Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Mad

Tomater! med pletter

with 14 comments

En af de ting, jeg savnede igennem ugerne på hospitalet (tænk at det blev til 4 uger!?) var syrligheden i en god råkostsalat og gode tomaters syrlige fulde smag.

Jeg har opdaget, at vores lokale Rema har gode (danske) tomater med masser af smag og syrlighed, men forleden så jeg ved kassebåndet, at den pakke jeg havde taget, havde skimmelsvamp på stilk-fæstepunktet, og skyndte mig at hente en anden pakke, små tomater på stilk.

De var også OK – de fleste af dem. Men se her: Der er små pletter på tomaterne, og det er forstadiet til at tomaten bliver blød (og rådner).

Jeg troede de var helt friske, men man ser små brune pletter; på nogle af tomaterne på stilken var de pletter gået over i forrådnelse

Én af disse tomater narrede mig, den så helt god ud, men på undersiden var der gået hul og den blødte, så at sige, sine indvolde ud – den blev kasseret

En anden dag fik jeg nogle tomater fra nabobyen, og du milde kineser (må man sige det?) de smagte af vand.

Ærligt talt er det bedre med nogle overmodne tomater med pletter, med den syrlige smag, end tomater med den tomme, vandige smag.

Men hvordan i alverden skal man vide det, når man køber dem indpakket i plastic?

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, June 11, 2019 at 14:03 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Logistik for vandforbrug

with 9 comments

Overskriften er inspireret af en artikel om en Indisk provins, Marathwada i nordøst 3-400 km. fra Mumbai tror jeg, hvor monsunen plejer at give 730 mm. regn årligt (i DK 600 mm.) I nogle år er der kun faldet 300 mm. og nogle bønder har begået selvmord af skam, fordi de ikke kunne betale lån og forpligtelser.

Men ifølge akademikere, som forsker i vand (nedbør/landbrug, klima) er 300 mm. nok til at dække behovet for befolkningen, hvis man udnytter det rigtigt.

“It is the ecological illiteracy of policy-makers and the selfishness of the power elite in inducing farmers across Marathwada to adopt a crop pattern that is not congruent with the agro-climatic characteristics of this region,” said Prof. H.M. Desarda, economist and former member of the Maharashtra State Planning Board.

Der er mere end 100 formelle definitioner af “desertification” ifølge en opgørelse foretaget af Helmut Geist i 2005, (Wikipedia).

Den mest acceptable er Princeton-definitionen: Den proces, hvorved frugtbare områder transformeres til ørken, typisk på grund af afskovning, tørke eller uhensigtsmæssigt landbrug.

“[…] the process of fertile land transforming into desert typically as a result of deforestation, drought or improper/inappropriate agriculture”

Klimaets udsving er en af flere muligheder. Gobi ørkenen (Kina, Nord for Beijing) er opstået fordi Himalaya “skygger” for regn fra skyer fra Det Indiske Ocean – men den fortsatte udbredelse (med 3000 km² om året) skyldes menneske-aktiviteter.

Kinas central-regering har iværksat skovplantning for at bremse udviklingen. “Den Store Grønne Mur”, som projektet hedder, har udplantet 66000 millioner træer (måske også fordi Gobi Ørkenen nærmer sig Beijing og støvstorme gør stor skade).

Men af de 66,000 millioner træer er det kun 15% som overlever, og det er jo en monokultur skriver Wikipedia, så den vil kunne rammes af sygdomme som vil forårsage total skade.

World map showing dry areas

De røde områder er områder med ringe nedbør, hvor menneskets indgriben kan forbedre eller forværre forholdene for planter (og dyr)

Danmark er ikke i fare for at blive ørken, tværtimod vil vi gå til i sumpområder, hvis ikke dræning vedligeholdes. Der kan komme skybrud-problemer som følge af klimaforandringen, men ikke ørken. Men problematikken kan alligevel ramme os i nakken, hvis vi ikke beslutter os for at opstarte dyrkningsprojekter i truede områder – hvorfor? jo selvfølgelig fordi nedgang i de truede områder vil kunne forårsage flygtningestrømme, som søger mod Europa, og selv om jeg mener at vi her i Danmark på en eller anden måde godt kunne rumme en million flygtninge (og tilsvarende kunne resten af EU rumme 100 millioner! hvis der var vilie til det) så er det en vanskelig øvelse, som kræver en stærk central ledelse.

En yderligere problematik er at flygtningelejre kan misbruges af terrorister til blandt andet radikalisering og hvervning, og den store religionskrig lurer i horisonten.

Written by Donald

Thursday, May 23, 2019 at 23:01 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Ørkendannelse

with 11 comments

Prøv lige at se her: Marken blev tilsået for mere end 14 dage siden (og det skal nok gå, men) spiringen er ujævn, og der er striber, hvor der ikke er kommet nogen spirer. Desuden er der fugle, som æder af spirerne.

Forleden så jeg en video om ørkendannelse, og der blev malet ind på et verdenskort hvor farerne er størst. Der var et område syd for Sahara og hele vejen op til Asien (Khazakstan), og et i Indien, og som bekendt et område i den nordvestlige del af prærierne i USA (Dakota).

Udsendelsens forfatter mente at naturen selv – med lidt hjælp fra menneskene – kan undgå ørkendannelse, (desertification, som han kaldte det). Hjælpen består i at plante afgrøder og høste dem, sådan som naturen har haft det i bl.a. Afrikanske savanneområder, der har meget lidt nedbør. Hvis afgrøden ikke bliver høstet eller spist af dyrene, kan næste generation af planter ikke få sol og spire, – og ved overgræsning bliver jorden bar og hård og regnvandet løber bare væk.

Det var den korte version.

Bønderne i USA oplevede netop dette, ved opdyrkning af prærien (d.v.s. fjernelse af præriegræsset “blue grass”) lå jorden bar og vind og regn skyllede mulden væk, så man efter nogle år med afgrøder fik jordfygning. Den menneskelige side er beskrevet i Steinbeck’s “Vredens Druer”.

Spirende mark med krager

Andre steder, ved Tågerup, så jeg nogle gæs forleden, men her er det krager, der har erobret magten – spiser de også spirer?

Uden zoom – man ser her tydeligere et område, der ikke er spiret

Hvor sart er balancen her i Danmark?

Written by Donald

Monday, May 20, 2019 at 5:38 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Venezuela – et minde

with 10 comments

Det er 21 år siden, at jeg købte denne træske på et marked i byen Merida, en gammel by, indiansk i sit anlæg, men overtaget af en Spansk udsending, der blev fængslet for at have “anlagt” byen uden at have fået lov. Han blev frikendt igen, for det var jo et smukt sted. Jeg var inviteret af en dame og jeg var forelsket, men … nå jaja, jeg tror hun ville være rar men syntes at jeg var forfærdelig. Anyway – det var en dejlig tur og vi havde gode stunder sammen.

Han solgte træskeer, som tydeligvis var håndlavede, formentlig havde han selv skåret dem.
Den kan gå i opvaskemaskinen sagde manden på spansk (og jeg forstod ham, hvordan jeg nu end bar mig ad)

Den har været brugt meget, og nu må den anses for at være slidt op. Den har en lille knast, som i begyndelsen ikke betød så meget, men man kan godt se at revnerne omkring knasten nu er anledning til bakterie-opsamling. Det gør jo ikke så meget, hvis den kommer i opvaskemaskinen hver gang, så er den jo nok grundigt desinficeret.

Samtidig kan man konstatere at den er blevet let som balsa-træ, måske de her kraftige opvaskemaskine-midler ætser en del af træets sammensætning, så kun de letteste “skeletdele” (?lignin) er tilbage.

De andre to skeer holder mange år endnu.

Written by Donald

Friday, March 29, 2019 at 13:42 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Vintergrønt spirer igen

Var det ikke olieræddike, detteher? Jeg kommer i tvivl når jeg ser andre markbilleder. Nu er jeg efterhånden bedre til bens, så jeg kan godt komme tæt på en af dagene.

Written by Donald

Tuesday, February 26, 2019 at 12:50 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Tilbageblik — hvad man ofrer penge på

I 1991 havde jeg en indtægt på ca. 20 kkr. mdl. og efter skat, hus og faste udgifter var der ikke meget tilbage, et sted mellem 1500 og 2000 kr. i de gode måneder. Et sæt strenge til violinen (som jeg dengang stadig spillede på) kostede en god del af de rørlige penge, mellem 1/3 og 1/4.

Jeg var heldig at jeg i det hele taget havde et job, som (evigheds- eller langtids-) studerende med job og barn ville jeg ikke kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse.

Jeg fik som enlig far til barnet (som nu var 16 år) små totusinde hvert kvartal, som jeg lod sønnen administrere til tøj og skolemad. Det var heller ikke mere end rimeligt, han klarede det flot.

Jeg er ved at rydde ud i alle minderne, men nogle af dem lander i foto-arkivet.

For 26 år siden var prisen for et strengesæt til violinen plus en reserve-A-streng (som knækker meget let) 517 kroner hos en god violinbygger i København (ved Kongens Have kvarteret)

Det skal understreges at man i dag kan få violinstrenge af høj kvalitet til meget lavere priser (små 200 kr. i Internet-butikken Thomann, eller blot 40 kr. for et sæt strenge m. stålkerne (som er overspundet ligesom de dyrere strenge med syntetisk kerne eller med tarmstrengs-kerne, og disse stålstrenge er ikke hårde, sådan som man ellers kan opleve det på guitar strenge.)

Written by Donald

Thursday, September 6, 2018 at 1:08 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Det lykkedes ikke at nøjes med én stegepande

Ganske almindelige frikadeller – OK – men de andre ting bør steges for sig selv

For at slippe så let som muligt har jeg ofte i “wok-stil” tilberedt alting i én pande eller gryde ved at at tilføje dem på det rigtige tidspunkt, men med frikadeller og squash går det ikke. Stegt squash, hvis man vil lave dem med en god smag og konsistens, skal være brunet ved høj temperatur og afgiver vand, som frikadellerne ikke har godt af. Tror jeg.

Iøvrigt er det nemmere at stege squash i skiver.

Written by Donald

Friday, August 31, 2018 at 23:59 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,