Bigballer i stribevis

Manuel øget exponering

Diskret langs med hegnet ligger 2 rækker à ca. 50 baller.

Min første tanke var at her er frodigt – men jeg ved jo godt at der også gødes, man kan ikke høste uden at gøde.

Mon det kan sælges til de mange hestehold, der er heromkring?

Advertisement

Hvem ved nok om dræning?

• 

• 

Da lokalbanen for et par år siden ofrede millioner eller mere på at lægge nye skinner, var der en ung geolog, som gik på skinnerne og studerede grøfterne langs tracéet (jorden og grusbunken under skinnerne). Vi fik snakket lidt med hende, men fik ikke meget at vide. Jeg ville gerne have fortalt hende hvad vi vidste, for at se om hun havde fået den information, men jeg tror ikke hun var interesseret.

Vi, der bor her, vidste at banen nær var oversvømmet for et par vintre siden, nede ved stationen, som er bygget det sted, hvor åen får vand fra, altså en lavning, hvor der tidligere har været gravet afvandingsgrøfter og før det, før bondestenalderen, har været vandløb. Deraf navnet Askemose Åvej.

Også her, 10 meter højere, er der afvandingsproblemer (se billedet) og mærkeligt nok blev de ikke løst, da lodsejeren fik gravet og fornyet for nogle år siden. Den vandmængde løber i rør under banelegemet og over til vores “trekant” — ubebygget grund — og endte somme tider med at oversvømme min nabos værksted, som han så selvfølgelig har fået beskyttet med større dræn.

Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, hvis det skal være rigtig effektivt; man skulle vel lægge flere drænrør og man skal sørge for at de, der er, ikke bliver lukket af rødder mm. — Lidt har jeg da lært ved at følge “Naturjournal”.

Deja vu? erindringer, som vandrer eller hvad

Jeg er meget jordbunden når det kommer til religion og sjælens mysterier, min skepsis er blevet forstærket af adskillige oplevelser gennem mit korte liv … (kort i astrofysisk sammenhæng)

Der er nogle oplevelser, som af en eller anden grund fæstner sig bedre i erindringen end andre. Det kræver arbejde at forstå hukommelsesmekanismerne. Første gang jeg kørte forbi disse marker slog det ned som et lyn i mig at her var en flok køer, god mad, og de var sjældne gæster …

Men selvfølgelig var det ikke en flok vilde kreaturer, der havde fundet en mark. Forgrunden, marken, det næsten perfekte jordstykke med nysået korn er for civiliseret til at være en prærie eller steppe.

Som et lyn der slog ned

En flok køer hvor der ikke plejer at være …

Her kom det desværre tydeligt til udtryk at man ikke kan det samme med et mobil-kamera på den (billige) Samsung model, fordi objektivet ikke kan zoome ind og får dyrenes form skarp. Det øger imidlertid min nysgerrighed, for i min erindring fra første gang jeg kom forbi, var disse køer meget store og “fyldte hele billedet”.

En lille spadseretur med og uden pigsko

Torsdagens tur var så kold på fingrene og næsen så jeg holdt den på en timestid plus snerydning med kost, så jeg ikke kommer til skade ved at falde på min egen sne og is.

En sti, som drejer lidt, med træer, der læner sig ud, med meget forskellige omgivelser, giver en anden oplevelse end en lang tur ad en flad markvej. Jeg kunne se på sporene at vi er mange, der bruger den sti, som er opstået hvor engang tipvogne med ler til teglværkerne kørte.

På den første del af turen gik jeg med påspændings-pigsåler. Det har jeg fået anbefalet af Annemor, og Charlotte fandt nogle til mig – tak for det. Men når efter stien, på et ryddet fortov, tager jeg pig-sålerne af.

Tipstien – når en sti giver oplevelser

Kig ind til sognegården — dog lukket

Præstegården

På hjemvejen, undren, rottehul?!

I gamle dage hed det menighedshus, og der blev vist ofte forkyndt. Nu er det en sognegård, eller lignende, og præsten inviterer til filmaften når der da ikke er forsamlingsforbud.

Ja, jeg er ked af at man ikke kan sikre sig mod smitte på andre måder end at lave “nedlukning”, og jeg føler stor gæld, eller skyld, over at man tager så meget hensyn til os højrisiko mennesker. Det føles helt forkert.

På vejen hjem opdagede at jeg en orange markør stod over et dybt hul. Der var faktisk flere i området. Det har jeg set før, i Vanløse, hvor en kloakrist pludselig var omgivet at et stort synke-hul, formentlig fordi der var rotter.

Vinterpause

Billederne er fra Mandag – jeg nåede ikke at få dem på bloggen, eller også var der andre ting, der var vigtigere … jeg var faktisk ret rystet over at fascismen viste sit grimme ansigt 6. Januar, Capitol, USA

Men her er fredeligt. Skulle man tro. Corona virus hærger, nu også på Socialcenter Trongården, men både købmand og tankstation har åbent, og der er take-away (godt ord igen).

Markerne er grønne igen

Der er sat pæle i forlandet, engang var der sået hør på den stribe langs jernbanen

Jeg kan høre gæssene og se at pælene går hele vejen ned mod skolestien bag vandhullerne

Jeg undrer mig over pælene, der er sat enten for at markere forlandet eller også – måske – for at inddrage jord til en bredere transport-korridor? Eller for at skabe dræning af banelegemet?

Regnorme

Hvor længe skal en hest trække for at lave det samme som dampmaskinen på fem minutter?

De mange mennesker løfter plovskærene, når ploven skal vende (og køre tilbage)

Det er lidt morsomt at der kan være text inde i billedfilen – den ses som første linie af billedtexten.

Glæden ved høst

Jeg har jo aldrig haft direkte berøring med landbrug eller planteavl, men alligevel mærker jeg en glæde når det går godt for markerne heromkring – det er dem, som er basis for at samfundet kører. Ja ja, der er også brug for skibsværfter, bilfabrikker, landbrugsmaskiner, smedeforretninger, fly, gryder, køleskabe, tøj, huse, porcellain, lervarer, sko, cykler, bøger og musik — ja selvfølgelig, men hvor skal man begynde, hvis man er nødt til at undvære noget eller er nødt til at begynde forfra efter en katastrofe.

Lyden og en støvsky til højre for granen viser at høsten er gået igang

Støv i luften giver også smukke fænomener! Solstråler over trætoppene!

Den vestlige ende høstes

Nu tages forlandet her overfor min have

Skøn lyd — en gang om året

Og katastrofer er der nok af for tiden.

Madspild – hvad er det?

   Hej "PublicService"

   Mekanikken i at tro, det nytter at undgå madspild, må
være at landbrugsproduktionen mindskes, fordi det ikke
kan betale sig; men inden det sker er der en del, der
er gået fallit og det er jo ikke altid de dårligste, der
går fallit - det kan være dem, der har investeret i nye
produktionsfaciliteter.

   Jeg fatter simpelthen ikke blindheden i diskussionen.

   Selvfølgelig skal vi ikke smide mad ud, men løsningen
på klimaproblemerne kommer ikke ved at landmændene ikke
kan få afsat fødevarerne.

   Venlig hilsen

   Donald Axel

Fornemmelse for vand

Her er et forsøg på et overblik over den mark, som ligger langs banen til Vejby overfor parcelhuskvartererne.

Marken ligger til venstre i billedet og har, som det ses, en lavning (egentlig to) med vådområder, som jo er vand der kommer fra den lidt højereliggende by og går under banen – jeg ved ikke om bane-ingeniørerne har taget højde for det
synsvinkelen markeret med to meget tynde (alt for tynde) røde streger

Pilekrattet i de våde områder ses lidt til højre for midten af billedet hvor der er en lavning; der er ikke mange meters forskel. Det er vanskeligt at “læse” billedet, det lave vådområde forsvinder næsten bag markens højde.

Fra nordøst mod sydvest, for 2½ år siden: Kig over markområdet fra stedet hvor Tipvognssporet udgik i 1900-tallets begyndelse;
Et lerlag forhindrer vandet i den øvre del i at blive opsuget af jorden; dræning er vanskelig.

Her kommer så et aktuelt billede set fra min ydmyge matrikel, med blikket rettet mod sydøst, hvor marken ender med et levende hegn mod øst.

Fra midten mod sydøst: Vandet på marken kan ikke løbe væk – sidste år reparerede landmanden dræn

Her har jeg indtegnet hvor jeg mener at der er dræn – Når man går en runde kan det ses på at der er kloakdæksler:

Dræn markeret med turkis-blå,
synsvinkel på foto markeret med rød

For to år siden kunne man se, hvor der var ved at blive repareret dræn. Som det kan ses af teksterne er jeg ikke sikker på hvordan drænet forløber; jeg har blot registreret de ændringer, der sker for øjnene af mig og gjort mig nogle tanker; – og hvis bane-renovering har ignoreret hvad der er anlagt af dræn er det jo ærligt talt en dårlig forretning både for banen og kommunen og et tab for landmanden.

Ny brønd til drænet

Et kig mod sydvest

Her er et dræningslåg gravet frit

Et billede fra januar 2016: Ved hegnet er der gravet en rende – måske for at finde dræn eller lægge dræn

Så fik vi ca. 30 mm. på 40 min – det er da skybrud

YouTube har taget noget af kvaliteten, så det er svært at se hvordan det står ned i tykke stråler og fliserne er oversvømmede.

Udsendelsen om Journalistforbundet og mundkurv på en afskediget medarbejder har ikke noget med skybruddet at gøre … Beklager. Jeg skulle nok have slukket radioen.

Måske kan disse billeder hjælpe lidt:

Fliser under vand

Ruder mod vest sjaskvåde

Markerne modnes

Nu kommer der et par dage med tør sol – godt for kornets fugtighedsprocent.

Som bymenneske tænker man ikke på om høsten står og tørrer i solen, så planteaveleren kan spare tørring ved høst.

Landmandens indtægt er ikke lige så stabil som en skolelærers løn. OK nutildags er lønslaver heller ikke fredede.

“Markerne modnes” er iøvrigt (også) titelen på en roman af Jacob Paludan, og den handler om en medicinstuderende, som gerne vil spille violin men kommer til skade med en finger og må opgive en karriere i musikken. Der er også noget med familie og venner i “Sandkøbing”, et sted hvor sandhederne kommer. Som barn slugte jeg den, Paludans beskrivelse af fascination ved musikken er på et plan, som egner sig for musikinteresserede børn.