Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Blogosofi’ Category

November i farver

with 10 comments

=== ===

Hvem er det, der siger, at der er 14 måneder? Januar, Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober, November, November, November og December?

Arvet fra min mor: Disse kaktusser blomstrer igen – så er November alligevel ikke så kedelig, vel?

Fra Idényt: Novemberkaktus.

Novemberkaktussen vokser på træstammer i Brasiliens regnskove, men en ganske særlig egenskab gør, at den kan være med til at lyse op fra sidst på efteråret og ikke mindst i juletiden. Plantens blomster dannes nemlig, når dagene bliver kortere end nætterne, og blomstrer derfor netop, når vi længes allermest efter blomster.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, November 18, 2018 at 7:46 UTC

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Trehundrede meter

with 10 comments

Solen afslørede pletter på køkkenlågerne, trods træthed fik jeg gjort lidt rent og vasket gulv – derefter måtte jeg se om jeg kunne komme afsted bare for simpelthen at være ude.

Modlys på marehalm og hjelm, de skinner, fordi de er i live

Jeg kan ikke lide den frakke, men den har dog holdt i 20+ år.


Det blev hverken til 2 km. eller 1 km. men til to gange 300 meter, men alligevel er der smukke ting at se og glæde sig over.

Bemærk ænderne

Solen lokker til en tur – farverne er desværre forskudt pga. at det er tæt på solnedgang

Spændende strand for et bybarn

Written by Donald

Friday, November 16, 2018 at 10:04 UTC

Posted in Carpe Diem, Hav

Tagged with ,

Tilbageblik – spadseretur i Tisvilde Hegn November for et år siden

with 10 comments

Somme tider tænker jeg “hvornår begyndte det egentlig at blive et problem med smerter i ryg, hofte og ben?” – Billeder og notater viser, at det begyndte for mere end et år siden, måske er det to år siden. Det ville være bedre, hvis man kunne stille en diagnose på Lymfoma meget hurtigere, og lægerne havde jo faktisk advaret. Men som tingene står skal man være tilfreds med, at det i det hele taget blev diagnosticeret og behandlet med stor succes.

Udstrækning og massage hjalp lidt på det ømme ben

Written by Donald

Wednesday, November 14, 2018 at 15:57 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Ret ikke fejltagelser, lektie for livet

with 10 comments

De sidste par dage har jeg været usædvanligt langsomtgående. Det, der holder mig oppe, er blandt andet letheden ved at få kontakt med personer og grupper med samme interesser som jeg har.

En af de grupper er en gruppe musiklærere, klaverlærere, som arbejder professionelt enten i skoler, højskoler, gymnasier, universiteter, konservatorier eller andre steder (fx. community centres) med undervisning i klaver: The Art of Piano Pedagogy.

I dag faldt jeg over et indlæg, som beskrev, hvor udmarvende, trættende, det er at undervise i musik.

Vedkommende lærer havde fundet ud af at 8 timer i stræk gav problemer med helbredet, dårlig nattesøvn osv. og havde derfor indført en halv times pause og max 2 – 2.5 timer ad gangen. Det syntes jeg lød indlysende, og det havde kureret nattesøvnen (som der dog var “arbejdet” med, så han kom i seng 23, og stod op før 8).

Undervisning kræver årvågenhed og kan være udmarvende

Uha! Det fik mig til at mindes, hvordan jeg en årrække kunne tage afsted kl.5 om morgenen og komme hjem kl. 22, godt nok med pauser indimellem, men alligevel lange dage, som krævede utroligt meget årvågenhed og god situationsfornemmelse.

Der var – selvfølgelig – dage, hvor jeg totalt manglede overblik, og faldt i med nerverne på højkant, især lige efter min far var død og jeg ikke havde sørget ordentligt, men blev kastet ud i flere radioudsendelser, undervisning og så videre.

Det førte til at jeg valgte at satse på noget, der kunne have været 8-16 jobs, nemlig med IT maskineri som fag (jeg havde en anelse mere baggrund end de fleste dengang, og havde læst flittigt på “lektien” i nyeste fagbøger.) Desværre var det ikke helt nok til at arbejdet blev 8-16, men det var bedre end før.

Nu kommer vi til det, som overskriften hentyder til: Læreren fandt også ud af at det ikke nytter at korrigere de små fejltagelser, noder, fingersætning mv. fordi det tager initiativet fra studenten/eleven. I stedet lytter man efter de store linier, udtrykket, er der noget, der fungerer? Hvad vil pianisten opnå med det pågældende musikstykke?

Ændring af konceptet, hvad er undervisning? Hvad er det bedste koncept for undervisning?

But the lesson for life here is both simple and profound: don’t correct mistakes, locate the source of the error.

Det var lige vand på min mølle.

Men selv da er det for meget med 8-10 timers undervisning i et stræk.

Written by Donald

Sunday, November 4, 2018 at 13:01 UTC

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with

Undersøgelser, diagnose, resultater, helbredelse

with 12 comments

En gruppe musikpædagoger på Facebook – den sociale webservice, hvor man skal holde tungen lige i munden og filtrere på det kraftigste – har dannet en gruppe, som de kalder “Music Teacher Warriors, Cancer Fighting Support Group, Closed Group”.

Jeg har jo undervist i musik fra jeg gik i skole til jeg blev 37 i 1983 og igen et årstid i 1995-96, og derfor føler jeg mig selvfølgelig stærkt forbundet med musiklærere.

Jeg kunne se at der var livshistorier, som var dybt rørende og som belyste mit eget forløb (kort fortalt: Smerter siden Januar i år, troede nerver var i klemme i rygsøjlen, derefter pludselig erkendelse af at det måtte være noget andet, undersøgelse, diagnose og derefter kemo-behandling for lymfekræft, som har en god prognose – med andre ord, stor chance for helbredelse, og jeg er allerede ude af de værste dele af sygdommen takket være behandlingerne).

Den gruppe på Facebook er “lukket”, d.v.s. at man ikke skriver offentligt (denne weblog kan i teorien læses af alle, der har lyst). I en lukket gruppe risikerer man ikke så meget støj og negativitet, så det er nok en god idé. Der vil ofte være kommentarer som “du skulle have levet sundere” osv.

Men da det har så stor betydning at se andres historier, lægger jeg min en lille del af min historie i dette weblog-indlæg. Hvis det kan hjælpe nogen, er det godt. For mig er det også en markering af en vigtig begivenhed: Bedring.

For en udenforstående kan det være svært at forstå, at man har det bedre og så alligevel ikke har det bedre, er dødtræt eller ligefrem syg af hoste eller blodmangel og deraf følgende åndenød; men det skyldes jo, at måden man behandler lymfoma (international betegnelse for lymfe-kræft eller lymfe-cancer) består i at sende et celledræber stof rundt med blodet; stoffet rammer især celler, som formerer sig hurtigt det gør kræftceller jo, og derfor bliver de ramt mest.

Men kroppen har også andre celler, som deler sig hurtigt, først og fremmest blodceller (derfor får man blodmangel); desuden celler i tarmen og i slimhinderne i mund og ved øjnene; huden generelt bliver tyndere, når man er under kemobehandling, ligesom smags- og lugteceller påvirkes kraftigt. Alt det er bekendt for én, hvis man har haft en nærstående person, som undergik kemo-behandling.

Men hvad der måske ikke er så bekendt er, at man de sidste årtier har arbejdet med genetikken for kræftdannelser. Herlev Hospitals websider (og til dels andre regioners websider mv.) er flinke til at give oplysninger på patient-plan, men der er også fri adgang til professionelle websider. Det betyder, at man kan se, at der er tale om “work in progress” (undskyld anglicismerne). Det har betydet, at man nutildags har langt mere styr på bivirkningerne (der er nogle farlige bivirkninger imellem).

Den nye medicin, man bruger … sagde hun virkelig det, sygeplejersken? Hver behandling koster ca. 50 kkr? Og så mindede hun mig om at jeg har betalt skat hele livet (hvilket faktisk er rigtigt) – På Odense Universitetshospital har man lige anskaffet en ny supercomputer-styret kombineret stråle- og scanne-maskine, som kan reducere 35 strålebehandlinger til 7 – 60 mio. kr.

I mandags fik vi set sidste scanning, som viste at alt var væk (der kan godt være usynlige rester, så behandlingerne fortsætter) – og i dag fik jeg så en advarsel om en mere alvorlig bivirkning, nedsættelse af hjertets pumpefunktion, som man skal reagere på ved strax at ændre kemo-sammensætningen (kemo-behandlinger består af flere forskellige medikamenter, som en efter en injiceres i en vene.) Jeg vidste godt at jeg skulle passe på hjertet og er ikke så bekymret; chancen for bedring når man strax reagerer er ret god – og man kan efterbehandle med medicin.

(Med udtrykket “pumpefunktion” ligger der – vistnok – at det er en nervefunktion til motorikken i hjertet, som påvirkes). Det kan også klares – det vigtigste er, at de angrebne lymfenoder er forsvundet – skyllet ud, så at sige – og at kroppen har det bedre.

Som sygeplejersken sagde: For 10 år siden kunne vi ikke have gjort det.

Written by Donald

Thursday, October 25, 2018 at 20:48 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Håndskrift hjælper med tænkning

with 10 comments

For nylig hørte jeg i en radioudsendelse Peter Høegh fortælle, at han altid skrev med blyant – på løse papirer – og at det gav ham en ro i arbejdet. Han kunne lide blyanterne, papiret –

En anden filosofisk journalist fortalte om at den langsommelige proces med at skrive i hånden bevirker at man tænker mere over (“arbejder med”) sproget – man gør mere ud af at forme sætningerne ud fra emnets forhold til det sproglige udtryk (og alt sådan noget).

At skrive noder i hånden med pen og blæk er en kunstart, som er næsten-ikke-existerende i dag. Jeg har i nogle år fungeret som nodeskriver – d.v.s. jeg skrev stemmer ud fra et orkesterpartitur, så komponisterne kunne koncentrere sig om at skrive mere musik. Jeg lærte en del af Richard Dahl-Eriksen, Dahlerik; må jeg fortælle mere om det en anden gang?

Jeg har arvet en række bøger og noder fra musikere, og her er ét eksempel, et håndskrevet folio ark med Tre Franske Folkeviser. Det er absolut intet værd, men alene alderen og håndskriften gør, at jeg føler at det udtrykker en stor stor kærlighed til musikken, – det er jo sådan set et kunstværk, som viser den sociale side af musikken – man spiller og synger musik sammen med andre.

Man ser at Knudsen har tilegnet de Tre Folkeviser til Christian Ungersen, der var leder af Rahbek-huset (museum) på Rahbeks Allé på Frederiksberg i København, lige ved Søndermarken/Frederiksberg Have, hvor Oehlenschläger kom, og hvorfra han gik en tur i Søndermarken og skrev Guldhornene, inspireret af samtaler med Rahbek. Christian Ungersen var blandt de passionerede guitarspillere, som elskede det lille instrument for dets intimitet, og for dets (trods alt) mange muligheder.

Scanneren kan kun taget et halvt nodeark ad gangen (her et sort hvid text scan)

Manuscriptet er fra 1908, 110 år gammelt; gad vide om Det Kgl.Bibl. stadig har en regel om at man ønsker alt over 100 år bevaret? Original-papiret er ret så gulnet; – man kan lysne og forbedre lidt med billedbehandling, men det er ikke en mirakelkur

Med nogen øvelse går det let at kombinere to scanninger til en enkelt side (scanneren kan kun tage A4 formatet)

Written by Donald

Monday, October 15, 2018 at 5:02 UTC

Posted in Blogosofi, Liv

Tagged with ,

Er arkitektur og farver med til at sætte en stemning?

with 18 comments

Sådan er farverne i et hospitalsrum på Herlev Hospital – Gernes farver

Written by Donald

Saturday, October 6, 2018 at 14:51 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,