Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Noget om mig selv

with 7 comments

Street at night

En tur på flad vej inden Netto Supermarkedet lukker kl.22

Jeg ville have et billede, for at huske at jeg ikke bare sov hele dagen.

Men jeg havde sovet det meste af dagen. Når jeg vågner efter en lang søvn er svimmelheden mindre generende. Jeg har ikke fået læst nok om neuritis vestibularis, også kaldet virus på balancenerven, men jeg oplever at det er mindre generende, når jeg har sovet længe, gerne 10 timer, – når jeg så står op er det som om jeg er helt fri for balanceproblemer, indtil jeg pludselig drejer hovedet. Derfor tænker jeg at det kunne være “øresten”; men så skulle det vistnok gøre mere ondt og man skulle faktisk kunne kurere det.

Jeg må jo bare være tålmodig og glad for at jeg trods alt kom afsted på 2km motionstur. Målet, vores store Netto-butik, havde ikke den håndcreme af mærket “Dove” som jeg er kommet til at holde af, men turen var alligevel det hele værd.

Iøvrigt undrer jeg mig over at billedet (et “nødbillede”, som jeg ikke havde store forhåbninger til) alligevel udtrykker noget smukt. Gad vide hvor meget det koster at brænde al den elektricitet af om natten – vi har jo da så mange gadelygter. Heldigvis er moderne “pærer”, lysgivere, meget mere økonomiske end de gamle glødepærer.

Written by Donald

Thursday, December 3, 2020 at 10:08 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

… en iver og hårdnakkethed, som de fleste vistnok ville finde havde været en større sag og en mindre mand værdig

with 2 comments

Ih altså jeg ville skrive noget mere om formidling, men er lige faldet over vores hjemlige sprogforsker, Rasmus Rask, som man kan læse om på Wikipedia (både Engelsk og Dansk Wikipedia).

https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Rask#Indien

Indien

I Bombay blev Rask overordentlig vel modtaget af det engelske selskab, og navnlig viste guvernøren, den lærde Mountstuart Elphinstone, ham stor velvilje. Særlig var det vigtigt for Rask at komme i forbindelse med parserne for at sætte sig ind i deres gamle, selv af præsterne næsten glemte, hellige sprog zend og pehlevi. Det lykkedes ham med store anstrengelser at erhverve en sjælden samling af håndskrifter i disse to sprog, hvortil regeringen havde anvist ham en særlig sum. En samling der nu befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.

Med afrejsen fra Bombay i november 1820 begynder en lang lidelsestid for ham, hvor han plages af bylder og feber og tillige af vrangforestillinger om forfølgelser, hvilket gjorde at han ofte måtte afholde sig fra alt arbejde i ugevis.[8] Over Gwalior, Benares osv. rejste han til Calcutta (maj 1821), derfra til Madras, hvor han opholdt sig nogle måneder og atter kom til kræfter; her afsluttede han en vigtig afhandling på engelsk om zendsproget samt studerede tamilsk og andre dravidiske (“malabariske”) sprog, hvilke han for første gang erkendte som en særlig stamme, grundforskellig fra sanskrit; så over Trankebar til Colombo på Ceylon (november 1821). Her i den sydlige buddhismes hovedsæde var det dels buddhisternes hellige sprog pali, dels singalesisk og det gamle sprog elu, han syslede med, og han erhvervede her en sjælden skat af håndskrifter på palmeblade i disse sprog.

Og der er selvfølgelig meget mere.

Kampen for en ny retskrivning, modgang og sygdom
Hvad der dog mest af alt lagde beslag på hans tid og interesser, var kampen for hans fonetiske retskrivning, hvis begrundelse han har givet i sit største arbejde, Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære (1826).[11] Dette var for ham en hjertesag, og han førte kampen med en iver og hårdnakkethed, som de fleste vistnok ville finde havde været en større sag og en mindre mand værdig, og hvis følger alle ville være enige om at beklage. Da han intet ville offentliggøre uden med sin egen retskrivning, lukkedes der efterhånden forskellige veje for ham, hvor man ikke mente at kunne gå ind herpå. Kampen for en ny retskrivning vandt yderst få tilhængere og skaffede Rask mange modstandere, virkelige eller indbildte, og han høstede desuden ligefrem spot.

Written by Donald

Wednesday, December 2, 2020 at 9:48 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Hvad koster en kvadratmeter asfaltbelægning?

with 4 comments

Hvad skal det koste at asfaltere et stykke vej?

Asphalt machines

En speciel oplevelse at se de maskiner, der har været brugt til asfaltering af Liselejevejen

For nogle år siden fik min forgænger i Grundejerforeningen repareret asfalten på indkørsel til “torvene”, de små blindtarme, som bruges for at skille trafik fra fodgængere (en dejlig måde at lave udstykninger). (På).

Men det kostede 50000 kr. for lapperi på ca. 100m², dvs 500 kr. pr m² og det er efter alle mine målestokke alt, alt for dyrt. Kommunen er igang med at belægge vejene i parcel-kvarterer med asfalt og jeg kan ikke tro at de betaler den pris. Er asfalt-firmaer et kartel, en sammenslutning, som aftaler priser med hinanden og derved de facto udgør et monopol?

Asfalt branchen er en slags malkemaskine når små kunder ønsker at købe asfalt. Jeg kan ikke forstå at kommunal-politikerne vil overdrage vejene til grundejerforeningerne i stedet for at benytte styrken som den store køber til at få en ordentlig (rimelig) pris fra asfaltfirmaerne. Hvis man absolut vil have grundejerne til at betale mere, så er der jo mere fornuftige måder.

Written by Donald

Tuesday, December 1, 2020 at 23:21 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Sprogforandring – hvad skal det nu til for

with 16 comments

Man kan da heldigvis godt forstå de originale stavemåder

Bør man ændre på gamle texter (som fx. H.C.Andersens Æventyr, og de gamle sangtexter, som fx. denneher)??? Jeg må indrømme at jeg synes det er dumt at ændre på noget, der virker. Gør man nutidens skole-elever en tjeneste eller det modsatte, en bjørnetjeneste (disservice, findes der et dansk ord for det?)

Original og forandret txt er lånt fra Dansk Wikipedias side om sangen “Sikken voldsom Trængsel og Alarm”.

Original tekst fra 1877[3]Nutidig tekst
Sikken voldsom Trængsel og Allarm,
Det er koldt, og man maa gaa sig varm.
Lygten tændes Klokken Fire alt,
Det skal være Aften med Gevalt.
Midt paa Gaden sælges Træer og Frugt,
Se Butikken, hvor den straaler smukt!
Varer kan man faa i Tusindvis,
Tænk Dem bare, under Indkjøbspris.
Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ’r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Haandværksmanden han maa holde her,
Kunstneren har ogsaa sit Besvær,
Og hans Værker spredes vidt omkring,
Taket være Horneman og Bing!
Man af Kundskabsvæsnet daglig ser,
At Poeterne bli’er fler’ og fler’.
Selv min lille bly, forfrosne Fugl
Kviddrer med i Dag, for det er Jul.
Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær.
Og hans værker spredes vidt omkring,
takket være Hornemann og Bing!
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli’r fler og fler.
Selv min lille bly forfrosne fugl
kvidrer med i dag, for det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul.

Pyntet smukt af en usynlig Haand,
Staar nu Træet dér med Lys og Baand
Døren aabnes, og man strømmer ind,
Kredsen sluttes med begeistret Sind.
Børnene de hoppe rask afsted,
Bedstefader han er ogsaa med ;
Lad os tage Del i deres Sang,
Brødre, vi var ogsaa Børn en Gang.
Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask af sted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
Gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, o hvor er Du sød,
Saa skal alle Folk ha’e Risengrød,
Æbleskiven bliver flittigt vendt,
Gaasestegen er til Bag’ren sendt.
Bonden sidder tidlig ved sit Fad,
Sikken Guds Velsignelse af Mad ;
Lænkehunden selv faar dobbelt Sul,
Den skal ogsaa vide, det er Jul.
Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha’ risengrød,
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bag’ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul.

Naar man ikke er en doven Krop,
Staar man Julemorgen tidlig op.
Klokken kimer, Gaden er saa glat,
Kirken lyser i den stille Nat.
Indenfor er Sang og festlig Fred,
Og man føler sig saa vel derved,
Allerhelst naars Præknen ikke du’r,
Thi saa faar man sig en lille Lur.
Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidligt op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk’nen ikke du’r,
thi så får man sig en lille lur.
Lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur.

Op ad Dagen gaar man Byen rundt,
Trækker Veiret lidt, det er saa sundt.
Alle FOlk er i den nye Stads,
Men om Aft’nen er der fint Kalads.
Gud velsigne den, som først opfandt
Det at lege Jul og give Pant.
Unge Pige, lad os lege Skjul,
Giv mig kun et Kys, det er jo Jul.
Op ad dagen går man byen rundt,
trækker vejret lidt, det er så sundt.
Alle folk er i den nye stads,
men om aftnen er der fint kalas.
Gud velsigne den, som først opfandt
det at lege jul og give pant.
Unge pige, lad os lege skjul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.

Du som skjænte os den skjønne Fest,
Hvad der baader os, det véd Du bedst
Dog jeg har det Haab, at før jeg dør,
Du ei nægter mig en vis Favør.
Drei lun Universet helt omkring,
Ven kun op og ned paa alle Ting,
Jorden med, thi den er falsk og hul,
Rør blot ikke ved min gamle Jul.
Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at – før jeg dør –
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Written by Donald

Monday, November 30, 2020 at 16:01 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Første Søndag i Advent for en …

with 3 comments

Jeg tøver, jeg vil ikke skrive at jeg er julehader, det er for negativt. Når jeg bliver gået på klingen forklarer jeg at jeg synes hver dag skal være jul, hver dag skal man sende hinanden kærlige tanker, vise omsorg for andres behov, købe de ting, som børnene har brug for.

Derefter går det op for mig at der er mindst to gange, hvor julen virkede skræmmende fordummende på mig, én oplevelse som barn og én som voksen:

Barnet, som får legetøjet og opdager at det er dødssygt, – med mindre det er legetøj som man kan bygge med.

Den voksne, som spiser for meget – eller den voksne, som får en masse gaver som man ikke har brug for.

Til det positive hører den oplevelse af familiens glæde ved at se et smukt juletræ, en tur på første juledag, og et møde med sjældent sete familiemedlemmer i juledagene. Nu er det jo kun mig selv jeg kan skrive om med autoritet, men jeg kan da forsøge at sætte mig ind i hvordan de små i familien glæder sig til jul … Hov! alligevel ikke så godt, for så opstår tanken, bliver der nu her igen lagt grunden til voksne med erindring om skuffelser. Donald Zochert har skrevet en bog om hvordan forfatteren til “Det Lille Hus På Prærien” og alle de andre “Little House” bøger, Laura Ingalls Wilder, oplevede jul som barn. I sin bog om huset på Prærien hører man hvordan man kunne fare vild, når det var snestorm, blot ved at bevæge sig fra hus til stald, over en gårdsplads, og man hører om en far, der ikke var hjemme i høst-sæsonen, men som endelig kom, medbringene en pose bolsjer. Det bliver i hendes erindring til en smuk ting, hvor Zochert gør opmærksom på at faderen var alkoholiker og havde drukket alle pengene op, og ikke havde noget med til at bidrage til husholdningen. Den slags giver ar på sjælen uanset hvordan man vender og drejer det. Men Laura vender det alligevel, hun har evnen til at fortælle at det var en lykkelig begivenhed at han overhovedet kom hjem, faderen, som spillede violin en gang imellem, en venlig sjæl, selv om han altså også havde sine dæmoner.

Ja, kan se paralleller – Laura rammer noget, som næsen alle mennesker har oplevet.

Sneen begyndte at falde, da jeg kom afsted denne første Søndag i Advent.

Drej kun universet helt omkring
Vend kun op og ned på alle ting
Jorden med, thi den er falsk og hul
Rør kun ikke ved min gamle jul.
(Peter Faber, 1848).
(Man havde på det tidspunkt opdaget at jordkloden havde en kerne.)

https://en.wikipedia.org/wiki/Seismology#Seismology_and_society

The Lisbon earthquake of 1755, coinciding with the general flowering of science in Europe, set in motion intensified scientific attempts to understand the behaviour and causation of earthquakes. The earliest responses include work by John Bevis (1757) and John Michell (1761). Michell determined that earthquakes originate within the Earth and were waves of movement caused by “shifting masses of rock miles below the surface”

From 1857, Robert Mallet laid the foundation of instrumental seismology and carried out seismological experiments using explosives. He is also responsible for coining the word “seismology”

Written by Donald

Sunday, November 29, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok, Foto, Jordens Historie

Tagged with

Afsted – efter at solen forsvandt

with 6 comments

GoogleMaps screenshot

Små tre kilometers rundtur i sommerbyen Liseleje ved vintertid

Jeg kom afsted, men ikke på en 8 km tur. Det blev til små 3 km. og en længere køretur.

På trods vejrmeldingernes løfte om sol til kl.15 blev det tåget og overskyet kl.13 da jeg tog afsted. Og bilen ville ikke starte. Heldigvis kom den igang efter 3.forsøg. Større batteri, så man ikke behøver at køre hver fjerde dag?

==================================================

Men på stranden var det ikke lavvandet nok til at man kunne gå hele vejen tilbage. Jeg måtte klatre op ad en stensætning til en trappe lidt før man var tilbage ved Liseleje “Centrum”, og det turde jeg ikke fange med kameraet; for ikke at lave ulykker kravlede jeg på alle fire over stenene hen til trappen med gelænder.

Tilbage i Liseleje fik jeg pludselig et glimt af Danmarkshistorie, idet et tømrerfirma var igang med at renovere en bygning fra 1751. Skiltene beskriver arbejdet:

Posters

Tegningerne til højre viser at man bevarer så meget som muligt

Written by Donald

Saturday, November 28, 2020 at 8:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Foto

Tagged with ,

Afsted — mens solen skinner

leave a comment »

Måske på tide at komme afsted igen trods kulde og blæst?

Haha … jeg kan ikke lade være med at skrive at jeg skal afsted. For egentlig er det lidt svært at tro på at jeg kan gå så langt som 8 km – 4 km. ad stranden til Stængehus og tilbage gennem skoven. Den rute kender jeg så godt, men det er jo koldt i dag og det er første dag, hvor jeg ikke er snublet, da jeg stod op.

Det er nemmere at høre radio, P1 sendte “Sygt Nok” som er på forkant med forskningen, formidling efter min smag, og “Klog på Sprog”, som faktisk også handler om formidling ved at analysere de metaforer, vi bruger om national-økonomi. Indledt med en journalist som spørger en folketingspolitiker om hun ved hvad BNP er, og hun væver: “det bør man sætte ned!”

Written by Donald

Friday, November 27, 2020 at 10:53 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

November-ompotning

with 2 comments

Pots

Om aftenen kommer de ind i bryggerset – plantehospitalet


Afklip bruges som regel til at lave en ny potte med stiklinger, her set ved siden af den gamle rod. Nogen kan få det til at se så pænt ud, men min stiklinge-potte ser ikke så pæne ud. :mrgreen:

Written by Donald

Thursday, November 26, 2020 at 13:43 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with

November Jul

with 10 comments

Work in progress ~ under udarbejdelse, jeg skriver løs uden at have planlagt ret meget.

Det udtryk, “November Jul”, skyldes en oplevelse fra min tid som lærer i ungdomsskolen for 40 år siden. Københavns Ungdomsskole havde lavet en eksamensafdeling på Nørrevold skole, som skulle være en mulighed for unge mennesker 14-18 år, som af en eller anden grund var blevet skoletrætte.

Vores chef vidste at man skal pleje sine ansatte.

Men når mørket er faldet helt på, er der ingen i gaderne – Helsinge er berømt for at være fredelig selv på en Fredag aften!!!


Da han nu ikke havde afholdt julefrokost for os, foreslog han, at vi holdt “Januar Jul” den 24. Januar og en af kollegerne, Maria, tilbød at lægge stue til, så vi tog ud til Overgaden Over Vandet (man kunne tro, at der også var en Overgade Under Vandet) og vi fik en hyggelig snak. Jeg mindes at hendes mand havde været statist i en TV-krimi, hvor han skulle se mistænkelig ud og gå ned ad en gade med ryggen til det meste af tiden, det var morsomt. At være statist og kor på Det Kgl.Teater medfører at man finder sådanne extra-indtægter.

Men undervejs i samtalen sagde Maria noget som ramte mig dybt: Det var som om jeg ikke følte mig tilpas. Hun fornemmede noget. Jeg havde hørt det tidligere i mit 33 år lange liv; folk havde spurgt. Jeg følte ofte, at jeg ikke hørte hjemme uden at jeg kunne forklare hvorfor.

Set med nutidens øjne er det let nok at forstå.

Jeg havde på det tidspunkt været så heldig at få jobbet som morgenvært i “Klassisk Morgenmusik”, og blev både af kolleger her og dér anset for at være en rimeligt dygtig medarbejder; men den lederen af Ungdomsskolen var ikke begejstret. Jeg kan nu, 40 år efter, forstå hvad der lå bagved. Da jeg ikke havde færdiggjort min Universitetsuddannelse, manglede bifag og speciale, samt det, man kalder Prima Vista Klaver, dvs. spil efter noder, man ikke har set før, — så var antagelsen formentlig at jeg ville tage en læreruddannelse i stedet for.

Men de samtaler, hvor noget sådant blev antydet, bed overhovedet ikke på mig, og jeg er ikke engang sikker på at jeg forstod hentydningerne.

Af en eller anden grund troede de, at man kunne leve af en løn som timelærer ved Ungdomsskolen. De løn niveauer har jeg jo kendt siden min barndom og ved, at man kan klare sig på det niveau, men dengang vidste jeg at der var meget lidt fremtid i det. Jeg ville tjene mere og få råd til at købe et hus udenfor brokvartererne – have græs under fødderne. Så jeg havde både job i Frederiksberg HF, Danmarks Radio og Ungdomsskolen. 3 arbejdspladser.

Men lokalchefen ville selvfølgelig gerne have en medarbejder, som var dedikeret. Jeg synes ærligt talt også at jeg var dedikeret, og vi havde i engelsk og musiktimerne en masse gode oplevelser, fordi jeg havde forstået både “Summerhill-Skolen” og Sigsgaards budskaber ret godt: Dialog og respekt og empati, så kan alle lære noget.

Men lokalchefen følte åbenbart at jeg ikke passede ind i lærergruppen, eller noget andet. Det fandt jeg ud af senere, da jeg efter en snak med sekretæren fik at vide af lokalchefen at nu havde sekretæren lige bevirket, at han ikke fyrede mig.

Når man er en overlever, må man sørge for at den slags ting preller af på én. Men det gør de selvfølgelig ikke helt.

Written by Donald

Tuesday, November 24, 2020 at 9:52 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

For tyve kroner roser

with 16 comments

Roses in vase

Tilbud – jeg gættede det måske var fordi de var for gamle? Men det var nok snarere fordi markedet var mættet – de var fra Afri – flowers, what? Er de fløjet fra Afrika?

Skrevet 24-Nov.kl.1223, tilbagedateret fordi jeg planlægger et November-Jul indlæg til i aften, når jeg forhåbentlig har tid …

Jotak jeg har det stadig godt, især når jeg sidder stille eller ligger ned. Det der især går mig på er, at vedligehold af huset er gået i stå, det kan man ikke rigtig gøre når man sidder ned. Men jeg har været ude på tur hver dag: Her et glimt fra Søndagsturen:

Der skulle være en koncert i kirken med Finn Evald, Bach, Clavier-Übung 3 (for orgel-tangenter, clavier er alle tangent-instrumenter). Men der var lukket, ikke noget opslag, kirkeblads-sider fra august, selv om der lige er kommet nyt. Måske var alle døde og kirken forladt på grund af pesten, kunne man jo så tænke.

Men der var åbent i Netto, den tredie af vores dejlige supermarkeder, nutidens kro, syndens hule, hvor man dog alligevel kan føle sig godt tilpas hvis man gør som regeringen siger: sætter skub i omsætningen.

Written by Donald

Monday, November 23, 2020 at 11:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Sol i November

with 17 comments

Nu går solen ned før 16, og står op efter 8 om morgenen. Det bliver ved i to måneder. Alligevel er der tidspunkter, hvor lyset er smukt og hvor solen stråler lys helt ind i sjælen (hvor sidder den … haha).

Kirke-synslinie

Der er lov om at man ikke må blokere udsynet til en fredet kirke

GulBus

Udsigt over Vejby Industri-område, man ser bl.a. VarmeTank og en Gul Bus

Sunny landscape

Selv i November — Decemberer der dejligt lys midt på dagen

Written by Donald

Saturday, November 21, 2020 at 5:55 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Ord kan næsten ikke sige det samme som disse billeder

leave a comment »

Det, som må undre en nøgtern iagttaqer, er, selvfølgelig, at der er så stor forskel i opfattelsen af hvad det er for et mål, som Mr.T har sat sig.

Er nogle af de mål en omformulering af de Republikanske krav om bedre muligheder for små og mellemstore virksomheder? Er det i virkeligheden Det Republikanske Parti, som har sat nogle mål og som brugte Mr. T som frontfigur?

Eller har Mr. T knægtet frihed, her symboliseret som Frihedsgudinden?

Written by Donald

Friday, November 20, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with