Archive for the ‘Naturpleje’ Category
Der er så mange gode ting ved haven, som den står nu …
men det holder ikke, med mindre man beskærer, fælder og rydder.
Jeg har desværre haft en idé om at lave et ildsted, og har lidt grus og nogle brosten så man kan lave noget, men erfaringen viser at der er så frodigt her så alting vokser op og ind over alting. Det betyder at selv et ildsted til at futte brænde af vil kræve vedligehold (haveaffald må man jo ikke brænde). Enten skal jeg så bare køre det hele væk og rydde så man kan have græs, eller også skal jeg holde bålaften så ofte, at ukrudt bliver brændt væk.
Hvad er mest realistisk?
Den skønneste dag i år
I går var det en rigtig sommerdag (efter min definition), 22°C i varmen, og fra nu af kan man godt vædde på at der ikke kommer mere nattefrost.
Plænen har nogle mælkebøtter, og de ser ærligt talt pæne ud, men jeg prøvede at tage så mange jeg orker, især i indkørselen. De skal sultes ud, for jeg kan ikke få 50 cm rod med op og stumperne dernede skyder jo igen. Måske er det ligesom Mark-snerle, roden kan gro i lang tid uden lys!
Jeg gik rundt og ordnede potter i 2 timer og heppede på myrerne … haha.
Hvis haven skal være lettere at holde er det eneste der er at gøre at få beskåret træerne, evt. fældet og plantet nogle andre, som ikke vokser højt og hurtigt. Men fordelen ved at have store træer, der giver læ, er stor.
Jeg har forhørt mig to steder om hjælp til beskæring af de største træer, men har ikke fået svar. Hvis ikke jeg finder nogen må jeg jo nok igang selv. Jeg nænner ikke at bede min søn om det.
Men egentlig er haven, som den står her, vel-proportioneret og vel-anlagt. Jeg har selvfølgelig ikke taget billeder af problem-stederne med her, men de er fotograferet og jeg vil gerne vise det i et indlæg og på FBook for at se om der er nogen der kan hjælpe med gode råd.
Jo forresten, et af problemerne ses på det tredie billede: En vild nød (hassel) har infiltreret en duftende syren og er vokset op over både Ingrid Marie og Syrenen. Den er svær at holde nede!
Min første Maj – arbejdernes dag
Jeg læste nu (2.Maj) artiklen på forsiden af Politiken fra 1.Maj, en pige, min alder, fortæller om sin fars barndom, og om hvordan det var at være den første student i sin familie – det var usædvaneligt dengang, kan jeg skrive under på. Selv om vi var samme alder, fik hun examen i 1967 mens jeg fik den i 1965, 18 år gammel. Hun kom måske senere i skole og tog måske først en realeksamen. Anyway, hun fortæller levende om hvordan faderens barndom var; hans manglende ungdomsuddannelse skyldtes en familie, som stjal hans ting og syntes at det var for dyrt at han gik ned i løn under en lærlingetid.
Søndag fik jeg arbejdet lidt i haven, selv om jeg sov det meste af dagen, desværre, jeg kan ikke forklare hvorfor jeg er så træt.
Jeg har haft en lyngpotte ca. 5 år og den har stået og pyntet i en kæmpepotte sat op på brædder, den store krukke ikke var så tung.
Derved har den fået “luft” under rødderne. Den har også fået gødning en gang imellem, men den så meget squishy ud her først på foråret. Så kom der nogle dage med sol (og jeg vandede lidt igen) og pludselig opdagede jeg, at den faktisk er grøn.
Nu er den ene udplantet, og det bliver spændende om den kan gro bedre. Den anden får en større potte og gødning.
I den anden ende af haven er der en selvsået snebærbusk, som skal skæres tilbage, jeg ville helst plante noget andet, der ikke vokser så vildt – men så er prisen jo at der skal luges mere.
Der ligger en grusbunke bag ved busken, jeg tror meningen var at lave et bålsted med nogle brosten, som jeg har fået. Det er den værste gave, jeg har fået, det er et stort arbejde og jeg får jo aldrig brugt det undtagen til at brænde haveaffald, og det er ulovligt med mindre man tørrer det osv. Men faktisk er der en bunke tørre grene som alternativt skal køres bort, så jeg er lidt i tvivl om hvad der er mest rationelt.
Foreslår nye helligdage, 26.April og 15. Maj
Den 26. April er dagslængden 15 timer og anemonerne blomstrer! Det må fejres med en fridag.
Den 15. Maj er nattefrost usandsynlig og det bør fejres med varme hveder.
Desuden bør vi, de 80% som støtter Bededag og Folkekirke, sørge for at 1. Maj og Grundlovsdag er helligdage og fridage og at dette tilføjes Grundloven, 1st amendment.
Hvis en statsminister vil afskaffe en fridag, vil jeg anbefale at man gør Efterårsferien en dag kortere – eller at ugen efter Efterårsferien ikke har Lørdagsfri.
Forslaget begrundes med at produktiviteten vil forøges, når mennesket har det godt og føler at livet er værd at arbejde for.
Den store flok gæs slog sig ned på marken overfor …
Og ingen af dem var interesserede i at prøve min ovn. Kommer i tanke om at jeg faktisk aldrig har prøvet at plukke en høne, men det burde man jo lære.
Vejby kirke og beplantning på kirkebakken
Da jeg flyttede til Vejby kendte jeg jo lidt til området fra tidligere sommerture. På toppen af en bakke ligger kirken og kigger ud til alle sider. Næsten – der var jo efterhånden store træer, som skyggede. Det er åbenbart en vanskelig sag at få plejet og passet bevoksning omkring en 800+ år gammel kirke, men nu blev det så gjort for tre år siden, til stor fortrydelse for nogle i byen.
Men minsandten om ikke de nyplantede træer vokser og har det godt!
Hvordan kan den vokse dér
Overskriften siger det meste; jeg går tur ved Rågeleje, og bemærker at der vokser marehalm på indersiden af den mur, som blev bygget for at beskytte promenaden og Strandvejen mod stormflod. Det er de flotteste store marehalm. Når der er storm, kommer sprøjt af saltvand op på fliserne og det kan ingen planter tåle – men lige her er forstranden lidt bredere, og saltpåvirkningen må være mindre. Regnvand løber ned mellem fliserne, formentlig mest ved muren, hvor der er en lille spalte mellem fliser og mur.
Men hvis man kan få en plante til at gro her, så må man ved at vælge arter, der passer til miljøet, få nogle gode, overraskende effektive resultater. Det er selvfølgelig ikke det samme som at dyrke en foderafgrøde på markjord, hvor indhold af protein og sukkerstoffer skal være højere end i naturligt forekommende planter.
Det, som slog mig, er selvfølgelig at man kan ønske sig planter en lang række steder for at holde på jorden og stabilisere biotop og i større perspektiv klimaet.
Tak til Wikipedia for billede af strandbeplantning ved Ystad.
Vildniss
Hvad er egentlig oprindelsen til ordet “vildnis”? – Wilderness?
De fleste andre ord, der ender på ‘-nis’ er genetiv af et ord, der ender på ‘ni; som fx. geni, harmoni, hegemoni. De få undtagelser er fnis, tennis og et ord, der begynder med ‘pe-‘
Min have er smuk som den var igår, men om føje år den som en kratskov står.
Er gået igang med at læse bogen “Have for dummies”, som egentlig er en dårlig titel, hvis det nu var en politiken håndbog ville den hedde “Jeg har en have …” eller “Jeg har lige fået en have …”
Nu er det jo 36 år siden jeg fik den, så jeg har mere brug for en bog, der hedder “Hvordan plejer man en gammel have?” eller “Naturpleje for Dummies”, hvis det skal være på den måde.
Træernes livskraft, elan vital eller rent maskineri?
Det var disse to billeder, som gjorde størst indtryk på mig, hvordan kan en eg dog vokse i den salte luft fra havet, – når der er storm er det tydeligt, men iflg. bøger om botanik er salt-zonen, som er farlig for visse nåletræsarter, ca. 1km. Jeg bor 1 km. fra Stranden og en Sitka gran voksede sig stor og stærk i min have på ca 10 år, så stor, at jeg måtte fælde den.
– Jeg er på den fjerde “stormbryder gran” nu.
Jeg skal forklare overskriften … Men det må vente lidt. Jeg skal på indkøb til lille familiemiddag i morgen inden der er udsolgt af alle de gode varer.
Er en skovtur farlig? Svar ikke med ja/nej
I en artikel i SN (Sjællands Nyheder?) er det forklaret at flåterne i denne del af Tisvilde Hegn er inficeret med en virus, som kan give hjernebetændelse.
https://www.sn.dk/gribskov-kommune/to-aar-efter-lukning-her-kan-populaer-legeplads-genopstaa/
En bekendt i Allerød fortalte engang at han ofte fik flåter på sig ved vandring ad skovstierne i Store Dyrehave og de forskellige skove déromkring, men at han bare pillede dem af. Det er ikke sikkert det er nok, hvis man bliver bidt af en skovflåt, som er inficeret med meningitis.
Det er synd at denne dyre legeplads ikke må bruges nu – man overvejer at flytte den til et område, hvor der ikke er meningitis, men jeg ved ikke om det er en praktisk mulighed – har man kortlagt meningitis-skovflåterne så godt? Og kan man sige at de ikke spreder sig? De sætter sig jo i pelsen på rådyr, som går over hele skoven.
Måske den bedste måde er at finde en rovbille, som spiser skovflåter?
Kvashave – er det årets ord?
Trung Do, min læge på Hæmatologisk afdeling, som nu har fulgt mig gennem 4 år, sagde med et lunt smil at det ikke var så underligt at jeg hurtigt blev træt og ikke orkede at lave det samme som min søn – “sig til ham at med den behandling og en periode med nedsat hjertefunktion så er det ikke så underligt at du ikke kan det samme som før.”
Men nogle dage har jeg faktisk mange kræfter, og hvis ryg og højre ben ikke begyndte at råbe “Av!” så kunne jeg vel arbejde et par timer i et stræk. Hvis jeg spreder det over dagen, kan jeg faktisk godt sammenlagt lave mere end et par timers fysisk arbejde.
Men jeg skal nok vælge mine kampe. Min rare ven(inde) havde en masse brosten liggende og var lykkelig for at komme af med dem. Hun hjalp oven i købet med at transportere dem. Sådan nogle sten er tunge; intet under at vores forfædre havde svært ved at tro at toppen af Andesbjergene (og alle bjergkæder) er hævet havbund.
Jeg havde ymtet noget om at det var spild af benzin og CO2 at køre haveaffald på Genbrugsplads, men at man jo ikke må brænde det af i haven. Så opstod idéen om at lave et bålsted.
Men det var nok den dummeste og naiveste idé jeg har fået, græsset vokser jo op mellem brostenene, hvis man ikke først graver tørven væk. Og svedjebrug (jeg brændte lidt tørrede tykke grene af ved Sankt Hans) – svedjebrug er også hårdt, man bliver forbavset over hvor stærke rødder kan være – ikke kun træ-rødder, men også rødder af nælder, græs og buske.
Jeg har været der med trimmeren nogle gange, så nu kan man hive brostenene op. Og hvad skal jeg så gøre med dem? Hvis jeg nu lavede et bålsted efter alle regler, som det skal se ud med en krans af sten og et bord til dejgen med snobrød, hvem skal så komme og bage snobrød?
——===oooOOOooo===——
Forrest til venstre på buen af brosten ser man lidt græstotter, som er klippet af i mandags. Torsdag var der allerede 10 cm græs vokset op, – jeg tror at det kvikgræs vokser fra bladskederne, ellers kunne det ikke lade sig gøre at de korte blade pludselig blev længere og længere.
Under æbletræet (til højre i 2.billede) er der så mange tuer af kvikgræs, at jeg bliver nødt til at grave dem op og køre dem væk.
Det kan stadig undre mig, at sådanne små bløde planter kan blive til genstridige tuer, som man godt nok kan hugge og stikke i, men lige lidt hjælper det. De skal graves op.
I den forbindelse bliver jeg også nødt til at beskære grenene på æbletræet, man er nødt til at gå på knæ, hvis man skal ind under træet. Ak!
Men på positivsiden er at man når man står i haven på den nyklippede plæne har en oplevelse af natur i en slags fri dressur, engelsk park-stil.
Jeg har udtænkt en anden plan: Jeg har købt for meget grus til opretning af trappe og fliser, så efter at have repareret indgangen så kan jeg lægge 15 cm. stabilgrus over bålstedet og bruge min fritid til at øve mig på klaver … så kan det blive begyndelsen til en kvashave … bunden under et læs grene og stammer, som skal tørre.
Er “kvashave” et ord?
Metamorfose fra fedtet masse til sommerfugl
Kære Læser!
Hermed en dokumentation af en seksplettet køllesværmers forvandling fra
puppe til parrings-parat individ. Det allermest spændende: når larven
når puppestadiet, opløses en stor del af larven helt ned til
molekylestadiet, den bliver en fedtet masse, hvor kun plader af helt
bestemte sammensætninger af aminosyrer bestemmer udviklingen til voksent
individ. En utrolig forvandling.
Og tænk: den første, der i ord og billeder beskrev “sommerfuglens metamorphose” var en tysk kvinde ved navn Maria Sibylla Merian. Hun blev født et år før Christian den Fjerde døde. Hun havde et for sin tid langt liv fra 1647 til 1717; i en høj alder rejste hun til Hollandsk Surinam for at tegne sommerfugle og andre insekter, deres udvikling, og ikke mindst deres værtsplanter.
Maria Sibylla Merian var videnskabsmand m/k på et højt plan, men fik ikke udbredt anerkendelse i sin samtid – det kom først i 1900-tallet.
Hun var blandt de første forskere, der systematisk betragtede insekter og opdagede deres virkelige levevis. Hun kunne vise, at hver sommerfugleart som larve er afhængig af næringen fra få planter og kun lægger sine æg på disse planter. Frem for alt var dyrenes forvandling i det store og hele ukendt. Skønt enkelte lærde kendte til forvandling fra larver til voksne sommerfugle, kendte hverken den almindelige befolkning eller mange uddannede til forholdet. Merian bidrog afgørende til at ændre dette, ikke mindst fordi hendes bog Der Raupen wunderbare Verwandlung und sonderbare Blumennahrung (Larvens vidunderlige forvandling og særlige blomsterernæring) udkom på tysk. Af samme grund unddrog mange af datidens videnskabmænd hende deres anerkendelse, fordi de lærdes fagsprog var latin.
https://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Sibylla_Merian
At en kvinde i tiden omkring år 1700, uden mandlig beskyttelse og kun ledsaget af sin datter, tilbragte uger på et handelsskib for derefter i to lange år dag og nat i følgeskab med nogle indianere i det fugtigvarme klima i den ækvatoriale urskov at gennemføre sit videnskabelige arbejde – alene denne præstation skaffede hende berømmelse og respekt i Europa.
Christian den Næste købte en stor del af hendes produktion, hvilket kan ses på Rosenborg.
Man kan se af billederne i hvilken rækkefølge de er tagne,
og endda registrere, at ikke kun objektivet på dokumentationsmediet
D90 Nikon, men også objektet, køllesværmeren, er håndholdt.
Med venlig hilsen
Aage
Skriv løs 