Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Liv’ Category

Fugleflok sætter sig i toppen af birk

with 12 comments

På dagens – nej nu er det gårsdagens spadseretur så jeg en fugleflok, som var helt uforstyrret af at jeg gik på jorden, de var højt oppe. Jeg kunne ikke se om de spiste – de larmede ikke! ingen pippen eller skratten.

De fløj mellem to store birke og slog sig så ned i toppen af den ene, lige over stien

I håb om at kunne se, hvad det var for en art, tog jeg et billede med 15 gange zoom. Det bliver ofte uskarpt, men når lyset er godt og man er heldig, kan man somme tider se mere end med det blotte øje:

I stor størrelse (klik på billedet) kan man se at fuglene har gult bryst … tror jeg

Hvad laver de? De hænger på de tyndeste grene og vipper op/ned – er der mad i sådan et træ?

Written by Donald

Wednesday, March 22, 2017 at 0:08 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Knopperne svulmer, tidligt forår

with 11 comments

Er det ribs, ribis eller …

Når jeg kører eller går langs levende hegn, kan jeg se at farverne på grenværket ændrer sig, når knopperne er ved at springe ud.

Jeg ville så gerne have betegnelser for de forskellige stadier af foråret. Der er alt for stor forskel fra tø til maj-forår.

Forældrenes fejl går videre til næste generation, min far vidste en smule om træer og almindelige frugtbuske, vintergækker og krokus, løgplanter, men jeg har aldrig hørt ham sige “se gæslingerne” eller “se hvordan knopperne svulmer, før de springer ud, – og hvis der nu kommer frost, så venter de med at folde bladene ud, men de står på spring. Det er derfor Englænderne kalder forår for Spring!”

Nogle af buskene kan ikke tåle frost. Andre er ligeglade. Tankevækkende.

Written by Donald

Tuesday, March 21, 2017 at 18:54 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Diset solskin og god motion, formkurver for pensionister

with 4 comments

Det undrer mig, at man somme tider kan mærke “nu går det godt” og kroppen føles behageligt mere smidig, og de smerter, der ellers generer ved knyst, mellemfod, knæ, lår, lænd og så videre alle bliver af mindre betydning. Det er sådan en glæde at det er svært at beskrive, andet end ved modsætninger: Det er som at rejse sig efter et sygeleje.

Og selv det giver ikke rigtig indtryk af den livsglæde, den fornemmelse i fødderne, som vågner op og morer sig ved rytmen i tråd’et, de fødder, der igen accepterer at skulle bære hele kroppen og gør det med glæde — fødder og ben skubber rundt på de mange kilo lænd, mave og bryst, for slet ikke at tale om hoved og arme som danser gennem vinden og solen.

I indledningen til Antony Beevor’s bog om Slagene i Ardennerne så jeg – og jeg finder det frem til et indlæg i nærmeste fremtid – at officererne brokkede sig over at de fik reserver (soldater til erstatning for de døde) som var over 30 år gamle, ikke kun fordi de var uden kamp-træning, men fordi de ikke kunne tåle kulden og døde alt for let. Der var en sætning i retning af “der skal meget til at slå en 20-årig ihjel, han er fuld af liv.”

Siger det dig noget, kære læser?

Solen skinnede mellem de nøgne stammer – der ses en indhegning for tur-heste og spisebord eller picnic-bord –

Udsigten fra Brantebjert på nøjagtig samme tid som foregående billede er taget – men havgus og dis-skyer får billedet til at se ud som om det er gråvejr

Der er ingen skov-grill her, for enden af Vagtmesterstien, på toppen af Brantebjerg (ca. 20 meter højt) men blot bord og bænke.

Andre steder i Tisvilde Hegn er der størr eller mindre grill-steder med halvtag og frisk, tørt brænde.

Solglimt i bølgerne samtidig med at disen gør himlen gråhvid

Written by Donald

Saturday, March 18, 2017 at 12:53 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Tranquebar i dag — Tharangambadi

with 18 comments

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Sygdom og morfologi

with 6 comments

Allerførst må jeg sige at jeg ikke ved, om man kalder den slags knuder på et træ for kræft-knuder, men det ligner. Det kunne måske også være en skade efter en stor gren, som er knækket af.

Men i alle tilfælde er der noget, der har ødelagt træets normale form, og det giver anledning til at studere, hvordan levende væv opfører sig.

På afstand ses det som en stor kræftknude

På nærbilledet her nedenfor ses hvordan barken har dannet noget, der ligner grene, fra det nederste område til ovenfor det syge sted – træets top kan få mere næring og noget går tilbage til rødderne.

På nært hold kan man se hvordan vækstlaget har forsøgt at komme udenom og over det syge sted

Vores biologilærer (fra 6-12 skoleår) hed Hans Hvass og var kendt for at have oversat og skrevet texter til “Fugle i Farver”, “Planter i Farver” og mange andre i serien “i Farver” fra Politiken.

Den serie gjorde det nemt for almindelige mennesker at genkende fugle og planter i naturen. Hans Hvass ville også gerne formidle andre ting: han vidste at Darwins opdagelser var svære at forstå og at den almindelige medborger ikke helt kunne forlige sig med at mennesket ikke var Guds skabning og den slags.

Derfor lagde han vægt på nogle enkle eksempler på, at “naturen” ikke altid frembringer levedygtige individer. Fx. havde han en historie (måske med billeder) af en tyr eller en ged, hvis ene horn ville vokse ind i øjet, med mindre det blev savet væk eller knækkede.

Han havde også en låknogle fra en gris, der havde brækket benet. Knoglen havde været knækket helt og var dislokeret, men vækstlaget omkring knoglen sørger jo for vævsfornyelse, og processen havde dannet knogle-tråde hen fra den ene ben-pibe til den anden, og på den måde havde grisen fået et ben, som den kunne støtte på.

Sammenfattende kan man sige at vækst-processen (i dyr og planter) følger ganske få, forholdsvis enkle “regler” eller proces-mønstre, når der én gang er dannet de forskellige vævstyper ud fra stamceller.

Jeg ville gerne vide mere om morfologien – der må være opdaget mange, mange ting i forbindelse med forskning i stamceller. Nogle af opdagelserne tegner til at kunne hjælpe mod alvorlige sygdomme, sidst jeg hørte noget var det i forbindelse med en kur af Alzheimers og/eller Parkinsons, sygdomme, som skyldes væksthæmning i hjernevæv.

Written by Donald

Monday, March 13, 2017 at 0:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Isskyer og frost

with 4 comments

På cykeltur i går – for motionens og hyggens skyld, – blev jeg på hjemvejen “ramt” af en front af havgus og/eller frostskyer. Billederne er ikke så gode, men måske kan de demonstrere én ting, den uldne kant og at Solens lys bliver spredt på en anden måde. Men ærligt talt, ikke engang det kan billederne tydeligt demonstrere, kun antyde. Hvis man vil forbedre sine billeder er der rigeligt med problemer at tage fat på.

Det er klart at marken er alt for mørk – når man står midt i landskabet og kigger mod solen, er kontrasterne for store til at kameraet kan gøre rumme hele skalaen (det er derfor man med moderne kameraer kan tage en serie billeder og kombinere dem med bagefter med software, HDR, High Dynamic Range)

Læg mærke til den måde sollyset var spredt langs den skykant, forneden, skyer og tåge, som rullede ind fra vest

Det er noget andet at stå og se det, mens det sker. Det er en oplevelse, som gør stort indtryk.

Written by Donald

Sunday, March 12, 2017 at 11:53 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

Forårstegn i Gribskov Vest

with 6 comments

Solglimt trænger gennem bladløse træer

Hvad ser jeg? Skud?

Rakler på hassel — Ud på tur, nyde solen

Blå himmelspejling

Written by Donald

Saturday, March 11, 2017 at 11:52 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,