke så godt, for så opstår tanken, bliver der nu her igen lagt grunden til voksne med erindring om skuffelser. Donald Zochert har skrevet en bog om hvordan forfatteren til “Det Lille Hus På Prærien” og alle de andre “Little House” bøger, Laura Ingalls Wilder, oplevede jul som barn. I sin bog om huset på Prærien hører man hvordan man kunne fare vild, når det var snestorm, blot ved at bevæge sig fra hus til stald, over en gårdsplads, og man hører om en far, der ikke var hjemme i høst-sæsonen, men som endelig kom, medbringene en pose bolsjer. Det bliver i hendes erindring til en smuk ting, hvor Zochert gør opmærksom på at faderen var alkoholiker og havde drukket alle pengene op, og ikke havde noget med til at bidrage til husholdningen. Den slags giver ar på sjælen uanset hvordan man vender og drejer det. Men Laura vender det alligevel, hun har evnen til at fortælle at det var en lykkelig begivenhed at han overhovedet kom hjem, faderen, som spillede violin en gang imellem, en venlig sjæl, selv om han altså også havde sine dæmoner.

Ja, kan se paralleller – Laura rammer noget, som næsen alle mennesker har oplevet.

Sneen begyndte at falde, da jeg kom afsted denne første Søndag i Advent.

Drej kun universet helt omkring
Vend kun op og ned på alle ting
Jorden med, thi den er falsk og hul
Rør kun ikke ved min gamle jul.
(Peter Faber, 1848).
(Man havde på det tidspunkt opdaget at jordkloden havde en kerne.)

https://en.wikipedia.org/wiki/Seismology#Seismology_and_society

The Lisbon earthquake of 1755, coinciding with the general flowering of science in Europe, set in motion intensified scientific attempts to understand the behaviour and causation of earthquakes. The earliest responses include work by John Bevis (1757) and John Michell (1761). Michell determined that earthquakes originate within the Earth and were waves of movement caused by “shifting masses of rock miles below the surface”

From 1857, Robert Mallet laid the foundation of instrumental seismology and carried out seismological experiments using explosives. He is also responsible for coining the word “seismology”

Written by Donald

Sunday, November 29, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok, Foto, Jordens Historie

Tagged with