Posts Tagged ‘Liv’
Mornings at Via Ventana
The first morning I woke up in the guest room at Vigen’s and Linda’s house, the sunlight painted a bright sun-window on the wall, like it did at my first visit on October 20th last year. This visual echo brought a sense of delightful continuity to my stay; it was as if the room welcomed me back with the same radiant greeting.
The roomy house, the beautiful view from the windows, the big bed, everything was so comfortable. When Vigen later asked me to give my niece his compliments and remind her that she and her family were welcome to visit – and that I should remind her that it was 1st class accomodations – I could not help smile and felt that this holiday stay, 3 weeks in these surroundings, with the possibility to visit family, and the opportunity to research the nature and history of the San Francisco Peninsula, was the best gift I could ever get.
As I have said, Malte, my son, and I visited Vigen and Linda in October, and back then Vigen complained that we only had one day when he could show us around. Now we had the opportunity to catch up, and we did.
In a different conversation about the visit, Vigen joked, ‘We may have created a monster,’ referring to a visitor who stays too long. However, I never really felt he meant it.
We mostly entered through the garage.
I rented a Dodge Hornet – a “muscle car” and thus the Casco insurance was quite stiff, but alternatively the Avis clerk offered me a Cadillac, even though I had asked for a small car class C.
Highway i280
Højdepunkter i min ferie var møde med familie – klart nok! Men udover det morede det mig at danne mig et indtryk af San Francisco området, som jeg jo har hørt om siden jeg var ganske lille, idet min mor og hendes kusine Gohar begge havde brudt med familien og var flyttet til “den vestlige verden” – Gohar i San Francisco, min mor i København, Danmark – men så snart det var muligt, besøgte de hinanden så ofte det kunne lade sig gøre.
San Francisco er en stor by og som alle andre har den et “metro-area” omkring sig, mange mindre byer og nogle få større, som hænger sammen med vejnet, lokaltog og med lufthavne. Det er også fra dette område at computer-teknikken udviklede sig – som de fleste ved er der et område, man kalder Silicone Valley – det er omkring Palo Alto og Los Altos. En ny vej gennem den mest naturskønne del af San Francisco halvøen fører fra centrum af storbyen til de mindre byer omkring. San Francisco ligger jo på spidsen af en halvø, The SF Peninsula, og mod vest er det Stillehavet, mod øst Bugten, og hele vejen omkring – 200 km – er der “The Bay Area”, som i dag tæller 7 mio indbyggere.
Jeg nød at køre rundt og se ud over landskaberne, og ønskede så meget at jeg kunne gå på trek.
Interstate 280 (I-280) is a 57.22-mile-long (92.09 km) major north–south auxiliary Interstate Highway in the San Francisco Bay Area of Northern California. It runs from I-680 and US Route 101 (US 101) in San Jose to King and 5th streets in San Francisco, running just to the west of the larger cities of San Francisco Peninsula for most of its route.
Long time no see
Here are some – only some – pictures from the 3 weeks in San Fransico. I really would have loved to make a summary as the first posting, but I have been ill and there were lots of other obligations.
Jeg har slet ikke fået gennemset og redigeret alle 500 billeder fra de tre uger i San Francisco.
Her er billeder fra de første par dage + et par billeder fra påsken.
Ask for comments – I will add as soon as I can. Right now I have a pain in my butt from sitting down too long 
I will probably add more captions later.
Ikke-solnedgangstur
Hun sad på bænken indtil klokken var 1 minut efter solnedgang. Der var ikke engang rødmen på himlen. Jeg nød billedet af de grå nuancer og tog flere billeder, som viser dramaet set fra sommerhusejerens perspektiv. Grunden blev doneret til kommunen af en gammel altruist, som syntes at dette stykke paradis skulle være tilgængeligt for alle. Det fortalte en midaldrende “ung mand” mig en sommerdag, da jeg gik en tur her. Han havde været gæst her gennem alle årene. Der har været en trappe til stranden 25 meter nedenfor, og der har været toilet på grunden. Man kom med camping møbler, tæpper, termokander, alt muligt og nød søndagene her i somrene 1970-80 og senere.
Nu har København både Amagerstrand, og endda badesteder i selve havnen, som har rent vand nu.
Nogle dage kan jeg gå ret langt, uden at det gør ondt. Efter en kilometer kan jeg holde pause og ved lidt afslapning og siddene øvelser, helst på en bænk, sørge for at komme til at gå igen.
Søndagstur
Det så ikke ud af noget, da jeg om eftermiddagen, lige før solnedgang, tænkte at jeg hellere måtte se at komme afsted hvis jeg overhovedet kunne.
Jeg havde om eftermiddagen igen prøvet at købe billet til SF, og denne gang gik det fint, uden problemer med forretningsforløbet. Det er jo dejligt, en tur til GrandKusine Linda og Vigen er nu på plads, til en rimelig pris, så det skulle jo helst være sådan at der er lidt overskud til at komme ud at se. Og gå!
Det regnede, så det var ikke helt urimeligt at begynde med en biltur langs kysten ved Rågeleje. Af pligt tog jeg et par billeder og tænkte at måske kunne man lige akkurat se lanternerne på coasteren derude. Da jeg så kom hjem og så dem på en stor skærm, syntes de billeder af grå i 100+ nuancer at være meget meget gode, ja, jeg kom til at tænke “det er jo kunst”.
Tilbage i Vejby var det holdt op med at regne, og en spadseretur på stationsvej – langsomt af hensyn til at jeg ikke må falde, hvis der kommer en stiksmerte i et led og benet knækker sammen, – gav trods halvmørke et motiv af hygge, som i “Livets Gang I Lidenlund”. Desværre bliver det lidt blurred – hvad hedder det på dansk, uskarpt? Det er ikke en god betegnelse, men lidt vattet, lidt … nå altså der måtte gerne være lidt mere præcise omrids hvilket især ses, når billedet kommer op i stor størrelse.
Helsingborg, Stortorget mindes Navalny
Selv om Danmark er en søfartsnation, og selv om turen fra Helsingør til Helsingborg kun varer 20 minutter, turen er kun på ca. 5 km, så er det jo en sjælden oplevelse for en landkrabbe. Men mere end det, så må der være minder fra min barndom om at tage til det forjættede Sverige og købe mandler og kaffe.
Nok om det. Stationen i Helsingør er bygget i bedste Chr.4 stil, kaldet Dansk Renaissance, eller mere generelt Hollandsk Renaissance, har fået præmier for at være speciel, og da den kom frem var den jo nok både elsket og hadet. Den var klart en manifestation at Elsinore var byen, der havde det berømte Kronborg Slot hvor Hamlet kom galt afsted, var til fare for alle og endte med at komme af dage.
Færgerne er jo opkaldt efter de berømteste mænd (og koner?) fra egnen her, Hamlet, som man ser, og de andre hedder Tycho Brahe og Aurora. På siden af Tycho Brahe var navnet svejset på så det fremstod som en slags relief, men det er nu malet over med navnet “Øresundslinjen”, se foto2. Rederi-navnet var tidligere “ForSea”, og det kan man stadig se på den planche, som viser at rederiet går ind for at passe på at Øresund bevarer sin værdi som biotop for fisk og planter.
Men det vigtigste denne onsdag var at se hvor slemt det var at gå fra parkeringspladsen ved Kronborg indkørselen, til Stationen og ad fodgængerbroen til færgen.
Og på den anden side, Helsingborg, at gå en lille halv kilometer fra færgen til tandlægeklinikken.
I Helsingborg er alle bygningerne på havnefronten meget smukke, flotte bygninger i den rige stil fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor Sverige gik fra at være den fattige stat til at være den rigeste af de Scandinaviske stater, hvis jeg da ikke tager helt fejl. Det var værfter i Malmø, Landskrona, Helsingborg, Göteborg, bil og teknik i Linköping, vandkraftanlæg, og måske også jernbanemateriel, først elektriske lokomotiver, men i 1950’erne også de danske MY-lokomotiver. Nå nej det her skal ikke være en artikel om Sveriges rigdom, …
Hvis man følger lidt med i nyhederne er det tydeligt at Svenskerne er klare over at Ruslands politik kan få indflydelse på freden i Sverige. Men også Navalny har gjort indtryk på Svenskerne. Hans død blev mindet på Stortorget, friske blomster og dybfølte blikke. Stortorget er altid indbydende, Helsingborg bystyre gør alvor af at havnefronten og den gamle bydel skal være et rart sted for alle, også for svenskere … 😉
Tandlægen fandt hurtigt problemet, som jeg havde klaget over, blødninger og ømhed ved implantaterne, der havde sat sig noget i et vanskeligt tilgængelige sted. Tilbage igen, av av, men jeg kunne godt gå. Den blide regn gjorde at jeg glædede mig til at komme under tag i den store tog- og færgeterminal, en anden gang vil jeg se at få en tid i hudklinikken, måske kan de gøre noget ved den mærkelige plet i tindingen (jeg skal nok spørge min læge først).
Det sidste stykke fra færgen til bilen, ca. 1km, gik bedre, men igen var der noget at se frem til på det sidste stykke! Jeg kørte til Helsinge og deltog en time i Pilates, så helt kvæstet har jeg altså ikke været.
Hvad skal jeg ellers fortælle — den her beskrivelse er på bestilling af en bekendt, som er meget teknisk interesseret og har udtaget patenter på principper for moderne el-motorer, måske han kan fortælle om el-lokomotivernes problemer i en kommentar?
(Der kommer mere text …) (nej, nu kommer der ikke mere text …)
Fokus på hofteled
Jeg kalder det “en arbejdsuge” fordi jeg skulle noget hver dag.
Mandag: Hillerød Hospital, ortopædisk afdeling, gode råd om bevaring af ledfunktion.
Tirsdag: Ortopædklinik Helsingør for indsprøjtning i venstre knæ, men også kommentar om hofteleddet.
Onsdag: Tandlæge og bagefter Gigtskole – Pilates, lette øvelser som rammer alle dele af bevægesystemet.
Torsdag: En prøvetime i en form for fitness, Kaatsu, for opbygning af muskelstyrke.
Fredag: Ømhed efter Kaatsu. Motionstur for at se hvor meget jeg kan.
Lægen, Simon, på Hillerød Hospital lagde perspektiverne ud for mig. Han kunne godt forstå at jeg var kommet i tvivl om hvorvidt jeg ville have det bedre efter en operation med udskiftning af højre hofte, og gennemgik grundigt røntgenbillederne for mig og forklarede, hvorfor at han mente at jeg kunne klare mig ved at lave træning: Der er bevarede ledspalter i hofteleddene, mest i venstre, men højre kan godt fungere, problemet er skader i den brusk-krave, som omgiver leddet:
What is a hip labral tear?
A hip labral tear is an injury to the labrum in your hip joint. The labrum is a rim of cartilage that lines your hip socket.
Simon understregede: Slidgigt er en misvisende betegnelse! Leddene bliver ikke slidt ved at blive brugt. Hvis jeg vil kurere min “slidgigt” skal jeg bevæge mig mere. Skaden er opstået på grund af stillesiddende liv. Leddene får næring fra ledvædske, der er ikke blodårer som forsyner brusk med næring. Hvis du forestiller dig at brusken er en svamp, så presser man vandet – ledvædske – ud når man sætter tryk på, og når man så letter trykket, suger svampen ny ledvædske ind og dermed også næring. Dermed kan brusken i bedste fald kurere sig selv. Jeg skal ikke sætte næsen op efter at kurere mit hofteled, sagde Simon, men hvis jeg kommer i gang, kan jeg i det mindste bevare den førlighed, som jeg har nu.
Nutildags experimenterer man med reparation af leddene med kikkertoperationer, som fjerner skæv bruskudvækst (osteophytes, udtrækninger); men det er nyt i DK og det er kun unge patienter, som man prøver at reparere uden at indsætte et prostetisk led. Jeg tror at det er bedre end at udskifte hofteleddet med metalkugle og keramisk skål i hofteknoglen, mest fordi jeg har haft nogle infektioner, som var alvorligt alvorlige, (CRP >500) og hvis der går betændelse i en lårknogle er det noget skidt, som Simon sagde.
Torsdagens special-fitness, Kaatsu, endte med så mange smerter at jeg vælger normal træning i stedet. Den unge dame, som var min personlige træner, var ellers meget sød.
Hvis jeg ikke er bare nogenlunde i stand til at klare mig, vil det være dumt at påbegynde en lang rejse og et ophold udenlands i ca. 3 uger, men jeg kan dog selv meget, og glæden ved at se nyt og møde min rare familie er så stor, så jeg har besluttet at tage afsted.
Billederne herunder – der er ikke billeder fra alle dage og al ting, bare nogle stikprøver:
Mandag: Hillerød Hospital, Ortopædisk Afdeling, receptionen. Opmuntrende aftensol, da jeg kom hjem. Torsdag igen til Helsingør Lægeklinik for en prøvetime Kaatsu, Lægehuset ved Rønnebær Allé. Sidste billede: en lille motionstur Fredag på Heatherhill. Jeg kunne desværre ikke gå normalt, men det var dog en smuk oplevelse.
Det var svært at skrive denne (lange) beretning. Jeg håber den giver et nogenlunde overblik over hvad man kan sige om hofteled nutildags. Jeg kan selvfølgelig fortælle meget mere om hvorfor jeg sagde nej tak til en “ny hofte”, på privathospitalet Adea, men man kan nok gætte at det skyldes faren for en mislykket operation. Med en oplevelse af nyretal på 500 og året efter CRP>500 ved jeg at man let kan være én ud af 1000. 1 ud af 100 får betændelse efter hofteoperation, som normalt kan klares med antibiotika, men det var ikke nemt i 2019 da CRP>500 – Hvis der er en risiko, skal man tage den alvorligt.
Vinterferie agtigt
Sne og tyk is på stierne udenfor har været en alt for nem undskyldning for ikke at gå en tur. Efterhånden var gået sådan at jeg ikke havde taget nogle pæne billeder fra omegnen. Det var jo nok tegn på at jeg måtte tage mig sammen. Måske kombinere med shopping for noget, der kan bruges som gymnastiktøj til Pilates – jeg kan klare mig uden hofte- og knæ-operation, hvis jeg sørger for at få mere gang i krop og især muskler, styrketræning af en eller anden slags. Jeg synes ellers altid at jeg har haft alt for mange muskler, men OK nu er de faded efter de tre alvorlige hospitals-omgange 2020-2019 og 2020.
Så her er billeder fra sidste tirsdag – afsted på “vinterferie” til Frederiksværk. Floden er fuld af vand og der er kraftig strøm, man kunne faktisk godt lave et lille vandkraftværk dér.
På vejen forbi Holløse Bredning så jeg hvor meget vand der er i oplandet til Arresø, – takket være det smukke vejr netop den dag var det en æstetisk nydelse at se spejlingerne de mange pytter.
Frederiksværk har mange billedmæssigt smukke partier, men mit fokus var på tøj i Coop og på at få gået lidt op og ned ad gågaden. Jeg kan jo nogle gange gå næsten normalt – lidt langsomt, men uden store smerter.
Der var to aftaler med ortopædiske læger ugen efter “vinterferien”, og i skrivende stund har jeg været til dem begge og fået nogenlunde fornuftige beskedder begge steder, samt en cortisonindsprøjtning i venstre knæ, som vistnok også indeholder smertestillende vædske, der langsomt udløses. De skrev i hvert fald ved samme slags indsprøjtning i hoften sidste år at der ville være færre smerter i nogle dage efter, og at man kan gentage behandlingen et begrænset antal gange; det gælder derfor om at bruge den mindre smerte til at komme igang med motion eller fitness eller special gymnastik eller … og det er lige på det punkt man kan registrere store forskelle i rådgivningen.
Mere om det i næste post. I morgen skal jeg til tandlæge fordi det blødte forleden dag ved et implantat. En speciel snedig tandstik, som jeg fik af min Charlotte, bevirker at det er holdt op – nå, tænker man, er det virkelig ikke andet. Men i gamle tænder er der åbenbart mange kroge, som er svært tilgængelige.
Selvopfattelse, hvad er det
Jeg hørte en professor med speciale i det, som nogle kalder kunstig intelligens, han tøvede lidt før han svarede at han mente det var usandsynligt at AI ville være skyld i Jordens undergang.
Det var tydeligt at han prøvede at formidle et vanskeligt emne, men på den anden side synes jeg desværre ikke at det lykkedes overhovedet. Sprog-analyse og “ChatBots” kan ligesom en hammer bruges til onde ting, men også til gode ting, og vi ville ikke undvære en hammer.
Jeg har moret mig og måske endda glædet mig lidt over at jeg med lidt hjælp fra et billedbehandlingsprogram bliver mindre skaldet. Den højre version er nok den, jeg ville håbe lignede mest, meeen … Når jeg besøgte min gamle frisør og bad ham om at gøre mig pæn, sagde han altid: “Det kan jeg ikke, men jeg kan gøre dig lidt pænere.”
Min ex- siger at jeg er forfængelig – måske skulle jeg poste nogle af de billeder, som fik min nye frisør til at le højt. Og så må jeg huske at være så omhyggelig som mulig med det jeg har.
Glæden ved kunst
Taler billeder til dig? Her er et billede, som talte “store bogstaver” til mig om glæden ved natur, glæden ved livets cyklus – Det var ved en jule-komsammen i Ramløse Sognelænge; der var først noget almindelig “julefrokost-platte”, som sådan noget nu er, og bagefter spillede Søren Egetved med Pastor Porsagers Kapel, de dejlige standard jazz ballader og hidsige rytmiske ting. Der er som altid fuldt.
Men jeg så at væggene havde billeder fra en tidligere udstilling, som jeg endnu ikke havde set, og gik i pausen op og fotograferede det billede, som fascinerede mest: et foto, — ikke et maleri — et foto af en afblomstret vild plante i modlys.
Det er et mirakel at organismer trives her på jorden …
Forrige Mandag …
Charlotte har brækket højre arm og nu skulle hun til kontrol på Hillerød Hospital ortopædisk afd. og først skulle der tages en ny røntgen. Jeg var chauffeur.
Hospitalet er bygget så den nordlige del ligger en etage over gadeplan, dvs man skal en etage op fra hovedindgangen for at komme til grundplan i den nordlige del. Skiltene varierer mellem røntgen, billeddiagnostisk afdeling, og radiologisk afdeling, men bortset fra det har forvaltningen gjort meget for at man kan finde rundt. Når man har været indlagt nogle gange kan man godt finde logikken i det.
Efter røntgen skulle vi så gå over til ortopæderne, første sal, elevatoren virkede ikke. Det var nu mest mig der havde svært ved trapperne pga et knæ som skriger, når jeg belaster det i bøjet tilstand. Sikke nogle gamle svæklinge vi er, tænkte jeg.
Lægerne så på sagerne, og Charlotte kom tilbag og fortalte at der var 3 brud! Ikke at der var kommet mere til siden første gang der blev taget røntgen, og det var jo ikke åbent brud, men når knoglerne bliver smadret kan der jo være både små og store brud, sådan forstår jeg det. Lægerne havde sagt at den armslynge sad helt forkert – og havde anbefalet noget andet + at man skal passe på at albuen ikke bliver stiv, og blodforsyningen skal holdes i gang ved at man somme tider (flere gange om dagen) tager slyngen af, og lader armen hænge lidt mere.
Hjemme var min 14 år gamle Hibiscus igen gået i blomst. Charlotte havde sagt at jeg skulle lave æbleringe af mine dejlige Ingrid Marie Æbler, og det er “guddommelig snacks” når de tørrer.
Skriv løs 