Bedst før eller efter

Jeg havde arbejdet med at finde ud af kontingent-opkrævning for Grundejerforeningen her, som står for belysning, vedligehold af fællesareal, stenbelægning og især kloak-brønde.
Men kl.17 besluttede jeg at nu da der jo alligevel er sol til omkring kl.18 kunne jeg godt tage på solnedgangstur. Ingen yderligere kommentarer er vist nødvendige …

Ikke-solnedgangstur

Hun sad på bænken indtil klokken var 1 minut efter solnedgang. Der var ikke engang rødmen på himlen. Jeg nød billedet af de grå nuancer og tog flere billeder, som viser dramaet set fra sommerhusejerens perspektiv. Grunden blev doneret til kommunen af en gammel altruist, som syntes at dette stykke paradis skulle være tilgængeligt for alle. Det fortalte en midaldrende “ung mand” mig en sommerdag, da jeg gik en tur her. Han havde været gæst her gennem alle årene. Der har været en trappe til stranden 25 meter nedenfor, og der har været toilet på grunden. Man kom med camping møbler, tæpper, termokander, alt muligt og nød søndagene her i somrene 1970-80 og senere.

Nu har København både Amagerstrand, og endda badesteder i selve havnen, som har rent vand nu.

Nogle dage kan jeg gå ret langt, uden at det gør ondt. Efter en kilometer kan jeg holde pause og ved lidt afslapning og siddene øvelser, helst på en bænk, sørge for at komme til at gå igen.

Nødløsninger

Det lille foderhus er slet ikke nok til de mange fugle, som gerne vil have mad i vores haver; derfor måtte jeg for et par måneder siden finde en nødløsning, en skål på ben, i læ af huset, ikke kønt, men den blev tømt hver gang jeg fyldte op.

Jeg har vist vist et par billeder fra spadsereture heromkring, og der kommer flere; – men det er også en slags nødløsnings-ture, jeg har svært ved at gå, det er højre hofte og venstre knæ, der som tidligere nævnt kan give stiksmerter, så jeg pludselig ikke kan støtte på benet, derfor går jeg meget forsigtigt. Men man kan godt finde oplevelser alligevel: Her den smukke strand ved Helenekilde Pensionat, eller “badehotel”?

Lægen på Adea ville operere en ny hofte i al hast (det har jeg fortalt før), men da hun fortalte om risikoen, og at efterfølgende træning var nødvendigt, så takkede jeg nej. Der var flere grunde end de her nævnte. Hun nævnte også at jeg kunne anskaffe en sammenklappelig stok, så jeg havde noget at støtte på i nødstilfælde. Må man tage sådan en med i et fly?

Søndagstur

Det så ikke ud af noget, da jeg om eftermiddagen, lige før solnedgang, tænkte at jeg hellere måtte se at komme afsted hvis jeg overhovedet kunne.

Jeg havde om eftermiddagen igen prøvet at købe billet til SF, og denne gang gik det fint, uden problemer med forretningsforløbet. Det er jo dejligt, en tur til GrandKusine Linda og Vigen er nu på plads, til en rimelig pris, så det skulle jo helst være sådan at der er lidt overskud til at komme ud at se. Og gå!

Det regnede, så det var ikke helt urimeligt at begynde med en biltur langs kysten ved Rågeleje. Af pligt tog jeg et par billeder og tænkte at måske kunne man lige akkurat se lanternerne på coasteren derude. Da jeg så kom hjem og så dem på en stor skærm, syntes de billeder af grå i 100+ nuancer at være meget meget gode, ja, jeg kom til at tænke “det er jo kunst”.

Tilbage i Vejby var det holdt op med at regne, og en spadseretur på stationsvej – langsomt af hensyn til at jeg ikke må falde, hvis der kommer en stiksmerte i et led og benet knækker sammen, – gav trods halvmørke et motiv af hygge, som i “Livets Gang I Lidenlund”. Desværre bliver det lidt blurred – hvad hedder det på dansk, uskarpt? Det er ikke en god betegnelse, men lidt vattet, lidt … nå altså der måtte gerne være lidt mere præcise omrids hvilket især ses, når billedet kommer op i stor størrelse.

Generalprøve på bevægelighed

Det vil nok ikke være så sjovt for min søn at gå tur med mig, når vi nu forhåbentlig snart er på ferie sammen; jeg går nemlig dårligere og dårligere, mit venstre knæ er hævet, muligvis ikke alvorligt, men det gør så ondt at det er svært at rejse mig fra siddestilling, – jeg bruger alle mulige tricks for at hjælpe med armene. Men hvis jeg bare kan gå et par kilometer er der alligevel mange ting, vi kan gøre sammen.

Men jeg kan gå og det skal selvfølgelig udnyttes når man rejser for at se noget. Da det er en god idé at bruge kroppen så meget man nu kan, har jeg de sidste par måneder været opmærksom på at komme afsted en gang hver dag – men ærligt talt, det er ikke lykkedes, nogle dage er det rigeligt anstrengende at lave mad til den lille familie, andre dage er havearbejde, husholdning, klaver-øvning (2 timer) og mail og grundejerforening rigeligt til at udfylde dagen. Det bliver ikke bedre af at min døgnrytme må være 27 timer, så jeg kommer sent op.

Men her er der billeder fra mandagens tur efter at jeg havde haft gæsterne om søndagen:

Fra skovstierne gik jeg ud mod stranden og opdagede, at der nu er en særlig afdeling for autocampere på Tisvilde Hegn Strandparkering. Solnedgangen set fra klitterne er betagende – der er skruet lidt ned for exponeringen, så man kan se himlens mange farver. Da jeg lidt efter kom hjem skinnede solen på min gavl, – jeg husker første gang jeg så den og tænkte “Her vil jeg gerne bo”. Næste dag fik jeg købt tøj for gavekortet fra min søn, shorts og en slags skjorte, eller T-shirt med krave og knapper i halsåbningen, hvad hedder sådan én? (Mon ikke jeg kommer til at se pæn ud med de farver?)

At lære for livet ved at have have

Overskriften? Hver gang jeg går i haven og prøver at forbedre ser jeg nye ting, og så slår det mig at nogle børn må have den slags erfaringer hjemmefra. Andre ser noget gro i andres haver, måske en skolehave, måske ved at gå i kvarteret hjemme og se hvad folk laver.

Her er lidt billeder fra min have, ikke for at vise den fra sin bedste side, men for at vise lidt af hvad jeg opdager: Tagetes, købt billigt i supermarkedet, vores lokale Rema, gror fint i en potte, som – på forslag fra Charlotte – står i en stor potte på nogle brædder, så man ikke skal fylde den store potte, så den ville blive stor og for tung at flytte rundt på.

Derefter kommer billeder af hvad jeg godt vidste ville være næsten umuligt, nemlig et bålsted, hvor jeg ignorerede mine erfaringer med at alting gror godt her og at sten på jorden hurigt bliver overgroet, også selv om man brænder lidt brænde i midten af stenbelægningen. Man skal grave minimum 30 cm jord væk, gerne 90cm – og fylde med grus før man lægger sten eller fliser, og selv da vil planter kunne finde vand og næring nok under fliserne til at sætte skud og sende rødderne ned i dybden efter vand.

.

Den lille fuglerede i snebærbusken blev lidt forpjusket inden jeg opdagede den og tog et billede. Jeg er glad for at der er vilde buske som kan give ly til fuglene, – og der er meget fuglesang her, mere end for 37 år siden da det hele var bart.

Sommeræblerne gror! Også på æbletræet under den store Eg. Og så er der jordbærhøst, men dér var jeg for sent ude. Så lærer man det. De sidste to billeder er fra samme offentlige have ved Nordkysten, 2 km væk. En lille motionstur giver de indtryk af skønhed og frodighed som gør livet dejligt.

En gang om sommeren skal man nyde gryet

Jeg elsker den tur, også selv om jeg var nødt til at gå alene. Molen, som i gamle dage var det bedste sted at se havet og indsejlende skibe, er spærret, fordi vejr og vind har tæret på den.

Man kan heller ikke komme helt ud på den anden side.

Men til gengæld kan man glæde sig over at havnen vedligeholdes og fungerer både som fiskeri-havn og som turist-sted.

Ti dage med lys og sommer

Ti dage med 58-års jubilæum, indendørs grill-mad, tandlæge, Nordsjællands Hospital, Frederiksborg Slotshave (som jeg hellere ville kalde Slotspark) og Sankt Hans grill, solnedgangstur og solopgangstur.

Det er bedre at baguddatere nogle af billederne.

Her er de seneste fra solopgang i dag, som skulle være dagen hvor der kom regn i store mængder. Jeg kan ikke rigtig se på DMI “vejr-arkiv” hvor meget regn der er faldet i Jylland og på Ærø, hvor min søn holder ferie, men jeg tror ikke det er så meget som man frygtede til at begynde med. Men DMI skal jo hellere give et varsel for meget end et for lidt.

Schweizisk Hyrdehund

.

Når man er heldig, møder man rare mennesker på solnedgangsturene. En flot hund som er interesseret gør det nemmere; det er en schweizisk hyrdehund – AKA hvid schäfer.

I min hjerne vågnede en gammel stavemåde, har man virkelig skrevet “svejtsisk” i gl.dage?

svejtserskell.schweizersk,adj. [ˈsvai'(d)sərsg] (ogs.svejtserisk (schweizerisk), svejsersk(vAph.BO.26). † svidsersk.LTid.1736.536).(ænyd. suitzer(e)sk (HMogens.), ty. schweizerisch, svejtsisk schwitzerisch; adj. til Svejts ell. Svejtser; gldgs.)

svejtsisk. dend Sveitzerske Stats-Historie. LTid.1724.619. Bagges.DV.IX.320. Brandes. NG.258. at elske . . sin Fødeplet med en saa schweizerisk Enthusiasme. Junge.277. *Til schweitserisk Dal Dig henflyttet Du troer. Blich.(1920).XX.182.

ordnet.dk/ods

.

Hvad betyder dend?

–oooOOOooo–

Vi var fem mennesker, 4 fra Holland og så mig.

Vi fik også diskuteret ejendomspriser i området. Vejby er ved at komme op i pris, hører jeg. Da vi var kommet hertil for 37 år siden synes jeg at huske at Malte sagde “vi bor i Vejbys Nørrebro”.

The Flying Dutchman reinvented

Nej jeg har ikke manipuleret billedet.

Søndagstur i det smukkeste lys

Det gjorde ikke noget at jeg sov hele dagen og først kom afsted kl. 1830, lige før ishuset lukkede. De har kronede dage, selv om der ikke er sommerferiegæster endnu. Turen gik til Stængehage, hvor der er et lille stenrev med fred til fuglene ved lavvande – og det var meget lavvande, men billederne af revet var elendige og uskarpe.

De bedste billeder er den nyudsprunge eg i forstranden ved Stængehage, lige efter at min skygge havde taget en selfie …

Tre striber – simpelthen

Fredagens lidt længere tur