Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Liv

Superhelte fra græsk oldtid

with 6 comments

Jeg læste denne bog på Frederiksberg Bibliotek en gang ca. 1959 hvor jeg fik en opgave i historie, som betød at jeg var nødt til at bruge læsesalen. Ved den lejlighed fandt jeg bogen “Jason og Det Gyldne Skind” af Robert Graves, oversat af den uforlignelige sprogvirtuos Mogens Boisen — og nu, i denne grå og kedelige onsdagstime, kan jeg ikke finde den ved at søge med Google på dansk eller med andre søgninger.

Jason og Det Gyldne Skind, roman af Robert Graves:
https://www.goodreads.com/book/show/634067.The_Golden_Fleece

Reissued by Creative Age Press in 1945 as Hercules, My Shipmate, a novel about the voyage of the Argo. Written with ideas on The White Goddess as a cultural/anthropological backdrop to the ancient Greek tale.

[…]

With Hercules & shipmates, Graves becomes an ancient Greek, moving among demigods & goddesses, myths & monsters with an easy familiarity & a wealth of erudite detail. Both sometimes seem too much of a good thing. Atomic-age readers, ill-attuned to the leisurely, formal talk of myth-age Greeks, may find themselves skipping some of the longer speeches.
Most of the Argo’s 50-oar crew were princes, each with a special talent & gift of the gods.

[…]

Hercules of Tiryns was the world’s strongest man. He would’ve captained the Argonauts were it not that in moments of insanity he murdered friend & foe alike.
Captaincy devolved on Jason of Lolcos — a man nobody liked or trusted, but who had a power denied to all the others: women instantly fell in love with him. Even surly Hercules agreed it a quality worth all the rest.

Backed by divine blessings & equinoctal winds, the Argonauts set sail. On the Island of Lemnos, peopled solely by women, they generously stopped off to help out with spring sowing. Nine months later, 200 children were born, of whom no less than 60 were said to be the spitting image of Hercules.

[…]

The Argonauts boldly pushed on thru the dread Hellespont & entered the Black Sea. To their dismay, Hercules deserted, summoned home to perform another of his mighty labors. “Holy Serpents!” he growled. “Tell me what this time?” The job—cleaning the Augean Stables—didn’t take long. He stayed around afterwards with the Lydian high priestess—who in due time bore male triplets. In gratitude, she taught him to spin, tying up his hair in blue braids. He was crazy about it, admitting confidentially he’d always wanted to be a woman.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 12:03 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with ,

Aftentur efter solnedgang, bedre end ingenting

with 2 comments

Landscape path

Selv om det blev sent, efter solnedgang onsdag, så tog jeg på en lille tur. Blæsevejr og 2°C

Dagtimerne gik med at samle op på Grundejerforeningsregnskab. Vi har fællesarealer, så man er tinglyst pligtig at være medlem, men der er ingen, der er pligtig i at være formand, administrator og kasserer! Og der mangler altså nogen.

Hidtil har jeg ikke kunnet finde ud af at få en anden til at overtage jobbet, som især har lidt under at jeg ikke havde overskud til at gennemlæse 100 sider om ejendom på tvangsauktion og besvare lange skemaer fra ejendomsmæglere — men nu samler jeg op. Det skal nok gå.

Og jeg vægter både helbred og “sjove ting” højere end regnskabet! Det er godt nok den omvendte verden fra da man var i arbejde. Men lægerne sagde det og sygeplejerskerne gentog det, “lav noget, der er sjovt! Det gælder om at blive rask!”

Hvis jeg var død, havde Grundejerne jo ikke haft nogen glæde af mig.

Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor jeg har mere ondt om morgenen (får ondt i ryggen af at sove.) Men jeg har heller ikke fået udpakket og samlet min nye seng.

Min nyeste idé er at spørge min nabo, som er entreprenør, om hvem der laver hans regnskaber, for de må jo også kunne lave grundejerforeningens arbejde.

Written by Donald

Thursday, March 11, 2021 at 12:00 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Forårsdrømme

with 6 comments

Nu skyder begge de gamle hibiscus! Hurra! Jeg havde ellers opgivet den ældste af dem, den så helt udtørret ud.

Blomster-billederne er fra forår 2019.

Jeg husker min mor tog mig med ud i køkkenet og åbnede skabet under vasken, der stod to små potter med hibiscus, der var klippet ned, og nu viste hun småbitte grønne prikker, — ny skyder de igen, sagde hun.

Hvordan er vores rødder forbundet med fortiden?

Forleden kom jeg også til at tænke på at jeg aldrig havde set mine forældres barndomshjem, og dog, jo, jeg har boet en uge hvor min far voksede op, men det var hans storebror, der havde overtaget fabrikken.

I 1964 viste min mor, hvor hun havde boet i Paris, Issy Les Moulineaux, men det var helt forandret, sagde hun. Det var dér hun voksede fra 10 år til 20 år ca. Der havde åbenbart været nogle lidt større bygninger med en port, som nu var revet ned. Men det er ikke nok at vise et sted. Børn har godt af at få historierne, der hører med. Når jeg frittede hende ud, klappede hun i. Men jeg har stykket lidt af historien sammen efterhånden, og for 10 år før hun døde skrev hun en lille selvbiografi.

Written by Donald

Sunday, March 7, 2021 at 11:56 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Rydder rod

with 4 comments

livingroom

Der arbejdes

Der arbejdes. Lille familiemiddag i aften.
Burde ikke skrive web-indlæg … :mrgreen:

Den vælter snart …

Written by Donald

Saturday, February 13, 2021 at 13:20 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Kom i tanke om udtrykket “girafhjerte” …

with 2 comments

Faktisk er det ordet “Girafsprog”, som jeg burde være kommet i tanke om – men tanken opstod i forbindelse med en bemærkning om en teenager, der skød i vejret og ikke behøvede at blive højere. Udtrykket girafsprog betegner sprog hvor man ikke kritiserer, men prøver at forstå og løse interessekonflikter, og ordet er valgt af Marshal Rosenberg (konfliktløser) fordi giraffen et stort hjerte. (Det er så ikke helt faktuelt, blåhvalens hjerte er større.)

https://www.breakthroughs.com/foundations-science/what-we-can-learn-giraffe%E2%80%99s-neck

Hovedet er 2½ – 3 meter over hjertet. Intet andet dyr har så stor højdeforskel!

This long stretch of circulatory real estate is covered by the efforts of a relatively small but powerful heart. “The giraffe’s heart must pump hard enough to overcome the huge hydrostatic pressure generated by the tall column of blood in its neck…,” wrote researcher Qiong Zhang, at the time at CalTech, in his published paper Hypertension and Counter-Hypertension Mechanisms in Giraffes. Harder pumping to get all that blood so far uphill results in very high blood pressures.

In fact, an adult giraffe’s blood pressure can reach 300/180 millimeters, according to zoologists. That’s roughly twice that of an adult human. But that’s only near their hearts. In their heads, a giraffe’s blood pressure remains about equal to a human’s.

And they maintain that lower pressure in their heads despite whether they are chomping leaves from the limbs of tall trees or sipping water at ground level. The reason? A giraffe’s large neck veins contain a complex system of valves that stop the blood from flowing backward and pooling when it dips its head, which can be a full 20 feet differential from upright in a full-grown giraffe. Humans would pass out if they tried that trick.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 1:02 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Lukkede grænser er en praktisk nødvendighed … men

with 8 comments

Men det er også en antihumanitær og grusom holdning.

This year has seen a crisis of devastating proportions for seafaring migrants around the world. The total number of smuggled migrants who have arrived in Europe via the Mediterranean in 2015 has just topped 101,000, and Southeast Asia has seen its own crisis, with thousands of Burmese and Bangladeshi refugees attempting to reach Indonesia, Thailand or Malaysia.

Det var i 2015.

Det samme sker i dag. Antallet af desperate immigrationsforsøg er bragt ned, men ulykken, forskellen mellem rige og fattige lande, er ikke bragt ned.

1939-steamer with refugees

Refugees arrive in Antwerp on the MS St. Louis after over a month at sea, during which they were denied entry to Cuba, the United States and Canada, June 17, 1939.
Three Lions / Getty Images

Jeg tænker tit på folkevandringstiden, 450 – 520 i Europa.

Og man burde tænkte på at USA var et land af immigranter, som fortrængte den indfødte befolkning.

Jeg tænker tit på at en hel bådflygningsfamilie ville kunne holde sig med fødevarer ved at opdyrke min have, og at man godt kunne bo flere i huset her; – og at jeg ikke ville bryde mig om hvis de begyndte at behandle mig som om jeg var en gammel, naiv-idealistisk idiot.

MEN der er også andre måder hvorved man kan hjælpe de mange steder i verden, hvor migration opstår.

Written by Donald

Wednesday, January 20, 2021 at 18:33 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Motionstur igen

Jeg kan meget nu, men bliver svimmel, hvis jeg ikke koncentrerer mig om at kigge på én plet når jeg går. Måske er det ligesom ballet-rotation: For ikke at blive rundtosset må balletdanseren rette sine øjne mod ét punkt mens kroppen roterer, så hovedet står stille; og ved halv omdrejning roteres hovedet hurtigt hele vejen rundt. Det må være dejligt at kunne danse sådan! Men mindre kan gøre det.

Det var rart med en støttende hånd, når det hele begyndte at rotere igen.

Written by Donald

Monday, November 16, 2020 at 20:47 GMT+0000

Posted in Skyer

Tagged with , ,

3-4 km i går eftermiddags

I går skinnede solen stadig efter at jeg havde været ovre og se nærmere på Statens krav til bankerne om at undersøge alle “CVR” for hvidvaskning. Jeg var egentlig ikke klar over at en grundejerforening skal have et CVR nummer, jeg tror jeg vil undersøge dette lidt nærmere …

Demokratiets Undergang

Ak! allenfals er det mærkeligt at man bruger tid på små foreninger og lader DanskeBank hvidvaske milliard – endda rigtig mange milliarder fra Rusland gennem Estlands DanskeBank til DeutscheBank, som så lånte penge til Trump, der ikke protesterer, når Putin sætter dusør på mord på Amerikanske soldater. (OG der er som bekendt meget mere – men åbenbart kan halvdelen af en befolkning ikke forstå det.)

Men jeg kom da heldigvis afsted på en tur, som giver håb om bedring; efter den sidste omgang Kemo 14-15 November forklarede læge Anne Gang mig at det ville blive 10 trætte dage, men så skulle det vende. Nu er vi så ca. 10 dage efter lavpunktet, det skulle man tro svarede til tilstanden lige før kemo (som blev udskudt 2 gange pga. lave tal i blodprøverne).

Det virker dog på mig som om det er gået langsommere — både ned og op — men ikke desto mindre har jeg ikke haft alvorlige gener, når blot man kan gå små ture og hygge sig hjemme – og faktisk fik jeg øvet en del på at spille klaver. Burde optage noget (de første forsøg var ikke gode).

Det blæste lidt, så jeg valgte en tur gennem tæt bevoksning, en tur jeg ellers sjældent går.

Efter turen kørte jeg til Helsinge for at blive klippet. Min frisør var desværre stadig syg, jeg håber virkelig han bliver rask igen, for det er en vanskelig sag at klippe mit tynde hår, sådan at det kan se så pænt ud som muligt. Men OK jeg fik stoppet den anden frisør inden han skalperede mig helt. Her er hans offer:

portrait

Skrækkeligt
hulkindet
udseende

Written by Donald

Wednesday, November 4, 2020 at 12:14 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Jeg kan huske de fleste af navnene

En klassekammerat sendte mig klassebilledet fra 1953, Rahbekskolen, 1 Cc, med lærer Guddiksen til højre i billedet.

Jo mere jeg kigger på det, desto flere kan jeg kende og huske navnene på. Det ville nok ikke være muligt at genkende dem på gaden i dag – og jeg ved ikke, om de lever allesammen.

Men det har været en stor glæde for mig at se på billedet og huske hver kammerats situation, lidt om familierne, hvor de boede, og hvad der var karakteristisk. Jeg ville have meget større forståelse og kærlighed til allesammen i dag med den erfaring, man får ved at have undervist i mange år og iøvrigt set mange menneskers liv udfolde sig.

Donald er nederste række, tredie fra venstre.

Written by Donald

Friday, October 16, 2020 at 23:35 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Vanskelig videnskab kan formidles, men …

… der er ikke prestige i at formidle viden til almindelige mennesker.

Det er en problematisk holdning. Hvad er “almindelige mennesker” for nogen? Jeg har aldrig mødt nogen. Og hvorfor er der ikke prestige i at formidle? I min ungdom var det Finn Abrahamowitz og Tor Nørretranders, der skrev formidlende artikler i bl.a. Information, avisen med den røde prik over i’et. Men der er også mange andre, nogle mere heldige end andre. Richard Feynman blev verdensberømt for at formidle atomfysik til studerende, endda med rette, selv om han og universitets-bestyrelserne kunne se, at der var ting, der kunne gøres bedre.

Er der i USA en anden holdning til hvad almindelige mennesker bør vide?

Citat fra Sciencemag.org:

What is the antibody cocktail Trump received?

It’s a combination of two antibodies directed against a key protein of the virus that causes COVID-19, SARS-CoV-2. They bind to a region on the main surface spike protein that helps the virus attach to a receptor on human cells called angiotensin-converting enzyme 2. The targeted region is dubbed the receptor binding domain. One antibody comes from a human who had recovered from a SARS-CoV-2 infection; a B cell that makes the antibody was harvested from the person’s blood and the genes for the immune protein isolated and copied. The other antibody is from a mouse, which was engineered to have a human immune system, that had the spike protein injected into it.

Are there any data showing the cocktail works and is safe?

Experiments in both golden hamsters and rhesus macaques that were intentionally infected with SARS-CoV-2 showed the cocktail could reduce viral levels and disease pathology.

Regeneron, the maker of the cocktail, earlier last week presented preliminary data from its ongoing clinical trial in people who tested positive for SARS-CoV-2 but were asymptomatic or, in the most extreme cases, had moderate disease—a group that would appear to mirror Trump’s current condition. No serious safety concerns surfaced, and the treatment reduced viral load and shortened symptomatic disease in patients who did not have SARS-CoV-2 antibodies at the trial’s start. It’s unclear whether the treatment can prevent severe disease, but there were hints that it might: Participants who received a placebo had more medical visits.

A separate trial is assessing the impact of the treatment on hospitalized COVID-19 patients, but Regeneron has yet to report any results from that study.
Do the preliminary clinical trial data match the president’s treatment scheme?

Not exactly. Trump received an 8-gram infusion of the treatment. Regeneron’s data showed a 2.4-gram infusion worked as well as the higher dose at reducing SARS-CoV-2 levels in people. This was widely seen as good news because monoclonals are difficult and expensive to produce, and a lower dose means more people can ultimately receive it. (On 7 October, Trump’s personal physician said the president was negative for SARS-CoV-2 antibodies when he received the cocktail.)

Og der er mere: Why did the president receive the higher dose of the antibodies?
Did Trump match the patients in the study who benefited from the treatment?

Og så er der afvisning (debunking) af nogle nyheder mv.

Hvad skal man kunne for at læse en artikel på dette niveau?

Man skal have en vis forståelse af blodcirkulation, hvide blodlegemer, virus-opbygning, cellebiologi, antistoffer, B-lymfocytter – men det er jo muligt på flere forståelsesplan. Vi bør operere med flere niveauer af forståelse, flere modi, så kan vi formidle meget bedre.

Grunden til dette brok er at jeg frygter at hvis ikke skolesystemerne bliver bedre til at samle alle op, så vil vi få en demokratisk krise som den i USA; fordi det bliver for nemt at narre vælgerne.

Og så kan man endda med rette spørge: Var det så alligevel en god idé at Trump pressede på for at få en behandling, som man ikke anser for at være færdigudviklet? Ville det kunne bremse pandemien, redde mange virksomheder, som nu må lukke, redde mange mennesker fra arbejdasløshed?

Min holdning er at vi er for forsigtige lige i øjeblikket, og at der er andre måder at være forsigtige (og forsikre sig mod katastrofe-behandlinger), som kunne bruges selv om man fremskynder færdiggøringen af vacciner. De økonomiske tab pga nedlukning, ved ikke at skynde sig mere end man plejer, er alt for store, ikke kun for mink-avlere, men vi har lige hørt om 400 free-lance musikere i London, pensionerede musikere i Danmark kan være ligeglade, men event-sektoren, restauranter, rejsebranchen, har jeg glemt nogen? bør alle have en chance for at komme igang.

De kompensationer, som er givet til mink-avlere er 20 % af driftstabet, og det er bedre end ingenting, jeg kan ikke bedømme om man kan overleve i yderligere 3 måneder på det grundlag.

Jeg er næsten 80 år, og alligevel mener jeg at man NU bør tage “nedlukning” op til genovervejelse sådan som Thorkil A. Sørensen har lagt frem i offentligheden (var det Politiken eller Berlingske?)

Written by Donald

Sunday, October 11, 2020 at 10:40 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Trangen til at overleve – 2

Pyha … så fandt jeg endelig et link til den oprindelige editor, og det virker som sædvanlig godt. Jeg prøvede dog at bruge den nye først! Vil egentlig gerne hjælpe WordPress.com med at forny og være på forkant — men jeg kunne mærkeligt nok ikke “finde” den “knap” som tillod mig at tilføje billedtexter til et “gallery” derfor tilbage til “Classic-editor”.

De sidste billeder viser en eg, som er helt forkrøblet af vinden. Den er ikke første række ud mod havet, men anden; alligevel er det vinden, som har formet den. I de 34 år jeg har boet her og har gået ture her har jeg fulgt med hvordan den gror, fordi jeg forestillede mig at den ville blive højere, når den forreste række tog af for blæsten. Men der er åbenbart også voldsomt pres på både anden og tredie række. Man skal 50-100 meter ind i skoven, før træerne ikke er vindformede.

Min eg hjemme i haven er også 34 år gammel, og den er stor og tyk og 8-9 m høj.

Mit første møde med biotoper for træer var en vejledning til min første Sitka gran, – den skulle ikke stå nærmere end 1 km fra kysten. Her er ca. 2km. til nærmeste kyst, og vinden kommer ikke fra havet, men fra vest henover markerne, og presses endda lidt op ad bakke det sidste stykke. Men det tog Sitka sig ikke af og voksede sig på 12-13 år så stor at jeg måtte fælde den.

Turen var i onsdags, Tirsdag havde været en sløj dag, men jeg kunne ikke udsætte nogle ærinder, måtte afsted. Bilen ville til Tisvildeleje for at få billig benzin og jeg ville gerne have is i Ishuset. Jeg kunne mærke, at NU havde kroppen det godt – ud at gå, nyde den blide luftning og den lune temperatur, det er det bedste man kan ønske sig. Men vi er som maskiner, der ikke tåler anstrengelse over et vist punkt. Der er ca. 2 km ud til Stængehage (billedet med fiskeren der står på lavt vand) og derefter er det vanen at jeg går op gennem klitterne og ind på Strandvejen.

Det gik også fint, men turen op gennem blødt sand kræver lige lidt mere fysisk kraft og det kunne jeg mærke. Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem motion, som gavner konstitutionen og motion, som nedbryder kroppens systemer? — Fx. siges det at immunsystemet efter et marathon-løb bliver svækket; at immunsystemet regenererer når man sover; – og det siges at kroppen nedbrydes, hvis man ligger i seng hele tiden.

Hvor er balancen mellem de tendenser?

Min bekendt, som har danset ballet som ung, fortæller at ballet kan være invaliderende (ind på scenen kommer Martha Graham – herom en anden gang). Musik kan være ødelæggende for hørelsen, ikke kun rock-koncerter med for høj musik, men også orkesterpositionen for bratsch-spillere (bratsch AKA viola, violinens tykke fætter) fordi de sidder lige foran Wagner tuba’erne og får et lydtryk, der ødelægger hørelsen. Selv en violin som den, jeg har, kan larme så meget, at min hørelse reagerer med ubehag. Man har jo venstre øre lige over violinens dæk, som er den membran, der frembringer lydene.

(Fortsættes en anden dag …)

Written by Donald

Saturday, October 3, 2020 at 10:57 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Hav, Skyer

Tagged with ,

Noget om at tage sig sammen

Natten til mandag sov jeg ikke ret meget, skulle tidligt op og afsted til hospitalet. Behandling blev afblæst fordi blodprøverne viste at immunsystemet ikke rigtig var kommet igang efter sidste kemo. Jeg prøvede at udnytte resten af mandagen og sov dejligt natten til tirsdag – men jeg var ikke rigtig vågen og kom først på tur sidst på eftermiddagen. Men det var godt alligevel. Heatherhill i aftensol med fårene, der står og glor og som ikke længere er bange for gæster, der går og tænker på lammekølle.

Jeg gjorde to iagttagelser, dels at kommunen har været der med vedligeholdelsesmaskiner, der kan klippe Rosa rugosa af lige over jordoverfladen og som tillader græsset at komme op; den behandling skulle efter 4-5 gange få sat Rosa rugosa så meget tilbage, at man kan nøjes med færre afskæringer. — Men hvordan i al verden havde de fået maskinen til at køre på de mere skrå partier? Dels at fårene godt kan lide at nippe nye blade på Rosa-planterne, måske fordi der endnu ikke er torne på kvistene.

grass-with-stripes
Der er ryddet Rosa rugosa fra skråningerne ved vejen til nedkørselen

Ugen er gået med langsomt at komme ovenpå. Nu viser det sig at jeg ikke kan bruge den sædvanlige editor til indlæg her på Dax2, så nu vil jeg publicere denneher og så kommer der nogle skønne billeder fra de gode stunder dagene efter. (Jeg afskyer ændringer af noget som virker! WordPress hosting virker og den “gamle editor” virkede, hvad mon meningen er med at disable/udfase den gamle editor? nå – pyt, tak til WordPress Hosting for gratis at have taget imod indlæg gennem nu 12 år.)

Sheep at sunset
Fårene står der endnu og glor, trala-lala-laaa-lala-laaa Man kan næsten høre melodien?

Mine tanker over “elan vital” må jeg jo indrømme er meget kryptiske, men ikke desto mindre fik jeg dejlige kommentarer fra Ehu og AagePK! Men der kommer flere filosofiske indlæg om denne “livskraft” filosofi. Småting, – men praktiske tanker.

Written by Donald

Friday, October 2, 2020 at 10:44 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,