Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Byggeri’ Category

Der er altid noget, der fanger øjet

with 4 comments

Mens de lavede pizzaen gik jeg en lille tur, og mine øjne falder altid på noget nyt og overraskende. Her er et udpluk.

Ænderne omkring Gadekæret er meget trygge ved os mennesker nu, det mindede mig om den for fugle-elskere mærkelige ting af gæssene i Utterslev Mose ved København er så sikre på at der ikke bliver skudt på dem dér, så de tillader mennesker at komme 1-2 meter tæt på, inden de rejser sig og går.

De stakkels ænder på kanten af “bassinet” (gadekæret) sover jo, så jeg syntes det var synd at vække dem. Jeg kunne gå forbi i 2 meters afstand uden at de sprang op. Det virkede som om de tænkte “tak du gamle” og det skulle ikke undre mig om det var sandt.

Written by Donald

Saturday, October 24, 2020 at 22:02 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

En lille fredagstur

with 5 comments

Når man ikke har kolleger at dele en fredagsbajer med (jeg drikker ikke) så kan man gøre så mange andre ting, fx. en tur til Strandkiosken eller en motionstur ad de små veje eller i skoven. Jeg ville egentlig se rødt bøgeskovbryn ved “Skovrider Bangs Høj” men kunne mærke at der ikke var så mange kilometer i benene.

En lille tur langs stranden i det dejlige vejr var lige, hvad jeg havde brug for, og som sædvanlig fandt jeg noget at brokke mig over. Molen, som blev indviet i 2018, er bygget alt for lavt efter min ringe mening, hvilket jeg allerede for 3 år siden skrev om til mole-lauget, et venligt forsigtigt spørgsmål om det nu kunne holde, når der kommer en 100-års storm som “Bodil” — måske er det snarere 10-års storme — vil jo lægge et enormt pres på bræddesammenføjningerne. Men det er en dejlig mole, så længe den holder.

Written by Donald

Saturday, October 10, 2020 at 10:26 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri, Vejr

Tagged with

De kloge Atheniensere holdt ikke længe efter bygningen af Parthenon

leave a comment »

I indlægget om Parthenon-omkostningerne var emnet jo egentlig Atheniensernes politiske system og åbenhed som anti-korruption, — men selve byggeteknikken var nu også interessant, kontrasten mellem 30 års restaurering og de oprindelige 9 år som det tog at bygge det store tempel med datidens metoder og UDEN kraner, uden motorisert transport af byggeblokkene. Hvordan i alverden har de båret sig ad?

Det var emnet for en dokumentar, som jeg så for 7-8 år siden på YouTube, og den var resultatet af grundig research; (men jeg kan ikke finde den igen! som bekendt forsvinder meget indhold fra YouTube – af forskellige grunde, fra ophavsret over lukkede konti, brugere som trækker sig tilbage, til censurering.)

Men så kan man jo søge med Google, og ved en søgning på //The first restaurations of Parthenon actually damaged the stones by using metal clamps// fik jeg i første og andet hit interessante videnskabelige redegørelser for problemet.

Kort fortalt var en af de første, der i 1800-tallet prøvede at restaurere Parthenon, kom galt afsted. Den Græske ingeniør Nikaloas Balanos brugte jernklamper til at samle stenene og bevirkede derved nye skader på den gamle, fantastiske bygning, for jern ruster og udvider sig, og derved sprænges stenene.

De Græske 2400 år gamle forgængere brugte jernklamper, der var overtrukket med bly, så de ikke kunne ruste. Moderne konservatorer har selvfølgelig undersøgt sagen og legeringerne, og fundet ud af hvorfor de antikke klamper holder uden at ruste; der ligger lange kemiske redegørelser for problematikken frit tilgængelige på Nettet.

Utroligt! Atheniensernes byggeteknikere var dygtigere end 1800-tals ingeniører!

Men hvordan gik det så sidenhen i Athen? Atheniensernes geniale, demokratiske system var ikke godt nok til at undgå en krig med Spartanerne! Desværre. Mindre end 10 år efter begyndte Spartanerne en krig og erobrede byen, og de brugte templerne som militær-indkvartering!

Dog var det først året 1687 at bygningen blev totalt ødelagt. Venedig angreb Tyrkerne, som dengang havde erobret Athen, og Venetianerne bombarderede Parthenon, som blev brugt som krudtlager af Det Ottomanske Riges hær.

Restoring the Ruin

The ancient Greeks took only eight or nine years to build the Parthenon. Its modern restorers, led by Greek architect Manolis Korres, have already taken over 30 years and nearly $90 million to repair and restore it, and their work may not be complete until 2020. Why so much time, money, and effort? Well, imagine trying to assemble a 100,000-ton, three-dimensional jigsaw puzzle with 70,000 individual pieces. That’s the task Korres and his colleagues have set themselves, and they are doing it with the greatest care and sensitivity, striving to strike the right balance between putting it back together and leaving it the majestic ruin it is. In this slide show, see the extraordinary lengths to which the Acropolis Restoration Project team is going—as well as the perhaps surprising degree to which they rely on ancient Greek techniques.

— Gary Glassman

Undoing past doings
Before the restoration team could begin, they had to take apart, block by block, and repair nearly every piece of the Parthenon. That’s because early restorers, most notoriously a Greek engineer named Nikaloas Balanos who led restorations from the late 1800s to the mid-1900s, put column drums and whole blocks back in the wrong place. Even more damaging, Balanos used iron clamps like the one seen here to hold blocks together. The ancient Greeks had done the same, but they had coated their iron with lead to prevent rusting. Balanos’s uncovered clamps corroded and expanded, cracking and even destroying the marble.

// Mon “The Shard” står om 2400 år? Mon DR’s koncerthus holder i bare 50 år?

Written by Donald

Thursday, September 17, 2020 at 20:53 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Regnskab hugget i sten

with 8 comments

Nej nu kan jeg da ikke lade være med at skrive et indlæg mere for i dag!

Det er fordi jeg ser denne video:

Parthenon-computerized

Her ses Parthenon som den ville have set ud hvis ikke Tyrkerne havde brugt den som ammunitionsdepot

Vi ved jo godt at Acropolis er mange ruiner på en klippetop ved Athen.

Men jeg vidste ikke, at Grækerne byggede det største, højeste af templerne, Parthenon, på 9 år, (restaurering i dag tager længere tid trods moderne værktøjer og kraner) og at bare marmor blokkene kostede det samme som 400 skibe!

Heller ikke vidste jeg at Grækerne holdt regnskab med udgifterne på stentavler, som man nu passer rigtig godt på, heldigvis. Det er derfra man har viden om, hvilken enorm udgift det var.

Marble Account

Marmor blev transporteret fra stenbrud 18 km. fra Athen

Marble-cost in Greek Antiquity

Marmor til templet kostede det samme som …

Marble-accounting

… marmor for mere end 400 fuldt udrustede krigsskibe?
Det lyder forkert – et skib var ikke noget man bare lige savede og hamrede sammen; eller også var Athen dengang (Pericles’ generation) meget stort og meget rigt

Marbe Account

Regnskabet for bygning af Parthenon skulle være tilgængelige for alle – det var grundlaget for demokrati
Det er én af grundene til at vi i dag må protestere og mørkelægningsloven, som tillader ministerier at sende beskedder, der er hemmelige

I dag restaurerer man og en enkelt blok kan koste 1 million Euro. De kan skære den med moderne maskiner, alting er “lettere”, og alligevel er det jo klart nok vanskeligere at bevare de gamle bygninger end det ville være at bygge nyt. Hvis man ikke restaurerer, ville syreregn og vind og vejr yderligere ødelægge ruinen. Jeg håber man ofrer al mulig opmærksomhed på denne gamle ruin, som de siger i dokumentaren: Den er fra det første Græske demokrati; det er derfor, at regnskabet er “åbent”.

Åbenhed er den eneste mulighed for at bekæmpe korruption. Også i EU.

Written by Donald

Sunday, September 13, 2020 at 19:14 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Hvordan høres det mon ud?

with 4 comments

Da jeg læste denne her historie om en, der spiller og spiller og aldrig kommer nogen vegne, så blev jeg var. (Gammelt ord igen! nu er I varskoet!)

Jeg tænkte: Gad vide, hvordan mine naboer hører mit klaver når jeg spiller.

Jeg har selvfølgelig en smule idé om det, men det går begge veje: At man kan høre en masse eller – modsat – at man ikke kan høre noget.

Når døre og vinduer er lukkede kan man godt høre, når min søn spiller på klaveret: han spiller kraftigt, og hele huset virker som en guitarkasse eller noget. Faktisk kan man også høre en clock-radio, hvis den er tændt, og der er helt stille udenfor. Om natten, har jeg regnet ud, kunne min genbo høre ganske svagt, når jeg øvede mig på nogle vanskelige passager. Frank er desværre død for 16 år siden. Han kom ligefrem med en opmuntrende bemærkning: Hvis du ville, sagde han, kunne du tjene mange penge på at spille til selskaber. Til sin egen 50-års fødselsdag havde han en fantastisk god musiker, der løftede festen og spillede til alle lejlighedssangene. Han må have hørt mig spille i nattens stilhed.

Men omvendt, i August, da familie og venner var på besøg, ville jeg spille lidt for alt folket med min søn, som ved at jeg elsker musik og en dag uden “spil selv” er en spildt dag. Han spillede klarinet. Vi var faktisk ret gode på den dag! Men ingen havde hørt det – de sad lige udenfor kunne ikke høre noget. Havedøren var ganske vist ikke åben, men bryggersdøden var – og som sagt, huset er ikke lydtæt. Det er ikke fordi vi forventede bifald. Nej da …

Ak ja.

Garden table

Dagen blev valgt så alle kunne komme – alle er 6 personer

(Billede fra sidste år, samme sted, ingen tog billeder i år).

Written by Donald

Thursday, September 3, 2020 at 8:43 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Byggeri

Tagged with

Myrebrok

with 6 comments

Jeg er bare så ærgelig over at myrerne undergraver! Men det må være tegn på at jeg er raskere nu at jeg er begyndt at bekæmpe myrer.

Man skal ikke sprøjte gift mod myrer undtagen hvor man har befæstet i husets nærhed. Det er jeg med på. Jeg har forsøgt at “lokke” myrer ved at lægge en gammel tagsten og så efter nogle uger løfte og vande under den. Så får man virkelig krammet på sabotørerne.

Der er så mange ting man ikke ved om hus og have, når man bybarn. Politikens “Jeg har hus” var faktisk en god hjælp til de vigtigste ting.

Jeg har mest lyst til at feje det hele, men lod noget af sandet ligge, så jeg kunne se om myrerne gravede sig op igennem.

Heldigvis har jeg ikke i år haft myrer inde i huset. Jo nogle enkelte, forresten! Derfor skal der bruges myregift hele vejen rundt om sokkelen.

Written by Donald

Sunday, August 30, 2020 at 13:00 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

En glædelig hjælp

with 5 comments

Jeg ved godt det ser skakternet ud, men det gør ikke noget. Det skal nok blive pænt, når det er færdigt. Træbeskyttelsen hjælper med at bevare carport skuret, som nu er 23 år gammelt. Det er godt lavet af en vens svoger, som jeg ikke har set siden dengang.

Men træet skal jo have træbeskyttelse en gang imellem.

Shed

Træværket er nu beskyttet — men kan godt få en omgang mere

Min søn spurgte, om han ikke skulle male carport og skur. Jotak sagde jeg selvfølgelig!

Den mørkegrønne er fra Harald Nyborg lavpris-varehus, som jeg har hørt skulle have samme ejerforhold som “Jem&Fix”.

Der stod “Grøn” på 5-liter dunken, der kostede små 100 kr, billigt for træbeskyttelse, og jeg troede det var samme slags grønt som man ellers bruger, “trykimprægnerings-grøn”. Men det var det ikke, den er mørkere, men den er faktisk meget pæn.

Den næste bøtte var lysere, rigtig “trykimprægneringsgrøn”, lidt over 100kr for 5 Liter. Men sønnen synes det ser pænere ud med den mørkegrønne, så jeg tror da at jeg køber mere af den og bruger resten af den lysegrønne til husets gavlbeklædning, der også i den grad trænger. – Men så skal jeg ikke sidde her og skrive, men se at komme i gang! :mrgreen:

For at give træet under tagudhænget træbeskyttelse må jeg finde ud af noget. Sidste gang brugte jeg pensel, men det drypper jo! så jeg tog kun sydsiden. Det holder stadig pænt, træværket på nordsiden, men mon ikke det vil være en god idé at give det træbeskyttelse alligevel?

Written by Donald

Sunday, August 23, 2020 at 9:32 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Opfindsomhed

leave a comment »

Det er næsten samme billede, men det ene har lidt mere fokus på forgrundens opfindsomme bil-lift, lavet af paller.

Der repareres bil! Det minder mig om barndommens nybagte bilejere, inclusive mig selv, der vaskede bil søndag formiddag.

Written by Donald

Sunday, August 16, 2020 at 9:05 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Brandsikret glas – hvad er det?

with 19 comments

Erik Hulegaards bemærkninger om store arkitekter med stort ego fik mig til at ryge ud ad en tangent, og jeg slog op: Operaen, Henning Larsen, pris, byggematerialer, entreprise, Pihl & Søn, Kjartan Langvad, …

Operaen

Nybygning af musikhus i København på 5 etager . Selve byggeriet er påbegyndt december 2002 med en beregnet byggeperiode på 22 måneder til en anslået udgift på 1,2 mia.kr med et brutto areal på 35000 m².

Bygherren er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers F og som arkitekt er valgt Henning Larsen Architects A/S. Projektet udføres i form af totalentreprise.

https://www.byggematerialer.dk/operahus-kobenhavns-havn-dokoen-midter-doko/projekt.html

Vetrotech har leveret brandbeskyttende glas til de indvendige døre i Operaen. Dørene er udført med det brand- og strålevarmebeskyttende EI30 Vetrotech glas fra Contraflam®-serien. Til dørene er valgt Contraflam® EI30, som beskytter mod flammer, strålevarme, røg, samt giftige og eksplosive gasser. Glasset giver en meget effektiv reduktion af strålingsvarmen i min. 30 minutter og indeholder et mellemlag, der i tilfælde af brand vil begynde at skumme op og blive uigennemsigtigt og samtidig fungere som varmeskjold.

Men der er meget mere at fortælle, selvfølgelig. Er der nogen, der har læst Henning Larsens bog om forløbet? Han blev vist lidt ærgelig over Mærsk-holdning til økonomien.

Written by Donald

Monday, August 10, 2020 at 12:34 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Erindringen om en sommerferie i Alsace – og andet

with 9 comments

I skitsebogen fandt jeg nogle andre tegninger med rørpen, en metode for begyndere. Med en rørpen får man jo streger af ensartet tykkelse, hvilket selvfølgelig er en begrænsning for en dygtig tegner, men for en begynder kan det være en lettelse, man skal tænke “hvad er omridset”, og prøve at fastholde det med så få streger som muligt.

Den første tegning er dog ikke med helt samme tykkelse streg; jeg kan se at jeg har forsøgt at antyde forskellige strukturer med det, tegnelærer-bogen kaldte textur i streg-skravering (himlen, tæppet) Til højre, ubehjælpsomt, må det være en sten og en busk.

Alvaret, som er en stenslette med kalksten, som blev brugt til græsning af får, vil gro til, hvis man ikke holder væksten nede. Billedet må være fra 1978 eller et af årene derefter, fra en tur, hvor den lille familie uden ret mange penge i vores gamle aflange VW-1600 “Fastback” kørte til Nybro, Kalmar, og Öland, overnattede på Vandrehjem og spiste picnic i naturen.

Det andet billede er fra en tur til Frankrig, det må have været i 1979, da jeg optimistisk var begyndt at lave klassisk morgenradio i DR P2. Det gav selvtillid at få overdraget ansvaret for morgenfladen, og jeg nød venlige kolleger, – opdagede ikke de nedgørende kommentarer! – og havde små elever i musik i Københavns Kommunes Musikskole. Sønnen var 5 år og slugte alle nye indtryk.

Vi var sydpå omkring Rhonedalen og så en forladt mine, og så en kirke lavet af Le Corbusier, en berømt (forkætret?) Fransk arkitekt, som gik ind for højhuse og som sikkert ikke var særlig religiøs – Det må undersøges …

Men det tredie billede var det, som fik mig til at stoppe op og scanne tegninger; motivet er sådan set det, der er bedst egnet til “rørpennetegning”; men samtidig er der mulighed for med få streger at give lidt karakter til bygning, vinduer og gadelampe. Jeg kan – mærkeligt nok – huske at gadelampen i virkeligheden var meget anderledes end tegningen, ikke desto mindre giver tegningen karakteren af en gammel gadelampe i et bindingsværks-kvarter.

Written by Donald

Sunday, August 9, 2020 at 15:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie, Naturpleje

Tagged with

Minde – tegning fra for 40 år siden

with 7 comments

scanned drawing

Tegning fra den franske altan i Ericaparken nr. 25

Det var den periode, hvor jeg blandt andet arbejdede i DR med musik og speak og var kollega med Madames Huskeblog & mange andre dejlige mennesker.

Written by Donald

Saturday, August 8, 2020 at 7:33 GMT+0000

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with

Tænker arkitekter ikke på vinduespudserne?

Da Statens Museum for Kunst for nogle år siden fik en stor, smuk moderne udbygning på bagsiden ind mod Østre Anlæg, var min første tanke “hvordan skal man vedligeholde den sammenføjning mellem gammelt og nyt? Det må blive utæt, og vand vil ødelægge bygningerne.”

Jeg ville ønske, at jeg ikke fik ret.

Her ser man vinduer på Herlev Hospital: Først et billede af ovenlys-vinduer, men billedet kan ikke vise at der faktisk er to lag vinduer, og heller ikke at de ikke er vasket – de er helt uigennemsigtige, men de giver jo lys alligevel.

Det andet billede viser mere almindelig vindueskonstruktion på 4. etage, den ville kunne vaskes, men det er nok for dyrt, ruderne er mælkehvidt snavsede.

Written by Donald

Monday, June 29, 2020 at 21:45 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with