Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Liv’ Category

Skal en hæk være firkantet?

with 3 comments

Engang for længe siden, da jeg drømte om at bo i et hus igen (siden barndommens 3.år boede jeg i lejligheder) læste jeg i Politikens Havebog at hække skal være bredere forneden og tyndere i toppen, hvis man vil undgå at den visner forneden.

Der er ikke mange, som følger det princip her. En hæk er en grøn, firkantet mur.

Men jeg kan egentlig bedre lide at hæk og hegn ser lidt vilde ud – det forstår man når man ser mit læhegn og Thuja-hækken.

garden hedge

Jeg har klippet hæk

Indrømmet-1: Det er naboen, der har taget toppen (og hele sin side af hækken som derved er blevet ret luftig hvilket måske er meget godt.)

Indrømmet-2: Det var meningen at det skulle gå så hurtigt som muligt og være så lidt arbejdskrævende som muligt (der er ikke først tegnet fine huler og buler i hækkemuren). (Måske er det aleatorisk kunst?) (Bagefter fik jeg tid til at øve klaver og det går faktisk fremad og er mega sjovt.)

Indrømmet-3: Afklippet har foreløbig fået lov at ligge, måske kan det kvæle ukrudt under hækken. Fem steder har andre planter sneget sig ind, den ene er kendt for “gøgeeffekt”, idet den ligner liguster indtil den overhaler og skyder store høje stammer ud. De steder kan man ikke bruge afklippet, selvfølgelig.

Written by Donald

Thursday, July 9, 2020 at 9:08 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Klimaforandringer set fra skovbunden

with 5 comments

Mere Wohlleben, Træernes Hemmelige Liv – med kritik af det banale og med undren over at det store perspektiv måske er større end man lige går og tror, når man bor i et land, hvor afstanden fra ethvert punkt på land til et hav højst er 30 km.

… skyer, der bliver dannet ude over havet og transporteret videre ved vindens hjælp. Den mekanisme fungerer imidlertid kun i et par hundrede kilometers afstand fra kysten. Jo længere man kommer ind på land, desto mere tørt bliver det, fordi skyerne regner sig tomme og forsvinder. I grunden ville der kun være mulighed for liv i et smalt bånd i udkanten af kontinenterne, og det indre ville være udtørret og trøstesløst. I grunden — men heldigvis har vi skovene. Det er den vegetationsform, der har den største bladoverflade. For hver kvadratmeter breder der sig 27 kvadratmeter løv og nåle i kronerne. Deroppe bliver en del af nedbøren hængende og fordamper igen. Endvidere forbruger træerne om sommeren op til 2.500 kubikmeter vand, som de afgiver til luften med deres udånding. Og af vanddampen dannes nye skyer, der nu trækker ind over land og afgiver deres regn dér. Spillet fortsætter, så selv de …

[Min fremhævelse (og man kunne fremhæve mere) — jeg synes det er dejligt at Wohlleben lægger følelser ind i billedet af biotop-mekanismerne, altså at det tørre indre ville være (mere) trøstesløst, hvis ikke skovene hjalp med at transportere vand ind over land; men det er en antropomorfisme.]

==================================================

Den nye viden, får man indtryk af, er at skoven fremmer dannelse af grundvand.

Wohlleben giver fodnoter og kilder, hvor det er nyere forskningsresultater, det er fint nok – at der er gammel viden med skal forfatteren ikke klandres for.

Det skal heller ikke regnes som en fejl eller noget negativt, at han ikke nævner at mennesket har haft den viden om skovenes betydning for lokal-klimaet i mange mange generationer, men jeg kunne godt tænke mig at man fik nævnt historien om anlæggelse af skov i Persien for at udnytte mere land i randen af de store ørkener. Det bliver et emne for kommende indlæg her (en slags informations-opdatering ved søgning og uddrag fra flere kilder).

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at man ikke lod det stå uden kommentarer, at der er 27 m2 blad for hver m2 jordoverflade, for solens indstråling af energi bliver jo ikke større ved at der er flere blade. Det er jo sådan set ineffektivt at der er mere bladmasse, end der er brug for, men OK – planterne udnytter lyset så godt som muligt; det lærte vi også i barneskolen, bøgeskoven fortrængte birk og eg fordi bøgen kan udnytte sollyset bedre med “bladmosaik”.

Der kan siges meget mere, men dette her var nok for i dag.

Written by Donald

Tuesday, July 7, 2020 at 14:37 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

Hvor der er en vej er der måske en v….

with 12 comments

Der skal selvfølgelig stå vilje, men jeg skriver med vilie ikke noget og godkender ikke retskrivningsændringer i retning af at ‘j’ (jod skal udtales som halvkonsonant ‘i’ (familie, lilie, vilie, linie, …) fordi det er inkonsekvent med alle nye låneord fra England, John, Jon, Joe, June, juice, junk, Juillard, Jesus, jetmotor, jive, jig, jam, …

Det er godt at man kan stave, som man selv vil selv om man kan overdrive godheden. Det er ikke for at pisse på korrekt-stavere. Måske er det påvirket af dengang jeg havde en intelligent elev, som bare ikke havde lært dansk hjemme eller i skolen og som stavede som en brækket arm indtil han fik ros for i det hele taget at udtrykke sig + en forklaring på de mest vanvittige danske stavemåder. Måske er det et barnligt oprør mod autoriteter, måske er det et oprør mod at flertallet altid har ret. Dengang bogtrykkerne havde monopol på stavning, og fik betaling pr. bogstav, så man ofte stavemåder som “haffue” i stedet for “have”; den slags “monopol” på korrekthed er ikke OK.

Er dette citat mon fra dengang bogtrykkeren fik betaling pr. bogstav?:

summe haffue och medt Christo stor medtlydelsse oc offuer hannom stor medtynck

Det var slet ikke det, jeg ville skrive. Jeg ville egentlig slet ikke skrive noget. Og slet ikke om mig selv og om at komme videre. Men tilbage til veien. Vejen. Når man sidder og bliver rød i hovedet på grund af en skrap medicin og øjenlågene hæver, så er det svært at se vejen/veien, så jeg var på patient-transport forleden.

Men jeg skal nok komme tilbage.

person in car

I den mest heldige vinkel ser denne person rimelig normal ud

Written by Donald

Saturday, July 4, 2020 at 22:25 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Tænker arkitekter ikke på vinduespudserne?

with 12 comments

Da Statens Museum for Kunst for nogle år siden fik en stor, smuk moderne udbygning på bagsiden ind mod Østre Anlæg, var min første tanke “hvordan skal man vedligeholde den sammenføjning mellem gammelt og nyt? Det må blive utæt, og vand vil ødelægge bygningerne.”

Jeg ville ønske, at jeg ikke fik ret.

Her ser man vinduer på Herlev Hospital: Først et billede af ovenlys-vinduer, men billedet kan ikke vise at der faktisk er to lag vinduer, og heller ikke at de ikke er vasket – de er helt uigennemsigtige, men de giver jo lys alligevel.

Det andet billede viser mere almindelig vindueskonstruktion på 4. etage, den ville kunne vaskes, men det er nok for dyrt, ruderne er mælkehvidt snavsede.

Written by Donald

Monday, June 29, 2020 at 21:45 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Aftenunderholdning – reklamer

with 16 comments

Nu bliver det overvejet om man skal forbyde husttandsomdelte reklamer, sådan at borgerne selv skal melde “Vil gerne have reklamer” ellers får man det ikke (defaulter til ingen reklamer, som man siger i fagsprog.)

Jeg vil faktisk gerne have reklamer, men med den overvældende stak inclusive en fuld udgave af Politiken fra forleden synes jeg godt nok var rigeligt. Det tager jo en evighed bare at bladre dem igennem.

OG Postkassen bliver overbebyrdet! træer skal fældes til papir, de kunne spares.

Og sparer man så noget ved at bruge tilbuddene? Til syvende og sidst er det jo køberne, som betaler for det vældige antal reklamer, der omdeles, hvoraf kun få er nyttige.

Written by Donald

Friday, June 26, 2020 at 13:39 GMT+0000

Posted in Liv, Ord

Tagged with

Om 100 år er alting glemt

with 6 comments

… det påstod en skolekammerat for 55 år siden.

Men det kommer lidt an på hvad man mener med glemt. Og nogle ting fra dengang må ikke gå i glemmebogen.

Hvis denneher busk fik lov at stå i 100 år uden at blive klippet, så ville huset formentlig blive glemt – ædt op af planterne.

shrubs eating house

Buskene æder snart huset

Written by Donald

Sunday, June 21, 2020 at 23:53 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Gensyn efter så mange år

with 6 comments

Måske får jeg et klassebillede fra 1.klasse, 1.C i 1953, da jeg var 6-7 år gammel; så skal jeg nok lægge en kopi her.

Men her er et par glimt fra i går, hvor vi var et par stykker, som – trods mange afbud – mødtes i Petersens Familiehave om det så kun blev to! Men først og fremmest tak til de oprindelige arrangører, som havde samlet mail-adresser og fået svar fra stort set alle om det kunne lade sig gøre at mødes efter 55 år.

Jeg kom afsted i god tid, fandt parkering og gik en lille tur i det gamle kvarter omkring barndommens skole, Rahbekskolen, som nu er ejerlejligheder og ligger nær det boligområde som er døbt Carlsbergbyen. Skolen var bygget som nødløsning på en for lille grund, fordi der var flere børn end de gamle skoler kunne klare. Der var ikke rigtig plads til en skolegård, så der var lagt klausuler på naboejendommene: Hvis de nogensinde ville sælge, skulle kommunen have grundene og dermed kunne udvide skolegården. Men det vidste lærerne godt var usandsynligt, og derfor gik de sommetider med os op til Søndermarken om sommeren.

I Gymnasiet var der nogle få kammerater fra Rahbekskolen. Men som Dorrit (Skoleinspektør emeritus) fortalte, så var det dengang drenge, som efter 5. klasse blev tilbudt 6-9. klasse på gymnasium (“mellemskole”); drengeklasser, ingen piger, må gud forbyde at det nogensinde sker igen!

Min årgang var den sidste, der fik tilbudt at tage mellemskole på et gymnasium. Derefter brugte man kun gymnasielærere til 10-11-12 skoleår. Kun to piger ud af vores klasse på 36 fik tilbudt gymnasie-mellemskole! Men i gymnasieklassen mødtes vi igen, os to fra Rahbekskolen – plus et par stykker til fra parallelklasserne.

Et af samtale-emnerne var selvfølgelig bagtalelse af de ikke tilstedeværende (NEJ I kan tro nej, det var der ikke noget af! Det var netop en af de meget fantastiske ting ved dette møde.)

Men som Falk konstaterede: Der kom mange sider frem, som vi ikke havde talt om dengang i gymnasiet, om familiebaggrund, om de følelser og ting, vi oplevede.

Jeg er desværre ret labil og det var rart at kunne skubbe til sidemanden, når jeg ikke kunne få et ord frem. Men det gør godt at få fortalt om de ting, som var “tavs viden” dengang.

Og vi klarede det.

Building

Rahbek-skolen anno 1950: En trefløjet bygning tegnet af Niels Ludvig Hauberg

Written by Donald

Sunday, June 21, 2020 at 13:43 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

De Gyldne Arkader — lande hvori der er McDonald

with 8 comments

Vi er ikke flygtninge, (Engelsk: We are not refugees) hedder en bog af Agus Morales, en spansk journalist. Hvor kommer de fra, de mange fordrevne mennesker? De mange, som ikke er flygtninge, og de, som UNHCR anerkender som flygtninge, der bør have adgang til sikre lande?

Agus Morales lægger vægt på at fortælle om de mange væbnede konflikter, som har skabt strømme af mennesker på flugt. I år hører vi at antallet er steget yderligere, 79 millioner mennesker er fordrevne eller flygtninge i dag.

Men vi kender ikke ret meget til krig i Europa – det er så længe siden. Agus Morales siger, at der er en teori om at lande, hvori der er McDonald restauranter, ikke slås med hinanden, at de med andre ord er fredelige og civiliserede.

Den kaldes også De Gyldne Arkaders Teori:

Book-page

McDonald teorien: Ingen krig mellem lande, hvori der er McDonald restauranter

Men den holder ikke, den teori. Der er stadig krig, også de vestlige lande deltager, men det er krigenes placering, som er flyttet. Og krigens historier er blevet myter, mystiske hændelser i et andet univers.

Derfor forstår vi ikke, at det er alvor.

Holder bogens påstand? Kan vi gøre mere end vi gør for at skabe fred i verden?

Written by Donald

Saturday, June 20, 2020 at 6:04 GMT+0000

Posted in Liv, Ord

Tagged with

Selvgjort er vel …

with 7 comments

På det sidste billede kan man se, hvor meget der skal køres væk – og det er kun 1/3, der er kørt et læs og der ligger et læs klar i indkørselen.

Tænk at man brænder benzin af for at komme af med lidt afklip og en fældet stamme … det der kan saves op skal da saves, og en bunke under den gamle bjergfyr må kunne formulde.

Written by Donald

Friday, June 12, 2020 at 16:35 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

Tagskæg over kogenichen

with 7 comments

For fire år siden fik jeg skiftet bordpladen, en 30 år gammel laminat, som på grund af vandskade ved vaskeskabet havde suget vand, havde hævet sig, var sænket igen og iøvrigt slidt et par steder. Men ellers var den egentlig meget god.

Ved den lejlighed fik jeg hævet bordpladen 4 cm til 89 cm, så jeg ikke behøvede at krumme så meget ryg når jeg skyllede i vasken og den slags.

Tømreren var dygtig til at få det hele til at passe, også fliserne! og lavede en smuk listekant ud mod komfuret, som desværre også stak lidt ud så man ikke kunne
vippe komfuret når man ville trække det ud – men det var let nok at trække ud alligevel.

Der er kun ét billede, som utvetydigt illustrerer hvordan bordpladen rager en lille smule udover kogenichen, nemlig billedet ret på linien af bordkanten mod komfuret.

Den kant er lige akkurat nok til at det nye komfur ikke kan komme ind i kogenichen. Man kunne godt banke en bule i siden og klemme det ind … haha. Men det oplagte er at skære bordkanten af.

Det er bare ikke lige en opgave for en barndommens dekupørsav (“løvsav”) som AagePK fra Marstal konstaterede i går.

Written by Donald

Wednesday, June 10, 2020 at 23:24 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Myldretid i bryggerset

with 8 comments

På et tidspunkt havde jeg fået det nye komfur vippet op, ind over dørtærskelen og det stod i bryggerset, da det gik op for mig at jeg ikke kunne komme forbi til indersiden – alle andre døre var låst!

Men det værste er, at et tagskæg på køkkenbordet indover kogenichen forhindrer at komfuret kan komme ind – det er 89 cm.højt og bordpladen er også 89 cm. og rager 1½ cm ind over kogenichen, som er 91 cm.

Den kant kan selvfølgelig saves af, men hvordan gør man lige det uden at ødelægge det hele! Billeder og filosoffer følger.

Written by Donald

Tuesday, June 9, 2020 at 23:45 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Et flor

with 6 comments

Kolkwitzia står i Wikipedia som Linnea Amabilis. Det er totalt umuligt at fotografere den som den står nu mellem bunddække og merian, den skal hjælpes lidt på vej igen i år, men den er faktisk vokset og er klar med knopper nu – så helt afblomstret er haven ikke.

Små havepryd-krukker med blomster kan, hvis man nipper blomsterne af, præstere endnu et flor. Det ord, flor, det er et godt ord.

Er Kolkwitzia det samme som Dronningebusk?

Written by Donald

Monday, June 8, 2020 at 21:08 GMT+0000

Posted in Ord, Skov og have

Tagged with