Archive for the ‘Skov og have’ Category
Lørdagsmiddag om aftenen
Den lille familie spiser sammen hver lørdag. Var det ikke vores søn, Malte, som foreslog det for nu 5 år siden?
I lørdags skulle jeg først til Helsingør for at få taget røntgenbillede af mit knæ.
Det var faktisk morsomt. Turen gennem Gribskov er smuk – det så helt sommerligt ud, men et par dage efter begynder løvfald. Det nye sundhedshus var nogenlunde let at finde, selv om jeg ikke brugte GPS anbefalingen. Da jeg så ankom og skulle dreje, kom jeg til at dreje den gale vej og fandt så alligevel GPS frem, og nåede i god tid.
Prøv at se loungen, velkomst-hallen, med skulptur, legeplads, sofaer etc.
Da jeg var færdig huskede radiologen at sige: Åbn døren ud til gangen forsigtig, for der er folk der går lige forbi i den smalle gang. Det var sandeligt godt at hun sagde det, ellers havde jeg smækket døren op i to dårligt gående patienter! Bemærk at ved forsigtig kørsel er benzinforbruget 5.8L/100km eller 17km/L — Det er faktisk meget godt.
Hjemme lavede jeg en nem middag – Rema har god rib-eye steg til rimelige priser.
En tur langs Julehøj-stien
Jeg har endnu ikke nogen billeder fra de sidste par dage (men der er mange på vej). I stedet fandt jeg en serie billeder fra stien langs jernbanen; en sti, som mange bruger hver dag, og som er en af de stier, lokalrådet anbefalder til motionister. Der er vundet hævd, ellers havde banen gravet hele stien op.
Turen viser både frodigheden i landskabet og et par af de mange vandhuller i området, som har sikret dyrelivet. Krondyr og rå mv. kan gå fra Dyrehaven gennem Hillerød, Gribskov og Valby Hegn mfl og kun ganske få steder behøver de at krydse vejene. Det er en af de motionsture, som altid er en oplevelse.
En del af stien tilhører grundejerne, så der var flere slags protester første gang lokalbanen fik gravet hul i stien langs jernbanen.
Den hedder Julehøj stien på gamle kort fordi den går fra Vejby til en stor gård ved navn “Julehøj”. Den må være fra en tid før jernbanen, men er blevet bevaret fordi man har “trampet” en sti langs med banen, da denne blev anlagt. For 40 år siden var stien bred og gik fra stationsområdet helt til Julehøj, men for 20 år siden blev nabogården, Saxenkol, revet ned og erstattet af et hestebyggeri og man ønskede at fjerne stien. Også banen ønskede at der ikke var fodgængere langs med skinnerne. De anlagde derfor grøfter og sløjfede flere overgange.
Som man kan se har banen for nogle år siden anlagt et hegn, så fodgængere ikke fristes til at gå over skinnerne. Det må ikke være rart at opleve en, der kaster sig ud foran et tog. Billederne er fra sidste år, 9.Oktober, undtagen det første, som er med for at illustrere at stationen er bygget i et lavt område, hvor der engang var vandløb.
Sommerlørdag ved den store parkeringsplads i Tisvildeleje
Det var dejligt vejr da jeg kiggede ud på haven. Det var nødvendigt at komme afsted i en fart, – hvor længe varer det ved? Det kan ingen sige.
Tisvildeleje Parkeringsplads giver et andet billede end for 50 år siden. Da var pladsen fuld af biler, de fleste fra København. Dengang blev pladsen udvidet med et stort område. Hver gang der var en sommerdag med solskin kom bilerne strømmende. Der var bom ved indkørselen og der var somme tider bom og politi oppe ved Tisvildeleje Station, så bilerne ikke kørte ned gennem hovedgaden og trafikken gik i baglås fordi der ikke var plads til flere. Det skete ofte i sommerferien, perioden 20.juni – 5.august.
Der kunne også være trafikpropper ved Gilleleje, Rågeleje, Liseleje eller rettere Melby Overdrev, hvor der var bom og bemanding, og sikkert mange andre steder med de flotte sandstrande og klitter langs kysten.
Der er indrettet en række til autocampere, da de jo alligevel besøger P-pladsen flittigt, – de har en række ved skovbrynet, måske for at holde rækken ved stranden fri? Der er ikke strøm eller vand til autocamperne, bare et skilt med at her må de gerne holde. Der står ikke hvor længe.
Man oplever altid noget. En gangbesværet mand med stor frakke, som spurgte om vej, han skulle nødig fare vild; han kom fra Østerbro, og én gang om året måtte han afsted og se noget andet end byen, – så tog han turen til Tisvildeleje.
Det er klart den slags gør indtryk. Strandene her skal være Københavns grønne lunge, sagde man engang.
Generalprøve på bevægelighed
Det vil nok ikke være så sjovt for min søn at gå tur med mig, når vi nu forhåbentlig snart er på ferie sammen; jeg går nemlig dårligere og dårligere, mit venstre knæ er hævet, muligvis ikke alvorligt, men det gør så ondt at det er svært at rejse mig fra siddestilling, – jeg bruger alle mulige tricks for at hjælpe med armene. Men hvis jeg bare kan gå et par kilometer er der alligevel mange ting, vi kan gøre sammen.
Men jeg kan gå og det skal selvfølgelig udnyttes når man rejser for at se noget. Da det er en god idé at bruge kroppen så meget man nu kan, har jeg de sidste par måneder været opmærksom på at komme afsted en gang hver dag – men ærligt talt, det er ikke lykkedes, nogle dage er det rigeligt anstrengende at lave mad til den lille familie, andre dage er havearbejde, husholdning, klaver-øvning (2 timer) og mail og grundejerforening rigeligt til at udfylde dagen. Det bliver ikke bedre af at min døgnrytme må være 27 timer, så jeg kommer sent op.
Men her er der billeder fra mandagens tur efter at jeg havde haft gæsterne om søndagen:
Fra skovstierne gik jeg ud mod stranden og opdagede, at der nu er en særlig afdeling for autocampere på Tisvilde Hegn Strandparkering. Solnedgangen set fra klitterne er betagende – der er skruet lidt ned for exponeringen, så man kan se himlens mange farver. Da jeg lidt efter kom hjem skinnede solen på min gavl, – jeg husker første gang jeg så den og tænkte “Her vil jeg gerne bo”. Næste dag fik jeg købt tøj for gavekortet fra min søn, shorts og en slags skjorte, eller T-shirt med krave og knapper i halsåbningen, hvad hedder sådan én? (Mon ikke jeg kommer til at se pæn ud med de farver?)
Blomster i August måned –
Det overraskede mig at Canadisk Gyldenris er en invasiv art. Der er et par stykker ved carporten, og jeg synes det er en af de ting, der får min indgang til at se lidt rar ud.
Charlottes potteplanter står så smukt.
En tirsdag var vi til koncert i Annisse Kirke, Ida Nørholm, datter af en komponist som jeg engang skrev orkesterstemmer for (mod betaling, selvf.) havde en datter, som jeg underviste i guitarspil og klaver. En anden datter er blevet cellist og det var smukt, at hun indledte med Pablo Casals arrangement af spanske folkemelodier, godnatsang, vuggevise, “Fuglenes Sang”.
De sidste billeder viser en lyng, som har stået i potte i 7-8 år og som så meget sløj ud; de fik en chance ved at jeg plantede dem ud i et bed, som om foråret så lidt tyndt ud. Nu blomstrer de — Den skønne røde farve er deres tak til mig for lidt omsorg, “fingerlugning” og gødning.
Den store eg fra svigermors sommerhus –
Nu var den igen blevet for stor. Malte fandt ud af hvor meget der kunne gøres fra en stige.
Det er farligt. Med håndsav er der en fare mindre, men du godeste hvor det kræver kræfter.
Det første aftenbillede er fra Februar, man ser bedre størrelsen når der ikke er løv på. Et forår med god vækst kan lægge en meter til i højden.
Jeg var meget glad for hjælpen, – såret på den flækkede gren skal muligvis dækkes eller mindskes ved et andet snit. Man kan på første billede se at der allerede ligger afskær på jorden.
Den store gren faldt oven i det lille James Grieve æbletræ, men det gør ikke så meget, det har fået tre krykker og skal beskæres, så … alt OK.
Svampe skyder op i mellemrum mellem fliserne
Man kan jo godt tale om artsrigdom her på matriklen.
Disse svampe går let i stykker – det er sikkert frugtlegemer og de spreder formentlig sporer, så der kan dannes nye svampe.
Med stærk saltvandsopløsning har jeg nogle steder fået renset fliserne. Først Rodalon, så vande med salt – det hjælper, men det er jo stort arbejde.
Lægiveren, træet fra Asserbo, beskåret
Et træ i en have kan være for stort. Hvem havde troet at den lille pind, som blev plantet for 37 år siden, kunne blive så stor. Det var oprindelig meningen at haven skulle være græs og nemme træer, så der var tid til både børn og familie og arbejde, vedligehold af hus og dyrkning af musik interessen.
Man kunne fælde det store træ helt – det ville have været nemt for 15 år siden – men da det giver læ i en storm som den vi nu har oplevet, så gør det stor nytte.
Det skal blot ikke blive større end som så.
Tænk engang, første indlæg for Juli måned!
Denne Juli måned, hvor vi har oplevet regn og sol så alting vokser og haven ser smuk og frodig ud.
Billederne: Første Juli var det min tur til at lave lørdagsmad til den lille familie, – søn Malte og ex-. Malte improviserede, jeg har lagt et klip på YouTube. På andet billede ser man himlen rødme og Malte ved klaveret spejler sig i glasrammen om billedet på væggen til venstre.
3-4 billede er de hyggelige haveborde – vi udskiftede en rådden bordplade på bordet til højre. Billederne er fra 4. Juli – Uafhængighedsdag – fejret med tom pænhed på en eller anden abstrakt måde.
5-6: udflugt til Drosselvej (alene) og til Helsingør med sønnen, som inviterede til Pizzaria Mamma Rosa.
7-8: efter de første regnskyl i Juli blev plænen grøn igen, og selv bag skuret var der blomstrende frodighed, – løvefod og artsrigdom i græsset!
9-10: nostalgisk bærepose fra musikforlaget Engstrøm og Sødring – svunden tid.
11-13 Indimellem arbejde med vedligehold af musikken skal der også arbejdes med haven og det kan også være en smuk oplevelse.
At lære for livet ved at have have
Overskriften? Hver gang jeg går i haven og prøver at forbedre ser jeg nye ting, og så slår det mig at nogle børn må have den slags erfaringer hjemmefra. Andre ser noget gro i andres haver, måske en skolehave, måske ved at gå i kvarteret hjemme og se hvad folk laver.
Her er lidt billeder fra min have, ikke for at vise den fra sin bedste side, men for at vise lidt af hvad jeg opdager: Tagetes, købt billigt i supermarkedet, vores lokale Rema, gror fint i en potte, som – på forslag fra Charlotte – står i en stor potte på nogle brædder, så man ikke skal fylde den store potte, så den ville blive stor og for tung at flytte rundt på.
Derefter kommer billeder af hvad jeg godt vidste ville være næsten umuligt, nemlig et bålsted, hvor jeg ignorerede mine erfaringer med at alting gror godt her og at sten på jorden hurigt bliver overgroet, også selv om man brænder lidt brænde i midten af stenbelægningen. Man skal grave minimum 30 cm jord væk, gerne 90cm – og fylde med grus før man lægger sten eller fliser, og selv da vil planter kunne finde vand og næring nok under fliserne til at sætte skud og sende rødderne ned i dybden efter vand.
.
Den lille fuglerede i snebærbusken blev lidt forpjusket inden jeg opdagede den og tog et billede. Jeg er glad for at der er vilde buske som kan give ly til fuglene, – og der er meget fuglesang her, mere end for 37 år siden da det hele var bart.
Sommeræblerne gror! Også på æbletræet under den store Eg. Og så er der jordbærhøst, men dér var jeg for sent ude. Så lærer man det. De sidste to billeder er fra samme offentlige have ved Nordkysten, 2 km væk. En lille motionstur giver de indtryk af skønhed og frodighed som gør livet dejligt.
Det er jo smukt
Tredie billede: Der er jordbærplanter mellem fliserne.
Jeg nænner ikke at flytte dem nu.
Skriv løs 