Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Byggeri’ Category

De fine offentlige toiletter er aflåst

with 6 comments

Som et forsvar for at de offentlige toiletter her i det nye naturhus er aflåst kan man (måske) anføre, at de er lavet så pænt og at de nødig skulle blive ødelagt eller snavsede …

Så står naturhuset i Tisvildeleje færdigt, der mangler bare én til at låse op for de offentlige toiletter!

Billede inde fra Naturhusets Atriumgård, – fri adgang, store ruder og masser af ting, der kan udøves hærværk imod

Engang på en åben gratis camping- og bad-plats ved Eksjö oplevede Charlotte og jeg at toiletterne var udsat for hærværk, nogen havde taget alt toiletpapiret og proppet i WC-kummen. Jeg tror nok at den tilsynsførende, som kom om morgenen, havde en logisk forklaring, men ikke desto mindre var han lettere frustreret (ligesom vi, der gerne ville bruge toiletterne!)

Der er køkken med rindende vand og strøm

Written by Donald

Sunday, April 16, 2017 at 18:07 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Ukrudtsbrænder har sinket snerle mellem fliserne kraftigt

with 11 comments

Koldt vejr, men snerle og græs vokser også ved lave temperaturer

Understregning: Dette er ikke et planterådgivnings-website, jeg synes bare det er vigtigt at huske at man kan bekæmpe snerle mv. mellem fliser med en gasbrænder. Snerle har dybe vandrette rødder, den kravler sidelæns, og ligesom isbjerge er de 2/3 under overfladen, så planten vil blive ved med at skyde, selv om man får bremset den kraftigt. Man bruger en gasbrænder i det tidlige forår – mange gange!

Det er tydeligt at de første skud er visnet efter svidnng

Man kan lige skimte et nyt skud, som kommer frem bagved de svedne.

Billedet medtager min havedør så man kan se at det faktisk er min terrasse, der er under behandling (og den skal også under andenbehandling, den skal males)

Der skal males – ja, jeg ved det godt.

Written by Donald

Friday, April 14, 2017 at 17:49 UTC

Posted in Brok, Byggeri

Tagged with

Ru brædder samler støv og spindelvæv

with 4 comments

Carporten blev bygget for 20 år siden af et “byggesæt” fra Værebro Tømmerhandel. Det gik op for mig at de fleste “byggesæt” er dyrere end træ og tagsten købt efter egen indkøbsliste! så pas på med den slags.

Pænt 19mm bræt fra en annonce (XL-byg)

Men hvad der også gik op for mig var, at “ru brædder” er mange forskellige kvaliteter. Jeg har prøvet at søge på Google efter billeder af ru brædder, men der er ikke nogen, der er så ru som de brædder, som vi brugte til min carport.

Har man brugt en sløv sav? Når jeg ser savværksvideoer, saver de store save pænere (glattere) end disse brædder er savet.

Jeg har hørt at efter 20 år bør man give træbeskyttelse, selv om brædderne er trykimprægnerede.

En nabo sagde, at brædder som disse her kræver mere maling/træbeskyttelse/Gori (ingen reklame her, andre mærker er også gode). Mon merudgiften til Gori er større end besparelsen ved at bruge billige, ru brædder?

Et par brædder i carporten før børstning

De samme brædder efter fejning med kost og derefter børstning med stålbørste
afbørstnings-støv og splinter ses til højre på fodremmen

============================================================

Brædderne kan genkendes fra det ene billede til det andet på en knast, der er yderst til højre på første billede og en cementsokkel, som bærer stolpe og fodrem, – men det kunne være gjort meget bedre.

Jeg er meget glad for at have overskud til at gå i gang med vedligehold. For 3 år siden fik jeg malet en køkkenvæg, og siden da har jeg næsten ikke fået lavet andet end minimal rengøring.

Written by Donald

Tuesday, April 11, 2017 at 23:10 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Tranquebar i dag — Tharangambadi

with 18 comments

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Til lokal orientering … eller hvad

leave a comment »

Forud for så stort et gravearbejde må der da have været nogen planlægning. Vores lokalforening har markeret og annonceret et stisystem for motionister, Kløverstierne (fordi der er fire runder, som mødes samme sted). Lokalforeningen klagede til kommunen over at banen bare kom og gravede. De har stipligt.

Man sendte så et gravehold ud igen, og de skrabede sammen og klappede på volden, så banen bruger så lidt plads som muligt til grøften. Men jeg (vi) har stadig ikke fået noget at vide om hvad formålet er, eller i hvert fald kun i en bisætning fra en beboer, som måske er bedre informeret end undertegnede. Formålet er (måske, forhåbentlig) dræning – som man godt kunne gætte, eftersom sporet fundament (ballasten) har lidt under vand.

6.Marts, jorden er skubbet sammen – en skelpæl er flyttet ind midt i volden

Written by Donald

Thursday, March 9, 2017 at 23:36 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , , ,

Lokalbanen har ikke bare gravet her, men langs alle beboede strækninger

with 4 comments

Måske er det for at dræne, idet banens teknikere på et tidspunkt konstaterede at der lidt længere nede ad strækningen stod vand 20 cm under skinnerne.

Måske er det derfor at man sidste år gentagne gange måtte køre med skærver og reparere ballasten (det sker med en moderne maskine i dag, men det er jo dyrt – maskineri, nattillæg, og masser af timer for at “æde” sig igennem strækningen, tage skinner med sveller op, ryste skærver med automatikken (gennem skinnerne stikkes stænger ned) osv.

Written by Donald

Wednesday, March 1, 2017 at 13:42 UTC

Posted in Brok, Vandbyggeri

Tagged with

Saltskærme for vejtræer

with 12 comments

Har ikke været ude med kamera de sidste 4 dage – det er nu sne og køligt, så jeg griber tilbage til 5.Februar hvor jeg konstaterede at Gentofte kommune har lavet skærme for at beskytte vejtræerne på Fuglegårds Allé mod vejsalt.

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Der er huse af forskellige generationer. Jeg tror at man også kan finde områdets og Københavns historie ved at se nøjere på husene. Det lange hus i midten er (måske) (tror jeg) et af de ældste. Hvis man havde råd, købte det i krisetid og istandsatte og solgte i en boligboble, kunne det forsørge en lille familie i mange år.

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Det med huspriser er noget, som kun få lægger mærke til. Min skolekammerat købte en gammel “kasse” på en sidevej til Gammel Kongevej (Frederiksberg) og undrede sig over at han havde tjent mere på værdi-stigning fra 2000-2005 (og videre 2 år) end han kunne tjene på ærligt arbejde. Det er ikke helt OK, vel?

Written by Donald

Monday, February 20, 2017 at 9:30 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,