Påske i Havnen

Fiskemanden sælger fiskefrikadeller og røgede fisk og rogn osv

Speedy’s grillbar og Adamsen restauranter sælger mad ud af huset

Mira af København (reklame): hav-miljø – let forståeligt! Mira 3 byder på tursejlads, fisketure, marsvineture, kæresteture, vinture, hyggeture, historiske ture – og find selv på ture. – Kort sagt alle slags bådture

På tilbagevejen standses der ved is-forretningen, Kanal-kiosken, som har ligget der i snesevis år

Nu har de også Hansen is lavet af mælk fra glade køer … glade køer? …

Alle vil gerne vise deres flotte biler – detteher var den eneste jeg synes var RIGTIG flot

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Drosselvej – bemærk revner ud mod kysten og det lave gærde

Her ses revnerne tydeligere

… og dagen efter var det styrtet ned (tak til Bente Sorgenfrey i Vejby-gruppen for billedet)

Udsigter

Aftentur en skyfri dag

Billederne er alle fra samme sted, samme tidspunkt, men lyset i skumringstimen er jo fantastisk.

Rågeleje Strandpark …

På en skyfri dag kan man nyde aftenlyset efter solnedgang

Ny kystbeskyttelse

Fantastiske skyer, Kulla i horizonten

Jeg kunne have været med på gruppetur til Kronborg i dag, men opgav dagen før, fordi jeg kunne mærke at jeg var træt. Selv om det går bedre, går det op og ned, og træthed af denne slags tror jeg kræver ro og hvile. Jeg hørte at Ivan Lendl sov 12 timer for at regenerere – andre steder kan man høre og læse at immunsystemet kan have godt af 9-10 timers søvn. Det er netop en immunsvækkelse (forårsaget af chemo) som forårsagede modtagelighed for en bakterie, der gav lungehindebetændelse i april-maj-juni. Jeg er erklæret rask, men er under behandling for immunsvækkelse.

Det er pinligt at skrive sådan noget offentligt (offentligt selv om der ikke er ret mange, der “kigger forbi”) men jeg skønner at det er vigtigt at give et kort resume af hvordan den nutidige medicinske behandling kan virke.

Skiftende lys indenfor få minutter

Ved kystskrænten er der flere små steder med offentlig adgang, hvor det er en nydelse at komme og gå en lille tur. Lyset skifter lige omkring solnedgang selv om det er overskyet – og især farverne på billede 4 og 5 er overraskende – det ligner ret godt øjets opfattelse på tid og sted.

Desværre er de fleste af billederne ret uskarpe.

Drosselvej

Solnedgang kig mod Kulla

Fyret blinker med 7 sekunders mellemrum

Man skulle tro lyset var et helt andet –

Her ved solnedgangsbænken er der et par skridt til nedstyrtning

Solen er nede nu, tror jeg …

Solnedgang i sidste øjeblik

Jeg kan ikke rigtig vænne mig til at Solen går ned allerede lidt over halv ti. Men jeg besluttede mit til at prøve at nå det og hastede afsted, lige da jeg kom rundt om hjørnet så jeg kunne se horisonten ude over Kattegat kunne jeg se, at solen var næsten helt nede, zoomede ind og tog et billede.

Det første skud er sommetider det bedste

Det er det samme billede, som jeg har lagt på Facebook; som regel prøver jeg at undgå at lægge samme billede to steder.

Sand mellem tænderne

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).

De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt

Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.

Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.

Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand

Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her