Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skal en hæk være firkantet?

with 3 comments

Engang for længe siden, da jeg drømte om at bo i et hus igen (siden barndommens 3.år boede jeg i lejligheder) læste jeg i Politikens Havebog at hække skal være bredere forneden og tyndere i toppen, hvis man vil undgå at den visner forneden.

Der er ikke mange, som følger det princip her. En hæk er en grøn, firkantet mur.

Men jeg kan egentlig bedre lide at hæk og hegn ser lidt vilde ud – det forstår man når man ser mit læhegn og Thuja-hækken.

garden hedge

Jeg har klippet hæk

Indrømmet-1: Det er naboen, der har taget toppen (og hele sin side af hækken som derved er blevet ret luftig hvilket måske er meget godt.)

Indrømmet-2: Det var meningen at det skulle gå så hurtigt som muligt og være så lidt arbejdskrævende som muligt (der er ikke først tegnet fine huler og buler i hækkemuren). (Måske er det aleatorisk kunst?) (Bagefter fik jeg tid til at øve klaver og det går faktisk fremad og er mega sjovt.)

Indrømmet-3: Afklippet har foreløbig fået lov at ligge, måske kan det kvæle ukrudt under hækken. Fem steder har andre planter sneget sig ind, den ene er kendt for “gøgeeffekt”, idet den ligner liguster indtil den overhaler og skyder store høje stammer ud. De steder kan man ikke bruge afklippet, selvfølgelig.

Written by Donald

Thursday, July 9, 2020 at 9:08 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Klimaforandringer set fra skovbunden

with 5 comments

Mere Wohlleben, Træernes Hemmelige Liv – med kritik af det banale og med undren over at det store perspektiv måske er større end man lige går og tror, når man bor i et land, hvor afstanden fra ethvert punkt på land til et hav højst er 30 km.

… skyer, der bliver dannet ude over havet og transporteret videre ved vindens hjælp. Den mekanisme fungerer imidlertid kun i et par hundrede kilometers afstand fra kysten. Jo længere man kommer ind på land, desto mere tørt bliver det, fordi skyerne regner sig tomme og forsvinder. I grunden ville der kun være mulighed for liv i et smalt bånd i udkanten af kontinenterne, og det indre ville være udtørret og trøstesløst. I grunden — men heldigvis har vi skovene. Det er den vegetationsform, der har den største bladoverflade. For hver kvadratmeter breder der sig 27 kvadratmeter løv og nåle i kronerne. Deroppe bliver en del af nedbøren hængende og fordamper igen. Endvidere forbruger træerne om sommeren op til 2.500 kubikmeter vand, som de afgiver til luften med deres udånding. Og af vanddampen dannes nye skyer, der nu trækker ind over land og afgiver deres regn dér. Spillet fortsætter, så selv de …

[Min fremhævelse (og man kunne fremhæve mere) — jeg synes det er dejligt at Wohlleben lægger følelser ind i billedet af biotop-mekanismerne, altså at det tørre indre ville være (mere) trøstesløst, hvis ikke skovene hjalp med at transportere vand ind over land; men det er en antropomorfisme.]

==================================================

Den nye viden, får man indtryk af, er at skoven fremmer dannelse af grundvand.

Wohlleben giver fodnoter og kilder, hvor det er nyere forskningsresultater, det er fint nok – at der er gammel viden med skal forfatteren ikke klandres for.

Det skal heller ikke regnes som en fejl eller noget negativt, at han ikke nævner at mennesket har haft den viden om skovenes betydning for lokal-klimaet i mange mange generationer, men jeg kunne godt tænke mig at man fik nævnt historien om anlæggelse af skov i Persien for at udnytte mere land i randen af de store ørkener. Det bliver et emne for kommende indlæg her (en slags informations-opdatering ved søgning og uddrag fra flere kilder).

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at man ikke lod det stå uden kommentarer, at der er 27 m2 blad for hver m2 jordoverflade, for solens indstråling af energi bliver jo ikke større ved at der er flere blade. Det er jo sådan set ineffektivt at der er mere bladmasse, end der er brug for, men OK – planterne udnytter lyset så godt som muligt; det lærte vi også i barneskolen, bøgeskoven fortrængte birk og eg fordi bøgen kan udnytte sollyset bedre med “bladmosaik”.

Der kan siges meget mere, men dette her var nok for i dag.

Written by Donald

Tuesday, July 7, 2020 at 14:37 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

Hvor der er en vej er der måske en v….

with 12 comments

Der skal selvfølgelig stå vilje, men jeg skriver med vilie ikke noget og godkender ikke retskrivningsændringer i retning af at ‘j’ (jod skal udtales som halvkonsonant ‘i’ (familie, lilie, vilie, linie, …) fordi det er inkonsekvent med alle nye låneord fra England, John, Jon, Joe, June, juice, junk, Juillard, Jesus, jetmotor, jive, jig, jam, …

Det er godt at man kan stave, som man selv vil selv om man kan overdrive godheden. Det er ikke for at pisse på korrekt-stavere. Måske er det påvirket af dengang jeg havde en intelligent elev, som bare ikke havde lært dansk hjemme eller i skolen og som stavede som en brækket arm indtil han fik ros for i det hele taget at udtrykke sig + en forklaring på de mest vanvittige danske stavemåder. Måske er det et barnligt oprør mod autoriteter, måske er det et oprør mod at flertallet altid har ret. Dengang bogtrykkerne havde monopol på stavning, og fik betaling pr. bogstav, så man ofte stavemåder som “haffue” i stedet for “have”; den slags “monopol” på korrekthed er ikke OK.

Er dette citat mon fra dengang bogtrykkeren fik betaling pr. bogstav?:

summe haffue och medt Christo stor medtlydelsse oc offuer hannom stor medtynck

Det var slet ikke det, jeg ville skrive. Jeg ville egentlig slet ikke skrive noget. Og slet ikke om mig selv og om at komme videre. Men tilbage til veien. Vejen. Når man sidder og bliver rød i hovedet på grund af en skrap medicin og øjenlågene hæver, så er det svært at se vejen/veien, så jeg var på patient-transport forleden.

Men jeg skal nok komme tilbage.

person in car

I den mest heldige vinkel ser denne person rimelig normal ud

Written by Donald

Saturday, July 4, 2020 at 22:25 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Heraf man seer

with 10 comments

Jeg er ved at læse bogen om Træernes Hemmelige Liv af Skovfoged Wohlleben, som er fuld af overraskende nye forskningsresultater om træers biologi.

Som fx. at nogle træarter er som gadedrenge og kun tænker på sig selv. Her på billederne man ser at en hyld har invaderet en ligusterhæk. Forklaringen er enkel nok, vækstbetingelserne passer bedre for hyld end for liguster. (Der er et par arter mere, som trænger ind i de almindeligste hække).

En anden opdagelse, som har væltet forskere i forstbranchen er at rødgran kan blive flere tusinde år gamle. Wohlleben fortæller om en rødgran i Dalarna, som havde dannet en slags fladt krat; forskerne undersøgte roden med kulstof-14 metoden og bagefter nogle af de mange skud.

==================================================

Wohlleben sætter alle disse opdagelser ind i en social sprogramme – eller sagt på en anden måde, han bruger anthropomorfismer til at formidle stoffet på en munter måde (disneyficering).

Gør det noget? Eller er det toppen af en langt større diskussion livet er det, som holder universet igang, og ikke omvendt?

Written by Donald

Thursday, July 2, 2020 at 20:41 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Tænker arkitekter ikke på vinduespudserne?

with 12 comments

Da Statens Museum for Kunst for nogle år siden fik en stor, smuk moderne udbygning på bagsiden ind mod Østre Anlæg, var min første tanke “hvordan skal man vedligeholde den sammenføjning mellem gammelt og nyt? Det må blive utæt, og vand vil ødelægge bygningerne.”

Jeg ville ønske, at jeg ikke fik ret.

Her ser man vinduer på Herlev Hospital: Først et billede af ovenlys-vinduer, men billedet kan ikke vise at der faktisk er to lag vinduer, og heller ikke at de ikke er vasket – de er helt uigennemsigtige, men de giver jo lys alligevel.

Det andet billede viser mere almindelig vindueskonstruktion på 4. etage, den ville kunne vaskes, men det er nok for dyrt, ruderne er mælkehvidt snavsede.

Written by Donald

Monday, June 29, 2020 at 21:45 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Min dag

with 10 comments

Trods varmebølge fik jeg lavet lidt igår, en times arbejde, men noget af det er lidt omsonst, lidt ærgeligt. Den idé med et lille bålsted omkranset af sten i den anden ende af haven har jeg opgivet, fordi jeg skønner at det egentlig kun er om efteråret, når det har regnet og markerne er høstet og pløjet op, at det er forsvarligt at brænde tørre grene af. Det har jeg gjort for mange år siden, uden at det generede nogen, – en enkelt gang kom jeg vådt græs på og den rareste nabo kom løbende og spurgte om jeg var rigtig klog, nej det var jo ikke så smart.

Fundet af en lille fuglerede i tax-træet lige udenfor hoveddøren overraskede mig. Jeg vidste godt at min solsort familie godt kan lide at gemme sig under hækken om vinteren og jeg skal nok sørge for at der er en eller anden slags mad til dem, men at de ligefrem har bygget rede dér, det vidste jeg ikke.

At fotografere en rede i en hæk er en utaknemmelig opgave: Billedet er fladt og alle grene og blade eller nåle sidder ligesom i samme lag. Jeg håber de to billeder alligevel viser lidt.

Written by Donald

Sunday, June 28, 2020 at 15:25 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Agricultural salvation

with 10 comments

Lytter til et foredrag af Richard Carrier, Mystery Cults & Christianity (2019)YouTube.

Undrede mig over udtrykket “Agricultural salvation”; regnguder og andre guddomme sørger for at afgrøderne gror og for at der er mad nok, dyrene trives, fisk kan fanges. Men som Carrier siger, det bliver omfortolket fra “agerbrugs-frelse” til “personlig-frelse” i de religioner, som findes for 2000 år siden i det østlige middelhavsområde.

Det fik mig til at tænke på Israelerne i Ørkenen (og også på et oratorium af samme navn, skrevet af CPE Bach, flot musik) med bl.a. historien om “manna” som sørgede for at Israelerne – nomader i Sinai Ørkenen – ikke døde af sult.

Så ville jeg se hvad Internet-websteder kan fortælle om “manna” – første hit var Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS) og jeg kunne da ikke lade være med at glæde mig over de gode gamle stavemåder: “Vore fædre aade Manna i Ørken.”

ODS:

Manna
manna, mlat. man, af aramæisk manna (hebr. man)

1) (bibl.) den fra himlen nedfaldne føde, hvormed gud bespiste jøderne under deres vandring i ørkenen; himmelbrød. (muligvis mannalav, jf. Mannaregn; se Sal.2 XVI.548). Vore Fædre aade Manna i Ørken. Joh.6.31. naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa. 4Mos.11.9. (relig.) uegl., om nadverbrødet. *O Jesu, lad mig aldrig gaae | Fra Bordet, med Guds Manna paa. SalmHus.344.7.

billedl. ell. i sammenligninger, om hvad der tjener til aandelig berigelse, styrkelse olgn. *Et helligt Liv, en salig Død | Hinanden kierlig møder, | De har det skiulte Man i Skiød, | Som Døden selv forsøder.Brors. 23. *Da drypper som Duggen | Der Manna paa Vuggen | Til Barnet paa Jord | Fra Englenes Bord. Grundtv.SS.IV.378.

Written by Donald

Saturday, June 27, 2020 at 13:09 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Aftenunderholdning – reklamer

with 16 comments

Nu bliver det overvejet om man skal forbyde husttandsomdelte reklamer, sådan at borgerne selv skal melde “Vil gerne have reklamer” ellers får man det ikke (defaulter til ingen reklamer, som man siger i fagsprog.)

Jeg vil faktisk gerne have reklamer, men med den overvældende stak inclusive en fuld udgave af Politiken fra forleden synes jeg godt nok var rigeligt. Det tager jo en evighed bare at bladre dem igennem.

OG Postkassen bliver overbebyrdet! træer skal fældes til papir, de kunne spares.

Og sparer man så noget ved at bruge tilbuddene? Til syvende og sidst er det jo køberne, som betaler for det vældige antal reklamer, der omdeles, hvoraf kun få er nyttige.

Written by Donald

Friday, June 26, 2020 at 13:39 GMT+0000

Posted in Liv, Ord

Tagged with

Torben og Lotten har det godt

with 2 comments

Lotten og Torben, Reiter og Reiter, har udover dyrkning af grøntsager og pasning af honningbier, også tilbud om afslapning med mindfulness.

https://www.reiterogreiter.dk/mindfulness/

Normalt reklamerer jeg ikke for noget, men Mindfulness og Reiter&Reiter rammer noget, som jeg synes er godt og kærligt.

Written by Donald

Thursday, June 25, 2020 at 13:22 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Hvis man ser godt efter …

with 6 comments

Da jeg spurgte en Vejby Gruppe om ikke der var bål nogen steder, kom en kommentar fra en borger om jeg dog ikke havde hørt om Corona-virussen.

Man kan selvfølgelig ikke undgå at høre om det, men sådan som livet har udfoldet sig heromkring er det eneste, man har registreret, at præsten ikke holdt filmaften og at Pastor Porsagers Jazz-Kapel ikke har øvet sig. Og jeg skulle vise pas i Helsingør efter en tur til Helsingborg.

Og på stranden med behørig afstand er smittefaren lav, så ærligt talt, jeg sporer en overdreven og ukvalificeret angst for en dødelig sygdom.

Samme ukvalificerede angst mærkede man i dagens P1-Slotsholmen – se nedenfor – det var som om ingen var interesseret i de biologiske facts men bare diskuterede politiske småtterier. Men grundtanken var, at fordi alle partier støttede Mette Frederiksens meget egenrådige introduktion af nedlukning, “lock down”, (hjemsendelse af offentligt ansatte, som kunne lave arbejde hjemmefra) så havde den brede befolkning forstået at det var alvor og vi havde undgået katastrofer. “Tænk hvis det var Søren Brostrøm, som havde bestemt …” lød én af kommentarerne, “så havde vi haft Svenske Tilstande!”

Slotsholmen: Nick Hækkerup var ligbleg og Søren Papes hukommelse forsvandt

Da corona ramte Danmark skulle politikerne håndtere den største krise i mange år. Fire toppolitikere mødes over fiskefilet og koldskål i Slotsholmens studie. Lettede over, at det værste ser ud til at være overstået. Og klar til at analysere, hvad der gik godt, hvad der gik skidt, og hvad de vil gøre anderledes næste gang. Mød justitsminister Nick Hækkerup, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, Det Konservative Folkepartis leder Søren Pape Poulsen og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.
(Sendes også 00.05, søndag 20.03 og mandag 00.05).

Written by Donald

Wednesday, June 24, 2020 at 14:23 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Om 100 år er alting glemt

with 6 comments

… det påstod en skolekammerat for 55 år siden.

Men det kommer lidt an på hvad man mener med glemt. Og nogle ting fra dengang må ikke gå i glemmebogen.

Hvis denneher busk fik lov at stå i 100 år uden at blive klippet, så ville huset formentlig blive glemt – ædt op af planterne.

shrubs eating house

Buskene æder snart huset

Written by Donald

Sunday, June 21, 2020 at 23:53 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Gensyn efter så mange år

with 6 comments

Måske får jeg et klassebillede fra 1.klasse, 1.C i 1953, da jeg var 6-7 år gammel; så skal jeg nok lægge en kopi her.

Men her er et par glimt fra i går, hvor vi var et par stykker, som – trods mange afbud – mødtes i Petersens Familiehave om det så kun blev to! Men først og fremmest tak til de oprindelige arrangører, som havde samlet mail-adresser og fået svar fra stort set alle om det kunne lade sig gøre at mødes efter 55 år.

Jeg kom afsted i god tid, fandt parkering og gik en lille tur i det gamle kvarter omkring barndommens skole, Rahbekskolen, som nu er ejerlejligheder og ligger nær det boligområde som er døbt Carlsbergbyen. Skolen var bygget som nødløsning på en for lille grund, fordi der var flere børn end de gamle skoler kunne klare. Der var ikke rigtig plads til en skolegård, så der var lagt klausuler på naboejendommene: Hvis de nogensinde ville sælge, skulle kommunen have grundene og dermed kunne udvide skolegården. Men det vidste lærerne godt var usandsynligt, og derfor gik de sommetider med os op til Søndermarken om sommeren.

I Gymnasiet var der nogle få kammerater fra Rahbekskolen. Men som Dorrit (Skoleinspektør emeritus) fortalte, så var det dengang drenge, som efter 5. klasse blev tilbudt 6-9. klasse på gymnasium (“mellemskole”); drengeklasser, ingen piger, må gud forbyde at det nogensinde sker igen!

Min årgang var den sidste, der fik tilbudt at tage mellemskole på et gymnasium. Derefter brugte man kun gymnasielærere til 10-11-12 skoleår. Kun to piger ud af vores klasse på 36 fik tilbudt gymnasie-mellemskole! Men i gymnasieklassen mødtes vi igen, os to fra Rahbekskolen – plus et par stykker til fra parallelklasserne.

Et af samtale-emnerne var selvfølgelig bagtalelse af de ikke tilstedeværende (NEJ I kan tro nej, det var der ikke noget af! Det var netop en af de meget fantastiske ting ved dette møde.)

Men som Falk konstaterede: Der kom mange sider frem, som vi ikke havde talt om dengang i gymnasiet, om familiebaggrund, om de følelser og ting, vi oplevede.

Jeg er desværre ret labil og det var rart at kunne skubbe til sidemanden, når jeg ikke kunne få et ord frem. Men det gør godt at få fortalt om de ting, som var “tavs viden” dengang.

Og vi klarede det.

Building

Rahbek-skolen anno 1950: En trefløjet bygning tegnet af Niels Ludvig Hauberg

Written by Donald

Sunday, June 21, 2020 at 13:43 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with