Archive for the ‘Skov og have’ Category
Rågeleje Strandvej – underbevidste erindringer
Jeg gik i en børnehave fra jeg var 3 til 6 år, og husker et par gange at de rare lærerinder tog os med på tur til Nordsjælland. Det er selvfølgelig nogle tågede erindringer, og jeg undrer mig faktisk lidt over at jeg i det hele taget kan huske den slags: En møller, som viste hvordan en vindmølle fungerede, – en vært, som havde et sommerhus hvor taget gik næsten helt ned til jorden. En vej med fliser i rækker i stedet for asfalt, som kan have været – må have været – Klitgårdsvænget her i Vejby.
Jeg søgte hele min ungdom efter at komme tilbage til Nordsjælland, og et sted som denne strandvej fik mig til at tænke “Det er det smukkeste sted i verden”. Det er det selvfølgelig ikke, men sådan kan man altså føle.
Sprøde stængler
De er nemme at passe, de går ikke ud hvis man glemmer at vande et par dage. Men de kan ikke flyttes, når de er blevet så store som her på billedet, for stænglerne holder ikke bladene oppe, det er vinduet. Når man så tager dem ud nok så forsigtigt og holder med den ene hånd på potten, og den anden på stænglerne, så kan man (jeg) ikke undgå at stænglerne bøjer sig lidt hist og her – og de knækker meget nemt.
Den nemmeste måde er faktisk at klippe dem ned i vinduet og så bruge afklip til nye stiklinger i en potte med god næringsrig tørvejord, som kan holdes fugtig uden at drukne plantestænglerne – så skyder der hurtigt rødder og stænglerne bliver til nye planter.
En kollega jeg havde fik sådan en nyplantning til at se meget smuk ud, sprudlende små stængler. Det må jeg prøve.
Min gamle philodendron, mindst 40 år, måske snarere 60 år gammel – overlevede
Generne – DNA i denne plante – er selvfølgelig meget ældre end 40 år, og da den formentlig er vegetativt formeret, så er selve plante-livet formentlig mellem 70 og 120 år. Plantens DNA må kunne spores tilbage til Dinosaurer-tiden – så i den forstand er den ældre end jeg er, mine gener er ca. 40000 år gamle, ikke sandt?
Philodendron is a large genus of flowering plants in the family Araceae. As of September 2015, the World Checklist of Selected Plant Families accepted 489 species; …
Compared to other genera of the family Araceae, philodendrons have an extremely diverse array of growth methods. The habits of growth can be epiphytic, hemiepiphytic, or rarely terrestrial.
Philodendren können eine höhere Temperatur als die Außentemperatur erzeugen. Bei 4° C beträgt die Temperatur in den geschlossenen Blütenständen beispielsweise von Philodendron bipinnatifidum bis zu 38 °C. Durch die höhere Temperatur strömen die Duftstoffe der Blüten besser aus, ähnlich einer Duftlampe mit verdampfendem Duftöl. Die Blüten der Philodendren riechen aasartig und locken Insekten zur Bestäubung an …
Så man skal nok ikke ønske sig at den blomstrer inde i stuen.
Den var blevet for stor, første billede, og jeg måtte som før lave stiklinger. Jeg bar den ud, men om natten blev det uventet frost og stilkene knækkede. Ved beskæring endte jeg med at tage for meget – der var ingen blade tilbage! Nu ville den vel dø?
Den fik en chance i “plantehospitalet”, bryggerset, der erfaringsmæssigt er godt for stiklinger og planter, som gerne vil men ikke kan tåle ret meget.
Efter nogen tid blev det sommer, stuetemperatur udenfor, og da bryggerset jo også gerne må bruges til andre ting, satte jeg den ud i læ og med sol, vandede ikke for meget – og så – mirakel: Den skyder fra stammen og fra roden.
Det var ikke langt, alligevel 3 pauser
Charlotte sagde det var ca. 3 km. jeg har ikke checket på Google Maps, eller Earth, hvor man kan måle tur-længder med så mange detailler, som man orker. Men det skal nok passe, en time i passende lavt tempo med 3 pauser, en fra toppen af Maglehøj ved Brederød v. Frederiksværk, en anden på stien ned til sommerhusområdet og en sidste pause på en bænk, der heldigvis var stillet op på et lille grønt område.
Vi kan godt lide at se noget nyt, og nu viser det sig jo at vi er heldige at bo her, at Danmark har meget at byde på, så det ikke gør så meget at jeg ikke rejser ret langt. Hun havde fundet ud af at der var denne høj ved Frederiksværk, hvorfra man kan se udover det flade landskab, 74 meter oppe kan man se helt til Roskilde Domkirkes Spir – det siger noget om at jorden er forholdsvis flad, ikke sandt 
Sankt Baalaften
Det lykkedes mig at få brændt en lille bunke tørre grene, hvoromkring der var groet godt med snebær og brændenælder, som jeg måtte rydde først.
Det var meget tidligt at man holdt grill- og bålaften på Charlottes Fællesareal, så derfor var det endnu tidligere, jeg futtede de tykke grene af. Det meste grønne afklip er kørt på genbrugspladsen ved brug af trailer og benzindrevet køretøj, og iflg. reglerne bliver jeg jo nødt til at fortsætte den trafik.
Der er et stort stykke hæk, der skal ryddes, og jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem sender glade tanker til den nabo, som i sin tid for 400 kr. fik plantet Thuja.
Fliser, mellemrum, økonomi, rationalitet
Jeg har taget det værste med trimmeren, selv om den egtl. kun er til kanter går det også fint med at tage urter, som vokser i mellemrum mellem fliser, bare man ikke trykker for langt ned, så nylonsnøren bliver slidt op.
Men billederne af den pænt ryddede terrasse er ikke klare endnu – og jeg skal skynde mig afsted til klaverfrokost hos min klaver-broder. Jeg håber ikke det gør noget at frokost er efter 14 på en helligdag. Det er meget normalt, ikke?
Den vildfarne gangerpilt
Hvor mange gamle ord kender vi egentlig, vi, der er fra 1940’erne? Hvordan lærte vi dem? Lærte vi dem ordentligt? Det var bare ordet “gå, gang” som gjorde at jeg kom i tanke om “Den Gangerpilt (han vandt)” –
Den første gang guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt han tabte glat,
og jomfruen hun vandt.
For de spillede, …
Men til sagen: Jeg gik en tur i går, små 4 km over ujævnt terrain.
Man burde kunne høre fuglesang og frø-kvæk i de 5 sekunder denne video varer.
En af de vanskeligste ting i billed-kunsten er at give 3 dimensionalt indtryk af bakker, når man står på dem eller ved dem. Bjerge på afstand går bedre, men den oplevelse, man har ved at stå for foden af en 60 meter høj bakke i et ellers fladt landskab, den er umulig at fotografere.
Derfor har jeg ladet det første billede, – et billede fra Fruebjerg mens man er på vej op – så som lille rude i rækken af billeder.
Jeg kunne gå turen og havde stor glæde af GPS, det er en fornøjelse at fare vild, når man ikke rigtig gør det.
Gribsø rundt – det er ikke så slemt
Jeg fik godt nok mere og mere ondt i højre ben, og så ryg, venstre ben og så videre, men en siddesten og et par strækøvelser afbødede det værste og jeg kunne godt køre hjem selv.
Når jeg ser på en selfie eller i spejlet tænker jeg altid, “ser jeg virkelig så grim ud”, så jeg har prøvet at finde det bedste billede og forskønne det lidt. Man har vel lov til at drømme, eller hvad?
Ha ha!
Anemonetid
Da jeg havde meldt afbud til en behandling (infusion) med immunglobulin (antistof, en art antibiotika) den 7. April fik jeg en ny tid: !!! Påskesøndag kl.12:15.
Det tog jeg selvfølgelig imod uden at beklage mig over at det var min eneste fridag (for det er det jo ikke) men jeg havde ondt af personalet, der møder op på fridage.
Efter behandlingen sagde sygeplejersken, som jeg kendte fra for 4 år siden, at jeg ville være træt, ikke så meget pga behandlingen, men på grund af den antihistamin (allergi-blokering) som man får. Det var ellers sådan nogle små piller, tænk at de kan gøre så meget …
Men jeg var træt. Alligevel var vejret så smukt så jeg gik en lillebitte tur i Fælledparken i løvspring og glædede mig over så mange Københavnere, der nød den lille plet uden huse. Jeg er vokset op som bymenneske, og jeg kan ikke lide byerne. (Og man kan heller ikke leve helt uden).
Jeg kørte en omvej hjem, Strandvejen, så smukt, Eremitageslottet pakket ind som et kunstværk der skal beskyttes, Strandmøllen, gamle minder om ture med far, og Vedbæk Havn – så kørte jeg hjem gennem Trørød Hegn og opdagede at det var Anemone tid.
Men at tage billeder af Anemonetid med mobil-kamera er ikke nemt. Man vil gerne have detaillerne med, alle stjernerne.
Det lykkedes næsten på sidste billede – men du skal blæse det op i størrelse for at kunne se det.
Den var ældre end 40 år
Den var så stor at der var to stole til at støtte den, så den ikke væltede, denne philodendron. Den skulle omplantes. Jeg bar den udenfor, og så blev det nattefrost – jeg kunne jo have taget den ind igen, men vejrudsigten sagde 1°C så jeg satsede.
Den har været mere end 40 år i min varetægt og er formentlig både 60 og 70 år gammel.
Jeg har klippet de døde blade af, allesammen, det skulle jeg måske ikke have gjort; – et par stykker så ud som om de godt kunne klare sig lidt endnu, selv om stilken havde fået et knæk.
Måske kan roden sætte nye blade – det håber jeg og det prøver vi på. Ellers kan jeg sikkert få en stikling et sted.
Kæmpepotte eller stikling
Denne smukke philodendron nænner jeg ikke at klippe ned, lave stikling af, og jeg er heller ikke sikker på at det er en god ide at plante den i en stor potte for så at stille den i hjørnet længst væk og hænge de tunge arme/grene op i en slynge på væggen.
Et sted har jeg læst at det heller ikke er så godt at have alt for meget jord indendørs i en stue.
Jeg ved kort sagt ikke mine levende råd, og ender nok med at lave et par stiklinger og håbe på at de overlever (det har jeg gjort i 40 år, samme plante).
Hvorfor er jeg altid forsinket?
Billeder fra turen i går.
I dag skal jeg til København og jeg skulle afsted for 10 minutter siden og har stadig ikke gjort mig klar.
Jeg kommer for sent. Og så skal jeg oven i købet lige købe lidt ind på vejen.
Skriv løs 