Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad stiller man op med sådan en kursist, spurgte hun mig

with 4 comments

Jeg skulle tage teori-prøve for at få kørekort til Motorcykel.

Jeg var 19 år og spændt på om ejerskab af en Vespa Scooter ville være en god måde at komme rundt på Sjælland. Jeg skulle på universitetet hver morgen, men havde mere lyst til at pjække. Køre ad Strandvejen og se naturen i skovene i Nordsjælland. Dengang var der ikke noget, der hed studiestøtte, og der var ikke mødepligt til ret meget. Derimod var der rigeligt med studenterjobs, og uden Uddannelsesstøtte var der selvfølgelig ingen “straf” for selv at tjene penge. Men jeg havde ikke nogen bil, og nu ville jeg købe en scooter og derfor erhverve mig kørekort til to-hjulere.

Én dag på kurset i teori var der en ung mand, der var tydeligt frustreret, og han bad om ordet og gik op og tegnede et hjul og pegede på den nederste del, tegnede en krøllet linie og sagde: “Et dæk bliver bulet, så at sige, når man bremser hårdt …”

“Det er virkelig for dårligt at vi ikke får noget at vide om det!” sagde han indigneret.

Jeg kiggede skeptisk på ham. og bagefter på instruktøren, som sagde noget om at det ikke var relevant.

Det opfattede jeg som at det var forkert; at dækkene ikke krøller.

Den unge mand var den første, der forlod lokalet.

Et øjeblik var jeg alene med den smukke instruktør, og hun spurgte: “Hvad skal man stille op med sådan en kursist?”

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.

Lidt efter fortsatte hun: ” … for han har jo ret!”

Jeg var slagen med forbavselse.

Er det en vigtig ting at vide, når man bremser op?

Denne bil er lige så gammel som jeg var dengang

Advertisements

Written by Donald

Monday, April 8, 2019 at 8:51 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with ,

Hjertemedicin

with 4 comments

Her burde være et billede af en pille eller en indlægsseddel, men det er pænere med et billede af en gravhøj, bygget for 4-6000 år siden. Det er også godt for hjertet at se på sådan noget.

Birkehøj – en gravhøj øverst på kystskrænten i Tisvilde Hegn

Måske er min fornemmelse for statistik rigtig (nemlig at “hjerte”medicin bliver brugt fordi man ikke har andet, og trods problemer med virkningsgrad og prognoser) – jeg vil stadig søge efter information om hvorfor man bruger den medicin, man foreskriver. Der er to problemer: 1. Man får det dårligere, når man tager medicin (som fx. beta-blokkere) og 2. statistik over helbred over 10-15 år er sjældent skudsikre beviser for noget som helst.

Det første betyder, at selv om der kan være nogle velgørende effekter af hjerte-kredsløbsmedicin, så er den umiddelbare virkning den stik modsatte (det er counter intuitivt; hjælp med et dansk udtryk for dette) hvilket selvfølgelig gør at man kan blive dybt bekymret over om det nu også er så smart. Det andet er understregning af at statistik for lægevidenskabelig forskning er ofte tages til indtægt for mere end det kan bære.

Men ikke nok med det – medicinen belaster nyrerne, og dårlig nyrefunktion medfører (så vidt jeg ved) en alvorlig nedsættelse af livskvalitet (d.v.s. man er ikke veloplagt, træt selv om man sover godt, muskler og led er ømme. Der er sikkert flere ting, som påvirkes negativt af dårlig nyrefunktion.) For 14 dage siden ringede sygeplejersken efter at have set blodprøverne og sagde at jeg skulle holde op med den ene “hjertemedicin”, som belaster nyrerne. Tak for det. Siden da har jeg fået det bedre med henseende til kondition (længden af spadsereture).

Hjertemedicin er som regel ikke medicin, der påvirker hjertet direkte, men kredsløbet, idet man udvider kapillæerne og derved mindskes blodtrykket. Mit blodtryk har aldrig været for højt – det har jeg nævnt før, og jeg er stadig usikker på om læge-videnskabens raisonnement holder i denne sammenhæng, så jeg læser videre på alt, hvad jeg kan finde. Og heldigvis er lægerne flinke til at svare på spørgsmål.

Dette var et meget privat indlæg, og jeg er i tvivl om det er læseværdigt – men det er jo mest for min egen selvterpeutiske skyld, at jeg skriver dette indlæg.

Written by Donald

Friday, April 5, 2019 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Vil man kunne foretage excursion til Københavns Universitet, Dansk-sprog-og-litteratur studiets bibliotek?

with 3 comments

Forleden kom jeg igen til at tænke på at Danskere generelt i skolen ikke lærer forskellen på talesprog og oplæst, tydeligt sprog. Det morer mig lidt (hvis jeg da ikke ærgrer mig) at høre en speaker anstrenge sig for at sige “love” (fx. “danske love”) med tryk på, fremhævet, i en ellers uskyldig sætning.

“lå(r)u” (å som i lår) bliver det til i stedet for “lååve”, å som i åbne, langt; hvor “man bider sig i læben” for at få et ‘v’ med energi i.

Men jeg har svært ved at huske, hvad jeg støder på, og har lyst til at se, om faglitteraturen skelner mellem forskellige typer udtale (for samme person) så jeg slipper for at bruge mere tid på mine sprog-traumer.

En Englænder fortalte engang for 29 år siden at en god Englænder sagtens kan finde ud af den slags og brugte et exempel, den ubestemte artikel.

Written by Donald

Thursday, April 4, 2019 at 15:14 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Et kig fra Brantebjerg til Spodsbjerg

with 4 comments

Fra Søndagsturen: 3.4 km. i rask tempo på en lille times tid – med pause til at tage billeder (flere end de her viste).

Erosion begyndte som en lille strøm af vand ved kraftige regnskyl

Skovarbejderne har fjernet de vilde birke og dermed er udsigten gen-etableret!

Man skulle tro jeg var i en bjergegn, men her er så fladt som noget kan være – hov, dog er Holland fladere! – men netop når der er fladt, kan man se langt og de “rullende bakker” tager sig kønne ud.

Udsigt til Spodsbjerg

Written by Donald

Tuesday, April 2, 2019 at 3:31 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Vask sort!

with 6 comments

Vi har fået en mørkelygte (jf. Jesper Tynell) og hvorfor så ikke også vaskemiddel, der vasker sort?

SORT!

Written by Donald

Monday, April 1, 2019 at 12:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Geologisk nedbrydning

with 9 comments

Vi er måske vant til at tænke på at det sted er som det har været altid. Men altid for os mennesker betyder altid “de sidste 50 år”, højst. Ofte kun 30 eller endda 25. Tænk at de unge mennesker holder 25 års jubilæum, det er jo ingenting!

Gå ikke for nær!

Men somme tider tænker jeg: for 10000 år siden var der stadig is i nærheden, for 20000 år siden var det vistnok en mellemistid, men går vi 25,000 år tilbage var her tykke isbræer, som dannede disse bakker. Måske 1 km. tyk is.

Det lykkedes mig ikke på kort tid at finde nogle angivelser af istykkelse og kort over den seneste istid på Wikipedia – kommer snart.

[Tilføjelse:]

Fra Geologisk viden 2005 har jeg saxet disse billeder, som antyder at isen har kunnet nå højder på 3-400 meter i de Danske Områder, se også kommentarerne; hvis isen hæver sig 100 meter pr. km fra isranden de første 2 km. vil isens tykkelse nå 200 meter; inde i midten af en bræ siger højden mindre, men kan vel også der stige nogle meter pr. km. så et slag på tasken, isen har været 3-500 meter tyk over Øst-danmark (Sjælland) ved dens største udbredelse; angivelse af denne max-tid svinger i litteraturen mellem 20000 og 40000 år så vidt jeg kan bedømme.

Summma Summarum: Jeg står på kystskrænten og ser 300 meter op i luften: Dér var is for ca. 20,000 år siden.

Written by Donald

Saturday, March 30, 2019 at 14:22 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Venezuela – et minde

with 10 comments

Det er 21 år siden, at jeg købte denne træske på et marked i byen Merida, en gammel by, indiansk i sit anlæg, men overtaget af en Spansk udsending, der blev fængslet for at have “anlagt” byen uden at have fået lov. Han blev frikendt igen, for det var jo et smukt sted. Jeg var inviteret af en dame og jeg var forelsket, men … nå jaja, jeg tror hun ville være rar men syntes at jeg var forfærdelig. Anyway – det var en dejlig tur og vi havde gode stunder sammen.

Han solgte træskeer, som tydeligvis var håndlavede, formentlig havde han selv skåret dem.
Den kan gå i opvaskemaskinen sagde manden på spansk (og jeg forstod ham, hvordan jeg nu end bar mig ad)

Den har været brugt meget, og nu må den anses for at være slidt op. Den har en lille knast, som i begyndelsen ikke betød så meget, men man kan godt se at revnerne omkring knasten nu er anledning til bakterie-opsamling. Det gør jo ikke så meget, hvis den kommer i opvaskemaskinen hver gang, så er den jo nok grundigt desinficeret.

Samtidig kan man konstatere at den er blevet let som balsa-træ, måske de her kraftige opvaskemaskine-midler ætser en del af træets sammensætning, så kun de letteste “skeletdele” (?lignin) er tilbage.

De andre to skeer holder mange år endnu.

Written by Donald

Friday, March 29, 2019 at 13:42 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with