Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

At kunne læse hvad man ser ved mark og skov

with 8 comments

Forleden gik snakken om naturen er kedelig. Jeg holdt mund, da en dansk digter blev citeret for at sige, at han var taget “på landet” for at se naturen og kunne konstatere, at markerne var grønne, sådan som marker plejer at være. Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var for en sarkastisk digter.

Jeg ville ikke begynde at fortælle om hvor meget man kan se på en mark, eller hvad der er af liv, svampe, insekter, fugle og andet, eller hvordan forskellige afgrøder og pleje af markerne kan afgøre om det bliver en god forretning eller totalt underskud.

Somme tider vælger man sine kampe med omhu.

Written by Donald

Sunday, September 20, 2020 at 18:35 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Fotografering i skumringen

leave a comment »

Når man vil have farverne på aftenhimlen frem skal man som regel sætte kameraet til at exponere mindre – kortere tid – end automatikken foreslår.

Mobilkameraet er ikke verdens bedste optik og sensor (“film”) men er OK til mange ting, og med en opdatering af kamera-softwaren fra Samsung er det nu muligt at indstille exponeringen manuelt. Det er ikke nemt, for den springer hurtigt tilbage til automatik, så man kan ikke stå længe og se på den lille skærm hvad der nu vil komme ud af billedet! — men det lykkedes her:

Evening sky

Torsdag aften hjemme efter at have ordnet noget mere have, så gæsten fredag ikke gled i afklip

Swept tiles

Nøjagtig samme tidspunkt — men kameraet peger nu mere nedad og kompenserer for aftenlyset !!!
Det er selvfølgelig meningen at de fliser skal lægges om — men når man er i den situation at kræfterne er begrænsede, så vælger man somme tider at gøre andre ting, – fx holde klaverspillet vedlige

Written by Donald

Saturday, September 19, 2020 at 12:03 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Foto

Tagged with

Ærgeligt at æbler giver forstoppelse

with 8 comments

Written by Donald

Friday, September 18, 2020 at 21:53 GMT+0000

Posted in Brok, Skov og have

Tagged with ,

De kloge Atheniensere holdt ikke længe efter bygningen af Parthenon

leave a comment »

I indlægget om Parthenon-omkostningerne var emnet jo egentlig Atheniensernes politiske system og åbenhed som anti-korruption, — men selve byggeteknikken var nu også interessant, kontrasten mellem 30 års restaurering og de oprindelige 9 år som det tog at bygge det store tempel med datidens metoder og UDEN kraner, uden motorisert transport af byggeblokkene. Hvordan i alverden har de båret sig ad?

Det var emnet for en dokumentar, som jeg så for 7-8 år siden på YouTube, og den var resultatet af grundig research; (men jeg kan ikke finde den igen! som bekendt forsvinder meget indhold fra YouTube – af forskellige grunde, fra ophavsret over lukkede konti, brugere som trækker sig tilbage, til censurering.)

Men så kan man jo søge med Google, og ved en søgning på //The first restaurations of Parthenon actually damaged the stones by using metal clamps// fik jeg i første og andet hit interessante videnskabelige redegørelser for problemet.

Kort fortalt var en af de første, der i 1800-tallet prøvede at restaurere Parthenon, kom galt afsted. Den Græske ingeniør Nikaloas Balanos brugte jernklamper til at samle stenene og bevirkede derved nye skader på den gamle, fantastiske bygning, for jern ruster og udvider sig, og derved sprænges stenene.

De Græske 2400 år gamle forgængere brugte jernklamper, der var overtrukket med bly, så de ikke kunne ruste. Moderne konservatorer har selvfølgelig undersøgt sagen og legeringerne, og fundet ud af hvorfor de antikke klamper holder uden at ruste; der ligger lange kemiske redegørelser for problematikken frit tilgængelige på Nettet.

Utroligt! Atheniensernes byggeteknikere var dygtigere end 1800-tals ingeniører!

Men hvordan gik det så sidenhen i Athen? Atheniensernes geniale, demokratiske system var ikke godt nok til at undgå en krig med Spartanerne! Desværre. Mindre end 10 år efter begyndte Spartanerne en krig og erobrede byen, og de brugte templerne som militær-indkvartering!

Dog var det først året 1687 at bygningen blev totalt ødelagt. Venedig angreb Tyrkerne, som dengang havde erobret Athen, og Venetianerne bombarderede Parthenon, som blev brugt som krudtlager af Det Ottomanske Riges hær.

Restoring the Ruin

The ancient Greeks took only eight or nine years to build the Parthenon. Its modern restorers, led by Greek architect Manolis Korres, have already taken over 30 years and nearly $90 million to repair and restore it, and their work may not be complete until 2020. Why so much time, money, and effort? Well, imagine trying to assemble a 100,000-ton, three-dimensional jigsaw puzzle with 70,000 individual pieces. That’s the task Korres and his colleagues have set themselves, and they are doing it with the greatest care and sensitivity, striving to strike the right balance between putting it back together and leaving it the majestic ruin it is. In this slide show, see the extraordinary lengths to which the Acropolis Restoration Project team is going—as well as the perhaps surprising degree to which they rely on ancient Greek techniques.

— Gary Glassman

Undoing past doings
Before the restoration team could begin, they had to take apart, block by block, and repair nearly every piece of the Parthenon. That’s because early restorers, most notoriously a Greek engineer named Nikaloas Balanos who led restorations from the late 1800s to the mid-1900s, put column drums and whole blocks back in the wrong place. Even more damaging, Balanos used iron clamps like the one seen here to hold blocks together. The ancient Greeks had done the same, but they had coated their iron with lead to prevent rusting. Balanos’s uncovered clamps corroded and expanded, cracking and even destroying the marble.

// Mon “The Shard” står om 2400 år? Mon DR’s koncerthus holder i bare 50 år?

Written by Donald

Thursday, September 17, 2020 at 20:53 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Forskellen på at glemme og lægge væk

with 3 comments

Slet alt

Forleden så jeg denneher kæmpestore lastbil med reklame for et firma, som kunne slette alle spor. Det fik mig til at tænke på en Olsen-bande film, hvor en korrupt politiker ville skjule en forbrydelse og besøgte et sted som påtog sig at destruere alting.

Truck with ad

Hvis jeg var politimester ville jeg besøge denne virksomhed …

I filmen var det et sted, der lignede Amager Forbrænding, og på transportbåndet med ting, der blev destrueret var anbragt en gul plasticbærepose med supermarkedskæden Nettos logo – man fornemmede at det var én, der ville skjule at han handlede i Netto (som dengang var anset for mindre fin end fx. Irma, den forretning, som i hvert fald Øst for Storebælt var blevet et sted for folk med god smag.)

Da jeg så denne reklame, tænkte jeg et kort øjeblik: “Måske jeg skulle hyre det firma til at tømme min reol, for jeg kan jo hurtigt fylde den igen … “

big truck

Hvor mange erindringer er det gemt i denne store lastbil?

Ellers må jeg anses for at være en “samler” — eller “hoarder”, som man siger på Engelsk, det er en lidt anden betydning end “samler”. Tror jeg.

Men med tre områder, som har givet mig til livets ophold gennem 50 år (musik, Engelsk, computerteknik og IT-programmering) og med flere andre interesser er det måske ikke så underligt, at der er røget en del bøger ind på reolerne. Alene et musikstudium og aktiv musiceren kræver mere end én reol.

Mange bøger ikke noget værd og opbevares blot fordi det er gode erindringer, eller symbol på gode oplevelser.

Skal man glemme fortiden med alle dens fortrædeligheder og leve i nuet?

Hvis man vil glemme alle traumerne, så ryger de gode oplevelser også. Og iøvrigt tror jeg ikke at man kan makulere alle sine traumatiske oplevelser. Derfor — måske derfor — er det godt at have symboler på de gode oplevelser?

Written by Donald

Wednesday, September 16, 2020 at 23:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

ikke så underligt at planterne voxer lynhurtigt nu

with 2 comments

Somme tider spørger jeg mig selv om weblog-indlæg skal være om noget generelt interessant, noget, som kan bidrage til øget horisont eller om de få læsere, som kommer her forbi, synes det er morsommere at læse noget om et rigtigt menneske, som laver rigtige ting og indimellem dummer sig grundigt eller ser smukke landskaber. Derfor prøver jeg at lave indlæg, som er både-og.

Her er en plet på min sydvendte terrasse, hvor den 2½ år gamle varmepumpe nu står og holder en fantastisk jævn temperatur indendørs. Den skal passes med mellemrum, men jeg har ikke hørt fra installatøren, så jeg ringer nok snart. En kollega-patient på hospitalet fortalte mig, at hvis den er veldimensioneret og er af god kvalitet, så gør det ikke noget at der er gået 2½ år uden service.

Men det er jo nok klogt at holde den fri for ukrudt, inden det vokser ind mellem ribberne i luftindtaget!

Og urterne, krudtet, krauter, har jo vokset vanvittigt hurtigt i August og September, der har haft ideelle vækstbetingelser med fugtighed og varme og sol.

Nu har jeg så skrabet ukrudt væk 3-4 gange, men mælkebøtter og andet groede utroligt hurtigt, så jeg tænkte, at nu ville jeg prøve RoundUp, som man jo skal bruge sparsomt, men som netop på fliser ved huse anses for at være en rimelig løsning på vedligeholdsproblemer.

Frem med pensel og “klar til brug RoundUp” (skulle ikke fortyndes). Efter et par dage var denne plante død. Det overraskede mig faktisk. Tidligere har jeg forsøgt med noget plænerens, som er en hormonting, der får mælkebøtter til at vokse hurtigere og derved revne af tykhed. Det gjorde de bare ikke på min grund – de voksede bare dobbelt så hurtigt og så misdannede ud. Derfor holdt jeg op med at bruge det middel, det var plantetortur! Så hellere en hurtig død.

Jeg har med held brugt lidt salt og saltvand til andre planter i flisemellemrum, men mælkebøtter er ligeglade med salt – ikke helt, selvfølgelig, men der skyder nye blade fra rødderne.

Written by Donald

Tuesday, September 15, 2020 at 23:30 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Regnskab hugget i sten

with 8 comments

Nej nu kan jeg da ikke lade være med at skrive et indlæg mere for i dag!

Det er fordi jeg ser denne video:

Parthenon-computerized

Her ses Parthenon som den ville have set ud hvis ikke Tyrkerne havde brugt den som ammunitionsdepot

Vi ved jo godt at Acropolis er mange ruiner på en klippetop ved Athen.

Men jeg vidste ikke, at Grækerne byggede det største, højeste af templerne, Parthenon, på 9 år, (restaurering i dag tager længere tid trods moderne værktøjer og kraner) og at bare marmor blokkene kostede det samme som 400 skibe!

Heller ikke vidste jeg at Grækerne holdt regnskab med udgifterne på stentavler, som man nu passer rigtig godt på, heldigvis. Det er derfra man har viden om, hvilken enorm udgift det var.

Marble Account

Marmor blev transporteret fra stenbrud 18 km. fra Athen

Marble-cost in Greek Antiquity

Marmor til templet kostede det samme som …

Marble-accounting

… marmor for mere end 400 fuldt udrustede krigsskibe?
Det lyder forkert – et skib var ikke noget man bare lige savede og hamrede sammen; eller også var Athen dengang (Pericles’ generation) meget stort og meget rigt

Marbe Account

Regnskabet for bygning af Parthenon skulle være tilgængelige for alle – det var grundlaget for demokrati
Det er én af grundene til at vi i dag må protestere og mørkelægningsloven, som tillader ministerier at sende beskedder, der er hemmelige

I dag restaurerer man og en enkelt blok kan koste 1 million Euro. De kan skære den med moderne maskiner, alting er “lettere”, og alligevel er det jo klart nok vanskeligere at bevare de gamle bygninger end det ville være at bygge nyt. Hvis man ikke restaurerer, ville syreregn og vind og vejr yderligere ødelægge ruinen. Jeg håber man ofrer al mulig opmærksomhed på denne gamle ruin, som de siger i dokumentaren: Den er fra det første Græske demokrati; det er derfor, at regnskabet er “åbent”.

Åbenhed er den eneste mulighed for at bekæmpe korruption. Også i EU.

Written by Donald

Sunday, September 13, 2020 at 19:14 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Kan man høre forskel?

with 14 comments

Man laver digital-klaverer, som imiterer flygler. Opretstående, flygelformede, mange variationer.

De skal ikke stemmes, disse digital-klaverer. De har mange fordele. Men de gør mig ikke glad, lyden af et rigtigt stemt “gammeldags piano” er noget andet.

Digitale instrumenter kommer ind i stedet for klaverer og flygeler mange steder, fordi det er så vanvittigt meget billigere (undtagen hvis et firma bygger et instrument, der kan trække højere priser på grund af branding eller design).

Man får digital-lyden ved at “sample”, optage lyden fra rigtige instrumenter. Rigtige klaverer kaldes også “akustiske klaverer” selv om også digitale klaverers lyd er “akustisk”.

Hvad vil man gøre den dag der ikke er et “rigtigt instrument” at sample?

Jeg kan stadig høre forskel – digital-instrumenter er bedst, når de ikke forsøger at efterligne et rigtigt instrument.

Written by Donald

Sunday, September 13, 2020 at 3:50 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Postnummer provinsialisme

with 2 comments

Hvad er meningen!#¡@*+§

Alle steder, hvor man opgiver postnummer, forventes det at man skriver 4 cifre – UNDTAGEN hvis man sender noget fra udlandet til Danmark. Så er det en god idé at skrive DK-3210 hvis man vil angive postnummer, som andre steder kaldes “Area Code” eller “Zip Code”, Código postal, Code Postal, Postleitzahl, Postinumero …

Men hvis man skriver DK-3210 i Danske websider for at få at vide om man kan etablere fibernet, så fjerner de raskvæk “DK-”

Det er bare mig der er møgirriteret, jeg ved det godt.

Men dog, der er jo andre lande, (Californien, Tyskland) som ønsker at man sætter en landekode foran. (CA, D, UK osv.)

Written by Donald

Saturday, September 12, 2020 at 9:13 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Helsingør Skibsfarts-museum

with 4 comments

Da jeg lå Herlev Hæmatologisk afdeling, etage 21, læste jeg Troels Kløvedals erindringer. (Hvornår var det? Det var før han døde! – men jeg kan faktisk ikke huske hvornår! Desværre er mere end 3 gange, nu — og heldigvis har lægerne kunnet kurere de alvorlige sygdomme, så jeg har mange gode år foran mig (men husk, vi er i den korte ende af livet, som min faster sagde)

Det specielle ved Troels Kløvedals erindringer (i modsætning til hans beskrivelser af togter med skibe Nordkaperen) er, at han fortæller om sin barndom og om at være barn med specielle behov, barn af højt uddannede forældre, som dog ikke kunne finde ud af at passe godt på deres børn. Måske er der elementer af fantasi også i denne bog af Kløvedal, men bogen kan ikke være langt fra sandheden, virkeligheden om hans barndom. Den er fuld af beskrivelser af følelser, men man fornemmer, at han var kommet over de tragisk, traumatiske oplevelser i barndommen.

I den første bog om sejlads med Nordkaperen fortæller han at han i det græske have oplevede både havfruer og sirener.

Written by Donald

Friday, September 11, 2020 at 9:16 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Blomstercirkel — lavet af rumvæsener

with 8 comments

Kan I huske da det blev moderne at undre sig over “korncirkler”, så flotte præcist lavede, og uden tilkørsels-spor! Det måtte være aliens, rumskibe fra fremmede planeter, der lige var landet på Hansson’s mark og derefter var startet igen og desværre havde brændt korn af i en cirkel, dér hvor raketmotorerne havde stået på jorden?

Gardenflower circle

Ved Skærød er der hvert år denne smukke cirkel af blomster – man kan også købe

Men denne undren over at der er liv på andre planeter, den har jeg aldrig kunnet forstå. Selvfølgelig er der liv i universet! Hvis man ikke tror på det, så kig lige under den nærmeste sten, liv i alle mulige og umulige former vælter frem.

Hvis ikke der var liv i universet, ville der ikke være noget univers. Men for at uddybe denne rabiate livs-religion skal man lige huske at sige, at det naturligvis ikke kan bevises. Men hvad ville et univers uden liv være for noget? Det ville ikke give mening. Mennesker er væsener, som skaber mening sagde min lærer engang, måske er det polemik i en naturvidenskabelig diskussion, men det er en tanke værd.

¡¿ Skal man ikke også lige huske, at masse og energi kun kan opleves, hvis der er bevægelse. Når vi skal se noget, foregår det ved at energi i form af lys rammer noget og energien (noget af den) kastes tilbage og rammer vores øjne, der sender signaler videre og det er det, vi elsker at se på, signaler fra øjnenes nervesystemer.

Vi bruger betegnelsen “liv” på alt muligt (inclusive fx. meldug, som strengt taget er en krystallinsk materie, et “kemisk stof”) men det er relevant at kvalificere hvad vi mener med “liv på andre planeter”: Håber vi på at der er bevidste organismer? eller er det mikroorganismer med denne anden, uudforskede form for energi eller vilje, som søger efter energi, der kan omsættes til bevægelse?

Hvis man har hørt lidt om universets størrelse, de nærmeste stjerner og lysets hastighed, så ved man at der ikke kommer besøg fra liv på fremmede planeter her i kornmarkerne. Men fred være med fantasien og dygtige mennesker, som kan lave cirkler.

Vi er selv rumvæsener, som har fremdyrket en beboelig planet ved først at skabe liv, som danner ilt ud af vand og lys, og derefter organismer, som får mere energi til bevægelse ved at bruge ilt i omsætning af næringsstofferne (“brændstof”).

[Tilføjelse: Kommer i tanke om Wohllebens bog “Træernes Hemmelige Liv”, hvori han kraftigt argumenterer for at træer har følelser og vilje og en eller anden form for bevidsthed. Det er rørende på en måde, som jeg holder meget af.]

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 11:23 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Geisling i Brinkmann

leave a comment »

Her til formiddag kan jeg så igen komme med en kommentar til Qvortrups formidling, som måske forklarer, hvorfor han hastede forbi spørgsmålet om man kan være smittebærer, hvis man ikke er syg? Altså, sagt på en anden måde, kan man være en rask smittebærer (især i relation til Corona).

Dengang var det Fomsgaard, som tog lytterens spørgsmål alvorligt og sagde at selvfølgelig er man ikke rask, hvis man kan smitte – man er syg! men sygdommen er ikke så slem, den er ikke brudt ud i al sin frygtelige styrke; og så nævnte Fomsgaard også ordet inkubationstid. Udtrykket “rask smittebærer” er selvfølgelig bare en bekvem talemåde, som betyder at man ikke har symptomer, selv om man er inficeret.

Den mandag-aften tænkte jeg at det nok skyldtes Geislings planlægning, der var så og så mange minutter/sekunder til hvert spørgsmål og der er et vist stress ved at afvilke en live-udsendelse hvor der endda er to gæster. Min fornemmelse blev bekræftet i dag:

Nu her til formiddag fortæller Geisling om at han er begejstret for naturen, og opsummerer psykologi og sanse-biologi med nogle få sætninger, her er han gæst og kan slappe af og taler meget ligetil, tydeligt. Han beskriver stresset i en udsendelse: For nylig var der pressekonference og han var i studiet, live, men TV-nyhedsværten Klaus Bundgaard-Poulsen, og når der ikke var kamera på ham, (en mindre pause i udsendelsen) så havde han et billede af en sommerfuglebusk derhjemme, som han sad og kiggede på for at få den fornemmelse af ro, som man har brug for.

Han fortalte også at der var to måder, vi registrerer omgivelser; når vi går ned over Rådhuspladsen er der 10,000 indtryk, som kan have betydning, og vi bruger derfor vores evne til at rette opmærksomheden, retningsbestemt opmærksomhed (jeg beklager hvis jeg husker lige det præcise ord, som han brugte).

Hvis vi derimod går en tur i skoven, er vores sanser indstillet på at improvisere, at lade indtrykkene komme flydende og bare nyde dem.

Jeg ville nu nok om den sidste situation tilføje, at det gælder for en bybo at man slapper af og bare lader indtrykkene flyde forbi – det gælder nok ikke for en jæger, som er ude for at reducere en flok mårhunde.

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 8:40 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with