Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Blogosofi’ Category

Blues for viderekomne

with 2 comments

Jammmen …

Lyrics by Macy Gray

he drives a wagon

and he looks just like my dream

i been climbin’ all his mountains

i been swimming all his seas

— not matter what or how i tried

i couldn’t get the man to fall in love with me

turns out he likes the girls with long and wavy hair

mine is short and kinky

i have lost my mind

— c’mon and

gimme all your lovin’

or i will kill you

put one through your head

gimme all your lovin

or i will kill you


Ikke morsomt, når man har været ude for noget i den retning …

Men er det nutidens lyrik? Yahya Hassan for bluesdame?


Jeg hørte sangen da jeg var ovre hos min søn, der havde den i afspilleren mens han gjorde sig klar, det var meget hyggeligt, – særligt nød jeg at det var ren blues på 4 toner indtil efter et par kor, hvor der så kom lidt variant-akkorder. mEn Trods Ensformigheden Var der små variationer som gjorde at musikken gav mening, god gedigen tanke- og kropsmotion.

Men lyrikken … giver den mening?

Written by Donald

Tuesday, October 19, 2021 at 22:31 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Chopin konkurrence i Polen, 2021

with 4 comments

Billederne her er fra en video på YouTube, hvor man har kunnet følge næsten alle de tilmeldte pianister, der dystede om at vinde førsteprisen. Der var 150 tilmeldte pianister, og 80 eller 70 i anden runde, 40 i tredie. Det er urimelige arbejdsforhold for kunstnere, men de gør det, og de gør det fantastisk godt, de fleste. Det er en pianists måde at bryde glasloftet og komme rundt i verden som betalt kunstner.

Det regnes som konkurrence nr. 18.

Man kan med lidt snedighed regne ud at konkurrencen var udskudt sidste år, 2020.

The International Chopin Piano Competition (Polish: Międzynarodowy Konkurs Pianistyczny im. Fryderyka Chopina), often referred to as the Chopin Competition, is a piano competition held in Warsaw, Poland. It was initiated in 1927 and has been held every five years since 1955.

(Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/International_Chopin_Piano_Competition )

Jeg vil på ingen måde fremhæve Eva Gevorgyan var den eneste, der fortjente at vinde, men hun fortjener ros for at spille B-moll sonaten med så stor indlevelse. De andre ting, hun spillede, et program på en times tid, var fantastisk godt udført.

Helt useriøst er jeg betaget af at hun har en lang fletning — og vil rose hendes outfit, ikke noget med stropløs kjole her. Af en eller anden grund kan jeg heller ikke lide de klassiske statuer, som viser kvinder som om de har æbler (måske ½ æbler) i stedet for bryster. Men jeg burde nøjes med at skrive om musikken.

B-moll sonaten er et af Chopin’s mest elskede værker, det er fra den, at sørgemarchen kommer, en sørgemarch, som har spredt sig over hele kloden og spilles på alt fra redekam til NewOrleans jazz besætninger. Nå måske ikke redekam.

Hun spillede næsten hele tiden med lukkede øjne, det betyder at hun har en træfsikkerhed og muskelkontrol, som er helt suveræn, og man sidder ikke og håber at hun rammer alle tonerne, det gør hun bare. Sidste sats – vinden over gravene – er det mest uhyggelige stykke Chopin musik og har en vanskelighedsgrad som jeg opgiver at beskrive.

Den eneste Amerikaner, som har vundet den konkurrence, Garrick Ohlsson, har også været dommer, og han siger: “Det er ren lodtrækning, hvem der vinder. Der er en stor portion held og uheld her, og smag og behag. Men jeg glæder mig over, at der er 150 unge mennesker, som har brugt deres energi på at spille denne musik, – den mest udfordrende, intellektuelt komplicerede musik – og som gør det med overbevisning og stor skønhed.” (Citeret efter hukommelsen, Garrick Ohlsson interviewet kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=PTYz9c24Wqo )

Eva Gevorgyans 3.runde: https://www.youtube.com/watch?v=5115J2SjpMQ

B-moll sonaten :: https://www.youtube.com/watch?v=5115J2SjpMQ&t=1652s
Vinden over gravene: https://www.youtube.com/watch?v=5115J2SjpMQ&t=2892s

Written by Donald

Monday, October 18, 2021 at 20:12 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Bogtapet

with 6 comments

Er det “en ting” at man kan købe tapet, som forestiller en fyldt bogreol? Her er et billede fra toilettet i Helsinge Kultucafe; jeg har aldrig set noget lignende.

Men måske har jeg alligevel hørt om det, indirekte, for min far købte en række meget gamle læderindbundne bøger simpelthen for at det skulle se ud … det var før jeg blev født, eller før jeg var 3 år. Han indrettede et hjem i Fredensborg, og det skulle være lidt kulturelt, for han ville gerne sælge ægte persiske tæpper uden rigtig at forstå, at Danmarks befolkning, heller ikke de mest velhavende, efter 1945 ikke havde økonomi til den slags.

Jeg foretrækker fliser på et toilet.

Written by Donald

Thursday, September 23, 2021 at 5:33 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

Jeg havde aldrig hørt en nattergal før

with 2 comments

Det var en sommerdag, jeg var på besøg hos et par af min kærestes venner på Syd-Fyn et sted, jeg har aldrig kunnet finde det igen. Heller ikke på et kort. Det må have været et sted mellem Ørbæk, Svendborg og Fåborg. Fyn ser så lille ud på et kort, men der er langt fra Ørbæk til Fåborg; hvis det var nogenlunde halvvejs, så har det været mellem Kværndrup og Krarup.

Mine tanker var ikke på naturen, da værten viste rundt. Vi stod ved et træ, som var forbrændt, og der var en lille bæk i baggrunden. Han havde troet at afbrænding af afskårne grene og andet haveaffald var en rutinesag, men der havde været nok brændbart til at processen tog en tur opad i temperatur, og som forhåbentlig bekendt så sker der det, at varmen tørrer alting ud og det bliver mere brændbart, processen løber løbsk. Heldigvis var ilden døet ud efter at det store Sankt Hans agtige bål var brændt ned, og heldigvis var det kun halvdelen af nabotræet.

Så hørte jeg pludselig en fugl synge så klart, så smuk en tone, så jeg studsede og sagde “Det må være en Nattergal!”

Jeg havde aldrig hørt en nattergal før, men tonen var så klokkeren, så jeg kom til at tænke på HC.Andersens beskrivelse af denne sangfugl. “Ja, det er rigtigt, vi har en nattergal her”, sagde manden. Det var højlys dag, måske kl.16, så der var ikke meget “Nattergale-tur” over sceneriet.

Min kæreste blev forbavset, hun havde ikke hæftet sig ved fuglesangen.

Jeg kom til at tænke på, at når man holder af musik, så meget, at man endda vælger det som levevej i det mindste i nogle år, så er der noget ved dette at danne en tone, tonens kvalitet, som man er meget sensitiv overfor.

Fra 1960’erne og indtil 1980’erne bredte nattergalen sig mod nord i Skandinavien og blev desuden almindeligere i Nordjylland. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage. Ynglebestanden er vurderet som sårbarden danske rødliste.

da.wikipedia.dk/wiki/Nattergal

—===oooOOOooo===— Så skulle dette indlæg egentlig ikke have været længere … haha … men jeg prøver at forstå mit livs vigtigste begivenheder.

Vores fysiklærer i gymnasiet, K.Kobberø, havde på et tidspunkt taget to stemmegafler til demonstration af toner og tonehøjder og stillet dem foran i klassen. Han bad mig gå om bag nogle skabsreoler, så jeg ikke kunne se hvad han foretog sig. Først var de to stemmegafler helt ens i tonehøjde; så ændrede han den ene ved at skubbe vægten lidt opad, så den blev dybere og spurgte mig, omme bag skabet, hvilken tone der var dybest. Det havde jeg ikke svært ved at høre. Han spurgte, om resten af klassen kunne høre forskel, nej det kunne de ikke!

Men det kunne jeg; det skal understreges at det kun er én lille del af musikalsk hørelse.

Der var ikke nogen præstationsangst dér, læreren var altid venlig og positiv.

Mange år senere, efter at jeg desværre havde droppet ud af Konservatoriet, men havde taget en Universitetsuddannelse (manglede speciale! uha!) så fortalte en gammel studiekammerat, at jeg var den eneste, der havde høreeksamen uden fejl, dengang jeg gik til optagelsesprøve til konservatoriet.

En af grundene til at jeg droppede ud var, at jeg følte man ville kontrollere, om vi kunne høre, men ikke prøvede at lære os noget, altså, sagt på en anden måde, at undervisningen ikke så meget var en anvisning på metoder til at lytte og forstå, som det var en kontrol af om man kunne høre de musikalske konstruktioner (melodi, harmoni, rytme).

På Universitetet gik jeg til eksamen uden at følge ret mange forelæsninger, og det var der åbenbart nogle lærere, som var vrede over. Erik Wiedemann sagde efter eksamen, at det var uretfærdigt at jeg ikke havde fået topkarakter, for jeg sang bedre, viste mere musikalitet, end de andre, og havde overskud til at frasere/få tingene til at lyde godt.

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke, at man kunne klage. Orkede ikke mere.

Written by Donald

Thursday, September 23, 2021 at 5:14 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

11.September

with 4 comments

The Battle of Vienna[a] took place at Kahlenberg Mountain near Vienna on 11 September 1683 after the imperial city had been besieged by the Ottoman Empire for two months.

Casualties during battle: 4,500,
3,500 dead or wounded (1,300 Poles)


Casualties during siege: 12,000

Tyrkerne — hvorfor angreb de? De ville bl.a.islamisere, men også have at Westen betalte til det Ottomanske Kejserdømme. Ialt anslået ca. 40,000

Hvad er værst, penge eller religion?

Written by Donald

Saturday, September 11, 2021 at 8:04 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Ramløse Sognelænge åbnet igen

with 13 comments

Ramløse sognelænge danner ramme om Pastorens Jazz Kapel, og nu, første gang efter sommerpausen, var der åbent igen, første torsdag i hver måned, og der var stuvende fuldt. Der er et behov for en aften med musikken i højsædet, med glad musik, kendinge flest, og måske ikke altid helt professionelt, men godt spillet og sunget.

Aftenstemning med udsigt over Arresø

Når der var så mange samlet, er det vigtigt at ventilationen er i orden. Jeg er ikke bange for at få Corona virus i det selskab, ellers havde jeg ikke været der; men i begyndelsen foretrak jeg at sidde udenfor, og inde holdt jeg mig tæt ved døren med frisk luft. Tanken var, at smitte kommer i Tiny, S, L, XL, XXL og XXXL portioner, så man kan minimere risikoen for et farligt sygdomsforløb hvis man får minimal portion.

Det er ikke et enten eller. Jeg har længe ønsket at se forskning i dette, hvor mange er blevet immuniseret uden at have opdaget det?

Men jeg var lidt bekymret, indrømmet, for efter at Herlev Hæmatologisk har reddet mig fra DLBCL (Diffuse large B-cell lymphoma) så er immunsystemet langsommere end hos unge raske personer. Netop Corona-infektioner er særligt farlige ved at de spreder sig hurtigt i kroppen, når de først er kommet igang.

Den sidste oplysning, altså den hastighed, hvormed Covid-19 virus spreder sig fra en inficeret celle, giver mig iøvrigt anledning til at spørge “Hvordan kan det være, at man er symptomfri smittebærer i nogle dage efter at være smittet med Corona?”

Written by Donald

Monday, September 6, 2021 at 23:36 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Om at bygge på klippegrund

with 4 comments

I forbindelse med foregående historie, torpedering af SS-Athenia, passager skib, måtte jeg vide mere om Rockall, den lille klippe nord for de Britiske Øer, som er grundlag for UK’s krav om større havterritorium.

Despite clear indications that war would break out any day, she departed Liverpool at 13:00 hrs on 2 September without recall, and on the evening of the 3rd was 60 nautical miles (110 km) south of Rockall and 200 nautical miles (370 km) northwest of Inishtrahull, Ireland, when she was sighted by the German submarine U-30 commanded by Oberleutnant Fritz-Julius Lemp around 16:30.

Lemp later claimed that the fact that she was a darkened ship steering a zigzag course which seemed to be well off the normal shipping routes made him believe she was either a troopship, a Q-ship or an armed merchant cruiser.

https://en.wikipedia.org/wiki/SS_Athenia_(1922)#Loss

Written by Donald

Sunday, September 5, 2021 at 0:37 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Gysere for børn

with 5 comments

Jeg prøver at forestille mig hvilke tanker de har haft, de unge kunstnere, som afprøvede det nye medie, tegnefilm med lyd, dengang omkring 1930. Foruden Disney var der jo nogle andre, hvor man især kommer i tanke om “Betty Boop” fra Max Fleischer’s studios, men der var også andre tegnere og animatorer, som drømte om at lave karriere med film, der udnyttede de ting, man kan med tegninger.

Man fornemmer at Disney’s tidlige film (der er mange gennem 1920’erne, stumfilm) var latter-piller til de tidlige biografer, som skød op alle steder i den vestlige verden.

Da man kunne lave lydfilm “talefilm” udnyttede Disney det til at få musikalsk glæde og komik til at spille sammen.

I filmen her, med lidt billeder ovenfor, ankommer en skibbrudden Mickey Mouse til en øde ø, hvor der også skylles et klaver i land. At få det tømt for vand udløser mange musikalske jokes, Mickey er som bekendt et musikalsk stortalent (på linie med nutidens Jacob Collier) — tangenterne vrides og fisk svømmer inde i klaveret. Sjov musik, dejlig glad musik kommer der ud af det. Men en gorilla kommer og vil prøve at spille, det kan den jo ikke, så den hopper vredt på klaveret, så det går i stykker, hvorefter Mickey kaster en sten efter den, men stenen rammer en løve, der vågner og forfølger Mickey. I en å står Mickey på en sten, løven hopper ind i gabet på en krokodille – Mickey er reddet og sejler bort på en skilpadde.

Hvis der ikke er sex, så er det egnet for børn, har man vel tænkt; men mange figurer i de tidlige Disney oplever traumatiske ting, som fx. faren for at blive spist af andre væsener.

Er det mon en ting, som børn synes er sjovt?

Da jeg var barn syntes jeg at alle den slags historier var forfærdelige, ikke noget jeg kunne le ad. Klaveret gik i stykker, manden var stadig alene på en øde ø, i fare for at blive spist af flere forskellige slags rovdyr … hvad sjov er der i det?

Written by Donald

Friday, September 3, 2021 at 21:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Fjer-terapi

with 10 comments

Liselotte mødte jeg første gang på blogtræf for 14 år siden

Hun har givet vandterapi (desværre ikke til mig) på et kursted på Møn tror jeg, og har dykket i troperne, været udsendt som biolog på en øde ø i det Indiske Ocean gennem et helt år, og været på togt i Polynesien.

Vandterapi – det er noget med at mærke verden, vandet, fred og ro, blide strømme

Man burde høre noget mere om terapier af forskellig slags, måske finder jeg ud af noget til et andet indlæg.

Den bedste terapi, jeg har modtaget, er desværre fra mig selv, idet jeg har prøvet at vende en del traumatiske oplevelser ved at spørge: Hvad nu hvis person Xyz havde sagt: Har du svært ved xxx? – Nu skal du se, jeg kan hjælpe dig med xxx

Jeg vil da gerne lige understrege, at jeg ikke er en person, der er gået igennem livet med mange skrammer og sår, men når man har levet i en tid hvor plasticposer var nye og sjældne, så har man oplevet både det ene og det andet.

Written by Donald

Saturday, August 28, 2021 at 6:16 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Røg fra fortiden

with 4 comments

Den intellektuelle jazztid havde en pianist, som alle så op til: Bill Evans. Dengang i 1960’erne var Evans et højdepunkt, en koryfæ, som spillede guddommeligt; alle mulige extra toner gav farve til en underliggende dur-moll harmoni.

William John Evans (August 16, 1929 — September 15, 1980) was an American
jazz pianist and composer who mostly worked as the leader of a trio.[2] His
use of impressionist harmony, interpretation of traditional jazz repertoire,
block chords, and trademark rhythmically independent, “singing” melodic lines
continues to influence jazz pianists today.

(Fik vi nu sat citationstegn?)

Hvis man vil studere fænomenet, kan man måske bedst få et indtryk af hans musikalske tænkemåde ved at høre “Danny Boy” eller LondonDerry Air. Man kan slå op i Wikipedia, hvad historien bag digtet/sangen “Danny Boy” er, antikrigssang.

Frederick Weatherly 1913:

Oh, Danny boy, the pipes, the pipes are calling
From glen to glen, and down the mountain side.
The summer’s gone, and all the roses falling,
It’s you, It’s you must go and I must bide.
But come ye back when summer’s in the meadow,
Or when the valley’s hushed and white with snow,
It’s I’ll be there in sunshine or in shadow,—
Oh, Danny boy, Oh Danny boy, I love you so!

But when ye come, and all the flowers are dying,
If I am dead, as dead I well may be,
Ye’ll come and find the place where I am lying,
And kneel and say an Avé there for me.
And I shall hear, though soft you tread above me,
And all my grave will warmer, sweeter be,
For you will bend
and tell me that you love me,
And I shall sleep in peace until you come to me!

Der er ikke meget Jazz over Bill Evans’. Et andet berømt værk af Evans, et album med titlen “Conversations With Myself” kan vist godt kaldes introvert; 3-dobbelt optagelse af ham selv (på “tre klaverer”) og nogle af dem lykkedes, dog fik de en af mine elever til at spørge “Hvad er meningen med det?” og “Hvad er blues for noget?”

Tilsvarende har Keith Jarrett brugt den ved koncerter og utallige er de musikere, som har prøvet at lytte af, hvad Keith Jarrett spiller, og de er nået til forskellige resultater. Heller ikke meget jazzy, og det virker som om Jarrett tøver og tænker mens han spiller (det er jo heller ikke forbudt).

Nå men det var altså røgen på billederne, der var emnet — og det er Bill Evans med Monica Zetterlund dengang de begge var unge, og aktive, og han blæser røg lige i hovedet på hende. Totalt skamløst. På en sangstemme! Det kan kun være fordi han aldrig selv har sunget, ham, Evans.

Jeg ved ikke om det forklarer, hvorfor jeg uden at føle skam tændte en cigaret i en sangtime, hvor den anden elev så skævt til mig (hvorefter jeg selvfølgelig slukkede cigaretten).

Når man kan ændre noget så grundlæggende naturligt (ja, det var “naturligt” dengang) så kan man også lave om på en masse andre ting. Eller …

Written by Donald

Thursday, August 26, 2021 at 19:15 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Vil vi forstå verden bedre hvis vi ved mere

with 2 comments

Det ærgrer mig at jeg ikke så let kan redigere, angive citater og kopiere-indsætte i WordPress webservice nu. Da det jo er gratis, kan man ikke være bekendt at klage.

Jeg kan godt gætte, hvorfor man har foretaget de ændringer, som medførte at den gamle textbehandling/editor blev udfaset og nu ikke længere kan bruges. En vigtig grund er bekæmpelse af spam.

Men jeg føler mere og mere at fremskridt sker på bekostning af enkelhed og tilgængelighed, og ikke mindst bevirker at den generelle bruger ikke har berøring med bits og bytes og internet på et grundlæggende plan, så man har en fuld forståelse af hvad det er der sker og hvordan information “behandles” – flyttes, kopieres, checkes.

Men det er kun ét af mange problemer med uddannelse og forståelse.

Hvis Astrofysiker Anja C. Andersen skulle give én læresætning videre til alle sine efterfølgende generationer om hvad videnskaben har fundet frem til, så skulle det være, at alting er sammensat af små partikler, meget små, elementarpartikler, som vi kalder det, og de kan forklare egenskaberne ved grundstoffer, kemiske forbindelser, foto-elektriske effekter, varme, kulde, tryk –

Det kom frem i går at Richard Feynman fik undervist i fysik på en måde, så flere mennesker blev inspirerede og kunne bruge den videnskabelige synsvinkel.

Gid der kommer flere af den slags pædagogiske experter, nogen, som forklarer IT på en lige så god måde som Feynman forklarede fysikken og elementarpartikler.

Jeg har et bud på hvordan man kunne gøre det, inspireret af en Politiken Redaktør i 1970’erne, uha, kan jeg finde navnet, – som beskrev både selve CPU’en og repræsentation af logiske operationer i gode simple metaforer.

Vil det være løsningen på forståelse af datalogien, forståelse mere end overfladen af “algoritmerne”? Vil det være muligt at dømme udtrykket “Artificial Intelligence” for at være sludder, bullshit, vrøvl, gaslighting, forførelse …

Written by Donald

Wednesday, August 25, 2021 at 10:50 GMT+0000

Hov …

leave a comment »

Written by Donald

Thursday, August 19, 2021 at 18:12 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with