Posts Tagged ‘Kattegat’
Solnedgang i sidste øjeblik
Jeg kan ikke rigtig vænne mig til at Solen går ned allerede lidt over halv ti. Men jeg besluttede mit til at prøve at nå det og hastede afsted, lige da jeg kom rundt om hjørnet så jeg kunne se horisonten ude over Kattegat kunne jeg se, at solen var næsten helt nede, zoomede ind og tog et billede.
Det første skud er sommetider det bedste
Det er det samme billede, som jeg har lagt på Facebook; som regel prøver jeg at undgå at lægge samme billede to steder.
Sand mellem tænderne
Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).
De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt
Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.
Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.
Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand
Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her
Sommerens første solnedgangstur
-
- Lammet flygter ikke, men jeg har også lige spist …
-
- Solen nærmer sig skybankerne mod nord
-
- Solen går ned i en sæk
-
- Solen bag sky – bemærk de lysende skyer
Lang spaziergang – det må hjælpe
Lang spadsere-tur – det må hjælpe. Jeg fik pludselig en enorm lyst til at gå en lidt længere tur end de 2 km i sidste uge. Jeg gik sammen med en bekendt 3.8 km og vi var oppe på Brantebjerg og kiggede over til Spodsbjerg ved Kikhavn og Hundested. Man kan også skimte Sjællands Odde. Billedet er fra Juli 2008.
Udsigt fra Brantebjerg – det er det nærmeste jeg kan komme vejret og udsigten som set i dag
Det mest overraskende og glædelige var en historie om en fyr på 78, som en morgen vågnede og var lam i den ene side og en anden gang havde fået konstateret kræft i munden. Han var ved sejg stædighed og lægernes hjælp blevet rask.
Det er det, jeg kalder elan vital. Jeg kunne lissom mærke på turen at kroppen begyndte at “tænke selv” – vi kan godt få skroget til at fungere bedre, tænkte cellerne.
Et kig fra Brantebjerg til Spodsbjerg
Fra Søndagsturen: 3.4 km. i rask tempo på en lille times tid – med pause til at tage billeder (flere end de her viste).
Erosion begyndte som en lille strøm af vand ved kraftige regnskyl
Skovarbejderne har fjernet de vilde birke og dermed er udsigten gen-etableret!
Man skulle tro jeg var i en bjergegn, men her er så fladt som noget kan være – hov, dog er Holland fladere! – men netop når der er fladt, kan man se langt og de “rullende bakker” tager sig kønne ud.
Udsigt til Spodsbjerg
En kold tur
Det var 3 grader og en kraftig brise ude ved kysten. Jeg havde vindfast frakke, halstørklæde og dobbelthue (og handsker) men alligevel var det en forfærdelig oplevelse …
Højt vejr – dis i horisonten, tørke
Det var dejligt at jeg trods smerter kunne gå en lille tur efter at have været på Præstens Mark og fået morgen-latte og boller.
Gad vide hvad et stenaldermenneske tænkte når han så en lysning med græs som her – tænkte han “det kan blive til mad”?
Når jeg går i landskaberne tænker jeg ofte på hvordan de er blevet til. – Det er meget svært at forestille sig, at der for 50-70,000 år siden lå en kilometertyk iskappe over stedet her. Men lige netop dette stykke fællesareal ved Holløselund Strand er skabt af mennesker. Hvis ikke man havde henlagt det som fællesareal med kommunal pleje ville det være groet til af birk og ask og måske fyr og gran.
Forskellen på denne vilde græsmark ved Stranden og så en kornmark er selvfølgelig, at frøene her er mindre og næppe har fået jægeren til at tænke på om man mon kunne spise det (på en eller anden måde).
En græsmark kan være god mad for vildtet, men der er åbenbart ikke nogen dyr i nærheden i disse år, nok fordi der er tæt bebyggelse hele vejen langs kysten og kun få steder, man kan løbe igennem til skovene og vandhullerne i området. Andre steder kan man godt se, at dyrene æder.
-
- Trappemotion –
-
- Dis over Sverige
-
- og lidt dis ude over Storebælt og længere mod vest
-
- Det gamle kystværn er sletikke nok til at modstå store storme – hvornår ændrer Kystdirektoratet deres bekendtgørelser?
