Is på Branddammen

Der er stadig is på branddammen, det forbavsede mig, det var jo 10 grader forleden, og 13-14 grader i Fredags, 8-9 i går og 7 i dag.

Der er stadig is på Branddammen

Vagtmesterstien trapper hvor der har været vandløb nedover skrænten – morænelandskab

Den flotte trappe holder stadig – med undtagelse af de øverste trin

Det er en branddam, dem er der nogle stykker af fra den tid hvor hele skoven blev omstruktureret af den frygtede skov-expert fra Marsklandet, Røhl, hed han. Men han vidste hvad der skulle til, derimod havde han ikke så meget tilovers for fattige bønder og husmænd.

Den var helt gal med sandflugten, da kongen i 1724 fik en stålsat og hårdhudet hårdhændet tysk ekspert tilkaldt for at dæmme op for sandet. Johan Ulrich Røhl beordrede, at der blev gravet grøfter og bygget 22 km gærder for at hindre sandflugten. Åbne områder blev dækket med tang og græstørv, og så begyndte man at så marehalm og plante pil og kirsebær. Senere også eg og bøg.

På den måde fik Røhl krammet på sandet, og i 1738 blev sandflugtsmonumentet rejst til minde om indsatsen. Røhl var en af de store drivkræfter, men populær var han ikke. Han mente, at bønderne var ‘luddovne’, og i 1737 blev han fyret pga. klager fra de lokale bønder. Sandflugtsmonumentet står midt i Tisvilde by.

Vagtmesterstiens begyndelse

Det fortælles, at en ihærdig kystfoged, eller strandfoged, som gik en runde hver morgen på udkig efter skibe, som var efterladt på stranden langs Tisvilde Hegn, eller hvad det nu var han kiggede efter. Smuglere, flygtninge, hvad kan det have været. Jeg kan ikke finde mit gamle foto af skiltet ved den genoprettede Vagtmestersti, ligger på den gamle USB-harddisk, som man iøvrigt meget nemt kan osv.osv.osv men det har jeg ikke gidet endnu – der var andre vigtigere ting!!!

Her et et billede af en af de fine trapper, som skovmændede har bygget langs kyst-skrænten, så man kan gå oppe på toppen og hvor der er hul mellem træerne kan få en pragtfuld udsigt over terrænet og kysten.

Og ikke mindst vigtigt, det er den daglige forpustelses-motion! (Ja! Jeg kom minsandten afsted igen! Hurra, 1 times motion.)

Byger på vej, men stadig mange, som går ture på Tisvildeleje Strand

Her er Fyrmesterstien ved Brunebjerg, den gamle kystskrænt fra før landet hævede sig lidt efter istiden

Jeg synes det så for farveløst ud og prøvede med korte exponering

Kystvagtstien ligger oppe på den gamle stenalderskrænt 25 m over havet, men er gennemskåret af mange slugter, som ved istidens afslutning ledte smeltevandet ud i havet. Derfor går stien op og ned. Stien var blevet meget slidt og fedtet så nu er den sat i stand. Der er sat omkring 500 trappetrin op i slugterne og nogle steder også en bro i bunden, hvor der var vådt.

Du kan gå på stien, godt 2 km, fra Vagtbakken i Tisvildeleje til Brantebjerg. Sammen vej som kystvagten gik i sin tid. Navnet fortæller næsten historien. Nemlig at kystvagten fra stien havde et godt overblik over strandede både, vraggods og eventuelle ulovligheder. I 1891 blev krovært Johan Martin Nielsen ansat som vagtmester. Hver dag i 24 år patruljerede han på Kystvagtstien.

Om at spise som en fugl

I tøvejr spiser de ikke så mange frø, og i det hele taget er det ikke meget de spiser målt i gram. Men hvis man måler som procent af deres kropsvægt er det en anden historie! Fugle kan omsætte meget mad til energi.

Søndag: frost og mange fugle

De fleste flyver væk, når jeg står og fotograferer, men hvis man ser godt efter, kan man se 3 småfugle på jorden, de tager nedfaldne frø

*Min* solsort, som gerne må komme ind i varmen for at overleve frosten —
så vi kan få solsortesang forår og sommer
men i det mindste kan den sove i carporten (og skide på bilen! Æv!)

Mandag:
tøvejr, fuglene spiste ikke så meget

Jeg tror de kan finde orme, snegle og småbitte edderkopper så snart der ikke er sne og det ikke er frost – for så spiser de ikke så mange solsikkefrø. Og kød (insekter) synes de måske er bedre, – mere nærende, nemmere at fordøje.

Har alle småfugle en kråse, ligesom gæs og høns?

Regnorme

Motionstur i regnvejr – alligevel

Man kan se min paraply på bænke-bordet. Jeg var nødt til at lægge den for at tage billeder. Vi (grundejerforeningen) holder meget af vores grønne område, og stierne rundt om må ikke gro til.

Vi betaler 7-8000 kr. for at få ryddet lidt af bevoksningen rundt om mosen

Rollator-tur

Disse fliser mod vest lagde jeg selv for 16 år siden; jeg havde arbejdet som selvstændig instruktør i nogle måneder, og det kunne være gået værre, så jeg ville gerne ofre lidt penge på grus og fliser. Jeg ved ikke om “Cementmanden” kunne læse tanker, men han gav mig uden videre en meget fair pris.

Problemet var, at den første anlægsgartner havde lavet indkørselen om, så der var en lille skrænt lige ved siden af en meters belægning foran bryggersdøren. Ideen må have været at så var indkørselen ikke så skrå – det har jeg siden hørt er blevet et (fornuftigt) lovkrav. Dimensionerne burde han dog have vidst skulle være anderledes. Men så, efter 18 år, fik jeg endelig gravet indkørselen om af en venlig nabo med rendegraver; og bagefter rettede jeg og Malte lidt mere, så der blev et grundlag for en terrasse. Jeg havde en idé om at 90 cm. grus under ville gøre den ukrudtsfri, men det er altså meget, så det blev til 15 eller 20 cm grus, jeg kan ikke huske hvor meget. Et andet sted havde jeg konstateret, at teorien holder: Hvis man vil have sparsom vækst af uønskede planter er et tykkere gruslag en god investering.

Nu trænger de til en tur med “Rodalon Udendørs”, og det skal nok hjælpe lidt.

Men de små fliser eller sten, som Anlægsgartneren brugte i sin tid er skredet så meget, så jeg overvejer at lægge grus OVENPÅ — og så enten en ny flisebelægning eller også bare perlegrus.

Det ser ud til at fliser er sunket
i forhold til omgivende jord,
eller også er det græsset,
der gror og gror og gror.

Da jeg selv skal lave det, bliver det den letteste løsning, der træder i kraft.

Billeder fra den første dag efter at jeg var kommet hjem fra hospitalet i Hillerød med en virus på balancenerven:

En slags selfie

Fristende bare at lægge et tykt lag perlegrus ovenpå

Genetisk fejl eller variant

To steder i haven er der vild ahorn, som gror alt for hurtigt og skal skæres helt ned.

Det kan jeg godt klare nu, efter at sundhedsvæsenet har hjulpet kroppen over den værste sygdom.

Men det aller aller vigtigste arbejde i min “naturhave” er at skære mere fri omkring denne ahorn; den er en gave som var tiltænkt at stå og give lidt læ på vest-terrassen, som jeg lavede for nu 16 år siden (tænk engang … ) men jeg ville ikke have (store) træer omkring terrassen.

Efterårs løv på rød Ahorn

Rød Ahorn er (ligesom “blodbøg”) en genetisk fejl, som nogle synes er pæn, men den betyder også at træerne ikke har samme evne til vækst som den vilde ahorn; derfor skal den hjælpes frem. Bag den står selvsået cotoneaster, som er skåret ned mange gange! men som ikke desto mindre kommer igen og igen. Ved siderne er det thuja, som tåler beskæring, men som dog ikke skyder fra stammen, hvis man fjerner alle skud.

Naboen har fået sig en dejlig terrasse, som ses i baggrunden.

Hov-stigninger

Hov! Nu er græsset igen ved at vokse ind over fliserne på terrassen. Frem med spaden!

Plænen vokser hurtigere end havet stiger

For 20 år siden tog jeg kanten med en spade! Jeg har forsøgt at holde græsset lidt tilbage med en trimmer, men jeg må have spaden frem igen, sukhhh

Hvis plænen stiger 5 mm på et år, så er stigningen på 20 år 10 cm, ikke?

Havstigning på 100 år forventes at være 50-100 cm. d.v.s. 10-20 cm på 20 år. Det er lige før min plæne kan holde trit med havstigningerne.

Mere i alvor: Der har været helt anderledes klima i det danske område, dengang Stevns og Møns Klint blev dannet. Det var et varmt hav, temperaturerne over hele kloden var varmere i en periode, mener man – 145 til 65 millioner år siden! Det er næsten ikke til at fatte så store tidsspan. Hvorfor blev planeten så meget varmere? Jeg ved ikke om man har en forklaring/teori. Kan man forestille sig at Jordens klima har været ustabilt i millioner af år og at de sidste 10,000 år er specielle derved at klimaet har været forholdsvis stabilt?

Vil det nogensinde lykkes at stabilisere jordens klima? Vil mennesker kunne gennemskue og styre alle processerne, der fører til et stabilt klima?

Eller skal vi hellere koncentrere os om at hjælpe de millioner af mennesker, som bliver ramt af klimaændringer?

Fra Wikipedia: Kridt – eller Cretacious:

After the end of the first age, however, temperatures increased again, and these conditions were almost constant until the end of the period. The warming may have been due to intense volcanic activity which produced large quantities of carbon dioxide. Between 70–69 Ma and 66–65 Ma, isotopic ratios indicate elevated atmospheric CO2 pressures with levels of 1000–1400 ppmV and mean annual temperatures in west Texas between 21 and 23 °C (70-73 °F). Atmospheric CO2 and temperature relations indicate a doubling of pCO2 was accompanied by a ~0.6 °C increase in temperature.

I wanna hold your hand — sexisme-3

De sad til julegudstjeneste og holdt hinanden i hånden.

Hun var fra Florida og var begyndt at rejse rundt for at se mere af verden, og havde mødt ham på Islas Margarita, hvor de havde talt sammen og udvekslet adresser.

Hun lånte gæsteværelset. Han sov i et andet værelse.

Om natten stod hun op og hev ham ind i sengen.

—

En gang i ungdommen havde en søster til hans kæreste sagt at han skulle komme op på hendes værelse om aftenen … men kæresten er jo hjemme. Du kan sagtens komme forbi uden at de ser noget. Op ad trappen udenfor. Men man hører jo enhver. Han listede sig op om aftenen og de lå i sengen, hun tog tøjet af og han gispede. Det var en forkert reaktion.

Hun stivnede og ville ikke mere. Han gik hjem. En anden dag sagde hun at han skulle være opmærksom på svigermoderens kritik, som var urimelig – følge sine egne drømme.

Det er da ikke sexisme, overskriften passer jo ikke til emnet, vel? Eller gør den?

Skrappe sager – sexisme-2

Helle Maj

Jeg er ikke krænket. Jeg fortæller bare et par historier fra min ungdom her:

En mand forsøgte at voldtage mig på Christiansborg, da jeg var nyuddannet journalist på Socialdemokratiets Nyhedstjeneste i slut 80´erne. Han stalkede mig i øvrigt konstant i 11 måneder. Daglige vamle beskeder på Intranet. Gnistrende liderlighed. På skrift, i elevatoren eller en hånd på mit lår under bordet oppe til frokost hos Brydesen. Bagholdsangreb med hænder på mine bryster. Men værst, da han en dag pressede mig op mod en væg og hev min nederdel op og gned sit stive lem mod mig. Vi var alene på sekretariatet. Jeg blev reddet af en medarbejder, som tilfældigt dukkede op i det tilstødende rum. På et splitsekund ændrede manden sin talestrøm. I stedet for hæse ord om rå sex begyndte han højlydt at tale om en økonomisk analyse, han lige havde lavet. Den var sådan set den, jeg var kommet ned for at hente. Jeg fik den og gik.

Jeg gik ikke til min chef dengang, fordi jeg instinktivt vidste, at sagen ville blive lagt ned. Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Kunne jeg ikke være gået til nogle af de store kvindesagsforkæmpere i partiet? Ritt, Helle Degn, Jytte Andersen eller Jytte Hilden og klaget over manden? Jo, men jeg vurderede, at de heller ikke kunne hjælpe. De kendte alt til formandens, min stalkers og flere andre folketingsmedlemmers åbenlyse og urimelige liderlighed, men de valgte at kæmpe på andre fronter. Jeg tror, de vurderede, at et opgør med sexchikane i toppen af Socialdemokratiet ville skade dem selv i deres kamp for at få mere støtte til kvindebevægelsen. Mændene havde stadig for meget magt og holdt hånden over hinanden. Det var også dem, der kunne beslutte, hvem der skulle have et ordførerskab. Kvinderne gjorde det fantastisk godt på så mange andre fronter og satte dybe spor. Al ære og respekt.

Så jeg rystede oplevelsen af mig og gjorde mig stor umage for aldrig at være alene i et rum med manden igen. Desværre skulle jeg jævnligt interviewe ham, fordi han var partiets orakel. Jeg gav ham aldrig ét eneste hint om, at jeg var interesseret i en affære eller i at have sex med ham. Han var i mine øjne oldnordisk. Men det ragede ham en høstblomst. Sådan er mænd med magt. De har intet moralsk kompas, når det kommer til deres egen liderlighed. Til gengæld har de et Trump-ego, som gør, de virkelig selv tror på, at de er lækre og charmerende.Jørn var klar til at smadre manden, da jeg fortalte om hans opførsel. Jeg bad ham lade være. Ville nødig se min kæreste i spjældet. Manden blev efterfølgende minister. Det samme gjorde partiformanden. De er begge døde i dag. Jeg selv sagde op efter 11 måneder og gik selvstændig med Jørn i firmaet med det dramatiske navn: Mayday Press. Den bedste beslutning i mit liv.

Ikke at jeg helt slap for skøre oplevelser. Engang skulle jeg holde møde med en direktør for en organisation. Han hentede mig i sin bil i indre by for at køre til foreningens kontor på Frederiksberg. Det var i sig selv lidt mærkeligt, jeg kunne jo bare have cyklet derud. Men han ringede og sagde: “Jeg er lige om hjørnet”.Vi skulle gennemgå et manus til et lyd/dias-show. Pludselig der i bilen udbrød han: ”Vejret er så skønt i dag, så jeg har købt jordbær”. Så satte han kurs mod Nordsjælland. ”Vi kan jo lige så godt holde mødet i solen”.Han havde planlagt hele bortførelsen: Et stort tæppe, en picnic-kurv, et lille bord, kølig champagne, krystalglas, lækre sandwich på porcelæn. Jordbær. Og en øde strand. Så kastede han mig ned på tæppet og begyndte at kysse mig. Det var ekstremt. Jeg fik høfligt viklet mig ud af hans favntag. Skulle have sparket ham i nosserne, men jeg var bare målløs.

Manden fik senere plads i Dyreetisk Råd. Det har intet med sagen at gøre. Det er bare sjovt.Hvorfor fortælle så gamle historier? Fordi sådan var det dengang, hvis nogen skulle være i tvivl. Fordi det åbenlyst stadig er sådan. Og sådan burde det ikke være her i 2020.

Comments

Donald Axel
Var S formanden i slut-firserne (Svend Auken) sådan her:: Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Sexisme, sex-chikane, uanstændige tilnærmelser eller vold?

Jeg synes ikke man nuancerer særlig meget i debatten omkring “mentaliteten”, kulturen, væremåderne, som skal ændres for at kvinder kan føle sig sikre på en arbejdsplads. Vi har hørt en del, som mener at det er nemt nok at flytte en hånd, der bevæger sig i retning af de private dele af kroppen, og andre, som siger at det sætter dybe spor, hvis en uanstændig tilnærmelse foretages af en magtfuld chef, men det har af en eller anden grund ikke fået særlig meget plads i debatten — formentlig fordi netop denne side af fænomenerne kan bruges som undskyldning for uacceptable tilnærmelser: “Det var jo bare …”

Hvis jeg må spore debatten i en måske lidt anden retning, så forekommer det mig at mænd ikke er særlig gode til at forstå følelsers tilknytning til parringsdansen. Det handler ikke kun om at “undertrykke sex-driften”, men snarere om at forstå hvad det er der sker.

Evnen til at sætte sig i en andens sted er noget, der kan hjælpe i sådan en situation, men det forudsætter jo, at man ser kvinden som et menneske og ikke (kun) som et sex-objekt.

Jeg så en video, hvor Dustin Hoffmann fortalte, at da han skulle spille en kone i en film og var blevet sminket ved de første prøver, så sagde han “og nu skal I så gøre mig smuk …” hvortil sminkørerne svarede: “Det her er så godt som det kan blive!”

Det fik Hoffmann til at tænke på alle de gange han havde ignoreret ikke-så-extravagante kvinder (på grund af den indbyggede “radar” som gør at mænd ser efter udseendet førend de ser efter andre ting). Han besluttede at nu skulle han råde bod på den sag og få lært alle de spændende kvinder, som han hidtil havde ignoreret. Kan du se sammenhængen? Den er lidt langt ude, men det gør den extra meningsfuld.

Aftenarbejde

Efter et hyggeligt besøg af Malte fik jeg friseret haven en timestid. Det er især nedfaldsæbler, som jeg rev sammen, men for at kunne komme til under æbletræet måtte jeg jo også hive nogle Gederams og Boysenbær skud op. Men det er hvad det er.

Det, som virkelig bekymrer mig, er de huller, som ikke er muldvarpehuller. Er det mosegrise eller rotter? For 10 år siden ca. var der en kommunal rotte-expert, som om et lignende hul (længere væk, udenfor min have) sagde at det var mosegrise, fordi det var sådan et pænt “rent” hul med en lige kant.

Hul i jorden, mosegrise-stil eller rottehul?

Her ses samme hul i perspektiv, så man kan skønne placeringen i forhold til huset

Der har været rotter i kloakken for 2-3 år siden, de er dræbt nu. Men der kan jo hurtigt komme flere, og det er kendt at der er rotter i vores bys kloakker.

Aftenstemningen kan ikke ødelægges af et rottehul!

Det var så dejligt lunt, lige tilpas for mig til en times havearbejde og det skal nok blive pænt altsammen