Højt vejr – dis i horisonten, tørke

Det var dejligt at jeg trods smerter kunne gå en lille tur efter at have været på Præstens Mark og fået morgen-latte og boller.

Gad vide hvad et stenaldermenneske tænkte når han så en lysning med græs som her – tænkte han “det kan blive til mad”?

Når jeg går i landskaberne tænker jeg ofte på hvordan de er blevet til. – Det er meget svært at forestille sig, at der for 50-70,000 år siden lå en kilometertyk iskappe over stedet her. Men lige netop dette stykke fællesareal ved Holløselund Strand er skabt af mennesker. Hvis ikke man havde henlagt det som fællesareal med kommunal pleje ville det være groet til af birk og ask og måske fyr og gran.

Forskellen på denne vilde græsmark ved Stranden og så en kornmark er selvfølgelig, at frøene her er mindre og næppe har fået jægeren til at tænke på om man mon kunne spise det (på en eller anden måde).

En græsmark kan være god mad for vildtet, men der er åbenbart ikke nogen dyr i nærheden i disse år, nok fordi der er tæt bebyggelse hele vejen langs kysten og kun få steder, man kan løbe igennem til skovene og vandhullerne i området. Andre steder kan man godt se, at dyrene æder.

Trappemotion –

Dis over Sverige

og lidt dis ude over Storebælt og længere mod vest

Det gamle kystværn er sletikke nok til at modstå store storme – hvornår ændrer Kystdirektoratet deres bekendtgørelser?

Advertisements

En Sct.Hansaften for nu at mærke tiden

(Som hele sidste måned, forsinket og tilbagedateret).

Turen gik til Gilleleje for at se, om man kunne fange glimt af bål på Svenskekysten; – det kunne man godt. Der var festplads, men bålet var jo brændt af inden solnedgang – det forstår jeg slet ikke, sådan noget.

Jeg mangler mærkedage; tiden går i ét for mig, jeg håber hver aften at kunne falde i søvn og vågne kl.8 og gå igang med musik for pensionister, skriverier, havearbejde, forskønnelse og meget mere; men de sidste to uger har været helt kulrede, måske er det tre uger, lad mig lige se … snarere tre måneder. Jeg husker aftaler, men sover over mig, og glemmer dem igen. Jeg tager en tur hver dag, indkøb tæller også med, men har mest lyst til at gå i seng og vente på at smerterne fortager sig. Det gør de ikke, smerterne. De bliver meget værre, når man lægger sig ned. Det er næsten tortur.

Somme tider bliver smerterne mindre efter at man har taget 2 panodil og 2 ipren. Men det er heller ikke godt at tage smertestillende midler, man sløves. Og jeg får hovedpine. Nyrerne belastes endnu mere.

Somme tider bliver smerterne til at holde ud, når man har taget Panodil og går en tur – sådan var det heldigvis Sct.Hans, turen ud til udsigtspunktet var god selv om jeg haltede lidt.

Jeg kunne se blus på Svenskekysten, men jeg havde håbet på flere, måske har de også afbrændingsforbud. Min familie husker at man tog til Sundet for at kigge over, nordpå hvor afstanden ikke er så stor, og så lysene, mens der var mørkelagt i Danmark. Det var frihed at kunne tænde lys.

Trawler på værft i Gilleleje

Fra molen kunne man akkurat lige skimte lys på svenske-siden, et af dem kunne være et bål

Gåtur til udsigtspunktet, undervejs er der mange smukke liebhaverhuse – det er mondænt at eje noget i Gilleleje med udsigt over Kattegat

På toppen af Gilleleje Strandpark er der en smuk udsigt – solnedgang uden sol

Efter solnedgang tænder fyrene (what?) og det morer mig at fange et kort glimt fra Kulla Fyr – der er seks-syv sekunder mellem glimtene – man skal finde takten og tælle roligt og præcist

Sol og strand og vand

Det er næsten ufatteligt, at hele Maj og første uge af Juni bød på sol og varme, og der var da også badende allerede i midten af maj, da badebroen på dne stenede strand ved Strandbjerggård blev opsat.

Livredderskur er sat op, men der er ikke nogen livredder – og folk er såmænd også forsigte med svømning længere ud til 2. revle

Fra Broen ses at græsset på skråningen, som ikke bliver slået, ikke har mistet sin grønne farve

Billedet skal ses i en vis størrelse for at man får solglimtene i vandte med – men man kender sikkert fornemmelsen af det stærke lys både fra himmel og vand, når man kommer ud i vandet

Ikke nogen alger her – selv efter en måneds bestråling er vandet forholdsvis klart, og der er heller ikke insekter, som er fløjet ud og ikke kan finde tilbage igen

Her på egnen, Gribskov, fra Liseleje eller endog Hundested til Hornbæk har der ikke været dage med gråvejr og slet ikke skybrud, som der har været udvalgte steder i Danmark i Maj, fx. Nyborg med 40 mm. regn på en timestid.

I skrivende stund drypper det lidt, en regn, som ikke er nok til at stoppe tørken, men som dog mindsker stresset på både haver og marker.

Rågeleje med bisol

Underexponeret

Kontrast-korrigeret

Andet synspunkt, begge bi-sole

Når lyset brydes på denne måde er der tale om is-skyer.

To første billeder er samme billeder, og de ligner ikke den aftenbelysning, som jeg oplevede da jeg tog billederne. Problemet er, at hvis man exponerer efter at husene og forgrunden iøvrigt ser “normale” ud, så forsvimnder bisolen i en hvidlig himmel.

Bisolen er selvfølgelig et resultat af brydningen af lyset, først i en “rund regnbue”, som er meget utydelig her, og tillige den særligt lysende effekt i siderne.

Sommerdag

For mig er det mere farverne, som afgør, om det er en sommerdag eller ej. Blå himmel og blomstrende græs og urter – så er det sommer.

Så blåt og så grønt

Træer og græs er i fuld vækst

Selfie – himlen ændrer farve i en anden vinkel

Første Maj – Kampdag

Kamp mod smerter.

Jeg var skam inviteret til 1.Maj med Socialdemokraterne i Esrum Mølle, men jeg var alt for træt.

De massive doser smertestillende piller hjælper lidt en gang imellem, men man bliver også træt. Kan ikke anbefales bare at sluge den maximale dosis.

Jeg kan se, at andre med smerter i lænd og ben har samme problemer, og for at få hverdagen til at gå, må man gøre så meget man kan. Jeg kunne køre en tur, og det elsker jeg. Stederne langs Nordkysten får mig til at føle mig bedre tilpas!

Udsigt over Kattegat fra Udsholt Strand

Et skib er forholdsvis tæt på kysten – lad os se om jeg kan fange detailler om master og antenner

Samme skib uden zoom – set fra Rågeleje i aftensol

Så kan man igen få is i Ishuset

Ishuset ligger, så det er synligt helt til Liseleje (hvis man har kikkert)

Langfredag var “fridag” eller helligdag efter en krævende Torsdag. Jeg kørte jeg til stranden og havde egentlig ikke tænkt mig at gå en tur, men købte en is-kaffe (Ishuset åbner i Påsken – selv om det var koldt var der mange kunder 2 timer efter lukketid) og gik hen til udsigten – og benene havde det egentlig meget godt, så jeg gik længere, ud til stenrevet, som i lavvande er synligt og ved normal vandstand tiltrækker måger og vadefugle. Der må være mange spiselige småkravl om sommeren.

Der var nu ikke mange fugle, men solen og luften – det var jo bare smukt, og det var måske ikke den værste måde at mindes historierne, som er knyttet til Påske.

============================================================

Stængehage, en ganske lille bule på kysten

Selv om der ikke er en sjæl at se, er der mange fodspor i sandet

============================================================

Friskolerne eller indre mission har udsendt en påskeavis, som fortæller den klassiske myte om genopstandelsen

Hjemturen i læ ad Strandvejen – selv halv syv var det lyst med blå himmel