Sejg organisme

Mine planter groede meget og blev meget store, tog lyset fra vinduerne, så de blev sat udenfor i efteråret med tanke på at beskære og omplante, og denneher Tradescantia røg med ud. Den og de andre stod op ad husmuren på nordsiden.

Jeg fik ikke gjort noget ved den og tænkte ved den første frost, at så måtte jeg nok sige farvel til denne 65 år gamle ven.

Men forleden kunne jeg se at bladene ikke var blevet mørk-visne (frostsprængte) og tog den ind igen, lod den stå køligt for at shocket ikke skulle være for stort, og den skød straks igen – jeg nåede ikke at tage et billede inden den begyndte at se levende ud. Nu har jeg så beskåret den lidt.

Potten kom ind for en ugestid siden da der igen var frostvarsel – den har stået ude hele vinteren indtil nu

Det er helt i orden med mig, hvis du følger de underlige ændringer af retskrivningen, som RSO foreslår, altså hvis du synes man skal skrive sej lissom fiskearten, når man mener sejg.

Motion med ømme fødder

Blå himmel, blå vandpytter – ah, livet er godt

Strandvejen giver godt med læ på sådan en blæsende solskinsdag

Skrænten er ryddet, så der stadig er udsigt fra toppen af Brantebjerg

Trappen gør det nemt at komme op

Trappen er lavet af almindeligt træ, ikke trykimprægneret, men det holder godt

Udsigtsbænken – op at stå på den

… når man står på bænken kan man lige akkurat se over trætoppene over til Spodsbjerg ved Hundested

Brantebjerglinien har fra gammel tid et bassin til opsamling af regnvand – det har næsten kunnet tage det hele

Hvorfor går jeg med hvide sko? Det er fordi jeg har ondt i fødderne og det er de mest hjælpsomme sko Og så kan skoene gå i vaskemaskinen.

Hov, mobilen kan faktisk tage gode billeder

En mobile, også kaldet en uro, er betegnelsen for (papir-)silhouetter eller småting, som hænger i bøjler/tværstænger og holder sig i balance, men som drejer lidt rundt ved den mindste vind.

Mobile
kunstværk eller pyntegenstand der som regel består af figurer ophængt i stænger eller snore, og hvis dele bevæges af luftstrømme i rummet[.]

Men nu ved vi jo godt at jeg mener en lommetelefon, eller på godt nydansk smartfone – smartphone, må man gerne skrive iflg. Den Danske Ordbog. Gud bevare Danmark. Nå nej det gjorde måske ikke så meget hvis vi blev erobret af Nordmændene …

Smartphone
mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, fx netbrowser, kalender og e-mailprogram

Når jeg tager billeder med Mobilen uden at zoome og i rigeligt lys, kan de somme tider blive rigtig pæne. Billederne her er fra en tur rundt Gribsø i Oktober, en traditionel efterårstur på små 4 kilometer, hvor det gælder om at komme udenom de værste mudderhuller og væltede træer.

Det første egner sig som skærmbaggrund fordi det er roligt, d.v.s. ikke har skrigende farver eller et motiv, der virker forstyrrende, det har dæmpede farver, det har mange detailler, d.v.s. at øjet finder behag i at se på det på en stor skærm og endelig, men ikke mindst, så er det et minde om en god oplevelse og jeg tænker “Dér må jeg ud igen!”

Dette billede bruger jeg som skærmbaggrund for tiden – roligt, detailleret, tiltalende, men desværre ingen ænder med kølvand …

De små broer ved våde steder, der skal forceres for at komme hele vejen rundt, er tærede af tidens tand

Stedet med bedst overblik over hele søen – nær banens trinbræt

Efterårsfarverne på træerne skal man se mindst en gang om året

Hestevasken, bevis for at det var mig der gik turen …

på hjemvejen er farverne pludselig underligt stærke, måske fordi solnedgangen ændrer lysets sammensætning

Spirerne – fortsat

Strandkål kan vokse under de vanskeligste forhold – endda på en stormomsust strand hvor salt i luften og somme tider i jorden gør det vanskeligt eller umuligt for andre planter at klare sig.

Derfor havde jeg samlet nogle frø af Strandkål og prøvede at få dem til at spire. Men noget helt andet kom op! En tradescantia og noget, som jeg ikke ved hvad er, måske en kaktus. Hvor frøet er kommet fra kan jeg ikke forstå, men den er der.

Desværre er den ene spire nu helt død. Det var måske strandkål. Den voksede tyndt, meget tynd og langstrakt. Den fik aldrig rigtig vokset sig stor i grund-stilken, som knækkede og derfor måske var grunden til at planten visnede. Men de to andre vokser stadig.

Den ene spire til højre er helt død, jeg er bange for at det var en strandkål, som ikke kunne vokse i den jord sammen med den stikkende plante

Den ene spirer forbavser med sine lange hår, er det en baby-kaktus?

Det skulle være strandkål – men det er det i hvert fald ikke

I den anden lille potte er der ingen frø der spirer

Spirerne kommer op med kimblade – d.v.s. blade med næring fra frøet

Årets sidste solskinsdag

En windsurfer er gået ud alene – der er mennesker på stranden, men ingen ville kunne redde ham, en mand i sort frakke stod og holdt øje med ham

Branddammen ved Bremerholmsvej – Om mandagen, dagen før Nytår, skinnede solen og jeg følte mig godt tilpas selv om jeg ikke fik sovet ordentligt – så jeg gik godt fem km, der er nok af ruter at vælge imellem

Jeg havde håbet på lidt flere farver til billederne – her efter Branddammen vejen ned mod Stranden

Træernes opgave er at holde fast på sandet, men det ville være morsomt at bygge en hytte af alt det tømmer selv om det er elendige træer, sådan tænker jeg altid – man har lov at drømme

For nogen tid siden faldt jeg over en serie billeder fra New England, af det hus, hvori Charles Ives boede

Der ville være mere status i et flygel, men et opretstående var åbenbart nok til Charles Ives

Charles Ives boede i dette hus indtil sin død i 1954.

Huset ligger smukt i en stor stor have

Charles Ives-s hus stod i mange år tomt, familien brugte det som sommerhus

For 7 år siden havde pianisten Kathleen Theisen en mulighed for at bese huset, som var sat til salg

Bygget af træ

Der er mange flere billeder, som jeg (selvfølgelig) ikke allesammen har downloadet. Nysgerrige forespørgsler kan nok besvares – bl.a. om Ives’ opslagstavle.

Så fik jeg samlet den lille grill

Den første grill havde ben, som rustede hurtigt. Den var egentlig meget god, for den kunne klappes sammen, men jeg havde ikke noget skur, så den rustede op. Så arvede jeg en lille kassegrill, som var utrolig praktisk og nem at have med at gøre, men jeg stillede den aldrig ind i skuret, som jeg nu havde fået, jeg havde ikke skænket det en tanke, at den kunne ruste op. Men der var rustede hul i bunden af brænde-truget!

Og iøvrigt opgav jeg at grille – det er tidrøvende og usundt.

Men så så jeg en lille box-grill fra Harald Nyborg, som jeg har enkelte gode erfaringer med, og jeg købte den – i en papkasse, den skulle samles i bedste IKEA stil. Men det gik forholdsvis nemt.

Den lille terrasse vender mod vest

Her kan den godt stå og ryge

Man skal egentlig ikke blande trækul og grene … men det går endda

De smager nu bedre når de grilles

Og måske er det ikke så usundt endda – man sparer stegeolien …

Men iøvrigt er det kedeligt at grille alene, og der er spiseklubber og andet selskabeligt, som jeg nok snart er klar til (uden at hoste for meget – lungehindebetændelsen har vist sluppet mig, men der kom en anden hoste til, meget generende; men tør, ingen feber).