Hov-stigninger

Hov! Nu er græsset igen ved at vokse ind over fliserne på terrassen. Frem med spaden!

Plænen vokser hurtigere end havet stiger

For 20 år siden tog jeg kanten med en spade! Jeg har forsøgt at holde græsset lidt tilbage med en trimmer, men jeg må have spaden frem igen, sukhhh

Hvis plænen stiger 5 mm på et år, så er stigningen på 20 år 10 cm, ikke?

Havstigning på 100 år forventes at være 50-100 cm. d.v.s. 10-20 cm på 20 år. Det er lige før min plæne kan holde trit med havstigningerne.

Mere i alvor: Der har været helt anderledes klima i det danske område, dengang Stevns og Møns Klint blev dannet. Det var et varmt hav, temperaturerne over hele kloden var varmere i en periode, mener man – 145 til 65 millioner år siden! Det er næsten ikke til at fatte så store tidsspan. Hvorfor blev planeten så meget varmere? Jeg ved ikke om man har en forklaring/teori. Kan man forestille sig at Jordens klima har været ustabilt i millioner af år og at de sidste 10,000 år er specielle derved at klimaet har været forholdsvis stabilt?

Vil det nogensinde lykkes at stabilisere jordens klima? Vil mennesker kunne gennemskue og styre alle processerne, der fører til et stabilt klima?

Eller skal vi hellere koncentrere os om at hjælpe de millioner af mennesker, som bliver ramt af klimaændringer?

Fra Wikipedia: Kridt – eller Cretacious:

After the end of the first age, however, temperatures increased again, and these conditions were almost constant until the end of the period. The warming may have been due to intense volcanic activity which produced large quantities of carbon dioxide. Between 70–69 Ma and 66–65 Ma, isotopic ratios indicate elevated atmospheric CO2 pressures with levels of 1000–1400 ppmV and mean annual temperatures in west Texas between 21 and 23 °C (70-73 °F). Atmospheric CO2 and temperature relations indicate a doubling of pCO2 was accompanied by a ~0.6 °C increase in temperature.

I wanna hold your hand — sexisme-3

De sad til julegudstjeneste og holdt hinanden i hånden.

Hun var fra Florida og var begyndt at rejse rundt for at se mere af verden, og havde mødt ham på Islas Margarita, hvor de havde talt sammen og udvekslet adresser.

Hun lånte gæsteværelset. Han sov i et andet værelse.

Om natten stod hun op og hev ham ind i sengen.

—

En gang i ungdommen havde en søster til hans kæreste sagt at han skulle komme op på hendes værelse om aftenen … men kæresten er jo hjemme. Du kan sagtens komme forbi uden at de ser noget. Op ad trappen udenfor. Men man hører jo enhver. Han listede sig op om aftenen og de lå i sengen, hun tog tøjet af og han gispede. Det var en forkert reaktion.

Hun stivnede og ville ikke mere. Han gik hjem. En anden dag sagde hun at han skulle være opmærksom på svigermoderens kritik, som var urimelig – følge sine egne drømme.

Det er da ikke sexisme, overskriften passer jo ikke til emnet, vel? Eller gør den?

Skrappe sager – sexisme-2

Helle Maj

Jeg er ikke krænket. Jeg fortæller bare et par historier fra min ungdom her:

En mand forsøgte at voldtage mig på Christiansborg, da jeg var nyuddannet journalist på Socialdemokratiets Nyhedstjeneste i slut 80´erne. Han stalkede mig i øvrigt konstant i 11 måneder. Daglige vamle beskeder på Intranet. Gnistrende liderlighed. På skrift, i elevatoren eller en hånd på mit lår under bordet oppe til frokost hos Brydesen. Bagholdsangreb med hænder på mine bryster. Men værst, da han en dag pressede mig op mod en væg og hev min nederdel op og gned sit stive lem mod mig. Vi var alene på sekretariatet. Jeg blev reddet af en medarbejder, som tilfældigt dukkede op i det tilstødende rum. På et splitsekund ændrede manden sin talestrøm. I stedet for hæse ord om rå sex begyndte han højlydt at tale om en økonomisk analyse, han lige havde lavet. Den var sådan set den, jeg var kommet ned for at hente. Jeg fik den og gik.

Jeg gik ikke til min chef dengang, fordi jeg instinktivt vidste, at sagen ville blive lagt ned. Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Kunne jeg ikke være gået til nogle af de store kvindesagsforkæmpere i partiet? Ritt, Helle Degn, Jytte Andersen eller Jytte Hilden og klaget over manden? Jo, men jeg vurderede, at de heller ikke kunne hjælpe. De kendte alt til formandens, min stalkers og flere andre folketingsmedlemmers åbenlyse og urimelige liderlighed, men de valgte at kæmpe på andre fronter. Jeg tror, de vurderede, at et opgør med sexchikane i toppen af Socialdemokratiet ville skade dem selv i deres kamp for at få mere støtte til kvindebevægelsen. Mændene havde stadig for meget magt og holdt hånden over hinanden. Det var også dem, der kunne beslutte, hvem der skulle have et ordførerskab. Kvinderne gjorde det fantastisk godt på så mange andre fronter og satte dybe spor. Al ære og respekt.

Så jeg rystede oplevelsen af mig og gjorde mig stor umage for aldrig at være alene i et rum med manden igen. Desværre skulle jeg jævnligt interviewe ham, fordi han var partiets orakel. Jeg gav ham aldrig ét eneste hint om, at jeg var interesseret i en affære eller i at have sex med ham. Han var i mine øjne oldnordisk. Men det ragede ham en høstblomst. Sådan er mænd med magt. De har intet moralsk kompas, når det kommer til deres egen liderlighed. Til gengæld har de et Trump-ego, som gør, de virkelig selv tror på, at de er lækre og charmerende.Jørn var klar til at smadre manden, da jeg fortalte om hans opførsel. Jeg bad ham lade være. Ville nødig se min kæreste i spjældet. Manden blev efterfølgende minister. Det samme gjorde partiformanden. De er begge døde i dag. Jeg selv sagde op efter 11 måneder og gik selvstændig med Jørn i firmaet med det dramatiske navn: Mayday Press. Den bedste beslutning i mit liv.

Ikke at jeg helt slap for skøre oplevelser. Engang skulle jeg holde møde med en direktør for en organisation. Han hentede mig i sin bil i indre by for at køre til foreningens kontor på Frederiksberg. Det var i sig selv lidt mærkeligt, jeg kunne jo bare have cyklet derud. Men han ringede og sagde: “Jeg er lige om hjørnet”.Vi skulle gennemgå et manus til et lyd/dias-show. Pludselig der i bilen udbrød han: ”Vejret er så skønt i dag, så jeg har købt jordbær”. Så satte han kurs mod Nordsjælland. ”Vi kan jo lige så godt holde mødet i solen”.Han havde planlagt hele bortførelsen: Et stort tæppe, en picnic-kurv, et lille bord, kølig champagne, krystalglas, lækre sandwich på porcelæn. Jordbær. Og en øde strand. Så kastede han mig ned på tæppet og begyndte at kysse mig. Det var ekstremt. Jeg fik høfligt viklet mig ud af hans favntag. Skulle have sparket ham i nosserne, men jeg var bare målløs.

Manden fik senere plads i Dyreetisk Råd. Det har intet med sagen at gøre. Det er bare sjovt.Hvorfor fortælle så gamle historier? Fordi sådan var det dengang, hvis nogen skulle være i tvivl. Fordi det åbenlyst stadig er sådan. Og sådan burde det ikke være her i 2020.

Comments

Donald Axel
Var S formanden i slut-firserne (Svend Auken) sådan her:: Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Sexisme, sex-chikane, uanstændige tilnærmelser eller vold?

Jeg synes ikke man nuancerer særlig meget i debatten omkring “mentaliteten”, kulturen, væremåderne, som skal ændres for at kvinder kan føle sig sikre på en arbejdsplads. Vi har hørt en del, som mener at det er nemt nok at flytte en hånd, der bevæger sig i retning af de private dele af kroppen, og andre, som siger at det sætter dybe spor, hvis en uanstændig tilnærmelse foretages af en magtfuld chef, men det har af en eller anden grund ikke fået særlig meget plads i debatten — formentlig fordi netop denne side af fænomenerne kan bruges som undskyldning for uacceptable tilnærmelser: “Det var jo bare …”

Hvis jeg må spore debatten i en måske lidt anden retning, så forekommer det mig at mænd ikke er særlig gode til at forstå følelsers tilknytning til parringsdansen. Det handler ikke kun om at “undertrykke sex-driften”, men snarere om at forstå hvad det er der sker.

Evnen til at sætte sig i en andens sted er noget, der kan hjælpe i sådan en situation, men det forudsætter jo, at man ser kvinden som et menneske og ikke (kun) som et sex-objekt.

Jeg så en video, hvor Dustin Hoffmann fortalte, at da han skulle spille en kone i en film og var blevet sminket ved de første prøver, så sagde han “og nu skal I så gøre mig smuk …” hvortil sminkørerne svarede: “Det her er så godt som det kan blive!”

Det fik Hoffmann til at tænke på alle de gange han havde ignoreret ikke-så-extravagante kvinder (på grund af den indbyggede “radar” som gør at mænd ser efter udseendet førend de ser efter andre ting). Han besluttede at nu skulle han råde bod på den sag og få lært alle de spændende kvinder, som han hidtil havde ignoreret. Kan du se sammenhængen? Den er lidt langt ude, men det gør den extra meningsfuld.

Aftenarbejde

Efter et hyggeligt besøg af Malte fik jeg friseret haven en timestid. Det er især nedfaldsæbler, som jeg rev sammen, men for at kunne komme til under æbletræet måtte jeg jo også hive nogle Gederams og Boysenbær skud op. Men det er hvad det er.

Det, som virkelig bekymrer mig, er de huller, som ikke er muldvarpehuller. Er det mosegrise eller rotter? For 10 år siden ca. var der en kommunal rotte-expert, som om et lignende hul (længere væk, udenfor min have) sagde at det var mosegrise, fordi det var sådan et pænt “rent” hul med en lige kant.

Hul i jorden, mosegrise-stil eller rottehul?

Her ses samme hul i perspektiv, så man kan skønne placeringen i forhold til huset

Der har været rotter i kloakken for 2-3 år siden, de er dræbt nu. Men der kan jo hurtigt komme flere, og det er kendt at der er rotter i vores bys kloakker.

Aftenstemningen kan ikke ødelægges af et rottehul!

Det var så dejligt lunt, lige tilpas for mig til en times havearbejde og det skal nok blive pænt altsammen

Sommerfuglereservat

Når en mand er død, kan han ikke gøre indsigelse.

Heatherhill blev doneret som reservat til Helsinge Kommune (dengang hed den vist noget andet) af en mand, med udlandsk klingende navn, Henry Vincent.

Han havde nok ikke forestillet sig, at naturfredere fik indhegnet store dele af området for at sommerfugle skulle have fred?!

Dele af Heatherhill er nu indhegnet som beskyttelse mod mennesker

Erindringen om en sommerferie i Alsace – og andet

I skitsebogen fandt jeg nogle andre tegninger med rørpen, en metode for begyndere. Med en rørpen får man jo streger af ensartet tykkelse, hvilket selvfølgelig er en begrænsning for en dygtig tegner, men for en begynder kan det være en lettelse, man skal tænke “hvad er omridset”, og prøve at fastholde det med så få streger som muligt.

Den første tegning er dog ikke med helt samme tykkelse streg; jeg kan se at jeg har forsøgt at antyde forskellige strukturer med det, tegnelærer-bogen kaldte textur i streg-skravering (himlen, tæppet) Til højre, ubehjælpsomt, må det være en sten og en busk.

Alvaret, som er en stenslette med kalksten, som blev brugt til græsning af får, vil gro til, hvis man ikke holder væksten nede. Billedet må være fra 1978 eller et af årene derefter, fra en tur, hvor den lille familie uden ret mange penge i vores gamle aflange VW-1600 “Fastback” kørte til Nybro, Kalmar, og Öland, overnattede på Vandrehjem og spiste picnic i naturen.

Det andet billede er fra en tur til Frankrig, det må have været i 1979, da jeg optimistisk var begyndt at lave klassisk morgenradio i DR P2. Det gav selvtillid at få overdraget ansvaret for morgenfladen, og jeg nød venlige kolleger, – opdagede ikke de nedgørende kommentarer! – og havde små elever i musik i Københavns Kommunes Musikskole. Sønnen var 5 år og slugte alle nye indtryk.

Vi var sydpå omkring Rhonedalen og så en forladt mine, og så en kirke lavet af Le Corbusier, en berømt (forkætret?) Fransk arkitekt, som gik ind for højhuse og som sikkert ikke var særlig religiøs – Det må undersøges …

Men det tredie billede var det, som fik mig til at stoppe op og scanne tegninger; motivet er sådan set det, der er bedst egnet til “rørpennetegning”; men samtidig er der mulighed for med få streger at give lidt karakter til bygning, vinduer og gadelampe. Jeg kan – mærkeligt nok – huske at gadelampen i virkeligheden var meget anderledes end tegningen, ikke desto mindre giver tegningen karakteren af en gammel gadelampe i et bindingsværks-kvarter.

Öland, Alvaret, kalkstens-slette med sparsom vegetation

Le Corbusier kirke

Brandstation i Alsace

Set med forstvæsen øjne

Så var jeg alligevel ikke helt færdig med “Træernes Hemmelige Liv” – jeg ser jo træerne med andre øjne, når jeg går en tur.

Det er sagt mange gange, efterhånden, at det ikke kan betale sig at have skovdrift i de offentlige skove. Så vidt jeg ved er der dog en del private skove, hvor man stadig kan tjene lidt på hugst og jagtret.

Men OK – man skal beskytte den “naturlige skov” og artsrigdom, for at vi skal have noget genetisk materiale, hvis der opstår massiv misvækst som følge af monokulturer. Den “naturlige skov” er en blanding af forskellige træer, gamle væltede træer og deraf følgende små lysninger, siger man; men som Wohlleben argumenterer i sin bog, så står den naturlige skov ikke stille, det er bare noget vi synes, fordi vi lever så kort tid. Bøgen er vandret mod nord efter istiden (for ca. 12-20000 år siden begyndte gletscherne/bræerne i Skandinavien at trække sig tilbage.)

Bøgen vandrer med en hastighed på 400 meter om året.

Kan I se det for jeres indre blik? Det minder lidt om “Niels Klim s Underjordiske Rejse”, ikke?

Nicolai Klimii Iter Subterraneum … (Niels Klims Underjordiske rejse …). Holbergs navn nævnes ikke, hverken her eller andetsteds i bogen. Ifølge bogens fiktion er det hovedpersonen selv der er forfatteren, den er, som titelbladet og efterskriftet siger, trykt efter hovedpersonens egenhændige manuskript.

Træernes Hemmelige Liv (eller død)

Ryddet for Rosa rugosa, – ruderat

Det er ret tydeligt, at egene i forreste række er vokset godt nogle år men så er blevet stoppet af kystvinden – formentlig fordi der er ryddet længst ude mod kysten, hvor den invasive Rosa rugosa var ved at få overtaget.

Men egenes gamle (tynde) stammer kan alligevel beskytte de træer, der står lidt længere inde.

På de pletter, hvor der var ryddet helt for Rosa rugosa, er der spiret nye ege,
men også birk. Rosernes rødder har selvfølgelig sat nye skud!

Den er smuk, når den blomster, Rosa rugosa

Et rigtigt arbejde

Kun en tåbe frygter ikke haven, siger vor korrespondent på Ærø, som dog må have hørt den rigtige version om at man skal frygte havet og ikke haven. Det er faktisk meget fredeligt arbejde at ordne haven, især hvis man husker at lade nogle steder være, så fuglene kan finde mad.

Men det er alligevel arbejde, – og somme tider føles det godt, bare fordi det er “rigtigt arbejde”, for det arbejde med musik, som jeg har haft store dele af mit liv, anses for at være morsomt hyggearbejde (dog ikke blandt professionelle, vi ved godt at det er hårdt arbejde at lave musik, som er værd at høre på, musik, som er en udfordring for øret og hovedet og for selvet eller sjælen, hvis man har sådan en (eller måske er man sådan én?))

Burde jeg købe en trailer selv?

Tilbage til hus og have: der skulle beskæres for at huset ikke gror til. Jeg kan ikke lide at kalde det haveaffald efter at have læst bogen om “Træernes Hemmelige Liv”, det er mad for de mikroorganismer, som danner de næringsstoffer, som både planter og dyr har brug for.

Men der er rigeligt med grene og afklip og alting, og så er man nødt til at køre væk, for man må ikke brænde grene i haven, og lige nu har jeg faktisk heller ikke lyst til det, for lige overfor står en mark med en afgrøde, som er knastør.

---

Burde jeg købe en trailer selv? Hvad er miljø-regnskabet? Hvis idéen er at have ejere ikke må udslippe mere CO2 i atmosfæren og man derfor skal køre have-afklip til Genbrugspladsen, bruger benzin, køber en trailer og så videre?

Den krybende potentil – hvem holder længst ud?

Den eneste kur, hvis man ikke kan pløje ned til 50 cm dybde, er at have planter, som skygger de uønskede væk. Men imellem planterne kan man vel luge og tage alle spirerne. Spørgsmålet er så, hvem bliver først træt, Potentilen eller Pensionisten?

Det får jeg aldrig ryddet ved bare at hive op

Krybende potentil har både pælerod, sideløbende rødder og udløbere, som kan slå rod

Den kryber og vil gerne danne bunddække – og sender udløbere gennem andre planters områder

Som børn kaldte vi den smørblomst — eller også var det nogle andre lignende gule blomster, som vi kaldte smørblomster

Vokser vildt udenfor Herlev Hospital

Ja jeg gik ind, uden at spørge, der var ikke nogen hjemme og der var fri adgang til haven. Græsset var slået, men ellers har den vist fået lov at stå, haven her.

Der var engang en video, som viste hvad der ville ske med en by 10 år efter, 50 år, 100 år, 500 år efter at man forlod den, en by med haver og forstæder; det var selvfølgelig tegnefilm. Men i Congo Brazzaville kunne man se noget lignende efter krigene i 1960’erne, på ganske få år var huse og veje tilgroede!

Jeg havde en times ventetid fordi jeg skulle faste 4 timer før en scanning, men havde glemt det indtil jeg havde spist én skefuld havre (nej ikke havrefras, som den første sygeplejerske sagde) og så måtte jeg vente et par timer selv om jeg ikke havde spist andet i 16 timer og havde bevæget mig (liiidt morgengymnastik og bilkørsel, det er selvfølgelig ikke meget, men man forbrænder dog hurtigt, når man bruger hovedet fx. til at køre pænt.)

Tiden brugte jeg til at gå en runde i kvarteret med rækkehuse udenfor Herlev Hospital, steder, jeg har set fra 24. etage, og som jeg gerne ville se i ståhøjde. Af en eller anden grund var det gribende.

Vi taler somme tider om natur, er det natur når en have får lov at vokse?

Resultat af scanning kommer i morgen, jeg tror ikke det er alarmerende.

“Prøv at være din egen PET/CT scanner”, sagde lægen i går – (Scanner-afdelingen havde ikke haft tid så der var ikke noget nyt scan) Og jeg prøvede – med forbehold selvfølgelig!!! og kom i tanke om flere symptomer fra januar 2020, som nu er aftaget, alt imens vi snakkede. Ikke nogen ømhed i armhulernes lymfekirtler. Heldigvis. Og blodprøver heller ikke alarmerende. Jeg føler mig som en vildtvoksende have, der skal trimmes.

Vilde iagttagelser

Efter nogle årtier melder trætheden sig …

Disneyficering. Jeg synes han går for langt i den retning.

Birketræer skynder sig gennem livet, de lever over evne og udpiner sig til sidst sig selv. Men inden vi kigger på følgerne af dette, vil jeg gerne præsentere en anden utrolig størrelse: poplen eller bævreaspen. Navnet kommer af dens blade, der reagerer på det mindste vindpust. Og selv om vi bruger den i talemåder, der har med frygt at gøre, (“ryste som et espeløv”), så er træet ikke spor bange. Bladene hænger på nogle specielle stilke og flagrer i vinden, idet de skiftevis holder over- og undersiden i lyset. På denne måde kan de lave fotosyntese med begge sider af bladet — i modsætning til andre arter, hvor undersiden bruges til at ånde med. Bævreaspee kan således fremstillle mere energi og vokse endnu hurtigere end birketræer. For at kunne forsvare sig mod fjender har aspen en helt anden strategi og satser på at være stædig og fylde meget. […]

Et ellekrat på 400×1000 meter – som er én organisme