Posts Tagged ‘Kattegat’
Et kig fra Brantebjerg til Spodsbjerg
Fra Søndagsturen: 3.4 km. i rask tempo på en lille times tid – med pause til at tage billeder (flere end de her viste).
Erosion begyndte som en lille strøm af vand ved kraftige regnskyl
Skovarbejderne har fjernet de vilde birke og dermed er udsigten gen-etableret!
Man skulle tro jeg var i en bjergegn, men her er så fladt som noget kan være – hov, dog er Holland fladere! – men netop når der er fladt, kan man se langt og de “rullende bakker” tager sig kønne ud.
Udsigt til Spodsbjerg
En kold tur
Det var 3 grader og en kraftig brise ude ved kysten. Jeg havde vindfast frakke, halstørklæde og dobbelthue (og handsker) men alligevel var det en forfærdelig oplevelse …
Højt vejr – dis i horisonten, tørke
Det var dejligt at jeg trods smerter kunne gå en lille tur efter at have været på Præstens Mark og fået morgen-latte og boller.
Gad vide hvad et stenaldermenneske tænkte når han så en lysning med græs som her – tænkte han “det kan blive til mad”?
Når jeg går i landskaberne tænker jeg ofte på hvordan de er blevet til. – Det er meget svært at forestille sig, at der for 50-70,000 år siden lå en kilometertyk iskappe over stedet her. Men lige netop dette stykke fællesareal ved Holløselund Strand er skabt af mennesker. Hvis ikke man havde henlagt det som fællesareal med kommunal pleje ville det være groet til af birk og ask og måske fyr og gran.
Forskellen på denne vilde græsmark ved Stranden og så en kornmark er selvfølgelig, at frøene her er mindre og næppe har fået jægeren til at tænke på om man mon kunne spise det (på en eller anden måde).
En græsmark kan være god mad for vildtet, men der er åbenbart ikke nogen dyr i nærheden i disse år, nok fordi der er tæt bebyggelse hele vejen langs kysten og kun få steder, man kan løbe igennem til skovene og vandhullerne i området. Andre steder kan man godt se, at dyrene æder.
-
- Trappemotion –
-
- Dis over Sverige
-
- og lidt dis ude over Storebælt og længere mod vest
-
- Det gamle kystværn er sletikke nok til at modstå store storme – hvornår ændrer Kystdirektoratet deres bekendtgørelser?
En Sct.Hansaften for nu at mærke tiden
(Som hele sidste måned, forsinket og tilbagedateret).
Turen gik til Gilleleje for at se, om man kunne fange glimt af bål på Svenskekysten; – det kunne man godt. Der var festplads, men bålet var jo brændt af inden solnedgang – det forstår jeg slet ikke, sådan noget.
Jeg mangler mærkedage; tiden går i ét for mig, jeg håber hver aften at kunne falde i søvn og vågne kl.8 og gå igang med musik for pensionister, skriverier, havearbejde, forskønnelse og meget mere; men de sidste to uger har været helt kulrede, måske er det tre uger, lad mig lige se … snarere tre måneder. Jeg husker aftaler, men sover over mig, og glemmer dem igen. Jeg tager en tur hver dag, indkøb tæller også med, men har mest lyst til at gå i seng og vente på at smerterne fortager sig. Det gør de ikke, smerterne. De bliver meget værre, når man lægger sig ned. Det er næsten tortur.
Somme tider bliver smerterne mindre efter at man har taget 2 panodil og 2 ipren. Men det er heller ikke godt at tage smertestillende midler, man sløves. Og jeg får hovedpine. Nyrerne belastes endnu mere.
Somme tider bliver smerterne til at holde ud, når man har taget Panodil og går en tur – sådan var det heldigvis Sct.Hans, turen ud til udsigtspunktet var god selv om jeg haltede lidt.
Jeg kunne se blus på Svenskekysten, men jeg havde håbet på flere, måske har de også afbrændingsforbud. Min familie husker at man tog til Sundet for at kigge over, nordpå hvor afstanden ikke er så stor, og så lysene, mens der var mørkelagt i Danmark. Det var frihed at kunne tænde lys.
Sol og strand og vand
Det er næsten ufatteligt, at hele Maj og første uge af Juni bød på sol og varme, og der var da også badende allerede i midten af maj, da badebroen på dne stenede strand ved Strandbjerggård blev opsat.
Livredderskur er sat op, men der er ikke nogen livredder – og folk er såmænd også forsigte med svømning længere ud til 2. revle
Fra Broen ses at græsset på skråningen, som ikke bliver slået, ikke har mistet sin grønne farve
Billedet skal ses i en vis størrelse for at man får solglimtene i vandte med – men man kender sikkert fornemmelsen af det stærke lys både fra himmel og vand, når man kommer ud i vandet
Ikke nogen alger her – selv efter en måneds bestråling er vandet forholdsvis klart, og der er heller ikke insekter, som er fløjet ud og ikke kan finde tilbage igen
Her på egnen, Gribskov, fra Liseleje eller endog Hundested til Hornbæk har der ikke været dage med gråvejr og slet ikke skybrud, som der har været udvalgte steder i Danmark i Maj, fx. Nyborg med 40 mm. regn på en timestid.
I skrivende stund drypper det lidt, en regn, som ikke er nok til at stoppe tørken, men som dog mindsker stresset på både haver og marker.
Rågeleje med bisol
Når lyset brydes på denne måde er der tale om is-skyer.
To første billeder er samme billeder, og de ligner ikke den aftenbelysning, som jeg oplevede da jeg tog billederne. Problemet er, at hvis man exponerer efter at husene og forgrunden iøvrigt ser “normale” ud, så forsvimnder bisolen i en hvidlig himmel.
Bisolen er selvfølgelig et resultat af brydningen af lyset, først i en “rund regnbue”, som er meget utydelig her, og tillige den særligt lysende effekt i siderne.
Sommerdag
For mig er det mere farverne, som afgør, om det er en sommerdag eller ej. Blå himmel og blomstrende græs og urter – så er det sommer.
