En ikke-kedelig tur i blæsevejr

Forleden så jeg i “Naturjournal” at vandhullerne og gadekær på Nordfyn var lavvandede. Hvordan står det til her på egnen, Holløse, Tibirke, Vejby?

Det ser ud til at der er vand nok i både vandhullerne og moserne, og særligt Holløse Bredning er fuld af vand – men det er jo fordi den er reguleret.

Askemosen er udspring for Ramløse Å, man kan ane vand mellem sivene til venstre

Holløse Bredning er et kunstigt forsøg på at etablere et vådområde

Da det var stærk blæst måtte jeg søge læ i skoven og gik rundt om Tibirke Kirke, en lille smuk spadseretur — bemærk bænken til den besøgende

Efter at have set lidt på mosen og bredningen ville jeg gå en runde omkring Tibirke Kirke, og på vejen tilbage kunne jeg høre “en 16 fod” gennem murene. Et orgels piber beskrives med længden af den dybeste tone, 8 fod er det normale for det dybe C, mens 16 fod er den dybe, rungende bas. Nogle få kirkeorgeler har også 32-fod piber, men det er både dyrt og vanvittig sjovt. Eller komisk.

Jeg tog i døren – som regel er det organisten, der øver lidt, og man behøver sjældent at låse. Han kunne ikke høre mig, og jeg var lige ved at tage et billede, da han holdt op med at spille. Jeg lagde kameraet væk og hilste i stedet ved at udtrykke glæde over det smukke orgel – og han blev jo helt forskrækket over at høre min stemme, han havde ikke hørt døren. Han viste at der var et register (et instrument, en “lyd”) hvor der manglede en tone, men det er jo småting, der kan repareres uden større besvær.

Der dukker spørgsmål op … hvorfor ser det sådan ud?

Jeg havde hele tiden haft “kedsomhed” i tankerne. Hvorfor keder jeg mig aldrig, undtagen i skoletimer og til opera-opførelser? tænkte jeg. Den smukke lyd af orgelets mange piber havde grebet mig. Selv murværket på kirketårnet havde optaget mig – og gør det stadig. Er de små ujævne mursten en reparation af tårnet, eller er det de rene røde områder, som er reparation?

Stenene til venstre er ujævne, omhyggeligt tilpasset den regelmæssige højre side – eller er det omvendt?

Advertisements

Overflod eller Madspild

Da jeg trak gardinet fra, fløj 7-10 solsorte op og væk fra tag-selv bordet (eller gulvet) – kun en enkelt blev – og jeg tænkte at det måske var den, som jeg fodrede gennem en isvinter for nogle år siden

Da jeg kom tilbage med kameraet, var der 2-3 solsorte, der ligesom den tillidsfulde fortsatte med at spise af æblerne. [Opdatering: I dag var der 10 solsorte, som ikke fløj væk da jeg trak gardinerne fra.]

Hvis jeg havde været rask, havde jeg forlængst revet æblerne sammen og placeret dem i en kompostbunke eller kørt dem væk. Haven har måttet passe sig selv, siden jeg fik hjælp af Arevad Haveservice. De forrige år har solsortene ikke interesseret sig for æbler, der var revet sammen, så måske er det godt for mine sangervenner at æblerne har fået lov at ligge.

Det glæder mig at solsortene også får proteiner fra snegle og insekter, som har spist af æblerne. Det irriterer mig at de klatter på havebordet og fliserne! 🙂

Hurra, hjemme igen

Det er som sagt mest for min egen skyld – for at markere dagene og glæde mig over de smukkeste ting.

Selv om jeg skal tilbage til hospitalet på tirsdag er jeg vanvittig glad for at være hjemme igen. Ikke kun for at få kørt opvasken og vaskemaskinen osv. men der er et eller andet ved stedet —

Blanding af lys og læ

Kan man mærke freden? Verdens stille gang og livet?

Billederne forklarer forhåbentlig bedre end ord?

Langsom spadseretur

Min barndoms huslæge sagde: Hvis man har feber eller høj puls, skal man slappe af.

Men omvendt, hvis man er svag på grund af kemo-terapi og ikke rigtig kan gå normalt uden at blive træt, forpustet og få hjertebanken, pga. anæmi, og når kemo så yderligere svækker hjertet, så skal man alligevel ikke bare ligge hele dagen, men bruge hvad man har – holde kroppen igang i den form, den nu har. (Det ville han også have sagt, den rare barndommens læge.)

Jeg kender alle de nære mål, men bliver aldrig træt af at følge årstiderne, her er det fra Sandflugtsmonumentet, som blev rejst som tak til kongerne, Frederik d.4 og Christian d.6, for at have igangsat et plantagearbejde, der hindrede de vandrende klitter i at tage mere af landet. Monumentet er lavet i 1738 af Elias David Häusser og Didrick Gercken, og blev fredet i 1918. Men her er det nu ikke monumentet, men det fredede område omkring det. Væksten holdes nede ved græsning, somme tider dog med maskiner.

Træernes smukke efterårsfarver betager mig.

Udsigt fra Sandflugtsmonumentet over det fredede område

(Indlæggets dato er forkert – det er tilføjet senere, men billedet er som det ses fra 28. Oktober.)

Eftertanker –

Askemose set fra Kildevejen

Det var dette landskab, som engang for længe siden fik mig til at stoppe op og se – bare se og registrere.

De grønne marker i baggrunden er dyrkningsmarker – forgrundens jorder dyrkes ikke (jeg har ikke set dem blive tilsået) – men bruges som græsning for heste og somme tider får.

Der er noget ved landskabet; det er smukt på sin egen måde, harmonisk set fra denne vinkel, det er rigt og varieret, nogle ville måske sige at der er mange små områder med “natur”, jeg vil hellere sige områder med liv, som får lov at leve.

Klasse A

James Grieves i første kvalitet

Ingen kommentarer.

Friskæring af æbletræ kaldet rød ananas

Når der kun er ganske få æbler på det tidlige æbletræ, så tager fuglene og insekterne alle de æbler, der er.

Træet har stået i skygge af et stort, velnæret egetræ, som jeg nu har fået haveservice til at beskære – desuden er der kommet mere lys ved at naboen har fældet nogle gamle træer så der er “meget mere himmel” til det lille æbletræ kaldet rød ananas, et frisk og syrligt tidligt sommeræble (tidligt, synes jeg, der er vistnok nogle sorter, som er endnu tidligere). Måske vil det bære mere næste år.

Rød ananas – et æble fra 1800-tallet har jeg set – er et dejligt sommeræble, som er ret robust overfor svamp

De fleste “rød-ananas” æbler er faldet for længe siden – nogle få af dem landede så blødt at de var fejlfri og kunne spises med glæde.

Det er nu ikke så vigtigt, hvor meget det giver, det lille Rød-Ananas-træ, det skal bare have lov at stå og se pænt ud.

Nedfald