Hurra, hjemme igen

Det er som sagt mest for min egen skyld – for at markere dagene og glæde mig over de smukkeste ting.

Selv om jeg skal tilbage til hospitalet på tirsdag er jeg vanvittig glad for at være hjemme igen. Ikke kun for at få kørt opvasken og vaskemaskinen osv. men der er et eller andet ved stedet —

Blanding af lys og læ

Kan man mærke freden? Verdens stille gang og livet?

Billederne forklarer forhåbentlig bedre end ord?

Advertisements

Langsom spadseretur

Min barndoms huslæge sagde: Hvis man har feber eller høj puls, skal man slappe af.

Men omvendt, hvis man er svag på grund af kemo-terapi og ikke rigtig kan gå normalt uden at blive træt, forpustet og få hjertebanken, pga. anæmi, og når kemo så yderligere svækker hjertet, så skal man alligevel ikke bare ligge hele dagen, men bruge hvad man har – holde kroppen igang i den form, den nu har. (Det ville han også have sagt, den rare barndommens læge.)

Jeg kender alle de nære mål, men bliver aldrig træt af at følge årstiderne, her er det fra Sandflugtsmonumentet, som blev rejst som tak til kongerne, Frederik d.4 og Christian d.6, for at have igangsat et plantagearbejde, der hindrede de vandrende klitter i at tage mere af landet. Monumentet er lavet i 1738 af Elias David Häusser og Didrick Gercken, og blev fredet i 1918. Men her er det nu ikke monumentet, men det fredede område omkring det. Væksten holdes nede ved græsning, somme tider dog med maskiner.

Træernes smukke efterårsfarver betager mig.

Udsigt fra Sandflugtsmonumentet over det fredede område

(Indlæggets dato er forkert – det er tilføjet senere, men billedet er som det ses fra 28. Oktober.)

Eftertanker –

Askemose set fra Kildevejen

Det var dette landskab, som engang for længe siden fik mig til at stoppe op og se – bare se og registrere.

De grønne marker i baggrunden er dyrkningsmarker – forgrundens jorder dyrkes ikke (jeg har ikke set dem blive tilsået) – men bruges som græsning for heste og somme tider får.

Der er noget ved landskabet; det er smukt på sin egen måde, harmonisk set fra denne vinkel, det er rigt og varieret, nogle ville måske sige at der er mange små områder med “natur”, jeg vil hellere sige områder med liv, som får lov at leve.

Klasse A

James Grieves i første kvalitet

Ingen kommentarer.

Friskæring af æbletræ kaldet rød ananas

Når der kun er ganske få æbler på det tidlige æbletræ, så tager fuglene og insekterne alle de æbler, der er.

Træet har stået i skygge af et stort, velnæret egetræ, som jeg nu har fået haveservice til at beskære – desuden er der kommet mere lys ved at naboen har fældet nogle gamle træer så der er “meget mere himmel” til det lille æbletræ kaldet rød ananas, et frisk og syrligt tidligt sommeræble (tidligt, synes jeg, der er vistnok nogle sorter, som er endnu tidligere). Måske vil det bære mere næste år.

Rød ananas – et æble fra 1800-tallet har jeg set – er et dejligt sommeræble, som er ret robust overfor svamp

De fleste “rød-ananas” æbler er faldet for længe siden – nogle få af dem landede så blødt at de var fejlfri og kunne spises med glæde.

Det er nu ikke så vigtigt, hvor meget det giver, det lille Rød-Ananas-træ, det skal bare have lov at stå og se pænt ud.

Nedfald

Bare lige et kig til haven

Det er helt fantastisk lækre æbler, disse James Grieves – skal spises nu, for snart begynder de at blive melede i smagen

Jeg tog et par billeder af James Grieves træets flotte, pletfri æbler. Træet har smidt dem hvor der har været insekter i blomsten og altså lidt orm indeni. Men de, der hænger nu, kunne man egentlig godt sælge. Det må være vejret, som har bevirket at træet har kunnet undgå sygdomme – bladene er så flotte, ingen svamp i år.

Rød ananas har ikke fået lys nok og har ikke sat mange æbler i år – og de få, der er, har skurv

Man kan spænde denne krybende stamme op enten mod et andet træ eller en stolpe bagved – eller bare beskære det og lade oprette grene få overtaget, tror jeg, jeg hælder til den sidste løsning

Naboen har slået min plæne, mens jeg var til behandling på hospitalet – jeg kan ikke sige tak nok
Til højre lidt borte ser man Ingrid Marie æblerne, som gerne må blive på træet lidt endnu

Spanske Margueriter blomstrer længe

Jeg er ved at lære det – planter, som (også) blomstrer om efteråret

Efter at geranierne faldt hen, fik margueriterne mere lys. (Jeg har vandet dem hele vejen gennem den tørre periode.) Derefter begyndte de at skyde igen.

En Kolkwitza, som havde tabt alle bladene i tørkeperioden, kommer igen.

Min glæden ved at se livet udfolde sig kan ikke beskrives.