Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Liv

Hjertemedicin

with 4 comments

Her burde være et billede af en pille eller en indlægsseddel, men det er pænere med et billede af en gravhøj, bygget for 4-6000 år siden. Det er også godt for hjertet at se på sådan noget.

Birkehøj – en gravhøj øverst på kystskrænten i Tisvilde Hegn

Måske er min fornemmelse for statistik rigtig (nemlig at “hjerte”medicin bliver brugt fordi man ikke har andet, og trods problemer med virkningsgrad og prognoser) – jeg vil stadig søge efter information om hvorfor man bruger den medicin, man foreskriver. Der er to problemer: 1. Man får det dårligere, når man tager medicin (som fx. beta-blokkere) og 2. statistik over helbred over 10-15 år er sjældent skudsikre beviser for noget som helst.

Det første betyder, at selv om der kan være nogle velgørende effekter af hjerte-kredsløbsmedicin, så er den umiddelbare virkning den stik modsatte (det er counter intuitivt; hjælp med et dansk udtryk for dette) hvilket selvfølgelig gør at man kan blive dybt bekymret over om det nu også er så smart. Det andet er understregning af at statistik for lægevidenskabelig forskning er ofte tages til indtægt for mere end det kan bære.

Men ikke nok med det – medicinen belaster nyrerne, og dårlig nyrefunktion medfører (så vidt jeg ved) en alvorlig nedsættelse af livskvalitet (d.v.s. man er ikke veloplagt, træt selv om man sover godt, muskler og led er ømme. Der er sikkert flere ting, som påvirkes negativt af dårlig nyrefunktion.) For 14 dage siden ringede sygeplejersken efter at have set blodprøverne og sagde at jeg skulle holde op med den ene “hjertemedicin”, som belaster nyrerne. Tak for det. Siden da har jeg fået det bedre med henseende til kondition (længden af spadsereture).

Hjertemedicin er som regel ikke medicin, der påvirker hjertet direkte, men kredsløbet, idet man udvider kapillæerne og derved mindskes blodtrykket. Mit blodtryk har aldrig været for højt – det har jeg nævnt før, og jeg er stadig usikker på om læge-videnskabens raisonnement holder i denne sammenhæng, så jeg læser videre på alt, hvad jeg kan finde. Og heldigvis er lægerne flinke til at svare på spørgsmål.

Dette var et meget privat indlæg, og jeg er i tvivl om det er læseværdigt – men det er jo mest for min egen selvterpeutiske skyld, at jeg skriver dette indlæg.

Advertisements

Written by Donald

Friday, April 5, 2019 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Om at lette livet

with 15 comments

Ved lavvande kan man se rester af den mole, som kystfiskerne i Rågeleje byggede i 30’erne for at lette livet lidt

På vejen hjemad så jeg flere steder uldtotter, som enten er fra en hvid vinterpels, der fælder, eller … eller hvad?

Fredag kl. 10:45 blev jeg ringet op af sygeplejersken fra Hjerteafdelingen på hospitalet (i Herlev) – den rare dame havde checket mine blodprøvetal fra dagen før og kunne se at der er faretruende fald i nyrefunktionen og derfor befalede hun at jeg skulle holde op med at tage de to medicintyper, som hjertelægerne mente ville være forebyggende for eventuelle problemer med hjertet efter kemo-behandlingerne i efteråret.

Jeg havde håbet, at hjerte-afdelingen kunne hjælpe mig i efteråret under behandlingerne, hvor pulsen jo konstant lå ved 90, og hvor den jo så steg ved mindre anstrengelser. Jeg motionerede på hospitalets trappe, da jeg (2 gange) var indlagt med formodet lungebetændelse.

Men hjerte-afd. reagerede først på henvisning i slutningen af Januar.

Tilbage til nutiden:

Den korte version er, at jeg ikke havde taget de to mediciner i de anbefalede mængder, fordi jeg var og er skeptisk (pga nyrebelastning), det er medicin til afhjælpning af for højt blodtryk og permanent hjerte-svækkelse og jeg har ikke for højt blodtryk, og hjertefunktionen er i bedring, pulsen lavere, medens nyrefunktionen stadig er under det ønskede.

OK – der ordineres også til patienter efter kemo, og man siger, at der er studier, der viser, at overlevelsesprocenten er større, når man bruger de to mediciner (Carvedilol og Ramipril); men når hjertefunktionen er over 40% er der ikke påvist livsforlængende virkning (selv det var sygeplejerske nr.2 ikke vidende om – og jeg bebrejder ikke nogen noget.)

Men bivirkningerne i vejledningerne (indlægsseddel og Wikipedia) svarer til det, jeg oplever, når jeg er i bunden af formkurven. Der er dage og tider, hvor jeg er træt og ikke orker at gøre noget. Jeg kan til dels overvinde det, men har konstateret, at jeg laver flere fejl (taber ting, er ved at vælte) når jeg har det mindre godt, og så har jeg foreskrevet sofa-medicin til mig selv. Samt gå-ture, hvis jeg overhovedet kan bringe mig selv til det.

Jeg tror nu mere og mere på at mine egne ordinationer er rigtige: Masser af frisk luft, rolig motion, med minst tre gange sved på panden hver uge samt klaverspil i så store mængder som muligt (det holder også hovedet igang!)

— OK det var så ikke en kort version, men der er faktisk endnu flere overvejelser og ræsonnementer. Enderesultatet er, at jeg ikke bør tage for meget medicin, fordi det belaster nyrerne, undtagen en lille smule blodkar-udvidende Carvedilol og selv det er jeg ikke sikker på er en god idé, så jeg vil indhente second opinions fra kræftlægerne og nyreforeningen – og hvad jeg ellers kan finde ud af.

Derfor besluttede jeg Fredag eftermiddag at tage frakke på og gå en tur og sørge for at få en masse motion. Jeg tror på at lysten til at leve (elan vital) har betydning: Jeg vil være raskere. Jeg vil gøre hvad jeg kan.

Jeg ved godt vi i bedste fald ender som uldtotter langs stien, som blæser væk efter nogle dage. Jeg kan egentlig godt lide udtrykket “at skubbe anemoner op”.

Written by Donald

Saturday, March 23, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Fettfrysning

with 6 comments

Min gran(d) kusine grinede, da vi fortalte hende at Øresund er et af de tættest befærdede farvande i verden. “Hah! Der er jo ingen skibe at se!” sagde hun.


Hvis man virkelig gider se, om der er et lille skib i midten af billedet, må man klikke (grafisk pointer sat i billedfelt og aktiver request funktionen … det er nemmere at sige klikke, men for mig lyder det som om det er slået klik for menneskeheden).

Så får man “gallerifunktionen” og kan se billedet i større størrelse. Men mit kameras optik er ikke supergod og sigtbarheden var ringe, så det er lidt lissom et fotografi af søslangen i Loch Ness.

I en vis forstand havde hun jo ret Eda, a.k.a. Leonida, men netop på denne sejltur kunne jeg iagttage, hvordan færgerne navigerede udenom hinanden. Man må jo huske, at de ikke har bremser, så det tager noget tid at vende skuden – også selv om det bare er for at ændre retningen lidt.


Hov, jeg fik ikke demonstreret motivjagt på Svenskesiden:

Tænk at man ved den forblæste havnefront kan holde liv i tulipaner! Tænk jeg bliver så glad, når jeg ser sådan noget!

Gudmanner! Hvad er det?

Whad i al verden? Kan man fryse når man er fed? Eller hvad er meningen?

Written by Donald

Tuesday, March 19, 2019 at 19:59 GMT+0000

Posted in Foto, Ord

Tagged with , , ,

Har køer en sjæl?

with 9 comments

Jeg spurgte forundret en præst ved konfirmationsforberedelsen om en ko da ikke har en sjæl – eller spurgte om noget i den retning.

Han anså mig vist for at være tosset. Og jeg anså også ham for at være lidt tosset.

Sidenhen har jeg bl.a. på grund af Emil Fra Lønneberg historierne fundet ud af at mange mennesker ville kvie sig ved at spise kvier og andre kreaturer. I almindelighed: føle at det er forkert at spise dyr, der er kloge som heste og hunde (fx. en dresseret gris, sådan én som Emil fra Lønneberg har).

Som bybarn er jeg selvfølgelig ikke vant til hverken slagtning eller bare det at hugge poterne af en haresteg, men det kan man jo lære.

Men biologien er sådan, at vi mennesker bygger vores energi på et blandet foder, undskyld, diæt, det er dyr man fodrer … så meget for ordvalget.

Vi mennesker skal vise respekt for dyrene, selvfølgelig. Vi er toppen af en livs-pyramide, en fødekæde, og vi er afhængige af, at planter og dyr danner de stoffer, som gør os i stand til at tænke, finde på ting og sager, danne meninger og kærlighed. Gad vide om ikke livskraften fra dyr og planter er af samme slags som vores selvopholdelsesdrift.

Jeg tror det ofte gør ondt at dø, mere eller mindre måske, og siden dengang med præsten, der ikke mente at dyrene har en form for bevidsthed, så har jeg anset “arvesynden” for at være den kedelige erkendelse at døden er nødvendig for livets opretholdelse, hvor absurd det end lyder.

En græsgang i nærheden af skovridergården ved Tibirke

Written by Donald

Monday, March 18, 2019 at 23:50 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Første torsdag hver måned

with 4 comments

Kunstneren Peter Eichen har de næste to måneder udstilling i Sognelængen i Ramløse, og hans billeder og fortællingerne om dem er mere end et indlæg værd.

Lag på lag, den ene oplevelse på baggrund af geometri og kaos

Sognelængen, Ramløse, set fra Cykelparkeringen

Han begyndte som 15-årig at illustrere for Ornitologisk Forening (formentlig til blad-artikler) ligesom P.S.Krøyer blev “opdaget” af sin stedfader, der udgav den første større Danske Forskningsbog om fisk og vanddyr i Danmark, og som fik sønnen til at illustrere. I dag kunne man bruge fotos, skulle man tro, men en kunstner kan fremhæve og fremstille dyrs og fugles karakteristika på en måde, som er “lettere at læse” end et foto. Iøvrigt kan man på websider som “Fugle og Natur” finde en masse fotos, der både illustrerer vanskelighederne ved naturfoto og også viser vellykkede naturfoto.

Peter Eichen introducerede sine billeder med et lille foredrag, hvor han lagde vægt på teknikken, acryl, lag på lag, og tilføjelse af objekter fra den virkelige verden, og han besvarede også et spørgsmål om hvordan han havde malet lysstrålerne – noget som enhver beskuer må beundre, tænkte jeg; en tør pensel med en lille bitte smule pigment og masser af strøg, sagde han; dertil kunne man tilføje at han formentlig har brugt en art maske, så kanterne på lyset er helt skarpe.

Efter Ornitologerne blev han illustrator til bl.a. Svikmøllen, og begyndte også at male mere kunstnerisk. Hans fortælling om at “være i stald” hos et galleri, og hvordan det misbruges af galleristerne, var rystende.

Han var da også fra galleristen og var gået ud med billeder for sig selv – bl.a. her i Sognelængen! – men det morsomste var, da han fortalte om nogle billeder i de to bøger, han har skrevet om billedundervisning med udviklingshæmmede: En kunstner havde set dem og sagt, det er jo ren Jorn! – og så er det altså billeder lavet af udviklingshæmmede som led i en terapi, som Peter Eichen går ind for.

Udstilling i Sognelængen, Ramløse Kirke

Efter vernisage, fernisering af udstillingen (der ikke fysisk bliver ferniseret!) var der musik ved Pastor Porsager’s Jazzkapel.

Written by Donald

Friday, March 8, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Om at se tingene fra en anden vinkel

with 4 comments

Billedet får mig til at tænke på den opløftende dialog mellem en pessimist (Søren Brun, Radiserne) og optimisten (Nuser):

Pessimisten: Vi skal alle dø en dag.

Optimisten: … Men ikke alle de andre dage.

Det må være et berømt ordsprog, bonmot, tænkte jeg; og ganske rigtigt, en søgning (med Google, pas på product placement her) viste, at den lille opmuntrende talemåde ses flere steder:

Vi skal alle dø en dag.
Men alle andre dager skal vi leve.

Per Olov Enquist

Den lave sol sidst på eftermiddagen lyser på det nære, medens uvejret truer i det fjerne

For at bevise (for mig selv) at jeg havde været ud på 3 km tur, måtte jeg tage et billede i den fjerne ende af turen: Fra Stængehage mod Spodsbjerg og Sjællands Odde

Man burde også tage en selfie med landskabet i baggrunden som bevis for at man faktisk var ude på motionstur, men det er svært og det blev ikke til noget denne gang.

Written by Donald

Wednesday, February 20, 2019 at 9:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

En midlertidig krone

with 7 comments

Man føler sig … næsten … som en konge.

Det er en for underlig ting at få god behandling af tandlægerne i Helsingborg. Grunden til at jeg begyndte dér i stedet for at finde en lokal tandlæge er, at rygtet gik, at det var billigere at få lavet implantater i Sverige, særligt i Helsingborg. Det har nok ændret sig siden 90’erne. Nu kan man få billig tandlægebehandling i Tyrkiet (en kollega fortalte at besparelsen var nok til at betale ferien) og man kan også tage en “tandlægebus” til Polen. Men jeg husker hvordan min far i 1960’erne roste tandlægerne i Sverige, hvor han arbejdede som sælger af tobakker. Der var altid noget at gøre, og man kunne altid finde en løsning … på hans umulige tænder, der jo ikke blev bedre med årene. Men efter at han blev pensionist og afgav firmabilen tog han ikke mere over til “den gode tandlæge i Varberg”.

Nå tilbage til sagen her. Mine knækkede kindtand skulle have en krone. De sølle kindtænder, jeg har, skyldes at skoletandlægen ikke kunne se hullerne under emaillen. Tandlægen som stod for tandregulering måtte ind og vise kollegaen, at den var gal med kindtænderne, men da var hullerne allerede så store, at tænderne var ødelagt – altså, ikke meget tilbage, mest fyldning.

De holdt dog i 50 år mere, så det kunne være værre.

Sidste uge blev der målt og scannet (en dansk opfindelse, som tager scanning af tænderne med en slags (trylle)stav, der afleverer målingerne til billedbehandling, der så opbygger en 3D model af kæberne.)

I går blev der så sat en midlertidig krone på, og senere påsættes en permanent. Hvis det gøres godt, kan det holde i 10-15 år. Så hvis man lever længere, koster det mere(!)

Written by Donald

Thursday, February 7, 2019 at 12:22 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with