Klimaforandringer set fra skovbunden

Mere Wohlleben, Træernes Hemmelige Liv – med kritik af det banale og med undren over at det store perspektiv måske er større end man lige går og tror, når man bor i et land, hvor afstanden fra ethvert punkt på land til et hav højst er 30 km.

… skyer, der bliver dannet ude over havet og transporteret videre ved vindens hjælp. Den mekanisme fungerer imidlertid kun i et par hundrede kilometers afstand fra kysten. Jo længere man kommer ind på land, desto mere tørt bliver det, fordi skyerne regner sig tomme og forsvinder. I grunden ville der kun være mulighed for liv i et smalt bånd i udkanten af kontinenterne, og det indre ville være udtørret og trøstesløst. I grunden — men heldigvis har vi skovene. Det er den vegetationsform, der har den største bladoverflade. For hver kvadratmeter breder der sig 27 kvadratmeter løv og nåle i kronerne. Deroppe bliver en del af nedbøren hængende og fordamper igen. Endvidere forbruger træerne om sommeren op til 2.500 kubikmeter vand, som de afgiver til luften med deres udånding. Og af vanddampen dannes nye skyer, der nu trækker ind over land og afgiver deres regn dér. Spillet fortsætter, så selv de …

[Min fremhævelse (og man kunne fremhæve mere) — jeg synes det er dejligt at Wohlleben lægger følelser ind i billedet af biotop-mekanismerne, altså at det tørre indre ville være (mere) trøstesløst, hvis ikke skovene hjalp med at transportere vand ind over land; men det er en antropomorfisme.]

==================================================

Den nye viden, får man indtryk af, er at skoven fremmer dannelse af grundvand.

Wohlleben giver fodnoter og kilder, hvor det er nyere forskningsresultater, det er fint nok – at der er gammel viden med skal forfatteren ikke klandres for.

Det skal heller ikke regnes som en fejl eller noget negativt, at han ikke nævner at mennesket har haft den viden om skovenes betydning for lokal-klimaet i mange mange generationer, men jeg kunne godt tænke mig at man fik nævnt historien om anlæggelse af skov i Persien for at udnytte mere land i randen af de store ørkener. Det bliver et emne for kommende indlæg her (en slags informations-opdatering ved søgning og uddrag fra flere kilder).

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at man ikke lod det stå uden kommentarer, at der er 27 m2 blad for hver m2 jordoverflade, for solens indstråling af energi bliver jo ikke større ved at der er flere blade. Det er jo sådan set ineffektivt at der er mere bladmasse, end der er brug for, men OK – planterne udnytter lyset så godt som muligt; det lærte vi også i barneskolen, bøgeskoven fortrængte birk og eg fordi bøgen kan udnytte sollyset bedre med “bladmosaik”.

Der kan siges meget mere, men dette her var nok for i dag.

Hov, mobilen kan faktisk tage gode billeder

En mobile, også kaldet en uro, er betegnelsen for (papir-)silhouetter eller småting, som hænger i bøjler/tværstænger og holder sig i balance, men som drejer lidt rundt ved den mindste vind.

Mobile
kunstværk eller pyntegenstand der som regel består af figurer ophængt i stænger eller snore, og hvis dele bevæges af luftstrømme i rummet[.]

Men nu ved vi jo godt at jeg mener en lommetelefon, eller på godt nydansk smartfone – smartphone, må man gerne skrive iflg. Den Danske Ordbog. Gud bevare Danmark. Nå nej det gjorde måske ikke så meget hvis vi blev erobret af Nordmændene …

Smartphone
mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, fx netbrowser, kalender og e-mailprogram

Når jeg tager billeder med Mobilen uden at zoome og i rigeligt lys, kan de somme tider blive rigtig pæne. Billederne her er fra en tur rundt Gribsø i Oktober, en traditionel efterårstur på små 4 kilometer, hvor det gælder om at komme udenom de værste mudderhuller og væltede træer.

Det første egner sig som skærmbaggrund fordi det er roligt, d.v.s. ikke har skrigende farver eller et motiv, der virker forstyrrende, det har dæmpede farver, det har mange detailler, d.v.s. at øjet finder behag i at se på det på en stor skærm og endelig, men ikke mindst, så er det et minde om en god oplevelse og jeg tænker “Dér må jeg ud igen!”

Dette billede bruger jeg som skærmbaggrund for tiden – roligt, detailleret, tiltalende, men desværre ingen ænder med kølvand …

De små broer ved våde steder, der skal forceres for at komme hele vejen rundt, er tærede af tidens tand

Stedet med bedst overblik over hele søen – nær banens trinbræt

Efterårsfarverne på træerne skal man se mindst en gang om året

Hestevasken, bevis for at det var mig der gik turen …

på hjemvejen er farverne pludselig underligt stærke, måske fordi solnedgangen ændrer lysets sammensætning

Skovbrande – Et link til vejr- og ildkort

Australiens skovbrande er som de fleste gentager ulideligt mange gange et tilbagevendende fænomen, men denne gang er det ikke bare de sædvanlige brande – det er så voldsomt at der opstår en ændring i vejret, ildens røgskyer fortrænger hvad der kunne komme af regn.

Som sædvanlig kan man klikke for at hente billeder i større format:

Når man ser katastrofebilleder skal man se omgivelserne for at forstå alvorligheden – dette billede er taget af en fotograf i sikkerhed (eller en drone), men viser et flammehav, som rækker 2-300 meter op (går ud fra at forgrunden er en skov set fra enten en drone eller en bjergtop langt væk)

Et nedbørskort – de beboede egne mod sydøst har haft et godt klima gennem mange år – nu har der så været tørke i 2 år

Et website windy.com har et godt system af klima- og vejr-kort, her er det (kun) active fire laget, som er aktiveret – på websiden ser man vind-strømme i form af små bløde streger som bevæger sig i vindretningen

Samme website (windy.com) viser at der pt også er brande på Afrikas vestkyst og i Amazonas (især Venezuela-delen)

Informations artikel fra 3.Januar 2020

»Pyrocumulonimbusskyer er dannet i højder på mere end 16 km over East Gippsland denne eftermiddag,« tweetede det meteorologiske institut i Victoria, BomVic, i mandags.

»Disse storme skabt af brande kan sprede ilden via lynnedslag, ophvirvlen af gløder i luften og skabelse af kraftige vindstød.«

Netop Australien har oplevet dette under tidligere storbrande i 2003 og 2009, og klimaforskere frygter, at denne type skyer med ledsagende brande kan blive en stadig hyppigere, selvforstærkende mekanisme i takt med den globale opvarmning og stadig flere ukontrollable storbrande som dem, verden oplevede mange af i 2019.

Marathon mareridt

Bambino gesu … mamma mia …
Andrei al verde se dovessi avvolgere i pacchetti di Natale

Godt at jeg ikke er pakke-ind-medhjælper hos boghandleren !!!

Shock, chok, sjok, sjokk, choc(oh, late)

Nej ikke over at Devin Nunes kan lyve så groft ved Impeachment Hearings i forløbne uge, (efter at have hørt vidner fortælle om sagerne vedrørende krigen i Ukraine).

Nej ikke over debatten om akademikere som ikke bliver ansat som kassedamer. Nej ikke shock over stavemåderne i Ordbogen. Nej ikke sjokk over at der er mænd, der prøver at være kvinder og kvinder, der prøver at være mænd.

Simpelthen shock, chok, sjokk!!! over at det er d.24 og at der kun er en måned til Juleaftensdag!

Stik den!

Vi er allerede for sent på den (choc! oh! Late!) med julekort, julelys, jule-for og bag, og den slags!

Skolestart – hvorfor er den flyttet?

Skolestart var i min barndom første hele uge i August. Nu er det den anden uge.

Hvis det fortsætter på den måde, så vil man i år 2300 begynde skolen i slutningen af September.

Er det nu også en god idé?

Jeg mener sommerferien bør ligge fra 7. Juni til 3.August. Hvis det er for meget, kan man lave sommerskolelejr. Hvis det er utænkeligt (hvad er egentligt utænkeligt? Hvis man siger det er utænkeligt, har man jo allerede tænkt det !!!) så måske “kun” fra 14.Juni til 21. Juli, mao vi skal have Sct. Hans og midsommerweek-enden fri.

Hvis man ser på vejret og blomsterne, så er Juni den smukkeste måned:

DMI’s månedsoversigt fra 2006-2015

Vi var benovede over at have en lærer, hvis navn stod på Politikens bøger “Fugle i Farver” og andre i farver. Det var Hans Hvass, han var lektor i biologi og gymnastik, underviste på Frederiksberg Gymnasium på Hollændervej (senere flyttede det to gange) og han havde boxet i sin ungdom – måske derfor blev han ikke rektor, som han gerne ville. Og han var politisk ukorrekt i en grad, så jeg ikke fattede det.

Hans Hvass sagde disse kloge ord: Den kedeligste årstid er sommeren, alting er grønt. Foråret er blomsterfarver, efteråret svulmer i røde og brune farver, vinterens trylleri med is og snekrystaller er også smukt.

Man skal dog huske at vinteren også er mudder og sjap. Velegnet til skolegang.

Så fik vi ca. 30 mm. på 40 min – det er da skybrud

YouTube har taget noget af kvaliteten, så det er svært at se hvordan det står ned i tykke stråler og fliserne er oversvømmede.

Udsendelsen om Journalistforbundet og mundkurv på en afskediget medarbejder har ikke noget med skybruddet at gøre … Beklager. Jeg skulle nok have slukket radioen.

Måske kan disse billeder hjælpe lidt:

Fliser under vand

Ruder mod vest sjaskvåde

Torvedag for næstsidste gang

Når der er andre begivenheder eller loppemarkeder i nærheden påvirker det ikke automatisk besøgstallet her på Præstens Mark i nedadgående retning.

Præstens Mark var engang køkkenhave til præstegården – han må have kunnet forsørge alle de fattige Vejby-landarbejdere.

Sommeren var kort, kjolen kastes bort

– er det et citat?

De gror så godt, selv om jeg ikke har skiftet jord i potterne

For et årstid siden var den gamle Hibiscus så stor, at den tog alt lyset i stuevindue nr. 1. I det andet vindue var Yucca-palmen blevet stor, at den prøvede at komme op gennem loftet.

Jeg var ikke helt rask og orkede ikke at lave stiklinger, men fik det råd at beskære. Jeg har aldrig beskåret en Yucca så meget, at den kun havde et halvt blad tilbage, men … det kunne man godt og Deborah postede et billede af sine Yucca’er, der skød flittigt efter beskæring.

Det virkede. Jeg kunne endda godt have skåret en bid af toppen, det lader til at Yucca helst sætter nye blade i toppen, så denneher er allerede så stor at den fylder et vindue. Den må sættes på gulvet ved havedøren eller noget i den retning.

Den skyder!

Hibiscus kender jeg lidt bedre. Den vil gerne “hvile” om vinteren og kan skæres tilbage til den størrelse, man ønsker. Min mor viste altid med et glad smil hvordan hendes Hibiscus lavede småbitte knopper fra stammen. Det er da også et mirakel af de skønne, ikke?

`Her står jeg udenfor et stuevindue og renser fliser og nyder blomsten inde bag ruden: De store blomster på den orange Hibiscus, som jeg engang for 12 år siden gav til min mor

Knopper her og der

Gul vortemælk er begyndt! Nu er det tid at skære de gamle stængler ned og måske bedst at dække jorden med afklip og gamle blade, så der bliver mindre at luge.

Efterår og vinter har haven måttet passe sig selv, mens jeg var til behandling og bare skulle rekonstituere mig – som tidligere nævnt går det temmelig langsomt, men det går.

Der er jo blade på geranierne! Hurra !

Her er et par blade i nærbillede

Hov, der er stadig persille

En uge til Solhverv

Det var gråvejr i dag, – men dette er er en påmindelse til mig selv og andre interesserede om at trods gråvejr kan være ganske smukt at gå til kysten – eller et sted med stor horisont – for at nyde lyset. Billedet er fra Tirsdag, hvor der var 10 dage til Solhverv – og dagens længde aftager ikke ret meget de kommende dage, så det er bare om at holde ud …

Det morsomme ved disse to billeder er, at det ene peger mod sydvest, det andet mod nordøst, modsat, og at der på nordøst-billedet alligevel ses en rødmen nede ved horisonten. Det er beslægtet med fænomenet “Venus-bæltet”.

Ingen billeder – kun de indre

Selv om jeg havde husket kameraet, havde der nok ikke været de overraskende motiver – jeg savnede kun kameraet på ét tidspunkt, nemlig da jeg så silhouetten af et stynet træ mod den lyse skyfri aftenhimmel, sådan ca. kl.16.

Har du et indre billede af sådan en vinteraften, hvor det milde lys lægger sig over land og by? Jeg kom i tanke om en vinteraften ved 18-tiden for 21 år siden – en aften med klar, vinter-dybblå himmel, en flyver sneglede sig frem mellem stjernerne. Var der nogen ombord, som jeg kendte? Selv en December-aften kan der være et charmerende tusmørke længe efter solen er gået ned.

Vi er tæt på solhverv! Prøv at se nedenfor hvor tæt – dagen bliver 20 minutter kortere om godt 2 uger, men det er jo ikke så galt.

Hvor går man, når man vil se lyset, himlen, havet, men vil undgå at blive helt forblæst af den kraftige blæst? 14 m/sec, siger yr.no og det oversættes via https://da.wikipedia.org/wiki/Beaufort-skalaen til stiv kuling.

På grund af stormen gik turen gennem småveje mellem sommerhuse

Når det blæser, hvor går man? Man går selvfølgelig et sted, hvor der er læ. Og det er morsomt at iagttage, hvor der er næsten vindstille og andre steder, hvor hvirvler finder vej gennem en vindtunnel. De nøgne grene er nok til at danne en beskyttende vind-bremse. Det blev til 2 km. Det føles som om de væsentligste kropsfunktioner – åndedræt, puls – er ved at komme tilbage til normal.

==================================================

Solnedgang 20 minutter i 4

Om to uger – næsten det samme, men om morgenen står solen op 20 min. senere

Solhverv

Januar – solopgang når man skal på arbejde

Se efter på http://www.suninfo.dk/