Hov, mobilen kan faktisk tage gode billeder

En mobile, også kaldet en uro, er betegnelsen for (papir-)silhouetter eller småting, som hænger i bøjler/tværstænger og holder sig i balance, men som drejer lidt rundt ved den mindste vind.

Mobile
kunstværk eller pyntegenstand der som regel består af figurer ophængt i stænger eller snore, og hvis dele bevæges af luftstrømme i rummet[.]

Men nu ved vi jo godt at jeg mener en lommetelefon, eller på godt nydansk smartfone – smartphone, må man gerne skrive iflg. Den Danske Ordbog. Gud bevare Danmark. Nå nej det gjorde måske ikke så meget hvis vi blev erobret af Nordmændene …

Smartphone
mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, fx netbrowser, kalender og e-mailprogram

Når jeg tager billeder med Mobilen uden at zoome og i rigeligt lys, kan de somme tider blive rigtig pæne. Billederne her er fra en tur rundt Gribsø i Oktober, en traditionel efterårstur på små 4 kilometer, hvor det gælder om at komme udenom de værste mudderhuller og væltede træer.

Det første egner sig som skærmbaggrund fordi det er roligt, d.v.s. ikke har skrigende farver eller et motiv, der virker forstyrrende, det har dæmpede farver, det har mange detailler, d.v.s. at øjet finder behag i at se på det på en stor skærm og endelig, men ikke mindst, så er det et minde om en god oplevelse og jeg tænker “Dér må jeg ud igen!”

Dette billede bruger jeg som skærmbaggrund for tiden – roligt, detailleret, tiltalende, men desværre ingen ænder med kølvand …

De små broer ved våde steder, der skal forceres for at komme hele vejen rundt, er tærede af tidens tand

Stedet med bedst overblik over hele søen – nær banens trinbræt

Efterårsfarverne på træerne skal man se mindst en gang om året

Hestevasken, bevis for at det var mig der gik turen …

på hjemvejen er farverne pludselig underligt stærke, måske fordi solnedgangen ændrer lysets sammensætning

Spirerne – fortsat

Strandkål kan vokse under de vanskeligste forhold – endda på en stormomsust strand hvor salt i luften og somme tider i jorden gør det vanskeligt eller umuligt for andre planter at klare sig.

Derfor havde jeg samlet nogle frø af Strandkål og prøvede at få dem til at spire. Men noget helt andet kom op! En tradescantia og noget, som jeg ikke ved hvad er, måske en kaktus. Hvor frøet er kommet fra kan jeg ikke forstå, men den er der.

Desværre er den ene spire nu helt død. Det var måske strandkål. Den voksede tyndt, meget tynd og langstrakt. Den fik aldrig rigtig vokset sig stor i grund-stilken, som knækkede og derfor måske var grunden til at planten visnede. Men de to andre vokser stadig.

Den ene spire til højre er helt død, jeg er bange for at det var en strandkål, som ikke kunne vokse i den jord sammen med den stikkende plante

Den ene spirer forbavser med sine lange hår, er det en baby-kaktus?

Det skulle være strandkål – men det er det i hvert fald ikke

I den anden lille potte er der ingen frø der spirer

Spirerne kommer op med kimblade – d.v.s. blade med næring fra frøet

Årets sidste solskinsdag

En windsurfer er gået ud alene – der er mennesker på stranden, men ingen ville kunne redde ham, en mand i sort frakke stod og holdt øje med ham

Branddammen ved Bremerholmsvej – Om mandagen, dagen før Nytår, skinnede solen og jeg følte mig godt tilpas selv om jeg ikke fik sovet ordentligt – så jeg gik godt fem km, der er nok af ruter at vælge imellem

Jeg havde håbet på lidt flere farver til billederne – her efter Branddammen vejen ned mod Stranden

Træernes opgave er at holde fast på sandet, men det ville være morsomt at bygge en hytte af alt det tømmer selv om det er elendige træer, sådan tænker jeg altid – man har lov at drømme

For nogen tid siden faldt jeg over en serie billeder fra New England, af det hus, hvori Charles Ives boede

Der ville være mere status i et flygel, men et opretstående var åbenbart nok til Charles Ives

Charles Ives boede i dette hus indtil sin død i 1954.

Huset ligger smukt i en stor stor have

Charles Ives-s hus stod i mange år tomt, familien brugte det som sommerhus

For 7 år siden havde pianisten Kathleen Theisen en mulighed for at bese huset, som var sat til salg

Bygget af træ

Der er mange flere billeder, som jeg (selvfølgelig) ikke allesammen har downloadet. Nysgerrige forespørgsler kan nok besvares – bl.a. om Ives’ opslagstavle.

Så fik jeg samlet den lille grill

Den første grill havde ben, som rustede hurtigt. Den var egentlig meget god, for den kunne klappes sammen, men jeg havde ikke noget skur, så den rustede op. Så arvede jeg en lille kassegrill, som var utrolig praktisk og nem at have med at gøre, men jeg stillede den aldrig ind i skuret, som jeg nu havde fået, jeg havde ikke skænket det en tanke, at den kunne ruste op. Men der var rustede hul i bunden af brænde-truget!

Og iøvrigt opgav jeg at grille – det er tidrøvende og usundt.

Men så så jeg en lille box-grill fra Harald Nyborg, som jeg har enkelte gode erfaringer med, og jeg købte den – i en papkasse, den skulle samles i bedste IKEA stil. Men det gik forholdsvis nemt.

Den lille terrasse vender mod vest

Her kan den godt stå og ryge

Man skal egentlig ikke blande trækul og grene … men det går endda

De smager nu bedre når de grilles

Og måske er det ikke så usundt endda – man sparer stegeolien …

Men iøvrigt er det kedeligt at grille alene, og der er spiseklubber og andet selskabeligt, som jeg nok snart er klar til (uden at hoste for meget – lungehindebetændelsen har vist sluppet mig, men der kom en anden hoste til, meget generende; men tør, ingen feber).

De gror så godt, selv om jeg ikke har skiftet jord i potterne

For et årstid siden var den gamle Hibiscus så stor, at den tog alt lyset i stuevindue nr. 1. I det andet vindue var Yucca-palmen blevet stor, at den prøvede at komme op gennem loftet.

Jeg var ikke helt rask og orkede ikke at lave stiklinger, men fik det råd at beskære. Jeg har aldrig beskåret en Yucca så meget, at den kun havde et halvt blad tilbage, men … det kunne man godt og Deborah postede et billede af sine Yucca’er, der skød flittigt efter beskæring.

Det virkede. Jeg kunne endda godt have skåret en bid af toppen, det lader til at Yucca helst sætter nye blade i toppen, så denneher er allerede så stor at den fylder et vindue. Den må sættes på gulvet ved havedøren eller noget i den retning.

Den skyder!

Hibiscus kender jeg lidt bedre. Den vil gerne “hvile” om vinteren og kan skæres tilbage til den størrelse, man ønsker. Min mor viste altid med et glad smil hvordan hendes Hibiscus lavede småbitte knopper fra stammen. Det er da også et mirakel af de skønne, ikke?

`Her står jeg udenfor et stuevindue og renser fliser og nyder blomsten inde bag ruden: De store blomster på den orange Hibiscus, som jeg engang for 12 år siden gav til min mor

Frisere haven hvis det ikke er nødvendigt?

Somme tider tager man sig sammen og tager fat på den uregerlige have. Somme tider læser man om det … og så kan man jo blive glad for at der er et vildt hjørne i haven!

Annette Buur har nogle gange givet gode råd, jeg fandt dette indlæg på Facebook, Buur skrev (som om man havde ymtet noget om at sænke ambitionerne i haven og lade skvalderkål være skvalderkål):

Jeg synes istedet at du skal HÆVE ambitionerne i haven og redde bierne. Og fuglene. Og svirrefluerne. Og billerne, frøerne, pindegrisene. Intet er så ambitionsforladt som en klippet plæne – ukrudtsfri med Plænerens – en klippet hæk – og et granitbed med ukrudtsdug under stenene og en enkelt dværgstedsegrøn som lever et kummerligt liv midt i sin stenørken. Og tillige er alle tre ting latterligt arbejdskrævende i forhold til veltilrettelagte bede.

Nedlæg plænen i det omfang du ikke spiller fodbold eller tennis på den hver weekend. Lav bede med blomstrende stauder og roser i naturnære sorter. Plant træer med fertile blomster og insektbestøvning i stedet for de golde japanske kirsebær med deres deforme blomster. Vælg pæoner med intakte støvdragere og støvfang. Plant tidlige forårsløg under stauderne – naturnære sorter igen. Sæt vårlyng, erantis, lungeurt til humledronningernes forårsmåltider i
februar-april.

Er der plads til en uklippet hæk, så sæt sargentsæble, surbær, fjeldribs: mad til både bier og fugle – og redeplads i sikkerhed mellem grenene.

Arbejd med det du har: hvis du har lerjord og skygge, så brug de planter der naturligt trives dér. Spørg gartnerne i dit havecenter. Vi elsker at hjælpe dig. Og naturen.

Der er en grænse, disse tidsler vil jeg ikke have

De er meget pæne, men de ryger også over på bålet

Bunken er allerede stor