Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Mark

Deja vu? erindringer, som vandrer eller hvad

with 10 comments

Jeg er meget jordbunden når det kommer til religion og sjælens mysterier, min skepsis er blevet forstærket af adskillige oplevelser gennem mit korte liv … (kort i astrofysisk sammenhæng)

Der er nogle oplevelser, som af en eller anden grund fæstner sig bedre i erindringen end andre. Det kræver arbejde at forstå hukommelsesmekanismerne. Første gang jeg kørte forbi disse marker slog det ned som et lyn i mig at her var en flok køer, god mad, og de var sjældne gæster …

Men selvfølgelig var det ikke en flok vilde kreaturer, der havde fundet en mark. Forgrunden, marken, det næsten perfekte jordstykke med nysået korn er for civiliseret til at være en prærie eller steppe.

Her kom det desværre tydeligt til udtryk at man ikke kan det samme med et mobil-kamera på den (billige) Samsung model, fordi objektivet ikke kan zoome ind og får dyrenes form skarp. Det øger imidlertid min nysgerrighed, for i min erindring fra første gang jeg kom forbi, var disse køer meget store og “fyldte hele billedet”.

Written by Donald

Friday, April 30, 2021 at 10:18 GMT+0000

Posted in Mark, Tidsmaskinen

Tagged with , ,

En lille spadseretur med og uden pigsko

Torsdagens tur var så kold på fingrene og næsen så jeg holdt den på en timestid plus snerydning med kost, så jeg ikke kommer til skade ved at falde på min egen sne og is.

En sti, som drejer lidt, med træer, der læner sig ud, med meget forskellige omgivelser, giver en anden oplevelse end en lang tur ad en flad markvej. Jeg kunne se på sporene at vi er mange, der bruger den sti, som er opstået hvor engang tipvogne med ler til teglværkerne kørte.

På den første del af turen gik jeg med påspændings-pigsåler. Det har jeg fået anbefalet af Annemor, og Charlotte fandt nogle til mig – tak for det. Men når efter stien, på et ryddet fortov, tager jeg pig-sålerne af.

I gamle dage hed det menighedshus, og der blev vist ofte forkyndt. Nu er det en sognegård, eller lignende, og præsten inviterer til filmaften når der da ikke er forsamlingsforbud.

Ja, jeg er ked af at man ikke kan sikre sig mod smitte på andre måder end at lave “nedlukning”, og jeg føler stor gæld, eller skyld, over at man tager så meget hensyn til os højrisiko mennesker. Det føles helt forkert.

På vejen hjem opdagede at jeg en orange markør stod over et dybt hul. Der var faktisk flere i området. Det har jeg set før, i Vanløse, hvor en kloakrist pludselig var omgivet at et stort synke-hul, formentlig fordi der var rotter.

Written by Donald

Thursday, February 11, 2021 at 16:53 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Vejr

Tagged with , ,

Vinterpause

Billederne er fra Mandag – jeg nåede ikke at få dem på bloggen, eller også var der andre ting, der var vigtigere … jeg var faktisk ret rystet over at fascismen viste sit grimme ansigt 6. Januar, Capitol, USA

Men her er fredeligt. Skulle man tro. Corona virus hærger, nu også på Socialcenter Trongården, men både købmand og tankstation har åbent, og der er take-away (godt ord igen).

Jeg undrer mig over pælene, der er sat enten for at markere forlandet eller også – måske – for at inddrage jord til en bredere transport-korridor? Eller for at skabe dræning af banelegemet?

Written by Donald

Thursday, January 14, 2021 at 10:20 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Regnorme

Youtube screendump

Written by Donald

Thursday, December 24, 2020 at 12:06 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Hvor længe skal en hest trække for at lave det samme som dampmaskinen på fem minutter?

Steam engine tractor

De mange mennesker løfter plovskærene, når ploven skal vende (og køre tilbage)

Det er lidt morsomt at der kan være text inde i billedfilen – den ses som første linie af billedtexten.

Written by Donald

Monday, September 28, 2020 at 20:41 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Glæden ved høst

Jeg har jo aldrig haft direkte berøring med landbrug eller planteavl, men alligevel mærker jeg en glæde når det går godt for markerne heromkring – det er dem, som er basis for at samfundet kører. Ja ja, der er også brug for skibsværfter, bilfabrikker, landbrugsmaskiner, smedeforretninger, fly, gryder, køleskabe, tøj, huse, porcellain, lervarer, sko, cykler, bøger og musik — ja selvfølgelig, men hvor skal man begynde, hvis man er nødt til at undvære noget eller er nødt til at begynde forfra efter en katastrofe.

Og katastrofer er der nok af for tiden.

Written by Donald

Thursday, August 13, 2020 at 10:16 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , , ,

Madspild – hvad er det?

   Hej "PublicService"

   Mekanikken i at tro, det nytter at undgå madspild, må
være at landbrugsproduktionen mindskes, fordi det ikke
kan betale sig; men inden det sker er der en del, der
er gået fallit og det er jo ikke altid de dårligste, der
går fallit - det kan være dem, der har investeret i nye
produktionsfaciliteter.

   Jeg fatter simpelthen ikke blindheden i diskussionen.

   Selvfølgelig skal vi ikke smide mad ud, men løsningen
på klimaproblemerne kommer ikke ved at landmændene ikke
kan få afsat fødevarerne.

   Venlig hilsen

   Donald Axel

Written by Donald

Wednesday, March 4, 2020 at 12:17 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Fornemmelse for vand

Her er et forsøg på et overblik over den mark, som ligger langs banen til Vejby overfor parcelhuskvartererne.

Marken ligger til venstre i billedet og har, som det ses, en lavning (egentlig to) med vådområder, som jo er vand der kommer fra den lidt højereliggende by og går under banen – jeg ved ikke om bane-ingeniørerne har taget højde for det
synsvinkelen markeret med to meget tynde (alt for tynde) røde streger

Pilekrattet i de våde områder ses lidt til højre for midten af billedet hvor der er en lavning; der er ikke mange meters forskel. Det er vanskeligt at “læse” billedet, det lave vådområde forsvinder næsten bag markens højde.

Fra nordøst mod sydvest, for 2½ år siden: Kig over markområdet fra stedet hvor Tipvognssporet udgik i 1900-tallets begyndelse;
Et lerlag forhindrer vandet i den øvre del i at blive opsuget af jorden; dræning er vanskelig.

Her kommer så et aktuelt billede set fra min ydmyge matrikel, med blikket rettet mod sydøst, hvor marken ender med et levende hegn mod øst.

Fra midten mod sydøst: Vandet på marken kan ikke løbe væk – sidste år reparerede landmanden dræn

Her har jeg indtegnet hvor jeg mener at der er dræn – Når man går en runde kan det ses på at der er kloakdæksler:

Dræn markeret med turkis-blå,
synsvinkel på foto markeret med rød

For to år siden kunne man se, hvor der var ved at blive repareret dræn. Som det kan ses af teksterne er jeg ikke sikker på hvordan drænet forløber; jeg har blot registreret de ændringer, der sker for øjnene af mig og gjort mig nogle tanker; – og hvis bane-renovering har ignoreret hvad der er anlagt af dræn er det jo ærligt talt en dårlig forretning både for banen og kommunen og et tab for landmanden.

Et billede fra januar 2016: Ved hegnet er der gravet en rende – måske for at finde dræn eller lægge dræn

Written by Donald

Sunday, October 20, 2019 at 20:11 GMT+0000

Posted in Mark, Naturpleje

Tagged with ,

Så fik vi ca. 30 mm. på 40 min – det er da skybrud

YouTube har taget noget af kvaliteten, så det er svært at se hvordan det står ned i tykke stråler og fliserne er oversvømmede.

Udsendelsen om Journalistforbundet og mundkurv på en afskediget medarbejder har ikke noget med skybruddet at gøre … Beklager. Jeg skulle nok have slukket radioen.

Måske kan disse billeder hjælpe lidt:

Written by Donald

Saturday, August 10, 2019 at 12:20 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with , ,

Markerne modnes

Nu kommer der et par dage med tør sol – godt for kornets fugtighedsprocent.

Som bymenneske tænker man ikke på om høsten står og tørrer i solen, så planteaveleren kan spare tørring ved høst.

Landmandens indtægt er ikke lige så stabil som en skolelærers løn. OK nutildags er lønslaver heller ikke fredede.

“Markerne modnes” er iøvrigt (også) titelen på en roman af Jacob Paludan, og den handler om en medicinstuderende, som gerne vil spille violin men kommer til skade med en finger og må opgive en karriere i musikken. Der er også noget med familie og venner i “Sandkøbing”, et sted hvor sandhederne kommer. Som barn slugte jeg den, Paludans beskrivelse af fascination ved musikken er på et plan, som egner sig for musikinteresserede børn.

Written by Donald

Friday, August 2, 2019 at 23:03 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Marken modnes

Jeg tror det er seksradet byg. Den har stået i tørke i 6 uger, men til gengæld skal man huske, at beliggenheden er i nærheden af et vandhul og at jordens evne til at holde vand er god. Der har midt i tørken været 4 mm. nedbør og senest natten til Torsdag 3 mm, som selvfølgelig ikke ændrer ret meget på jordens fugtighed.

Dette er det bedste billede, det er ikke altid så ligetil at fremhæve et aks fremfor andre – et godt billede kræver, at man udnytter en åbning, enten plejespor eller en kant af en slags

For at placere disse aks i en større sammenhæng tog jeg en serie billeder.

(Markerne Modnes er også titel på en roman af Jacob Paludan, som beskriver en ung mands kærlighed til musikken og til hans ihærdige arbejde med at spille violin, og hans ulykkelige skade på en finger, som tvinger ham til at holde sig til sit fag, lægefaget, og hans kærlige forelskelse i den smukke pige i hans barndomsegn – Sandkøbing! for at det ikke skal være løgn.)

I Jacob Paludans roman Markerne modnes fra 1927 hersker den fuldstændige pessimisme. Ingen tidssatire, men en skæbnedigtning, hvor det værdifulde menneske går til grunde, og det overfladiske sejrer. Skildringen af almuebarnet Ivars forgæves stræben efter at realisere sit musikalske talent, der hindres af klassefordomme og en indre hæmmende passivitet, er en omvendt Aladdinmyte. Det er i forholdet til romanens to dominerende kvindeskikkelser, den idealiserede Bettina og den karikerede Ellinor, “en ny og frigjort Tids Datter,” at Ivar afslører sine brist. Ydre succes følger derimod hans modstykke, aristokraten Ralf, der får alt det foræret, som Ivar stræber så hårdt efter, men som alligevel ender i degeneration og undergang.

Written by Donald

Friday, June 15, 2018 at 14:00 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Drænrørene er klemt i stykker for længe siden

Ved denne skrænt er der et drænrør

Ved denne skrænt er der et drænrør

Og der kommer lidt vand ud gennem drænrøret

Og der kommer lidt vand ud gennem drænrøret

Sidste år faldt der meget regn, her 27. Januar 2016, højdedraget er oversvømmet, lerlagene forhindrer at vandet synker

Sidste år faldt der meget regn, her 27. Januar 2016, højdedraget er oversvømmet, lerlagene forhindrer at vandet synker

Der er ikke faldet så meget regn i år, men der har stadig været nok til at rørskoven vokser

Der er ikke faldet så meget regn i år, men der har stadig været nok til at rørskoven vokser

For et år siden var hele højarealet oversvømmet - man kan skimte vandet mellem græsstråene

For et år siden var hele højarealet oversvømmet – man kan skimte vandet mellem græsstråene

Kommunen har fået ros for kystbeskyttelse i den anden ende af kommunens område, ved Tinkerup (Gilleleje). Et læserbrev i Ugeposten 24.Januar 2017 fortæller at kommunen har optimeret adgangsforhold og vil benytte relevant kystsikring som basis for fremtidigt badeparadis. Stenene i skrænterne overdækkes med sand, og at der skal kompensations-sandfodres [bindestreg indsat af undertegnede] for at undgå uheldig indkærvning ud for feriebyen øst for (“Burkadirektivet”) – påbudt sidste år af Kystdirektoratet.

Det lyder interessant, og det vil jeg undersøge. Kommunens tekniske forvaltning gør, hvad de kan, men skal navigere efter både stat og kommunal-politikere og – ikke mindst – pengekassen. Måske er det derfor, at man gør for lidt ved de usynlige problemer.

Efter at have taget billeder i forgårs, mødte jeg min genbo (HEJ!) og fik en lang sludder, hvor han bl.a. fortalte at grunden til at Kaprifolievej og andre steder langs kysten er så våde trods at det er højmarker, er at dræningen blev smadret, da man byggede sommerhuse.

Det var også forklaringen på en række våde pletter (vandhuller) ved åløbet for den gamle Maglemose Å: Entreprenørmaskiner har trykket gamle lerdrænrør i stykker. Der er ikke faldet så meget regn som sidste år, men alligevel ses vandhullet på den høje mark, 30 meter over havet.

Sidste år faldt der meget meget mere regn i februar-marts:

Nu har jeg så fundet nogle billeder fra sidste år som viser, at der var meget mere vand ovenpå skrænterne sidste år, d.v.s. lerlaget kan ikke tage det hele, og dermed ses det, at vandet presser sig ud gennem jordlagene og – som det ses på følgende billede – skyller ler ud i Kattegat og dermed destabiliserer skrænten (den må jo være gennemvåd, og plastisk ler bliver jo deformeret når det er vådt.)

Vandhullets udstrækning 4 marts sidste år, helt ud til parkeringsplads og vej

Vandhullets udstrækning 4 marts sidste år, helt ud til parkeringsplads og vej

Ler siver ud i Kattegat

Ler siver ud i Kattegat
Udsivningen er ikke det sted, hvor der er udløb af drænrør

Written by Donald

Thursday, January 26, 2017 at 10:47 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with , , ,