Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Byggeri’ Category

Åkander i gadekæret

with one comment

Det er da smukt …

Written by Donald

Sunday, July 23, 2017 at 11:48 UTC

Posted in CItyscape

Tagged with ,

Hvem skal vedligeholde dette hegn og hvordan får man dem til det

with 6 comments

Udstykningen er godt tænkt: man udnyttede et nedlagt tipvognsspor til at lave en sti rundt om parcelhusgrundene, og nu er den motionssti under navnet Kløversti

Her vender vi blikket den anden vej og ser at hegnet langs stien – plantet for ca. 13 år siden – nu er vokset udover stien

Lidt længere fremme er det et problem – efter et år mere vil stien være vanskelig at bruge

Written by Donald

Friday, July 21, 2017 at 23:53 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Verdsligheden er en etage over kirken

leave a comment »

Riddersalen i Frederiksborg Slot ligger ovenpå Slotskirken – og ligesom med Trinitatis Kirke er der symbolisme her: Kirken er fundamentet, men ridderne, og i Trinitatis videnskabet (universitetsbiblioteket) – verdsligheden – er over kirken

Billedet forestiller en lille del af min familie som kigger på et maleri i Riddersalen på Frederiksborg Slot.

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, July 12, 2017 at 21:41 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Det er ikke ulovligt at sælge i en upraktisk emballage

with 4 comments

Ubrugelig emballage: Man kan ikke skrue låget af

Der kunne være en undskyldning her: Køberen (undertegnede) har ikke forstået meningen med denne indretning – men køberen har forstået at ideen er at man fylder kvækkeposen med det antal milliliter, som skal bruges, og drejer den indre “sluse” samtidig med at man åbner ved at trykke og dreje låget rundt.

Det kan bare ikke lade sig gøre, når slusen når det punkt, hvor den lukker for yderligere tilstrømning af myre-middel, er låget end ikke løsnet (selv om man trykker ned med en voksen mands arm- og fingerkræfter).

Det var anden gang at jeg købte sådan en, og jeg vidste godt at det ville ende med at jeg skar hul i flasken, så jeg kunne hælde. Jeg bruger midlet, fordi det er den sikreste måde at forhindre at myrer bygger ved hus-soklen og trænger ind gennem revner og dørsprækker osv. Midlet er langtidsvirkende – en gang pr. sæson er OK. Det kan bruges i flisemellemrum hvis man sprøjter med en injektionssprøjte, helst mange gange.

Historien minder mig om Brugsuddeleren i Kvickly ved Vanløse Station, som engang ca. 1987 sagde til sin medarbejder: “Tror du kunderne opdager, at de ikke kan åbne leverpostej-emballagen?”

Written by Donald

Sunday, July 9, 2017 at 22:17 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Højsletten ved Nordkysten, Kaprifolievej

with 2 comments

De gør noget, Kommunens Tekniske Afdeling gør noget ved at vandet samler sig på den høje græsmark, eller eng, det sted, der hedder Kaprifolievej. Et dejligt sted at gå tur.

I Januar gravede man og måske blev der lagt nye rør hele vejen til skrænten, men det tror jeg ikke. Vandet går muligvis til kloaksystemet nu. Men i første omgang gravede man et bassin og lavede en overløbsrist:

I januar kunne blev der gravet et reservoire her

Man ser overløbsristen til højre

Her ses overløbsristen tydeligt

Nyt afløb hvor der har været oversvømmelse af vejen og grøften hvert forår
mon den løser problemet med utilstrækkelig dræning

Written by Donald

Sunday, July 2, 2017 at 13:15 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

Jordvold, koteændringer

with 6 comments

Jeg husker en historie, som jeg desværre ikke har mulighed for at be- eller afkræfte, om at man tidligere ikke måtte bygge en jordvold ud imod en vej. Efterhånden som 60’erne og 70’erne gik, blev landevejene til trafikerede, støjende veje og det var oplagt at lave støjvolde – men man måtte ikke.

Jeg husker specielt et hus ved den gamle landevej fra Hillerød til Frederiksværk (Frederiksværkvej), som havde fået bygget sig en støjskærm af jernbanesveller. Jeg fik at vide af min ex at det var en af hendes bekendte, som boede der – den slags ting, som er umulige at huske eller verificere.

Men afskærmning var ikke tilladt. Eller var det “koteændringer” som ikke var tilladt? Og en jordvold faldt ind under det begreb? Måske var det acceptabelt, hvis det var en havemur eller raftehegn?

Når man ser nybyggerier i dag (her i området og andre steder) skærmes de af med meget høje jordvolde (5-8 meter, gætter jeg, ved Hillerødmotorvejen lige ved Herredsvejen). En sådan vold skubber støjen fra trafikårerne opad. Det synes jeg er en god idé. Her er et eksempel på et meget smukt område, som er beskyttet af en stor støjvold:

Villakvarter i Skærød i et område, som ligger ved en trafikåre, et industriområde, en genbrugsplads —
og lidt væk fra en tidligere losseplads.
Takket være en høj jordvold med stejle sider er der afskærmet for støj og området har derved fået karakter af et moderne parcelhuskvarter med masser af plads (og også med legeplads og borde og bænke på fællesområderne) –
her ses et par huse og hække, fællesareal og jordvold, 3 meter høj eller så

Written by Donald

Tuesday, June 27, 2017 at 19:31 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Også i Gribskov har Lokalbanen gravet

with 2 comments

Dette og andre blog-indlæg er mest for min egen skyld. Problemerne omkring dræning og forsumpning fanger mig, fordi jeg har set nogle forkerte placeringer af byggerier. Jeg har set pæne huse blive revet ned, fordi de sætter sig i blød våd jord, og byggerier, som tager skade af indtrængende vand.

Jeg havde ikke troet, at Lokalbanen ville grave grøfter i Gribskov – men under turen rundt om Gribsø så jeg larvefodspor, en lille meget adræt gravemaskine havde brugt den bredeste del af stien og gravet lidt langs banelegemet ved Gribsø.

De jeg har talt med mener (ligesom Farmer) at det er dårligt arbejde. En teori går ud på at det er for at spare beskæring af træer langs banen, men – det tror jeg ikke holder. Hvis det er dræning, er det uheldigt eller dårligt arbejde. Jeg er så nysgerrig at jeg må spørge lokalrådet her om de har fået mere at vide.

Til orientering: Strækningen fra Hillerød til midt i Gribskov er ét spor. Det er anlagt som en lige bane, og det har åbenbart medført at den måtte gå igennem nogle lavninger, som trods grøfter gravet i 1800 tallet stadig er våde og som bevirker at sporene hele tiden forskyder sig nok til at hastigheden er max 40 km/t. De fleste steder er det nu klaret med flere skærver og hyppige eftersyn.

Når nu Naturstyrelsen ønsker at “føre skoven tilbage” så får Lokalbanen igen problemer med vand i banelegemet.

Banestrækningen sydpå mod Hillerød går her opad – ikke fare for forsumpning af banelegemet
Og iøvrigt smukt forår, ikke sandt?

En meget lille grøft – kan det tænkes at det kun er for at hindre træer i at gro der så beskæringsarbejdet minimeres?

Mod nord langs Gribsø – selve banelegemet og omliggende jord ligger en eller to meter over vandstanden i Gribsø

Det er først og fremmest nord for Gribsø, at der er alvorlige problemer med at banelegemet er lagt direkte i en sump – måske skulle jeg gå en tur ved sumpområderne en anden dag.

Written by Donald

Friday, May 5, 2017 at 21:04 UTC

Posted in Blogosofi, Vandbyggeri

Tagged with ,