Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Naturpleje’ Category

Beach volley, artsrigdom, fiskeri, skraldesystem

leave a comment »

En spadseretur – hvad lægger du mærke til? Jeg sugede det hele til mig.

Hvis man går i vandet her møder man søanemoner, søstjerner, små rejer og krabber

Written by Donald

Sunday, October 10, 2021 at 20:22 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Vandbyggeri

Tagged with ,

En anden slags græs, tykt med blødt tørvelag

with 4 comments

Der var engang én der troede at min interesse for græs var, at jeg røg hamp eller noget andet, det gør jeg ikke skal det understreges, men interessen kommer af kærlighed til naturen og af den forundring, at af alle de plantearter, som giver mennesket næring, er græsarterne de mest udbredte og givtige.

Læg dertil at bambus, også i græsfamilien, kan bruges til at bygge huse og møbler.

Vi kender det først og fremmest som en nem måde at få et rum i haven, som kan bruges til at lege; men græs er meget mere end det.

Plænegræs kan variere, men i Danmark har vi hovedsageligt rødsvingel og hvene så vidt jeg ved. På golfbaner har man særlige arter til greenen, det sted, hvor golfbolden helst skal ende.

Denne plæne i Malaga-området er helt anderledes: Det er tykt og ligner faktisk mest kvikgræs. Måske er det en art kvikgræs? Rodlaget er meget tykt og der er dannet en blød pude af rødder og visne blade under overfladen.

Written by Donald

Saturday, October 9, 2021 at 15:18 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with

Billedsymfoni fra køretur ad a387 til Coin

with 9 comments

Ja, der er en by der hedder Coin. Billederne viser såmænd bare den smukke udsigt fra bjergvejen … bortset fra billederne af et primitivt hus på en bjergskråning med terrasser, hvor man var i gang med at bygge et hus som var aflangt, så det passede til det flade stykke, som menneskene har lavet for hundreder af år siden for at kunne dyrke afgrøder på bjergsiderne. Der står en hest i skyggen til venstre, og hvad man ikke kan se er, at mændene i det hvide til højre er igang med at bygge.

Billederne kunne være bedre; men for mig er det jo en hjælp til at huske en dejlig dag med en køretur ad en snoet bjergvej.

Written by Donald

Friday, October 8, 2021 at 19:19 GMT+0000

Posted in Byggeri, Naturpleje

Tagged with

Langt fra hjemmet — men *med* øl og stegt flæsk …

with 5 comments

… med stegt flæsk og øl, hvis man altså vil have det. Det billede er fra min første lidt længere spadseretur, hvor jeg sugede indtryk, så mange, så det kunne blive til en håndfuld indlæg, men nu først en rapport om helheden – oversigt, overblik, fugleperspektiv, bjergtur.

Jeg lånte en bil, en lille rap sag, for at køre en tur op i bjergene, og med det samme jeg var
ca. 130 meter over havet måtte jeg ud og tage et billede – fra nødsporet i en motortrafikvejs-afkørsel, så jeg holdt jo egentlig ganske ulovligt; men dog helt ind til siden i nødspor og med blink, så alle kunne se, at jeg var standset.

Efter nogle flere serpentine-veje var det svært at finde standsnings-steder/parkering. Det er grus-bjerge, så det er svært at lave en vej, og man nøjes med en vand-rende og så to spor (iøvrigt en flot ny vej med den bedste belægning, a387 fra Fuengirola til Coin.)

Selv autoværnet stod ude på skråningen under vejen. Hvordan mon det går, hvis der kommer skybrud, tænkte jeg – de fleste steder var lodrette bjergsider forstærket eller pudset med cement + afløbsrør.

Det sidste billede er et skilt, som (vistnok) fortæller, at i dette naturområde er der fare for skovbrand, men frivillige sørger for at holde farerne nede (formentlig ved at rydde og lave brandbælter.)

Written by Donald

Thursday, October 7, 2021 at 10:30 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Rågegården og Rågeleje Strandpark

with 18 comments

På min tur efter et lille ærinde så jeg at der var en Café Havestuen i nærheden af Rågeleje, nærmere bestemt Bakkebjerg. Der var selvfølgelig ikke åbent en Tirsdag aften, men jeg skal da forbi på Søndag.

Ellers gik aftenturen rundt om Rågegården, et fredet område, hvor servitutterne siger, at der ikke skal ryddes eller plejes. D.v.s. “naturen” skal have lov at udvikle sig på et område, som vel er ca. 500×500 meter (4 fodboldbaner? jeg har ingen ide om hvor store sådan nogen er). Nåmen altså. Ingen naturpleje. Der er dog stier, og en kørevej med bro over åen, og grene der falder ned over vejen bliver savet væk.

Det er da egentlig en god demonstration af hvordan hele Nordsjælland har set ud for ca.6000 år siden, efter at Istiden var smeltet og birk, eg, el, bøg, røn og pil havde lagt beslag på våde og lidt tørrere områder.

Written by Donald

Tuesday, September 14, 2021 at 9:35 GMT+0000

Heatherhill fascinerer igen

with 4 comments

På det sidste bllede burde man kunne se Hesselø, den lille ø på et længere stenrev i Kattegat, øen med 7 vælgere, som i 50’erne faktisk var en meget god retningsviser for hvordan folketingsvalgene ville falde ud! Og de var hurtigt talt op, stemmesedlerne og fyrmesteren telefonerede så resultatet ind og det kom i radioen.

Men fyret er slukket og landbruget ligger hen, øen er nu fredet naturreservat tror jeg.

Men det er bare et af de mange indtryk, jeg får hver gang jeg går en nok så lille tur på Heden mellem Vejby Strand og Rågeleje. Det ene billede viser en af de firkanter, der blev reserveret til sommerfugle-pleje. Den er ved at gro til i Rosa rugosa – igen. En af de ting man lærer ved at være udenfor byerne er, at der ikke er noget naturligt ved “naturen”, den ændre sig, hvis den ikke bliver holdt vedlige.

Written by Donald

Monday, September 13, 2021 at 18:37 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Administration i planteavl – fx for MFO efterafgrøder?

with 2 comments

Advarsel: Brok!

Min krop reagerer, da jeg hører et indslag i P1-Morgen om en, der er flyttet fra Nørrebro til Djursland, i noget, som vistnok blev kaldt udkant (Men hele Djursland er jo opland til Århus og Randers, så kom lige igen). Pointen var glæden ved at gå rundt mellem træerne når man kom hjem fra arbejde, egne æbler eller hindbær. Det er godt for sundheden, hørte jeg, og oversatte, “godt for velværet”.

Det var rørende at høre et begejstret udbrud: “herude er der så meget natur …” –ENIG!–

Derefter var der et indslag om at mindske CO2 bl.a. ved at nedlægge dyrkning af lavbundsområder; det kunne have fatale konsekvenser for den planteavler, som havde investeret med en horisont på 30 år. Men kompensation? Det vil jo løbe op i millioner pr. planteavler, så det var jo ikke noget “bare lige …”

Regulering af landbrug (lovgivning og sanktionsregler og økonomi) er ikke så ligetil, og det kan illustreres med en søgning på Google: //Landbrug planteavl såning inden 20. august//

De første svar var en rådgivningsvirksomhed, og derefter websider fra Landbrugsstyrelsen. Så for nu at ride min kæphest, så kunne jeg for mit indre blik se, hvordan en landmand investerer i maskineri og bygninger efter erfaringer og meninger fra naboer og rådgivere, altsammen risikobehæftet.

Alene mængden af regler gør at man kan nedsætte sig som rådgiver:

Fra en rådgiver:

Udover den plantefaglige rådgivning udarbejder vi miljøansøgninger, gødningsregnskaber, EB-ansøgninger og sprøjteindberetninger.

Vi har dygtige specialister inden for salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og miljø. Vi tilbyder desuden specialrådgivning inden for produktionsrådgivning, teknik og IT i planteproduktionen.

Hvad er miljø-afgrøder?

Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår.

De pligtige efterafgrøder blev oprindeligt indført med Vandmiljøplan II og bidrager således til Danmarks opfyldelse af Nitratdirektivet.

Pligtige efterafgrøder kan for eksempel bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal altid efterfølges af en vårafgrøde. I stedet for at etablere efterafgrøder er der mulighed for at benytte sig af en række forskellige alternativer, som for eksempel mellemafgrøder, brak eller tidlig såning af visse typer vinterkorn.

Hvad er MFO …

Kravet om udlæg af 5 procent miljøfokusområder (MFO) er et af de tre grønne krav, du skal overholde for at få den grønne støtte. Formålet med etableringen af MFO er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt minimere risiko for kvælstofudvaskning.

Der er skæringsdatoer og regler:

Hvis man ikke har mulighed for at etablere MFO-efterafgrøder, fordi kornet ikke er klar til høst, kan man få anerkendt vejrliget som usædvanlige omstændigheder eller force majeure og opnå dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder. Det kræver som udgangspunkt, at der lokalt har været:

: usædvanlige nedbørsmængder på det normale såtidspunkt eller

: usædvanligt lave temperaturer hen over vækstsæsonen. 

Der skal være tale om usædvanlige vejrforhold

For at få anerkendt vejrliget som en usædvanlig omstændighed, skal der være tale om ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold. Almindelige, mindre udsving i vejret vil ikke blive anerkendt.

Man kan fra 20. august se et kort over de områder i Danmark, som NaturErhvervstyrelsen på forhånd anerkender som ramt af disse vejrforhold. Landmænd i disse områder kan søge om dispensation fra den 20. august.

Der lægges bramfrit flere opgaver på landmanden – sådan har det altid været, landbrug, hvis det skal være effektivt, er en stor virksomhed, der skal styres med økonomisk bevidsthed, eller hvad skal man kalde det.

Det tager tid! også i travle perioder, detteher. Jeg skal ikke brokke mig, for jeg har jo ikke noget i klemme, men – jo, indirekte har jeg jo. Vi er et samfund, sammen.

Og lige nu hører jeg så en politisk omtale af lovforslag om grønnere landbrug, som i øjeblikket er oppe, og min BS-detektor siger at ræsonnementet fra Økologisk Landsforening kun er delvis rigtigt, fordi økonomiske forhold omtales i en let henslået tone. Ja, ja, jeg er lidt usaglig her, lytter på tonen (men også på de rigtig gode ræsonnementerne vedr. dyreavl, antibiotika, foderdyrkning).

Written by Donald

Friday, September 10, 2021 at 5:47 GMT+0000

Posted in Brok, Mark, Naturpleje

Tagged with , ,

Artsrigdom

with 8 comments

Går man for vidt når man ofrer millioner og standser byggerier for at redde en padde?

Written by Donald

Friday, August 27, 2021 at 15:00 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Pligtvandring – sådan næsten

with 4 comments

Det var mere end en uge siden at jeg havde været på stranden. Og det er en uge siden nu at jeg tog disse billeder! Jeg kunne se, at vejret artede sig, bygerne var gået nordover. Lavt “ork”, men jeg kom afsted alligevel!

Efter en fiskefilet med pomfritter fra Ishuset, sprødt og velsmagende, gik jeg den sædvanlige tur, som aldrig er den samme, aldrig kedelig.

Så gik ugen med lavt “ork” – men jeg har da fået lavet lidt, især musikken holder jeg igang og den lille familiemiddag om lørdagen var simpelthen ugens højdepunkt, også selv om jeg tabte stort i Canasta. Nu skal jeg koncentrere mig om at gøre klar til gæster på Lørdag og Søndag 8dg. – Jeg vil dog prøve at finde på 2-liniers indlæg – eller bare et enkelt billede en gang imellem.

Og lyset, – lyset den Tirsdag aften var så skønt. Regnen i dag er til at få kuldegysninger af.

WordPress har ændret karakter gennem årene. I 2007, da jeg begyndte at skrive historier på nettet, var det kun ganske få, der vidste, hvordan man laver en internetforbindelse, — de fleste opfattede det som en “institution”, som man kobler op til. Meget få forstod, at Internettet er en “peer-to-peer” teknik, en mester-til-mester, hvad hedder det på dansk?

Fra 2003 havde jeg skrevet faglige indlæg om computerstof, og samlet link til gratisk uddannelse på min egen webserver d-axel.dk. Man kunne gratis få alt det materiale, som en del universiteter i USA og andre steder brugte til uddannelserne. Det var examen, som kostede.

I dag hørte jeg P1-filosoffen opgøre, hvornår man havde transmitteret de første tre bogstaver via Internet (det hed det jo ikke dengang) og hvornår det var blevet almindeligt tilgængeligt, opkobling via modem, via ADSL (stadig telefon-ledninger) – Lysleder, første søgemaskiner hed Altavista og Yahoo, dem kunne man bruge i 1995 eller var det 1996, også det år begyndte to NASA forskere at udgive Astronomical Picture Of (The) Day – APOD, fordi de mente at en encyclopædi var det vigtigste på Internettet, og de ville jo gerne give et exempel på at det kunne gøres.

Han tog iøvrigt fejl, Supertanker Carsten Ortmann, Google var ikke den første, som brugte rating eller typedeling (også kaldet Kunstig Intelligens, Artificial Intelligence) af emner, som man søgte på, og som analyserede søgestrings efter hvilke ord, der var karakteristiske. Det var faktisk AltaViste (godt navn, betyder jo det høje overblik, udsigten fra højt-oppe).

Men Altavista var bundet til hardware Digital Equipment Corporation, som var ved at sygne hen. Intel’s ingeniører arbejdede imidlertidig hurtigt på at lave en moderne version af deres komplicerede, avancerede 32-bit chip, i386-arkitekturen (en såkald Complicated Instruction Set Computer, CISC), og fik øget hastigheden ved at lave en underliggende såkaldt RISC (Reduced Instruction Set Computer, i860, som ikke sælges i rå form). Det gjorde, at i386 blev lige så hurtig som den vigtigste konkurrent, ARM maskinen, som iøvrigt efter nogle omveje også blev købt af Intel. i ca. 2001 var Intel’s maskiner de hurtigste til den laveste pris. Alle konkurrenter, undtagen IBM’s RISC, blev opgivet, og IBM opgav senere. Der er mange fascinerende detailler om disse maskiners historie, som jeg vil anbefale at man finder på Wikipedia.

Iøvrigt, hvis Internet ikke lige er din hobby, så faldt jeg over et andet emne i Wikipedia: dune, hvor jeg bladrede igennem de mest fantastiske billeder af klitter, sand-dunes, med og uden bevoksning. Her er et fra Danmark, Liver Aa – hvad er det for én?

Written by Donald

Tuesday, August 17, 2021 at 18:15 GMT+0000

Posted in Hav, Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

Jeg kan somme tider mere

with 20 comments

—===oooOOOooo===—

Det er jo rent privat, men som sagt er bloggen udover nogle filosofiske indlæg, lidt brok og lidt foto-nydelse, et sted hvor jeg kan fortælle om mig selv uden at blive afbrudt hele tiden …

Hvorfor er det så alment forekommende, at den ene i et parforhold føler sig overset?

Nå der slap så alligevel en (lomme)filosofisk bemærkning ud. Vi vil alle gerne ses og høres, og måske er det forkert, meget forkert, når man i hine tider sagde at børn skal ikke høres. Var det en forkortet udgave af en længere sætning, altså denne: “Børn skal ses og ikke altid kun høres som baggrundslarm!”

Nå tilbage til arbejdet. Jeg har en oplevelse af at jeg nogle gange har det godt, og andre gange er uoplagt og tilbøjelig til at lave fejl, tabe porcellæn, spille forkert på klaveret og skære mig i fingeren i stedet for i grøntsagerne.

I sidste uge ville jeg flere gange klippe buske og træer ved indgangen, og til sidst, Fredag aften kl. 1745 tænkte jeg “hellere sent end aldrig”; her ses tre billeder, først hvor meget der er klippet af liggende på jorden (der var nu mere på den anden side, som ikke ses) så blev der båret ned på traileren, og på tredie billede har jeg klippet grene over, så læsset ikke stritter ud over kanterne og ikke går for højt op.

Lørdag var jeg så til Torvedag for at snakke med de andre lokale, derefter på Genbrugsstationen med læsset og endelig på indkøb for de sidste ting til en lille familiemiddag om aftenen.

Blomkålsgratin’en smagte godt, forlyder det, men den blev ikke spist op, faktisk var der til to dage bagefter … haha.

De tre store marinerede kyllingelår var for salte, men kartoflerne og champignonsovsen var et hit.

Salaten kunne jeg godt lide … men den blev også kun overfladisk besøgt. Måske var den for syrlig, men jeg spiste resten de to næste dage (det gør ikke noget at salatbladene bliver lidt bløde, tomat og løg smager stadig godt selv om de har ligget i olie-citron i et par dage).

Men om aftenen kl.22 var jeg træt og de næste dage fik jeg ikke lavet noget ude (men holder fast i at spille klaver, læse, og følge nyheder). Skal man være bekymret? Lægerne og min familie siger nej, men andre gange får jeg en fornemmelse af at de (familien) har sendt mig halvvejs til kirkegården. Eller som en bekendt siger: “De er meget interesserede i mit helbred!”

Nu skinner solen (det er Tirsdag) og jeg må hellere gå ud og beskære resten, der er til mindst to læs mere før jeg bliver færdig med indgangs-buskene.

Written by Donald

Tuesday, August 10, 2021 at 10:29 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Lærketræ – nåletræ

with 4 comments

Jeg fik beskåret lærketræerne i hegnet til naboen.

Jeg lagde noget af det afskårne på jorden og der gik et par dage, inden jeg samlede op og kørte væk.

Alle nålene var faldet af grenene.

Hvordan kan det være at den smider nålene så hurtigt? Lærk er ikke stedsegrøn, så den har evnen til at smide dem, når konjunkturerne går ned. Koster en nåle mindre for lærk end for fx. rødgran? OK Rødgran drysser også hurtigt, men så blågran, Normann gran, Sitka – de kan beholde nåle i flere uger.

Her kommer et alvorligt spørgsmål: For ikke at shocke lærketræerne helt, så de gik ud, lod jeg en del grene stå efter at have topkappet. Derved, tænkte jeg, får de stadig hormoner fra skuddene på de lavere grene.

Men overalt begyndte lærketræerne at skyde, først og fremmest fra spidserne af de meget lange grene, som jo helst ikke skulle blive længere, og så minsandten begyndte de også, som forventet, at skyde fra stammen.

Spørgsmålet er så: Kan man skære alle de lange grene ned til civiliseret mellem-hus-lærke-udseende allerede nu? Var det i virkeligheden omsonst, at jeg lod grene være tilbage?

Jeg tror ikke det var omsonst, men jeg tror at det bedste nu er at tage spidser fra grenene så de ikke bliver længere og skære de grimmeste/længste helt væk.

Hvis Lærk har det som andre træer, så er skud fra stammen aldrig helt så livskraftige og fysisk stærke som skud fra nyere grene (de kan let falde af). Der var mange døde grene på disse træer.

Written by Donald

Wednesday, July 28, 2021 at 16:00 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Kædesav versus bøjlesav

Det var tydeligt, at kædesaven ikke skar i lærketræ-stammen som en kniv i koldt smør, så jeg gik ned igen og sleb savkædens led på den foreskrevne måde.

Men nu var det blevet sen Lørdag eftermiddag – hvor man ikke ønsker maskinstøj her i udstykningen — og hvis nu min rare nabo sov efter natarbejde ville jeg ikke larme for meget. Så frem med bøjlesaven.

Den var faktisk hurtigere! OK – den skulle kun tage det sidste, og takket være brug af kædesaven var der en bred savrille, så bladet gled nemt.

Nu er jeg spændt på om jeg har fået slebet saven ordentligt, eller om der stadig er noget galt; jeg har taget toppene, så de små sav-skær bør få fat i træet og høvle spåner af.

Køber man nogensinde en ny klinge til en bøjlesav? Eller hvad er bøjlen ellers til?

Written by Donald

Saturday, July 3, 2021 at 15:02 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,