Archive for the ‘Naturpleje’ Category
Kædesav versus bøjlesav
Det var tydeligt, at kædesaven ikke skar i lærketræ-stammen som en kniv i koldt smør, så jeg gik ned igen og sleb savkædens led på den foreskrevne måde.
Men nu var det blevet sen Lørdag eftermiddag – hvor man ikke ønsker maskinstøj her i udstykningen — og hvis nu min rare nabo sov efter natarbejde ville jeg ikke larme for meget. Så frem med bøjlesaven.
Den var faktisk hurtigere! OK – den skulle kun tage det sidste, og takket være brug af kædesaven var der en bred savrille, så bladet gled nemt.
Nu er jeg spændt på om jeg har fået slebet saven ordentligt, eller om der stadig er noget galt; jeg har taget toppene, så de små sav-skær bør få fat i træet og høvle spåner af.
Køber man nogensinde en ny klinge til en bøjlesav? Eller hvad er bøjlen ellers til?
Artsrigdom
Det er klart at vi skal skønne på andre levende væsener end os selv, og det giver bymennesker udtryk for ved at sige “pas på naturen”, “bevar artsrigdommen”, “mere natur”. Vi er nok nogle stykker, som er lidt skeptiske overfor natur. Jeg ville nødigt skulle finde mit daglige brød i grøftekanten og blev overrasket forleden over hvor meget mad jeg kan få i Rema for en rimelig penge.
Vores udstyknng, grundejerforening, ejer stierne omkring parcellerne 
Planteavlerne har fine afgrøder her overfor og mange steder i landet 
Grøfterne har artsrigdom 
Der er nok en grænse for hvor små de uplejede områder må være for at flere plantearter kan trives 
Kulsukker, tror jeg 
Godt jeg ikke skal finde min aftensmad her 
Landskaberne heromkring er mere varieret end andre steder i Danmark og i særdeleshed i prærie-områder, stepper og sletter i andre lande
Men jeg ville alligevel ønske at min plæne ikke var så fuld af krybende potentil, tidsler, bynke, vejbred, mælkebøtter …
Efter græsset er slået — slæt 
En uge efter … 
To uger efter …
Alle de tre sidste billeder er fra min have, og fra steder hvor der burde være græs.
Oprindelig havde jeg tænkt at det hele skulle være græs, det var dog kun indtil jeg opdagede at man er nødt til at have læhegn.
Sankt Hans – dagene bliver ikke længere
De første billeder er fra min have, jeg troede egentlig at der var flere grene i den bunke, som var groet helt til. Og jeg kunne sådan set have smidt mere på bålet fra de grene, der lå under lærketræerne, men det var eftermiddag og jeg tænkte “dette er egentlig en generalprøve på hvordan min nye (men tilgroede) bålplads kan fungere, så der skal ikke være kæmpegrene på bålet.”
De næste billeder er fra fællesarealet på Egevej, hvor Charlotte bor. Poul og hans datter på Segway havde en glad aften. Man ser at der var en del mennesker, man får hilst på hinanden. Det burde vi jo også gøre her, men i Vejby er der faktisk bål ved Sportsforeningens grønne områder, og dér vil flertallet jo samles.
Måske skulle man lige tilføje at det stadig er lyse nætter en måned mere, og at det er et smukt syn at gå ud helst på en strand og se den nordlige himmel lyse svagt klokken 1 om natten, hvor der faktisk ellers er ret mørkt.
Den ultimative positivist vil sikkert sige: Længere nætter! Så kan vi hygge os mere!
Hindringer og vanskeligheder
Det er en hindring for lyset, at der står lærketræer mellem mit og naboens hus. Gad vide hvad den gamle nabos intension var. Jeg har set et andet sted at man kan lave en hæk – en lav hæk! – af lærketræer selv efter at de er blevet store og tykke, så det er målet her.
Det er svært at komme til, hvis man ikke vil fælde træerne forneden og gerne vil have, at der er grene tilbage med lidt lærkenåle på så træet kan samle kræfter til nye skud fra stammen 
Første forsøg på at skære den over – på højde med tagremmen (udestuetaget) hos naboen 
Nu har jeg allerede fjernet en del af de afskårne grene, det går jo fint, ingen hindringer som er uoverstigelige 
De største er for store til traileren og må skæres over igen
Lærketræerne er en hindring for lyset. Jeg fjerner hindringen.
Jeg skal have tøj på til 56 års jubilæum, og det er en vanskelighed, ikke en hindring.
Men da jeg ville købe nogle lette sommerbukser var der ingen, der passede. Jeg har masser af tøj som jeg ikke aner jeg har (der må være røget nogle kilo memory da jeg lå på hospitalet). Jeg må gennemgå tøjet og evt. vaske/presse, ordne hvad der kan bruges.
Der er ikke en hindring for at gøre det, men det føles sådan. En vanskelighed der af en eller anden grund føles som en hindring. Jeg begyndte at gøre noget i mandags, men besluttede så igår at det var vigtigere at beskære omkring huset. Så kan man da se, at der sker noget …
Natte-uro
Det er ikke den bedste grund i udstykningen, og den er heller ikke sikret mod havstigninger større end 8 meter (så er den stadig “landområde” haha, men tilkørsel osv. er oversvømmet) og den er heller ikke beplantet på den bedste, kønneste, mest praktiske måde … og der er heller ikke gjort alt det, der skal gøres …
Og dog! trods alt: hvor er det smukt. Jeg har lige akkurat fældet og trimmet og klippet nok til at den ikke er helt vild, og i morgen vil jeg fortsætte, stille og roligt. Mon jeg bliver god til “naturpleje”?
Men schhh … det er ikke fordi jeg elsker at lave havearbejde, jeg bor her fordi jeg havde råd og fordi man så kan spille (øve) klaver om natten uden at genere nogen.
Jeg har boet her i præcis 35 år. Det første år var hårdt og meget koldt, det var det år som man tænker på når man siger at “April 2021 var den koldeste i 34 år” — haha, siger jeg bare, denne April var ingenting imod 1986-7.
-
- Den dejligste dag
-
- Heksering i græsset
-
- Ny trailer fyldt for første gang
-
- Hjemme igen nød jeg de duftende syrener
Hvor lyset dog kan forandre farvebalancen
-
- Mandag aften begyndte den at lyse ind gennem køkkenruden
-
- Tirsdag eftermiddag – stadig ved at folde sig ud
-
- Samme tid og sted
-
- Dagen efter, storm, den holdt ud
-
- Haven gror uden at jeg gør noget
-
- Dagen efter dagen efter … stadig smuk
-
- Og endnu 4 dag! Flot
Man kalder det white balance. Når kameraet er automatisk, står der AWB, Automatic White Balance; så overlader man til kameraet at analysere motivet og vælge en distribution af de tre nøglefarvers styrke.
På Canon kameraer (og på avancerede mobilkameraer) er der forskellige farveprofiler, så man selv kan vælge – og man kan også selv lave en.
Her fungerer hele systemet, men billederne er forskellige i farve-nuancerne, selv om det er samme tid og sted. Det skyldes at der er forskellige mængder himmel med.
Dagens philosophiske udfordring
Sprøjtemidler, sprøjtegift, pesticider (anti-pest-midler, ukrudtsværn), hvad skal det hedde?
Er det ikke sandt, at alle stoffer er giftige i for store mængder, selv vand?
Men under alle omstændigheder så har det vist sig at pensling af snerle (marksnerle) på flisearealet er 4-5 gange mere effektivt end skrabning/børstning eller trimning med den geniale snore-trimmer.
Men det er “en synd” at bruge pesticider (her “RoundUp” i fortyndet tilstand udspredt med pensel, i sig selv god motion, man bukker sig eller squatter og har ondt i ryggen et par dage efter.)
Ingen tegn på genspiring, sådan som det ellers har været tilfældet de sidste 8 år strax efter lugning med trimmer
Før – engang i 2013:
Når snerlen får 14 dage uden modstand
Mælkebøtte eng
En hilsen og tilbagemelding til den rare kommentar om at man skal lade mælkebøtterne i haven stå. Jeg tager noget i haven, men ikke alt.
Og så, da jeg kom forbi Tisvilde Enge, ved Maglemose Å-løbet i Tisvilde, måtte jeg standse og tage et billede. En hilsen til de, der holder af blomster og insekter.
Tisvilde Enge, der er får i baggrunden, hele arealet egner sig til græsning
Er der en lov om at får skal have et halvtag?
Man skal have gode øjne for at se fårene, de gemte sig længst væk (og jeg overvejer stadig enten at bruge det gamle kamera trods at det har fejl, eller købe nyere model)
Slørede omrids, så snart man ser billederne i fuld størrelse
Græsvedligehold
Min far fortalte, at han gik på kursus for at lære at holde foredrag; han havde fået til opgave at holde et lille foredrag i 1930’ernes Danmarks Radio om Kampsax’s arbejde med bygning af den Trans-Iranske Jernbane. I forberedelserne indgik opgaven at holde et foredrag om noget, du synes er absolut kedeligt og ikke værd at tale om. Og dér blev givet som exempel: “Hold et foredrag om græsplæner”.
Min far var vokset op på grænsen mellem Land og By og han havde som barn både luget og slået græs og fandt åbenbart ikke noget interessant ved det. Men han undersøgte tingene og kom blandt andet frem til at man i den flotte Hyde Park i London ikke har stier, men lader folk trampe på græsplænerne; hvis der nu opstår en sti ved at alle folk går det samme sted, så opsætter gartneren buer, store “crocketbuer” i brysthøjde, som indikerer at man venligst bedes gå udenom. Det gør man så, når man er Englænder og ved hvordan man vedligeholder græsplæner.
På spørgsmålet om hvordan plænerne i det Londonske parker bliver så flotte er svaret … var svaret: Man sår græs, og derefter slår man det i 200 år.
Men det er nok en skrøne.
September for 6 år siden: Jeg havde inspireret af en genbo slået hele stibredden (også banens del) og selv om græstæppet ikke er golf-green kvalitet er det smuk og godt at gå på
Lokalbanens tropper fældede alle de selvsåede birketræer og lavede en voldgrav, selvfølgelig for at undgå fumlegængere på sporet, men alligevel lidt uskønt
Træ og trailer i tre dage
Der kunne nok være flere grene på det afbildede læs, men Genbrugspladsen lukker 16.50, så jeg måtte se at komme afsted. Jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke kunne skubbe læsset ud over kanten på traileren, — indtil jeg kom i tanke om at jeg jo havde spændt det fast med to solide elastik-tove (hvad hedder sådan nogen? “Elastikker” lyder så småt, som om det var en madpakke.)
Det var hvad jeg kunne nå at hakke i passende længder tirsdag eftermiddag
Av er der smidt tørt brænde i haveaffalds-bunken på Skærød Genbrugsstation?
Dagens filosofiske sætning: Hvad er tid? What Is Time, Professor Sean Carroll explains the theories of presentism and eternalism. Før uret vidste hyrden at når solen stod dér, var det cirka midt på dagen – han noterede sig at han blev sulten. (Vi andre har en tendens til at være sultne hele tiden, eller hvad?)
Jeg kan stadig ikke forstå, at man skal bruge benzin på at køre træ til forbrænding, – jo, hvis man er dårlig til at lave bål, så soder det og man risikerer at antænde tørre marker eller et stråtag i nærheden. Det er (næsten) grund nok til at forbyde det.
Men jeg vil se om ikke jeg kan få indrettet en lovlig bålplads.
Tak til Malte for hjælp de to af dagene.
Is på Branddammen
Der er stadig is på branddammen, det forbavsede mig, det var jo 10 grader forleden, og 13-14 grader i Fredags, 8-9 i går og 7 i dag.
-
- Der er stadig is på Branddammen
-
- Vagtmesterstien trapper hvor der har været vandløb nedover skrænten – morænelandskab
-
- Den flotte trappe holder stadig – med undtagelse af de øverste trin
Det er en branddam, dem er der nogle stykker af fra den tid hvor hele skoven blev omstruktureret af den frygtede skov-expert fra Marsklandet, Røhl, hed han. Men han vidste hvad der skulle til, derimod havde han ikke så meget tilovers for fattige bønder og husmænd.
Den var helt gal med sandflugten, da kongen i 1724 fik en stålsat og
hårdhudethårdhændet tysk ekspert tilkaldt for at dæmme op for sandet. Johan Ulrich Røhl beordrede, at der blev gravet grøfter og bygget 22 km gærder for at hindre sandflugten. Åbne områder blev dækket med tang og græstørv, og så begyndte man at så marehalm og plante pil og kirsebær. Senere også eg og bøg.På den måde fik Røhl krammet på sandet, og i 1738 blev sandflugtsmonumentet rejst til minde om indsatsen. Røhl var en af de store drivkræfter, men populær var han ikke. Han mente, at bønderne var ‘luddovne’, og i 1737 blev han fyret pga. klager fra de lokale bønder. Sandflugtsmonumentet står midt i Tisvilde by.
Vagtmesterstiens begyndelse
Det fortælles, at en ihærdig kystfoged, eller strandfoged, som gik en runde hver morgen på udkig efter skibe, som var efterladt på stranden langs Tisvilde Hegn, eller hvad det nu var han kiggede efter. Smuglere, flygtninge, hvad kan det have været. Jeg kan ikke finde mit gamle foto af skiltet ved den genoprettede Vagtmestersti, ligger på den gamle USB-harddisk, som man iøvrigt meget nemt kan osv.osv.osv men det har jeg ikke gidet endnu – der var andre vigtigere ting!!!
Her et et billede af en af de fine trapper, som skovmændede har bygget langs kyst-skrænten, så man kan gå oppe på toppen og hvor der er hul mellem træerne kan få en pragtfuld udsigt over terrænet og kysten.
Og ikke mindst vigtigt, det er den daglige forpustelses-motion! (Ja! Jeg kom minsandten afsted igen! Hurra, 1 times motion.)
Kystvagtstien ligger oppe på den gamle stenalderskrænt 25 m over havet, men er gennemskåret af mange slugter, som ved istidens afslutning ledte smeltevandet ud i havet. Derfor går stien op og ned. Stien var blevet meget slidt og fedtet så nu er den sat i stand. Der er sat omkring 500 trappetrin op i slugterne og nogle steder også en bro i bunden, hvor der var vådt.
Du kan gå på stien, godt 2 km, fra Vagtbakken i Tisvildeleje til Brantebjerg. Sammen vej som kystvagten gik i sin tid. Navnet fortæller næsten historien. Nemlig at kystvagten fra stien havde et godt overblik over strandede både, vraggods og eventuelle ulovligheder. I 1891 blev krovært Johan Martin Nielsen ansat som vagtmester. Hver dag i 24 år patruljerede han på Kystvagtstien.
