Posts Tagged ‘Liv’
En Helligdagstur Rundt Gribsø
Kom helligdagen i hu – det er jo mentalhygiejne, især hvis man er selvstændig og/eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Jeg kan ikke forstå at Mette Frederiksen ikke tog notits af de mange, der mener at en “Bededag” er til for at man kan nyde foråret. Var der andre end mig, der foreslog at man “inddrog/afskaffede” en Lørdag i November?
Når bøgen springer ud er skovens sale besynderligt smukke. Du kan sikkert huske et gys du fik engang du gik i en bøgeskov med højt til loftet på en tidlig Maj dag i solskin. For at holde krop og sjæl i form er det min hensigt så længe jeg overhovedet kan at gå en tur i en bøgeskov 4 eller 5.maj. I år blev det ikke til noget, men så må man jo skynde sig afsted, så snart man kan.
Efter en behandling, indsprøjtning af binyrebarkhormon med lokalbedøvelse, af højre hofte kunne jeg gå ret ubesværet, så afsted i en fart, mens det endnu var sol og tørt.
Kristi Himmelfartsdag, d.18 Maj gik jeg så de 4 km rundt om Gribsø, pænt hurtigt, undrede mig et par gange over at jeg kunne gå normalt. Ellers er det som om truende smerter kan få én til at gå en “underlig gangart” á la Monty Python. Kun til allersidst kunne jeg mærke hofteleddets ujævnheder og stiksmerte ved særlige bevægelser, aldrig samme måde eller samme bevægelse.

inviterer til at sidde og nyde egen have 🙂









er gode mod fødderne




—-====ooooOOOoooo====—-
…
…
Hvis jeg havde en søster at følges med?:
Synsindtryk fra denne uge
Min gamle Hibiscus, som jeg frygtede var død, stod hele forrige vinter i hjørnet af carporten, og da jeg kunne se at stænglerne ikke var helt døde, satte jeg den i køligt lys og vandede. Minsandten om den så ikke er begyndt at vokse igen, og den blomstrer så smukt.
Magnolia macrophylla, storbladet magnolia, er ved at åbne en knop. Sidste år kom den for tidligt og frosten ødelagde blomsterknopper.
James Grieve æbletræet – med en krykke, som ikke ses her, – er ved at åbne knopperne.
Græsset slog jeg i Tirsdag i stedet for at lave regnskab for Grundejerforeningen. Procrastination?
Om natten var der pludselig en stor larm, og anden gang jeg kiggede ud så jeg skinneslibe-maskinerne fra Nordsjællands Lokalbaner køre langsomt forbi i en regn af gnister. Tog, der passerer, larmer ikke ret meget nu. Skinnerne synger, men indendørs hører man næsten ikke noget, sundt for ørerne.
Der var grundejerforenings generalforsamling Onsdag aften (ikke foto). Torsdag skulle jeg til Helsinge for at blive smukkere hos frisør Maria, og gik en tur bagefter gennem de smukke villaveje og gennem kirkegården, hvor jeg så min bekendt, violinbyggerens kones nye gravsten.
Charlottes sydterrasse var fyldt med små blomster. Ingen indbrud – hun kom hjem i god behold dagen efter.
Om aftenen var jeg i god tid til Solnedgangs-Show.











Det sidste billede, efter solen er gået ned, var der lige akkurat strøm nok til – Min bror havde ringet undervejs og mobil var ikke fuldt opladet.
Be prepared.
Sidste år fik jeg ikke besøgt reiter.reiter på Møen

Hvor længe siden er det at Gitte samlede en række bloggere (som man kaldte de, der benyttede Internettet til en personlig, ikke privat, dagbogsagtig serie af korte artikler eller texter om hvad der nu lå os på hjerte) — i Tivoli? Måske 12 år, måske mere, husker det ikke præcist og har ikke billeder, men Reiter (“Lotten”) var meget sjov at snakke med på caféen, der er kendt for lagkager.
Jeg følte at der godt kunne være venskab uden sex. Hvor man dog ellers … nå
Nogle år senere fandt hun Torben og flyttede til et nedlagt landbrug på Møen – hun arbejdede med (vand-)terapi et sted på Møen, til et lille landbrug, rettere en nedlagt går med stor have med lidt ekstra område – en husmark? Ikke landbrug men godt til bolig ved siden af et arbejde og til at dyrke sine egne grøntsager og meget mere.
Men det var dette billede fra sidste år, som jeg faldt over, da jeg ville fortælle at jeg måtte aflyse en tur mod syd på grund af hoste, nys og feberspikes, svedeture, — ikke så alvorligt, heldigvis, men alvorligt nok til at jeg ikke turde køre.
Det havde ellers været sjovt at se Reiter igen.
Angående elevers attituder
Hvis man er interesseret i uddannelse, mønsterbrydere, karaktertræk mv. så skal man se den dokumentar, som fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen har medvirket i – om sin far og fejl-anbringelse på Livø.
Kort fortalt var faderen en rod, men også af en fattig familie, og han gjorde oprør mod alting, også sin mor, som ene forsøgte at holde sammen på familien. Da barnet truer med vold, bliver han anbragt på Livø, og det kan vi alle sammen se en rimelighed i, men på den anden side er Livø ikke stedet for en ung dreng, som vi senere finder ud af ikke er så dum.
Poul Nyrup arvede åbenbart lidt af det vilde temperament, for han kom på tværs af sin skole, og forældrene blev så kaldt til samtale osv. Faderens reaktion er at tage sønnen (senere statsminister) ud af skolen og køre på cykel med ham til en anden skole, som — heldigvis for Socialdemokratiet — finder ud af at give Poul en god skolegang.
Engang i et “fortælle-telt” i Tisvilde fortalte Poul Nyrup om sin første dag ved en højere uddannelse – åbenbart begyndte den på en vinterdag, for han fortalte at det lykkedes ham at oversprøjte rektoren/chefen med snesjap fra en opbremsning, hvor han kom i skred på sin motorcykel og væltede med det resultat at snesjap sprøjtede op på rektor (jeg husker ikke nærmere omstændigheder).
Salsa agli spinaci
Link til websiden med denne opskrift, buttalapasta.it/ricette/ricetta-salsa-agli-spinaci/20694/
To eat a nice bright green pasta you don’t necessarily have to use pesto, you can also prepare this simple spinach-based sauce.
Pasta with spinach sauce can also be a great way to introduce children to vegetables.
Ingredients
40 g. almonds
1 clove of garlic
2 salted anchovies
600 g. spinach
6 spoons of extra virgin olive oil
Salt to taste.
Spinach sauce – Salsa agli spinaci
Preparation
Soak the almonds in hot water for about ten minutes and peel them.
Pound them well in the mortar adding a few tablespoons of water or blend them with a food processor.
Clean and wash the spinach, cook them in a pot without adding water. [without adding water?]
Pour the oil into a pan, add the desalted and boned anchovies, put on the heat and let them melt.
Add the spinach, the crushed garlic and salt to taste, cook for five minutes.
Blend everything with the food processor, put it back in the pan, add the previously prepared almond paste and thicken over low heat, stirring, until it reaches the right density.
Season the pasta with this sauce plus a handful of grated Parmesan and complete with a drizzle of raw oil.
Alting lykkedes
Det var Lis, som havde åndsnærværelse nok til at tage en serie billeder, og det er jeg glad for.
Erik & Malte, Ulla og Erik, Dion, Donald i køkkenet (der var ikke meget at lave, Lis havde lavet mad til mine gæster hjemmefra), og til sidst Ulla, Erik, Charlotte.





Er det ikke væsentligt at man kan samle den lille familie, den del, som ses med jævne mellemrum? Min søn Malte, mor Charlotte, min bror, RUC social-psykologi, hans partner Dion, musiklærer Ulla …
Men ikke mindst Lis, som kom med mad og godt humør. Jeg kan ikke pinpointe nøjagtigt hvad der skete, som var godt, men et menneske med sans for hvordan man behandler andre ordentligt, – det tror jeg ærligt talt var det, som gjorde at det, som min bror somme tider kalder “spændinger”, ikke var noget problem.
DR dk har en række korte videoer …
Da sendesignalet blev så svagt at jeg ikke kunne bruge en “aktiv antenne” til Danmarks Radios TV programmer, overvejede jeg forskellige løsninger og endte med at en “Chromecast” var den nemmeste og billigste løsning.
Google Chromecast er en lille elektronisk enhed som har samme funktioner som en mobil-telefon, men dog ikke batteri og heller ikke tastatur. Den betjenes ved at den kobles til HDMI indgang og viser sit billede på skærmen på TV’et, dér står anvisninger på hvordan man skal koble den på husets WiFi ved hjælp af mobil-telefonen og en Google app(lication) som kaldes “Home”. Med andre ord, Chromecast forudsætter at der er WiFi og en moderne mobil-telefon.
Nu kan man så via mobiltelefonen se TV, både det, som ellers kommer via en antenne, (men altså nu kommer via Internet) og man kan også se, hvad DR tilbyder på linie med andre streamingtjenester fx. Netflix og HBO. DR dk kalder det DRTV, men man kunne lige så godt sige DR-Internet.
Her har man så for tiden 4-5 minutter programmer om spørgsmål, som er “oppe i tiden” og kalder det “explainers” (så meget for vedligeholdelse af Det Danske Sprog gennem vores statsinstitutioner.)
En explainer forklarer at vi får flere virus i indåndingsluften om vinteren, fordi vi klumper os sammen i busser og tog, og fordi virus overlever fint i tør, kold luft.
Da slog det mig igen, hvor meget af den forklaring vil være volapyk for en stenaldermand, eller for et barn, som aldrig har fået forklaret noget om mikrobiologi? En af de største opdagelser i den medicinske videnskab var (som bekendt?) Pasteurs opdagelse af bakterier, og hans redning af Jupille. Indtil da blev teorier om encellede organismer betragtet med mistro.
En octobre 1885, Jean-Baptiste Jupille est mordu par un chien enragé alors qu’il essaie de maîtriser la bête furieuse s’attaquant à des enfants à Villers-Farlay dans le Jura. Le maire du village demande alors à Louis Pasteur, professeur à l’École normale supérieure de Paris, de tenter le traitement pour Jupille.
I oktober 1885 blev Jean-Baptiste Jupille bidt af en rabiat hund, mens han forsøgte at kontrollere det rasende udyr, der angreb børn i Villers-Farlay i Jura. Borgmesteren i landsbyen beder derefter Louis Pasteur, professor ved École Normale Supérieure i Paris, om at prøve behandlingen af Jupille.
Så er det jeg spørger om den mistro overfor videnskaben lever den dag i dag i form af konspirationsteorier? Om den mistro skyldes at der faktisk bliver talt ned til almindelige mennesker (og børn) og om den mistro måske somme tider faktisk har nogen berettigelse?
Ellers gik denne dag med musik og sommer salat (midt om vinteren) — første gang jeg fik en salat med alle mulige ting i var en sommerdag – og min mor kaldte det sommersalat, selv om det på danske betegner noget helt andet hvidt noget med radiser i.



Virus, en ell. et. flt. d.s. (Retskr.(1955)) ell. vira (Retskr.(1955)) ell. -(s)er (virus(s)er el. virus el. vira. Retskr.(1986)).
https://ordnet.dk/ods_en/dictionary-1?query=virus
Mudder øverst på 25 meter skrænt


Sikken en dejlig Onsdag, solen skinnede lidt og Januar var blid og god; jeg var oppe og kunne satse på en god øvedag, men første opgave var at komme afsted til Sognegården for at hente video-DVD’er, som jeg havde glemt på flygelet. Da jeg så havde fået låst døren op, kom Præsten og hilste på og fortalte at han havde set min mail, men de andre havde ikke svaret angående et planlægningsmøde for filmaftener, om jeg så kunne tage aftenen Fredag d. 27. Januar — det er dagen før jeg havde inviteret min lille familie, men da Lis gerne vil hjælpe om Lørdagen, så kan jeg godt være sent oppe fredag og sove længe om lørdagen.
Mit helbred er så godt … efter klokken 13 om eftermiddagen!!! Det er et problem, som jeg må vænne mig til at tage alvorligt i hvert fald de næste måneder, indtil sommersolen titter ind ad vinduerne kl. 7 om morgenen (thuja-hækken skygger for de tidligste timer).
Denne dejlige dag skulle udnyttes, der var en lille timestid til at gå tur, afsted afsted … til Kaprifolievej, som er et offentligt område ved Nordkysten (et af mange) hvor der er en trappe ned til vandet, så man kan bade (uha) og ellers bare nyde motionen at gå 160 trin ned og op.
Men Kaprifolievej-engen var våd. Meget våd, men hvis jeg gik hvor græsset var tykkest, kunne jeg nok klare det uden at mine tynde sko blev våde.
Så pludselig ville jeg krydse over den helt våde sti for at gå mod et område med en grusvej, – og plask faldt jeg fordi skoen gled som om det var på is. Jeg lå på enden i min pæne tykke frakke, den har nok taget lidt af, men mere vigtigt er det at jorden var blød, så jeg havde ikke slået mig ret meget. Det var ikke is, men mudder, meget vådt mudder. Jeg havde ikke brækket noget, så jeg børstede lidt af og gik forsigtigt tilbage, denne gang med MEGET små skridt. I bilen foldede jeg mudderet ind i frakken og rystede skoene så meget som muligt, handskerne var så mudrede, så de lå på gulvet indtil jeg tog dem ind hjemme og vaskede dem sammen med bukser og sokker osv.
Men jeg er faktisk bekymret: i går på Louisiana Kunstmuseet var jeg ved at falde to gange, en gang fordi jeg ville støtte til en væg, som var et gardin. Da greb to venlige mennesker mig. Anden gang var ved udgangen, hvor et ganske lille trin fangede den ene fod.
Og senere igen på gaden. Hvordan skal det gå, er det det, der vil sende mig til rekonvalescens næste gang?
Måske går det — i dag efter 9 gode timers søvn ordnede jeg lidt i haven uden at skvatte.
Helsingborg t/r 3.del
Mariakirken, billedet burde rettes så vinduet ikke står skævt (styrtende linier) men jeg skal videre i dag.
Restauranten, hvor jeg gerne ville have noget at spise, var lukket.
På Helsingborg C bygningen (designet af Jørgen Utzons søn) er der tog i kælderen, mod nord, Göteborg, Oslo; mod øst, Stockholm, og mod syd, Malmø, Trelleborg, Ystad, 10 tog i timen. Det, som forbløffer mig er hvor meget der har været gravet og bygget, og alligevel har man bevaret miljøet omkring Drottninggatan, facaden ud mod Øresund, som jeg husker fra jeg var ganske lille og kom til Sverige med min mor og far for at købe, hvad man nu kunne få derovre (jeg husker sjovt nok ikke min mor og far, men husene, byens “ansigt”).
Der var 20 minutter til næste færge (forrige var lige sejlet). Jeg fik mig så en caffe latte på Helsingborg C og registrerede liv og butikker. Da min far solgte tobak til de Svenske stationskiosker, “Pressbyrån”, var der ingen butikker af den art som skiltes “Kjell & Company” med øresnegle, mobilcover og dimser.
Det undrer mig at den tydeligt etnisk anden herkomst mand pakker hovedet ind i en hættetrøje, mens hans rejsekammerat, kvinden, sidder så smukt ved siden af ham. Måske er han syg, tænkte jeg.










Helsingborg t/r
Tandlægeturen er altid en udflugt med dejlige oplevelser, og heldigvis var vejret godt.
To anledninger til fejring: Det var min 10 års tand-jubilæum – og det var den første uge, at Tandläkare Peter Jakobsson havde taget de nye lokaler i Kullagatan 11 i brug.
Google Maps kendte ikke stedet, men heldigvis fandt jeg det alligevel efter grundig forberedelse hjemmefra.
Oppe på første sal har de kliniklokalerne til tandkirurgi og vedligehold, og et lille thee-køkken, hvor gæsterne … patienterne kan farve tænderne brune med kaffe 😉
Jeg var ved at tabe tænderne for 10 år siden, huskede at min far havde tabt tænder men fik pæne reparationer hos “den unge tandlæge i Varberg”, som han holdt fast i de sidste 5 år af sit erhvervsliv. Derfor søgte jeg en tandkirurg i Helsingborg og var heldig at Peter Jakobsson kan sit fag. De holder endnu, alle tænderne, både 2 implantater og reparationerne og de steder, hvor tandkødet var ødelagt.
På det sidste billede er jeg kommet ud fra Tandläkarna, og det er blevet mørkt, så lysene på allétræerne er tændt og Stortorget summer af liv.











Akut-telefon, alarm og tillid
Radioavisen kl.12 med nogle meget lokal-danske Jule-nyheder:
Juledag, Fyen: En kvinde fik ondt i maven; hun kunne mærke at det var alvorligt, fornylig havde hun født ved kejsersnit og det var ingenting sammenlignet med denne smerte, så hun ringede til vagtlægen (er det 1813?) men kunne ikke komme igennem.
Hun ringede derfor til 112, alarm, men de mente ikke det var alvorligt, så hun blev bedt om at tage to panodil og ringe til vagtlægen igen, selv om hun forklarede at der var en times kø.
Da hun igen ringede til vagtlægen, blev hun hægtet af – telefonforbindelsen bliver afbrudt, når der er mere end 150 i en telefon kø.
Så derfor ringede hun igen til alarm telefonen 112 som svarede det samme, ring til vagtlægen.
Derefter lykkedes det hendes forlovede at overtale 112 til at sende en ambulance. På Svendborg sygehus fandt de straks ud af at det var en blindtarmsbetændelse og opererede med det samme – og sagde det var godt at hun havde ringet til alarm.
Ovenstående genfortalt efter hukommelsen.
Jeg har oplevet lidt af det samme – og også det modsatte. Sidst i September 1987 havde jeg meget ondt i maven, spiste en piratos og exploderede i smerte. Jeg nåede lige at tilkalde vagtlægen mens min søn forskrækket, 13 år gammel, ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. Jeg besvimede. Måske ville han være vokset med situationen, hvis ikke vagtlægen kom med det samme og indlagde mig på Hillerød Mave-Tarm-kirurgiske. De opererede ved 01 tiden om natten, kirurgen blev tilkaldt i taxa fra sin bolig i Dragør (det er de underligste ting man husker).
ca. 20 år senere blev der opdaget en blødende svulst i tyktarmen, og den undersøgende læge, vikar i en privat tarmklinik, sørgede for meddelelse til Hillerød Hospital. Da resultat for biopsien kom, blev jeg indkaldt til klinikken, hvor chefen med ligegyldighed sagde, at der var ikke tegn på noget alvorligt. Tidligere, 2-3 år før, var der dog meddelt at en biopsi krævede opfølgning. De to resultater var modstridende (det er vanskeligt at tage en biopsi fra en levende tarm, – derfor er resultaterne somme tider ikke så retvisende).
Men Hillerød havde fået vikarlægens meddelelse, muligvis med et billede, og en undersøgelse på Hillerød førte til at jeg 4. Februar blev indkaldt til operation d. 22. Februar 2006.
Der gik godt 2 måneder fra jeg henvendte mig til egen læge 13.December med blødning fra tarmen, til jeg blev opereret den 22. Februar 2006.
Billede: Julen 2006, Frederiksberg Rådhus først på aftenen, kl.17.45 – der betales for julelys i dyre domme. Jeg fik i midten af året fastansættelse på Datalogisk afdeling trods sygdomsforløbet og købte mit første digital-kamera, et Canon “bridge”, mellemting ml. lomme- og prof-kamera.
