Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Byggeri’ Category

Sidste glimt fra Helsingborg-kirken

leave a comment »

Bliv medlem – ser man også den slags i Folkekirken?

Kirken har rødder tilbage til 1100-tallet eller endda før

Portrætter af datidens mennesker kan somme tider fortælle noget om livet dengang – hvem mon han er, ham her?

“Klik” for større version. For kortheds skyld: Kristendom blev alment udbredt i 1000-tallet, og i 1100-tallet byggedes kirker i Helsingborg. Noget af denne kirke stammer fra den periode. Der er senere bygget om og til igen og igen; byggeriet er mestendels 1400-tals munkesten.

Desværre er kameraoptikken ikke så god, at man kan læse den første kolonnes beskrivelser af trækirker mv. i Helsingborg området; også Kärnan blev bygget på det tidspunkt, en ringmur til beskyttelse mod Vendere og Gother og andre sørøvere.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, March 24, 2019 at 11:11 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Så vidt muligt en lille tur hver dag

with 2 comments

“Hvad mon folk lever af her på egnen?” tænkte jeg for 50 år siden, da jeg havde et sommerjob som landpost her. “Kan man bo her hele året? Selv om man måske ikke ligefrem er husmand eller planteavler?”

Fredag eftermiddag, en runde i en lille del af det nærliggende hegn, Valby Hegn (hvor mange danske byer hedder Valby?)

“Er de alle sammen skovarbejdere, landmænd og tømrere, og måske et par stykker skolelærere og sagførere?”

Nogle få bøgestammer i fuld længde uden svamp

Bøgestammerne i stabelen langs skovvejen er alle sammen angrebet af svamp, de kan formentlig ikke uden videre bruges til parket eller møbeltømmer

Den samme tanke fik jeg da jeg så billeder, Street View fra Google, af Ludvika, en by i Mellemsverige, Dalarna.

Der er mange lejligheder i meget tiltalende byggerier. Et opslag viser, at byen er større end Helsinge, ca. 15000 indbyggere (8200 i Helsinge).

Vid Ludvika ström lät Gustav Vasa anlägga Ludvika kronobruk omkring 1550. Detta var Sveriges första kronobruk för stångjärnssmide. År 1726 såldes bruket till familjen Cedercreutz. Mot slutet av 1800-talet blev bruket allt mindre lönande, och nedlades därför efter hand. Innan dess hann dock Ludvika få nya näringar, vilka kom att ersätta bruket.

Men det er klart at Helsinge i dag fungerer som forstad til Hillerød (bio-teknologi, hospital, indkøbscenter) og København (tidligere produktionsby, nu mere administration, uddannelse og forskning og IT-virksomheder).

Engang i 1978 var vi på ferie i Jylland og overnattede i “Zimmer Frei”, og skovarbejderen undrede sig over, hvorfor vi kom fra København. Hvis I synes det er så dejligt, hvorfor bor I her så ikke? Så kan I få arbejde som skovarbejdere!” sagde han – og han ymtede også noget om at det var hårdt og at vi skulle være glade for at bo i København. Gad vide, hvad han forestillede sig om Københavns arbejdsmilø og erhvervsliv.

Written by Donald

Saturday, February 16, 2019 at 18:59 GMT+0000

Posted in Byggeri, Skov og have

Tagged with

Kedsomhed på færgen

with 19 comments

Jeg glemte at fortælle om en skelsættende begivenhed, som har noget med kedsomhed at gøre. Engang i gymnasietiden, 2. eller 3.G, stod vi udenfor et faglokale og ventede på at læreren skulle dukke op. En klassekammerat sagde: Det er egentlig underligt, vi behandles som børn, vores jævnaldrende i erhvervslivet får nøgler og ansvar.

En eller anden gang prøvede vi klasserumsnøglen i kemilokale-døren, minsandten om det ikke viste sig at den kunne åbne døren. Det viste sig, at vore forgængere på mystisk vis havde udskiftet klassenøglen med en universal-nøgle. Vi sagde ikke noget til nogen førend efter endt skolegang – men så måtte vi jo hellere lige advare vores rektor, som vi holdt meget af.

Men formentlig det er den slags kedsomhed og mistillid til unge mennesker, som (i grelle tilfælde) bevirker at det er “sjovt” at lave gadeuro, stjæle fra butikker og lave andre umanerligt tåbelige ting.

På færgen mellem Helsingør og -borg er der ret kedeligt, hvis man da ikke bruger øjnene.

Hvordan i al verden er det lykkedes at lave en motorfærge om til en batteri-drevet færge? Som de siger i højtaleren: Vi håber De nyder den stille overfart. (Det er især ved start, at rystelserne i skroget er mindre end førhen, hvor dieselmotorerne skulle give fuld skrue).

Der er malet et batteri på siden af Tycho Brahe – det er fordi den er ombygget til en elektrisk færge! Batteri-drevet …

Written by Donald

Thursday, February 7, 2019 at 12:37 GMT+0000

Posted in Liv, Vandbyggeri

Tagged with ,

4 km på 50 minutter

with 10 comments

Jeg gik en længere tur i dag og kom op i tempo. 4-5 km. i timen er en frisk gangart. Men det er ikke altid det lykkes at finde en ny måde at se de vante steder – så her er i stedet nogle erindringer:

Da min søn var barn, læste jeg alle bøgerne af Laura Ingalls Wilder for ham. Det var samtidig en god øvelse i at læse og tale pænt og tydeligt; jeg havde job i DR som vikar i musik og speak, og det kræver øvelse, ligesom det at spille musik. Når jeg læste op, sprang jeg alle de kedelige steder over. Det kræver at man både læser og læser fremad; jeg kan huske at en dansklærer(inde) Fru Jørgensen i 3-4 klasse sagde til mig at jeg skulle læse fremad, når jeg læste op. Det sagde hun ikke til andre, gad vide hvorfor. Nå men altså … Det var samme fru Jørgensen, som læste højt af Laura Ingalls Wilder’s “Det Lille Hus I Den Store Skov”

Laura’s far byggede huse, han var tømrer uden at være faguddannet. Hendes beskrivelse af ham og familiens liv er rosenrødt sammenlignet med den virkelighed, som Donald Zochert har fanget i bogen om Laura (Laura: The Life of Laura Ingalls Wilder by Donald Zochert)

Men det tager tid at bygge en bjælkehytte, log-cabin, træhus bygget af tømmerstokke, fordelen er, at man kan bruge hvad der vokser på stedet. Det var først da jeg så savværket ved Ronneby Å i Blekinge at jeg opdagede hvorfor det var så vigtigt for bønderne at kunne rive deres gamle huse ned, tage tømmeret og bruge det til at bygge et nyt hus. At fælde træer og hugge tømmerstokke til er selvfølgelig lettere end at lave brædder, når der ikke lige er et savværk i nærheden! Bearbejdet tømmer var dyrt og det skulle man passe på. Et af de elskede udtryk i Laura’s bøger er “købevinduer”.

Mange år senere fortalte min søn at han havde prøvet at læse bøgerne, men at han ikke kunne forstå at de nu virkede så kedelige.

Tømmerstabler får mig til at tænke på Det Lille Hus I Skoven, Laura Ingalls Wilders erindringer om sin første barndom med dens huse byggede af forhåndenværene tømmer

Den mest fascinerende af Laura-bøgerne var en bog af Laura’s datter, en beretning om hvordan mor og far og kørte (hestevogn) fra South Dakota (nybygger-område) til Mansfield i Ozark Mountains (bakker) i Missouri og om hvordan de byggede en ny tilværelse dér som frugtavlere og alt-muligt-andet, og selv byggede et hus af ting, der var fra deres jord. De klarede sig, trods mandens handicap med et skadet ben.

Og næst-fascinerende var Donald Zochert’s bog, der med klart lys viser, hvor meget Laura havde forskønnet sin historie: Faderen prøvede at tjene penge som høstarbejder, men kom efter flere måneder med damp-tærskeværk og lign. hjem uden penge og uden julegaver; (han havde nogle bolsjer med hjem og det var vist bedre end ingenting) Moderen havde klaret sig nogenlunde uden manden.
Senere blev Laura’s storesøster blind og den anden søster … der var vist også noget i vejen.

Det, der undrer mig er egentlig dette at Laura’s far med trods alt nogen evner som tømrer ikke kunne få arbejde i et område og en by (De Smet), som blev hastigt udbygget. Men Zochert mere end antyder, at alkohol var problemet – overhovedet ikke nævnt i Laura’s bøger.

Written by Donald

Tuesday, February 5, 2019 at 20:13 GMT+0000

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with ,

Den 19. var skæringsdato

with 9 comments

I isvinteren 1986-87 var der allerede rigeligt is på Kattegat d.19 Januar; men året efter hvor det ikke var så koldt, slukkede man for isbryderne d.19. Januar. Det var skæringsdatoen for den nu nedlagte isbrydertjeneste under Søværnet: Hvis der ikke var is på de indre farvande d.19 Januar blev det ikke isvinter.

Danbjørn og Thorbjørn og Isbjørn – solgt, taget ud af drift i 2010

Nu er det gamle isbryderskib “Bjørn” museumsgenstand:

Isbryderen Bjørn er blevet museumsskib – den er meget mindre end de tre, der før 2010 lå i Frederikshavn

Written by Donald

Saturday, January 19, 2019 at 23:34 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

En ikke-kedelig tur i blæsevejr

Forleden så jeg i “Naturjournal” at vandhullerne og gadekær på Nordfyn var lavvandede. Hvordan står det til her på egnen, Holløse, Tibirke, Vejby?

Det ser ud til at der er vand nok i både vandhullerne og moserne, og særligt Holløse Bredning er fuld af vand – men det er jo fordi den er reguleret.

Askemosen er udspring for Ramløse Å, man kan ane vand mellem sivene til venstre

Holløse Bredning er et kunstigt forsøg på at etablere et vådområde

Da det var stærk blæst måtte jeg søge læ i skoven og gik rundt om Tibirke Kirke, en lille smuk spadseretur — bemærk bænken til den besøgende

Efter at have set lidt på mosen og bredningen ville jeg gå en runde omkring Tibirke Kirke, og på vejen tilbage kunne jeg høre “en 16 fod” gennem murene. Et orgels piber beskrives med længden af den dybeste tone, 8 fod er det normale for det dybe C, mens 16 fod er den dybe, rungende bas. Nogle få kirkeorgeler har også 32-fod piber, men det er både dyrt og vanvittig sjovt. Eller komisk.

Jeg tog i døren – som regel er det organisten, der øver lidt, og man behøver sjældent at låse. Han kunne ikke høre mig, og jeg var lige ved at tage et billede, da han holdt op med at spille. Jeg lagde kameraet væk og hilste i stedet ved at udtrykke glæde over det smukke orgel – og han blev jo helt forskrækket over at høre min stemme, han havde ikke hørt døren. Han viste at der var et register (et instrument, en “lyd”) hvor der manglede en tone, men det er jo småting, der kan repareres uden større besvær.

Der dukker spørgsmål op … hvorfor ser det sådan ud?

Jeg havde hele tiden haft “kedsomhed” i tankerne. Hvorfor keder jeg mig aldrig, undtagen i skoletimer og til opera-opførelser? tænkte jeg. Den smukke lyd af orgelets mange piber havde grebet mig. Selv murværket på kirketårnet havde optaget mig – og gør det stadig. Er de små ujævne mursten en reparation af tårnet, eller er det de rene røde områder, som er reparation?

Stenene til venstre er ujævne, omhyggeligt tilpasset den regelmæssige højre side – eller er det omvendt?

Written by Donald

Tuesday, January 15, 2019 at 13:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark, Skov og have

Tagged with

Kirketanker

Ja ja jeg ved godt at det er et uhyre forsinket indlæg, men jeg har hostet og sovet og passet på mig selv, så der har ikke været så meget overskud til at tænke over hvordan ordene skal drejes.

Dagen før Nytårsaften var det smukt vejr og jeg gik en lille tur ved Arresøen – hvor især den gamle kirke betog mig – man bør bevare kirkerne selv om religionen bør ændres

Fra kirkegården er der udsigt over Arresø, Danmarks største, arealmæssigt

Lidt længere henne havde Naturstyrelsen bygget borde og bænke med naturens materialer – de holder ikke så mange år, men de er solide så længe det varer

Written by Donald

Sunday, January 6, 2019 at 13:23 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with