Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Blogosofi’ Category

Hjertemedicin

with 4 comments

Her burde være et billede af en pille eller en indlægsseddel, men det er pænere med et billede af en gravhøj, bygget for 4-6000 år siden. Det er også godt for hjertet at se på sådan noget.

Birkehøj – en gravhøj øverst på kystskrænten i Tisvilde Hegn

Måske er min fornemmelse for statistik rigtig (nemlig at “hjerte”medicin bliver brugt fordi man ikke har andet, og trods problemer med virkningsgrad og prognoser) – jeg vil stadig søge efter information om hvorfor man bruger den medicin, man foreskriver. Der er to problemer: 1. Man får det dårligere, når man tager medicin (som fx. beta-blokkere) og 2. statistik over helbred over 10-15 år er sjældent skudsikre beviser for noget som helst.

Det første betyder, at selv om der kan være nogle velgørende effekter af hjerte-kredsløbsmedicin, så er den umiddelbare virkning den stik modsatte (det er counter intuitivt; hjælp med et dansk udtryk for dette) hvilket selvfølgelig gør at man kan blive dybt bekymret over om det nu også er så smart. Det andet er understregning af at statistik for lægevidenskabelig forskning er ofte tages til indtægt for mere end det kan bære.

Men ikke nok med det – medicinen belaster nyrerne, og dårlig nyrefunktion medfører (så vidt jeg ved) en alvorlig nedsættelse af livskvalitet (d.v.s. man er ikke veloplagt, træt selv om man sover godt, muskler og led er ømme. Der er sikkert flere ting, som påvirkes negativt af dårlig nyrefunktion.) For 14 dage siden ringede sygeplejersken efter at have set blodprøverne og sagde at jeg skulle holde op med den ene “hjertemedicin”, som belaster nyrerne. Tak for det. Siden da har jeg fået det bedre med henseende til kondition (længden af spadsereture).

Hjertemedicin er som regel ikke medicin, der påvirker hjertet direkte, men kredsløbet, idet man udvider kapillæerne og derved mindskes blodtrykket. Mit blodtryk har aldrig været for højt – det har jeg nævnt før, og jeg er stadig usikker på om læge-videnskabens raisonnement holder i denne sammenhæng, så jeg læser videre på alt, hvad jeg kan finde. Og heldigvis er lægerne flinke til at svare på spørgsmål.

Dette var et meget privat indlæg, og jeg er i tvivl om det er læseværdigt – men det er jo mest for min egen selvterpeutiske skyld, at jeg skriver dette indlæg.

Advertisements

Written by Donald

Friday, April 5, 2019 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Vask sort!

with 6 comments

Vi har fået en mørkelygte (jf. Jesper Tynell) og hvorfor så ikke også vaskemiddel, der vasker sort?

SORT!

Written by Donald

Monday, April 1, 2019 at 12:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Er jeg dansk?

with 13 comments

Fandt i toget denne artikel i BT-Metro sidste Tirsdag på vej hjem fra Værkstedet

Den artikel fik mig til at spørge mig selv hvordan i al verden jeg ville blive modtaget i dag, hvis jeg kom fra Teheran efter at have boet og arbejdet hos Kristne Armeniere enten det nu var i en industri-virksomhed eller som lærer, journalist eller præst eller hvad.

Min første tanke var: Sig det dog, som det er, DF ønsker ikke muslimsk indvandring og er bange for islamisering af DK.

Men kort sagt, hvis min far, som han truede med ca.1950, ville skilles fra min mor eller erklære ægteskabet ugyldigt – og hvis det foregik i dag -, så ville den 4 år gamle Donald blive sendt til et fundamentalistisk Iran med sin kristne moder og broder.

(Moren kan gå).

Forstørret zoom in

(Men min far var da “etnisk dansk”, ikke? … eller var hans forfædre tyskere syd for Kolding?)

Written by Donald

Tuesday, March 26, 2019 at 9:26 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Om at lette livet

with 15 comments

Ved lavvande kan man se rester af den mole, som kystfiskerne i Rågeleje byggede i 30’erne for at lette livet lidt

På vejen hjemad så jeg flere steder uldtotter, som enten er fra en hvid vinterpels, der fælder, eller … eller hvad?

Fredag kl. 10:45 blev jeg ringet op af sygeplejersken fra Hjerteafdelingen på hospitalet (i Herlev) – den rare dame havde checket mine blodprøvetal fra dagen før og kunne se at der er faretruende fald i nyrefunktionen og derfor befalede hun at jeg skulle holde op med at tage de to medicintyper, som hjertelægerne mente ville være forebyggende for eventuelle problemer med hjertet efter kemo-behandlingerne i efteråret.

Jeg havde håbet, at hjerte-afdelingen kunne hjælpe mig i efteråret under behandlingerne, hvor pulsen jo konstant lå ved 90, og hvor den jo så steg ved mindre anstrengelser. Jeg motionerede på hospitalets trappe, da jeg (2 gange) var indlagt med formodet lungebetændelse.

Men hjerte-afd. reagerede først på henvisning i slutningen af Januar.

Tilbage til nutiden:

Den korte version er, at jeg ikke havde taget de to mediciner i de anbefalede mængder, fordi jeg var og er skeptisk (pga nyrebelastning), det er medicin til afhjælpning af for højt blodtryk og permanent hjerte-svækkelse og jeg har ikke for højt blodtryk, og hjertefunktionen er i bedring, pulsen lavere, medens nyrefunktionen stadig er under det ønskede.

OK – der ordineres også til patienter efter kemo, og man siger, at der er studier, der viser, at overlevelsesprocenten er større, når man bruger de to mediciner (Carvedilol og Ramipril); men når hjertefunktionen er over 40% er der ikke påvist livsforlængende virkning (selv det var sygeplejerske nr.2 ikke vidende om – og jeg bebrejder ikke nogen noget.)

Men bivirkningerne i vejledningerne (indlægsseddel og Wikipedia) svarer til det, jeg oplever, når jeg er i bunden af formkurven. Der er dage og tider, hvor jeg er træt og ikke orker at gøre noget. Jeg kan til dels overvinde det, men har konstateret, at jeg laver flere fejl (taber ting, er ved at vælte) når jeg har det mindre godt, og så har jeg foreskrevet sofa-medicin til mig selv. Samt gå-ture, hvis jeg overhovedet kan bringe mig selv til det.

Jeg tror nu mere og mere på at mine egne ordinationer er rigtige: Masser af frisk luft, rolig motion, med minst tre gange sved på panden hver uge samt klaverspil i så store mængder som muligt (det holder også hovedet igang!)

— OK det var så ikke en kort version, men der er faktisk endnu flere overvejelser og ræsonnementer. Enderesultatet er, at jeg ikke bør tage for meget medicin, fordi det belaster nyrerne, undtagen en lille smule blodkar-udvidende Carvedilol og selv det er jeg ikke sikker på er en god idé, så jeg vil indhente second opinions fra kræftlægerne og nyreforeningen – og hvad jeg ellers kan finde ud af.

Derfor besluttede jeg Fredag eftermiddag at tage frakke på og gå en tur og sørge for at få en masse motion. Jeg tror på at lysten til at leve (elan vital) har betydning: Jeg vil være raskere. Jeg vil gøre hvad jeg kan.

Jeg ved godt vi i bedste fald ender som uldtotter langs stien, som blæser væk efter nogle dage. Jeg kan egentlig godt lide udtrykket “at skubbe anemoner op”.

Written by Donald

Saturday, March 23, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Barok-orgel i Sct.Maria Ky: i Helsingborg

with 3 comments

Der var åbent i kirken. Jeg gik ind.

Maria Kyrka, Helsingborg, Barok orgel i en side af kirken, lige ved kor-buen, – beklager at billederne ikke viser placeringen i kirken

Man kan se de to manualer og pedalerne, orgelet er lille, men kan bruges til al barok musik med 18 forskellige instrumentlyde (registre)

Bælgene betjenes manuelt (men der er dog også installeret en støvsuger-agtig pumpe) – der er to bælge, selvfølgelig, så man kan løfte den ene uden at luftstrømmen brydes

Jeg kunne da ikke lade være med at prøve orgelet. Jeg var mutters alene i kirken, og da der stod et skilt om at man burde respektere at det var et offentligt sted (hvilket jeg tolkede som at man ikke skulle spille rag-time musik eller bare hamre i tangenterne) så spillede jeg lidt gregoriansk-agtig melodi (med en fløjte-lyd, typisk orgellyd) – hvor lød det dog smukt. Først hen og løfte bælgen (den sten er tung!) og så hen og spille et par toner.

Lidt efter kom en dame ud ad en dør – formentlig til sakristi eller kontor – og gik forbi, hun sagde ikke noget, så jeg prøvede igen at spille lidt.

Lige ved siden af stod der også et koncertflygel, 2 meter langt Rönisch, som var åbent. Jeg prøvede også at spille lidt på det. Det var en stor lyd, og klaveret var velstemt.

I den anden side af kirken stod der endnu et flygel, husker ikke navnet, det var nok en gammel lokal produktion. Også det stemte 100%

Written by Donald

Thursday, March 21, 2019 at 11:13 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Tisvilde Hegn, Gærdevej

with 2 comments

I Tisvilde Hegn er der flere steder diger eller stengærder; har det virkelig kunne holde dyrene inde og ude af forskellige områder? tænkte jeg, – Billedet her viser, at de kan have været meget høje og omgivet af grøfter, men efter mange år uden pasning må være faldet sammen – billede fra Gærdevej i Tisvilde Hegn

Tisvildeleje Strandparkering er et sted som mange søger til, også i store dyre biler

Når man kommer tilbage til parkeringspladsen efter en 5km. tur kan man fryde sig over, at der er mange flotte biler her på egnen, bl.a. en Tesla:

Men jeg synes heller ikke min egen gamle Skoda Octavia er så ringe endda, selv om den ruster ved forskærmene.

Min Skoda Octavia er nu 19 år gammel, jeg har haft den i 3 år – og glæder mig stadig over den

Written by Donald

Saturday, March 9, 2019 at 12:06 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Naturpleje

Tagged with

Blå himmel – en opgave

with 2 comments

Det slog mig at billeder, som skal fortælle en historie, ofte må snyde lidt for at lykkes. Her er opgaven: Fortæl at himlen er blå så langt øjet rækker, – næsten – og at det er koldt og blæsende.

Lav horisont, OK – det kan vi godt finde ud af. Vidvinkel giver ikke automatisk indtryk af at man kan ser det meste af himlen; så der skal noget kendt forgrund til at vise, hvor bredt synet er. Det bedste ville måske være “fiskeøje-vinkel” hvor man fotografere hele horisonten rundt? Men fiskeøje vinklen ville tage mere opmærksomhed – aflede interessen fra himlen til horisonten.

Det syntes mig at et billede med skyerne langt ude over Kullen og Ishuset i billedet og en “lille” bil i det nederste hjørne kunne måske give iagttageren denne oplevelse af blå himmel.

Hvordan kan man bedst illustrere, at der er skyfri himmel – næsten så langt øjet rækker?

Det går op for mig at de billeder, som jeg vil efterligne, er malerier af Marstrand, Skovgaard og andre guldaldermalere, som havde danske landskaber med himmel med den blå farve, som får én til at føle lykke.

Hvordan de gjorde det er svært at forstå, men jeg prøver.

Written by Donald

Saturday, March 9, 2019 at 12:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi