Highway i280

Højdepunkter i min ferie var møde med familie – klart nok! Men udover det morede det mig at danne mig et indtryk af San Francisco området, som jeg jo har hørt om siden jeg var ganske lille, idet min mor og hendes kusine Gohar begge havde brudt med familien og var flyttet til “den vestlige verden” – Gohar i San Francisco, min mor i København, Danmark – men så snart det var muligt, besøgte de hinanden så ofte det kunne lade sig gøre.

San Francisco er en stor by og som alle andre har den et “metro-area” omkring sig, mange mindre byer og nogle få større, som hænger sammen med vejnet, lokaltog og med lufthavne. Det er også fra dette område at computer-teknikken udviklede sig – som de fleste ved er der et område, man kalder Silicone Valley – det er omkring Palo Alto og Los Altos. En ny vej gennem den mest naturskønne del af San Francisco halvøen fører fra centrum af storbyen til de mindre byer omkring. San Francisco ligger jo på spidsen af en halvø, The SF Peninsula, og mod vest er det Stillehavet, mod øst Bugten, og hele vejen omkring – 200 km – er der “The Bay Area”, som i dag tæller 7 mio indbyggere.

Jeg nød at køre rundt og se ud over landskaberne, og ønskede så meget at jeg kunne gå på trek.

Interstate 280 (I-280) is a 57.22-mile-long (92.09 km) major north–south auxiliary Interstate Highway in the San Francisco Bay Area of Northern California. It runs from I-680 and US Route 101 (US 101) in San Jose to King and 5th streets in San Francisco, running just to the west of the larger cities of San Francisco Peninsula for most of its route.

Long time no see

Here are some – only some – pictures from the 3 weeks in San Fransico. I really would have loved to make a summary as the first posting, but I have been ill and there were lots of other obligations.

Jeg har slet ikke fået gennemset og redigeret alle 500 billeder fra de tre uger i San Francisco.

Her er billeder fra de første par dage + et par billeder fra påsken.

Ask for comments – I will add as soon as I can. Right now I have a pain in my butt from sitting down too long

I will probably add captions – but later.

Der skal sælges nogle stykker inden længe …

Hun trak nogle stykker ud, ikke op, kun lige den størrelse hun skulle bruge.

💚

mororolie kontrolleres

Det er nu to år siden at jeg købte denne gamle bil, om 4 år kan den blive registreret som veteranbil, meeen … så må man jo ikke køre i den hele året.

Der er ofte veteran-træf i området, rigtig gamle biler, som fx i efteråret mødres ved Byens Fineste Hotel. Det vae tydeligt at der var mange, som kunne lide at “skrue” på bilerne. Det var nok nødvendigt i nogle tilfælde. Derfor kan man somme tider undre sig overat biler af i dag eller sidste år er så stabile, at man kan nøjes med halvårlig service.

jeg havde glemt at checke olie, gad vide hvor længe, vistnok 5 mdr, men denne bruger åbnbart ikke ret meget olie, — helt fudl; farven som den skal være, mørkebrun olie.

Herre afdelingen

En læser har bag kulisserne klaget over at der ikke er nogen text. Jeg synes ellers der er masser af text, H-E-R-R-E som betyder at det skulle være afdelingen for herretøj. Men dameafdelingen fylder mere og mere, og nu står HERRE ikke længere i midten for knagerne med herretøj.

Den efterfølgende text er jeg ikke så glad for at offentliggøre; da jeg kom forbi tænkte jeg: “Mon herrer i min alder nu opfordres til at gå med sportsBH — for vi jo udvikler lidt mere fylde på øverste etage? Men det skal da være voldsomt før det bliver nødvendigt at få lidt hold på det …” og så mærkede jeg efter.

Og så grinede jeg selvfølgelig da jeg fik set nærmere efter.

Udsnit af fotografiet, så man kan se text på de små pakker i venstre side af billedet:

Bedst før eller efter

Jeg havde arbejdet med at finde ud af kontingent-opkrævning for Grundejerforeningen her, som står for belysning, vedligehold af fællesareal, stenbelægning og især kloak-brønde.
Men kl.17 besluttede jeg at nu da der jo alligevel er sol til omkring kl.18 kunne jeg godt tage på solnedgangstur. Ingen yderligere kommentarer er vist nødvendige …

Ikke-solnedgangstur

Hun sad på bænken indtil klokken var 1 minut efter solnedgang. Der var ikke engang rødmen på himlen. Jeg nød billedet af de grå nuancer og tog flere billeder, som viser dramaet set fra sommerhusejerens perspektiv. Grunden blev doneret til kommunen af en gammel altruist, som syntes at dette stykke paradis skulle være tilgængeligt for alle. Det fortalte en midaldrende “ung mand” mig en sommerdag, da jeg gik en tur her. Han havde været gæst her gennem alle årene. Der har været en trappe til stranden 25 meter nedenfor, og der har været toilet på grunden. Man kom med camping møbler, tæpper, termokander, alt muligt og nød søndagene her i somrene 1970-80 og senere.

Nu har København både Amagerstrand, og endda badesteder i selve havnen, som har rent vand nu.

Nogle dage kan jeg gå ret langt, uden at det gør ondt. Efter en kilometer kan jeg holde pause og ved lidt afslapning og siddene øvelser, helst på en bænk, sørge for at komme til at gå igen.

Tænder et lys

“Annemor” havde altid et venligt ord.

Nødløsninger

Det lille foderhus er slet ikke nok til de mange fugle, som gerne vil have mad i vores haver; derfor måtte jeg for et par måneder siden finde en nødløsning, en skål på ben, i læ af huset, ikke kønt, men den blev tømt hver gang jeg fyldte op.

Jeg har vist vist et par billeder fra spadsereture heromkring, og der kommer flere; – men det er også en slags nødløsnings-ture, jeg har svært ved at gå, det er højre hofte og venstre knæ, der som tidligere nævnt kan give stiksmerter, så jeg pludselig ikke kan støtte på benet, derfor går jeg meget forsigtigt. Men man kan godt finde oplevelser alligevel: Her den smukke strand ved Helenekilde Pensionat, eller “badehotel”?

Lægen på Adea ville operere en ny hofte i al hast (det har jeg fortalt før), men da hun fortalte om risikoen, og at efterfølgende træning var nødvendigt, så takkede jeg nej. Der var flere grunde end de her nævnte. Hun nævnte også at jeg kunne anskaffe en sammenklappelig stok, så jeg havde noget at støtte på i nødstilfælde. Må man tage sådan en med i et fly?

Hvornår er det forår, 1.Marts eller 15.April?

Forleden var der en eller anden der sagde at 1.Marts er den første forårsdag. Det kan jeg ikke forstå at man siger i Danmark, måske giver det mening nogle steder i Tyskland. Der kan være nattefrost indtil 15.Maj (det lærte jeg af “Farmer” som desværre ikke skriver naturjournal mere; vi har brug for formidling om landbrugets udvikling, ligesåvel som vi bør have daglige infusioner om videnskab og politik.)

Men det er mere rimeligt at sige 15.April, eller bare 1.April, så er det efter jævndøgn, og vi 3 fulde måneder efter Julens Lysfester. Selvfølgelig er der forskel på årene, nogle år har vi set æbletræer (eller mirabelle) blomstre i Januar, men derefter ligesom lukke ned, når der kom en kuldeperiode, og vi ved jo godt at æbletræer ikke får æbler, hvis frosten ødelægger knopperne og blomsterne ikke bliver bestøvet.

Her er lidt forårssymfoni: En lille “forårsvalmue”, en staud af en slags, har venligst spredt sig i min have; naboen troede jeg dyrkede opium. Vandet står højt i vandhullerne i Vejby-Dalen – et landbrugsområde, som får mig til at tænke på “Den Lykkelige Dal”, på grund af det milde landskab.

Erantis blomstrer 2 steder i min have; – kvalkved træet og ribis har knopper, som er lige ved at folde sig ud.

3.række er vandhullet (igen) og så et billede med en gåseflok, der trækker henover vandhullet. Der har været en meget større flok, som jeg desværre ikke fik billede af.

Sidst må jeg tilstå at jeg ikke har sørget for æstetisk fuglefodring, men da jeg i februar kunne se at fuglene ikke længere kunne finde mad i de nedfaldne æbler, og fuglesangen forstummede, og min lille solsort kom hen til køkken vinduet og bad om mad, så fandt jeg en skål og satte den, så rotter forhåbentlig ikke tog af den – men fuglene har været så glade for den, fylder jeg den om morgenen, er den næsten tom om aftenen. Det lille foderhus er meget pænt, men det er slet ikke nok mad; ikke desto mindre er blåmejserne glade for det, fordi de åbenbart føler sig mere trygge.

Nem aftensmad

Det blev meget sent, men det er muligt at lave en rimelig god middag i løbet af 15 minutter.

Søndagstur

Det så ikke ud af noget, da jeg om eftermiddagen, lige før solnedgang, tænkte at jeg hellere måtte se at komme afsted hvis jeg overhovedet kunne.

Jeg havde om eftermiddagen igen prøvet at købe billet til SF, og denne gang gik det fint, uden problemer med forretningsforløbet. Det er jo dejligt, en tur til GrandKusine Linda og Vigen er nu på plads, til en rimelig pris, så det skulle jo helst være sådan at der er lidt overskud til at komme ud at se. Og gå!

Det regnede, så det var ikke helt urimeligt at begynde med en biltur langs kysten ved Rågeleje. Af pligt tog jeg et par billeder og tænkte at måske kunne man lige akkurat se lanternerne på coasteren derude. Da jeg så kom hjem og så dem på en stor skærm, syntes de billeder af grå i 100+ nuancer at være meget meget gode, ja, jeg kom til at tænke “det er jo kunst”.

Tilbage i Vejby var det holdt op med at regne, og en spadseretur på stationsvej – langsomt af hensyn til at jeg ikke må falde, hvis der kommer en stiksmerte i et led og benet knækker sammen, – gav trods halvmørke et motiv af hygge, som i “Livets Gang I Lidenlund”. Desværre bliver det lidt blurred – hvad hedder det på dansk, uskarpt? Det er ikke en god betegnelse, men lidt vattet, lidt … nå altså der måtte gerne være lidt mere præcise omrids hvilket især ses, når billedet kommer op i stor størrelse.