Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Liv’ Category

Hvad stiller man op med sådan en kursist, spurgte hun mig

with 4 comments

Jeg skulle tage teori-prøve for at få kørekort til Motorcykel.

Jeg var 19 år og spændt på om ejerskab af en Vespa Scooter ville være en god måde at komme rundt på Sjælland. Jeg skulle på universitetet hver morgen, men havde mere lyst til at pjække. Køre ad Strandvejen og se naturen i skovene i Nordsjælland. Dengang var der ikke noget, der hed studiestøtte, og der var ikke mødepligt til ret meget. Derimod var der rigeligt med studenterjobs, og uden Uddannelsesstøtte var der selvfølgelig ingen “straf” for selv at tjene penge. Men jeg havde ikke nogen bil, og nu ville jeg købe en scooter og derfor erhverve mig kørekort til to-hjulere.

Én dag på kurset i teori var der en ung mand, der var tydeligt frustreret, og han bad om ordet og gik op og tegnede et hjul og pegede på den nederste del, tegnede en krøllet linie og sagde: “Et dæk bliver bulet, så at sige, når man bremser hårdt …”

“Det er virkelig for dårligt at vi ikke får noget at vide om det!” sagde han indigneret.

Jeg kiggede skeptisk på ham. og bagefter på instruktøren, som sagde noget om at det ikke var relevant.

Det opfattede jeg som at det var forkert; at dækkene ikke krøller.

Den unge mand var den første, der forlod lokalet.

Et øjeblik var jeg alene med den smukke instruktør, og hun spurgte: “Hvad skal man stille op med sådan en kursist?”

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.

Lidt efter fortsatte hun: ” … for han har jo ret!”

Jeg var slagen med forbavselse.

Er det en vigtig ting at vide, når man bremser op?

Denne bil er lige så gammel som jeg var dengang

Advertisements

Written by Donald

Monday, April 8, 2019 at 8:51 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with ,

Hjertemedicin

with 4 comments

Her burde være et billede af en pille eller en indlægsseddel, men det er pænere med et billede af en gravhøj, bygget for 4-6000 år siden. Det er også godt for hjertet at se på sådan noget.

Birkehøj – en gravhøj øverst på kystskrænten i Tisvilde Hegn

Måske er min fornemmelse for statistik rigtig (nemlig at “hjerte”medicin bliver brugt fordi man ikke har andet, og trods problemer med virkningsgrad og prognoser) – jeg vil stadig søge efter information om hvorfor man bruger den medicin, man foreskriver. Der er to problemer: 1. Man får det dårligere, når man tager medicin (som fx. beta-blokkere) og 2. statistik over helbred over 10-15 år er sjældent skudsikre beviser for noget som helst.

Det første betyder, at selv om der kan være nogle velgørende effekter af hjerte-kredsløbsmedicin, så er den umiddelbare virkning den stik modsatte (det er counter intuitivt; hjælp med et dansk udtryk for dette) hvilket selvfølgelig gør at man kan blive dybt bekymret over om det nu også er så smart. Det andet er understregning af at statistik for lægevidenskabelig forskning er ofte tages til indtægt for mere end det kan bære.

Men ikke nok med det – medicinen belaster nyrerne, og dårlig nyrefunktion medfører (så vidt jeg ved) en alvorlig nedsættelse af livskvalitet (d.v.s. man er ikke veloplagt, træt selv om man sover godt, muskler og led er ømme. Der er sikkert flere ting, som påvirkes negativt af dårlig nyrefunktion.) For 14 dage siden ringede sygeplejersken efter at have set blodprøverne og sagde at jeg skulle holde op med den ene “hjertemedicin”, som belaster nyrerne. Tak for det. Siden da har jeg fået det bedre med henseende til kondition (længden af spadsereture).

Hjertemedicin er som regel ikke medicin, der påvirker hjertet direkte, men kredsløbet, idet man udvider kapillæerne og derved mindskes blodtrykket. Mit blodtryk har aldrig været for højt – det har jeg nævnt før, og jeg er stadig usikker på om læge-videnskabens raisonnement holder i denne sammenhæng, så jeg læser videre på alt, hvad jeg kan finde. Og heldigvis er lægerne flinke til at svare på spørgsmål.

Dette var et meget privat indlæg, og jeg er i tvivl om det er læseværdigt – men det er jo mest for min egen selvterpeutiske skyld, at jeg skriver dette indlæg.

Written by Donald

Friday, April 5, 2019 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Et kig fra Brantebjerg til Spodsbjerg

with 4 comments

Fra Søndagsturen: 3.4 km. i rask tempo på en lille times tid – med pause til at tage billeder (flere end de her viste).

Erosion begyndte som en lille strøm af vand ved kraftige regnskyl

Skovarbejderne har fjernet de vilde birke og dermed er udsigten gen-etableret!

Man skulle tro jeg var i en bjergegn, men her er så fladt som noget kan være – hov, dog er Holland fladere! – men netop når der er fladt, kan man se langt og de “rullende bakker” tager sig kønne ud.

Udsigt til Spodsbjerg

Written by Donald

Tuesday, April 2, 2019 at 3:31 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Mine stenalder-forfædres stenalder-kost

with 16 comments

Tilbage efter en times spadseretur – himlen så blå som nogensinde

Muslinger, blå og de små hvide, hver især rester af et lille liv

Truende skyer da jeg begyndte den lille spadseretur

Af de 11 billeder jeg tog på den lille spadseretur i går holder jeg mest af dette. Den blå farve, som kamera og skærm kan gengive den, giver mig en følelse af uendeligt rum.

Men det er jo et motiv, som jeg gentager med små variationer.

Det var lavvande. På stranden lå en masse muslingeskaller og glimtede, og jeg sendte en tanke til mine stenalder-forfædre, der spiste stenalderkost og var forfærdelig kortlivede. Jeg har aldrig selv fanget en musling. Hvordan bar de sig ad?

Hestedamer nyder livet

Bevis for at jeg var her …

Written by Donald

Wednesday, March 27, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Gribsø – nu kan jeg gå hele vejen rundt

with 14 comments

Det er en god ting at gå rundt om Gribsø og se årstidernes skiften. Jeg husker min far slæbte os med ud i Gribskov (med tog, som holder ved Gribsø) og vandrede lidt frem og tilbage, så efter svampe og lignende.

Sidste år i Maj ville jeg så gerne have den oplevelse, men mine ben gjorde ondt, især hofter og ryg, og jeg anede ikke, hvad der var i vejen. Jo, måske lidt, en mistanke var begyndt at brede sig.

Jeg ville gå så langt jeg kunne, og fik også billeder af de smukke åkander.

Det gjorde for ondt efter halvanden kilometer, så jeg vendte om og klarede også fint at komme hjem, men sikken en skuffelse. Jeg troede det var alderdom og gigt osv. men det var lymfoma, som kan sætte sig alle mulige steder og forvolde smerter.

Nu – officielt kureret! – ville jeg prøve om jeg kunne gå hele vejen, jeg har jo gået mere end de 4-5 km. i Gribskov den sidste måned, så afsted i det gode vejr. Jeg kom nemt hele vejen rundt, her er beviser:

Written by Donald

Monday, March 25, 2019 at 13:01 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Sidste glimt fra Helsingborg-kirken

leave a comment »

Bliv medlem – ser man også den slags i Folkekirken?

Kirken har rødder tilbage til 1100-tallet eller endda før

Portrætter af datidens mennesker kan somme tider fortælle noget om livet dengang – hvem mon han er, ham her?

“Klik” for større version. For kortheds skyld: Kristendom blev alment udbredt i 1000-tallet, og i 1100-tallet byggedes kirker i Helsingborg. Noget af denne kirke stammer fra den periode. Der er senere bygget om og til igen og igen; byggeriet er mestendels 1400-tals munkesten.

Desværre er kameraoptikken ikke så god, at man kan læse den første kolonnes beskrivelser af trækirker mv. i Helsingborg området; også Kärnan blev bygget på det tidspunkt, en ringmur til beskyttelse mod Vendere og Gother og andre sørøvere.

Written by Donald

Sunday, March 24, 2019 at 11:11 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Har køer en sjæl?

with 9 comments

Jeg spurgte forundret en præst ved konfirmationsforberedelsen om en ko da ikke har en sjæl – eller spurgte om noget i den retning.

Han anså mig vist for at være tosset. Og jeg anså også ham for at være lidt tosset.

Sidenhen har jeg bl.a. på grund af Emil Fra Lønneberg historierne fundet ud af at mange mennesker ville kvie sig ved at spise kvier og andre kreaturer. I almindelighed: føle at det er forkert at spise dyr, der er kloge som heste og hunde (fx. en dresseret gris, sådan én som Emil fra Lønneberg har).

Som bybarn er jeg selvfølgelig ikke vant til hverken slagtning eller bare det at hugge poterne af en haresteg, men det kan man jo lære.

Men biologien er sådan, at vi mennesker bygger vores energi på et blandet foder, undskyld, diæt, det er dyr man fodrer … så meget for ordvalget.

Vi mennesker skal vise respekt for dyrene, selvfølgelig. Vi er toppen af en livs-pyramide, en fødekæde, og vi er afhængige af, at planter og dyr danner de stoffer, som gør os i stand til at tænke, finde på ting og sager, danne meninger og kærlighed. Gad vide om ikke livskraften fra dyr og planter er af samme slags som vores selvopholdelsesdrift.

Jeg tror det ofte gør ondt at dø, mere eller mindre måske, og siden dengang med præsten, der ikke mente at dyrene har en form for bevidsthed, så har jeg anset “arvesynden” for at være den kedelige erkendelse at døden er nødvendig for livets opretholdelse, hvor absurd det end lyder.

En græsgang i nærheden af skovridergården ved Tibirke

Written by Donald

Monday, March 18, 2019 at 23:50 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,