Hvor længe kan jeg blive ved …

Onsdag d.18.Maj, plæneklipper skubbet af mig

Det ses at jeg har ladet et område stå, fordi det ikke voksede så hurtigt

OBS! den lille Sargent’s Apple kan blomstre nu

Hvis jeg ser tilbage i min klaverbog kan jeg se at der oftere har været dage, hvor jeg ikke har fået spillet eller rettere øvet klaver i mere end en halv time. Jeg kunne også se på græsset i haven at jeg ikke ligefrem har sprudlet af energi til havearbejde – men jeg har dog fået lavet noget og har også betalt mig fra græsslåning.

Men tanken strejfer mig selvfølgelig, hvor længe kan jeg blive ved?

I dette forår er der en smerte i højre ben; måske er det hofteleddet, måske en nerve i klemme i en ryghvirvel. Denne smerte er til at leve med: især hvis jeg får sovet længe og er godt udhvilet, så er der dage, hvor det føles som en mindre generende ting.

Smerten opstår især ved sidelæns bevægelse af højre ben (eller overkroppen, forstås). Ved visse bevægelser, et skridt fremad, kan der pludselig forekomme en så stærk smerte at jeg er lige ved at miste fodfæstet og føler at jeg ikke kan stå på benet. Foreløbig har det andet ben heldigvis reddet mig i de situationer.

Ja ja, jeg har selvfølgelig bestilt tid hos lægen. Lad os nu se, hvad man kan gøre. Indtil nu har jeg forsøgt at bilde mig selv ind at det går over – at det bliver bedre, når man passer på og ikke undlader motion.

For, mærkeligt nok, når jeg er kommet op og har gået nogle skridt, så finder lejerne (leddene) åbenbart en arbejdsmåde som gør at jeg kan gå moderat hurtigt. På den måde havde jeg absolut ingen smerter ved at skubbe rundt på plæneklipperen i Onsdags, men dagen efter noterede jeg i kalenderen: Kom ikke udenfor en dør undtagen for at hente post. OK – det var så også lidt regnvejr, men alligevel.

Kunstgræs skal ikke slåes

En Søndag eftermiddag i 2017

Vi er bekymrede over plastic-forurening af havene, og alligevel lægger vi kunstgræs fx. på fodboldbaner.

Jeg har ikke spillet klubfodbold, men jeg tvivler på at det er bedre at glide en tackling af på kunstgræs end det er at glide på græs. Der er lagt små sorte gummikugler ud i kunstgræsset, og de skulle mindske modstanden, når man glider henover.

De “gammeldags” græsbaner kan have et problem, som Vejby banerne havde: Der kan komme småsten op mellem græsserne, hvis den ikke er anlagt på en særlig måde (med tykt lag tørvejord, gætter jeg, og et net under, med grus og dræn nederst).

Problemet med levende græs på vores breddegrader er jo at det bliver “slidt” om vinteren, med mindre man har store arealer og skifter fra det ene til det andet. Selv da er en levende græsplæne vanskeligere at få til at være indbydende. En enkelt glidende tackling, så er græsset revet op.

Forårstegn

En svag ændring af farven når knopperne er lige ved at folde sig ud

I går var jeg endelig igen en tur med vennerne Jerner i Frederiksborg Slotspark, og på vejen hjem i det pragtfulde vejr observerede jeg igen et fænomen, som jeg husker jeg undrede mig over for 15 år siden: Henad løvspring skaber knopskæl på pil, el og andre tidlige træer somme tider en æsoterisk farve. Man kan ikke se den, når man er på tæt hold, men når man ser dem på afstand, så er der et rødligt skær.

Jeg tror jeg har et billede fra igår, — det kommer senere.

Pga. søvnbehov er jeg igen bagud med lørdagsrengøring og forberedelse til lille familiemiddag.

—===ooo===—

I mellemtiden kan du, ærede læser, fundere over hvordan planterne opdager at det måske kan betale sig at springe tidligere ud. Og hvorfor pil, ask, birk og el smider så mange frø. Mine venner fortalte at hvert år er der ca. 50 selvsåede birke, som skal hives op!

Er det derfor, at man undgår disse planter i velfriserede palæ-haver?

Kæmpepotte eller stikling

Denne smukke philodendron nænner jeg ikke at klippe ned, lave stikling af, og jeg er heller ikke sikker på at det er en god ide at plante den i en stor potte for så at stille den i hjørnet længst væk og hænge de tunge arme/grene op i en slynge på væggen.

Et sted har jeg læst at det heller ikke er så godt at have alt for meget jord indendørs i en stue.

Jeg ved kort sagt ikke mine levende råd, og ender nok med at lave et par stiklinger og håbe på at de overlever (det har jeg gjort i 40 år, samme plante).

Halv times havearbejde – dejligt vejr

Ved det første beillede havde jeg allerede taget noget af toppen (sax og sav ligger på jorden).

Det er godt for vindstøj at der er høje træer og buske, men hvis de bliver for høje, tager de for meget lys, og taget gror til i mos og lav.

Vildhave – er det et udtryk? Nej

WWF og Haveselskabet og mange andre skriver “vild have”. Hvorfor skriver man så ikke have arbejde i stedet for havearbejde? nå nok om det; jeg kan godt lide sproget og dets knirkende logik.

Det spirer og min vilde have — som selvfølgelig ikke er så vild som en urskov ville være — min vilde have har sine lyse øjeblikke. Billederne er fra sidste onsdag, da det lykkedes mig at lave lidt havearbejde efter en “bytur” (for at hente repareret bil).

Jeg har en masse tanker, som jeg har lyst til at skrive om, og hvis jeg gjorde det, kunne jeg ikke nå at lave andet, – men der skal altså ofres en time om dagen på haven og på motion de næste 3 måneder, så jeg kan ikke bare sidde og skrive og brokke mig.

Så her vil jeg nøjes med en andens tanker. De er sendt i Mette Frederiksens navn, og stilen kan godt være hendes, men alligevel, der må have været andre ind over.

[…] Jeg var reelt bekymret dengang i 2019. Kunne vi skabe så store forandringer uden at skabe tilsvarende andre store problemer?

Ville vi kunne sætte gang i den grønne omstilling uden galoperende ulighed? Stor stigning i arbejdsløsheden. Endnu større konflikter mellem provins og hovedstad. Eller mellem de unge og deres bedsteforældre. Eller endnu værre. Ville klima blive den nye splittelse mellem de mennesker, der føler sig kørt ud på et sidespor af dem (og os), der bestemmer? Ligesom udflytning af arbejdspladser til Asien, ureguleret indvandring, centralisering og globaliseringens negative konsekvenser med rette har været oplevet.

Sprog: med rette har været oplevet.

Er det en anerkendelse af at globalisering er en tåget stofpåvirket drøm? Eller er det en nedgøring af kritikken af globalisering? En påstand om at det er en “oplevelse” uden basis i virkeligheden, når så mange mennesker har ytret kritik af globalisering?

” … med rette har været oplevet.” – det er den sætning, jeg ikke kan tilgive. Resten er sådan set OK.

Hele brevet/indlægget ligger som en “page” (link nederst i højre side) (men hov! i selvte texten her bliver link til et citat – og det vil jeg ikke ha’ — at skrive på dax2.wprdpress er blevet sværere! ) 😦

dax2.wordpress.com/kaere-alle

En tur til Rigshospitalet

Fritgående vildgæs —

Hvordan er man endt med udtrykket “dum som en gås”?

Plant et træ, og du får en pind, plant en pind og du får et træ

Jeg lader (næsten) billederne tale for sig selv.

Naturvedligeholdelse omkring et stendige

Jeg ser så meget, når jeg er på tur i Tisvilde Hegn, at der er stof til flere (overfyldte) blogg-indlæg. Der er mange fortids-levn i Hegnet, og de er værd at se, – og jeg prøver at forstå.

Man kan skimte silhouet af en gravhøj omme bag træerne,
benævnt Ranglehøje af Naturstyrelsen;
der er flere gravhøje i området, de fleste hårdt angrebet af træer

Også et stendige ses på dette stykke,
stien fra Brantebjerg til Lejevej

Det er tydeligt et stendige fra engan skoven blev brugt som græsning, før og efter sandflugten

Området må være slået for at holde det åbent

Længst nede ved Lejevej er der en picnic bænk til mig

Billeder fra et område ved Lejevej (en skovvej fra Asserbo til Tisvildeleje).

Det ser ud som om området plejes, græsset er slået, eventuelle selvsåede træer bliver ryddet. Jeg kan i folderen om Tisvilde Hegn ikke se, hvad dette område kaldes.

Hver gang jeg passerer her, og det gør jeg ofte og gerne, forestiller jeg mig hvordan menneskene i Stenalderen har ryddet området (langsomt, over flere generationer) og har haft fri udsigt fra højdepunkterne og dermed fået pragtfulde steder at lave gravhøje. Hvis teorierne holder, kan afskrabning af græstørv være datidens måde at “jordforbedre”; det øverste, næringsfattige lag er taget væk og brugt til gravhøje. Derefter går det bedre med spiring i et jordlag, som må have været et muldlag efter den tidlige skov. Området har dengang ligget lavere, efter istidens har jorden hævet sig og der er en gammel kystskrænt nogle hundrede meter inde i landet.

Brantebjerg, gravhøjen Birkehøj, Ranglehøje, Gamle Dige og fortsættelsen af diget er markeret på folderen fra Milieu-ministeriet. Området, hvor der er foretaget høslæt, er markeret på kortet som et lysere område.

NB: Bemærk hvordan det volder mig problemer at finde sætning til “slæt”. Der er et fagudtryk, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Vejby 1901

Kortet er et målebordsblad fra 1901

Det er stierne, der interesserer mig. Hvorfor kan en grundejer beslutte at nedlægge en sti? Jeg tror at der historisk set er nogle ting, som man burde interessere sig for, når for at det skal være lettere holde stier i hævd.

Bemærk at der er mange stier tegnet ind med stiplede linier, nogle med dobbelt-stiplede linier må være markveje. Jeg går ud fra at de aldrig har været matrikuleret, for det betød ikke så meget dengang, der var en sti, og den brugte folk, og det måtte jord-ejeren finde sig i med mindre det var for tæt på privaten eller var til gene eller fare for hans børn og husdyr mv.?

Observationer på en aftentur

Ud skal man. I det øjeblik vejrmeldingen lød “Ingen sol – skydække over det hele” brændte en solstråle ind gennem gardinerne. Det var dejligt og jeg skulle selvfølgelig bruge det gode vejr mens det var der.

Først gennem min egen lille have hvor mine øjne så de nøgne grene mod himlen så skarpt som havde jeg ikke fået grå stær. Det kan åbenbart ikke være så slemt endnu. Selv de mindste kviste stod knivskarpt mod de søde lammeskyer.

Udstykningen med 50-m² Statsstøtte-huse ligger på en bakkekam og skuer ud over Askemosen. De nye huse, nede på det gamle rangér terrain til Vejby Station ligger derimod på det, der var Vejby Å, og den løber jo over sine bredder, fordi afløbet til renseanlægget, som ligger på den anden side af stationen, åbenbart stopper til.

Klart nok har det lavere prioritet end så meget andet, skoler, vuggestuer, social hjælp, vejvedligehold, osv, men det medfører jo større og større skader, underminering af vejbelægninger mv hvis man ikke dræner.

På dette sted fik jeg for nogle år siden en snak med naboerne, han havde købt en pumpe, som kunne tømme oversvømmelsen (det sker hver vinter) og havde også kontakte kommunen. Han havde jo håbet at kunne plante smukke ting i sin have, men rødderne rådner, – undtagen for el og pil og det vil man jo ikke dyrke i sin prydhave.

Men den slags regnes for petitesser i kommunens prioritering af opgaver.

Oversvæmmelse fra Vejby Å

I gammel tid blev der gravet en rende, så jordene lidt højere i Vejby kunne drænes

Her kan man ane, hvad der er rester af den gamle afvandingsrende – nu “Vejby Å”

Ny teknologi letter arbejdet

(Nå men så ny er den nu heller ikke, teknologien.)

Kan den bruges som busk-rydder? Det troede jeg først

Men den er lavet til beskæring af fx. prydtræer i højden

Dette er et multitool til at rydde buske og beskære hække

Prøvede at tage et nærbillede af specifikationerne, men det lykkedes ikke – men se udsnit nedenfor

Det er en fornøjelse at gå på indkøb i den julepyntede, halvtomme Helsinge gågade.

Kan jeg lette arbejdet med regulering af min (lille) have, ja, selvfølgelig må det kunne lade sig gøre. Jeg fik en penionist til at slå græsset i November, fordi det jo var blevet ret højt, og jeg får hjælp til resten af haven i de kommende måneder.

Men jeg overvejer alligevel, hvilke værktøjer, der kan gøre arbejdet lettere – min erfaring er, at det ikke er så ligetil at beskrive, hvordan man bedst muligt får klaret de forskellige opgaver.

Hvis en ny savkæde — eller måske en helt ny kædesav — kan skære igennem gamle Thuja-stammer og Cherry som om det var smør, så er det selvfølgelig pengene værd.

Jeg mistænker den gamle kæde for at være blevet for varme og dermed at hærdningen er ødelagt – men jeg ved det ikke. Lige når jeg har slebet den, kan jeg godt mærke forskel.

Jeg har fået gode råd her og ved at se video’er om slibning af kædesav på YouTube. En busk-rydder (bus-krydder?) kan hurtigt gøre kål på den kraftigt voksende snebærbusk.

Teoretisk set kan man også bruge en kædesav til at reducere et snebær-buskads. Jeg har egentlig ikke noget imod den selvsåede snebær-busk, men den er lige lidt for ivrig efter at brede sig! — Derfor skal den beskæres og inddæmmes.

En buskrydder kan også rydde selvsåede cotoneaster, hyld, cherry mm. — håber jeg da!

===oooOOOooo===

Hos Jem & Fix: Det er højsæson for gas- og olievarmere — mon det skyldes at vi har haft to alvorlige strømsvigt? 🙂

Der har været en hare her

Det første år jeg boede her var der meget sne og frost. En dag opdagede jeg, at en hare havde søgt nattely bag nogle store bynke og høje græstuer langs med stien, som ingen brugte om vinteren, – i det hele taget var det sjældent at nogen gik tur dér dengang, sådan som det er tilfældet nu.

Forleden dag gik jeg en runde og konstaterede, at mine forsøg på at få en sukkertop-gran til at gro dér var mislykkedes, – den havde ellers blomstret forrige år.

Men det sjoveste var at ved siden af den var der en runding i græsset, som om en hare eller et lidt større dyr havde sovet dér.

Der er liv omkring mig … og jeg er stadig levende.