Min gamle philodendron, mindst 40 år, måske snarere 60 år gammel – overlevede
Generne – DNA i denne plante – er selvfølgelig meget ældre end 40 år, og da den formentlig er vegetativt formeret, så er selve plante-livet formentlig mellem 70 og 120 år. Plantens DNA må kunne spores tilbage til Dinosaurer-tiden – så i den forstand er den ældre end jeg er, mine gener er ca. 40000 år gamle, ikke sandt?
Philodendron is a large genus of flowering plants in the family Araceae. As of September 2015, the World Checklist of Selected Plant Families accepted 489 species; …
Compared to other genera of the family Araceae, philodendrons have an extremely diverse array of growth methods. The habits of growth can be epiphytic, hemiepiphytic, or rarely terrestrial.
Philodendren können eine höhere Temperatur als die Außentemperatur erzeugen. Bei 4° C beträgt die Temperatur in den geschlossenen Blütenständen beispielsweise von Philodendron bipinnatifidum bis zu 38 °C. Durch die höhere Temperatur strömen die Duftstoffe der Blüten besser aus, ähnlich einer Duftlampe mit verdampfendem Duftöl. Die Blüten der Philodendren riechen aasartig und locken Insekten zur Bestäubung an …
Så man skal nok ikke ønske sig at den blomstrer inde i stuen.
Den var blevet for stor, første billede, og jeg måtte som før lave stiklinger. Jeg bar den ud, men om natten blev det uventet frost og stilkene knækkede. Ved beskæring endte jeg med at tage for meget – der var ingen blade tilbage! Nu ville den vel dø?
Den fik en chance i “plantehospitalet”, bryggerset, der erfaringsmæssigt er godt for stiklinger og planter, som gerne vil men ikke kan tåle ret meget.
Efter nogen tid blev det sommer, stuetemperatur udenfor, og da bryggerset jo også gerne må bruges til andre ting, satte jeg den ud i læ og med sol, vandede ikke for meget – og så – mirakel: Den skyder fra stammen og fra roden.
Istid, opvarmning, jordens historie, strøtanker
Global opvarmning i million-års perspektiv. Kan I huske om jeres skolelærer i Geografi fortalte at Møens Klint, og Stevns, var dannet på et tidspunkt, da Danmark var dækket af hav – 70 meter hav, tropisk hav? Vi gættede at den forståelse kom af analyse og viden om de små dyr, plankton agtige småkryb, som havde svømmet omkring i tusinder af år i dette varme vand og når de døde havde deres kalk-skeletter dannet kalklagene i Danmark – som (vistnok) er overalt, når man kommer 100 meter ned, ikke kun ved Klinterne.
Nu skrev Erik Hulegaard noget om en turist-sight-seeing langs Lillebælt, og et billede viste en skrænt, som tydeligvis var skredet for nylig, den var helt bar. Og lagene i den var også tydelige (se https://hulegaard.dk og søg efter hvalsafari med M/S Fortuna eller posting https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – et direkte link til billedet bliver blokeret, men her er en kopi fra Hulegaards historie: )
Erik Hulegaard responderede til min kommentar med et link til en artikel om det plastiske ler – det viser, sig, at der er mange slags og at en mere international betegnelse er Smectite, men det er altså det samme som Plastisk Ler. Artiklen fortæller bl.a.:
Dengang var det globale klima markant varmere end i dag, der var stort set ikke is ved polerne, og det globale havniveau var flere hundrede meter højere end i dag.
Det areal, der nu er Danmark, var dengang dækket af dybhav, som i løbet af millioner af år blev fyldt op med mikroskopiske lerpartikler.
På samme tid var der heftige vulkanudbrud i Nordatlanten, da Amerika og Europa begyndte at glide fra hinanden på grund af pladetektoniske bevægelser. Asken fra vulkanudbruddene endte i havet sammen med lerpartiklerne. Senere hen er asken blevet omdannet til et lermineral, kendt som smectit.
Smectit er den helt store synder i denne sammenhæng [nemlig ved fundering af bygninger, broer]. Lermineraler har nemlig en helt speciel opbygning, som gør, at de kan udskifte nogle af deres ioner under de rette omstændigheder – man taler om et lerminerals ionbytningskapacitet.
Smectit har den højeste ionbytningskapacitet af alle lermineraler. Og det er blandt andet i den egenskab, vi finder forklaringen på lerets opførsel.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrun
Nu ved vi jo godt at forskning ikke kan svare på alle spørgsmål med det samme, og at man udleder facts fra observationer i flere led. Men jeg kunne ikke lade være med at studse over at artiklen i Videnskab dk skriver at havet var flere hundrede meter dybt, mens min erindring om kridthavet var ca. 70 meter tropisk hav.
Er Kridthavet og Smectonitehavet det samme? Nej, kridttiden (70-mio fvt) er før den tid hvor lerlagene dannes (40-mio fvt), så vidt jeg kan læse ud af alle de artikler, man falder over – se fx.
Aha, der kan jo have været nogle millioner års forskel på tiden, hvor der dannedes kridt og tiden, hvor der dannedes plastisk ler, – men i begge perioder var det globale havniveau altså højere, meget højere end i dag. Men der var jo god tid til at tilpasse sig, og Dinosaurerne kunne sådan set være ligeglade med om et område, som engang blev til Hamburg eller London blev oversvømmet, der var plads nok i Alperne og Pyrenæerne.
Klimamæssigt er det ikke så frygtindgydende at der på millioner af år kan ske en forandring af klimaet … altså tanken om at det globale havniveau var flere hundrede meter højere end nu. Det er hastigheden, hvormed forandringer sker, som vi skal vide mere om – iskappen på Antarktisk har givet viden 600,000 år tilbage i tiden – med tegn på voldsomme og hurtige klimaforandringer indlejret i de luft-bobler, som ligger i isen.
Men selv om vi så nøjes med vores viden om de sidste istider så kommer forandringerne ikke på 10 år men på 1000 år. Den sidste istid ebbede ud fra ca. for 40,000 år siden til 12,000 år siden (10,000 fvt) da Skandinavien blev isfri, og temperaturerne muliggjorde at træer invaderede denne zone.
https://en.wikipedia.org/wiki/Weichselian_glaciation
https://da.wikipedia.org/wiki/Weichsel-istiden
Termen istid refererer til alle istider i Jordens historie, især dem fra den pleistocæne epoke fra 2,6 millioner år siden til 9.600 f.Kr. I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.
Der er virkelig ingen bagtanke eller morale med dette notat fra d.15. August 2022, det er blot strøtanker om hvordan vores tid ser ud med en større målestok.
(Tilføjelse:) I kommentarerne henviser Erik Hulegaard til DR dk Deadline nyheder Søndag d.14.August 2022, herfra ses bl.a.:
Kort sagt, ledspalte bevaret
… af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum femoris på højre side.
Jeg skrev til lægen via e-konsultation, nu da han var kommet hjem fra ferie, og han bekræftede hvad jeg havde læst mig til, at ledspalte bevaret betyder “operation vil ikke være nødvendig”.
I går havde jeg det ikke spor godt, men besluttede at lave noget have alligevel og så gøre mig så klar at jeg kunne gå en tur trods smerter i ryg og højre ben. Igang – efter arbejde lavede jeg stegte tomater (kender du filmen “Stegte Grønne Tomater”?) og tog 2 piller og så dulmede det smerterne så godt, at jeg blev helt glad og ringede til Charlotte – men bare det at stå stille og tale i 5 min fik smerterne til at komme igen.
På turen fik jeg lige en SMS fra sønnen og stod i fem minutter i skygge for at svare; jeg burde være blevet siddende i bilen, for smerterne begyndte igen. Men de aftager efter lidt spadseren. Her er billed-rapport:
Lægen var bekymret over at Hæmatologerne har udskrevet Tramadol – men normalt tager jeg dem ikke, så jeg er ikke bekymret for at der opstår afhængighed.
Læge Per har ordineret Tramadol Depot – og i min logik er det da værre, så går man rundt med smertestillende substans i blodet hele dagen?
Så jeg har bestilt tid hos ham igen. Det er ikke kun hoftesmerter; chemo har udløst en neuropati, som måske er blevet værre nu. Den bedste tilstand og livskvalitet opnår jeg ved at sove længe, tage brusebad og lave lidt strækøvelser, Helle Gotved Style, og hvis det stadig gør ondt alle steder, så tage én Tramadol 50 mg. – resten af dagen går da så normalt som muligt, og jeg kan klippe hæk og gå ture (og sidde og skrive/spille, køre tur, besøge venner som siger “du ser da ikke ud til at være syg?“
Vildniss
Hvad er egentlig oprindelsen til ordet “vildnis”? – Wilderness?
De fleste andre ord, der ender på ‘-nis’ er genetiv af et ord, der ender på ‘ni; som fx. geni, harmoni, hegemoni. De få undtagelser er fnis, tennis og et ord, der begynder med ‘pe-‘
Min have er smuk som den var igår, men om føje år den som en kratskov står.
Er gået igang med at læse bogen “Have for dummies”, som egentlig er en dårlig titel, hvis det nu var en politiken håndbog ville den hedde “Jeg har en have …” eller “Jeg har lige fået en have …”
Nu er det jo 36 år siden jeg fik den, så jeg har mere brug for en bog, der hedder “Hvordan plejer man en gammel have?” eller “Naturpleje for Dummies”, hvis det skal være på den måde.
Træernes livskraft, elan vital eller rent maskineri?
Det var disse to billeder, som gjorde størst indtryk på mig, hvordan kan en eg dog vokse i den salte luft fra havet, – når der er storm er det tydeligt, men iflg. bøger om botanik er salt-zonen, som er farlig for visse nåletræsarter, ca. 1km. Jeg bor 1 km. fra Stranden og en Sitka gran voksede sig stor og stærk i min have på ca 10 år, så stor, at jeg måtte fælde den.
– Jeg er på den fjerde “stormbryder gran” nu.
Jeg skal forklare overskriften … Men det må vente lidt. Jeg skal på indkøb til lille familiemiddag i morgen inden der er udsolgt af alle de gode varer.
Er en skovtur farlig? Svar ikke med ja/nej
I en artikel i SN (Sjællands Nyheder?) er det forklaret at flåterne i denne del af Tisvilde Hegn er inficeret med en virus, som kan give hjernebetændelse.
https://www.sn.dk/gribskov-kommune/to-aar-efter-lukning-her-kan-populaer-legeplads-genopstaa/
En bekendt i Allerød fortalte engang at han ofte fik flåter på sig ved vandring ad skovstierne i Store Dyrehave og de forskellige skove déromkring, men at han bare pillede dem af. Det er ikke sikkert det er nok, hvis man bliver bidt af en skovflåt, som er inficeret med meningitis.
Det er synd at denne dyre legeplads ikke må bruges nu – man overvejer at flytte den til et område, hvor der ikke er meningitis, men jeg ved ikke om det er en praktisk mulighed – har man kortlagt meningitis-skovflåterne så godt? Og kan man sige at de ikke spreder sig? De sætter sig jo i pelsen på rådyr, som går over hele skoven.
Måske den bedste måde er at finde en rovbille, som spiser skovflåter?
Ensomme indtryk
Jeg gik 1.7 km på en time. Nej jeg slentrede. Alene – men der var jo mange mange strandgæster og motionerende, så man møder og hilser mange slags mennesker. Men jeg kan godt lide at jeg være mig selv, der er nogle tanke-blokeringer, som mister kraft, man tør tænke hvad man har lyst til.
Her er indtryk af besøg til Tisvildeleje Hegn Strandparkering.
Man ser at stranden er fuld af badende. En ung mand spurgte mig om vej til nudiststranden. Mærkeligt, synes jeg, at bevoksningen af Hjælme ser så struttende sund ud! Tænk hvis man kunne spise det!
Egetræer fascinerer mig; de kan vokse i første række i klitterne, ved siden af bjergfyr, og hvert år sætter de blade i læsiden, selv om vindsiden er vissen og tør.
På parkeringspladsen havde der været “Musik i Lejet”, en art festival, hvor man kan høre forskellige slags pop og rockmusik og drikke øl og spise pølser. Jeg fik ikke besøgt det. Man skulle også kunne date dér, hurra for det. Har de unge mennesker gode muligheder for at date i dag? At se hinanden an i en dagligdag og snakke fortroligt?
Det fik mig til at tænke på en gang for mange mange år siden, måske i 1986 (måske før) hvor strandene på Nordkysten var så fulde, at politiet satte en bom op ved indkørselen til Hovedgaden i Tisvildeleje, for parkeringspladsen var fuld. Det samme ved Stængehus, Melby, Liseleje og hvis jeg gætter rigtigt, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde osv.
Så de mange biler her er jo ingenting ved siden af dengang Københavnerne fik biler og kunne køre på søndags- og sommerferie-ture. I København kaldte man Charlottenlund Fort badestrand for “fluepapiret”, ikke sandt? Men nu er der Amager Strand, havnebad, Ishøj, Køge Bugt strande med kunstige øer fulde af rent sand.
Gid det må blive bevaret og ikke ødelægges af forurening.
En lille omvej
En sommermorgens solopgang over havet
En tur om natten eller tidlig morgen en dag midt på sommeren er noget særligt for mig, som ung var det først i en alder af 18 år at jeg ikke behøvede at sove om natten — haha, forstået på den måde at jeg ikke altid var hjemme. Men det er ikke en tid jeg ønsker tilbage.
Nu husker jeg imidlertid nogle morgener, hvor jeg og en skolekammerat cyklede hele København og omegn tynde – den ene på knallert, som kunne køre hurtigt, og jeg ved ikke hvad der var størst, oplevelsen af at hele København var stille, øde gader, ingen trafik, eller det at opleve solopgangen ude fra Strandvejen. Men det er den oplevelse, jeg har i tankerne, når jeg om sommeren kører en tur til Nordsjællands top, Gilleleje Havn, hvorfra der er fri udsigt til solopgang over havet.
Hvor mange historier, hvor meget arbejde, hvor mange tekniske ændringer – hvert af skibene har historier, spændende historier.
Det var ikke langt, alligevel 3 pauser
Charlotte sagde det var ca. 3 km. jeg har ikke checket på Google Maps, eller Earth, hvor man kan måle tur-længder med så mange detailler, som man orker. Men det skal nok passe, en time i passende lavt tempo med 3 pauser, en fra toppen af Maglehøj ved Brederød v. Frederiksværk, en anden på stien ned til sommerhusområdet og en sidste pause på en bænk, der heldigvis var stillet op på et lille grønt område.
Vi kan godt lide at se noget nyt, og nu viser det sig jo at vi er heldige at bo her, at Danmark har meget at byde på, så det ikke gør så meget at jeg ikke rejser ret langt. Hun havde fundet ud af at der var denne høj ved Frederiksværk, hvorfra man kan se udover det flade landskab, 74 meter oppe kan man se helt til Roskilde Domkirkes Spir – det siger noget om at jorden er forholdsvis flad, ikke sandt 
Kvashave – er det årets ord?
Trung Do, min læge på Hæmatologisk afdeling, som nu har fulgt mig gennem 4 år, sagde med et lunt smil at det ikke var så underligt at jeg hurtigt blev træt og ikke orkede at lave det samme som min søn – “sig til ham at med den behandling og en periode med nedsat hjertefunktion så er det ikke så underligt at du ikke kan det samme som før.”
Men nogle dage har jeg faktisk mange kræfter, og hvis ryg og højre ben ikke begyndte at råbe “Av!” så kunne jeg vel arbejde et par timer i et stræk. Hvis jeg spreder det over dagen, kan jeg faktisk godt sammenlagt lave mere end et par timers fysisk arbejde.
Men jeg skal nok vælge mine kampe. Min rare ven(inde) havde en masse brosten liggende og var lykkelig for at komme af med dem. Hun hjalp oven i købet med at transportere dem. Sådan nogle sten er tunge; intet under at vores forfædre havde svært ved at tro at toppen af Andesbjergene (og alle bjergkæder) er hævet havbund.
Jeg havde ymtet noget om at det var spild af benzin og CO2 at køre haveaffald på Genbrugsplads, men at man jo ikke må brænde det af i haven. Så opstod idéen om at lave et bålsted.
Men det var nok den dummeste og naiveste idé jeg har fået, græsset vokser jo op mellem brostenene, hvis man ikke først graver tørven væk. Og svedjebrug (jeg brændte lidt tørrede tykke grene af ved Sankt Hans) – svedjebrug er også hårdt, man bliver forbavset over hvor stærke rødder kan være – ikke kun træ-rødder, men også rødder af nælder, græs og buske.
Jeg har været der med trimmeren nogle gange, så nu kan man hive brostenene op. Og hvad skal jeg så gøre med dem? Hvis jeg nu lavede et bålsted efter alle regler, som det skal se ud med en krans af sten og et bord til dejgen med snobrød, hvem skal så komme og bage snobrød?
——===oooOOOooo===——
Forrest til venstre på buen af brosten ser man lidt græstotter, som er klippet af i mandags. Torsdag var der allerede 10 cm græs vokset op, – jeg tror at det kvikgræs vokser fra bladskederne, ellers kunne det ikke lade sig gøre at de korte blade pludselig blev længere og længere.
Under æbletræet (til højre i 2.billede) er der så mange tuer af kvikgræs, at jeg bliver nødt til at grave dem op og køre dem væk.
Det kan stadig undre mig, at sådanne små bløde planter kan blive til genstridige tuer, som man godt nok kan hugge og stikke i, men lige lidt hjælper det. De skal graves op.
I den forbindelse bliver jeg også nødt til at beskære grenene på æbletræet, man er nødt til at gå på knæ, hvis man skal ind under træet. Ak!
Men på positivsiden er at man når man står i haven på den nyklippede plæne har en oplevelse af natur i en slags fri dressur, engelsk park-stil.
Jeg har udtænkt en anden plan: Jeg har købt for meget grus til opretning af trappe og fliser, så efter at have repareret indgangen så kan jeg lægge 15 cm. stabilgrus over bålstedet og bruge min fritid til at øve mig på klaver … så kan det blive begyndelsen til en kvashave … bunden under et læs grene og stammer, som skal tørre.
Er “kvashave” et ord?
Metamorfose fra fedtet masse til sommerfugl
Kære Læser!
Hermed en dokumentation af en seksplettet køllesværmers forvandling fra
puppe til parrings-parat individ. Det allermest spændende: når larven
når puppestadiet, opløses en stor del af larven helt ned til
molekylestadiet, den bliver en fedtet masse, hvor kun plader af helt
bestemte sammensætninger af aminosyrer bestemmer udviklingen til voksent
individ. En utrolig forvandling.
Og tænk: den første, der i ord og billeder beskrev “sommerfuglens metamorphose” var en tysk kvinde ved navn Maria Sibylla Merian. Hun blev født et år før Christian den Fjerde døde. Hun havde et for sin tid langt liv fra 1647 til 1717; i en høj alder rejste hun til Hollandsk Surinam for at tegne sommerfugle og andre insekter, deres udvikling, og ikke mindst deres værtsplanter.
Maria Sibylla Merian var videnskabsmand m/k på et højt plan, men fik ikke udbredt anerkendelse i sin samtid – det kom først i 1900-tallet.
Hun var blandt de første forskere, der systematisk betragtede insekter og opdagede deres virkelige levevis. Hun kunne vise, at hver sommerfugleart som larve er afhængig af næringen fra få planter og kun lægger sine æg på disse planter. Frem for alt var dyrenes forvandling i det store og hele ukendt. Skønt enkelte lærde kendte til forvandling fra larver til voksne sommerfugle, kendte hverken den almindelige befolkning eller mange uddannede til forholdet. Merian bidrog afgørende til at ændre dette, ikke mindst fordi hendes bog Der Raupen wunderbare Verwandlung und sonderbare Blumennahrung (Larvens vidunderlige forvandling og særlige blomsterernæring) udkom på tysk. Af samme grund unddrog mange af datidens videnskabmænd hende deres anerkendelse, fordi de lærdes fagsprog var latin.
https://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Sibylla_Merian
At en kvinde i tiden omkring år 1700, uden mandlig beskyttelse og kun ledsaget af sin datter, tilbragte uger på et handelsskib for derefter i to lange år dag og nat i følgeskab med nogle indianere i det fugtigvarme klima i den ækvatoriale urskov at gennemføre sit videnskabelige arbejde – alene denne præstation skaffede hende berømmelse og respekt i Europa.
Christian den Næste købte en stor del af hendes produktion, hvilket kan ses på Rosenborg.
Man kan se af billederne i hvilken rækkefølge de er tagne,
og endda registrere, at ikke kun objektivet på dokumentationsmediet
D90 Nikon, men også objektet, køllesværmeren, er håndholdt.
Med venlig hilsen
Aage
Skriv løs 