Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Byggeri’ Category

For nogen tid siden faldt jeg over en serie billeder fra New England, af det hus, hvori Charles Ives boede

leave a comment »

Der ville være mere status i et flygel, men et opretstående var åbenbart nok til Charles Ives

Charles Ives boede i dette hus indtil sin død i 1954.

Der er mange flere billeder, som jeg (selvfølgelig) ikke allesammen har downloadet. Nysgerrige forespørgsler kan nok besvares – bl.a. om Ives’ opslagstavle.

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, August 21, 2019 at 11:12 GMT+0000

Posted in Byggeri, Skov og have

Tagged with ,

Ville se hænderne

with 3 comments

Tænk – stedet ser ud som det så ud for 65 år siden, da jeg var barn – med den glædelige tilføjelse, at husene er meget velholdte, og at der nu var træer og borde og stole i stedet for linie 3’s vendesløjfe. Jeg tror der var plasticvinduer (thermoruder) de fleste steder.

Der var Jazz på Melchiors Plads ved Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.

Jeg havde håbet at kunne se musikerne på nært hold, og specielt ville jeg gerne se pianistens hænder – var der nogle morsomme utraditionelle måder at bruge fingrene?

Square-w.Jazz-music

Niels Jørgen Steen, Eva Hvid, Peter Marriot, Ærø sagde de – musikalske mennesker

Zoom on musicians

Med mobil-phone zoom bliver alting uskarpt, så det nytter ikke rigtig

Musicians, closer

Man kunne godt komme tæt på musikernes scene, palmen skyggede for hænderne uanset hvor jeg stillede mig – en anden gæst stod ugenert ved palmen og optog den spillende pianist, formentlig video – men det ville jeg dog ikke

I stedet fandt jeg nogle video-er på YouTube, hvor man tydeligt kan se, hvor roligt hænderne bevæger sig

På YouTube kan man finde næroptageler af mange pianisters (og andre instrumentalisters) hænder. De fleste bruger hænderne på meget forskellige måder. Nogle måder kan man finde beskrevet (som “teknikker” der fremmer udtrykket eller hastigheden osv) medens andre ikke ikke kan findes i litteraturen.

For mig var det fornylig en stor glæde at se Valentina Lisitsa indøve (eller genopfriske) en Beethoven sonate – findes på YouTube.

Written by Donald

Friday, July 12, 2019 at 10:15 GMT+0000

Posted in Cityscape, Music

Tagged with

Cykelparkering v. Nørreport Station

with 6 comments

Mange cykler

Så mange cykler var ikke parkeret ved S-togs stationerne i min barndom – eller var der?

Man behøver ikke at læse alt dette.

=================================================

Det er som om alting udløser erindringer for tiden. Også dette billede.

Forrige uge, da jeg i stedet for at vente gik på motionstur i København, så jeg dette hav af cykler ved Nørreport Station, som jo er et knudepunkt med både Metro, S-tog, Kystbane og Øresundstog.

Var der også så mange cykler tidligere? Jeg husker at jeg stillede min cykel ved Valby Station i et cykelstativ under et halvtag- og da jeg kom tilbage, var den væk. Der stod en anden ulåst cykel, og jeg var lige ved at tage den, men – nej.

Senere ringede politiet og sagde, de havde fundet den – og viste mig et kælderrum med cykler, … om jeg kunne genkende den? Hvilken én var det? Jeg kunne godt udpege den, men det var jo så længe siden. Jeg havde været så lykkelig for den cykel, den var nylakeret og med dynamolygte. – Men nu havde jeg selv malet en anden, som vi havde købt fra Politiets auktioner, en tung cykel, der senere viste sig at være en oldsag, men den tjente mig dog godt i mange år.

Written by Donald

Saturday, June 15, 2019 at 20:55 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Lidt mere om KU institutter

with one comment

Kultur 31. maj 2019 kl. 20.59
Torben Benner
Journalist

Eske Willerslev: Nu kan vi koncentrere os om forskning igen

Efter en benhård magtkamp­ med ledelsen på Københavns Universitet har fem stjerneforskere fået deres eget institut.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 6:40 GMT+0000

Posted in Brok, Byggeri

Tagged with

I en tid hvor staten lukker for penge til muséer

leave a comment »

Lånt fra L&T Arkitekter i Pilestræde, som har tegnet en lang række af de nye bygninger i København, bl.a. Skuespilhuset

En del af museet er under jorden, det er de områder, som er markeret med rundagtige former. Se mere på arkitekternes website.

For nylig blev det fortalt i nyhederne, at Eske Willerslev og andre forskere (vistnok også Minik Rosing) ikke ønskede at blive flyttet fra nuværende lokaler til “Det Nye Naturhistoriske Museum”.

En artikel fra Uni-avisen fra 2013 kan måske give et indblik i hvorfor flytning og nyt museum ikke er uden problemer:

Mere museum på færre kvadratmeter

Både Minik Rosing og Hanne Strager afviser, at museet er et rent prestigeprojekt. De påpeger, at det nye museum optager mindre plads end de nuværende samlinger.

»Vi reducerer de arealer, vi bruger til lagre, og skaber mere plads til udstillingerne – det, som folk kommer for at se,« siger Hanne Strager.

Af museets 14 millioner genstande, er det kun en mindre del, som offentligheden i dag har lejlighed til at tage i øjesyn. Lagrene i Universitetsparken rummer fx blåhvalskeletter og sjældne dyr i udstoppet form, for ikke at tale om knoglerne fra gigantiske, uddøde istidsdyr og grønlandske sten, der indeholder spor af klodens tidligst kendte liv. Det er materialer, der rummer kulturhistoriske og etnografiske fortællinger, såvel som hårde naturvidenskabelige data om klodens udvikling, arter og liv.

»Det bliver et mere effektivt og udadvendt museum,« siger Minik Rosing.

De optimistiske beregninger (fra samme artikel) tænder min BS alarm:

Staten kommer til at tjene på museet

Men samfundsnytte kan også gøres op i rå penge, og direktør Morten Meldgaard er overbevist om, at staten vil komme til at tjene godt på museet som arbejdsplads og turistattraktion.

»Selve opførelsen vil give arbejdspladser i størrelsesordenen 1.200 årsværk i cirka fire år,« siger Morten Meldgaard. »Og når museet er åbnet, vil det kaste 350 nye permanente arbejdspladser i byen af sig og yderligere 100 job direkte relateret til museets drift.«

Museets tal stammer fra en rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning og en markedsanalyse fra det amerikanske konsulentfirma ECA, siger Morten Meldgaard.

Beliggenheden i Botanisk Have midt i København er attraktiv, og museumsdirektøren skønner, at 400.000 årligt vil besøge det nye Statens Naturhistoriske Museum. Dette svarer til en tredobling af det nuværende antal gæster i museets filial på nogle etager i Universitetsparken og på Geologisk Museum ved Sølvtorvet.

Man må erindre sig at fx. Øresundsbroen ikke i starten havde den trafikmængde, som var spået/beregnet. Måske er Øresundsbroens trafiktal kommet op på det ønskede nu, eller også har man sat ønskerne ned.

Ved udgangen af 2018 er Øresundsbro Konsortiets rentebærende nettogæld 12,2 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er øget med 17 år fra åbningen i 2000, som følge af vedtagelsen af en ny udbyttepolitik i Øresundsbro Konsortiet I/S, hvilket har fremrykket udbyttebetalingerne. Dermed vil Øresundsbron være tilbagebetalt i 2050, mod tidligere forventet 2033.

MEN for et projekt som dette museum vil små besøgstal i de første 10 år være en anledning for regeringen til at skære ned.

Man kan jo sende en tanke til Nationalmuseeet! hvor der i øjeblikket skæres ned. Nationalmuséets oplysende funktion er mindst lige så vigtig som Naturhistorisk Museums funktion.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 6:38 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Sviptur til Botanisk Have

with 15 comments

Der var et par timer tilovers. Jeg fandt en parkeringsplads uden problemer – tak til Københavns Kommune for at begrænse antallet af biler! – og gik til Botanisk Have.

Botanisk Haves midteraxe

Axel i Botanisk Have

To piger som vinkede

Stenhøj til motionister

Planter fra Pyrenæerne, indsamlede i 1997

Indgangen er spærret … hvorfor egentlig; Botanisk er for tiden en Blind-Gade-Park måske for at vanskeliggøre tyveri af planter

Under ombygning var der nye toiletter til gæsterne

Written by Donald

Wednesday, June 5, 2019 at 2:12 GMT+0000

Posted in Cityscape, Park

Tagged with ,

Et addendum til kommentarer om tunnelboring for vand til Det Døde Hav

with 3 comments

Profile of land between Mediterranean and Dead Sea

Middelhavet til venstre i billedet, Det Døde Hav tydeligt lavere til højre i billedet – MEN hvad er det blå vand på toppen af bjergryggen?

Se også http://deadseapower.com/project_review/

Written by Donald

Saturday, May 25, 2019 at 10:16 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with