Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Måne himmel ved Diget, Bøtø

with one comment

Det må være en af Danmarks ældste kystbeskyttelser, og den er vellykket. Det er egentlig ikke særlig højt, diget, men bredt. Da der jo kan være 2-3 meter højvande i Østersøen under særlige vindforhold, som presser vandet tilbage mod syd gennem sund og bælt, så må diget være minimum 3 meter.

17 km. dige forhøjet til 4 meter i 1919, 22 km² vundet

17 km. dige forhøjet til 4 meter i 1919, 22 km² vundet

Googlesøgning/Wikipedia siger ikke om det er det ældste dige(*) men fortæller at det var den samme stormflod som fik Lollændere til at bygge dige. Om Lollandsdiget hedder det:

På Lolland gik det fra Nakskov i vest, til Errindlev i øst, med en samlet længde på 63 km; dertil kom 27 sluser, 24 km kanaler med brakgrøfter og 10 km dige inde i landet. Arbejdet blev påbegyndt allerede i august 1873, og blev afsluttet i i maj 1878, efter at være blevet sinket af endnu en stormflod i 1874 – da havde 600 arbejdsmænd flyttet 1,73 millioner kubikmeter jord med skovl og trillebør og dermed gennemført danmarkshistoriens længste kystsikringsprojekt.

På det sydlige Falster blev der bygget 17 km dige fra Gedser mod nord, der var færdigbygget allerede i 1875. Begge projekter var starten på store omdiskuterede landvindingsprojekter som de nu tørlagte Rødby Fjord på Lolland og Bøtø Nor på Falster.

Damehund

Damehund

Rød contrail

Rød contrail

Digevej, Højer:

Det ældste dige til beskyttelse af marsken langs Vadehavet blev opført i 1556. Bygherren var hertug Hans den ældre (1521 – 1580). Diget omfattede den nordlige del af datidens Vidåbugt og beskyttede Højer, Møgeltønder, Ubjerg og Tønder Koge. Mod syd blev der bygget dige om Karrharde Kog, og diget blev fæstnet ved Grellsbüll. Inden diget blev bygget, var gårdene kun beskyttet ved, at man byggede dem på kunstige forhøjninger, de såkaldte værfter. Diget beskyttede først og fremmest mennesker, dyr, landbrugsjord og gårde. Samtidig medførte digerne imidlertid en tilsanding af Vidåen. Derfor blev det vanskeligere at sejle til købstaden Tønder.

Offentligt tilgængelig Opførelsesår: 1556

Written by Donald

Saturday, December 3, 2016 at 23:23 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

Roser på en gråvejrsdag

with 13 comments

Det er meget sjældent, at jeg giver mig selv blomster, men et råd for efterhånden godt en halv snes år siden fik mig til at tænke på at man skal “bekæmpe” vinter-gråvejr med blomster og planter.

Vi boede i 6 år på Vesterbro, Knud Lavardsgade 2 ved Sønder Boulevard, et pænt sted, som nu er mere fashionabelt end godt er. (Jeg undrer mig bare så meget over, hvad der får folk til at vælge København, – jo jeg ved selvfølgelig lidt om det, det må vi tage en anden gang.)

Blomsterhandlerne omkring Enghave Plads havde glade dage om vinteren, hentede store ladninger blomster hver morgen og fik udsolgt hver aften. Om vinteren.

En lille buket roser til 25 kr.

En lille buket roser fra i Lørdags til 25 kr.

Written by Donald

Thursday, December 1, 2016 at 10:41 UTC

Posted in Blogosofi, Stueplanter

Tagged with ,

Naturens expressionisme

with 4 comments

Lidelse, død?

Written by Donald

Wednesday, November 30, 2016 at 13:52 UTC

Posted in Foto

Tagged with

November solskinsdag

with 6 comments

Efter gårsdagens motionstur til Livredderhytten ved Stængehus var jeg godt tilpas. Her til morgen havde jeg tendens til muskelkrampe i benene.

Skyldes kramperne muskeltræthed? Jeg var ikke træt i benene i går, tværtimod.

Natur-rummet som erstatter tissehuset i Tisvildeleje er næsten færdigt

Natur-rummet som erstatter tissehuset i Tisvildeleje er næsten færdigt

Fra Parkeringspladsen – ud ad stranden 4 km. Det var så nemt at gå dér, fordi det var lavvande og sandet var hårdt og fladt som et dansegulv.

Man kan næsten ikke forestille sig højvande og storm, som har ædt mere af klitterne her - og plantet hjelm på stranden (det er nedskyllede stykker af klitterne)

Man kan næsten ikke forestille sig højvande og storm, som har ædt mere af klitterne her – og plantet hjelm på stranden (det er nedskyllede stykker af klitterne)

Livredderhytten her ved Stængehus er ikke flytbar - i 1970'erne var der 1000'nder af Københavner bilister, som kørte til Strandene her og der var altid brug for en livredder på en sol-søndag forår, sommer og varmt efterår

Livredderhytten her ved Stængehus er ikke flytbar – i 1970’erne var der 1000’nder af Københavner bilister, som kørte til Strandene her og der var altid brug for en livredder på en sol-søndag forår, sommer og varmt efterår

Vinden og græsset skaber kunst

Vinden og græsset skaber kunst

Hjemad gennem Trolleskoven

Hjemad gennem Trolleskoven

Written by Donald

Tuesday, November 29, 2016 at 12:50 UTC

Posted in Hav, Skov og have

Tagged with

En erindring om hvordan barnet så byens landskaber

with 13 comments

Når jeg kommer til København en sjælden gang, kan jeg se de fleste forandringer, nybyg, restaurereringer, fordi jeg husker byens “cityscapes” så godt. Det Kongelige Bibliotek som en sort kasse, Ørestad, Metro-stationer, Rådhuspladsen ændret i flere omgange, flere biler i bevægelse og færre parkeringspladser, osv.osv.

Det er jo også 50 år siden, at jeg lærte alle byens krinkelkroge at kende, så det er ikke mærkeligt, at byen sidenhen er blevet ændret.

Men for børn, for barnet lille Donald med babyfedtet virkede byen statisk. OK, der var heller ikke så mange efterkrigspenge til nybygninger, VW boblen og Volvo havde to små trekantede bagruder (billigere fremstillingsproces), og man brugte stadig brolæggerjomfu og trillebør af træ i 1950’erne. Det var senere, i 1960’erne og derefter, at man så de behændige gravemaskiner komme frem på markedet.

For 30 år siden kom jeg til Helsinge-området, der var 3 ubebyggede grunde her i byen, og der var en udstykning i Helsinge, Birkely, hvor man var holdt op med at bygge, et husfundament lå endda ubeskyttet hen i nogle år, inden der var forretning i at bygge huset. Siden er der kommet 3 store udstykninger til Helsinge, og nu er der så igen store marker, som byggemodnes, denne gang i retning af hvor jeg bor.

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)


Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt - området har været en mose

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose


Mod vest, nabomark som er meget større - der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske ...

Mod vest, nabomark som er meget større – der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske …

[Billederne er fra Fredag d.25. November og dette indlæg + foregående er tilbagedateret for min egen bekvemmeligheds skyld, så jeg kan huske hvad jeg har set i løbet af ugen. Alzheimers? Nej det tror jeg ikke. Der er mange ting at huske og det er morsomt at kunne bladre igennem billeder med emne og reflektioner.]

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 10:13 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Byudvikling Helsinge

leave a comment »

5 vigtige pointer om byudvikling i Helsinge og Gribskov Kommune
Administrationen udfolder her, korte, men vigtige pointer om byudviklingen i Helsinge og særligt i Helsinge Nord:
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 9:36 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Ad stier som jeg ikke har betrådt før

with 2 comments

Hov lige en tilføjelse! Citat fra egjetting.dk/malerier-i-flow:

Når jeg maler kommer jeg hurtigt i flow dvs. tid og sted forsvinder – farver, former og intuitionen tager over og fører mig ad stier som jeg ikke har betrådt før. Jeg har ingen faste planer før jeg starter med et nyt lærred – udover valg af farver. Derefter maler jeg i en bølge af flow oftest i flere timer ad gangen – pludselig en dag er maleriet færdigt!

Det er sådan det opleves at gå “nye” steder, eller rettere, steder, man ikke har været før. Eller hur?

Written by Donald

Sunday, November 27, 2016 at 20:36 UTC

Posted in Carpe Diem, Expeditioner

Tagged with