Surfere 18 November ved Rågeleje

Ude på tur igen torsdag, en uge efter hjemtur fra Hospitalet. Det går bedre, jeg kan klare mig selv, men bliver dog træt hvis jeg bruger øjnene meget (øjnene flakker ufrivilligt, men når jeg koncentrerer mig om at fokusere kan de stå stille i nogle sekunder).

Mobilkameraets zoom er som nævnt meget begrænset, men tillader dog 1-2 gange zoom som er nødvendigt for at gengive badende surfere i våddragt på en Novemberdag. (Man er dog nødt til at klikke for at få billederne op i størrelse). Det var faktisk en forholdsvis lun dag, men alligevel, det imponerer mig at nogen tager sådan en tur for sjov.

Der er tit windsurfere ved Rågeleje om efteråret, men bræt-surfere er et sjældent syn.

Surfer —
man ser brættet
hvis man klikker på billedet, så at det kommer op i størrelse

Surfere – ved trappen ved Rågeleje Strandpark (lige ved grænsen til Udsholt)

Kig mod Rågeleje “Centrum”
— en surfer mere

Jeg kunne godt hoppe over denne lille strøm

Motionstur igen

Jeg kan meget nu, men bliver svimmel, hvis jeg ikke koncentrerer mig om at kigge på én plet når jeg går. Måske er det ligesom ballet-rotation: For ikke at blive rundtosset må balletdanseren rette sine øjne mod ét punkt mens kroppen roterer, så hovedet står stille; og ved halv omdrejning roteres hovedet hurtigt hele vejen rundt. Det må være dejligt at kunne danse sådan! Men mindre kan gøre det.

Næsten-ned-til-vandet

Mand-med-skyer

Det var rart med en støttende hånd, når det hele begyndte at rotere igen.

Hård kuling ved Hareskåret

— men natten før med vindstød af stormstyrke; en forbipasserede ytrede: det er flot!

Seriens andet billede står herover i stor størrelse.

En bemærkning om stednavnet: Jeg har lært at det hedder “Hareskåret”, den lavning, som må skyldes at en moræne-strøm gravede sig igennem grusbakkerne. Er det fra et Målebordsblad jeg købte og hængte på væggen i entréen?

For 34 år siden lå der et redningshus her, en “garage” for en redningsbåd, med en cement-rampe ned til vandet. Den blev smadret af storme for … øh, 25-30 år siden, jeg husker ikke årstallet.

Nu har kommunen (og formentlig nabo-lodsejerne) investeret store summer i at lave en ny trappe, bølgbrydere og stensætninger, som kan tage det værste bølgesprøjt, men jeg tror ikke det er nok.

Hård kuling —

Er kystbeskyttelsen underdimensioneret?

Der er en anden trappe — Kystbeskyttelsen er flot, stort arbejde, må have været dyrt

Her op ad den anden trappe

Ah! En bænk!

Videre opad forbi diverse sommer huse og en stenalderdysse — til stien, der forsvandt i havet

Vincent stien gik til venstre i billedet (med et lavt, lillebitte fod-hegn)

Vincent-sti skåret efter nedskylning

En barndomserindring – hver gang jeg ser dette hus, husker jeg en tur med børnehave; 70 år siden!

Iøvrigt tror jeg at efter min levetid vil vandet stige 30 meter (forhåbentligt langsomt over 100-300 år) OG skrænten er bliver en lille ø, mit nuværende hus ligger på ca.15 meter og vil blive til fladt fiskeri-hav.

650 meters spadseretur med 12 billeder og et panorama

13 billeder! og så har jeg endda sorteret nogle stykker fra. Håber ikke det er træls at bladre dem igennem — Der er ikke mere text – kun den under billederne.

Afsted på minimal tur i et ophold mellem bygerne mandag lige før solnedgang

Bænken er stadig våd, øv, har ikke siddeunderlag med …

Mobilkameraet kan, under gunstige forhold, fryse bølgerne!!! F1.9 1/100

Den nisse forfølger mig – han er blevet så grim

Højvande, men vandet står dog ikke over stenbarriererne

Et stjerneskud! Eller kondens-spor

Ud ad Svalevej – her var byggeplads for nogle år siden og man kunne stå på platformen og se den prægtige udsigt uden at fornærme bygherren

Kan man fotografere hvor stejl skrænten er? 40 meters højde, og det ser ud som om den er styrtet sammen helt ind til kanten og måske hænger kanten ud over skrænten …

Her sideværts kan man måske se hvor meget skrænt er faldet sammen, men heldigvis bevokset igen — det er nogle år siden den skred

Tilbage til bilen, dér ligger en af strandfiskernes huse — der blev fisket fra Vejby Strand, men der må også have været lidt landbrug

Så er jeg tilbage til bilen, den ser da meget pæn ud …

Udsigten fra Toppen af Drosselvej er kedelig i dag – engang nytårsaften stod jeg her og så solnedgang — men i dag er der ikke noget lysshow

Panorama – så man kan få indtryk af stedet; klik på det for at se i lidt større format, så ser det bedre ud

Hvis man ser godt efter …

Da jeg spurgte en Vejby Gruppe om ikke der var bål nogen steder, kom en kommentar fra en borger om jeg dog ikke havde hørt om Corona-virussen.

Man kan selvfølgelig ikke undgå at høre om det, men sådan som livet har udfoldet sig heromkring er det eneste, man har registreret, at præsten ikke holdt filmaften og at Pastor Porsagers Jazz-Kapel ikke har øvet sig. Og jeg skulle vise pas i Helsingør efter en tur til Helsingborg.

Og på stranden med behørig afstand er smittefaren lav, så ærligt talt, jeg sporer en overdreven og ukvalificeret angst for en dødelig sygdom.

Samme ukvalificerede angst mærkede man i dagens P1-Slotsholmen – se nedenfor – det var som om ingen var interesseret i de biologiske facts men bare diskuterede politiske småtterier. Men grundtanken var, at fordi alle partier støttede Mette Frederiksens meget egenrådige introduktion af nedlukning, “lock down”, (hjemsendelse af offentligt ansatte, som kunne lave arbejde hjemmefra) så havde den brede befolkning forstået at det var alvor og vi havde undgået katastrofer. “Tænk hvis det var Søren Brostrøm, som havde bestemt …” lød én af kommentarerne, “så havde vi haft Svenske Tilstande!”

Hvis man ser godt efter kan man skimte to opstillinger til bål, den ene var et gammelt raftehegn, som var stablet som en wigwam-kegle

Sommergæster har taget grillen med til stranden (Rågeleje Strandpark)

Hvis man ser godt efter, kan man lige skimte nogle badende mennesker, set fra Rågeleje Strandpark Parkeirngsplads

Slotsholmen: Nick Hækkerup var ligbleg og Søren Papes hukommelse forsvandt

Da corona ramte Danmark skulle politikerne håndtere den største krise i mange år. Fire toppolitikere mødes over fiskefilet og koldskål i Slotsholmens studie. Lettede over, at det værste ser ud til at være overstået. Og klar til at analysere, hvad der gik godt, hvad der gik skidt, og hvad de vil gøre anderledes næste gang. Mød justitsminister Nick Hækkerup, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, Det Konservative Folkepartis leder Søren Pape Poulsen og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.
(Sendes også 00.05, søndag 20.03 og mandag 00.05).

Påske i Havnen

Fiskemanden sælger fiskefrikadeller og røgede fisk og rogn osv

Speedy’s grillbar og Adamsen restauranter sælger mad ud af huset

Mira af København (reklame): hav-miljø – let forståeligt! Mira 3 byder på tursejlads, fisketure, marsvineture, kæresteture, vinture, hyggeture, historiske ture – og find selv på ture. – Kort sagt alle slags bådture

På tilbagevejen standses der ved is-forretningen, Kanal-kiosken, som har ligget der i snesevis år

Nu har de også Hansen is lavet af mælk fra glade køer … glade køer? …

Alle vil gerne vise deres flotte biler – detteher var den eneste jeg synes var RIGTIG flot

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Drosselvej – bemærk revner ud mod kysten og det lave gærde

Her ses revnerne tydeligere

… og dagen efter var det styrtet ned (tak til Bente Sorgenfrey i Vejby-gruppen for billedet)

Udsigter

Aftentur en skyfri dag

Billederne er alle fra samme sted, samme tidspunkt, men lyset i skumringstimen er jo fantastisk.

Rågeleje Strandpark …

På en skyfri dag kan man nyde aftenlyset efter solnedgang

Ny kystbeskyttelse

Fantastiske skyer, Kulla i horizonten

Jeg kunne have været med på gruppetur til Kronborg i dag, men opgav dagen før, fordi jeg kunne mærke at jeg var træt. Selv om det går bedre, går det op og ned, og træthed af denne slags tror jeg kræver ro og hvile. Jeg hørte at Ivan Lendl sov 12 timer for at regenerere – andre steder kan man høre og læse at immunsystemet kan have godt af 9-10 timers søvn. Det er netop en immunsvækkelse (forårsaget af chemo) som forårsagede modtagelighed for en bakterie, der gav lungehindebetændelse i april-maj-juni. Jeg er erklæret rask, men er under behandling for immunsvækkelse.

Det er pinligt at skrive sådan noget offentligt (offentligt selv om der ikke er ret mange, der “kigger forbi”) men jeg skønner at det er vigtigt at give et kort resume af hvordan den nutidige medicinske behandling kan virke.

Skiftende lys indenfor få minutter

Ved kystskrænten er der flere små steder med offentlig adgang, hvor det er en nydelse at komme og gå en lille tur. Lyset skifter lige omkring solnedgang selv om det er overskyet – og især farverne på billede 4 og 5 er overraskende – det ligner ret godt øjets opfattelse på tid og sted.

Desværre er de fleste af billederne ret uskarpe.

Drosselvej

Solnedgang kig mod Kulla

Fyret blinker med 7 sekunders mellemrum

Man skulle tro lyset var et helt andet –

Her ved solnedgangsbænken er der et par skridt til nedstyrtning

Solen er nede nu, tror jeg …

Solnedgang i sidste øjeblik

Jeg kan ikke rigtig vænne mig til at Solen går ned allerede lidt over halv ti. Men jeg besluttede mit til at prøve at nå det og hastede afsted, lige da jeg kom rundt om hjørnet så jeg kunne se horisonten ude over Kattegat kunne jeg se, at solen var næsten helt nede, zoomede ind og tog et billede.

Det første skud er sommetider det bedste

Det er det samme billede, som jeg har lagt på Facebook; som regel prøver jeg at undgå at lægge samme billede to steder.

Sand mellem tænderne

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).

De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt

Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.

Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.

Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand

Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her