Tilbageblik, vinter for 12 år siden:

Det ene er fra 4. Januar 2010, det andet 6.Januar 2010.

Så bliver det ikke værre – 4 dage til solhverv

Den skal tørres og der skal presenning på, når man ikke bruger den, men det har jeg jo ikke fået gjort. Derfor ville jeg stille den i solskin, så den kunne tørre, når nu det var klart vejr.

Men jeg opdagede at solen står så lavt (også kl.13) at den ikke kunne nå gulvet af traileren, når bagklappen var lukket. Så den måtte jo hen og stå lidt på skrå med bagklappen slået ned.

Slår man op på suninfo dk, kan man se at solen kommer 10° over horisonten kl.12. I Trondheim var det 3° over horisonten, kun. Men lidt har også ret.

Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?

Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.

Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”

https://politiken.dk/forbrugogliv/art8070161/For-50-%C3%A5r-siden-blev-landet-begravet-i-m%C3%A6ngder-af-sne.-Danmark-var-lukket-ned

28. jan. 2021 kl. 20.14

Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.

Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.

Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.

I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.

Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.

Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.

Sidste morgen i det fremmede …

• 

  Sidste morgen, sol bag dis eller isskyer, kolde vinde natten igennem

• 

  Farvel friske fætter Peugeot

• 

  Ingen hjemtur uden souvenirs (ikke på sidste dag, dog)

• 

  Måske man burde købe en hat?

• 

  Tog til Aeropuerto

• 

  Lufthavnsbygning hvor man skulle gå først den ene vej, så den anden — nu ser den lille ud

• 

  Er det ControlTower eller en MobilMast?

• 

  Vandreservoir som er delvis tømt (billede fra udturen)

• 

  Farvel blå Middelhav

• 

  Så tørt og ufrugtbart! Hjem kære hjem

• 

  Zzzz

• 

  Der er en kilometer fra RyanAir Gate til udgangen, mindst, og det gjorde ondt i benet øv

Billederne fra flyet udover det Spanske landskab kunne egentlig godt få lov at stå for sig selv i et indlæg om moderne administration af natur-ressourcer, herunder vand. Men jeg ved ikke nok om det, jeg kan blot se, at der var dæmmet op en hel del steder og gætter at dette var det vand, som der var så rigeligt af på Pensionist-kysten. På nogle af reservoirerne (især på billederne fra udturen) så man en hvid kant rundt om søerne, som viste at vandet er sunket – i tørkeperioden bruges der mere vand end der kommer til.

Ellers håber jeg billederne taler for sig selv.

Den havde stået i bryggerset, min gamle flotte hibiscus – og hilste velkommen hjem med en kæmpestor blomst. Iøvrigt trænger den til gødning (som den så fik).

September-Oktober for to år siden:

• 

• 

• 

For to år siden, slutningen af Septemer, begyndelsen af Oktober:

Det er så smukt, når de spirer, de mange frø, omhyggeligt placeret så vækstforholdene er gode –

Når man kommer forbi hver dag

• 

• 

• 

  Så blev de afhentet, roerne,
  men til hvad mon

Hjem ad Farvergårdsvej efter indkøb og øvesession med min søn, Malte. Jeg holder øjnene på vejen (i overført betydning … haha) men observerede også en ændring til højre mens jeg kørte. Hov, hvad var det? ved vejkrydset vendte jeg om for at se efter, var det virkelig …

Det er ikke helt som dengang man gik i skole og så alting på vejen, de små forretninger, mærkelige mennesker, bybudet, som fløjtede den nyeste pop-melodi, en hatteforretning med udsalg. Når man kører bil, har man ikke så god tid til at se detaillerne, men en stubmark, en nypløjet mark – det kan man se. Og hvis der er noget usædvanligt!

Der var noget jeg aldrig før har set her:

Dér lå to lange bunker af roer – eller noget der ligner. Hvad kan man bruge roer til, når der ikke er en sukkerfabrik i nærheden?

Billeder fra min lørdag

• 

  Morgenkaffe på Præstens Mark

• 

  Se den smukke sten, malet

• 

  Det havde regnet, der var ikke mange mennesker. Jeg brugte 100 kr. på kaffe, vaffel, og et glas honning

• 

  Opløb i Gågaden? Whaaat? Der plejer aldrig at være nogen ved 13-tiden

• 

  Et barn fortalte: Det er meet and greet med en YouTuber (jeg fandt ud af at det var Niki Topgaard, ikke ved at gå derhen men ved at søge på Google.
  

• 

  Her ved Kulturcafeen kan man slappe af – musikken inde fra stuen var så stærk at man ikke behøvede at gå ind. Hjemme ventede rengøringen … haha
  

Det meste af tiden, da jeg kom hjem igen, gik med at øve klaver, få fingrene igang og huske gamle stykker og lære nyt. Lørdagsrengøring må vente lidt … men jeg huskede at vande blomster.

Idyl og hedebølge

• 

  Denne store kastanie er ikke syg — endnu

• 

  Min uge har været fuld af sol og sommer og regn og sommer og lyse nætter og sommer og sommermad og sommersko og sommertøj og … fortsæt selv

Engang på hospitalet fortalte en sygeplejerske at de i frokoststuen havde sagt at jeg så godt ud … tænk engang.

Sådan en bemærkning kan jo få smilet frem, og jeg tog den til mig og følte mig endnu mere motiveret til at tage bad og gøre mig istand hver dag mellem 10 og 12 (det var svært når man slæbte rundt på en kasse til et lungedræn, men det lykkedes.)

[Men måske mente sygeplejerskerne at jeg i betragtning af at være så gammel og så syg så ud til at klare at holde mig i live et par uger mere ???]

Er jeg for pessimistisk når jeg ser fejlene og farerne bag hvert gadehjørne? En sådan lungehindebetændelse med multiresistente bakterier kan godt slå folk ihjel.

Det smukke træ på den lille plads mellem sportsforretningen, frisøren og Kulturcafe Helsinge kunne nemt blive ramt af den sygdom, som får kastanietræernes blade til at visne for tidligt om efteråret.

Sygdommen kaldes som regel Bleeding Canker of Horse Chestnut og blev først beskrevet fra Storbritannien, Frankrig og Holland, men er ifølge EPPOs Alert liste også observeret i Tyskland og Belgien. Infections by the gram-negative fluorescent bacterium Pseudomonas syringae pathovar aesculi are a new phenomenon, and have caused most of the bleeding cankers on horse chestnut that are now frequently seen in Britain.

Hjemme på terrassen mod vest så jeg en sky gå for solen, lige da det blev for varmt for mig, i avisen læste jeg “Tyskland ramt af katastrofe” og næste dag var det skybrud og oversvømmelse (men ikke her). Er jeg for heldig, spørger jeg somme tider mig selv. Har jeg fortjent at være så heldig?

Løvspringstur Gribsø rundt

Idéen er at gå en tur rundt om Gribsø mindst fire gange om året. 4-5 erindringer knytter sig til stedet, og ved at tage derhen jævnligt kan man dels dæmpe erindringernes tryk, dels får man set årstidernes skiften på den mest charmerende måde.

Efter at have været vært for en lille familiemiddag lørdag var jeg dog ikke ligefrem i hopla søndag og det var svært at komme afsted. Klokken var 19.10 da jeg begyndte turen fra Enghavehus ad skovvejen til Gribsø.

Men det var gråvejr, så løvspring gengivet som sol på lyse bøgeblade, det kunne der ikke blive tale om! desværre! – billederne her er ikke af den festlige slags, men med gråvejr skal gråvejr bekæmpes.

Åkandestedet – halvt tomt eller halvt fuldt

Løvspring ses på grenenes silhouetter

En fugl sad på en tynd gren over vandet og lignede en skarv –
skråtstillet – med en karakteristisk lille top på hovedet – men jeg nåede ikke at få hele profilen før den sprang i vandet

Anden flygtede, da jeg kom nærmere, så jeg kunne kun få den del der var over vandet; det er i sådan en situation at man overvejer bedre kamera

Langs med søen er lyset sådan at jeg kunne fange løvspringsfarven – og så begyndte det at regne

Skovfirmaet har ryddet stien for de to store væltede bøge, men har ladet stumperne ligge, formentlig som “insekthoteller”

Udover anden havde jeg to store oplevelser: 3-4 grå hinder (rå tror jeg) vågnede da de hørte mine trin på grusvejen (jeg var den eneste skovgæst) og begyndte hurtigt at bevæge sig ind i et tæt birkekrat hvor de var svære at følge.

Måske var der 7 stykker, og måske var det dem, som jeg så igen på hjemturen: Igen knasede jeg hen ad skovvejen, da der i en lavning pludselig var bevægelse og dyrene fo’r afsted op over en flad bakkekam og væk var de igen på den anden side. 100 meter væk og i bevægelse, jeg kunne ikke have fået stegen med riffel eller fotoapparat – men pyt, oplevelsen af at der er andre væsener i skoven er en dejlig oplevelse.

Påskefrokost

Udsigten fra min brors lejlighed

Bordet er dækket så smukt — vi er ved at anbringe os

Klarinet findes frem

Selv om “forbipasserende” på denne webside kan tælles på et par hænder, så er det jo (selvfølgelig) en offentliggørelse, og det er ikke tilladt at vise billeder af private personer op, hvis de ikke vil have det. Måske kan man undskylde sig med at man selv er på billedet? Men det er “man” jo ikke her.

Nå men nu vover jeg det. Min brors lejlighed ser hyggelig ud efter at de har fået ordnet vinduer og vægge, nye møbler og skabe, bøger er smidt ud, men mange står i lukkede reolskabe og det er pænt.

Det var en overdådig og hyggelig frokost, og vi fik endda tid til lidt musik.

Bagefter spekulerede jeg over om jeg var kvæstet fordi jeg er i risikogruppen eller om det måske er fordi der er så mange ting man ikke taler åbent om?

Corona-bænk som spilder kaffe

Så kom der sol og varme, 16°C og jeg måtte afsted. I går gik jeg den lange tur fra Værksted til stationen i Helsinge, fordi min bil skulle repareres, udstødningen var gået løs og kunne knække hvert øjeblik.

Jeg kom til at tænke på at for 2 år siden kunne jeg ikke gå hjem fra værkstedet, men ventede på bussen. I går gik jeg – men så var jeg også lidt øm især i højre lår (jeg ved ikke hvorfor og prøver at massere osv – og det skal nok gå, men altså, der *er* nogle aldersskader.)

Kunne jeg så gå en tur i dag i det dejlige vejr? Gitte havde vist billeder fra Frederiksborg Slotspark og jeg kunne ikke huske Louises Ø med den Norske hytte, så jeg måtte afsted til Hilleryd, og det kunne jeg godt efter morgenopvarmning og to smertestillende.

Proserpina af zink, hule dunk naar man banker

Den oprindelige statue blev ødelagt ved branden i 1885

Forår i Slotsparken

Mennesker i grupper

Kvinders valgret markeret med en lille sten i en fjern afkrog? Hvad står der?
Mand og Kvinde, begge lige
giver Lov i Danmarks Rige

Halv kaffe og kage ved Havehuset — andre før mig havde også haft uheld

Ved Havehuset købte jeg en kop kaffe og kage, og satte det på en bænk udenfor, sponsoreret af …

Men de havde ikke ligefrem lavet den kaffeengangskrussikker. (kaffe-engangs-krus-sikker). Kruset væltede, når man satte det på noget jeg troede var en plan flade. Så tørrede jeg selvfølgelig op og drak resten, og opdagede, at jeg ikke var den første, (man ser resterne af et andet spild nederst til venstre i billedet.

Forårsplantning i gågaden

Helsinge gågade, Østergade, på gråvejrsdagen 2. Marts
med dejlige blomster udplantet af handelstandsforeningen