Posts Tagged ‘Kattegat’
Søndagstur
Hvis det er godt vejr om søndagen får man indtryk af at bo et befolket sted – man får ikke ligefrem snakket sammen, men man møder mange mennesker på turen langs stranden.
—
Det sidste billede er ikke det sidste, men et forsøg efter ca 20 minutters spadseretur langs stranden. Da opdagede jeg en bisol – en solreflex i en tynd sky. Den varede kun 2 minutter, og jeg fik den ikke, da den var maksimalt tydelig. Men det var smukt.
En anden mærkelig ting her er at jeg turde rette kameraet sådan at selve solen er med i billedfladen. Det er muligt delvis fordi der var slørskyer, som tager lidt af toppen, men der er også en indre mekanisme i billed-registreringen, som forsøger at udjævne kontrasterne, hvis de er for store. Hvis det ikke gøres for meget, så kan resultaterne være overordentligt smukke maleri-agtige resultater (google søgning: high dynamic range).
Man kan se mange fodspor på strandsandet. Det morer mig lidt at det er så befærdet.
Efterår, fredag aften, efter Solnedgang
Sikke noget, døgnrytmen totalt smadret. Men hellere afsted alligevel, selv om solen nåede at gå ned før jeg kom afsted.
Billederne: 1. Selfie på parkeringspladsen. 2.Udsigtsbænke Strandpromenaden Rågeleje, i gamle dage stedet hvor Københavnerne kom og badede. 3. Pludselig flammede himlen op igen – og havet var i flammer.
På de sidste billeder er det røde lys forsvundet – og kameraet får det til at se ud som dagslys, men det er det altså ikke.
På vej hjem fangede jeg det sidste lys fra “Den Blå Time”, udsigt fra Unnerup til Vejby …
Om aftenen er jeg meget klar i hovedet og kan læse, spille, skrive. Selv om jeg gerne ville nyde morgenerne er jeg ikke spor frisk om morgenen.
Så jeg må i stedet nyde at jeg kan (næsten) alt om aftenen.
Solnedgangstrappen
På dansk kan man danne nye ord ved at sammensætte existerende ord. Dette at ordene skrives uden mellemrum kan være en hjælpe for en søgemaskine som Google, hvor man søger på “sjældne bogstavsammensætninger” (som én af mange måder at effektivisere, optimere søgninger, så der bruges så lidt computer-tid som muligt; husk at der er millioner af dokumenter, eller snarere milliarder, som skal søges igennem, hvis du skal finde et ord/navn som solskinsbarn, solsikkefrø, solskoldning osv. og her Solnedgangstrappe. Hvis det “bare” var “solnedgang” begynder søgningen med at læse et index over dokumenter hvor “solnedgang” forekommer. Når der så tilføjes “solnedgangstrappe”, vil den liste blive scannet igennem for at se hvor “solnedgang” står alene og hvor det er koblet med andre ord.
Alt det kan forbedres og raffineres, især var de første forbedringer baseret på vægten af ordet. Hvis det var en text om Sol eller landskabsbilleder, var ordet solnedgang af højere “værdi” (eller rang). osv.
Ordet Solnedgangstrappen forekom på beskrivelsen af trappen ved Kaprifolievej, hvor der stod at den var lavet efter samme principper som “Solnedgangstrappen”.
Det viser sig at ordet Solnedgangstrappen forekommer i en side om Nakskov. Jeg kan ikke finde ordet i Tisvilde Grundejerforenings webside om forskønnelse, inclusive omtale af trappen. Måske forekommer ordet slet ikke i websiden for Tisvilde, der kun omtaler “Solnedgangsbakken” og med den ordet “Trappe”.
Tisvilde Grundejerforening viser sine aktiviteter, hvor Trappen ved Solnedgangsbakken altså er én af dem (den, som på den anden trappes-skilt blev kaldt Solnedgangstrappen).
Trappen ender ovenfor en 2 meter høj mur, – jeg var nødt til at balancere på denne et stykke hen til nærmeste trappe ned på selve stranden.
En sten i molen
På en tur til Tisvildeleje gik jeg en kortere runde omkring molen. Jeg undrede mig over den sten man ser her, som tydeligt har skubbet til tømmerkonstruktionen. Man kan godt se på billedet, at kanten af gangbroen på molen er skubbet en centimeter ind. Tømmeret skal nok holde, det er så godt lavet, understellet og gangbroen.
Det generer jo ikke nogen, men der melder sig et spørgsmål, som er mere interessant end en mindre skade på træværket: Har bølger ved højvande kunnet tippe en sten af denne størrelse, sådan at den har forskubbet sig en meter, liggende ovenpå stenene ud mod Kattegat er den så blevet “løftet” af vandet, nok til at den er væltet nedad og indad? Det tror jeg er den eneste forklaring.
Iøvrigt undrer jeg mig igen og igen over at man ikke behandler træet for at molen skal holde længere. Hvad er der sket, er vi blevet bange for skibsmaling og træbeskyttelse? Ja, det er giftigt, det må være derfor man hellere vil udskifte molen om – et slag på tasken – skal vi sige 30 år?
Undren over alting
Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.
Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.
The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)
[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.
Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).
Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)
Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)
Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!
Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.
Rågeleje Strandvej – underbevidste erindringer
Jeg gik i en børnehave fra jeg var 3 til 6 år, og husker et par gange at de rare lærerinder tog os med på tur til Nordsjælland. Det er selvfølgelig nogle tågede erindringer, og jeg undrer mig faktisk lidt over at jeg i det hele taget kan huske den slags: En møller, som viste hvordan en vindmølle fungerede, – en vært, som havde et sommerhus hvor taget gik næsten helt ned til jorden. En vej med fliser i rækker i stedet for asfalt, som kan have været – må have været – Klitgårdsvænget her i Vejby.
Jeg søgte hele min ungdom efter at komme tilbage til Nordsjælland, og et sted som denne strandvej fik mig til at tænke “Det er det smukkeste sted i verden”. Det er det selvfølgelig ikke, men sådan kan man altså føle.
Stedet, hvor man …
En lille tur er nødvendig på en Søndag! trods et højreben, der gjorde sig udtilbens. Selv om det efterhånden blev henad klokken 18, skinnede solen stadig og vejret var mildt.
Mine erindringer om stedet her går langt tilbage – længere end de 36 år jeg har boet her. Min svigerinde var ved at gå over tid og – ærligt talt, det snakker man ikke om, gør man? Men det må da være noget af en belastning at fosteret vokser sig større og større; ikke bare striæ, men alt muligt andet kommer kan blive følgen af at fosteret skubber rundt på moderen. Så hun tog en løbetur på Heatherhill og håbede at det ville sætte gang i fødselen. Jeg tror det lykkedes, barnet er jo 46 år gammel nu og har tre dejlige børn.
Kort sagt, ledspalte bevaret
… af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum femoris på højre side.
Jeg skrev til lægen via e-konsultation, nu da han var kommet hjem fra ferie, og han bekræftede hvad jeg havde læst mig til, at ledspalte bevaret betyder “operation vil ikke være nødvendig”.
I går havde jeg det ikke spor godt, men besluttede at lave noget have alligevel og så gøre mig så klar at jeg kunne gå en tur trods smerter i ryg og højre ben. Igang – efter arbejde lavede jeg stegte tomater (kender du filmen “Stegte Grønne Tomater”?) og tog 2 piller og så dulmede det smerterne så godt, at jeg blev helt glad og ringede til Charlotte – men bare det at stå stille og tale i 5 min fik smerterne til at komme igen.
På turen fik jeg lige en SMS fra sønnen og stod i fem minutter i skygge for at svare; jeg burde være blevet siddende i bilen, for smerterne begyndte igen. Men de aftager efter lidt spadseren. Her er billed-rapport:
Lægen var bekymret over at Hæmatologerne har udskrevet Tramadol – men normalt tager jeg dem ikke, så jeg er ikke bekymret for at der opstår afhængighed.
Læge Per har ordineret Tramadol Depot – og i min logik er det da værre, så går man rundt med smertestillende substans i blodet hele dagen?
Så jeg har bestilt tid hos ham igen. Det er ikke kun hoftesmerter; chemo har udløst en neuropati, som måske er blevet værre nu. Den bedste tilstand og livskvalitet opnår jeg ved at sove længe, tage brusebad og lave lidt strækøvelser, Helle Gotved Style, og hvis det stadig gør ondt alle steder, så tage én Tramadol 50 mg. – resten af dagen går da så normalt som muligt, og jeg kan klippe hæk og gå ture (og sidde og skrive/spille, køre tur, besøge venner som siger “du ser da ikke ud til at være syg?“
Træernes livskraft, elan vital eller rent maskineri?
Det var disse to billeder, som gjorde størst indtryk på mig, hvordan kan en eg dog vokse i den salte luft fra havet, – når der er storm er det tydeligt, men iflg. bøger om botanik er salt-zonen, som er farlig for visse nåletræsarter, ca. 1km. Jeg bor 1 km. fra Stranden og en Sitka gran voksede sig stor og stærk i min have på ca 10 år, så stor, at jeg måtte fælde den.
– Jeg er på den fjerde “stormbryder gran” nu.
Jeg skal forklare overskriften … Men det må vente lidt. Jeg skal på indkøb til lille familiemiddag i morgen inden der er udsolgt af alle de gode varer.
Ensomme indtryk
Jeg gik 1.7 km på en time. Nej jeg slentrede. Alene – men der var jo mange mange strandgæster og motionerende, så man møder og hilser mange slags mennesker. Men jeg kan godt lide at jeg være mig selv, der er nogle tanke-blokeringer, som mister kraft, man tør tænke hvad man har lyst til.
Her er indtryk af besøg til Tisvildeleje Hegn Strandparkering.
Man ser at stranden er fuld af badende. En ung mand spurgte mig om vej til nudiststranden. Mærkeligt, synes jeg, at bevoksningen af Hjælme ser så struttende sund ud! Tænk hvis man kunne spise det!
Egetræer fascinerer mig; de kan vokse i første række i klitterne, ved siden af bjergfyr, og hvert år sætter de blade i læsiden, selv om vindsiden er vissen og tør.
På parkeringspladsen havde der været “Musik i Lejet”, en art festival, hvor man kan høre forskellige slags pop og rockmusik og drikke øl og spise pølser. Jeg fik ikke besøgt det. Man skulle også kunne date dér, hurra for det. Har de unge mennesker gode muligheder for at date i dag? At se hinanden an i en dagligdag og snakke fortroligt?
Det fik mig til at tænke på en gang for mange mange år siden, måske i 1986 (måske før) hvor strandene på Nordkysten var så fulde, at politiet satte en bom op ved indkørselen til Hovedgaden i Tisvildeleje, for parkeringspladsen var fuld. Det samme ved Stængehus, Melby, Liseleje og hvis jeg gætter rigtigt, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde osv.
Så de mange biler her er jo ingenting ved siden af dengang Københavnerne fik biler og kunne køre på søndags- og sommerferie-ture. I København kaldte man Charlottenlund Fort badestrand for “fluepapiret”, ikke sandt? Men nu er der Amager Strand, havnebad, Ishøj, Køge Bugt strande med kunstige øer fulde af rent sand.
Gid det må blive bevaret og ikke ødelægges af forurening.
Jurastudiets sammensætning
Billedet viser et skur på Stejlepladsen ved Tisvildeleje. Der var erhvervsfiskeri fra kysten frem til 1980, dog kun tre fiskere de sidste år. Det er klart at trawl og moderne fangstmetoder totalt umuliggjorde kystfiskeri som erhverv (med mindre man tæller halvtidsfiskere/fuskere med i dag, er der ikke ret meget kystfiskeri af konsumfisk, eller hvad?)
Men hvem ejede så stejlepladsen? Hvem ejede kyst-engene længere henne? sådan nogle spørgsmål ligner det, vi slås med i dag – hvem ejer stierne omkring Vejby? Er de matrikulerede? Er det bare “hævd”? Hvordan laver man en landevej – sådan, ejerskabsmæssigt set – hvordan skal jord til fælles brug betales?
Er der en consensus om, hvad Jura er? Er det udenadslære om love og regler? er det måske også et studium, som graver ned i sprogets mekanismer?
Det samme kan man spørge om vedrørende andre fag. Ved vi egentlig nok til at kunne sige, at en, der har studeret musikvidenskab ikke ved noget om fysik? Hvad med akustik? Hvad med musikhistorie versus politisk historie? Hvad ved man om kombinatorik, når man har studeret musikteori?
(Du kan nok gætte at jeg har været udsat for nogle trakasserier, det er længe siden, men jeg føler hele tiden at det er min pligt at bringe overvejelser og erfaringer videre – og denne private platform er jo en glimrende forpost.)
Jeg havde engang en idé om at det ville være godt for mig at have jura som et levebrød og musik som en hobby. Jeg blev ikke ligefrem støttet af min familie, men det samme gjaldt jo, da jeg ville studere violinspil og måske kunne opnå en orkesterplads –
Jeg elsker min familie, men lad mig forklare på denne måde: Da jeg første gang optrådte med musik var min familie ikke tilstede for at heppe. Heller ikke anden gang … eller n+1 gang. Engang da jeg var ved at opgive det hele spurgte en kollegianer hvordan det kunne være at min familie aldrig havde været til den teaterforestilling, hvor jeg spillede (og den blev optaget til TV) osvosv.
På samme måde med Jura-studiet – ingen opmuntring eller diskussion af de elementære spørgsmål, som fx. at de gamle konger fik deres værdighed blandt andet ved kloge afgørelser af tvister mellem mennesker. De ældste Romerske love handler om ejendomsret, hvor skal skellet være. Der er naturlige grænser, men vandløb kan flytte sig – og hvor er ejendomsretten til vandet, hvis man laver vandmøller?
I Femmøller var det Overmøllen, som kunne drille de andre fire møller ved at lukke for vandet, så mølledammen blev større. Da min barndomsfamilie besøgte Femmøller i ca. 1957 var der stadig møllehjul og de gamle opstemnings-brætter.
Jeg tjente rimeligt med penge på at undervise i musik, så da en advokat rådede mig fra at læse jura (formentlig fordi jeg virkede naiv, og tak for det) – så var det ikke et stort tab for mig.
Men i dag synes jeg at jura burde være et spændende studium i retsfilosofi, forvaltningsprincipper, ansvar, arveret, skatteret, og ikke bare udenadslære.
Trappen igen
Motionstur, kom alt for sent op og afsted. Jeg kan ikke forstå det, jeg er så frisk om natten, og om dagen vil jeg helst sove.
Skriv løs 