Rigdom ødsles bort

Jeg har svært ved at forestille mig en tid, hvor bonden (og byboen) havde svin gående på olden i bøgeskovene, hvor man stævnede træerne, og hvor der ikke var brænde nok til at varme sig inde i husene om vinteren. En tid, hvor alle ressourcer udnyttedes, og dog var der alligevel insekter nok og artsrigdom.

De enorme trunter må kunne give materiale til kunstværker i træ, selv om de er medtagne af vind og vejr

Jeg studser altid når jeg ser store brændestabler og tænker, “hvor kunne man lave meget med det træ, hvis man havde savværk og de store maskiner!” Der er mange video’er på YouTube, som demonstrerer forskellige udgaver af “hjemme-savværker”; med nogle af dem kan der blive forretning: Træ af de store, hårde stubbe kan blive til massive bordplader med de smukkeste åretegninger.

Løvspringstur Gribsø rundt

Idéen er at gå en tur rundt om Gribsø mindst fire gange om året. 4-5 erindringer knytter sig til stedet, og ved at tage derhen jævnligt kan man dels dæmpe erindringernes tryk, dels får man set årstidernes skiften på den mest charmerende måde.

Efter at have været vært for en lille familiemiddag lørdag var jeg dog ikke ligefrem i hopla søndag og det var svært at komme afsted. Klokken var 19.10 da jeg begyndte turen fra Enghavehus ad skovvejen til Gribsø.

Men det var gråvejr, så løvspring gengivet som sol på lyse bøgeblade, det kunne der ikke blive tale om! desværre! – billederne her er ikke af den festlige slags, men med gråvejr skal gråvejr bekæmpes.

Åkandestedet – halvt tomt eller halvt fuldt

Løvspring ses på grenenes silhouetter

En fugl sad på en tynd gren over vandet og lignede en skarv –
skråtstillet – med en karakteristisk lille top på hovedet – men jeg nåede ikke at få hele profilen før den sprang i vandet

Anden flygtede, da jeg kom nærmere, så jeg kunne kun få den del der var over vandet; det er i sådan en situation at man overvejer bedre kamera

Langs med søen er lyset sådan at jeg kunne fange løvspringsfarven – og så begyndte det at regne

Skovfirmaet har ryddet stien for de to store væltede bøge, men har ladet stumperne ligge, formentlig som “insekthoteller”

Udover anden havde jeg to store oplevelser: 3-4 grå hinder (rå tror jeg) vågnede da de hørte mine trin på grusvejen (jeg var den eneste skovgæst) og begyndte hurtigt at bevæge sig ind i et tæt birkekrat hvor de var svære at følge.

Måske var der 7 stykker, og måske var det dem, som jeg så igen på hjemturen: Igen knasede jeg hen ad skovvejen, da der i en lavning pludselig var bevægelse og dyrene fo’r afsted op over en flad bakkekam og væk var de igen på den anden side. 100 meter væk og i bevægelse, jeg kunne ikke have fået stegen med riffel eller fotoapparat – men pyt, oplevelsen af at der er andre væsener i skoven er en dejlig oplevelse.

Selvlugende

Det er selvfølgelig noget sludder at sige at planten er “selvlugende”; men når den danner så tæt en kugle, så er det lige før den kvæler alt, hvad der er under den.

Hvis jeg havde klippet og luget, ville den nok være blevet lidt større, denne gul vortemælk.

Men der er alligevel andre planter, som kan møve sig ind på området og ind under den. Jeg mener den hedder krybende potentil, og den har jeg nævnt før. Krybende Potentil kan minde om Jordbær; rillede blade og udløbere, men potentil har fem fligede blade, og har foruden udløbere pælerod, så den kan overleve at blive hakket over 10 cm under jordoverfladen, de skyder bare igen, rødderne.

Uklippet gul vortemælk

Den jordbær til venstre har af en eller anden grund været glad for at gro lige dér, jeg gætter det er fordi der er vand nok i jorden under stenene også efter et par ugers soltørke.

Og så er der mark-snerle, eller bare snerle, der har tykke sideløbende rødder i 50 cm. dybde, som kan vokse uden sol. Når bare den får et blad op i en halv dag, så skulle den have overskud af drivstoffer, forklarede Søren Ryge engang. Jeg håber jeg kan holde den i ave – udrydde den kan jeg ikke. Snerlen slynger sig op gennem den tætte vortemælk og spreder sine blade henover vortemælkens – den skal luges ved at man klipper eller river stilkene over i jordhøjde.

Geranierne som ses øverst tilhøjre kan også klare sig næsten alene.

Spiser duen skallerne af solsikkefrø eller …

… eller er der faldet hele frø ned, når mejserne er oppe ved foder-røret og stikker hovedet ind for at nappe frøene op?

Eller måske er det kun skaller, men duerne kan også bruge dem som foder? Eller måske er der noget tilbage i skallerne, som den kan fordøje?

Ja, som Ellen på et tidspunkt sagde, dette kunne ligne en invitation til mus og rotter, men der har heldigvis ikke været nogen for nylig. Nu skal jeg rive sammen og feje op. Bemærk at fuglene har slidt græsset, så det er den bare jord, man ser.

De små fugle er ikke så ofte ved foderautomaten mere; der må være insekter og andet, som er mere værd for dem.

Duen har set mig og vralter væk, uden panik

Jeg gemmer mig og den kommer igen

Den står stille … men kigger den anden vej, har den øjne i nakken?

Ikke at jeg skal have uklippet græs, men alligevel

Som nogle af de gamle bloggere vil vide, har jeg interesseret mig for græs gennem alle årene. Nogle mærkelige mennesker har troet, at det var marihuana, som – blandt venner – somme tider kaldes “græs”, at “ryge græs” er at ryge marihuana. Men jeg har aldrig interesseret mig for rusmidler, og det har faktisk været en stor glæde at kunne hæve stemningen uden at drikke, ryge eller på anden måde forgifte legemet. Men – selvfølgelig er jeg klar over at alkohol med måde kan være med til at løfte stemningen og fjerne hæmninger i godt selskab.

Tilbage til græsset:

I Store Dyrehave finder man lysninger hvor én græsart har vundet over alle de andre, – og det kan man kunstigt efterligne; bemærk DLFs beskrivelse af udseendet, det arkitektoniske ord udtryk

Uden at vide ret meget om græs-dyrkning kan jeg forudsige at man, hvis man klipper årligt og fjerner afklippet, skal gøde grundigt for at andre arter ikke får fodfæste.

Hvad skal jeg skrive som overskrift

Snoren til start af plæneklipperen er næsten slidt op og kan knække hvert øjeblik. Man kan skrue toppen af – men hvis plæneklippermotoren er ved at være slidt (ikke meget kompression?) så måske man ikke skal bruge for meget tid på det. På den anden side kørte den pænt uden at “kløjs” i det lange græs. Når olien først var kommet rundt kunne man godt mærke kompressionen.

Til den gamle Briggs & Stratton kunne man købe en top og skrue på, så var der starter med tilbagerul fjeder og alt var OK – men jeg tror det bliver svært at få en top til denne her MTD motor. Jeg kan ikke engang huske hvor jeg har købt den. Måske kan man skille den ad og sætte en ny snor på.

Opdatering: Supermarkedet “Harald Nyborg” har MTD plæneklippere og reservedele.

Den kom igang i dag

Hvor meget skal man beskære denne rigtig gode ribsbusk?

Kanten må vente

Hvad slags græs er det mon?

Her lod jeg en anden kant stå

Maltes farveforsøg, potter med spanske margueriter

Anemoner spreder sig, men hvor hurtigt?

Trifitterne kommer … ikke.

Anemoner er jeg ikke bange for, men jeg undrede mig godt nok over at der var anemoner på marken syd for Valby Hegn, en lille skov i forlængelse af Harager Hegn og Gribskov (der er dog mark-områder, som skiller skovområderne fra hinanden.)

Mark syd for Valby Hegn

OGSÅ på marken: Anemoner!

Samme i nærbillede, anemoner på noget, der har været en opdyrket mark

Det var første gang jeg noterede mig at der er menneskeskabte grøfter i denne skov

Her står bl.a. at landsbyerne byggede stendiger engang i 1785 – en del år efter at Gribskov blev drænet med grøfter
Nu har jeg vist fundet metoden så brugere context-klikke (højreklikke) for at se billedet i stor størrelse så man kan læse, hvad der står (og der står at indtil 1785 dyrkede landsbyerne Laugø, Nejlinge, Sletelte og Valby landbrug på jorderne her (ordret citat, man dyrkede landbrug)

Har bønderne været tvunget til at grave grøfter i de våde områder her? Eller har der været en bevægelse for bedre skov, så der var olden? Der står også at området her er meget frugtbart og at bøgene derfor bliver store og flotte.

Skønhedens forfald, forfaldets skønhed

Forfaldets skønhed

En kejserbusk som ikke blomstrer?

En skukkertop som angribes af cotoneaster

En sukkertop, som er gået ud?

Men det gror altsammen alligevel: Den lille gran er blevet stor, bjergfyr er nu 35 år og tager blæsten – længst tilhøjre ses den visne sukkertop –

Der er så mange lokale, som adviserer at de udfører havearbejde (og skattefradrag for hjemmeservice) men de har nok allesammen travlt nu.

Lyset om aftenen

Kan man overhovedet se hvad det forestiller, billedet?
Nordsiden i skygge, sneen er ikke smeltet … endnu

Om dagen var der sne. Det var en af de dage hvor jeg burde gå en lang tur. Men det gjorde jeg ikke. Sneen og blæsten var sådan en god undskyldning.

Jeg lagde mig og så en film som var totalt aktiv, Ghost Protocol, Mission Impossible.

Så kom solen og jeg tænkte “måske skulle jeg alligevel tage mig sammen?”

Tænk engang, solen kommer nu ind gennem bryggerset og ind på køkkenskabene klokken 19.15. Om et par uger står solen højere, og så kommer den ikke længere end til bryggerset; men så kan man sidde udenfor i sol og forhåbentlig varme også efter 19.

Måske bør det bekymre mig at det (næsten) er det eneste jeg oplever?

Jeg fik ordnet et par potteplanter og gik en minimal-solnedgangstur. En mand, der kom efter mig, fik ikke solnedgangen at se, selv om han LØB hen til udsigtspunktet.

Og så bagefter fik jeg købt ind i vores corona-tomme Rema. Jeg må sige til mig selv at det er OK. Men det føles ikke helt sådan.

Det er sådan noget, jeg husker

Men så om aftenen ordnede jeg urtepotter og tog på den mindste solnedgangstur

Glad Påsk

Vinter, tøbrud, knopspring, forår

Hurra, Google Translate siger at “Glad Påsk” er Svensk! Så huskede jeg rigtigt. Lille forskel til Dansk. Begge sprog kan med lidt omhu forstås af sprogbrugere fra begge grupper.

Gråvejr bekæmpet

Måske burde jeg tage æren for at det blev sol igår efter klokken 15-16 stykker. Vejrudsigterne lovede ellers at denne første påskeferiedag ville være grå og kedelig og evt. med lidt regn. Her over Vejby og Tisvilde hegn var der et kæmpe hul i skyerne.

Da jeg som sædvanligt kom alt for sent afsted, havde jeg glæde af solen og det lune vejr, 7°C

Ikke mange besøgende, de troede måske på vejrmeldingerne?

Naturhuset er åbent for surfere og andre
men der er ikke en sjæl

Stængehage – jeg har lyst til at gå videre – heldigvis, benet føles OK

Her, ca 2½ km er der skrænter, hvor jeg så digesvaler for 3-4 år siden, nu er der ikke nogen

Herfra kunne jeg se Livredderhytten ved Stængehus, men jeg turde ikke gå længere … jeg ville hjem og spille

Kan du se skiltet? Øvelse for øjnene

Skiltet markerer med et nr. en position, som man skal opgive, hvis der er en drukneulykke

Her gik Baskervilles hund – jeg burde have lagt en tændstik, så man kan se hvor stor den fod er

Trolletræerne, som blev brugt på forsiden af Miljøministeriets tur-foldere

Her var fladt, ryddet, for 34 år siden, skovens forandringer minder mig om min alder, hvor mange gange kan jeg opleve fornyelse?

Den gamle rådne bænk er blevet erstattet af en ny fin bænk
hvornår bliver jeg erstattet

Nyhederne: Folk køber haveting …

Ja, det sagde de faktisk i nyhederne DR.dk enten det nu var i går aftes, TV avis eller her til morgen i P1-Morgen.

Og det tolkes som udslag af at folk ikke kan rejse udenlands. Men er det en reel nyhed? Hvert år i det tidlige forår er det en stor forretning at sælge ting til haven, især her, hvor der er tusinder af sommerhuse.

I København oplevede vi at blomsterbutikkerne stortrivedes om vinteren. Det er fordi en lille bolig i etageejendom kan føles meget begrænsende.

Gamle kasser til salg i byggemarked Kan man virkelig sælge sådan nogle gamle skæve kasser? Til hvad?

Købmand sælger japansk kirsebær