Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Liv

Bliver man forkølet af kulde?

with 5 comments

Måske på tide at komme afsted igen trods kulde og blæst?

Forleden cyklede jeg en tur uden stort halstørklæde, og kunne godt mærke at halsen blev kold mens kroppen var varm. Jeg tænkte ikke andet end at det er fantastisk, som man kan kompensere for mindre temperaturændringer og at min grønlandske kursist for 15 år siden havde ret i at når det er 5°C, så er det varmt!

Men dagen efter vågnede jeg med ondt i halsen.

Er det så fordi det var koldt eller fordi jeg var sammen med 20 mennesker, som jeg ikke havde set i lang tid, to dage før?

(Jeg må tilføje, at jeg alligevel gik en tur i går og morede mig med at sno mit nye halstørklæde 2 gange om halsen, så hals og hoved havde det godt og varmt – og halsbetændelsen/forkølelsen blev ikke værre).

Written by Donald

Friday, April 21, 2017 at 12:25 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Påske-information

with 9 comments

Mennesker og Tro: Rita Nielsen om mødet med døden
Sendt: DR P1, I dag, Start kl. 13:03 – Slutter 13:30

Rita Nielsen, sygeplejerske på Hospits. Velkommen.

Hvad er det vigtigste for os, når vi skal dø?

Det vigtigste for os, når vi skal dø, det tror jeg, det er faktisk at vi har levet, for hvis man virkelig har levet, så er det min erfaring at så er det faktisk ikke så vanskeligt igen at dø.

(Undskyld mig. Da jeg hørte det hoppede jeg i stolen. Erfaring – behøver måske ikke at være éns egen oplevelse, jeg forstår godt hvad hun mener, og jeg er bare så glad for ordvalget.) 💡 😯

Written by Donald

Wednesday, April 12, 2017 at 12:44 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Diset solskin og god motion, formkurver for pensionister

with 4 comments

Det undrer mig, at man somme tider kan mærke “nu går det godt” og kroppen føles behageligt mere smidig, og de smerter, der ellers generer ved knyst, mellemfod, knæ, lår, lænd og så videre alle bliver af mindre betydning. Det er sådan en glæde at det er svært at beskrive, andet end ved modsætninger: Det er som at rejse sig efter et sygeleje.

Og selv det giver ikke rigtig indtryk af den livsglæde, den fornemmelse i fødderne, som vågner op og morer sig ved rytmen i tråd’et, de fødder, der igen accepterer at skulle bære hele kroppen og gør det med glæde — fødder og ben skubber rundt på de mange kilo lænd, mave og bryst, for slet ikke at tale om hoved og arme som danser gennem vinden og solen.

I indledningen til Antony Beevor’s bog om Slagene i Ardennerne så jeg – og jeg finder det frem til et indlæg i nærmeste fremtid – at officererne brokkede sig over at de fik reserver (soldater til erstatning for de døde) som var over 30 år gamle, ikke kun fordi de var uden kamp-træning, men fordi de ikke kunne tåle kulden og døde alt for let. Der var en sætning i retning af “der skal meget til at slå en 20-årig ihjel, han er fuld af liv.”

Siger det dig noget, kære læser?

Solen skinnede mellem de nøgne stammer – der ses en indhegning for tur-heste og spisebord eller picnic-bord –

Udsigten fra Brantebjert på nøjagtig samme tid som foregående billede er taget – men havgus og dis-skyer får billedet til at se ud som om det er gråvejr

Der er ingen skov-grill her, for enden af Vagtmesterstien, på toppen af Brantebjerg (ca. 20 meter højt) men blot bord og bænke.

Andre steder i Tisvilde Hegn er der størr eller mindre grill-steder med halvtag og frisk, tørt brænde.

Solglimt i bølgerne samtidig med at disen gør himlen gråhvid

Written by Donald

Saturday, March 18, 2017 at 12:53 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Rørpære begyndte at flimre efter bare 2 år – den dyreste pære hidindtil

Hidindtil! Godtordigen, ikke? Skulle man måske bruge en bindestreg, eller kommer Ellen i så fald efter mig med en bemærkning om at det gør man ikke på dansk? ODS:

hid-indtil, adv. [ˈhi?ð(ə)nˌtel, ˈhið’-] hìdindtìl. […]
Hid intil har I seet, at jeg aldrig har feylet i mine giordte Løfter. Holb.​Usynl.​I.2.

Men i modsætning til Holberg har Philips feylet i sine løfter: De pærer holder ikke ret længe, den her viste begyndte at blinke eller flimre efter et par år. Dens forgænger holdt bare op med at lyse.

Philips el-rør-pære

En sparepære, som har kostet ca. 65 kr. og er ugod efter 2 år

Nu er jeg gået over til Tero 3.5 W 25W LED 250 Lumen.

Den er lavet sådan at den giver mindre varme (OK!) og flot lys (OK!) og farver lyset mere blødt end LED er som “råt” lys (ved hjælp af en boble udenom LED’erne som ændrer lyset i retning af rød (OK!) men lyset er dog tydeligt “koldere” (mere blåligt) end den klassiske glødepære.

Nu er jeg spændt på om den holder længere end 2 år (den var nemlig også dyr, den nye Tero LED, som ikke er vist på billedet – kommer senere).

Written by Donald

Thursday, January 19, 2017 at 17:13 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Skyttegravsfod – hvor vigtige er det lige med sokker?

Dette indlæg handler om nogle sider i en bog af Antony Beevor om de sidste måneder af WWII i Belgien – mest om livsforholdene på begge sider af fronterne. Og det er kun ganske få billeder/sætninger, som jeg trækker ud – det lover jeg! Man behøver ikke at klikke på billederne for at læse et par sider fra bogen.

Undskyld mig at jeg vender tilbage til betragtninger over forlængst skete begivenheder, men jeg er efterhånden helt sikker på, at WWII formede vores forældre og lærere på en måde, der ikke er set før og ikke siden; de var milde og forsigtige, de forstod værdien af et oprør og de accepterede på en eller anden led vores manglende interesse i skolefagene, når livets alvor begyndte at rulle ind over os i slutningen af gymnasieårene. Jeg kan se at jeg bliver nødt til at uddybe det – det må så blive et indlæg i morgen.

Trench-foot, skyttegravsfod, er ikke det samme som frost-bite eller koldbrand, men er også invaliderende og kan nødvendiggøre amputation. Det forekommer, når fødderne er våde og kolde (16°C og derunder) i længere tid, så huden går i opløsning og der kommer sår og svamp.

Det var tydeligt under WWI. I WWII forekom det i vinteren 44-45, hvor de Allierede havde forestillet sig at Tyskerne gav inden vinteren. Men Tyskerne prøvede at samle tropper til et modangreb, kendt som “The Battle of The Bulge” som kostede ca.200,000 mennesker livet, 91,000 Allierede og ca. 110,000 Tyskere (angives til mellem 68,000 og 125,000!!!)

Forsyninger til den Tyske hær skulle komme fra området ved byerne Hürtgen og Schmidt; slaget om dem varede fra 19.September ’44 til 15 Februar ’45 og er det længste slag US Army nogensinde, og kostede 140,000 Amerikanere livet. Det taler man sjældent om fordi der er andre begivenheder, som var mere vigtige.

Lederne på de Allieredes side havde ikke (iflg. Beevor) sat sig ind i problemerne med krigsførelse på stejle bakker med høje graner hvor tanks ikke kunne køre og hvor soldaterne ville blive beskudt så snart de rejste sig fra en beskyttet stilling.

Alle soldater led under efterårets kulde og regn. Når det ikke regnede, dryppede det fra træerne. Rustne våben og dårlig ammunition gav problemer, uniformer og støvler rådnede og gik i opløsning.

Beevor:

Men were told to keep their spare socks dry by putting them inside their helmets, and to use the buddy system, rub each other’s feet briskly and sleep with their feet up to help circulation.
[…]
Trench foot rates soared as men were simply doomed to shiver under pelting rain and chew on cold rations. As heater and cooker, some resorted to using a C-Ration can filled with earth soaked in gasoline, which they dug into a hole a foot deep. They would then warm up their food or liquid in a larger No.10 can […]

De skulle da ikke gå glip af Thanksgiving, mente Eisenhower, der som de fleste andre i toppen ikke havde forstået alvoren af de allieredes fejlbedømmelse af Hürtgen slaget:

For 23. November, Thanksgiving Day, Eisenhower had ordered that every soldier under his command should receive a full turkey dinner. Battalion cooks tried to comply in the Hürtgen Forest, if only with turkey sandwiches, but as men climbed out of thier foxholes to line up, they were hit by German artillery fire. A major who witnessed that day of heavy casualties, confessed that he had never been able to eat another Thanksgiving dinner again.

Oven i det kommer at der blev sendt “replacements”, nye tropper, som ikke var uddannede. “Bruger de skarp ammunition ved fronten?” spurgte en nyankommen … (Beevor har noter og kilder, han videregiver ikke skrøner.)

Beevor’s bog har ikke nye oplysninger, men er en opsamling af existerende viden om WWII 44-45 i Vesteuropa. Han prøver at give et overblik, men i de første kapitler springer han frem og tilbage i tiden for at give en fornemmelse af omgivelserne, stederne, og menneskene; det kan virke lidt forvirrende. Efter 15.December får vi begivenhederne dag for dag, men det er egentlig skildringen af de mennesker, som kæmper, som bevæger mest.

Written by Donald

Wednesday, January 11, 2017 at 21:47 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,

Stoppested – er det ikke et stoppested?

Klar himmel, dejligt vejr 4-5 grader, blæsende, mange turgængere

Klar himmel, dejligt vejr 4-5 grader, blæsende, mange turgængere

På hjemturen gik jeg ind til Strandvejen for at få lidt læ, sikken en forskel. Efter et par hundrede meter så jeg et skilt og tænkte “det er da et stoppested”. Det mindede mig om at jeg for 20 år siden gik i den Brasilianske stat Bahia, i Chapada Diamantina, en kæde taffelbjerge, hvor jeg efter at have gået i et par dage begyndte at få et sår på venstre fod.

Det er da et stoppested, er det ikke?

Det er da et stoppested, er det ikke?

Jeg var bange for at vi var alt for langt væk fra alting, men egentlig ikke bange for om der var vand og mad – det kunne man vel altid finde. Da vi så en bro over floden i bunden af dalen og noget, der lignede et skilt, tænkte jeg “aha! et bus-stoppested, så kan vi finde en overnatning og måske plaster!” – men jeg tog fejl. Dalens beboelse er for længst forsvundet, de få mennesker, som bor og dyrker dalen, er enten idealister eller dygtige selvforsynere. Vi fandt den nedlagte politistation (Gendarmeri) og sov dér, men den bygning var hullet som en si og de kolde vinde, som kom ned fra bjergene, fik mig til at ryste af kulde indtil vi tog teltet og brugte det som dyne!

Written by Donald

Tuesday, January 3, 2017 at 0:45 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Natte-aktivitet bekræfter sløsede officersuddannelser 72 år for sent

11.Dec.2016
Dagbog for Fredag d. 9.December – uprivat

Søvnrytmen helt forskudt. Efter at have sendt bladet til trykkeriet sov jeg et par timer om formiddagen og gik tidligt i seng. Men så vågnede jeg kl.2:30 om natten, som man jo gør, når man har søvn-arytmi.

Om natten så jeg lidt video om slaget om Aachen i 1944, og desværre giver den dokumentar på Youtube ikke indtryk af de problemer og de kampe, som De Allierede måtte udføre for at gøre en ende på det tyske diktatur.

Derfor er jeg mere og mere glad for, at jeg ofrede 230.- kroner på bogen “Ardennes 1944” af Antony Beevor, for han bekræfter de formodninger, jeg gjorde mig som barn og ung om krigens natur, plus noget senere viden om at De Allieredes generaler og Churchill ikke ligefrem var geniale krigsherrer.

For at give et indtryk af, hvad Antony Beevor finder frem fra arkiver og erindringer (der er kilder bag i bogen):

The German front in Belgium and Holland appeared completely broken […]
Feldjäger Streifengruppen, literally punishment groups, seized genuine stragglers and escorted them to a collection centre, or Sammellager. Then were then sent back into the line under an officer, usually in batches of sixty. Near Liége, around a thousand men were marched to the front by officers with drawn pistols. Those suspected of desertion were court-martialled. […]
Each Feldjäger wore a red armband with “OKW Feldjäger” on it and possessed a special identity card with a green diagonal stripe which stated: “He is entitled to make use of his weapon if disobeyed.” […]

Og så har jeg i de sidste par dage korresponderet med en mand, som har givet de bedste år af sit liv til den amerikanske hær og føler at han er blevet snydt. Der er også skyldfølelser, som skyller henover ham.

Historien om den fortabte søn rinder i hu – tak for hver én, der finder tilbage til familien (og kærligheden og de fredelige sysler)

—===oooOOOooo===—

Undskyld mig den underlige overskrift – den skulle bare ramme emnet for disse linier:

In all, there were some 160,000 casualties. Beevor does not overlook poor generalship, or the pivotal role of the Soviet forces or the importance of the Allies failure to open the recaptured port of Antwerp.[…]
The battle caused severe tensions between Eisenhower and Montgomery whose all too typical arrogance upset the American generals. A brilliant tactician who, unfortunately, could be insufferable. Later studies have suggested that much of Monty’s behaviour was due to being autistic. The evidence for this is not yet conclusive.

(Mine fremhævelser).

Written by Donald

Friday, December 9, 2016 at 20:37 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,