Efterårsoptimisme

Denne Magnolia Soulangeana har sat nye blade sidst i August, først i September!

De nye blade har endnu ikke været offer for insekter

Advertisements

Svampemylder

En rønne stub er angrebet af svampe –

Man kan ikke se træstubben, stol på mig, det er den der har været vært for dette svampemylder

Sargent’s

Sargent’s Apples – rigtige æbler i botanisk forstand, noget af det sidste, fuglene spiser, når der er mindre mad sidst på vinteren

Læhegn

De selvsåede birketræer langs med banelegemet er fældet af banen, som vil sætte hegn op i stedet. Det skulle forhindre folk i at blive kørt over af tog (hvis de da ikke finder et andet sted at hoppe ud på skinnerne, typisk ved stationerne har jeg hørt). Træerne gav meget læ og i stormvejr kunne jeg sidde i stuen og høre stille musik uden at skrue op for lyden.

Havet er i nærheden – der er kystlinie mod vest og nord. Der kommer voldsomme storme med vindstød, der bøjer tykke jernstænger, blæser tagsten af og vælter træer. Det har kostet mig 2 TV antenner, 4 tagsten, en udluftningskanal og 1 væltet træ. Derfor er det godt at have læ. Indtil banen fældede de yderste forposter var der 4 rækker beplantninger til at bløde op for vinden, nu er der 3 rækker hvoraf dette sydvest-hjørne af terrassen er det ene. Det skal have lov at stå, selv om der skal tyndes ud.

Under birkene er der singrønt, skvalderkål, kaprifolium, brændenælder, bambus (elefantgræs), hvide juni-blomster (ved ikke hvad de hedder), Løvefod, krybende potentil og lidt mark-snerle
det skærmer alt sammen for vinden

Det er godt med lidt udsigt mod sydøst, det ødelægger ikke læ-effekten

Havde aldrig troet at de blev så store, de to træer

Jo, jeg kan godt mærke det helt ind i marven at det er forkert at kassere mad, i dette tilfælde æbler, som kunne blive til æblemost og lignende. Jeg troede jeg havde taget nogle billeder af æbletræet med “Rød Ananas”, en sort hvis navn går tilbage til sidste del af 1800 tallet. Ananas var exotisk og dette æble har om denne friske syrlige smag på det rigtige tidspunkt. Det står i skyggen af en eg, som er 31 år gammel nu. Jeg havde aldrig før set et lille træ blive stort, og da jeg plantede de to træer, var der la-aaa-angt imellem dem!

Det gav ikke særligt mange æbler sidste år, så det gav mindre arbejde. Men i år kom der så mange æbler, at grenene bøjede sig helt ned mod jorden, og den største bærende sidestamme gav efter og revnede. Her er et billede, som er taget inden jeg begyndte at skære grene af. Jeg fik desværre ikke taget et overbliksbillede.

En stor gren er væltet, bøjet og revnet men ikke knækket

Historie.
Rød Ananas stammer oprindeligt fra Tyskland og er første gang beskrevet i 1867. I 1888 blev det anbefalet til dyrkning i Jylland. Det er både velegnet til at dyrke kommercielt og anbefalet til haveejere.

Modtagelig for skurv men ellers et ret sundt træ.

Frugtkødet er hvidt og farves lyserødt lige under skrællen. Plukkes over flere omgange fra sidst i august frem til midt i september. Holdbart frem til november under gode opbevaringsforhold.

Men det med opbevaring er der delte meninger om. Sonneruplund skriver: “Æblet kan spises, selvom det ikke er fuldt moden. Det egner sig ikke til at gemme.”

Vægten af æblerne er så stor, at den bærende sidestammer har slået revner

Her er der allerede beskåret noget, – man kan se hvordan grenene er tynget helt ned til jorden

Man kan næsten ikke se forskel fra dagen før

[Tilføjelse: Grunden til at man ikke kan se, at der er sket noget, er, at jeg har fjernet snerle-spirer og udløbere fra krybende potentil under Geranierne og de andre planter. Man kan måske lige ane at jeg har fjernet overskudsjord til højre i billedet til venstre.]

De små trædebrætter gør det mindre besværligt at gå ind i huset efter ting og sager, fordi der ikke sætter sig jord i skosålernes relieffer

Arbejdet fortsætter (kan man overhovedet se forskel fra i går? Der er faktisk lagt en times arbejde, men det meste er under de jordbærplanter, der fungerer som pladsholdere indtil jeg får flere selv-lugende buske eller stauder

Håndlugning

At lave en have, der ser nydelig ud, har aldrig være planen her. Boligen skulle være en praktisk bolig, som ikke kostede for meget tid, så jeg kunne få tid til at øve musik, læse, skrive og passe familierelationer mv.

Men i løbet af det første år var der tre stærke storme, antennen bøjede og huset sukkede, og det var hulens uhyggeligt. Træer som læhegn var en god ide Desuden var der et lille område, som min familie syntes skulle være en lille køkkenhave. Det skulle jeg aldrig have lyttet til! Jeg havde ikke gode haveredskaber og vidste ikke noget om hvordan man minimerer arbejdet.

Nu var der imidlertid en erindring om hvordan vi fik en gul vortemælk til at stå som en blomstrende gul kugle, så måske kunne sådan en godt bruges alligevel. Jeg efterlyste planter, som kan passe sig selv. Nogle jordbær skulle kunne klare sig pænt overfor konkurrenterne.

Men jeg var stadig helt uden erfaring, og kunne aldrig finde tid til at gøre tingene på det bedste tidspunkt. Sådan blev det ved i næsten 30 år. Jeg skulle have holdt mig til græs og lægivende graner!

Der kom snerle og krybende potentil hver gang jeg prøvede at lave et bed.

Men efterhånden har jeg da lært at Løvefod (Duggsamler) og Geranium er stærke overfor konkurrenter så de hjælper mig nu. Det er stadig alt for meget tid, men der er nu alligevel lidt motion i at sætte sig på hug og hive op under planterne (resten klares stående med hakke/lugejern og greb).

Efter et par timers arbejde så det lidt bedre ud — arbejdet fortsatte næste dag