Posts Tagged ‘Årstid’
Walk hand in hand, ChatGPT revisited
Hvor er grænserne for ChatGPT’s kreativitet?
Jeg bad om et digt med 7 liniers vers – men de (programmørerne) har nok en fix idé om at vers er 4 linier, så jeg fik 3×4 linier.
Så bad jeg om at rette 7 til 12 (i digtet) og ændre fortælleren til første person, så your garden blev my garden. No problem, det kom med det samme.
In the realm of verse, let us embark,
Twelve lines shall weave, a poetic spark.
Though bed-ridden, behold the beauty profound,
In my garden’s embrace, wonders are found.
Through senses awakened, a symphony of May,
Nature’s palette unfolds, in hues on display.
Though weeding be my task, a playful jest,
Wilderness and blossoms, nature’s love expressed.
Amidst fragrant blooms and vibrant scene,
My senses alight, a paradise serene.
For even in stillness, where body may confide,
The beauty of my garden, my spirit shall abide.
Apologies for the confusion in the previous response. I’ve made the requested changes to the poem, extending it to twelve lines and modifying line 4 to reflect “mine” instead of “yours.” May your garden continue to bring you joy and inspiration!
Det er klart at der er en misforståelse her i ChatGPT (jeg kan godt poste hele dialogen) fordi den siger “extending it” men første version var jo netop også 12 linier, hvor jeg havde bedt om nogle vers, ikke for mange, med 7 linier.
Mit formål med at poste dette er ikke at gøre grin med GPT-3.5 men snarere at finde ud af hvad slags “matrix”er der ligger i den indsamlede “knowledge”.
Med få ændringer vil det være udtryk for de følelser, jeg bad om at få beskrevet i poetisk form – omend meget sangvinsk, stærke ord som paradise bruges raskvæk. Her kommer mit første prompt:
I returned back to this dialogue, not just to read the beautiful poem generated by you (ie by the system of ChatGPT-3.5 as presented on the internet via URL chat.openai.com etc.) but also because the result beyond the beautiful description of purpose, even if we both know that you are a man-made system and I am a mind in a body, working a bit differently, as you aptly descriped in the poem: I lack the taste of sweetness, the scent of blooming flowers, No tactile touch or vibrant hues grace my sentient hours. Yet through the written word, I glimpse the world afar, A tapestry of life and dreams, where human stories spar. Wow, only ChatGPT-3.5 would have pinned the situation so well! But in other verses we form a connection: So let us journey hand in hand, through worlds both old and new, For in this vast expanse of words, a connection blooms and grew. So while that was prompted by my input and while I was deeply amazed and happy for the invitation to go on interacting with ChatGPT, I also began to think "what made the system do so well" - and continued asking in other dialogues. Now I return because I began differentiating what came from my input (it is still the top of this thread, I can repeat it if you want) and what was added by you: One obvious thing you added: Nice verses, 4 lines each, with rhymes. Was that a random number choice from a list, I wondered (the answer is obvious). If I politely ask you to write another poem in 7 lines verses, not too many, expressing how I (with my senses) enjoy the beauty of my garden this May, though I have been bed-ridden much of the time, and at other times only seeing the garden because I had to weed! (LOL) jokingly appreciating the wilderness, - what would you the write?
Anemonetur, er der noget der hedder det?
Spørgsmålet kan kun besvares med venlighed. Mennesker laver sprog. Du har nu lavet en nydannelse, dog beskeden fordi den er en almindelig sammensætning af to substantiver for at få præciseret betydningen af det dominerende.
Det er klart at det vil blive opfattet som en tur, hvor man går — og måske, forhåbentlig ser anemoner. Ligesom en lerpotte er en potte af ler og en lyngpotte er en potte af lyng … æh med lyng 
Jeg håber alle mine tre (eller fire) læsere har det godt og at I nyder naturen. De lyse nætter begyndte i Lørdags!
Jeg selv har det meget godt, tak, men jeg har forstyrret døgnrytmen, og når jeg skal til pilates for at få gang i muskler og led, så har jeg det ikke så godt bagefter, – træt, øm – men til gengæld har jeg det så meget bedre et par dage efter.
Nogle af pilatesøvelserne med højre hofteled er formentlig med til at øge smerterne, jeg kan ikke finde ud af om der er et klart mønster.
Jeg har stadig ikke nøyagtig betydning af ordene
Beskrivelse:
(Sidst opdateret: Henrik Erichsen, 12.07.2022 kl. 13:02)
Liggende røntgen af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men
randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum
femoris på højre side. Der er ingen forandringer svarende til trochanter major på højre
side.
—
Men det forslag, som AagePK kom med for nogle måneder siden, er rigtig fint, den engelske betegnelse “labral tear” svarer til det, som røntgenlægen kalder “randudtrækning”. Jeg formoder at det er en underkategori af ledskader, “dancer’s hip”, opstået enten ved fald eller ved gentagne overstræk i erhvervsmæssig udnyttelse af kroppens bevægelser. ( )
Bliver denne lyse Maj-periode en tørkeperiode med efterfølgende oversvømmelser?
Det er et vandhul i baggrunden på andet anemonebillede, dækket af støv, så overfladen ligner gråt grus.
Når der er liiidt håb forude
Dagen før, Søndag i sidste uge, var så dejlig, selv om den var iskold. Sol til sidst på eftermiddagen. Mandagen var grå og kedelig, men jeg kom alligevel afsted på en lillebitte motionstur langs med promenaden i Rågeleje.
Her var der hundredevis af Københavnere om sommeren. Som barn var jeg optaget af hvordan sommerlandet så ud om vinteren. Nu har jeg svaret 🙂
Sidste år fik jeg ikke besøgt reiter.reiter på Møen
Hvor længe siden er det at Gitte samlede en række bloggere (som man kaldte de, der benyttede Internettet til en personlig, ikke privat, dagbogsagtig serie af korte artikler eller texter om hvad der nu lå os på hjerte) — i Tivoli? Måske 12 år, måske mere, husker det ikke præcist og har ikke billeder, men Reiter (“Lotten”) var meget sjov at snakke med på caféen, der er kendt for lagkager.
Jeg følte at der godt kunne være venskab uden sex. Hvor man dog ellers … nå
Nogle år senere fandt hun Torben og flyttede til et nedlagt landbrug på Møen – hun arbejdede med (vand-)terapi et sted på Møen, til et lille landbrug, rettere en nedlagt går med stor have med lidt ekstra område – en husmark? Ikke landbrug men godt til bolig ved siden af et arbejde og til at dyrke sine egne grøntsager og meget mere.
Men det var dette billede fra sidste år, som jeg faldt over, da jeg ville fortælle at jeg måtte aflyse en tur mod syd på grund af hoste, nys og feberspikes, svedeture, — ikke så alvorligt, heldigvis, men alvorligt nok til at jeg ikke turde køre.
Det havde ellers været sjovt at se Reiter igen.
Hvad der skete var, at den blomstrede midt om Vinteren …
Her har vi Svaret på hvad det var der skete. Men Digtet er så smukt, så her kommer det alligevel:
Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i Marts.
Hvad gennembrød den sorte Jord
og gav den med sit sølvblå Flor
et stænk af Himlens Tone?
Den lille Anemone,
jeg planted dér i fjor.
På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min Fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit Skovkvarter,
sin lune Luft, sit fede Ler;
i denne fjendske Zone
forgår min Anemone;
jeg ser den aldrig mer«.
Hvad var det dog, der skete?
Mit Hjerte koldt og hårdt som Kvarts
det smelter ved at se det
den første Dag i Marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min Sjæl og Glæden«, da jeg sad
i Vint’rens grumme Done.
Nu gør min Anemone
mit Hjerte atter glad.
For denne rene Farve
den er mig som en Vårens Dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en Evighed af Håb.
Så bøjer jeg mig da mod Jord
og stryger ømt dit Silkeflor,
en flig af Nådens Trone.
Du lille Anemone,
hvor er din Skaber stor!
// Kaj Munk
Religion kan være meget godt, hvis det ikke skygger for observationer. Denne sang kan ikke andet end røre en person, hvis hun bare er lidt følsom overfor livets mysterier, spørgsmålene, som videnskab aldrig kan besvare.
Man kan benytte religionshistorie til at forstå endnu mere, så kommer videnskaben til at besvare nogle flere spørgsmål, ikke om fysik, men om psyke.
Hvad betyder “done”? – linierne da jeg sad i Vint’rens grumme Done.
snare til fangst af fugle (især kramsfugle), oftest bestaaende af løkker af hestehaar olgn., der hænger i en sammenbøjet pilegren, hvorpaa rønnebær er anbragt som lokkemad.
Tredie vers er sprunget over.
Det var så nemt – før i tiden
Når en vandhane ventil, eller åbne-lukke funktionen i vandhanen var blevet gammel, var pakningen hård og vandhanen dryppede. Den første gang, jeg oplevede det, havde vandhanerne fungeret i 10 — 12 år hvis jeg husker nogenlunde rigtigt.
Man kunne så købe en spindel (ventilen, indsatsen i hanen) hos fx Jem & Fix og det var nemt at udskifte.
Men sidste gang jeg prøvede det, efter året 2022, var hanens rille-hoved for lille og selve håndtaget gled, når man ville lukke.
Så købte jeg igen ny spindel og et håndtag, som skulle passe til, – men ak! Da håndtaget var monteret var der samme problem, når man havde lukket næsten helt, begyndte håndtaget at glide uden at få fat.
Da jeg så onsdag havde monteret håndtaget efter at vikle teflon-tape og et stykke tyndt blik omkring toppen af spindelen, – og det lykkedes efter et par forsøg – så tænkte jeg “!@£¡?##! — det holder nok ikke ret længe, jeg ringer til VVS Mortensen i morgen.”
Det gjorde jeg, og et par timer senere ringede Mortensen tilbage: Må vi komme med det samme? Vi har et par timer tilovers!”
Så er historien ikke længere.
Tilbageblikke
Det var lumsk glat i dag, gråt, kombineret slud og isslag, lumsk fordi det var pletvis glat, så meget at hvis man tog et normalt skridt hvor man forventer noget gnidningsmodstand, så kunne foden glide. Jeg prøvede at gå som på ski, skubbe fødderne, det kunne man godt *nogle steder* og det er derfor det er så farligt for sådan nogle som os, der er gamle og læger langsomt, og iøvrigt kan have (og for mig vedkommende har) alskens eftervirkninger af livsreddende behandlinger.
Så satte jeg TV til Chromecast, ambience, kalder de det, med billeder fra mobilkameraet uploadet til Google Photos – de billeder giver mig en oplevelse af de smukke steder jeg har set. Jeg spurgte mig selv om jeg virkelig ser så mange smukke ting? (om sommeren, altså … haha)
Når den er pænest
Min stue var oprindelig en som kunne tåle at man trillede lidt bold med en blød skumgummibold, ingenting tog skade af at blive ramt med sådan en blød kugle. Den var børnevenlig.
Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at jeg ville bo her mere end 5-10 år. Jeg drømte om at tjene noget mere og flytte sammen i en større to-etages ejendom et andet sted – fx. Fredensborg, hvor jeg levede mine første år.
Jeg kan huske at jeg ringede til kommunens tekniske afdeling for at høre, om der var planer for udvidelse af beboelserne her, sådan at der mod syd ville komme flere parcelhuse. Det var ikke fordi jeg var bange for at stedet blev mere bymæssigt, tværtimod tænkte jeg at det egentlig ville være en meget god idé at byggemodne hvor der var skole og offentlig transport, men teknikeren troede at jeg var bange for at der ville komme bebyggelse, der tog udsigt til mark og hegn; – nej der ville ikke komme noget, i hvert fald ikke de første 10 år … og nu er der gået 36.
Men nu skal jeg se at få udnyttet min stue bedre. Nu er det besluttet at jeg ikke flytter foreløbig … der er 10 gode år at nyde i denne stue, så der må gøres noget.
Søndagstur
Hvis det er godt vejr om søndagen får man indtryk af at bo et befolket sted – man får ikke ligefrem snakket sammen, men man møder mange mennesker på turen langs stranden.
—
Det sidste billede er ikke det sidste, men et forsøg efter ca 20 minutters spadseretur langs stranden. Da opdagede jeg en bisol – en solreflex i en tynd sky. Den varede kun 2 minutter, og jeg fik den ikke, da den var maksimalt tydelig. Men det var smukt.
En anden mærkelig ting her er at jeg turde rette kameraet sådan at selve solen er med i billedfladen. Det er muligt delvis fordi der var slørskyer, som tager lidt af toppen, men der er også en indre mekanisme i billed-registreringen, som forsøger at udjævne kontrasterne, hvis de er for store. Hvis det ikke gøres for meget, så kan resultaterne være overordentligt smukke maleri-agtige resultater (google søgning: high dynamic range).
Man kan se mange fodspor på strandsandet. Det morer mig lidt at det er så befærdet.
Efterår, fredag aften, efter Solnedgang
Sikke noget, døgnrytmen totalt smadret. Men hellere afsted alligevel, selv om solen nåede at gå ned før jeg kom afsted.
Billederne: 1. Selfie på parkeringspladsen. 2.Udsigtsbænke Strandpromenaden Rågeleje, i gamle dage stedet hvor Københavnerne kom og badede. 3. Pludselig flammede himlen op igen – og havet var i flammer.
På de sidste billeder er det røde lys forsvundet – og kameraet får det til at se ud som dagslys, men det er det altså ikke.
På vej hjem fangede jeg det sidste lys fra “Den Blå Time”, udsigt fra Unnerup til Vejby …
Om aftenen er jeg meget klar i hovedet og kan læse, spille, skrive. Selv om jeg gerne ville nyde morgenerne er jeg ikke spor frisk om morgenen.
Så jeg må i stedet nyde at jeg kan (næsten) alt om aftenen.
Normaltid er vintertid og mørketid
Vintertid er som bekendt ikke officiel betegnelse for klokke-sætning hvor solen står højest på himlen ca. kl.12.
Klokke-sætning?! er jeg god til det med at lave nye ord?
Undren over alting
Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.
Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.
The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)
[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.
Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).
Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)
Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)
Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!
Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.
Skriv løs 