Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Liv

Jeg kan huske de fleste af navnene

with 6 comments

En klassekammerat sendte mig klassebilledet fra 1953, Rahbekskolen, 1 Cc, med lærer Guddiksen til højre i billedet.

Jo mere jeg kigger på det, desto flere kan jeg kende og huske navnene på. Det ville nok ikke være muligt at genkende dem på gaden i dag – og jeg ved ikke, om de lever allesammen.

Men det har været en stor glæde for mig at se på billedet og huske hver kammerats situation, lidt om familierne, hvor de boede, og hvad der var karakteristisk. Jeg ville have meget større forståelse og kærlighed til allesammen i dag med den erfaring, man får ved at have undervist i mange år og iøvrigt set mange menneskers liv udfolde sig.

Donald er nederste række, tredie fra venstre.

Written by Donald

Friday, October 16, 2020 at 23:35 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Vanskelig videnskab kan formidles, men …

with 7 comments

… der er ikke prestige i at formidle viden til almindelige mennesker.

Det er en problematisk holdning. Hvad er “almindelige mennesker” for nogen? Jeg har aldrig mødt nogen. Og hvorfor er der ikke prestige i at formidle? I min ungdom var det Finn Abrahamowitz og Tor Nørretranders, der skrev formidlende artikler i bl.a. Information, avisen med den røde prik over i’et. Men der er også mange andre, nogle mere heldige end andre. Richard Feynman blev verdensberømt for at formidle atomfysik til studerende, endda med rette, selv om han og universitets-bestyrelserne kunne se, at der var ting, der kunne gøres bedre.

Er der i USA en anden holdning til hvad almindelige mennesker bør vide?

Citat fra Sciencemag.org:

What is the antibody cocktail Trump received?

It’s a combination of two antibodies directed against a key protein of the virus that causes COVID-19, SARS-CoV-2. They bind to a region on the main surface spike protein that helps the virus attach to a receptor on human cells called angiotensin-converting enzyme 2. The targeted region is dubbed the receptor binding domain. One antibody comes from a human who had recovered from a SARS-CoV-2 infection; a B cell that makes the antibody was harvested from the person’s blood and the genes for the immune protein isolated and copied. The other antibody is from a mouse, which was engineered to have a human immune system, that had the spike protein injected into it.

Are there any data showing the cocktail works and is safe?

Experiments in both golden hamsters and rhesus macaques that were intentionally infected with SARS-CoV-2 showed the cocktail could reduce viral levels and disease pathology.

Regeneron, the maker of the cocktail, earlier last week presented preliminary data from its ongoing clinical trial in people who tested positive for SARS-CoV-2 but were asymptomatic or, in the most extreme cases, had moderate disease—a group that would appear to mirror Trump’s current condition. No serious safety concerns surfaced, and the treatment reduced viral load and shortened symptomatic disease in patients who did not have SARS-CoV-2 antibodies at the trial’s start. It’s unclear whether the treatment can prevent severe disease, but there were hints that it might: Participants who received a placebo had more medical visits.

A separate trial is assessing the impact of the treatment on hospitalized COVID-19 patients, but Regeneron has yet to report any results from that study.
Do the preliminary clinical trial data match the president’s treatment scheme?

Not exactly. Trump received an 8-gram infusion of the treatment. Regeneron’s data showed a 2.4-gram infusion worked as well as the higher dose at reducing SARS-CoV-2 levels in people. This was widely seen as good news because monoclonals are difficult and expensive to produce, and a lower dose means more people can ultimately receive it. (On 7 October, Trump’s personal physician said the president was negative for SARS-CoV-2 antibodies when he received the cocktail.)

Og der er mere: Why did the president receive the higher dose of the antibodies?
Did Trump match the patients in the study who benefited from the treatment?

Og så er der afvisning (debunking) af nogle nyheder mv.

Hvad skal man kunne for at læse en artikel på dette niveau?

Man skal have en vis forståelse af blodcirkulation, hvide blodlegemer, virus-opbygning, cellebiologi, antistoffer, B-lymfocytter – men det er jo muligt på flere forståelsesplan. Vi bør operere med flere niveauer af forståelse, flere modi, så kan vi formidle meget bedre.

Grunden til dette brok er at jeg frygter at hvis ikke skolesystemerne bliver bedre til at samle alle op, så vil vi få en demokratisk krise som den i USA; fordi det bliver for nemt at narre vælgerne.

Og så kan man endda med rette spørge: Var det så alligevel en god idé at Trump pressede på for at få en behandling, som man ikke anser for at være færdigudviklet? Ville det kunne bremse pandemien, redde mange virksomheder, som nu må lukke, redde mange mennesker fra arbejdasløshed?

Min holdning er at vi er for forsigtige lige i øjeblikket, og at der er andre måder at være forsigtige (og forsikre sig mod katastrofe-behandlinger), som kunne bruges selv om man fremskynder færdiggøringen af vacciner. De økonomiske tab pga nedlukning, ved ikke at skynde sig mere end man plejer, er alt for store, ikke kun for mink-avlere, men vi har lige hørt om 400 free-lance musikere i London, pensionerede musikere i Danmark kan være ligeglade, men event-sektoren, restauranter, rejsebranchen, har jeg glemt nogen? bør alle have en chance for at komme igang.

De kompensationer, som er givet til mink-avlere er 20 % af driftstabet, og det er bedre end ingenting, jeg kan ikke bedømme om man kan overleve i yderligere 3 måneder på det grundlag.

Jeg er næsten 80 år, og alligevel mener jeg at man NU bør tage “nedlukning” op til genovervejelse sådan som Thorkil A. Sørensen har lagt frem i offentligheden (var det Politiken eller Berlingske?)

Written by Donald

Sunday, October 11, 2020 at 10:40 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Trangen til at overleve – 2

with 2 comments

Pyha … så fandt jeg endelig et link til den oprindelige editor, og det virker som sædvanlig godt. Jeg prøvede dog at bruge den nye først! Vil egentlig gerne hjælpe WordPress.com med at forny og være på forkant — men jeg kunne mærkeligt nok ikke “finde” den “knap” som tillod mig at tilføje billedtexter til et “gallery” derfor tilbage til “Classic-editor”.

De sidste billeder viser en eg, som er helt forkrøblet af vinden. Den er ikke første række ud mod havet, men anden; alligevel er det vinden, som har formet den. I de 34 år jeg har boet her og har gået ture her har jeg fulgt med hvordan den gror, fordi jeg forestillede mig at den ville blive højere, når den forreste række tog af for blæsten. Men der er åbenbart også voldsomt pres på både anden og tredie række. Man skal 50-100 meter ind i skoven, før træerne ikke er vindformede.

Min eg hjemme i haven er også 34 år gammel, og den er stor og tyk og 8-9 m høj.

Mit første møde med biotoper for træer var en vejledning til min første Sitka gran, – den skulle ikke stå nærmere end 1 km fra kysten. Her er ca. 2km. til nærmeste kyst, og vinden kommer ikke fra havet, men fra vest henover markerne, og presses endda lidt op ad bakke det sidste stykke. Men det tog Sitka sig ikke af og voksede sig på 12-13 år så stor at jeg måtte fælde den.

Turen var i onsdags, Tirsdag havde været en sløj dag, men jeg kunne ikke udsætte nogle ærinder, måtte afsted. Bilen ville til Tisvildeleje for at få billig benzin og jeg ville gerne have is i Ishuset. Jeg kunne mærke, at NU havde kroppen det godt – ud at gå, nyde den blide luftning og den lune temperatur, det er det bedste man kan ønske sig. Men vi er som maskiner, der ikke tåler anstrengelse over et vist punkt. Der er ca. 2 km ud til Stængehage (billedet med fiskeren der står på lavt vand) og derefter er det vanen at jeg går op gennem klitterne og ind på Strandvejen.

Det gik også fint, men turen op gennem blødt sand kræver lige lidt mere fysisk kraft og det kunne jeg mærke. Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem motion, som gavner konstitutionen og motion, som nedbryder kroppens systemer? — Fx. siges det at immunsystemet efter et marathon-løb bliver svækket; at immunsystemet regenererer når man sover; – og det siges at kroppen nedbrydes, hvis man ligger i seng hele tiden.

Hvor er balancen mellem de tendenser?

Min bekendt, som har danset ballet som ung, fortæller at ballet kan være invaliderende (ind på scenen kommer Martha Graham – herom en anden gang). Musik kan være ødelæggende for hørelsen, ikke kun rock-koncerter med for høj musik, men også orkesterpositionen for bratsch-spillere (bratsch AKA viola, violinens tykke fætter) fordi de sidder lige foran Wagner tuba’erne og får et lydtryk, der ødelægger hørelsen. Selv en violin som den, jeg har, kan larme så meget, at min hørelse reagerer med ubehag. Man har jo venstre øre lige over violinens dæk, som er den membran, der frembringer lydene.

(Fortsættes en anden dag …)

Written by Donald

Saturday, October 3, 2020 at 10:57 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Hav, Skyer

Tagged with ,

Noget om at tage sig sammen

with 10 comments

Natten til mandag sov jeg ikke ret meget, skulle tidligt op og afsted til hospitalet. Behandling blev afblæst fordi blodprøverne viste at immunsystemet ikke rigtig var kommet igang efter sidste kemo. Jeg prøvede at udnytte resten af mandagen og sov dejligt natten til tirsdag – men jeg var ikke rigtig vågen og kom først på tur sidst på eftermiddagen. Men det var godt alligevel. Heatherhill i aftensol med fårene, der står og glor og som ikke længere er bange for gæster, der går og tænker på lammekølle.

Jeg gjorde to iagttagelser, dels at kommunen har været der med vedligeholdelsesmaskiner, der kan klippe Rosa rugosa af lige over jordoverfladen og som tillader græsset at komme op; den behandling skulle efter 4-5 gange få sat Rosa rugosa så meget tilbage, at man kan nøjes med færre afskæringer. — Men hvordan i al verden havde de fået maskinen til at køre på de mere skrå partier? Dels at fårene godt kan lide at nippe nye blade på Rosa-planterne, måske fordi der endnu ikke er torne på kvistene.

grass-with-stripes
Der er ryddet Rosa rugosa fra skråningerne ved vejen til nedkørselen

Ugen er gået med langsomt at komme ovenpå. Nu viser det sig at jeg ikke kan bruge den sædvanlige editor til indlæg her på Dax2, så nu vil jeg publicere denneher og så kommer der nogle skønne billeder fra de gode stunder dagene efter. (Jeg afskyer ændringer af noget som virker! WordPress hosting virker og den “gamle editor” virkede, hvad mon meningen er med at disable/udfase den gamle editor? nå – pyt, tak til WordPress Hosting for gratis at have taget imod indlæg gennem nu 12 år.)

Sheep at sunset
Fårene står der endnu og glor, trala-lala-laaa-lala-laaa Man kan næsten høre melodien?

Mine tanker over “elan vital” må jeg jo indrømme er meget kryptiske, men ikke desto mindre fik jeg dejlige kommentarer fra Ehu og AagePK! Men der kommer flere filosofiske indlæg om denne “livskraft” filosofi. Småting, – men praktiske tanker.

Written by Donald

Friday, October 2, 2020 at 10:44 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Hvad siger Darwin om trangen til at overleve?

with 4 comments

Jeg har ganske kort og ikke så ihærdigt søgt med Google efter “elan vital” og livskraft, livsvilje, overlevelsestrang. Jeg fandt nogle henvisninger til Henri Bergsons bog fra 1907 Creative Evolution, hvori han fremkommer med en spekulativ teori om evolution, udvikling af organismer. Wikipedia nævner forgængere: En præ-kristen stoisk filosof Posidonius, som postulerede en “vital kraft”, livskraft, som kom fra solen til alle levende væsener på Jordens overflade; og Zeno af Elea har sådanne idéer; og længere tilbage i tiden, Sanskrit Ayus eller “Livsprincip” er noget lignende. Og vi har også Schopenhauers: viljen til at leve.

Nu finder man så artikler om epigenetik, som dog ikke er spekulationer, men målinger af genomer. Det viser sig jo at et genom (høns såvel som menneskers osv) har gener, som ikke er aktive – de kan “tændes” som man siger, af de omkring- eller underliggende proteiner. Så stressede høns lader stress gå videre til kyllingerne (Svensk undersøgelse, refereret i The Guardian.)

Why everything you’ve been told about evolution is wrong

Længere nede finder vi flere overraskende “nyheder” (forskningsresultater) om forståelsen af menneskets genom:

We’ve learned that huge proportions of the human genome consist of viruses, or virus-like materials, raising the notion that they got there through infection – meaning that natural selection acts not just on random mutations, but on new stuff that’s introduced from elsewhere.

Hvad skal vi bruge det til, når vi bare vil have rent vand, el, blomster i haven, gås i ovnen og tag over hovedet?

Jeg synes det er en udfordring af tankemåden at gå ind i Darwin’s “Arternes Oprindelse”, – Engelsk: “On the Origin of Species” og spørge “hvorfra kommer trangen til at overleve?”

Svaret er lidt det samme som “Hvorfor vil enhver administration vokse udover det rationelle behov?” Kan I huske ham filosoffen og humoristen Parkinson, som sagde at man skulle rationere antallet af skriveborde i en administration? — Det er i min optik trangen til at leve, som kommer til udtryk dér, men – indrømmet – det er lidt mere kompliceret, hvis man vil have beviser.

Written by Donald

Wednesday, September 30, 2020 at 20:32 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Så spilles der igen

with one comment

Written by Donald

Thursday, September 3, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Der er liv endnu

with 16 comments

Jeg hørte Vivi Knudsen og Johan Olsen i DR P1-Udsendelsen “Vildt” fortælle at NU havde man fundet en levende organisme, som ikke havde mitokondrier og altså var mere oprindelig end noget andet – og denne kunne leve uden ilt.

Og så lo de lidt, “Nu kommer der sikkert en masse konspirationsteorier om at der er liv på andre planeter!” sådan noget lignende sagde de med et smil.

“Selvfølgelig er der liv på andre planeter”, tænkte jeg som sædvanligt; “men det har ikke nogen praktisk betydning og det er ikke rejsen værd at sige ‘Hallooo’.”

Betyder det noget, om der er liv på andre planeter? Ændrer det din mening om liv og død, hjem og kirke, statsminister og fædreland, krig og fred?

Written by Donald

Thursday, August 6, 2020 at 9:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Carpe Diem

Tagged with ,

Horror vacui

with 6 comments

Håber det er stavet rigtigt, horror vacui, frygten for det tomme rum eller den tomme flade på et hus eller en genstand, der skal udsmykkes. Det var en af de ting, vi lærte i Gymnasiets fag oldtidskundskab, og det var vel ikke det værste at lære, hvis man så samtidig havde haft mulighed for at undersøge og arbejde med de ting, som særligt inspirerede, greb én. Ting, som havde samfundsmæssig betydning?

Men ikke desto mindre kan jeg more mig over at der er en slags kunst i dag, som viser samme trang til at male på tomme flader, nemlig graffiti.

Hvorfor i tredie sals højde? Det slog mig, da jeg kom nærmere, at der måtte være reparation af tagkonstruktionen på det efterhånden 40 år gamle Herlev Hospitals 4-etages bygning med ambulatorier mv. Man kan lige akkurat skimte noget midlertidigt træværk helt til venstre i billedet, som formentlig beskytter håndværkerne under arbejdet.

Hver gang jeg ankommer dér tænker jeg “husk nu hvor den lange gang er, husk at man kommer ind på 3.etage, hvis man kommer fra det, der ligner en parkeringskælder men i virkeligheden er en 3.-etage i et 4-etages hus, der er gravet ind i en bakkeskråning.”

Jeg farer stadig vild i bygningen, hvis jeg ikke lige har kompas med … Nu er der heldigvis 3½ uge til næste besøg.

Written by Donald

Saturday, August 1, 2020 at 8:34 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Vokser vildt udenfor Herlev Hospital

with 9 comments

Ja jeg gik ind, uden at spørge, der var ikke nogen hjemme og der var fri adgang til haven. Græsset var slået, men ellers har den vist fået lov at stå, haven her.

Der var engang en video, som viste hvad der ville ske med en by 10 år efter, 50 år, 100 år, 500 år efter at man forlod den, en by med haver og forstæder; det var selvfølgelig tegnefilm. Men i Congo Brazzaville kunne man se noget lignende efter krigene i 1960’erne, på ganske få år var huse og veje tilgroede!

Jeg havde en times ventetid fordi jeg skulle faste 4 timer før en scanning, men havde glemt det indtil jeg havde spist én skefuld havre (nej ikke havrefras, som den første sygeplejerske sagde) og så måtte jeg vente et par timer selv om jeg ikke havde spist andet i 16 timer og havde bevæget mig (liiidt morgengymnastik og bilkørsel, det er selvfølgelig ikke meget, men man forbrænder dog hurtigt, når man bruger hovedet fx. til at køre pænt.)

Tiden brugte jeg til at gå en runde i kvarteret med rækkehuse udenfor Herlev Hospital, steder, jeg har set fra 24. etage, og som jeg gerne ville se i ståhøjde. Af en eller anden grund var det gribende.

Trespassing

Vi taler somme tider om natur, er det natur når en have får lov at vokse?

Resultat af scanning kommer i morgen, jeg tror ikke det er alarmerende.

“Prøv at være din egen PET/CT scanner”, sagde lægen i går – (Scanner-afdelingen havde ikke haft tid så der var ikke noget nyt scan) Og jeg prøvede – med forbehold selvfølgelig!!! og kom i tanke om flere symptomer fra januar 2020, som nu er aftaget, alt imens vi snakkede. Ikke nogen ømhed i armhulernes lymfekirtler. Heldigvis. Og blodprøver heller ikke alarmerende. Jeg føler mig som en vildtvoksende have, der skal trimmes.

Written by Donald

Tuesday, July 28, 2020 at 20:33 GMT+0000

Posted in Liv, Naturpleje

Tagged with ,

Gensyn efter så mange år

Måske får jeg et klassebillede fra 1.klasse, 1.C i 1953, da jeg var 6-7 år gammel; så skal jeg nok lægge en kopi her.

Men her er et par glimt fra i går, hvor vi var et par stykker, som – trods mange afbud – mødtes i Petersens Familiehave om det så kun blev to! Men først og fremmest tak til de oprindelige arrangører, som havde samlet mail-adresser og fået svar fra stort set alle om det kunne lade sig gøre at mødes efter 55 år.

Jeg kom afsted i god tid, fandt parkering og gik en lille tur i det gamle kvarter omkring barndommens skole, Rahbekskolen, som nu er ejerlejligheder og ligger nær det boligområde som er døbt Carlsbergbyen. Skolen var bygget som nødløsning på en for lille grund, fordi der var flere børn end de gamle skoler kunne klare. Der var ikke rigtig plads til en skolegård, så der var lagt klausuler på naboejendommene: Hvis de nogensinde ville sælge, skulle kommunen have grundene og dermed kunne udvide skolegården. Men det vidste lærerne godt var usandsynligt, og derfor gik de sommetider med os op til Søndermarken om sommeren.

I Gymnasiet var der nogle få kammerater fra Rahbekskolen. Men som Dorrit (Skoleinspektør emeritus) fortalte, så var det dengang drenge, som efter 5. klasse blev tilbudt 6-9. klasse på gymnasium (“mellemskole”); drengeklasser, ingen piger, må gud forbyde at det nogensinde sker igen!

Min årgang var den sidste, der fik tilbudt at tage mellemskole på et gymnasium. Derefter brugte man kun gymnasielærere til 10-11-12 skoleår. Kun to piger ud af vores klasse på 36 fik tilbudt gymnasie-mellemskole! Men i gymnasieklassen mødtes vi igen, os to fra Rahbekskolen – plus et par stykker til fra parallelklasserne.

Et af samtale-emnerne var selvfølgelig bagtalelse af de ikke tilstedeværende (NEJ I kan tro nej, det var der ikke noget af! Det var netop en af de meget fantastiske ting ved dette møde.)

Men som Falk konstaterede: Der kom mange sider frem, som vi ikke havde talt om dengang i gymnasiet, om familiebaggrund, om de følelser og ting, vi oplevede.

Jeg er desværre ret labil og det var rart at kunne skubbe til sidemanden, når jeg ikke kunne få et ord frem. Men det gør godt at få fortalt om de ting, som var “tavs viden” dengang.

Og vi klarede det.

Building

Rahbek-skolen anno 1950: En trefløjet bygning tegnet af Niels Ludvig Hauberg

Written by Donald

Sunday, June 21, 2020 at 13:43 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Alternativ anvendelse af medicin

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-4-2020/Information-til-l%C3%A6ger-om-mulig-forebyggelse-og-behandling-af-SARS-cov-og-COVID-19

Text af Marie Louise Schougaard Christiansen, Marie Lund, David P. Sonne, Tonny S. Petersen, Jens Lundgren —

Med en indledning om pandemiens forløb, hvorefter:

Hvad er SARS-CoV-2 og COVID-19?

SARS-CoV-2 tilhører gruppen af β-coronavira. Det er den tredje kendte coronavirus-zoonose. Tidligere har man oplevet udbrud af Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS, som skyldes infektion med SARS-CoV) i 2003 og Middle East Respiratory Syndrome (MERS, som skyldes infektion med MERS-CoV) i 2012. Begge disse er også β-coronavira [4]. Coronavira er enkeltstrengede RNA-virus, der findes i mange dyr. De kan under visse omstændigheder krydse fra dyr til mennesker og være årsag til sygdomsbilleder, der spænder fra almindelig forkølelse til svære luftvejsinfektioner [5].

På baggrund af observationer fra udbruddet af SARS-CoV-2 i Kina fra 10.-24. januar 2020 kan det konkluderes, at udbredelsen af virussen initialt forløb med eksponentiel væksthastighed. Det gennemsnitlige basale reproduktionstal (det antal personer, som en smittet i gennemsnit videregiver smitten til, R0) er anslået at være mellem 2,24 (95% konfidensinterval CI 1,96-2,55) og 3,58 (95% CI 2,89-4,39). Baseret på observationer over et lidt længere tidsinterval fra den 31. december 2019 til den 28. januar 2020 fandt man en epidemi-fordoblingstid (tid til dobbelt så mange smittede) på 6,4 døgn (95% credible interval 5,8-7,1 døgn) [6]. Den typiske smittevej er via infektiøse aerosoler [7].

Inkubationstiden af COVID-19 er ca. 2-12 dage (i gennemsnit 5-7 dage). Infektionen kan forblive asymptomatisk eller give varierende symptomer i form af feber, hoste, ondt i halsen, muskelsmerter, åndenød og/eller diarré. Især hos ældre kan COVID-19 føre til nedre luftvejsinfektion og potentielt til letalt forløbende lungebetændelse. I løbet af anden uge efter symptomdebut kan der ske forværring med hypoksæmi, vejrtrækningsbesvær og akut respiratorisk distress syndrom (ARDS). Patienter i denne fase kan få behov for iltbehandling, CPAP og evt. respiratorbehandling. En bakteriel superinfektion kan medføre sekundær bakteriel pneumoni, om end dette ses sjældent [8]. Der er en ikke ubetydelig dødelighed blandt især ældre patienter og patienter med konkurrerende lidelser, som har udviklet COVID-19. WHO angiver den globale gennemsnitlige case fatality ratio (CFR, andel døde blandt diagnosticerede) til 3,4% (9. marts 2020), men tallet ændrer sig fortsat. Det er også væsentligt at bemærke, at der er en markant aldersgradient. Baseret på tal fra Kina var CFR blandt 0-9 årige 0%, mens CFR blandt 80+ årige var 14,8% [9]. Den underliggende infection fatality ratio (IFR, andel døde blandt smittede) er lavere men også sværere at estimere, da kun personer med behov for hospitalsbehandling vil blive diagnosticeret samtidig med, at langt hovedparten (80% eller flere) af de inficerede har et asymptomatisk eller mildt forløb, der ikke giver anledning til hospitalskontakt.
Afprøvning af medicin under epidemier

Der er et stort ønske om at identificere lægemidler, der virker effektivt mod COVID-19. Lægemiddelstyrelsen, der behandler ansøgninger om igangsættelse af kliniske forsøg i Danmark, nedsatte den 17. marts 2020 sagsbehandlingstiden på alle ansøgninger, der vedrører kliniske forsøg med medicin til behandling af COVID-19 fra de sædvanlige 35 dage til ca. 3 dage [10]. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) offentliggjorde den 13. marts 2020, at de tilbyder gratis videnskabelig rådgivning (scientific advice) til udviklere af potentielle lægemidler mod COVID-19 eller vacciner mod SARS-CoV-2 [11].

Status aktuelt er, at der er set enkelte lovende fund i in vitro studier. På trods heraf er der dog aktuelt ikke data hverken fra observationelle studier eller randomiserede kontrollerede studier i mennesker, der dokumenterer effekt af specifik farmakologisk behandling af patienter med COVID-19. Indtil der er dokumentation for effekt, er det vigtigt, at afprøvning af lægemidler til behandlingen af COVID-19 så vidt muligt sker som led i protokollerede kliniske forsøg, da dette vil medvirke til hurtigst muligt at generere evidens.

Aktuelt kan COVID-19 kun behandles symptomatisk og understøttende [12]. Hjørnestene i behandlingen af svær COVID-19 er derfor understøttende behandling af vitale organfunktioner – se nedenfor. Der findes ingen medicin specifikt godkendt til forebyggelse af SARS-CoV-2 eller behandling af COVID-19, men mange tiltag er iværksat for at identificere effektiv medicinsk forebyggelse og behandling. Målet med at igangsætte afprøvning af medicin under den første bølge af en epidemi er ikke at teste en hel række forskellige præparater, som man har mere eller mindre tiltro til. Man fokuserer derimod på relativt få præparater, som man har størst tiltro til vil have effekt. Målet med afprøvningen er at skaffe en overbevisende dokumentation for, om disse præparater faktisk har den forventede effekt, samt om effekten opvejer eventuelle bivirkninger. Afhængig af udfaldet af afprøvningerne i første fase kan man bedre og mere rationelt planlægge videre afprøvning under epidemiens anden bølge.

Herefter omtales

Camostat
Hydroxychloroquin
Interferon alfa
Interferon beta
Lopinavir/ritonavir (HIV med.)
Remdesivir
og en til og de forskellige myter om Covid-19 gennemgåes.

Hilsner/Donald

Written by Donald

Tuesday, April 21, 2020 at 1:01 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Mandagstur til Herlev — immunglobulin

Jeg må jo indrømme at jeg tænkte at jeg måske var syg eller kunne blive smittet, altså alle de tanker, de fleste af os gør. Men på den anden side tror jeg at jeg har fået en lille dosis Corona2 og er ved at opbygge den adaptive del af immunforsvaret til at kunne klare denne nye type virus (om adaptivt og statisk immunsystem, se en.Wikipedia “Immunity”).

Men hvis man spritter, passer på, holder afstand, så ville immun-globulin behandlingen i det mindste hjælpe mit svækkede immunsystem (som iflg. blodprøver er ved at komme tilbage).

Efter den tur var jeg både træt og om aftenen svimmel-træt, og aflyste en tur til tandlægen Tirsdag, æv, – men onsdag gik det godt og jeg fik hyggeligt besøg, og fik spillet en timestid, ikke særlig godt – men dog med momenter. Fik en masse video’er – må se om der er et klip, der kan tåle at blive lagt på YouTube.

Written by Donald

Tuesday, April 7, 2020 at 10:00 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,