Klimaforandringer set fra skovbunden

Mere Wohlleben, Træernes Hemmelige Liv – med kritik af det banale og med undren over at det store perspektiv måske er større end man lige går og tror, når man bor i et land, hvor afstanden fra ethvert punkt på land til et hav højst er 30 km.

… skyer, der bliver dannet ude over havet og transporteret videre ved vindens hjælp. Den mekanisme fungerer imidlertid kun i et par hundrede kilometers afstand fra kysten. Jo længere man kommer ind på land, desto mere tørt bliver det, fordi skyerne regner sig tomme og forsvinder. I grunden ville der kun være mulighed for liv i et smalt bånd i udkanten af kontinenterne, og det indre ville være udtørret og trøstesløst. I grunden — men heldigvis har vi skovene. Det er den vegetationsform, der har den største bladoverflade. For hver kvadratmeter breder der sig 27 kvadratmeter løv og nåle i kronerne. Deroppe bliver en del af nedbøren hængende og fordamper igen. Endvidere forbruger træerne om sommeren op til 2.500 kubikmeter vand, som de afgiver til luften med deres udånding. Og af vanddampen dannes nye skyer, der nu trækker ind over land og afgiver deres regn dér. Spillet fortsætter, så selv de …

[Min fremhævelse (og man kunne fremhæve mere) — jeg synes det er dejligt at Wohlleben lægger følelser ind i billedet af biotop-mekanismerne, altså at det tørre indre ville være (mere) trøstesløst, hvis ikke skovene hjalp med at transportere vand ind over land; men det er en antropomorfisme.]

==================================================

Den nye viden, får man indtryk af, er at skoven fremmer dannelse af grundvand.

Wohlleben giver fodnoter og kilder, hvor det er nyere forskningsresultater, det er fint nok – at der er gammel viden med skal forfatteren ikke klandres for.

Det skal heller ikke regnes som en fejl eller noget negativt, at han ikke nævner at mennesket har haft den viden om skovenes betydning for lokal-klimaet i mange mange generationer, men jeg kunne godt tænke mig at man fik nævnt historien om anlæggelse af skov i Persien for at udnytte mere land i randen af de store ørkener. Det bliver et emne for kommende indlæg her (en slags informations-opdatering ved søgning og uddrag fra flere kilder).

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at man ikke lod det stå uden kommentarer, at der er 27 m2 blad for hver m2 jordoverflade, for solens indstråling af energi bliver jo ikke større ved at der er flere blade. Det er jo sådan set ineffektivt at der er mere bladmasse, end der er brug for, men OK – planterne udnytter lyset så godt som muligt; det lærte vi også i barneskolen, bøgeskoven fortrængte birk og eg fordi bøgen kan udnytte sollyset bedre med “bladmosaik”.

Der kan siges meget mere, men dette her var nok for i dag.

Selvgjort er vel …

På det sidste billede kan man se, hvor meget der skal køres væk – og det er kun 1/3, der er kørt et læs og der ligger et læs klar i indkørselen.

Tænk at man brænder benzin af for at komme af med lidt afklip og en fældet stamme … det der kan saves op skal da saves, og en bunke under den gamle bjergfyr må kunne formulde.

Jeg kan sådan set godt fjerne både hyld og hægg

Nabo har ryddet sin side helt og strør barkflis

Hullet i hækken har jeg lavet for at Nabo kan få aftensol om efteråret – og han synes det er OK

Et flor

Kolkwitzia står i Wikipedia som Linnea Amabilis. Det er totalt umuligt at fotografere den som den står nu mellem bunddække og merian, den skal hjælpes lidt på vej igen i år, men den er faktisk vokset og er klar med knopper nu – så helt afblomstret er haven ikke.

Små havepryd-krukker med blomster kan, hvis man nipper blomsterne af, præstere endnu et flor. Det ord, flor, det er et godt ord.

Er Kolkwitzia det samme som Dronningebusk?

Kolkwitzia – knopper

Busken skal skæres fri af naboplanter

Den blå er lige ved …

Dronningebusken blomstrer

Synker terrassebelægningen eller stiger jordniveau-et

Der skal fejes, jeg lod trimmerafhugningerne ligge til de tørrer ud. Men man kan vistnok godt lige fornemme, at græsplænens niveau (“kote”) er vokset. Mon det er sådan, at lag efter lag er pøset ovenpå gamle kulturbyer?

Kan billedet give en fornemmelse af at græsplænens niveau er højere end terrassebelægningen?

Måske bedre fra siden?

Giver krukkerne en fornemmelse af størrelse og hældning?

Tillægsspørgsmål: Er dette en bjørneklo?

Stencirkel til snobrødsbagning

ER begrundelsen for forbud mod bål i haven, at det giver CO² belastning?

Men giver det ikke mere belastning at køre haveaffald på genbrugspladsen, køre rundt med en stor diesel-skovl og skubbe det sammen, laste det på container og køre det til forbrænding og formulding?

Det er ligesom lidt vanvittigt at køre træ på genbrugspladsen fordi man ikke må brænde det af i haven, jo, jeg kan godt se at det er farligt med ild og vi ønsker ikke flere brande, det er en af de mest almindelige forsikringssvindel-teknikker. Men da man jo gerne må lave en bålplads og så ellers bage snobrød og riste pølser, så gik jeg igang, da jeg fik gratis brosten.

Det vil nok være en god ide med 3-4 flere ringe brosten. Der er flere sten og med et læs grus skal det nok blive pænt.

Begyndelsen til en bålplads

I den anden ende af haven

Disse grene er meget tørre nu og vil være gode til snobrød

Bunkerne bliver større og større

Nye krykker til James Grieves – og lidt mere om haven i den anden ende

Det er stadig meget svært at fotografere træer, så man får en fornemmelse af alle dimensioner – men her er så et par billeder. Måske de nye krykker ikke er den bedste løsning.

Sidste år fik vægten af frugten den skrå ende af træet til at hælde endnu mere.

Som tommelfingerregel vil jeg tage 1/3 af væksten ved beskæring i morgen (har ikke tid i dag, Fredag). Desuden skal græs og skvalderkål trimmes … og så videre.

Total inden ny krykke

Nye krykker

Nye krykker i helhedsbillede

Den gamle Thuja skærer jeg helt ned – planter evt. andet

Så fin en fuglerede – sidder godt fast, pænt bygget

De sidste 30 minutters savning kan næsten ikke ses på bunkernes størrelse

Jeg føler mig rig

Da jeg var barn var der en hammer, en knibtang og en multitang i værktøjsskuffen.

Jeg brugte fingrene til tekno-bolte og møtrikker, som jeg havde arvet, og fik lavet mange forskellige ting, og lærte meget af det. Uden værktøj.

Nutid: forleden skulle jeg sikre en savbuk, jeg har fået; jeg havde købt nogle bolte og møtrikker til de steder, der manglede bolte, og skulle også spænde de par stykker, som allerede sad der og holdt på krydset.

Jeg tog bare mit topnøgle sæt og en stjerneskruetrækker – ikke noget mystisk, men da jeg skulle lave modhold på én bolt med sekskantet 10mm hovede og spænde møtrikken som også var 10 mm kunne jeg tage mit gamle topnøglesæt (så havde jeg to nøgler, en til hver side) — og da følte jeg mig virkelig rig.

Skyggen viser at den øverste sidder løst

Nu er den øverste også spændt

Det er iøvrigt en af de ting, der vanskeligt lader sig fotografere – jeg synes det var let at se, da jeg stod der, men billederne er ikke til at “læse”. Så opdagede jeg at skyggen af den øverste 10 mm bolt viser at den ikke er spændt helt ind.

Man siger, at billeder fortæller mere end 1000 ord – men det er ikke altid lettere at læse billederne! Man skal øve sig i at tage illustrative billeder og også i at læse billederne.

Forårstur rundt Gribsø – jeg kunne gå hele vejen

Det er så smukt, jeg har taget alt for mange billeder, men jeg ville bevise (for mig selv og hvem der har lyst til at se med) at jeg kunne gå hele vejen rundt. For to år siden måtte jeg stoppe ved Åkandestedet, fordi benene gjorde for ondt.

Turen begynder ved Den Hårde Kernes klubhus

De flotte egekævler kunne blive til parketgulv hvis man havde et lille savværk

Ege-xylofon; de flotte kævler har én, som er lidt ødelagt

Den mørke fyrrelund

De døde træer

De høje træer (hvilket man desværre ikke rigtig får indtryk af her – jeg må finde en anden måde at fotografere dem)

Det første sø-kig

De gamle birke

Vestbred og struktur i vandoverfladen – flot blåt

Åkandestedet

Udsigt ved Grill-halvtaget

Hestevasken – man møder mange mennesker

På tur for at nyde de smukke, lyse bøgeblade

Man flytter ikke længere væltede træer – det skal forestille natur

Her grinede jeg og min søn for 15 år siden: Det er periskopet fra en Russisk Ubåd (i en indsø!)

Tilbage ved vejen opdager jeg popkunst: Et kid, som kan blive kørt over, hvis man ikke er helt vågen

Haves: hauge

Et par situationsbilleder: Termometerets skala måtte tegnes op, sømmet fik lov at blive siddende. Temperaturen i April kom næsten hver dag over 10°C.

De små blå blomster, hedder de perleløg eller perlehyacinter?

Der var en krykke til at holde æbletræet – jeg har en gren parat til at lave en ny. James Grieve laver alt for mange æbler til at man kan nænne at fælde det!

Termometeret er 34 år gammelt

Perleløg? Hvad er dette?

James Grieve er væltet, krykken er knækket

Rågegårdens Strandpark helt for mig selv

Jeg nænnede ikke at tage et billede af endnu en bil, der var kørt fast i de løse sten på stranden ved Rågeleje Strandpark. Til gengæld tog jeg turen gennem den fredede “park” (men glemte også her at tage billeder af de væltede træer, der får lov at ligge til fugle-bestandens bevarelse.)

Se! Kun en enkelt anden bilist, som iøvrigt er ved at forlade den store parkeringsplads

Også dernede ingen parkerede — Udsigt til Kulla –

Påskeæg i træerne!

Ude langs vejen plejer stien at være en mudderpøl, men nu er den let at gå på

Der er tørke-revner i jordskorpen

En lille kilomter tur og dog så varieret

Tilbage på parkeringspladsen – en død Råge?

Hen til den hemmelige trappe

Det er den sjoveste trappe på nordkysten

Kommunens park-forvaltning har været der og klippet hyben og stabiliseret stien med trappetrin

Og her begynder så en tur op ad stentrapper …

Ved den anden er der en bænk hvis man skulle få lyst til at holde pause

Den lange trappe, til toppen

Som toppen af en Maya pyramide

Her var et lille shelter med stråtag, men en idiot har brændt det ned, så nu er der kun en bænk

Rembrandt ville have glædet sig

Husker jeg rigtigt, så sælger de små bog-boder ved Seinen kobberstik af Rembrandt som om de var trukket fra de oprindelige plader. Det er selvfølgelig ikke original-plade tryk, men de er ikke desto mindre stor kunst, og netop kobberstik sort-hvid, – er muligt at overføre til moderne publikationsmetoder med stor kunstnerisk tilfredsstillelse.

De billeder (jeg tror jeg har ét et eller andet sted) kommer jeg ofte til at tænke på, når jeg går tur. Rembrandt elskede udsigterne over det flade marskland og der var ofte smukke træer og små buske, og minsandten om der ikke gemte sig et elskende par i buskene.

Der var mere læ på den sydlige side af Heatherhill området, kaldet Studebjerg, det er lige så smukt som på den anden side

Her er det bare almindelige turgængere, der er kommet med bag bakke og træer – på en herlig tur Søndag d.6 April. Hvis jeg ikke går så langt fungerer benene godt – det er bekymrende at jeg får ondt, men af en eller anden grund tror jeg optimistisk på at det kan gå over.

Studebjergslettens Bogskab var ikke låst sidste efterår – men det var måske nødvendigt? Suk

Sejg organisme

Mine planter groede meget og blev meget store, tog lyset fra vinduerne, så de blev sat udenfor i efteråret med tanke på at beskære og omplante, og denneher Tradescantia røg med ud. Den og de andre stod op ad husmuren på nordsiden.

Jeg fik ikke gjort noget ved den og tænkte ved den første frost, at så måtte jeg nok sige farvel til denne 65 år gamle ven.

Men forleden kunne jeg se at bladene ikke var blevet mørk-visne (frostsprængte) og tog den ind igen, lod den stå køligt for at shocket ikke skulle være for stort, og den skød straks igen – jeg nåede ikke at tage et billede inden den begyndte at se levende ud. Nu har jeg så beskåret den lidt.

Potten kom ind for en ugestid siden da der igen var frostvarsel – den har stået ude hele vinteren indtil nu

Det er helt i orden med mig, hvis du følger de underlige ændringer af retskrivningen, som RSO foreslår, altså hvis du synes man skal skrive sej lissom fiskearten, når man mener sejg.