Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Liv’ Category

Det er ikke en selvfølge at man kan gå

with 9 comments

En forbindelse på FBook har en mor, som har fået amputeret den ene fod. Min ex, som har gået Caminoen i Spanien – endda flere gange – kan ikke gå så godt mere pga. smerter i foden. Jeg har podagra og en række smerter i venstre fod, der somme tider er så store at jeg ikke har lyst til at gå.

Men tanken om at det kunne være slut en dag, og at en tur langs vandet ville være en erindring blot – den får mig til at pakke foden godt ind og skynde mig afsted, selv når vejret ikke er optimalt.

(En god sko hjælper mod smerterne.)

En bekendt synes at mine billeder ser triste ud, og spørger, om jeg da ikke føler mig ensom, joda, det kommer man let til. Men det er nu også rart at iagttage og en gang imellem lade tankerne løbe, se efter, om man kan skabe en systematik i de problemer, man har i det daglige osvosv.

Tænk at kunne gå næsten helt ud til Livredderhytten ved Stængehus

Det er jo en af de ting, man ikke kan se på billedet: Fornemmelsen, når jeg ser at Livredderhytten er indenfor synsvidde. Glæden ved at kunne gå derud når jeg har lyst. Glæden ved at tæerne ikke gør mere ondt end de gjorde i går – ja glæde over at jeg i det hele taget har tæer.

Da jeg var 16-17 sagde min kammerat: “Om 100 år er det hele glemt”.

Det kunne være et oplæg til beskrivelse af menneskets oplevelse af tid.

For nogle år siden var her dækket af Rosa rugosa – de er nu ryddet og vil blive ryddet igen, når de som ventet vokser op igen.

Forleden forklarede DR Vejr-manden (Michael Jarnvig) at regnen i en nåleskov bliver stoppet af nålene, kun ca. 20% rammer jorden og bidrager til grundvandet –
gad vide om det skyldes at nåletræer godt kan lide fugtig luft?

Advertisements

Written by Donald

Monday, January 15, 2018 at 23:13 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Lavvande – hvor stor er forskellen egentlig?

leave a comment »

Det er ikke rigtig muligt at vise, at det er lavvande og at der er et stenrev her (Stængehage) som efterhånden er blevet skyllet væk –
fuglene plejede at kunne stå på den lille sand-og-sten ø, som lå ud for Stængehage tidligere ved almindelig vandstand – nu er der ikke noget selv ved extremt lavvande

Vandstanden har den sidste uge været meget lavt, stranden er 20-30 meter bred eller mere og det er svært at forestille sig, at der ved Nordenvind kommer bølger og sprøjt helt op til venstre i billedet, hvor der enes en krydsfinerplade (det ligner vraggods)

Jeg anslår forskellen mellem vandspejl og klit-nedbrudte steder til 3 meter. Når jeg står i vandkanten, går disse “klit-fødder” over mit hovede, jeg er 184 (ca.)

DMI har en kommentar om tidevand i de indre danske farvande, men jeg har ledt forgæves efter hvor store forskelle der er, når vinden presser vand fra op gennem Skagerak, vinden skifter retning og kommer nu fra nord, og derefter blæses vand ned gennem sund og bælt. Der har jo været oversvømmelser på Lolland, Falster og andre steder i det sydlige Danmark, men når man kun har oplevet det i solskin og lav vandstand, virker det utroligt, at vandet kan gå så højt at det kan ødelægge diger på 3 meter. Men det kan det som bekendt.

De indre danske farvande

Tidevandet i de indre danske farvande er ret lille, og vandstanden domineres af den vindskabte effekt. Tidevandet giver høj- og lavvande som følge af den tidevandsbølge, som løber ind fra Nordsøen nord om Skagen. I Kattegat bevæger bølgen sig sydpå og bliver gradvist svagere. Bølgen, som passerer Skagen, er fremme ved Korsør 8 ½ time senere. Her er forskellen mellem høj- og lavvande ved springflod cirka 0,25 meter.

DMI observerer vandstand. https://www.dmi.dk/hav/maalinger/vandstand/

Der er vandstandsmålinger ved havnene, Hornbæk, Hundested, men mærkeligt nok ikke Gilleleje og slet ikke Tisvildeleje!

Terminologi:

Middelspringtids højvande og middelspringtids lavvande

Ved springtid er tidevandet kraftigere end ved niptid. Middelspringtids højvande er den gennemsnitlige højde af højvandene omkring springtid. Tilsvarende er middelspringtids lavvande den gennemsnitlige højde af lavvandene omkring springtid. (Om springtid og niptid, se webside: ”Fysikken bag tidevand”).

Her er vi lidt tættere på huset, hvis cement-beskyttelse viser, hvor højt vandet går i stormvejr

Dette kig den anden vej (mod Kulla) viser lidt bedre, hvor stor forskel der kan være på lavvande og højvande

Written by Donald

Sunday, January 14, 2018 at 18:35 UTC

Posted in Hav

Tagged with ,

Om at kende træer 2. Grandis

with 2 comments

Det lykkedes at finde en skovarbejder, en chauffør af en lastbil med kran, som kunne svare på hvad det var for træer, som skovarbejderne havde fældet og placeret til afhentning. Det var grandis.

Stammerne var, sagde han, ikke specielt pæne. De var ikke til bolværksbygning eller kystbeskyttelse, men til videresalg.

Men motoren gik og det var svært at høre, hvad han mere sagde, hvis han ellers sagde noget.

Stammerne er af typen grandis – et opslag i Den Danske Ordbog giver ikke forklaring, og kun en enkelt sætning i Korpus (text-exempler) indeholder ordet grandis i betydningen træsort

Roldskov.dk savværk beskriver leveringsbetingelser for forskellige træarter, det var den eneste webside, som gav indtryk af hvad “grandis” er for noget!

***Træarter***

Rødgran, sitkagran, alm. ædelgran, grandis, lærk og douglasgran. Træarterne skal holdes adskilt på såvel måleliste som ved udkørsel. Alm. ædelgran og grandis må kun leveres efter forudgående aftale med savværket.
Længde

Min. 10 m forudsat stokkene er aflagt til 10 cm topdiameter. Stokke, der pga. brud eller andre fejl ikke kan aflægges i fuld længde, må ikke forekomme. Af hensyn til transporten køber vi øst for Storebælt kun længder op til 18 m.

***Diameter***

Min. topdiameter er 10 cm – skal afkortes ved denne diameter. Min. midtdiameter er 16 cm – for grandis, lærk og douglasgran dog min. 20 cm midtdiameter. Max. roddiameter er 60 cm – husk afpudsning af rodtæer.

Hvad bruger man det til? Til alt muligt, fx. også rustikke møbler:

Grandis Plankebord
Beskrivelse

Tørret og pudsede Grandis planker af særlig stor dimensioner tilbydes.

Kan leveres på eget produceret egetræsstel.

I nogle store skovstykker fandt jeg gran-stammer, der svarer til de fotograferede.

Written by Donald

Wednesday, January 3, 2018 at 23:28 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Om at kende træer

with 7 comments

Som barn lærte vi at kende birk, bøg og egetræer – det er nemt, bladene og barken er meget forskellig på de tre; sværere er det med el, elm, røn, bornholmsk røn, ahorn (eller ær?), kastanie, og hyld, alene fordi de kan være sværere at finde i en by.

Desuden er der ved at ske det, at man planter nye træ-arter i byerne, så hvis man ser noget, der næsten har blade som en eg, kan det være en importeret art, som ikke er hjemmehørende i Danmark.

For eksempel lider kastanietræerne (heste-kastanie) af en sygdom, som de godt nok overlever, men som gør at bladene gulnes for tidligt. Da der er mange kastanier i Berlin, har bystyret skubbet til forskning i bytræer, der kan tåle røg og gas fra biler og skorstene. Den træ-art vil man nu også importere til Danmark, fx. har der ved søerne stået mange smukke kastanietræer, som nu lider under sygdommen.

Skovarbejderne har fældet de flotteste bøgestammer, her ca. 50 og ved Asserbo Ruin var der fældet og bearbejdet 50-70 flotte stammer. Hver stamme kan blive til parketgulv i 5-10 parcelhuse, anslår jeg.

Barken ligner ikke fyrre-bark, det må være bøg

Når man kigger ned ad dem, ligner det glat bøgebark, som er blevet grøn af vejret – eller hvad?

På det nedlagte Jagt- og Forst-museum kunne man førhen se de taljer og gevind, som man brugte til at løfte stammer med, meget tungt og vanskeligt arbejde – tænk så hvor forholdsvis let det må være i dag, når man kan stable sådan en bunke her

Written by Donald

Wednesday, January 3, 2018 at 22:00 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Lidt mere om kystsikring

with 6 comments

Som man kan se på indlægget om Fynske Øhav versus Kattegat og Nordsjællands Kyst

På tur i dag fik jeg lidt mere at vide om planerne for kystsikring her ved Tisvilde Hegn Strandparkering. Jeg mødte en mand, som har boet dér i 20 år efter at han kom fra Chile, som har en Stillehavskyst på 5000 km. plus alle udsving, fjorde, halvøer osv. Der laver man kystsikring med cementblokke (X-blocks og lignende) som lægges en kilometer ude, under vandoverfladen, så bølgerne mister lidt af kraften, fortalte han. Så samler der sig sand inde bagved. Desværre kommer der også hestehuller, så man skal have advarsler og snore mv. for at sikre folk på de populære badestrande.

Molen i Tisvildeleje havde også tidligere en træbro, men når det stormede, kastede bølgerne sten op på broen og den blev smadret. Man ser rester af den gamle bro på første billede.

Opslag på Tisvilde Hegn Strandparkering om arbejdet på Tisvildeleje Mole

Forstørret, så man kan læse texten: Tisvildelejes eksisterende mole står til renovering. Udover renovering vil der blive etableret en træbro, med rekreative formål, på indersiden af molen (noget af texten er uskarp pga. regndråber – Det regnede skomagerdrenge 1/1, men jeg trængte alligevel til en tur

Written by Donald

Tuesday, January 2, 2018 at 21:21 UTC

Posted in Blogosofi, Hav, Vandbyggeri

Tagged with

Havgus

with 8 comments

To mennesker

Written by Donald

Wednesday, December 20, 2017 at 13:02 UTC

Posted in Hav, Vejr

Tagged with

Kystbeskyttelse ved Naturrum Tisvildeleje

with 2 comments

Entreprenøren har hentet store fyrrestammer, – mon de skal bruges til en mole eller mon det er til høfder med brohoveder?

De store fyrrestammer har en fascinerende historie at fortælle –

Flere meget store fyrrestammer

Også her har Bodil og Allan og efterfølgende års storme flyttet sandet indad – her har klitterne lejret sig på den asfalterede promenade, som blev anlagt vistnok 2013

Written by Donald

Tuesday, December 19, 2017 at 17:04 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with ,