Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Liv’ Category

Planters vækstcyklus – hvad styrer den?

with 3 comments

En af de ting, alle får ud af at læse Wohllebens bog om “Træernes Hemmelige Liv”, er at vi ikke ved alt om planter. En planteavler og en plantekonsulent ved mere end de fleste, og har (tror jeg) udover teorierne en praktisk viden, som gør at man kan optimere avlen.

En af de ting, jeg ofte har søgt efter blandt andet i “Naturjournal” er planternes vækst-cyklus – ligesom vi almindelige by-mennesker iagttager bøgens udspring i begyndelsen af maj og gætter på at det er en blanding af dagens længde og temperaturerne, som bevirker at planterne sætter gang i vækstcyklus. Nogle planter reagerer på lys (“de kan se”, skriver Wohlleben) andre reagerer på temperaturer og/eller andre planters/væksters signaler.

Men når de går igang, så er det jo som regel fordi her, lige på det tidspunkt, er der en chance for lys, et “vindue”, hvor vækstbetingelserne gør det muligt, mens fx. løgplanter senere på foråret ville blive skygget ud af træernes løvtag.

Hvorfor, tænkte jeg, hvorfor går denne art (visnok en art af lyng) igang med at sætte nye skud nu, sidst i Oktober?

Written by Donald

Wednesday, October 28, 2020 at 16:26 GMT+0000

Posted in Park, Skov og have

Tagged with

Der er altid noget, der fanger øjet

with 4 comments

Mens de lavede pizzaen gik jeg en lille tur, og mine øjne falder altid på noget nyt og overraskende. Her er et udpluk.

Ænderne omkring Gadekæret er meget trygge ved os mennesker nu, det mindede mig om den for fugle-elskere mærkelige ting af gæssene i Utterslev Mose ved København er så sikre på at der ikke bliver skudt på dem dér, så de tillader mennesker at komme 1-2 meter tæt på, inden de rejser sig og går.

De stakkels ænder på kanten af “bassinet” (gadekæret) sover jo, så jeg syntes det var synd at vække dem. Jeg kunne gå forbi i 2 meters afstand uden at de sprang op. Det virkede som om de tænkte “tak du gamle” og det skulle ikke undre mig om det var sandt.

Written by Donald

Saturday, October 24, 2020 at 22:02 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Deja Vu – følelse, hvornår og hvorfor?

with 4 comments

Det var planen at der ikke skulle være politiske indlæg her, kun lejlighedsvis for ligesom at krydre læsningen, så det ikke altid var glæden over at haven gror.

Men her er så en undtagelse. Jeg tager de to screenshot (skærmdumps, skærmkopier?) med fordi jeg ærligt talt blev meget rørt, med en følelse, som jeg identificerer som et “deja vu”; en fornemmelse af at have været her før. Det er en følelse, der ofte sættes i forbindelse med at have levet før – man går i fx. en by og ser en gade, der pludselig giver samme følelse som “hjemme”, ikke nødvendigvis fordi den ligner noget, man bor i nu, men fordi det af en eller anden grund taler til nogle dybere lag, som vi ikke er vante til at identificere (blandt andet fordi det er næsten nytteløst).

Men da jeg hørte denne CBS video (og så de to texter her) fik jeg en følelse, som jeg kun kan beskrive således: “Hvis jeg var levende i en Tysk storby i 1938, og så en mulighed for politisk omvæltning hvor man ville skabe et tvær-politisk parti som skulle vælte den hadske retorik og hjælp ofrene for Krystalnatten, så ville jeg få den samme følelse.”

Hvordan kan sådan en følelse opstå?

Forskere, hovedsageligt filosoffer og psykologer, fx indiske filosoffer før vores tidsregning, har jo arbejdet med en forståelse af selvet på en måde, som vi ikke er vante til – tankegange, som er os helt fremmede, men som med lidt velvilie kan forståes uden større omstilling, hvis man vel at mærke holder sig fra de populærvidenskabelige reduktioner. Et af de bedste bud på læsning er Wikipedia, selvfølgelig!

Men der er også en anden Internet kilde Internet Encyclopedia of Philosophy (her en artikel om Upanishaderne) har jeg haft stor glæde af (Uddalaka er en filosof, Aruni (fl. c. 8th century BCE), also referred to as Uddalaka or Uddalaka Aruni or Uddalaka Varuni, is a revered Vedic sage of Hinduism.[1][2] He is mentioned in many Vedic era Sanskrit texts, and his philosophical teachings are among the center piece in the Brihadaranyaka Upanishad):

Later […] Uddālaka makes a series of inferences from comparisons with empirically observable natural phenomena to explain that the self is a non-material essence present in all living beings. He first uses the example of nectar, collected by bees from different sources, but when gathered together becomes an undifferentiated whole. Similarly, water flowing from different rivers merges together without distinction when reaching the ocean. Uddālaka then asks Śvetaketu to conduct two simple experiments. In the first he instructs his son to cut a banyan fruit, and then the seed within the fruit, only for his son to find that he cannot observe anything inside the seed. Uddālaka compares the fine essence of the seed, which cannot even be seen, to the self. Uddālaka then tells Śvetaketu to place some salt in water. When returning the next day, Śvetaketu cannot see the salt anywhere in the water, but by tasting the water he perceives that it is equally distributed throughout. Uddālaka concludes that, like salt in water, the self is not immediately discernible, but yet permeates the entire body.

As part of a larger group of texts, known as the Vedas, the Upaniṣads were composed in a ritual context, yet they mark the beginning of a reasoned enquiry into a number of perennial philosophical questions concerning the nature of being, the nature of the self, the foundation of life, what happens to the self at the time of death, the good life, and ways of interacting with others. As such, the Upaniṣads are often considered to be the fountainhead of the subsequent rich and varied philosophical tradition in India.

Det IEP opslag er skrevet af
Brian Black
Lancaster University
United Kingdom

Og han opgiver endda en email adresse — den har jeg selvfølgelig udeladt.

About the IEP

The Internet Encyclopedia of Philosophy (IEP) (ISSN 2161-0002) was founded in 1995 to provide open access to detailed, scholarly, peer-reviewed information on key topics and philosophers in all areas of philosophy. The Encyclopedia receives no funding, and it operates through the volunteer work of the editors, authors, volunteers, and technical advisers. At present, the IEP has over a million visitors per month and about 20 million page views per year. The Encyclopedia is free of charge and available to all users of the Internet worldwide. The staff of 30 editors and approximately 300 authors hold doctorate degrees and are professors at universities around the world.

Du milde kineser! Det skulle have været et tre-liniers indlæg!

Written by Donald

Wednesday, October 21, 2020 at 11:35 GMT+0000

Posted in Liv, Tidsmaskinen

Tagged with

Havens svampe

with 4 comments

Jeg kender ikke navnet på denne svamp. Hvis man går en tur i skovene nu, kan man se mange forskellige arter svampe, mens der i min have kun er to – tre forskellige svampetyper — men denne her er da pæn, ikke sandt?

fungus in lawn

Svampesæson i haven

Hvis man ikke vidste at svampe kan være giftige, ville det være morsomt at stege og spise denneher. Mindes at vi havde en kollegianer, Henning Knudsen, nu Lektor eller noget andet indenfor biologiundervisning, som studerede under Morten Lange, kendt som SF’er og som rektor for Københavns Universitet, og altså også som svampeforsker.

På det tidspunkt, 1969-1972, kendte Henning også en af vores fremmeste musikere, Niels Tuxen, (Niels Oluf Tuxen, jeg tror han var søn af dirigent og jazz-musiker Erik Oluf Tuxen) som kom og spillede lidt guitar med os på kollegiet, selv om han var stjerne i det fantastisk nyskabende band “Savage Rose” dannet af Thomas Koppel, der også var klassisk uddannet pianist, og som har skrevet en opera “Historien Om En Moder”, der blev opført på Det Kgl. Teater i 1961 da Thomas Koppel var 17 år gammel; – og igen ca. 2005 tror jeg, enten lige før eller efter at Thomas Koppel døde februar 2006.

Men tilbage til svampene. Morten Lange inviterede sine studerende på svampeture, og dér lærte de nok til at turde tage en svampekurv med på efterårsture og samle ind, hvad der kan spises. Man børster jorden af med en pensel, og så steger man dem.

Så vi fik smagt smørstegte svampe, dengang. I dag tør jeg ikke rigtigt, det var jo ikke mig, der var på svampetur!

Men champignoner er altid godt.

Written by Donald

Thursday, October 15, 2020 at 16:16 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Hov-stigninger

with one comment

Hov! Nu er græsset igen ved at vokse ind over fliserne på terrassen. Frem med spaden!

Hvis plænen stiger 5 mm på et år, så er stigningen på 20 år 10 cm, ikke?

Havstigning på 100 år forventes at være 50-100 cm. d.v.s. 10-20 cm på 20 år. Det er lige før min plæne kan holde trit med havstigningerne.

Mere i alvor: Der har været helt anderledes klima i det danske område, dengang Stevns og Møns Klint blev dannet. Det var et varmt hav, temperaturerne over hele kloden var varmere i en periode, mener man – 145 til 65 millioner år siden! Det er næsten ikke til at fatte så store tidsspan. Hvorfor blev planeten så meget varmere? Jeg ved ikke om man har en forklaring/teori. Kan man forestille sig at Jordens klima har været ustabilt i millioner af år og at de sidste 10,000 år er specielle derved at klimaet har været forholdsvis stabilt?

Vil det nogensinde lykkes at stabilisere jordens klima? Vil mennesker kunne gennemskue og styre alle processerne, der fører til et stabilt klima?

Eller skal vi hellere koncentrere os om at hjælpe de millioner af mennesker, som bliver ramt af klimaændringer?

Fra Wikipedia: Kridt – eller Cretacious:

After the end of the first age, however, temperatures increased again, and these conditions were almost constant until the end of the period. The warming may have been due to intense volcanic activity which produced large quantities of carbon dioxide. Between 70–69 Ma and 66–65 Ma, isotopic ratios indicate elevated atmospheric CO2 pressures with levels of 1000–1400 ppmV and mean annual temperatures in west Texas between 21 and 23 °C (70-73 °F). Atmospheric CO2 and temperature relations indicate a doubling of pCO2 was accompanied by a ~0.6 °C increase in temperature.

Written by Donald

Wednesday, October 14, 2020 at 6:46 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

En lille fredagstur

with 5 comments

Når man ikke har kolleger at dele en fredagsbajer med (jeg drikker ikke) så kan man gøre så mange andre ting, fx. en tur til Strandkiosken eller en motionstur ad de små veje eller i skoven. Jeg ville egentlig se rødt bøgeskovbryn ved “Skovrider Bangs Høj” men kunne mærke at der ikke var så mange kilometer i benene.

En lille tur langs stranden i det dejlige vejr var lige, hvad jeg havde brug for, og som sædvanlig fandt jeg noget at brokke mig over. Molen, som blev indviet i 2018, er bygget alt for lavt efter min ringe mening, hvilket jeg allerede for 3 år siden skrev om til mole-lauget, et venligt forsigtigt spørgsmål om det nu kunne holde, når der kommer en 100-års storm som “Bodil” — måske er det snarere 10-års storme — vil jo lægge et enormt pres på bræddesammenføjningerne. Men det er en dejlig mole, så længe den holder.

Written by Donald

Saturday, October 10, 2020 at 10:26 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri, Vejr

Tagged with

I wanna hold your hand — sexisme-3

with 13 comments

De sad til julegudstjeneste og holdt hinanden i hånden.

Hun var fra Florida og var begyndt at rejse rundt for at se mere af verden, og havde mødt ham på Islas Margarita, hvor de havde talt sammen og udvekslet adresser.

Hun lånte gæsteværelset. Han sov i et andet værelse.

Om natten stod hun op og hev ham ind i sengen.

En gang i ungdommen havde en søster til hans kæreste sagt at han skulle komme op på hendes værelse om aftenen … men kæresten er jo hjemme. Du kan sagtens komme forbi uden at de ser noget. Op ad trappen udenfor. Men man hører jo enhver. Han listede sig op om aftenen og de lå i sengen, hun tog tøjet af og han gispede. Det var en forkert reaktion.

Hun stivnede og ville ikke mere. Han gik hjem. En anden dag sagde hun at han skulle være opmærksom på svigermoderens kritik, som var urimelig – følge sine egne drømme.

Det er da ikke sexisme, overskriften passer jo ikke til emnet, vel? Eller gør den?

Written by Donald

Saturday, October 10, 2020 at 10:11 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Skrappe sager – sexisme-2

with 7 comments

Helle Maj

Jeg er ikke krænket. Jeg fortæller bare et par historier fra min ungdom her:

En mand forsøgte at voldtage mig på Christiansborg, da jeg var nyuddannet journalist på Socialdemokratiets Nyhedstjeneste i slut 80´erne. Han stalkede mig i øvrigt konstant i 11 måneder. Daglige vamle beskeder på Intranet. Gnistrende liderlighed. På skrift, i elevatoren eller en hånd på mit lår under bordet oppe til frokost hos Brydesen. Bagholdsangreb med hænder på mine bryster. Men værst, da han en dag pressede mig op mod en væg og hev min nederdel op og gned sit stive lem mod mig. Vi var alene på sekretariatet. Jeg blev reddet af en medarbejder, som tilfældigt dukkede op i det tilstødende rum. På et splitsekund ændrede manden sin talestrøm. I stedet for hæse ord om rå sex begyndte han højlydt at tale om en økonomisk analyse, han lige havde lavet. Den var sådan set den, jeg var kommet ned for at hente. Jeg fik den og gik.

Jeg gik ikke til min chef dengang, fordi jeg instinktivt vidste, at sagen ville blive lagt ned. Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Kunne jeg ikke være gået til nogle af de store kvindesagsforkæmpere i partiet? Ritt, Helle Degn, Jytte Andersen eller Jytte Hilden og klaget over manden? Jo, men jeg vurderede, at de heller ikke kunne hjælpe. De kendte alt til formandens, min stalkers og flere andre folketingsmedlemmers åbenlyse og urimelige liderlighed, men de valgte at kæmpe på andre fronter. Jeg tror, de vurderede, at et opgør med sexchikane i toppen af Socialdemokratiet ville skade dem selv i deres kamp for at få mere støtte til kvindebevægelsen. Mændene havde stadig for meget magt og holdt hånden over hinanden. Det var også dem, der kunne beslutte, hvem der skulle have et ordførerskab. Kvinderne gjorde det fantastisk godt på så mange andre fronter og satte dybe spor. Al ære og respekt.

Så jeg rystede oplevelsen af mig og gjorde mig stor umage for aldrig at være alene i et rum med manden igen. Desværre skulle jeg jævnligt interviewe ham, fordi han var partiets orakel. Jeg gav ham aldrig ét eneste hint om, at jeg var interesseret i en affære eller i at have sex med ham. Han var i mine øjne oldnordisk. Men det ragede ham en høstblomst. Sådan er mænd med magt. De har intet moralsk kompas, når det kommer til deres egen liderlighed. Til gengæld har de et Trump-ego, som gør, de virkelig selv tror på, at de er lækre og charmerende.Jørn var klar til at smadre manden, da jeg fortalte om hans opførsel. Jeg bad ham lade være. Ville nødig se min kæreste i spjældet. Manden blev efterfølgende minister. Det samme gjorde partiformanden. De er begge døde i dag. Jeg selv sagde op efter 11 måneder og gik selvstændig med Jørn i firmaet med det dramatiske navn: Mayday Press. Den bedste beslutning i mit liv.

Ikke at jeg helt slap for skøre oplevelser. Engang skulle jeg holde møde med en direktør for en organisation. Han hentede mig i sin bil i indre by for at køre til foreningens kontor på Frederiksberg. Det var i sig selv lidt mærkeligt, jeg kunne jo bare have cyklet derud. Men han ringede og sagde: “Jeg er lige om hjørnet”.Vi skulle gennemgå et manus til et lyd/dias-show. Pludselig der i bilen udbrød han: ”Vejret er så skønt i dag, så jeg har købt jordbær”. Så satte han kurs mod Nordsjælland. ”Vi kan jo lige så godt holde mødet i solen”.Han havde planlagt hele bortførelsen: Et stort tæppe, en picnic-kurv, et lille bord, kølig champagne, krystalglas, lækre sandwich på porcelæn. Jordbær. Og en øde strand. Så kastede han mig ned på tæppet og begyndte at kysse mig. Det var ekstremt. Jeg fik høfligt viklet mig ud af hans favntag. Skulle have sparket ham i nosserne, men jeg var bare målløs.

Manden fik senere plads i Dyreetisk Råd. Det har intet med sagen at gøre. Det er bare sjovt.Hvorfor fortælle så gamle historier? Fordi sådan var det dengang, hvis nogen skulle være i tvivl. Fordi det åbenlyst stadig er sådan. Og sådan burde det ikke være her i 2020.

Comments

Donald Axel
Var S formanden i slut-firserne (Svend Auken) sådan her:: Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Written by Donald

Thursday, October 8, 2020 at 11:43 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Sexisme, sex-chikane, uanstændige tilnærmelser eller vold?

with 9 comments

Jeg synes ikke man nuancerer særlig meget i debatten omkring “mentaliteten”, kulturen, væremåderne, som skal ændres for at kvinder kan føle sig sikre på en arbejdsplads. Vi har hørt en del, som mener at det er nemt nok at flytte en hånd, der bevæger sig i retning af de private dele af kroppen, og andre, som siger at det sætter dybe spor, hvis en uanstændig tilnærmelse foretages af en magtfuld chef, men det har af en eller anden grund ikke fået særlig meget plads i debatten — formentlig fordi netop denne side af fænomenerne kan bruges som undskyldning for uacceptable tilnærmelser: “Det var jo bare …”

Hvis jeg må spore debatten i en måske lidt anden retning, så forekommer det mig at mænd ikke er særlig gode til at forstå følelsers tilknytning til parringsdansen. Det handler ikke kun om at “undertrykke sex-driften”, men snarere om at forstå hvad det er der sker.

Evnen til at sætte sig i en andens sted er noget, der kan hjælpe i sådan en situation, men det forudsætter jo, at man ser kvinden som et menneske og ikke (kun) som et sex-objekt.

Jeg så en video, hvor Dustin Hoffmann fortalte, at da han skulle spille en kone i en film og var blevet sminket ved de første prøver, så sagde han “og nu skal I så gøre mig smuk …” hvortil sminkørerne svarede: “Det her er så godt som det kan blive!”

Det fik Hoffmann til at tænke på alle de gange han havde ignoreret ikke-så-extravagante kvinder (på grund af den indbyggede “radar” som gør at mænd ser efter udseendet førend de ser efter andre ting). Han besluttede at nu skulle han råde bod på den sag og få lært alle de spændende kvinder, som han hidtil havde ignoreret. Kan du se sammenhængen? Den er lidt langt ude, men det gør den extra meningsfuld.

Written by Donald

Tuesday, October 6, 2020 at 20:18 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Naturpleje

Tagged with

Godt råd fra autoophuggeren

with 4 comments

Bare lige for at følge op på bil-problemet.

Autoophuggeren mener det er bedst at skifte hele skærmen – man kan få en brugt skærm uden vildt meget rust for 250 kroner. Men måske kan værkstedet reparere med glasfibernet og plastic-masse (som vistnok også indeholder glasfibre, men ganske korte).

Jeg stoppede ved “Drago Auto” på vejen hjem fra Hospitalet i Herlev for at se, hvad han havde af gode, billige biler. Denne her var sprælsk, og han mener den kan synes uden store omkostninger – usynet sælges den for 6000 kr. Mit gæt er at det vil koste 6-10 kkr at syne den.

Nej jeg skal ikke købe bil nu (og slet ikke én der skal synes!) Men jeg følger med, for det er rart at kende en brugtbilshandel, som har haft tilfredse kunder i 25 år – og som også har et billigt værksted.

Written by Donald

Tuesday, October 6, 2020 at 20:00 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Trangen til at overleve – 2

with 2 comments

Pyha … så fandt jeg endelig et link til den oprindelige editor, og det virker som sædvanlig godt. Jeg prøvede dog at bruge den nye først! Vil egentlig gerne hjælpe WordPress.com med at forny og være på forkant — men jeg kunne mærkeligt nok ikke “finde” den “knap” som tillod mig at tilføje billedtexter til et “gallery” derfor tilbage til “Classic-editor”.

De sidste billeder viser en eg, som er helt forkrøblet af vinden. Den er ikke første række ud mod havet, men anden; alligevel er det vinden, som har formet den. I de 34 år jeg har boet her og har gået ture her har jeg fulgt med hvordan den gror, fordi jeg forestillede mig at den ville blive højere, når den forreste række tog af for blæsten. Men der er åbenbart også voldsomt pres på både anden og tredie række. Man skal 50-100 meter ind i skoven, før træerne ikke er vindformede.

Min eg hjemme i haven er også 34 år gammel, og den er stor og tyk og 8-9 m høj.

Mit første møde med biotoper for træer var en vejledning til min første Sitka gran, – den skulle ikke stå nærmere end 1 km fra kysten. Her er ca. 2km. til nærmeste kyst, og vinden kommer ikke fra havet, men fra vest henover markerne, og presses endda lidt op ad bakke det sidste stykke. Men det tog Sitka sig ikke af og voksede sig på 12-13 år så stor at jeg måtte fælde den.

Turen var i onsdags, Tirsdag havde været en sløj dag, men jeg kunne ikke udsætte nogle ærinder, måtte afsted. Bilen ville til Tisvildeleje for at få billig benzin og jeg ville gerne have is i Ishuset. Jeg kunne mærke, at NU havde kroppen det godt – ud at gå, nyde den blide luftning og den lune temperatur, det er det bedste man kan ønske sig. Men vi er som maskiner, der ikke tåler anstrengelse over et vist punkt. Der er ca. 2 km ud til Stængehage (billedet med fiskeren der står på lavt vand) og derefter er det vanen at jeg går op gennem klitterne og ind på Strandvejen.

Det gik også fint, men turen op gennem blødt sand kræver lige lidt mere fysisk kraft og det kunne jeg mærke. Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem motion, som gavner konstitutionen og motion, som nedbryder kroppens systemer? — Fx. siges det at immunsystemet efter et marathon-løb bliver svækket; at immunsystemet regenererer når man sover; – og det siges at kroppen nedbrydes, hvis man ligger i seng hele tiden.

Hvor er balancen mellem de tendenser?

Min bekendt, som har danset ballet som ung, fortæller at ballet kan være invaliderende (ind på scenen kommer Martha Graham – herom en anden gang). Musik kan være ødelæggende for hørelsen, ikke kun rock-koncerter med for høj musik, men også orkesterpositionen for bratsch-spillere (bratsch AKA viola, violinens tykke fætter) fordi de sidder lige foran Wagner tuba’erne og får et lydtryk, der ødelægger hørelsen. Selv en violin som den, jeg har, kan larme så meget, at min hørelse reagerer med ubehag. Man har jo venstre øre lige over violinens dæk, som er den membran, der frembringer lydene.

(Fortsættes en anden dag …)

Written by Donald

Saturday, October 3, 2020 at 10:57 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Hav, Skyer

Tagged with ,

Hvor længe skal en hest trække for at lave det samme som dampmaskinen på fem minutter?

with 4 comments

Steam engine tractor

De mange mennesker løfter plovskærene, når ploven skal vende (og køre tilbage)

Det er lidt morsomt at der kan være text inde i billedfilen – den ses som første linie af billedtexten.

Written by Donald

Monday, September 28, 2020 at 20:41 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,