Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Livets mirakel – i relief

leave a comment »

En dag lå den der - jeg havde hørt nogle bump på ruden forinden

En dag lå den der – jeg havde hørt nogle bump på ruden forinden

Jeg kan desværre ikke på stående fod sige, hvad det er, men måske er det en nyklækket solsorthun

Jeg kan desværre ikke på stående fod sige, hvad det er, men måske er det en nyklækket solsorthun

Written by Donald

Saturday, August 27, 2016 at 8:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Et kig til markerne 8 juli, 28.juli og 22.august

with 6 comments

Written by Donald

Friday, August 26, 2016 at 7:57 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

Sko til tørre

with 4 comments

Ikke på min bil, men uden at forstyrre privatlivet lykkedes det mig at fastholde et strandbesøgende pars opfindsomme øjeblik.

Jeg går ud fra at det er surfersko som giver god følsomhed i fødderne

Jeg går ud fra at det er surfersko som giver god følsomhed i fødderne

Written by Donald

Thursday, August 25, 2016 at 1:01 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Tørgær, holdbarhed, en pausefisketanke

with 2 comments

Tørgær holder længe - hvor længe? skifter det karakter? Smager det som frisk gær?

20 år gammel tørgær, pose af metal; holder længe – hvor længe? skifter det karakter? Smager det som frisk gær?

Gærceller er en slags svampe. Svampe er hverken dyr eller planter (man skelnede i cellebiologiens tidlige fase mellem dyre- og planteceller, de sidste karakteriseret ved at have cellemembraner af cellulose; hvordan man kom til den skelnen ved jeg ikke).

Når man tørfryser gær, får man et produkt, som – naturligvis – består af selve gær-bæreren, typisk en kornbaseret mudderagtig substans, og heri opholder der sig gærceller. Det er mudderet man tørrer, og gærcellerne – hvad gør de så uden vand og i totalt mørke? De overlever.

Jeg har bagt et brød med indholdet af denne pose som hævemiddel. (Ren forskning!)

Brød bagt med 20 år gammel tørgær

Brød bagt med 20 år gammel tørgær

Det smagte ikke specielt godt eller skidt. Jeg havde brugt for meget (tør)gær og gær+vædske stod for længe inden jeg gik igang med at ælte dejg.

(Skriver Danskerne i dag væske og dej?)

Written by Donald

Wednesday, August 24, 2016 at 8:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Hvor rig er Helsingborg sammenlignet med Danske København

leave a comment »

Man kan selvfølgelig ikke sammenligne direkte. En Google søgning ender i første omgang med et link til en artikel i “Avisen.dk” om at der er flere Svenske milliardær-familier end der er danske:

Lego-familiens formue [er] på godt 122,7 milliarder danske kroner

Men se så Ikea-familien:

De fire rigeste familier i Sverige har en samlet formue på 1216 milliarder svenske kroner. Det er 969 milliarder danske kroner, og det svarer faktisk til en tredjedel af landets bruttonationalprodukt, skriver den svenske avis Expressen.se

  • IKEA familien er god for 610 milliarder svenske kroner = ca. 486 milliarder danske kroner.
  • H&M familien er god for 237 milliarder svenske kroner = ca. 188,87 milliarder danske kroner.
  • Tetrapak familien er god for 103 milliarder svenske kroner = ca. 82 milliarder danske kroner.
  • Familien Lunberg er god for 29 milliarder svenske kroner = ca. 23 milliarder danske kroner. [Lunberg?]

Men – det er jo ikke et svar på om Helsingborg er rigere end København – eller, rettere, om Helsingborgs bykerne er udtryk for en større rigdom end Københavns bykerne. Den danske Gyldendal har lidt om det:

Helsingborg, havneby i det nordvestlige Skåne ved Øresunds smalleste sted; 97.122 indb. (2011). Byen voksede i anden halvdel af 1800-t. mere end nogen anden svensk by. Væksten skete omkring borgen Kärnan, der stadig dominerer bykernen og det middelalderlige centrum, Stortorget. Torvet blev ca. 1900 omgivet af paladslignende bygninger, heriblandt byens rådhus.

Skrivefelt …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Tuesday, August 23, 2016 at 23:59 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

København fra Luften

with 7 comments

Som en sidebemærkning, et blik på Københavns fattigdom (som stod/står? i grel modsætning til Helsingborg).

Her er en webside fra Københavnerkommunen itself om fattigdom i Saxogade (link og kopi af billeder her):

Saxogade fra luften - fra GoogleEarth; bemærk at kirken (Apostelkirken) som var klemt inde mellem husene, er frilagt og bevaret - måske fordi den bedre end noget andet viser den holdning, overklassen havde til befolkingen, der *skulle* bare være en kirke i nærheden, ellers blev slynglerne voldelige?

Saxogade fra luften 2016 – fra GoogleEarth; bemærk at kirken (Apostelkirken) som var klemt inde mellem husene, er frilagt og bevaret – måske fordi den bedre end noget andet viser den holdning, overklassen havde til befolkingen, der *skulle* bare være en kirke i nærheden, ellers blev slynglerne voldelige?

Klik på billederne, især Google Earth billedet vinder ved at blive set i stor størrelse.

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, August 22, 2016 at 8:48 UTC

Posted in Blogosofi, Byggeri

Tagged with

Kreosot – imprægnerede træsveller

with 8 comments

I Helsingør går sporet til Hornbæk-Gilleleje ud på gadeplan og forløber langs med kajen indtil det tidligere skibsværft, hvorefter det går om bag gaderne og bliver til en selvstændig tracé

I Helsingør går sporet til Hornbæk-Gilleleje ud på gadeplan og forløber langs med kajen indtil det tidligere skibsværft, hvorefter det går om bag gaderne og bliver til en selvstændig tracé
Denne strækning har sveller af træ, som kan være 70 år gamle.
I dag bruger man beton+stål til at fastholde skinneafstanden

Spadsereturen gik fra Stationen langs den nyistandsatte havnekaj-brolægning med tilhørende motionsløbere

Spadsereturen gik fra Stationen langs den nyistandsatte havnekaj-brolægning med tilhørende motionsløbere

Om imprægneret træ hedder det i Milieu- og Foedevareministeriets vejledning:

Imprægneret træ er træ behandlet med træbeskyttelsesmidler. De væsentligste aktivstoffer, der er blevet brugt gennem tiden, er kreosot, arsen, kobber, krom, bor, tin og en række organiske stoffer (fungicider).

Formålet med at anvende træbeskyttelsesmidler er at beskytte træet mod mikrobiel nedbrydning ved råd, svampeangreb o. lign. og/eller insektangreb. Trykimprægneret træ indeholdende kreosot eller arsen betragtes som udgangspunkt som farligt affald, når det er endt som affald.

Farligt, javist, men de viste træ-sveller har holdt i 50-70 år.

En lille timestid senere kom regn - men fra den anden side, d.v.s. fra vest

En sti nedgang fra kystskrænten til stranden ved Strandbjerggaard er belagt med gamle sveller

Det, som undrer mig mest, er at man ikke samtidig med forskning i nye materialer begyndte forskning i destruktion og bortskaffelse. Jeg mener at vores samfund gennem midten af 1900-tallet var styret af mænd, som havde lært noget, men ikke rigtig forstod det.

Kreosot, som man har brugt til imprægnering af sveller, er giftigt, javist, men hvor giftigt? Hvordan spreder det sig? Hvordan bortskaffes det mest økonomisk? kan det uden fare få lov at ligge til mikro-organismer har nedbrudt stofferne?

Skriv …

Written by Donald

Monday, August 22, 2016 at 1:01 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 37 other followers