Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hård fattigdom sidst i 1800-tallet, først i 1900-tallet

with one comment

Bogen af Christian Christensen er tilgængelig på nettet, - hver blå linie er link til et afsnit

Bogen af Christian Christensen er tilgængelig på nettet, – hver blå linie er link til et afsnit

Her er begyndelsen af anden del af Christian Christensens (1882-1960) bog, “Bondeknold og Rabarberdreng”:

Jeg kommer i lære

Træt af min fars evindelige mishandlinger ville jeg efter min konfirmation ud at sejle. Da mine forældre begge satte sig imod det, gik jeg i trods ned på en kælderbeværtning i Nyhavn, hvor en mand tatoverede C. E. C. på overfladen af min højre hånd.

Denne mand gjorde forresten et dygtigt stykke arbejde. Endnu 60 år efter står bogstaverne tydeligt og klart på hånden.

Min forventning om, at når jeg nu var mærket som en rigtig sømand, ville jeg nok få lov til at tage til søs, blev grundigt gjort til skamme. Mor var dybt rystet over, at jeg havde griset hånden til, og far gav mig i samme anledning et grundigt lag tærsk. Men da han den aften kun havde kludesutter på, blæste jeg på hans sparkeri.

Da jeg ikke måtte komme til søs besluttede jeg at blive officer. Jeg tænkte, at jeg som sådan kunne kommandere soldaterne til at tæve de politibetjente, der var brutale mod arbejderne. Jeg ville altså på officersskole, men ikke tale om. Det manglede bare, at en fyr som jeg skulle indtage en stilling langt over den mine forældre indtog. Efter fornyet skænderi besluttede min far, at jeg, når jeg ikke ville være almindelig fabriksdreng, skulle sættes i lære.

Jeg insisterede på, at skulle jeg i lære måtte det være et sted hvor jeg kunne uddannes til en dygtig maskinarbejder, da de allerede havde en god fagforening. Og formentlig gennem en af min fars værtshusforbindelser, blev jeg anbragt i lære med tre måneders prøvetid hos et firma Strømann i Rådmandsgade.

Allerede den første morgen, jeg trådte ind i denne virksomhed, så jeg straks, at det slet ikke var en maskinfabrik men en almindelig kedelsmedje, hvor man nittede større og mindre kedler sammen til, fabriksbrug.

Som yngste og mindste lærling blev jeg straks puttet ned gennem »mandehullet«, hvor jeg fik til opgave at modtage de glødende nagler med en tang og føre dem op i kedlens lokkede huller og sætte »forholdet« under naglen.

Forholdet bestod af et mægtigt hammerhoved på en lang stang, med hvilket to mand udenfor kedlen pressede naglen hårdt mod to plader, hvorved disse blev presset på plads. Derefter bankede to nittere naglen flad, så den holdt pladerne presset mod hinanden.

Allerede den første dag var jeg helt ør i knolden af at ligge i kedlen og høre nitternes frygtelige slag, og det hjalp kun lidt at mor den næste dag, inden jeg gik på arbejde, pressede mine ører fulde af vat. Da der var gået fjorten dage var jeg led og ked af den »maskinfabrik« og meddelte den unge Strømann, at jeg ikke kom mere. Han belærte mig om, at jeg havde at blive til de tre måneders prøvetid var gået, og hvis jeg ikke mødte, ville han lade politiet hente mig. Jeg indrømmede, at jeg selvfølgelig ikke kunne hindre politiet i med vold at trække mig ud på værkstedet, men hverken politiet, han eller nogen anden, kunne tvinge mig til at røre en skagle.

Den unge Strømann grinede og svarede: »Det kan vel en røvfuld gøre.«

Han anede ikke at det var en rabarberdreng han stod overfor og fik til svar, at jeg ville gribe det første det bedste stykke værktøj og flække skallen på den der gjorde mine til at slå mig.

Efter den oplysning stod Strømann og gloede på mig og sagde så: »Skrup af med dig, lømmel!«

»Tak«, svarede jeg. »Så er det Dem der har jaget mig bort. Farvel.«

I raseri over, at jeg ikke ville være på den læreplads han havde skaffet mig, gav min far mig igen en ordentlig omgang spark. Men det hjalp ikke. Jeg ville ikke vide noget af den »læreplads«.

Gennem en fyrbøder Jepsen på skråfabriken, der før havde været ansat i firmaet »Eickhoff og Sønner« på Vesterbrogade, fik jeg her en ny læreplads, og det var et godt sted at lære noget. Firmaets specialitet var bogtrykmaskiner, særlig den såkaldte hurtigpresse.

Forstår ikke et muk af det hele

Om morgenen den første dag blev jeg anbragt i stueetagen ved en gammel drejebænk og fik udleveret nogle firkantede smedejernsklodser sammen med den første arbejdstegning jeg nogensinde havde set. Men ikke eet forklarende ord. jeg gloede på klodserne og tegningerne og forstod ikke et muk af det hele.

Læs selv videre på “Leksikon.org”, http://www.leksikon.org/art.php?n=3711

Skrivefelt …

Leksikon.org drives af en almennyttig forening. De skriver:

Der er siden 2001 opbygget emneredaktioner, og dette arbejde fortsætter. Pt. eksisterer der følgende arbejdende redaktioner:

Psykologi
Martin Pedersen
Vibeke Jartoft
Kirsten Grønbeck Hansen
Peter Busch

Pædagogik
Stig Brostrøm
Peter Koudahl
Anders Skriver Jensen
Ole Henrik Hansen

Historie
Gerd Callesen

Leksikonet er i oktober 2005 omdannet til en almennyttig forening. Grundstammen i den nye forening er redaktionerne, […]

Written by Donald

Tuesday, September 1, 2015 at 19:35 UTC

Posted in Liv

Tagged with

Brændekilde Sædemand

with 9 comments

Langt op i 1960-erne stod mange kreaturer og heste i tøjr. Dyrene blev flyttet morgen, middag og aften. Det gav den bedste udnyttelse af græsset.
Det var et langt mere nøgent landskab. ALT var gnavet ned og udnyttet. Jeg husker, at der lå en le i grøften, så vi kunne udnytte grøftegræsset efterhånden som rækken af køer skred frem. Hegnene blev stynet hvert 6. år til brændsel og eventuelt sent vinterfoder.

For 100 år siden og frem til min barndom var alt udnyttet til det yderste. Jeg husker en slagteriejer havde et par shetlandsponyer ude i en lille strandeng. Det blev der snakket meget om: Sikke noget pjat. Der kunne jo gå indtil flere kvier i stedet.

Prøv at se hvor åbent landskabet er på dette maleri fra en landsbyen Brændekilde 1914 ca. 20 km. syd herfor:

http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300752187&did=1004339&mode=detail

For 200 år siden var alt ved at være totalt udpint. Folk boede i højere grad i byerne, og det medførte, at næringsstofferne forsvandt med mælk, kød og korn.
Først da fosforgødningen kom omkring 1845 kunne produktionen øges.

(Farmer i kommentar til billedet “Idyl med Indianerhest”)

For 101 år siden malede Brændekilde landskabet ved Brændekilde på Fyn sådan

For 101 år siden malede Brændekilde landskabet ved Brændekilde på Fyn sådan

Solgt 18. maj for 21,000 kr. – anslået værdi 30,000 kr.

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, August 31, 2015 at 18:34 UTC

Posted in Mark

Tagged with

Udbrydere, hovedfelt, bagtrop

with 9 comments

Jeg kunne stå længe og se på gæssenes flyveøvelser. Det er ikke som lærker eller stæreflokke (som laver “sort sol”) men det er smukt. De flyver godt, men når de øver sig her inden de trækker lidt længere sydpå, så kunne det se ud som om der er en fortrop, en udbrydergruppe, et hovedfelt og en bagtrop, ganske ligesom cykelrytterne i Tour de France.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 30, 2015 at 22:50 UTC

Posted in Fugle, Liv

Tagged with

Idyl med indianerhest

with 5 comments

I går måtte jeg lige have et billede i en anden vinkel, og kiggede efter mulige motiver i udsigten over dalstøget her. Det er jo ikke de store højdeforskelle, og i andre lande ville man nok sige “en flad dal” eller som skotterne, a strath, eller hvad. Landskabsformerne burde have nogle flere navne og vi almindelige mennesker burde gå ud og se efter og lære dem!

De to heste står i hver sin ende af folden

De to heste står i hver sin ende af folden

Kunne det se sådan ud for 100 år siden? for 200 år siden?

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 30, 2015 at 15:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Godtvejrsdag –

with 6 comments

Jeg var heldig med vejret, vi kunne sidde udenfor. Ærligt talt strejfede tanken mig at de nu alligevel var meget godt at jeg fik vasket vinduer og støvsuget indendørs – og det ville også pynte med istandsættelse af væggene, men det gør jo ikke så meget, når solen skinner og det er næsten vindstille.

Morgensol og godt vejr hele dagen

Morgensol og godt vejr hele dagen

Det var stadig godt vejr, da jeg sagde farvel og ryddede op

Det var stadig godt vejr, da jeg sagde farvel og ryddede op

Written by Donald

Saturday, August 29, 2015 at 19:59 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Aftenlys og gæs på manøvre

leave a comment »

Written by Donald

Saturday, August 29, 2015 at 19:54 UTC

Posted in Fugle

Tagged with

Billig brødkniv

with 9 comments

Da jeg var ung, var jeg altid bekymret for, om jeg kunne få et job af den slags, jeg gerne ville. Jeg vidste, at min far havde arbejdet som sælger eller handelsmand tror jeg man sagde dengang, da jeg var barn; som exportchef for Ost engros ved Odense, senere som formidler af grønt fra Danmark til Stockholmske supermarkeder og af cigarer og pibetobak. Jeg husker engang han havde håbet at få en ordre og ikke havde penge til noget. Måske derfor har jeg haft et svaghed for sælgere, jeg ser mennesket bag facaden.

Jeg har ikke brugt den i 10 - 15 år, men den er stadig skarp og den er aldrig blevet slebet efter købet

Jeg har ikke brugt den i 10 – 15 år, men den er stadig skarp og den er aldrig blevet slebet efter købet

En sælger på Vesterbrogade udenfor det, der dengang hed Havemanns Magasin, var en dygtig sælger, idet han kørte sin lille 10-minutters præsentation af sine knive sådan at man kunne følge med hele tiden.

Han tog en hammer og slog på skæret, og forklarede, at kniven var af hærdet stål (og det var hammeren ikke, derfor “vinder” kniven, men alligevel, et skær er sart hvis ikke det er specialhærdet stål – det lærte jeg senere).

Han fortalte at det var en engelsk værktøjsfabrik, som havde stål tilovers og ikke vidste, hvad de skulle bruge det til, og så havde de fundet på at lave disse knive af super-værktøjskvalitet.

Kniven kunne tåle mishandlingen, og den skar lige så godt bagefter – det demonstrerede han ved at skære i brød og hvad det ellers var, jeg kan ikke huske hvad.

Nu kom overraskelsen, to for 30 kr! Det var ikke dyrt (dengang kostede køkkenudstyr mere end i dag, og pengene var mere værd, men alligevel).

Den kniv holdt i 30 år før jeg udrangerede den. Og den kan stadig skære – man skal passe på fingrene.

Skrivefelt …

Written by Donald

Friday, August 28, 2015 at 10:47 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 33 other followers