Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Aftentur ved Rågeleje – Resten af billederne

with 14 comments

Der er nogle flere billeder fra Rågeleje-spadsereturen, som jeg synes skal med på bloggen. Egentlig troede jeg mest at det var til glæde for mig selv, men jeg får efterhånden en fornemmelse af at der er et par stykker, der godt kan lide at kigge med – ligesom jeg gerne vil følge med Jørgen ud på Staunings Ø, og med Farmer på jagt, og se til fårene på gravhøjene hos Madame :)

Fra Heatherhill skræntens top kan man normalt se Mölle ved Kullen - men det er diset nu og man kan ikke se længere end til Rågeleje

Fra Heatherhill skræntens top kan man normalt se Mölle ved Kullen – men det er diset nu og man kan ikke se længere end til Rågeleje

Der står en entrepreneur maskine ved Rågeleje, kan man se …

Den har kørt her mange gange, entreprenørmaskinen -

Den har kørt her mange gange, entreprenørmaskinen -

Nogle børn (?) har lavet en varde

Nogle børn (?) har lavet en varde

Hvad er det for en underlig metaltop, de har fundet, vardebyggerne?

Hvad er det for en underlig metaltop, de har fundet, vardebyggerne?

Jeg går ad entreprenør-sporet og undrer mig over hentærede stolper fra gamle høfder - man har med andre ord længe vidst at kysten skal beskyttes!

Jeg går ad entreprenør-sporet og undrer mig over hentærede stolper fra gamle høfder – man har med andre ord længe vidst at kysten skal beskyttes!

Hov, det rumler - en kæmpestor motorlyd - der kommer minsandten maskinen, som har lavet sporene

Hov, det rumler – en kæmpestor motorlyd – der kommer minsandten maskinen, som har lavet sporene

Han vinker - jeg går jo også pænt til side, for at han kan køre i det sikre spor. Den skulle jo nødig vælte, sådan en gummiged

Han vinker – jeg går jo også pænt til side, for at han kan køre i det sikre spor. Den skulle jo nødig vælte, sådan en gummiged

Støv og røg og støj – maskinen kører sten til beskyttelse længere henne

Støv og røg og støj – maskinen kører sten til beskyttelse længere henne

Men hvor er der smukt og stille efter at den er forsvundet igen, maskinen, som er nødt til at køre sten til beskyttelse længere henne

Er solen så dæmpet af dis og skyer at jeg kan få et billede uden for store kontraster?

Stien op forbi sommerhusene har dette smukke stengærde - er det storm og vand, som har ødelagt det og fået et par sten til at falde ned?

Stien op forbi sommerhusene har dette smukke stengærde – er det storm og vand, som har ødelagt det og fået et par sten til at falde ned?

======================================================================
Jeg går op ad stien og hjemad forbi campingplads mv. men det er havet, og stranden og solen, man husker.

Written by Donald

Saturday, February 28, 2015 at 6:45 UTC

Posted in Skyer

En lille aftentur ved Kattegat

with 8 comments

Solglimt i vandet - elsket motiv

Solglimt i vandet – elsket motiv

Solnedgang over Kattegat

Solnedgang over Kattegat

Gå selv …

Written by Donald

Friday, February 27, 2015 at 4:47 UTC

Posted in Skyer

Tagged with

Foreløbig opsummering af økonomi i kystbeskyttelse

with 2 comments

Hvordan man bygger diger i vadehavet, – et foreløbigt skøn fra en amatør i færd med at orientere sig (for evt. at give input til kommunalbestyrelsen).

Jeg tror at diger med store mængder sten og cement var for kostbare at bygge indtil for bare 20 år siden, og man valgte at bygge diger af sand og derefter lave overflader, som kunne beskytte mod udvaskning.

Jeg tror at man regnede med at et dige skulle kunne modstå en storm i 12 eller 24 timer, og at man efterfølgende måtte være parat til reparationer – derfor byggede man ikke digerne, så de kunne modstå en “10-års hændelse” og slet ikke “en 100-års hændelse”.

Udtrykket 100-års hændelse betyder i denne sammenhæng en storm, der er kraftigere end nogen storm de sidste 100 år.

Der er åbenbart ikke nogen, som mener at der kunne være økonomi i at bygge et dige, som kan holde stand i mere end 24 timer til en 100-års storm. Og en 1000-års storm kommer åbenbart slet ikke på tale, men det kan der være flere grunde til. Når man bygger fler-dige systemer, vil et mindre digebrud ét sted ikke nødvendigvis blive en katastrofe alle andre steder.

Der kan endvidere være det problem med dige-økonomi, at hvis digerne holder, så vil den almindelige stemning i befolkningen være at de styrende og planlæggende organer har brugt for mange penge. Med andre ord, sammenhængen mellem resultat og belønning er ikke intuitiv: Hvis der er oversvømmelser, vil digebygnings-industrien få flere penge, mens den, hvis digerne holder, vil blige kritiseret.

De nyeste forslag jeg har set til forstærkning af diger indeholder store mængder cement og bølgebrydere af cement-klodser – men jeg ved i sagens natur ikke meget om det og forsøger fortsat at finde så mange kilder at jeg kan danne mig et skøn over det nødvendige vidensniveau hos politiker, ingeniørfirma og entreprenør (skal kunne mere end at køre en gummiged).

(skriv …)

Written by Donald

Friday, February 27, 2015 at 4:34 UTC

Posted in vandbyggeri

Forsøg med holdbarheden af diger og kystbeskyttelse

with 6 comments

Efter at have set på Hollændernes største dige, Zuiderzee dæmningen, i Holland (Nederlands) kaldet Afsluitdijk, var næste skridt at se om man – uden forudsætninger men interesseret – kunne finde beskrivelse af hollændernes know-how på området. Det kan man.

Illustrationen viser det hollandske spørgsmål i en nøddeskal, fra Frederik Huizingas forelæsning om økonomien i digebeskyttelse

Illustrationen viser det hollandske spørgsmål i en nøddeskal, fra Frederik Huizingas forelæsning om økonomien i digebeskyttelse

Første resultat af betydning var en kort historisk redegørelse af Frederik Huizinga, The economics of flood prevention, A Dutch perspective.

Det er en forelæsning, keynote, som er blevet holdt ved events i USA, The Flood Executive Committee in Norfolk, Virginia, 25. Juni 2012, og igen The Bay Area Houston Economic Partnership in Houston, Texas, 28. Juni 2012. Web address http://www.cpb.nl. Et klip fra indledningen:

Indtil det 20. århundrede gik kampen mellem hollænderne og vandet op og ned. Landvinding blev efterfulgt af store oversvømmelser. Beskyttelse mod oversvømmelse blev organiseret og betalt regionalt af såkaldte vandbestyrelser, som begyndte for ca. 1000 år siden. Det var de første demokratiske institutioner i Holland, og fungerede efter princippet: Den der betaler, bestemmer. Det er stadig den vigtigste måde at organisere styring af vandet.

Den centrale regering fik en større rolle, tekniske fremskridt og to større oversvømmelser førte til en anden indstilling og større beskyttelse. Oversvømmelsen i 1916 førte til konstruktion af Zuiderzee diget, færdigt i 1932, [men under stadig forbedring] som forandrede et større havområde til ferskvandssø.

Omkostningerne var 2% af BNP, hvilket er for meget for de regionale vandbestyrelser. Desuden var dette dige tænkt som beskyttelse af adskillige regioner så alene at få disse til at samarbejde og betale ville have været kompliceret. Derfor blev det et nationalt projekt.

Samme slagsmål har vi i Danmark, kystbeskyttelse er lokal opgave; og det er dyrt og der kommer oversvømmelser alligevel; hvis der skal være mening med kystbeskyttelse af denne 1900-tals type, så skal der være store økonomiske gevinster.

Kan man overføre resultatet til Nordkystens behov for kystbeskyttelse? der er jo ikke meget økonomisk gevinst ved at beskytte en række sommerhuse på Nordkysten.

Hollændernes holdning til digebygning og kystbeskyttelse er naturligvis mere kontant og systematisk end vor hjemlige, som bare smækker noget cementmur op og håber det holder. Hollænderne tester digebygningsprincipper for at se, hvor godt de holder.

Her ses en maskine, som kan sprøjte vand som om det var bølger henover et dige. I dette tilfælde er det sand med græsdække - stadig en almindelig digetype

Her ses en maskine, som kan sprøjte vand som om det var bølger henover et dige. I dette tilfælde er det sand med græsdække – stadig en almindelig digetype

Vandstrømmen kan styres og tykkelsen af vandlaget måles - vigtigt for at vide med hvilken kraft det slider på diget

Vandstrømmen kan styres og tykkelsen af vandlaget måles bl.a. med et surfboard-lignende instrument – vigtigt for at vide med hvilken kraft det slider på diget

Her kommer så nogle resultat-billeder. Det er (som nævnt) diger af sand og jord med dække af græs. Græstæppet skal selvfølgelig være så tykt som muligt og skal holde sammen på diget så længe som muligt.

Konklusionen må være at Hollænderne i 1900 tallet byggede digerne, så de kan holde til 6-12 timers storm og bølgegang, men at de til gengæld er hurtige til at reparere digerne efter en storm.

I de nyere rapporter om digeforbedringer kan man se at der anvendes langt mere cement og at store blokke, lette at fremstille, bruges som bølgebrydere (…fortsættes næste uge) – kommentarfelt link …

Efter 6 timer er digefoden ødelagt

Efter 6 timer er digefoden ødelagt

Til sammenligning ses her en nyligt repareret kystmur ved rågeleje, hvor fliserne bliver undermineret når blot en storm af middelstyrke sender vand indover strandmuren - der skal bruges moderne materialer og det smukke flisearbejde er spild af penge

Til sammenligning ses her en nyligt repareret kystmur ved rågeleje, hvor fliserne bliver undermineret når blot en storm af middelstyrke sender vand indover strandmuren – der skal bruges moderne materialer og det smukke flisearbejde er spild af penge

Parkeringsplads-belægning (eller fortovsbelægning) bliver naturligvis undermineret og vil blive skyllet væk i de næste timer, hvis stormen fortsætter

Parkeringsplads-belægning (eller fortovsbelægning) bliver naturligvis undermineret og vil blive skyllet væk i de næste timer, hvis stormen fortsætter

Huller ved siden af vejbelægningen viser også at her vil skader ske hvis stormen fortsætter

Huller ved siden af vejbelægningen viser også at her vil skader ske hvis stormen fortsætter

Beplantning med træer er ikke en god løsning.

Written by Donald

Thursday, February 26, 2015 at 12:24 UTC

Posted in vandbyggeri

Meget regn og bækkene svulmer

with 8 comments

Holbro Å hedder den lokale Å, og den er egentlig stor nok til at den kan laves til et attraktivt sted - med stier langs forløbet, men det er der kun ét sted

Holbro Å hedder den lokale Å, og den er egentlig stor nok til at den kan laves til et attraktivt sted – med stier langs forløbet, men det er der kun ét sted

Fuglene på revet letter når en mand går forbi - her skal zoomes/klikkes full-screen hvis man skal se mand og fugle

Fuglene på revet letter når en mand går forbi – her skal zoomes/klikkes full-screen hvis man skal se mand og fugle

Fuglene samles på revet om aftenen

Fuglene samles på revet om aftenen

(Det sidste billede har jeg også brugt på FaceBook, men dér bliver det formindsket og det ser altså bedst ud i stor størrelse (full-screen hvis du kan)).
Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, February 23, 2015 at 23:48 UTC

Posted in Skyer

Tagged with

Vingergækker

with 10 comments

Sådan kan vintergækker samle sig i en lille klump når de står i jorden under buske og træer, som en anden “vognborg”, for at holde fremmede planter ude måske?

Vintergækker i en forladt have - ingen har luget i mange år

Vintergækker i en forladt have – ingen har luget i mange år

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, February 23, 2015 at 12:58 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Spadseretur i snevejr

with 6 comments

Det var kun slud, alligevel bliver det jo glat efter nogen tid, hvor der samler sig slud og vand på asfalt og fliser.

Når sneen begynder lokkes børn og barnlige sjæle udenfor

Når sneen begynder lokkes børn og barnlige sjæle udenfor

Med blitz kan man få nogle underlige hvide pletter på billedet - reflexer fra snekrystaller!

Med blitz kan man få nogle underlige hvide pletter på billedet – reflexer fra snekrystaller!

Selv om det er mørkt er det på en måde lyst ???

Selv om det er mørkt er det på en måde lyst ???

Jorden var våd og blød efter to gange heldagsregn, så jeg gik ikke ad markstier, men ad de lokale fortove :) Men det var magisk alligevel

Jorden var våd og blød efter to gange heldagsregn, så jeg gik ikke ad markstier, men ad de lokale fortove :) Men det var magisk alligevel

Hjemad igen

Hjemme igen

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, February 22, 2015 at 11:04 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , , ,

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 29 other followers