Russerne lider under voksende økonomiske tilbageslag, ødelagt rygte, dårlig reklame for det Russiske våbensalg …
Tror Putin og ledelsen at Rusland kan nedslide Ukrainernes forsvar? Det er den antagelse, som både iagttagere, analytikere og politikere ruger over nu, fordi et fungerende Ukrainsk forsvar vil være afgørende for positionerne denne sommer og muligheden for en stabil våbenhvile.
Det forfærdeligste ved situationen er at krigen udkæmpes på Ukrainsk territorium; det betyder jo at ødelæggelserne belaster Ukraine og ikke aggressoren. Krigsskadeserstatninger er ikke altid en løsning, som bekendt, efter WW1 blev det pålagt Tyskland at betale krigsskadeserstatninger, og mange tyskere forstod ikke, at det var Tysklands skyld, at så meget var ødelagt i Belgien og Frankrig. Der var ingen vilie til at betale erstatninger, tværtimod mente tyskerne at de havde brug for mere land, flere ressourcer. [Rettet 0302.]
Krigen i Ukraine må af politiske grunde ikke flyttes til den anden side af grænsen; – med få undtagelser (våbendepoter) bliver russiske samfundstjenester ikke raseret.
Nedslidning af Ukraine imødegås med støtte fra Europæiske demokratier. Er det nok? Hvor hurtigt kan man opbygge en strømforsyning, hvis kraftværket er ødelagt? Delvis ødelagt, men ødelagt?
Det undrede de Allierede og mig sagde musen at Tyskerne kunne genopbygge bombede kuglelejefabrikker i Schweinfurt og andre vigtige enheder trods bombninger – Kan Ukraine det samme nu selv om ødelæggelserne er større, men – på den anden side – der kommer materiel hjælp indover grænserne?
Krigens udfald er betinget af logistikken. William Burns tror ikke at Russernes logistik har det særlig godt nu. Hvis han har ret, vil Ukrainerne stå stærkt om en måned eller fem.
Jeg gik en lille tur efter et besøg hos hudlægen, (alt OK), og tog et par billeder hist og her fra det, som jeg kender i Hillerød og det, som forandrer sig. De mange store byggerier får mig til at føle mig lille og dum.
Som barn mente jeg at de store byggerier, som vi så, foregik langsomt – jeg syntes der var evigheder til den næste fødselsdag, og byggerier så man jo på tur med børnehaven eller på vej til skole, hver dag. Nu går der uger eller somme tider måneder mellem at man ser byggepladserne.
Hov ja, byggerier før elementbyg i 1960’erne gik jo også langsommere.
På de 37 år, jeg har boet her i området, er der naturligvis sket meget.
Det første billede, parkeringsplads på “Rådhusstræde” ved hudklinikken viser et hvidt beboelseshus. 2. De fleste andre bygninger i kvarteret er rødstenshuse ligesom det meste af det gamle Hillerød. Der er mange flere “røde” end man ser på billedet. Det virker som smukt varieret område i en stil med grønt omkring og med plads til at gå eller løbe en tur.
3: Ved de gamle turistbus-parkeringspladser er der rejst en 4 etages bygning; det er 100 meter fra indgangen til slottet og det virker som om det er korruption, som er årsag til at man fik byggetilladelse. Der er ikke grund til tættere bebyggelse i Hillerød Centrum, der allerede havde en skandale, “Gallerierne” som skulle være en parallel til indkøbscenteret “Slotsarkaderne”
Der er meget mere byggeri at se på i Hillerød, som jo efter mange år som “provinshovedstad” nu er er udbygning af København, med landbrugsforskning, medicinal-forskning, uddannelsescentre, transport-knudepunkt – og museumsby med perslen: Frederiksborg Slot.
Hvor stor er Danmarks befolkning i dag – små 6 mio. Da jeg var teenager sagde man 4 mio. og jeg har slået op, lige efter WW2 var vi måske “kun” 3 mio og lidt mere.
Min lille by, Vejby, er også vokset, men moderat: de sidste grunde er bebygget, en stor æblehave er bebygget med ca 10 rækkehuse, nogle grunde er delt og nye huse bygget, ved stationen er det gamle ranger-terræn bebygget; en vinduesfabrik er lukket og ombygget til lejligheder ligesom den gamle stationsbygning. Men det er i Helsinge at de virkelige udvidelser er sket. For 37 år siden lå der et fundament langs vejen fra Helsinge til Rågeleje, men byggeriet lå hen i flere år inden der blev bygget, så kom pludselig flere huse omkring det sted, Birkely hedder det nu, med 119 boliger, og lidt længere væk Haragergård, samme, og NU kommer så endelig Ammendrup mod Annisse Nord og Troldebakkerne ved Laugø på ca 70 hektar, der færdigbygget vil indeholde omkring 700 nye boliger.
Der er løgplanter og grønsagerDer er tomater, salat, alle slags grøntsager – og frugt udenfor billedetDet fantastisk ved dette billede er at det er taget om vinteren på en dag, hvor det havde været frostvejr — men vi kan købe grønt og frugt i vores lokale butik
—
Den lille Købmand i Vejby 1986 havde med angst lånt nogle millioner til at køre forretning, og fik i løbet af et par år så stor omsætning at de kunne bygge nyt og det blev bedre og bedre – i 1990 omsætning 10 mio, og så videre.
Den nuværende Rema er arbejdsplads for 2-3 fastansatte og 6-10 løstansatte, unge mennesker, som tjener lidt ekstra. Men det er en solid forretning – der er publikum nok nu, for i udseende og sortiment kan den konkurrere med “storbyens” og derfor køber landliggere og sommerhus-ejere ind her sammen med de lokale, der ikke har råd til så meget.
Hvor mange mennesker er der i de små byer i Vestjylland? Hvad er demografien her? Er det virkelig nærheden af København, som er skyld i at Rema i Vejby kører som en god forretning?
Kan man gøre noget for at de små landsbyer, hvor Coop helst vil lukke, blomstrer op igen?
WILMINGTON, Del./NEW YORK (Reuters) – In 2012, construction of a Georgia nuclear power plant stalled for eight months as engineers waited for the right signatures and paperwork needed to ship a section of the plant from a factory hundreds of miles away.
[Billede af en byggeplads med køletårne karakteristiske for A-kraft]
FILE PHOTO: The Vogtle Unit 3 and 4 site, being constructed by primary contactor Westinghouse, a business unit of Toshiba, near Waynesboro, Georgia, U.S. is seen in an aerial photo taken February 2017. Georgia Power/Handout via REUTERS
[…]
The approach – building pre-fabricated sections of the plants before sending them to the construction sites for assembly – was supposed to revolutionize the industry by making it cheaper and safer to build nuclear plants.
But Westinghouse miscalculated the time it would take, and the possible pitfalls involved, in rolling out its innovative AP1000 nuclear plants, according to a close examination by Reuters of the projects.
Those problems have led to an estimated $13 billion in cost overruns and left in doubt the future of the two plants, the one in Georgia and another in South Carolina.
Overwhelmed by the costs of construction, Westinghouse filed for bankruptcy on March 29, while its corporate parent, Japan’s Toshiba Corp, is close to financial ruin [L3N1HI4SD]. It has said that controls at Westinghouse were “insufficient.”
Når en vandhane ventil, eller åbne-lukke funktionen i vandhanen var blevet gammel, var pakningen hård og vandhanen dryppede. Den første gang, jeg oplevede det, havde vandhanerne fungeret i 10 — 12 år hvis jeg husker nogenlunde rigtigt.
Man kunne så købe en spindel (ventilen, indsatsen i hanen) hos fx Jem & Fix og det var nemt at udskifte.
Men sidste gang jeg prøvede det, efter året 2022, var hanens rille-hoved for lille og selve håndtaget gled, når man ville lukke.
Så købte jeg igen ny spindel og et håndtag, som skulle passe til, – men ak! Da håndtaget var monteret var der samme problem, når man havde lukket næsten helt, begyndte håndtaget at glide uden at få fat.
Da jeg så onsdag havde monteret håndtaget efter at vikle teflon-tape og et stykke tyndt blik omkring toppen af spindelen, – og det lykkedes efter et par forsøg – så tænkte jeg “!@£¡?##! — det holder nok ikke ret længe, jeg ringer til VVS Mortensen i morgen.”
Det gjorde jeg, og et par timer senere ringede Mortensen tilbage: Må vi komme med det samme? Vi har et par timer tilovers!”
Her er billeder fra Louisiana udstilling “Det Kolde Øje” af et køkken, som skulle være rationelt. Jeg synes det er større end køkkenet i mit barndomshjem. Udstillingen viser hvordan identitet og personlighed nedtones til fordel for rationel udnyttelse af de forhånden værende ressourcer.
Billede 2-3 er fotografier fra et rigtigt køkken, sådan som det har set ud dengang i 1920’erne. Resten af billederne er jo mine fotos af et replica-køkken opsat til udstillingen, nøjagtig mage til det virkeligt anvendte køkken fra 1920.
Men det undrer mig at udstillingen ikke lagde mere vægt på den hyperinflation, som en vanvittig regering forårsagede i Tyskland. Det er klart, at synet på mennesket og design og indretning af hjemmene har formet generationerne fra mellemkrigstiden, men fattigdommen efter WW1 var så voldsomt et element at det burde gå med i beretningen om hvorfor man tænkte, som man gjorde. Jeg slog bagefter op i Wikipedia:
ADN-ZB
Deutschland
In der Geldauflieferungsstelle der Reichsbank in Berlin.
(Aufnahme: Oktober 1923)
6823
Hyperinflation affected the German Papiermark, the currency of the Weimar Republic, between 1921 and 1923, primarily in 1923. It caused considerable internal political instability in the country, the occupation of the Ruhr by France and Belgium, and misery for the general populace.
Bagefter besøgte vi en hyggelig pizza-restaurant, Divina i Espergærde, og sønnen betalte! Det var en helt anden stil-oplevelse.
Flere dage har jeg været så travl at der ikke blev gået tur før henad kl.18. Men hvor er det dejligt alligevel.
Her er et lille udpluk af billeder fra den tur, hvor vægten ligger på at jeg opdagede en Ferguson traktor, en rigtig grå Ferguson, som jo er en maskine, der ændrede landbruget dengang jeg var barn.
Jeg husker stadig en tur ca. 1975 til Odense, hvor jeg sad sammen med en mand, der havde været kusk og som fortalte at det var et godt erhverv i trediverne (det var kun 40 år siden dengang! så det var da han var en mand på 30-40 år). Jeg spurgte ham, om det kunne passe at jeg havde set en mand med hesteplov ved Korsør 20 år før (tidlige 50’ere) – et syn som slog mig, fordi det var så smukt, men også fremmed, og dengang havde jeg ikke set 500-kroneseddelen, der kaldtes en plovmand fordi der var et billede af en mand, der pløjede med plov.
I dag hørte jeg så at opfindelsen af ploven var begyndelsen til undertrykkelse af kvinderne, som ikke var stærke nok til at håndtere en heste- eller oxe-plov, og derfor måtte “hjem” og passe husholdningen. Så skulle man jo tro at kvinden i Traktor-Alderen var kommet ovenpå igen?
Men hvis man i 1930’erne kunne styre et oxeforspand, så var der altid arbejde, fortalte han. Det var mest godser og større landbrug, som havde brug for sådan en mand, og han fortalte hvor han havde arbejdet. Desværre var det kun de sidste minutter, vi fik gang i snaken.
Men man skal altså huske, at der var krise efter Wall-street krakket; i 1933 og de følgende år var arbejdsløsheden i København skyhøj, og det samme gjaldt på landet.) Det lærte vi dog lidt om i skolen.
Jeg husker også at vi i geografi havde nogle billeder af “afvandringen fra landbruget”; men det var altså ikke levendegjort med noget, vi selv kunne iagttage.
Denne Ferguson traktor har som produkt en spændende historie; strengt taget kunne man jo godt bygge traktorer i 1930’erne, selv om det var dyrere produkter dengang.
På et andet billede ser man huse, som er fra 1950’erne, og de er på 50 m², for hvis man byggede disse små parcelhuse, kunne man få støtte. Dermed håbede Socialdemokraterne at boligmassen kunne forbedres.
The Ferguson TE20 is an agricultural tractor designed by Harry Ferguson. By far his most successful design, it was manufactured from 1946 until 1956, and was commonly known as the Little Grey Fergie. It marked a major advance in tractor design, distinguished by lightweight, small size, manoeuvrability and versatility. The TE20 popularised Harry Ferguson’s invention of the hydraulicthree-point hitch system around the world, and the system quickly became an international standard for tractors of all makes and sizes that has remained to this day. The tractor played a large part in introducing widespread mechanised agriculture.
På dansk kan man danne nye ord ved at sammensætte existerende ord. Dette at ordene skrives uden mellemrum kan være en hjælpe for en søgemaskine som Google, hvor man søger på “sjældne bogstavsammensætninger” (som én af mange måder at effektivisere, optimere søgninger, så der bruges så lidt computer-tid som muligt; husk at der er millioner af dokumenter, eller snarere milliarder, som skal søges igennem, hvis du skal finde et ord/navn som solskinsbarn, solsikkefrø, solskoldning osv. og her Solnedgangstrappe. Hvis det “bare” var “solnedgang” begynder søgningen med at læse et index over dokumenter hvor “solnedgang” forekommer. Når der så tilføjes “solnedgangstrappe”, vil den liste blive scannet igennem for at se hvor “solnedgang” står alene og hvor det er koblet med andre ord.
Alt det kan forbedres og raffineres, især var de første forbedringer baseret på vægten af ordet. Hvis det var en text om Sol eller landskabsbilleder, var ordet solnedgang af højere “værdi” (eller rang). osv.
Ordet Solnedgangstrappen forekom på beskrivelsen af trappen ved Kaprifolievej, hvor der stod at den var lavet efter samme principper som “Solnedgangstrappen”.
Det viser sig at ordet Solnedgangstrappen forekommer i en side om Nakskov. Jeg kan ikke finde ordet i Tisvilde Grundejerforenings webside om forskønnelse, inclusive omtale af trappen. Måske forekommer ordet slet ikke i websiden for Tisvilde, der kun omtaler “Solnedgangsbakken” og med den ordet “Trappe”.
Tisvilde Grundejerforening viser sine aktiviteter, hvor Trappen ved Solnedgangsbakken altså er én af dem (den, som på den anden trappes-skilt blev kaldt Solnedgangstrappen).
Trappen ender ovenfor en 2 meter høj mur, – jeg var nødt til at balancere på denne et stykke hen til nærmeste trappe ned på selve stranden.
På en tur til Tisvildeleje gik jeg en kortere runde omkring molen. Jeg undrede mig over den sten man ser her, som tydeligt har skubbet til tømmerkonstruktionen. Man kan godt se på billedet, at kanten af gangbroen på molen er skubbet en centimeter ind. Tømmeret skal nok holde, det er så godt lavet, understellet og gangbroen.
Det generer jo ikke nogen, men der melder sig et spørgsmål, som er mere interessant end en mindre skade på træværket: Har bølger ved højvande kunnet tippe en sten af denne størrelse, sådan at den har forskubbet sig en meter, liggende ovenpå stenene ud mod Kattegat er den så blevet “løftet” af vandet, nok til at den er væltet nedad og indad? Det tror jeg er den eneste forklaring.
Iøvrigt undrer jeg mig igen og igen over at man ikke behandler træet for at molen skal holde længere. Hvad er der sket, er vi blevet bange for skibsmaling og træbeskyttelse? Ja, det er giftigt, det må være derfor man hellere vil udskifte molen om – et slag på tasken – skal vi sige 30 år?
Overskriften siger det meste; jeg går tur ved Rågeleje, og bemærker at der vokser marehalm på indersiden af den mur, som blev bygget for at beskytte promenaden og Strandvejen mod stormflod. Det er de flotteste store marehalm. Når der er storm, kommer sprøjt af saltvand op på fliserne og det kan ingen planter tåle – men lige her er forstranden lidt bredere, og saltpåvirkningen må være mindre. Regnvand løber ned mellem fliserne, formentlig mest ved muren, hvor der er en lille spalte mellem fliser og mur.
Men hvis man kan få en plante til at gro her, så må man ved at vælge arter, der passer til miljøet, få nogle gode, overraskende effektive resultater. Det er selvfølgelig ikke det samme som at dyrke en foderafgrøde på markjord, hvor indhold af protein og sukkerstoffer skal være højere end i naturligt forekommende planter.
Det, som slog mig, er selvfølgelig at man kan ønske sig planter en lang række steder for at holde på jorden og stabilisere biotop og i større perspektiv klimaet.
Kullen, svensk Kulla eller Kullaberga, ses i horisontenPlantning af Marehalm ved Ystad Saltsjöbad til beskyttelse mod erosion
Tak til Wikipedia for billede af strandbeplantning ved Ystad.
Man rådes til at afse tid til parkering. Langs med Rigshospitalet og fælledparken er der nogle snese parkeringspladser, og der er et parkeringshus, men midt på dagen er de jo fyldt op. Jeg har derfor fundet ud af at en lille kilometer væk er der mange tomme parkeringspladser på Øster Alle – og endda også nærmere, på den lille vej, som går gennem Fælledparken.
Billed-kommentarerne kommer ikke med, hvis man bladrer billederne ved at “klikke på dem” og ser dem i stor størrelse. Nogle kommentarer har jeg tilføjet manuelt, men de ender med at stå så langt nedenunder at man ikke får en god billedoplevelse. Men – det må være sådan for denne gang, håber at finde en løsning.
16 km/L – ikke bedste resultat i dag, kan komme op på 19km/LPasserer broen over den smukke søUdstilling med materialer til skov-vedligehold, her udstyr til slukning af skovbrandeEfter blodprøve rigelig tid til frokost-spyd med grill-kyllingUdsigt fra 9. etage – København har ikke mange høje skyskrabere i denne delAlt vel – lægen sendte mig afsted med aftale om at vi ses om et halvt år, men selvfølgelig skal jeg sige til hvis der er noget – især infektion kan forekomme, når immunsystemet er svækketHvorfor mon Husqvarna var med på en messe om træer?Borgbjerg – hvem var det nu han var? Hvorfor så høj?Forn’øjelsestur for at opleve opfyldnng Nordhavn:Der kører allerede busser! Men den er er tomDer skal være rekreative områder langs med kysten, det kan vi godt lide!!!
Forleden kom der en lang stribe kommentarer, da jeg spurgte, om det hedder at værge sig eller at vægre sig ??? Der er mange, som forstår forskellen: At vægre sig betyder at have modvilje imod, at være vrangvillig (godt ord igen), men man mener at det er vanskeligt at udtale. Derfor slog jeg op på … Continue reading →