Posts Tagged ‘Motion’
En Helligdagstur Rundt Gribsø
Kom helligdagen i hu – det er jo mentalhygiejne, især hvis man er selvstændig og/eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Jeg kan ikke forstå at Mette Frederiksen ikke tog notits af de mange, der mener at en “Bededag” er til for at man kan nyde foråret. Var der andre end mig, der foreslog at man “inddrog/afskaffede” en Lørdag i November?
Når bøgen springer ud er skovens sale besynderligt smukke. Du kan sikkert huske et gys du fik engang du gik i en bøgeskov med højt til loftet på en tidlig Maj dag i solskin. For at holde krop og sjæl i form er det min hensigt så længe jeg overhovedet kan at gå en tur i en bøgeskov 4 eller 5.maj. I år blev det ikke til noget, men så må man jo skynde sig afsted, så snart man kan.
Efter en behandling, indsprøjtning af binyrebarkhormon med lokalbedøvelse, af højre hofte kunne jeg gå ret ubesværet, så afsted i en fart, mens det endnu var sol og tørt.
Kristi Himmelfartsdag, d.18 Maj gik jeg så de 4 km rundt om Gribsø, pænt hurtigt, undrede mig et par gange over at jeg kunne gå normalt. Ellers er det som om truende smerter kan få én til at gå en “underlig gangart” á la Monty Python. Kun til allersidst kunne jeg mærke hofteleddets ujævnheder og stiksmerte ved særlige bevægelser, aldrig samme måde eller samme bevægelse.
inviterer til at sidde og nyde egen have 🙂
er gode mod fødderne
—-====ooooOOOoooo====—-
…
…
Hvis jeg havde en søster at følges med?:
Skulle jeg melde afbud?
Jeg følte mig dårligt tilpas natten til onsdag. Jeg skulle afsted på et par dages besøg på Falster fra Torsdag til Lørdag.
Da jeg vågnede føltes kroppen som om den summede/snurrede. Jeg ved at det var forventeligt med neuropati, en slags uro i hudens nerver, efter chemo, og at det kan være noget, som ikke helt fortager sig. Jeg vidste også at jeg havde taget Tramadol, et smertestillende middel med advarsler mod at det indeholder opioider, i lang tid mod netop den slags nervesmerter, og at jeg måske havde taget det for længe. Men jeg har kun brugt Tramadol, når der var smerter, og især ryg og hofte havde faktisk været til at holde ud. Var det Tramadol, som nu gav bagslag?
Besøget gjaldt en familie, et livsvarigt venskab. Men jeg var jeg træt og udskød pakning af week-end taske, og faldt i søvn på sofaen i to timer onsdag eftermiddag.
Om aftenen var der stadig god tid til at ordne og pakke, og jeg tænkte at jeg i det mindste prøve at gå en lille tur, se om bilen havde det godt før vi skulle på den lange tur.
Det øsede ned hele dagen, men om aftenen var det mildt og det var kun støvregn. Den slags dage kører jeg til den enormt store parkeringsplads ved Rågeleje Kro – den er nedlagt, men altså nu stedet med Restaurant Søstjernen og “Meson Canario, Spansk Restaurant”. Den enorme parkeringsplads må være fra 1970’erne hvor bilister fra København strømmede til Nordkysten for at søndagsbade. Jeg gik pligtskyldigst en runde. Det har altid fascineret mig at vandet fra områdets største å løber ud i havet her, Højbro Å løber ud lige midt på badestranden her. Om sommeren kan børn lege med vandstrømmen, som ikke er særlig kraftig. Vandet kommer helt fra Helsinge via kanaler og rensningsanlæg.
Men da jeg kom hjem igen, sov jeg videre – til kl.11:20 Torsdag, og så var jeg ikke i tvivl, jeg måtte desværre melde afbud.
Resten af dagen nyste jeg, svedte og frøs. Alligevel fik jeg flyttet et par spande jord, som kloak-service havde lagt ved siden af brøndlåget, og se til min gule vortemælk, som er ved at sætte skud.
Ellers gik dagen med at pudse næse og ligge under et tæppe og bingewatche “Mord i Wales” — og sove! Var det immunsystemet, som var for længe om at bekæmpe lidt bakterier? Jeg ved det ikke. Immunglobulin, antistoffer, måles ved blodprøver og mit er faldet – 1/3 af normal minimum, hvilket er en følge af kemo-behandlinger.
Fredag, i går, havde jeg det bedre og gik en lidt længere tur ved Vejby Strand. Jeg sov lidt mindre.
Natten til i dag, Lørdag, var jeg frisk efter 7 timer. Det er en rar fornemmelse.
Jeg har svært ved at acceptere at over-træthed og svimmelhed og en dårlig fornemmelse i kroppen skal være nok til at melde afbud hos nogen, som man holder af, men på den anden side ved jeg også at man ikke skal køre bil, når man er træt. Af erfaring.
Når solen får magt …
Den sætning har jeg læst flere steder, i skolens litteratur-udpluk, i romaner, i artikler. Men det var først i går, i en alder af 76 år, at jeg oplevede, at det er alvor: Jeg parkerede som det ses i Fælledparken, hvor der er næsten altid god plads (men lidt gå-afstand til Rigshospitalet, og det kostede 60 kr, ca 20 i timen) og tog et par skridt ind forbi en bænk, så på termometeret på min mobil, minus 1 grad (yr.no eller lign.) og spurgte en mand på en solbeskinnet bænk: “Ved du hvad temperaturen er? Jeg tror min mobil viser forkert!”
Han svarede: “Det behøver ikke at være forkert, tænk på solen, her i solen er det varmt.”
Jeg gik med åben frakke, uden hue og handsker (jeg har ellers været nødt til virkelig at pakke og passe på her i vinter.)
Man kan se, at der er is på vandet – husk at klokken var 1230, det var ikke tidlig morgen.
Søndagstur i blæsevejr
Det var ikke iskoldt, men vind og kulde er nok ikke det bedste for mig, så jeg gik ikke på stranden, men inde i skoven, hvor jeg undrer mig over at man har vindstille, læ, – trods at der er god plads mellem træerne. Der er selvfølgelig masser af susen i trætoppene.
Som bevis for at jeg gik op ad trappen her måtte jeg ofre mig og tage en selfie, der som sædvanlig ser skræmmende ud. Sådan vil jeg helst ikke huskes, så jeg må finde et andet billede engang i nærmeste fremtid … Måske er jeg en meget god fotograf, for jeg synes faktisk at jeg kan fremhæve andre folks fornemste vinkler og egenskaber? Nå det … må jeg nok også hellere vise i nærmeste fremtid.
Hjemme igen lavede jeg mad, er det egentlig mærkeligt at jeg gider det? Det tog max ¾. Igår fik den lille familie gulerodssuppe, fasan-ruller og blomme-spidskål salat, så der var noget at leve op til.
Bliver man ikke mere mæt af hjemmelavet mad?
Spinaten ville jeg egentlig gerne have var lidt mere tyndtflydende, som en sauce (det er bouillon med hakket spinat, fra dybfrost), og man blander den i risene når man spiser og det smager himmelsk.
Hvad kalder man sådan en smagstilsætning af samme konsistens som tomatketchup?
Bagefter ZZZzzz …
Elsker min have, men gruer for arbejdet der ligger forude
Min lille familie siger at der da ikke er behov for at lave så meget om
Sandt nok.
Dette er selvfølgelig de pæne sider.
Men for at det skal blive ved med at være lyst, skal der beskæres i et omfang, som jeg har svært ved at gøre. Jeg kan godt selv lave mange ting, men mine bevægelser gør ondt. På en lille 900m tur i dag med min søn var jeg lige ved at miste støtten på mit højre ben og det kan betyde et fald. Heldigvis har mit venstre ben indtil videre kunnet reagere lynhurtigt.
I morgen skal jeg aftale konsultation med en ortopæd kirurg, som måske kan give mig gode råd. Desuden skal jeg høre om en fysioterapeut vil se om de kan hjælpe – både med massage og pilates (vægt-befriet gymnastik).
Umulige associationer
En gruppe levende ænder som frygter at dø af sult, en and, som aldrig har været levende, og en bedemand, som er flyttet. Hvad har det med hinanden at gøre?
Jeg har det gudsketakoglov bedre – uanset at jeg ikke kan finde ud af hvad og hvorfor, så viser termometer og blodtryk at de små forhøjelser, som forekom i sidste uge, ikke forekommer nu. Lidt extra tid til at komme igang igen er forventeligt, men glæden ved at kunne gå på “sightseeting” i mit hood og få gjort et par af de ting, der skal gøres, sendte humøret op.
Ofte, når man har en kær person, hvis tanker myldrer, så spørger man sig selv om man har en rem af huden – fx. de vilde associationer mellem en død and og en bedemand, som er flyttet, og hvor konklusionen så er at jeg alligevel ikke har brug for en bedemand lige nu.
Motionstur: Omkring Gadekæret, Jagtforretningen og Bilvask, nabo til den flyttede bedemand, og derefter en tur på Drosselvej osv.osv.
Mini motionstur – bedre end ingen
Det er mærkeligt, så meget jeg har sovet. Jeg håber at få klaret alt, hvad der skal gøres til Lørdag, lille familie-invation + vennerne.
Normalt kan jeg efter en træt dag komme op igen og i omdrejninger, så forhåbentlig går det.
En anden ting, der piner mig, er at jeg har tabt en vitaminpille og jeg kunne ikke finde den igen, måtte opgive, – selv med en hånd henover 2kvm hvor jeg sad var den ikke at se. Samme vej gik en afbrændt tændstik. Nu vil jeg støvsuge grundigt, og må det være godt nok.
Mudder øverst på 25 meter skrænt
Sikken en dejlig Onsdag, solen skinnede lidt og Januar var blid og god; jeg var oppe og kunne satse på en god øvedag, men første opgave var at komme afsted til Sognegården for at hente video-DVD’er, som jeg havde glemt på flygelet. Da jeg så havde fået låst døren op, kom Præsten og hilste på og fortalte at han havde set min mail, men de andre havde ikke svaret angående et planlægningsmøde for filmaftener, om jeg så kunne tage aftenen Fredag d. 27. Januar — det er dagen før jeg havde inviteret min lille familie, men da Lis gerne vil hjælpe om Lørdagen, så kan jeg godt være sent oppe fredag og sove længe om lørdagen.
Mit helbred er så godt … efter klokken 13 om eftermiddagen!!! Det er et problem, som jeg må vænne mig til at tage alvorligt i hvert fald de næste måneder, indtil sommersolen titter ind ad vinduerne kl. 7 om morgenen (thuja-hækken skygger for de tidligste timer).
Denne dejlige dag skulle udnyttes, der var en lille timestid til at gå tur, afsted afsted … til Kaprifolievej, som er et offentligt område ved Nordkysten (et af mange) hvor der er en trappe ned til vandet, så man kan bade (uha) og ellers bare nyde motionen at gå 160 trin ned og op.
Men Kaprifolievej-engen var våd. Meget våd, men hvis jeg gik hvor græsset var tykkest, kunne jeg nok klare det uden at mine tynde sko blev våde.
Så pludselig ville jeg krydse over den helt våde sti for at gå mod et område med en grusvej, – og plask faldt jeg fordi skoen gled som om det var på is. Jeg lå på enden i min pæne tykke frakke, den har nok taget lidt af, men mere vigtigt er det at jorden var blød, så jeg havde ikke slået mig ret meget. Det var ikke is, men mudder, meget vådt mudder. Jeg havde ikke brækket noget, så jeg børstede lidt af og gik forsigtigt tilbage, denne gang med MEGET små skridt. I bilen foldede jeg mudderet ind i frakken og rystede skoene så meget som muligt, handskerne var så mudrede, så de lå på gulvet indtil jeg tog dem ind hjemme og vaskede dem sammen med bukser og sokker osv.
Men jeg er faktisk bekymret: i går på Louisiana Kunstmuseet var jeg ved at falde to gange, en gang fordi jeg ville støtte til en væg, som var et gardin. Da greb to venlige mennesker mig. Anden gang var ved udgangen, hvor et ganske lille trin fangede den ene fod.
Og senere igen på gaden. Hvordan skal det gå, er det det, der vil sende mig til rekonvalescens næste gang?
Måske går det — i dag efter 9 gode timers søvn ordnede jeg lidt i haven uden at skvatte.
Støv på hjernen
Det var U’s bemærkning om at min stue er pæn, med en stor palme, pæn sofa, plads til nodestativer osv. og at jeg ikke behøvede at lave om på min stue, som gav mig optimisme og mod til at gå igang med børneværelset, også kaldet arbejdsværelset. Hvorfor egentlig? Jo, en gæsts (venlige, men bestemte) dom over min stue, at den er pæn og at jeg ikke skal lave om på den, det er jo en validering af de beslutninger jeg har taget om indretning.
Da jeg spurgte hende om ikke det dog ville være en god idé at gennemgå og sortere og kassere de bøger der ligger spredt i reolerne, og alt det andet — jo selvfølgelig er det en god idé. Hun havde forrige uge været igennem to kasser papirer fra sine forældre.
Og her er der er arbejde nok til flere måneder, som jeg tager lidt ad gangen. Men det er jo ikke rod og affald alt sammen: hun var imponeret over at jeg kunne gå hen og tage en node, som vi talte om – jeg ved lige hvor de står.
Men der skal gøres rent.
Derfor, med glad optimisme og ondt i ryggen, gik jeg igang den første mandag i det nye år (i går, indlægget er tilbagedateret) med at støvsuge, skille ad, rense værelse og computere, eller workstations – de kan bruges som servere, hvis man ved hvordan. Mit gamle erhvervs-fag morer mig faktisk stadig: Dette at man for små 7000 kr. kunne få en topmoderne computer, som var på linie med de største computere, RUC forskere kunne købe for en million kr. for 22 år siden. Jeg spøger ikke.
Det foreløbige resultat ses herunder. Nødvendigheden for arbejdet opstår blandt andet fordi workstations skal renses mindst hvert år, og for to år siden var maskinerne blevet 10 år gamle og holdt op med at fungere, – renholdelse mindsker temperatur-stresset, jo mindre støv, desto bedre bliver elektronikken kølet og desto bedre holder den.
Nytårstur – kur
Selv om jeg har ondt i ben og/eller hofte kan jeg jo godt gå. Jeg kan ikke finde ud af om motion hjælper, om evt. ujævnheder i hofteskålen jævnes ved at man bruger hoften og kommer rundt i forskellige positioner. Min gang er stiv fordi jeg er bange for pludselige jag af smerte.
Men det var lyse skyer og der var huller imellem – hvem kan ikke nyde det gode vejr! Det var en optimistisk begyndelse på det nye år. (Senere vil jeg samle bedste billeder fra 2022.)
Skriv løs 