Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Byggeri’ Category

Tranquebar i dag — Tharangambadi

with 18 comments

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Til lokal orientering … eller hvad

leave a comment »

Forud for så stort et gravearbejde må der da have været nogen planlægning. Vores lokalforening har markeret og annonceret et stisystem for motionister, Kløverstierne (fordi der er fire runder, som mødes samme sted). Lokalforeningen klagede til kommunen over at banen bare kom og gravede. De har stipligt.

Man sendte så et gravehold ud igen, og de skrabede sammen og klappede på volden, så banen bruger så lidt plads som muligt til grøften. Men jeg (vi) har stadig ikke fået noget at vide om hvad formålet er, eller i hvert fald kun i en bisætning fra en beboer, som måske er bedre informeret end undertegnede. Formålet er (måske, forhåbentlig) dræning – som man godt kunne gætte, eftersom sporet fundament (ballasten) har lidt under vand.

6.Marts, jorden er skubbet sammen – en skelpæl er flyttet ind midt i volden

Written by Donald

Thursday, March 9, 2017 at 23:36 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , , ,

Lokalbanen har ikke bare gravet her, men langs alle beboede strækninger

with 4 comments

Måske er det for at dræne, idet banens teknikere på et tidspunkt konstaterede at der lidt længere nede ad strækningen stod vand 20 cm under skinnerne.

Måske er det derfor at man sidste år gentagne gange måtte køre med skærver og reparere ballasten (det sker med en moderne maskine i dag, men det er jo dyrt – maskineri, nattillæg, og masser af timer for at “æde” sig igennem strækningen, tage skinner med sveller op, ryste skærver med automatikken (gennem skinnerne stikkes stænger ned) osv.

Written by Donald

Wednesday, March 1, 2017 at 13:42 UTC

Posted in Brok, Vandbyggeri

Tagged with

Saltskærme for vejtræer

with 12 comments

Har ikke været ude med kamera de sidste 4 dage – det er nu sne og køligt, så jeg griber tilbage til 5.Februar hvor jeg konstaterede at Gentofte kommune har lavet skærme for at beskytte vejtræerne på Fuglegårds Allé mod vejsalt.

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Der er huse af forskellige generationer. Jeg tror at man også kan finde områdets og Københavns historie ved at se nøjere på husene. Det lange hus i midten er (måske) (tror jeg) et af de ældste. Hvis man havde råd, købte det i krisetid og istandsatte og solgte i en boligboble, kunne det forsørge en lille familie i mange år.

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Det med huspriser er noget, som kun få lægger mærke til. Min skolekammerat købte en gammel “kasse” på en sidevej til Gammel Kongevej (Frederiksberg) og undrede sig over at han havde tjent mere på værdi-stigning fra 2000-2005 (og videre 2 år) end han kunne tjene på ærligt arbejde. Det er ikke helt OK, vel?

Written by Donald

Monday, February 20, 2017 at 9:30 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Januar 2017 fra Foreningen-Trankebar.dk

with 6 comments

Her er tre fem af de mange billeder fra Foreningen Trankebar’s Webside, kapitlet om Kommandantgården.

To etager, terrasse med halvtat rundt om den øverste

To etager, terrasse med halvtat rundt om den øverste

Fra en kommentar har jeg saxet følgende:

Vi har strålende solskin hver dag.

Vagn “på floden” Olsen har lige været forbi med et hold fra “Victors Farmor”, vi delte viden og en Tranquebar Gin, samme opskrift siden 1616. Den tomme flaske står nu på vort lille museum i Kommandantens Hus, som vi lige har åbnet med trommer og tam-tam. Så er første del restaureret, og der er lang vej endnu. Hds. maj. Dronningen har været flink ved os, men kassen er ved at være tom. Jeg bespiste af egen lomme de mange gæster, 5.000 kr rækker både til varm mad og te med kage. Ikke noget med tørre fisk og brød her 🙂
Såvel Victors farmor og Tranquebar gin’en har sin egen side, http://www.foreningen-trankebar.dk er lige her. Med nye billeder.

Jeg er ikke helt sikker på hvad “Victors Farmor” er for noget, men det finder vi ud af om et par dage 🙂 Men dette er (som antydet) et par billeder fra Tranquebar foreningens websider, med lidt forklaring.

Opslaget hjælper igen til at stedfæste billedet - der laves tømmer til reparation af taget; hvad er hvide myrer?

Opslaget hjælper igen til at stedfæste billedet – der laves tømmer til reparation af taget; hvad er hvide myrer?

Tæt på opslaget som ses til venstre for døren på øverste billede

Tæt på opslaget som ses til venstre for døren på øverste billede (klik på billedet, så henter browseren et større billede, som er lettere at læse

Inde i huset bankes puds før istandsættelse (for at få en pænere væg?) - og man ser, at murstenene er de samme små, som har været brugt til de andre gamle danske bygningsværker i dette lille indiske fiskerleje

Inde i huset bankes puds før istandsættelse (for at få en pænere væg?) – og man ser, at murstenene er de samme små, som har været brugt til de andre gamle danske bygningsværker i dette lille indiske fiskerleje

=======================================================

Foreningen Trankebar har også et billede af hvordan Kommandantens Hus har set ud engang fra 16- eller 1700-tallet (se foreningens websider).

Enten er det en blyantstegning eller S/H foto af en akvarel

Enten er det en blyantstegning eller S/H foto af en akvarel fra dengang huset blev brugt

Written by Donald

Wednesday, February 8, 2017 at 23:23 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Kan en grundejerforening overgå til kommunal forvaltning?

with one comment

Kan en grundejerforening overgå til kommunal forvaltning?

Grundejerforeninger er vistnok et krav i visse områder. Grundejerforeninger tager sig af vedligehold af fællesarealer og belysning. Har GrF også andre ansvarsområder? Jeg ved det ikke. Elforsyning og kloakering er normalt kommunens ansvar. Dræning ligeledes. Sikkerhed hører ind under forsvarlige vedligehold, tror jeg.

Sidste år i Marts blev jeg anmodet om at træde ind i bestyrelsen af den lokale grundejerforening, som er udvidet fra kun at omfatte en udstykning fra 1978 eller 1980 til at omfatte to, nemlig Saxenkol og Kælderbjerg.

Jeg blev anmodet, fordi bestyrelsen ville blive undertallig. Nu flytter kassereren og en anden melder fra, og så er vi højst 3 tilbage, hvad skal vi gøre. Hvis ikke der melder sig minimum to frivillige, kan vi stå med en bestyrelse på to mand – og det må man vel ikke?

For at få andre frivillige til at indtræde, vil jeg foreslå at vi på generalforsamlingen hæver kontingentet med 500 kroner, som ubeskåret går til rekreation af den overanstrengte, stressede bestyrelse. Hvis der er 100 medlemmer, skulle vi kunne rejse 50 tusinde kroner til en lille ferie.

Mere i alvor: Kan en kommune overtage administration af en grundejerforening? Google: viser kun oprettelse af GrF og overtagelse af fællesarealer. Derefter er det en bestemmelse om hvad der sker, hvis ikke der oprettes en GrF hvor der er pligt:

Det bemærkes, at foreningens manglende overtagelse af driftsansvar kan medføre, at forgæves afholdte udgifter kan opkræves hos én grundejer alene, da samtlige pligtige medlemmer hæfter solidarisk. På tilsvarende vis kan der påføres udgifter til en privat administrator. Alternativt kan et søgsmål føres som et anerkendelsessøgsmål.

Det sidste læser jeg sådan, at en grundejerforening i tilfælde af manglende bestyrelse med lidt forhandling kan overgå til privat administration mod betaling, – gad vide, om nogle kommuner tilbyder kommunal forvaltning? Mod betaling? Over skattebilletten?

Da mosen var blevet ryddet og kanterne renset

Da mosen var blevet ryddet og kanterne renset – arbejde købes af grunderforeningen

Written by Donald

Tuesday, January 31, 2017 at 0:28 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Drænrørene er klemt i stykker for længe siden

with 2 comments

Ved denne skrænt er der et drænrør

Ved denne skrænt er der et drænrør

Og der kommer lidt vand ud gennem drænrøret

Og der kommer lidt vand ud gennem drænrøret

Sidste år faldt der meget regn, her 27. Januar 2016, højdedraget er oversvømmet, lerlagene forhindrer at vandet synker

Sidste år faldt der meget regn, her 27. Januar 2016, højdedraget er oversvømmet, lerlagene forhindrer at vandet synker

Der er ikke faldet så meget regn i år, men der har stadig været nok til at rørskoven vokser

Der er ikke faldet så meget regn i år, men der har stadig været nok til at rørskoven vokser

For et år siden var hele højarealet oversvømmet - man kan skimte vandet mellem græsstråene

For et år siden var hele højarealet oversvømmet – man kan skimte vandet mellem græsstråene

Kommunen har fået ros for kystbeskyttelse i den anden ende af kommunens område, ved Tinkerup (Gilleleje). Et læserbrev i Ugeposten 24.Januar 2017 fortæller at kommunen har optimeret adgangsforhold og vil benytte relevant kystsikring som basis for fremtidigt badeparadis. Stenene i skrænterne overdækkes med sand, og at der skal kompensations-sandfodres [bindestreg indsat af undertegnede] for at undgå uheldig indkærvning ud for feriebyen øst for (“Burkadirektivet”) – påbudt sidste år af Kystdirektoratet.

Det lyder interessant, og det vil jeg undersøge. Kommunens tekniske forvaltning gør, hvad de kan, men skal navigere efter både stat og kommunal-politikere og – ikke mindst – pengekassen. Måske er det derfor, at man gør for lidt ved de usynlige problemer.

Efter at have taget billeder i forgårs, mødte jeg min genbo (HEJ!) og fik en lang sludder, hvor han bl.a. fortalte at grunden til at Kaprifolievej og andre steder langs kysten er så våde trods at det er højmarker, er at dræningen blev smadret, da man byggede sommerhuse.

Det var også forklaringen på en række våde pletter (vandhuller) ved åløbet for den gamle Maglemose Å: Entreprenørmaskiner har trykket gamle lerdrænrør i stykker. Der er ikke faldet så meget regn som sidste år, men alligevel ses vandhullet på den høje mark, 30 meter over havet.

Sidste år faldt der meget meget mere regn i februar-marts:

Nu har jeg så fundet nogle billeder fra sidste år som viser, at der var meget mere vand ovenpå skrænterne sidste år, d.v.s. lerlaget kan ikke tage det hele, og dermed ses det, at vandet presser sig ud gennem jordlagene og – som det ses på følgende billede – skyller ler ud i Kattegat og dermed destabiliserer skrænten (den må jo være gennemvåd, og plastisk ler bliver jo deformeret når det er vådt.)

Vandhullets udstrækning 4 marts sidste år, helt ud til parkeringsplads og vej

Vandhullets udstrækning 4 marts sidste år, helt ud til parkeringsplads og vej

Ler siver ud i Kattegat

Ler siver ud i Kattegat
Udsivningen er ikke det sted, hvor der er udløb af drænrør

Written by Donald

Thursday, January 26, 2017 at 10:47 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , , ,