Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Liv

Sidste morgen i det fremmede …

with 8 comments

Billederne fra flyet udover det Spanske landskab kunne egentlig godt få lov at stå for sig selv i et indlæg om moderne administration af natur-ressourcer, herunder vand. Men jeg ved ikke nok om det, jeg kan blot se, at der var dæmmet op en hel del steder og gætter at dette var det vand, som der var så rigeligt af på Pensionist-kysten. På nogle af reservoirerne (især på billederne fra udturen) så man en hvid kant rundt om søerne, som viste at vandet er sunket – i tørkeperioden bruges der mere vand end der kommer til.

Ellers håber jeg billederne taler for sig selv.

Den havde stået i bryggerset, min gamle flotte hibiscus – og hilste velkommen hjem med en kæmpestor blomst. Iøvrigt trænger den til gødning (som den så fik).

Written by Donald

Monday, October 11, 2021 at 8:57 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with , ,

Jeg havde aldrig hørt en nattergal før

with 2 comments

Det var en sommerdag, jeg var på besøg hos et par af min kærestes venner på Syd-Fyn et sted, jeg har aldrig kunnet finde det igen. Heller ikke på et kort. Det må have været et sted mellem Ørbæk, Svendborg og Fåborg. Fyn ser så lille ud på et kort, men der er langt fra Ørbæk til Fåborg; hvis det var nogenlunde halvvejs, så har det været mellem Kværndrup og Krarup.

Mine tanker var ikke på naturen, da værten viste rundt. Vi stod ved et træ, som var forbrændt, og der var en lille bæk i baggrunden. Han havde troet at afbrænding af afskårne grene og andet haveaffald var en rutinesag, men der havde været nok brændbart til at processen tog en tur opad i temperatur, og som forhåbentlig bekendt så sker der det, at varmen tørrer alting ud og det bliver mere brændbart, processen løber løbsk. Heldigvis var ilden døet ud efter at det store Sankt Hans agtige bål var brændt ned, og heldigvis var det kun halvdelen af nabotræet.

Så hørte jeg pludselig en fugl synge så klart, så smuk en tone, så jeg studsede og sagde “Det må være en Nattergal!”

Jeg havde aldrig hørt en nattergal før, men tonen var så klokkeren, så jeg kom til at tænke på HC.Andersens beskrivelse af denne sangfugl. “Ja, det er rigtigt, vi har en nattergal her”, sagde manden. Det var højlys dag, måske kl.16, så der var ikke meget “Nattergale-tur” over sceneriet.

Min kæreste blev forbavset, hun havde ikke hæftet sig ved fuglesangen.

Jeg kom til at tænke på, at når man holder af musik, så meget, at man endda vælger det som levevej i det mindste i nogle år, så er der noget ved dette at danne en tone, tonens kvalitet, som man er meget sensitiv overfor.

Fra 1960’erne og indtil 1980’erne bredte nattergalen sig mod nord i Skandinavien og blev desuden almindeligere i Nordjylland. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage. Ynglebestanden er vurderet som sårbarden danske rødliste.

da.wikipedia.dk/wiki/Nattergal

—===oooOOOooo===— Så skulle dette indlæg egentlig ikke have været længere … haha … men jeg prøver at forstå mit livs vigtigste begivenheder.

Vores fysiklærer i gymnasiet, K.Kobberø, havde på et tidspunkt taget to stemmegafler til demonstration af toner og tonehøjder og stillet dem foran i klassen. Han bad mig gå om bag nogle skabsreoler, så jeg ikke kunne se hvad han foretog sig. Først var de to stemmegafler helt ens i tonehøjde; så ændrede han den ene ved at skubbe vægten lidt opad, så den blev dybere og spurgte mig, omme bag skabet, hvilken tone der var dybest. Det havde jeg ikke svært ved at høre. Han spurgte, om resten af klassen kunne høre forskel, nej det kunne de ikke!

Men det kunne jeg; det skal understreges at det kun er én lille del af musikalsk hørelse.

Der var ikke nogen præstationsangst dér, læreren var altid venlig og positiv.

Mange år senere, efter at jeg desværre havde droppet ud af Konservatoriet, men havde taget en Universitetsuddannelse (manglede speciale! uha!) så fortalte en gammel studiekammerat, at jeg var den eneste, der havde høreeksamen uden fejl, dengang jeg gik til optagelsesprøve til konservatoriet.

En af grundene til at jeg droppede ud var, at jeg følte man ville kontrollere, om vi kunne høre, men ikke prøvede at lære os noget, altså, sagt på en anden måde, at undervisningen ikke så meget var en anvisning på metoder til at lytte og forstå, som det var en kontrol af om man kunne høre de musikalske konstruktioner (melodi, harmoni, rytme).

På Universitetet gik jeg til eksamen uden at følge ret mange forelæsninger, og det var der åbenbart nogle lærere, som var vrede over. Erik Wiedemann sagde efter eksamen, at det var uretfærdigt at jeg ikke havde fået topkarakter, for jeg sang bedre, viste mere musikalitet, end de andre, og havde overskud til at frasere/få tingene til at lyde godt.

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke, at man kunne klage. Orkede ikke mere.

Written by Donald

Thursday, September 23, 2021 at 5:14 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Hvor svært kan det være

with 2 comments

I hjemmecomputerens barndom var der en matematik-lærer, som blev indkaldt til en TV-udsendelse om denne nye dille, det kan have været omkring 1981 – 1985. Han viste med begejstring en Apple computer af en slags, som man kunne åbne, og så kunne man tilføje et “kort”, dvs. en elektronik komponent, som udførte en speciel funktion, som programmer, kode, instruktioner på hovedcomputeren kunne aktivere og enten hente resultater, eller sende data. Hans begejstring for vidunderet var ikke smittende, det var svært for almindelige mennesker at se nytten, i stedet så man en mand, som var utrolig nørdet (og måske lidt grinagtig?)

Ca. i samme periode læste jeg en bog fra Politikens Forlag, “Alt om Data”, og en anden, “Ordbog for Datalogi” eller lignende, som lå omkring på Radiohuset, hvor jeg arbejdede.

De forklarede begge væsentlige dele af hvordan computere fungerer. Jeg havde allerede i Gymnasiet, 16 år tidligere, siddet og jongleret med 2-tals systemer og sidenhen været på Ørstedsinstituttet og set nogle store computere, GEAR, som man kunne programmere ved at skrive huller på en papirstrimmel med et særligt skriveapparat, og derefter loade, køre, og stoppe.

Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk siger “det behøver jeg ikke at vide”, men jeg tror ikke på at ret mange mener det.

Resignation, er det godt? Somme tider er det nødvendigt.

Jeg resignerede ikke, men opsamlede viden og brugte den til at få job i som “IT-specialist” (først dog kun som “konsulent”).

Var det klogt? Både og.

Written by Donald

Saturday, September 11, 2021 at 6:52 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with , , ,

Kørte 144 km for at få at vide at man kan få nødpas

with 14 comments

Jeg kom i tanke om, at mit pas var for gammelt. Kommunens Borger.dk sagde at det tager max 15 hverdage. Der er 3 uger minus 1 dag tilbage, dvs kun 14 hverdage til jeg skal afsted, og man vil jo gerne have det et par dage før, man kan ikke stå og vente på postbudet kl. 12 når flyet letter kl.10.

Nå så kørte jeg til Kastrup Lufthavns Politi-expedition, der kan udstede nødpas. Der er dørtelefon og manden i den anden ende af ledningen spurgte: Hvornår …

Jeg forklarede, der garanteres kun 15 hverdage, der er nu 14 hverdage tilbage, så jeg tænkte jeg måtte bede om et nødpas her.

Så forklarede han, at Borgerservice også kan levere et nødpas, og da der er 14 hverdage tilbage, så skulle der være tid til at få et pas på den normale måde.

Det skulle nok gå (underforstået, Politiekspeditionen i Kastrup Lufthavn laver kun nødpas hvis det virkelig er sidste øjeblik dagen før eller selve dagen — kom i god tid, det tager OGSÅ tid.)

I dag fik jeg så købt pas i Borgerservice, der sagde at “hastepas” (ingen extra udgift) fås på 5 dage og for tiden er der ikke forsinkelser. Jeg kunne ikke lade være at fortælle at det var en skolekammerat, der havde inviteret mig til Malaga. Det er lidt specielt. — Jeg snakker for meget, for jeg ser for få mennesker.

Så kørte jeg tilbage igen og hørte en interessant interview-udsendelse med Jacob Mark, SF. Undervejs tænkte jeg: Hvor er der bygget meget, og hvor er alting dog forandret! Hov, kan jeg lige nå at tage et billede af det sidste nye byggeprojekt på turen, nemlig i Allerød, på vestsiden af motorvejen. Uden at kigge, – øjnene på vejen, – automatisk klik og man kan lige akkurat se helt til venstre i billedet, at byggerne (tømrere, murere, element-samlere) havde fået rejst en mur med huller til vinduer.

Den kan lige akkurat skimtes længst til venstre i billedet, hvis man forstørrer, klick. Det er meget småt, men som sagt WBloggen her er min måde at huske og bremse tiden en anelse.

Det andet billede viser min opdagelse om benzinforbrug.

Denne bil triller utroligt godt. Når det går bare lidt ned ad bakke (som efter Ring-III og mod Bagsværd) så kan jeg sætte den i frigear og så triller den utroligt langt. Ovenikøbet skal man sætte farten ned ved Skovbrynet, så den kan trille længere, op ad bakke det sidste stykke, og bremserne behøver ikke at blive brugt.

Der bruges mindre benzin, når den triller. På den måde opnåede jeg at bruge 5.3 Liter pr.100 km. svarende til knap 19km/L.

Man skal selvfølgelig følge trafikkens rytme, men på denne tur var det kun ved København, at det var nødvendigt at køre med motoren koblet til hele tiden.

(I vejledninger står at den kører 13.5 – 14 km/L).

Written by Donald

Thursday, September 9, 2021 at 16:30 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Ak – tingene bliver solgt!

with 3 comments

Jeg ved ikke hvordan Kultur-Caféen i Helsinge bærer sig ad med dels at skaffe gamle, istandsatte møbler, charmerende ting, ikke kostbarheder, men gode kvaliteter familie-stykker.

Da jeg kom første gang for nogle måneder siden lagde jeg især mærke til et stort solidt 8 personers bord, dels fordi det var af en størrelse, jeg kunne lide, og som måske kunne erstatte mit gamle tynde bord med bordtennis-plade over. Jeg holder for meget af mindet om at Malte købte en stor træplade, som kunne få det lille klapbord til at fungere som arbejdsbord, jernbanebord, bordtennisbord og meget mere. Og sammen med en kammerat slæbte den lille søn den tunge spånplade hjem fra Trælasten, godt 700 meter.

Det store “cafébord” var imidlertid relativt dyrt, et par tusinde kroner eller mere. Desuden havde det den mærkelige ting at der var gamle nagler, firkantede hoveder af jern, som stak op gennem pladen og på den måde gjorde overfladen ujævn.

Men det var flot.

Og nu, tirsdag, var det solgt!

Efter at have spillet lidt, 5-6 numre (eller “sange”) kiggede jeg på andre ting – se billederne – mon de også bliver solgt? Hvem er det, der skaffer pæne ting til forretningen? Der er vistnok en underskov af det, man i gamle dage kaldte “antik” forretninger. Det gamle snedkerværksted i Vejby blev efter ejerens pensionering til “Glüsing Antik”, og dér skal jeg lige love for at der var flotte ting udstillet. Men hvem kører til Vejby for at købe gamle møbler? Jeg ved ikke om det var derfor at den lukkede igen efter en hel del år og blev til ejerlejligheder (vistnok ret små! og forhåbentlig ordentligt efterisoleret!)

Written by Donald

Wednesday, September 8, 2021 at 14:58 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Fjer-terapi

with 10 comments

Liselotte mødte jeg første gang på blogtræf for 14 år siden

Hun har givet vandterapi (desværre ikke til mig) på et kursted på Møn tror jeg, og har dykket i troperne, været udsendt som biolog på en øde ø i det Indiske Ocean gennem et helt år, og været på togt i Polynesien.

Vandterapi – det er noget med at mærke verden, vandet, fred og ro, blide strømme

Man burde høre noget mere om terapier af forskellig slags, måske finder jeg ud af noget til et andet indlæg.

Den bedste terapi, jeg har modtaget, er desværre fra mig selv, idet jeg har prøvet at vende en del traumatiske oplevelser ved at spørge: Hvad nu hvis person Xyz havde sagt: Har du svært ved xxx? – Nu skal du se, jeg kan hjælpe dig med xxx

Jeg vil da gerne lige understrege, at jeg ikke er en person, der er gået igennem livet med mange skrammer og sår, men når man har levet i en tid hvor plasticposer var nye og sjældne, så har man oplevet både det ene og det andet.

Written by Donald

Saturday, August 28, 2021 at 6:16 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Maager efter harven

with 4 comments

Man kan kun glæde sig over at markerne stod så godt i år.

Som barn og som skole-elev var nyhederne dengang først og fremmest Pressens Radioavis, og dengang, – i 1950’erne – hed det ofte, at handelsbalancen var grundlaget for at vi havde penge nok alle sammen, så exporten var det vigtigste, hvis den var lille, var der ikke råd til at købe ting (i udlandet, forstås).

Det var en slags køkkenkasse-logik for børn, og der er noget om det, selv om det er en forenkling. (Endda en grov forenkling).

Men sandheden i de tal er også vigtig, og rigtignok afgørende: Hvis man skal beskrive en markedsbaseret økonomi, er det klart at der skal produceres for at man kan forbruge. En hungersnød var aldrig på tale dengang i 1950, men vi er da nogen, der husker smør-mærker, rationering, og høje priser på alt andet end kartofler (OK igen en forenkling!)

Måske er det derfor, at min indre flamme tændes, når jeg ser sådanne marker stå så flot og maskinerne hviner afsted og fylder kornvogn efter kornvogn.

Written by Donald

Sunday, August 8, 2021 at 14:48 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Opfriskning af gammel wenskau

with 8 comments

Oprigtig talt bekymret, skrev jeg til gammel skolekammerat Preben, som havde inviteret til at komme og besøge ham i Aarhus, fordi vi ved de sidste studentertræf havde talt så godt sammen – både erindringer og erfaringer. Først tænkte jeg “Ja en kop kaffe og en snak et par timer, og så kan jeg køre hjem samme dag, måske med en lille lur på rastepladsen på Fyen.”

Jeg var bekymret for om maven pludselig enten gik i stå eller i overdrive. Nu er det 15½ år siden, at jeg blev opereret i noget, som lægen syntes var en succesrig operation og som jeg konstaterede var ikke så lidt problemfyldt på grund af ændrede signaler fra fordøjelsen. Desuden havde jeg ved de sidste ture udover 100 km oplevet at benene begyndte at sove, ryggen gjorde ondt og træthed på vejen vidste jeg af erfaring kan være farligt.

Men det gik! Jeg ku’ godt!

Billederne kort:
Storebælt passeres
Parkering under træer ved Marselisborg Gymnasium, der fældede blomster
Udsigt fra gæsteværelse mod nabobygning, tilsyneladende ens, men kun i højde og bredde
Frokost ved Domkirken
Spadseretur i Marselis-skoven, opdagede bunkers (beskyttelsesrum) fra WWII
En “International School” med en 14-etagers boligblok i baggrunden
Bilen overstrøet med blomster (vi gravede dem væk før jeg kørte)
Lillebælt hjemtur – der var kø på Fyen, turen tog en time længere, men jeg holdt bare pauser

Nu skal jeg skynde mig over til Torvedag, indkøb, Kulturcafe, og meget mere.

Written by Donald

Saturday, July 31, 2021 at 9:06 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Arne havde opfordret Tom til at støve sangene af

with 3 comments

Jeg må indrømme at jeg ikke kunne forstå alle ordene, men Tom, som spillede i Kulturcafeen den anden dag, var god til at udtale, så jeg fangede det meste.

Arne med bassen havde hørt hans sange fra engang i 70’erne da han var en ung oprørsk sangskriver, og havde opfordret ham til at støve dem af.

Trommeslageren, som også hedder Arne, spillede behersket i baggrunden – bl.a. på en Cajun, en Braziliansk eller Sydamerikansk kasse, som simpelthen kan give en god lyd, og hvis man sætter ting indeni kan den også give lyse hvislende slaglyde som en lilletromme. Men den er alsidig og det var rart at trommerne ikke overdøvede sangtexterne.

Written by Donald

Thursday, July 29, 2021 at 6:53 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Idyl og hedebølge

Engang på hospitalet fortalte en sygeplejerske at de i frokoststuen havde sagt at jeg så godt ud … tænk engang.

Sådan en bemærkning kan jo få smilet frem, og jeg tog den til mig og følte mig endnu mere motiveret til at tage bad og gøre mig istand hver dag mellem 10 og 12 (det var svært når man slæbte rundt på en kasse til et lungedræn, men det lykkedes.)

[Men måske mente sygeplejerskerne at jeg i betragtning af at være så gammel og så syg så ud til at klare at holde mig i live et par uger mere ???]

Er jeg for pessimistisk når jeg ser fejlene og farerne bag hvert gadehjørne? En sådan lungehindebetændelse med multiresistente bakterier kan godt slå folk ihjel.

Det smukke træ på den lille plads mellem sportsforretningen, frisøren og Kulturcafe Helsinge kunne nemt blive ramt af den sygdom, som får kastanietræernes blade til at visne for tidligt om efteråret.

Sygdommen kaldes som regel Bleeding Canker of Horse Chestnut og blev først beskrevet fra Storbritannien, Frankrig og Holland, men er ifølge EPPOs Alert liste også observeret i Tyskland og Belgien. Infections by the gram-negative fluorescent bacterium Pseudomonas syringae pathovar aesculi are a new phenomenon, and have caused most of the bleeding cankers on horse chestnut that are now frequently seen in Britain.

Hjemme på terrassen mod vest så jeg en sky gå for solen, lige da det blev for varmt for mig, i avisen læste jeg “Tyskland ramt af katastrofe” og næste dag var det skybrud og oversvømmelse (men ikke her). Er jeg for heldig, spørger jeg somme tider mig selv. Har jeg fortjent at være så heldig?

Written by Donald

Friday, July 16, 2021 at 22:30 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Hvad er der under indlandsisen?

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000

Kulturcafé Helsinge

Der var kø hos frisøren, så jeg tænkte at jeg kunne gå på indkøb og bagefter kigger forbi igen; men der var stadig mange hoveder, der skulle klippes, så jeg fik en tid halvanden time senere.

Jeg noterede mig så at der sad nogle mennesker og drak en kop kaffe; dér hvor der før var foto-forretning, stod der “Kulturcafé” og indendørs var der et interieur, som jeg ikke har set magen til:

Men det er altså ikke en nyhed, at der er indrettet en café dér, det er mig, der har været meget lidt ude de sidste 3 år, for jeg har jo ikke haft så meget overskud. Jeg skal være glad for at have klaret det vigtigste.

Men som sagt, jeg gik ind og fik en alkoholfri øl, der læskede godt i varmen; der var køligere inde end ude! og der stod et klaver, så spillede lidt og fik venlig invitation til at komme og spille igen en anden gang.

På billedet med de røde vinduesrammer kan man skimte klaveret længst til venstre. Det var et instrument, som havde en acceptabel lyd og tone – og det stemte nogenlunde bortset fra et par toner.

Man kan købe møblementet. Det ser ud til at bordene er gjort i stand, og jeg håber at de finder nye borde, når de får solgt hvad der er på billederne!

Jeg fik ordnet et par ærinder og kom tilbage til en tom frisørsalon. Desværre blev jeg klippet alt for kort og nu kan jeg ikke genkende mig selv, undtagen på tøjet, men trøster mig med at det er meget godt at håret ikke bliver klistret af sved i den hedebølge, vi har.

Vil der mon være hedebølge indtil håret vokser ud igen?

Written by Donald

Monday, June 21, 2021 at 9:26 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with ,