Posts Tagged ‘Årstid’
Intet vejr er dårligt vejr, når man er klædt rigtigt på
Udendørs restaurant med musik under sejldugstag ved havnen – en herlig idé om sommeren – hvor længe bliver de ved med at have åbent?
Har de jakke og frakker på, de to dygtige musikere?
Der var ikke nok lys til mit kamera og jeg ville ikke forstyrre med kunstlys (blitz) i stedet har jeg brugt histogram-algoritmen
En vejrudsigt som faktisk rammer hver gang
Den vejrudsigt er (ikke) helt ved siden af. Den minder mig om nød-vejrmeldingen fra Radioavisen i begyndelsen af 80’erne, når det var sommer og der ikke lige var kommet en seddel fra DMI: “Vejret, en del sol, spredte skyer og mulighed for byger i de fleste egne og jævne temperaturer”.
Det er dril detteher, men lad os så sige at det var en ret bred vejrprognose i går aftes:
Det er det smukkeste forårsvejr her. Ikke en sky på himlen, plejer man at sige, men det er nu ikke helt rigtigt, de er bare meget langt væk (når man ser skyer i horisonten, kan de være 100+ km. væk.)
Michael Jarnvig lige før han ønskede os en god week-end og viste billeder af 10-15 cm sne i Bulgarien
Det er en prognose, som skal gælde for 300 km. fra København til Esbjerg og til Skagen – undervejs må vejr-værten godt forklare at der er forskel på de forskellige egne, men det skal holdes simpelt.
Så kan man selvfølgelig ikke sige, at der er hul i skyerne over Vejby! Eller nævne et lillebitte område som Sejerøbugten; jeg erindrer en bemærkning sagt for mange år siden om at Sejerøbugten, Vestsjælland, færgebyen Havn, får mindre regn end nabosognene.
Skyer i horisonten mod syd (solen står øverst i billedet)
Skyer mod vest
Saltskærme for vejtræer
Har ikke været ude med kamera de sidste 4 dage – det er nu sne og køligt, så jeg griber tilbage til 5.Februar hvor jeg konstaterede at Gentofte kommune har lavet skærme for at beskytte vejtræerne på Fuglegårds Allé mod vejsalt.
Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten
Der er huse af forskellige generationer. Jeg tror at man også kan finde områdets og Københavns historie ved at se nøjere på husene. Det lange hus i midten er (måske) (tror jeg) et af de ældste. Hvis man havde råd, købte det i krisetid og istandsatte og solgte i en boligboble, kunne det forsørge en lille familie i mange år.
Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet
Det med huspriser er noget, som kun få lægger mærke til. Min skolekammerat købte en gammel “kasse” på en sidevej til Gammel Kongevej (Frederiksberg) og undrede sig over at han havde tjent mere på værdi-stigning fra 2000-2005 (og videre 2 år) end han kunne tjene på ærligt arbejde. Det er ikke helt OK, vel?
Mere sne men ikke nok til ski pister
Markerne syd for Vejby —
Der er ikke nok sne til at stå på ski
Samme motiv som ovenfor —
men mindre zoom, jeg fornemmer at det første skud (som så ofte) bedst gengiver stemning og vejr-detailler
Let snefald – der faldt mere om natten
Markerne er grønne under sneen, kl.16 var der er ikke nok sne til at stå på ski, men i løbet af aftenen faldt der mere – så ser vi ofte folk på ski benytte lejligheden
Vandhullerne på marken er store og giver lidt læ for dyr og fugle (håber jeg)
Stien langs jernbanen er ganske smuk – den kan bruges til langrend (i morgen – torsdag – billederne taget onsdag)
Klima i Tranquebar, Tharangambadi
Vores korrespondent er I Tranquebar for tiden, hvilket fremgår af nogle kommentarer, og det må være spændende at se hvordan et område i Indien udvikler sig i en tid som vores, global kommunikation, maskiner i de rige lande, håndkraft i de fattigere lande.
Det var i en kommentar til indlægget om Folkevanding – hov! Folkevandring på Tisvilde Strand at der stod noget om regnvejr, monsun:
Næ du, kom til Tranquebar, så skal du opleve folke-vanding! Det har øset ned i flere byger om dagen, og et par stykker om natten, så vort gårdsrum er blevet et akvarium! Da taget hælder indad , er der tagrende midt i huset, med et nedløb, der åbenbart er totalt stoppet af blade, så det står til alle sider, og det nedsænkede gulv løber fuldt af vand.
Og husker i drengebøgerne? Om Peder Most eller Paw, hvor vi læste at det regnede i tykke tove! Men det øser ned i kort tid hver gang.
Så vi må vel til at undersøge, hvordan vejret er i Indien nu og i større linier gennem de seneste år. Wikipedia skriver:
Indiens klima varierer extremt og man kan ikke generalisere. Ifølge Köppens systematik er der 6 klimazoner, fra tør ørken i vest, alpine gletschere og tundra mod nord, til fugtige tropiske regioner med regnskov i sydvest og på øerne. Mange regioner har kraftige variationer i mikroklima.
Tranquebar ligger i den del af Indien, som kaldes Tamil Nadu. Det ligger i en klimazone, som er tropisk-våd-tør (Tropical wet-dry) på kortet fra wikipedia over klimazoner i Indien, det lysegrønne område.
Indiens geoformationer bestemmer klimaet; ørkenen og Himalaya frembringer monsunen. Himalaya massivet, verdens højeste, skygger for kolde nordenvinde fra Tibet og Sibirien, og derfor er det meste af det nordlige Indien varmt om vinteren.
Kan man se på kalenderen, hvornår monsunen (regntid) kommer? Jeg ville undersøge det, og der er forsket meget i det.
A Purdue University research group found that climate change could influence monsoon dynamics and cause less summer precipitation, a delay in the start of monsoon season and longer breaks between the rainy periods.
Noah Diffenbaugh, whose research group led the study, said the summer monsoon affects water resources, agriculture, economics, ecosystems and human health throughout South Asia.
“Almost half of the world’s population lives in areas affected by these monsoons, and even slight deviations from the normal monsoon pattern can have great impact,” said Diffenbaugh, an associate professor of earth and atmospheric sciences and interim director of the Purdue Climate Change Research Center.
Noah Diffenbaugh, Purdue Universitetet, USA, har indtegnet målinger:
These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)
Monsun-nedbøren udgør ca. 75% af vand-tilførselen i Indien.
Ligesom i andre tropiske områder kan monsunen (og vejret generelt i Indien) variere voldsomt, med tørke, storme, oversvømmelser, og har forårsaget tab af millioner af menneskeliv.
Med globale temperaturstigninger kan monsunen kan blive endnu mere ustabil. Diffenbaughs klimamodeller beregner hvor meget senere monsunen kan komme og hvor meget mængden vil variere. Selv mindre ændringer kan påvirke landbrug og vandforsyning på uheldige måder.
Menneskeheden har været velsignet af forholdsvis stabilt vejr i mange hundrede år, hvor mange, 400? 800 år? Men det kan ændre sig.
“Vores simulations-modeller (beregninger) er de mest detaillerede for denne del af kloden, men det betyder ikke at vi har svaret”, siger Diffenbaugh. “Den lægger vægt på rumlig komplexitet i klimapåvirkningerne og det tyder på, at forståelse af fremtidige ændringer i regionens klima forudsætter forbedret forståelse af en lang række klimaprocesser.” (Min oversættelse
Vinterlys – hvordan skildrer man det
Et billede siger mere end 1000 ord. God talemåde, som bare ikke forklarer hvorfor, om det gælder alle billeder? Hvordan gør man?
Hvis man skal gengive “vinterlys” med billeder, så slog det mig, at de nøgne bøge og de mere exponerede fyrretoppe måske kan give lidt af den fornemmelse. Afsted på tur:
