Posts Tagged ‘Årstid’
En sommermorgens solopgang over havet
En tur om natten eller tidlig morgen en dag midt på sommeren er noget særligt for mig, som ung var det først i en alder af 18 år at jeg ikke behøvede at sove om natten — haha, forstået på den måde at jeg ikke altid var hjemme. Men det er ikke en tid jeg ønsker tilbage.
Nu husker jeg imidlertid nogle morgener, hvor jeg og en skolekammerat cyklede hele København og omegn tynde – den ene på knallert, som kunne køre hurtigt, og jeg ved ikke hvad der var størst, oplevelsen af at hele København var stille, øde gader, ingen trafik, eller det at opleve solopgangen ude fra Strandvejen. Men det er den oplevelse, jeg har i tankerne, når jeg om sommeren kører en tur til Nordsjællands top, Gilleleje Havn, hvorfra der er fri udsigt til solopgang over havet.
Hvor mange historier, hvor meget arbejde, hvor mange tekniske ændringer – hvert af skibene har historier, spændende historier.
Tidligt oppe for at se dagen gry
Det er “Oslo-båden” som man ser passere forbi Kulla – indsejling til Øresund klokken 04.45
Gribsø rundt – det er ikke så slemt
Jeg fik godt nok mere og mere ondt i højre ben, og så ryg, venstre ben og så videre, men en siddesten og et par strækøvelser afbødede det værste og jeg kunne godt køre hjem selv.
Når jeg ser på en selfie eller i spejlet tænker jeg altid, “ser jeg virkelig så grim ud”, så jeg har prøvet at finde det bedste billede og forskønne det lidt. Man har vel lov til at drømme, eller hvad?
Ha ha!
Sommeren er på visit
I gamle dage var det “bare” et ishus, nu har man med små midler fået det til at blive et sted, hvor folk mødes, ishuset ved Tisvilde Hegns Strandparkering.
Ejeren af denne bil lagde selvfølgelig mærke til at jeg gik hen og kiggede. Da han kom tilbage, sagde jeg “Hvor er det flot malerarbejde” – og så kom overraskelsen, som jeg har svært ved at tro på:
“Det er den originale maling – jeg har bare måttet reparere lidt på den hist og her, – fx. her på kanten af ladet, og det var svært at få lavet en farve, der matcher.”
Han pegede på stedet, og jeg kunne absolut ikke se nogen forskel på den plet og resten.
Den bil er ca. 50 år gammel, en Chevrolet pickup fra dengang hvor de Amerikanske biler var teknisk set foran, stabile, og – med amerikanernes øjne, – billige.
Tilbageblik, vinter for 12 år siden:
Det ene er fra 4. Januar 2010, det andet 6.Januar 2010.
Så bliver det ikke værre – 4 dage til solhverv
Den skal tørres og der skal presenning på, når man ikke bruger den, men det har jeg jo ikke fået gjort. Derfor ville jeg stille den i solskin, så den kunne tørre, når nu det var klart vejr.
Men jeg opdagede at solen står så lavt (også kl.13) at den ikke kunne nå gulvet af traileren, når bagklappen var lukket. Så den måtte jo hen og stå lidt på skrå med bagklappen slået ned.
Slår man op på suninfo dk, kan man se at solen kommer 10° over horisonten kl.12. I Trondheim var det 3° over horisonten, kun. Men lidt har også ret.
Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?
Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.
Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”
28. jan. 2021 kl. 20.14
Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.
Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.
Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.
I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.
Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.
Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.
Sidste morgen i det fremmede …
Sidste morgen, sol bag dis eller isskyer, kolde vinde natten igennem 
Farvel friske fætter Peugeot 
Ingen hjemtur uden souvenirs (ikke på sidste dag, dog) 
Måske man burde købe en hat? 
Tog til Aeropuerto 
Lufthavnsbygning hvor man skulle gå først den ene vej, så den anden — nu ser den lille ud 
Er det ControlTower eller en MobilMast? 
Vandreservoir som er delvis tømt (billede fra udturen) 
Farvel blå Middelhav 
Så tørt og ufrugtbart! Hjem kære hjem 
Zzzz 
Der er en kilometer fra RyanAir Gate til udgangen, mindst, og det gjorde ondt i benet øv
Billederne fra flyet udover det Spanske landskab kunne egentlig godt få lov at stå for sig selv i et indlæg om moderne administration af natur-ressourcer, herunder vand. Men jeg ved ikke nok om det, jeg kan blot se, at der var dæmmet op en hel del steder og gætter at dette var det vand, som der var så rigeligt af på Pensionist-kysten. På nogle af reservoirerne (især på billederne fra udturen) så man en hvid kant rundt om søerne, som viste at vandet er sunket – i tørkeperioden bruges der mere vand end der kommer til.
Ellers håber jeg billederne taler for sig selv.
Den havde stået i bryggerset, min gamle flotte hibiscus – og hilste velkommen hjem med en kæmpestor blomst. Iøvrigt trænger den til gødning (som den så fik).
September-Oktober for to år siden:
For to år siden, slutningen af Septemer, begyndelsen af Oktober:
Det er så smukt, når de spirer, de mange frø, omhyggeligt placeret så vækstforholdene er gode –
Når man kommer forbi hver dag
Så blev de afhentet, roerne,
men til hvad mon
Hjem ad Farvergårdsvej efter indkøb og øvesession med min søn, Malte. Jeg holder øjnene på vejen (i overført betydning … haha) men observerede også en ændring til højre mens jeg kørte. Hov, hvad var det? ved vejkrydset vendte jeg om for at se efter, var det virkelig …
Det er ikke helt som dengang man gik i skole og så alting på vejen, de små forretninger, mærkelige mennesker, bybudet, som fløjtede den nyeste pop-melodi, en hatteforretning med udsalg. Når man kører bil, har man ikke så god tid til at se detaillerne, men en stubmark, en nypløjet mark – det kan man se. Og hvis der er noget usædvanligt!
Der var noget jeg aldrig før har set her:
Dér lå to lange bunker af roer – eller noget der ligner. Hvad kan man bruge roer til, når der ikke er en sukkerfabrik i nærheden?
Billeder fra min lørdag
Morgenkaffe på Præstens Mark 
Se den smukke sten, malet 
Det havde regnet, der var ikke mange mennesker. Jeg brugte 100 kr. på kaffe, vaffel, og et glas honning 
Opløb i Gågaden? Whaaat? Der plejer aldrig at være nogen ved 13-tiden 
Et barn fortalte: Det er meet and greet med en YouTuber (jeg fandt ud af at det var Niki Topgaard, ikke ved at gå derhen men ved at søge på Google. 
Her ved Kulturcafeen kan man slappe af – musikken inde fra stuen var så stærk at man ikke behøvede at gå ind. Hjemme ventede rengøringen … haha
Det meste af tiden, da jeg kom hjem igen, gik med at øve klaver, få fingrene igang og huske gamle stykker og lære nyt. Lørdagsrengøring må vente lidt … men jeg huskede at vande blomster.
Idyl og hedebølge
Denne store kastanie er ikke syg — endnu 
Min uge har været fuld af sol og sommer og regn og sommer og lyse nætter og sommer og sommermad og sommersko og sommertøj og … fortsæt selv
Engang på hospitalet fortalte en sygeplejerske at de i frokoststuen havde sagt at jeg så godt ud … tænk engang.
Sådan en bemærkning kan jo få smilet frem, og jeg tog den til mig og følte mig endnu mere motiveret til at tage bad og gøre mig istand hver dag mellem 10 og 12 (det var svært når man slæbte rundt på en kasse til et lungedræn, men det lykkedes.)
[Men måske mente sygeplejerskerne at jeg i betragtning af at være så gammel og så syg så ud til at klare at holde mig i live et par uger mere ???]
Er jeg for pessimistisk når jeg ser fejlene og farerne bag hvert gadehjørne? En sådan lungehindebetændelse med multiresistente bakterier kan godt slå folk ihjel.
Det smukke træ på den lille plads mellem sportsforretningen, frisøren og Kulturcafe Helsinge kunne nemt blive ramt af den sygdom, som får kastanietræernes blade til at visne for tidligt om efteråret.
Sygdommen kaldes som regel Bleeding Canker of Horse Chestnut og blev først beskrevet fra Storbritannien, Frankrig og Holland, men er ifølge EPPOs Alert liste også observeret i Tyskland og Belgien. Infections by the gram-negative fluorescent bacterium Pseudomonas syringae pathovar aesculi are a new phenomenon, and have caused most of the bleeding cankers on horse chestnut that are now frequently seen in Britain.
Hjemme på terrassen mod vest så jeg en sky gå for solen, lige da det blev for varmt for mig, i avisen læste jeg “Tyskland ramt af katastrofe” og næste dag var det skybrud og oversvømmelse (men ikke her). Er jeg for heldig, spørger jeg somme tider mig selv. Har jeg fortjent at være så heldig?
Skriv løs 