Hvornår er det forår, 1.Marts eller 15.April?

Forleden var der en eller anden der sagde at 1.Marts er den første forårsdag. Det kan jeg ikke forstå at man siger i Danmark, måske giver det mening nogle steder i Tyskland. Der kan være nattefrost indtil 15.Maj (det lærte jeg af “Farmer” som desværre ikke skriver naturjournal mere; vi har brug for formidling om landbrugets udvikling, ligesåvel som vi bør have daglige infusioner om videnskab og politik.)

Men det er mere rimeligt at sige 15.April, eller bare 1.April, så er det efter jævndøgn, og vi 3 fulde måneder efter Julens Lysfester. Selvfølgelig er der forskel på årene, nogle år har vi set æbletræer (eller mirabelle) blomstre i Januar, men derefter ligesom lukke ned, når der kom en kuldeperiode, og vi ved jo godt at æbletræer ikke får æbler, hvis frosten ødelægger knopperne og blomsterne ikke bliver bestøvet.

Her er lidt forårssymfoni: En lille “forårsvalmue”, en staud af en slags, har venligst spredt sig i min have; naboen troede jeg dyrkede opium. Vandet står højt i vandhullerne i Vejby-Dalen – et landbrugsområde, som får mig til at tænke på “Den Lykkelige Dal”, på grund af det milde landskab.

Erantis blomstrer 2 steder i min have; – kvalkved træet og ribis har knopper, som er lige ved at folde sig ud.

3.række er vandhullet (igen) og så et billede med en gåseflok, der trækker henover vandhullet. Der har været en meget større flok, som jeg desværre ikke fik billede af.

Sidst må jeg tilstå at jeg ikke har sørget for æstetisk fuglefodring, men da jeg i februar kunne se at fuglene ikke længere kunne finde mad i de nedfaldne æbler, og fuglesangen forstummede, og min lille solsort kom hen til køkken vinduet og bad om mad, så fandt jeg en skål og satte den, så rotter forhåbentlig ikke tog af den – men fuglene har været så glade for den, fylder jeg den om morgenen, er den næsten tom om aftenen. Det lille foderhus er meget pænt, men det er slet ikke nok mad; ikke desto mindre er blåmejserne glade for det, fordi de åbenbart føler sig mere trygge.

Nem aftensmad

Det blev meget sent, men det er muligt at lave en rimelig god middag i løbet af 15 minutter.

Søndagstur

Det så ikke ud af noget, da jeg om eftermiddagen, lige før solnedgang, tænkte at jeg hellere måtte se at komme afsted hvis jeg overhovedet kunne.

Jeg havde om eftermiddagen igen prøvet at købe billet til SF, og denne gang gik det fint, uden problemer med forretningsforløbet. Det er jo dejligt, en tur til GrandKusine Linda og Vigen er nu på plads, til en rimelig pris, så det skulle jo helst være sådan at der er lidt overskud til at komme ud at se. Og gå!

Det regnede, så det var ikke helt urimeligt at begynde med en biltur langs kysten ved Rågeleje. Af pligt tog jeg et par billeder og tænkte at måske kunne man lige akkurat se lanternerne på coasteren derude. Da jeg så kom hjem og så dem på en stor skærm, syntes de billeder af grå i 100+ nuancer at være meget meget gode, ja, jeg kom til at tænke “det er jo kunst”.

Tilbage i Vejby var det holdt op med at regne, og en spadseretur på stationsvej – langsomt af hensyn til at jeg ikke må falde, hvis der kommer en stiksmerte i et led og benet knækker sammen, – gav trods halvmørke et motiv af hygge, som i “Livets Gang I Lidenlund”. Desværre bliver det lidt blurred – hvad hedder det på dansk, uskarpt? Det er ikke en god betegnelse, men lidt vattet, lidt … nå altså der måtte gerne være lidt mere præcise omrids hvilket især ses, når billedet kommer op i stor størrelse.

Helsingborg, Stortorget mindes Navalny

Selv om Danmark er en søfartsnation, og selv om turen fra Helsingør til Helsingborg kun varer 20 minutter, turen er kun på ca. 5 km, så er det jo en sjælden oplevelse for en landkrabbe. Men mere end det, så må der være minder fra min barndom om at tage til det forjættede Sverige og købe mandler og kaffe.

Nok om det. Stationen i Helsingør er bygget i bedste Chr.4 stil, kaldet Dansk Renaissance, eller mere generelt Hollandsk Renaissance, har fået præmier for at være speciel, og da den kom frem var den jo nok både elsket og hadet. Den var klart en manifestation at Elsinore var byen, der havde det berømte Kronborg Slot hvor Hamlet kom galt afsted, var til fare for alle og endte med at komme af dage.

Færgerne er jo opkaldt efter de berømteste mænd (og koner?) fra egnen her, Hamlet, som man ser, og de andre hedder Tycho Brahe og Aurora. På siden af Tycho Brahe var navnet svejset på så det fremstod som en slags relief, men det er nu malet over med navnet “Øresundslinjen”, se foto2. Rederi-navnet var tidligere “ForSea”, og det kan man stadig se på den planche, som viser at rederiet går ind for at passe på at Øresund bevarer sin værdi som biotop for fisk og planter.

Men det vigtigste denne onsdag var at se hvor slemt det var at gå fra parkeringspladsen ved Kronborg indkørselen, til Stationen og ad fodgængerbroen til færgen.

Og på den anden side, Helsingborg, at gå en lille halv kilometer fra færgen til tandlægeklinikken.

I Helsingborg er alle bygningerne på havnefronten meget smukke, flotte bygninger i den rige stil fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor Sverige gik fra at være den fattige stat til at være den rigeste af de Scandinaviske stater, hvis jeg da ikke tager helt fejl. Det var værfter i Malmø, Landskrona, Helsingborg, Göteborg, bil og teknik i Linköping, vandkraftanlæg, og måske også jernbanemateriel, først elektriske lokomotiver, men i 1950’erne også de danske MY-lokomotiver. Nå nej det her skal ikke være en artikel om Sveriges rigdom, …

Hvis man følger lidt med i nyhederne er det tydeligt at Svenskerne er klare over at Ruslands politik kan få indflydelse på freden i Sverige. Men også Navalny har gjort indtryk på Svenskerne. Hans død blev mindet på Stortorget, friske blomster og dybfølte blikke. Stortorget er altid indbydende, Helsingborg bystyre gør alvor af at havnefronten og den gamle bydel skal være et rart sted for alle, også for svenskere … 😉

Tandlægen fandt hurtigt problemet, som jeg havde klaget over, blødninger og ømhed ved implantaterne, der havde sat sig noget i et vanskeligt tilgængelige sted. Tilbage igen, av av, men jeg kunne godt gå. Den blide regn gjorde at jeg glædede mig til at komme under tag i den store tog- og færgeterminal, en anden gang vil jeg se at få en tid i hudklinikken, måske kan de gøre noget ved den mærkelige plet i tindingen (jeg skal nok spørge min læge først).

Det sidste stykke fra færgen til bilen, ca. 1km, gik bedre, men igen var der noget at se frem til på det sidste stykke! Jeg kørte til Helsinge og deltog en time i Pilates, så helt kvæstet har jeg altså ikke været.

Hvad skal jeg ellers fortælle — den her beskrivelse er på bestilling af en bekendt, som er meget teknisk interesseret og har udtaget patenter på principper for moderne el-motorer, måske han kan fortælle om el-lokomotivernes problemer i en kommentar?

(Der kommer mere text …) (nej, nu kommer der ikke mere text …)

Fokus på hofteled

Jeg kalder det “en arbejdsuge” fordi jeg skulle noget hver dag.

Mandag: Hillerød Hospital, ortopædisk afdeling, gode råd om bevaring af ledfunktion.
Tirsdag: Ortopædklinik Helsingør for indsprøjtning i venstre knæ, men også kommentar om hofteleddet.
Onsdag: Tandlæge og bagefter Gigtskole – Pilates, lette øvelser som rammer alle dele af bevægesystemet.
Torsdag: En prøvetime i en form for fitness, Kaatsu, for opbygning af muskelstyrke.
Fredag: Ømhed efter Kaatsu. Motionstur for at se hvor meget jeg kan.

Lægen, Simon, på Hillerød Hospital lagde perspektiverne ud for mig. Han kunne godt forstå at jeg var kommet i tvivl om hvorvidt jeg ville have det bedre efter en operation med udskiftning af højre hofte, og gennemgik grundigt røntgenbillederne for mig og forklarede, hvorfor at han mente at jeg kunne klare mig ved at lave træning: Der er bevarede ledspalter i hofteleddene, mest i venstre, men højre kan godt fungere, problemet er skader i den brusk-krave, som omgiver leddet:

What is a hip labral tear?

A hip labral tear is an injury to the labrum in your hip joint. The labrum is a rim of cartilage that lines your hip socket.

Simon understregede: Slidgigt er en misvisende betegnelse! Leddene bliver ikke slidt ved at blive brugt. Hvis jeg vil kurere min “slidgigt” skal jeg bevæge mig mere. Skaden er opstået på grund af stillesiddende liv. Leddene får næring fra ledvædske, der er ikke blodårer som forsyner brusk med næring. Hvis du forestiller dig at brusken er en svamp, så presser man vandet – ledvædske – ud når man sætter tryk på, og når man så letter trykket, suger svampen ny ledvædske ind og dermed også næring. Dermed kan brusken i bedste fald kurere sig selv. Jeg skal ikke sætte næsen op efter at kurere mit hofteled, sagde Simon, men hvis jeg kommer i gang, kan jeg i det mindste bevare den førlighed, som jeg har nu.

Nutildags experimenterer man med reparation af leddene med kikkertoperationer, som fjerner skæv bruskudvækst (osteophytes, udtrækninger); men det er nyt i DK og det er kun unge patienter, som man prøver at reparere uden at indsætte et prostetisk led. Jeg tror at det er bedre end at udskifte hofteleddet med metalkugle og keramisk skål i hofteknoglen, mest fordi jeg har haft nogle infektioner, som var alvorligt alvorlige, (CRP >500) og hvis der går betændelse i en lårknogle er det noget skidt, som Simon sagde.

Torsdagens special-fitness, Kaatsu, endte med så mange smerter at jeg vælger normal træning i stedet. Den unge dame, som var min personlige træner, var ellers meget sød.

Hvis jeg ikke er bare nogenlunde i stand til at klare mig, vil det være dumt at påbegynde en lang rejse og et ophold udenlands i ca. 3 uger, men jeg kan dog selv meget, og glæden ved at se nyt og møde min rare familie er så stor, så jeg har besluttet at tage afsted.

---

Billederne herunder – der er ikke billeder fra alle dage og al ting, bare nogle stikprøver:

Mandag: Hillerød Hospital, Ortopædisk Afdeling, receptionen. Opmuntrende aftensol, da jeg kom hjem. Torsdag igen til Helsingør Lægeklinik for en prøvetime Kaatsu, Lægehuset ved Rønnebær Allé. Sidste billede: en lille motionstur Fredag på Heatherhill. Jeg kunne desværre ikke gå normalt, men det var dog en smuk oplevelse.

Det var svært at skrive denne (lange) beretning. Jeg håber den giver et nogenlunde overblik over hvad man kan sige om hofteled nutildags. Jeg kan selvfølgelig fortælle meget mere om hvorfor jeg sagde nej tak til en “ny hofte”, på privathospitalet Adea, men man kan nok gætte at det skyldes faren for en mislykket operation. Med en oplevelse af nyretal på 500 og året efter CRP>500 ved jeg at man let kan være én ud af 1000. 1 ud af 100 får betændelse efter hofteoperation, som normalt kan klares med antibiotika, men det var ikke nemt i 2019 da CRP>500 – Hvis der er en risiko, skal man tage den alvorligt.

Færgetur

Da jeg endelig havde fået en tid hos tandlægen i Helsingborg, fordi en anden patient havde givet afbud, begav jeg mig tidligt om morgenen afsted ad våde veje. Tandlæge Peter Jakobsson og hans stab har gennem 10 år har hjulpet mig med at bevare mine tænder – de var ved at falde ud for 10 år siden. To implantater, plus forklaringen om hvordan en elektrisk roterende tandbørste kan komme ind mellem tandkød og tanden, og dermed kan stoppe tandkødsatrofi, – har hjulpet så godt at jeg nu stadig har mine tænder, kan bide en gulerod over, og kan tale rent.

Kørte i retning af gråvejret.

Regn i Sverige

Men alligevel en god oplevelse.

Vinterferie agtigt

Sne og tyk is på stierne udenfor har været en alt for nem undskyldning for ikke at gå en tur. Efterhånden var gået sådan at jeg ikke havde taget nogle pæne billeder fra omegnen. Det var jo nok tegn på at jeg måtte tage mig sammen. Måske kombinere med shopping for noget, der kan bruges som gymnastiktøj til Pilates – jeg kan klare mig uden hofte- og knæ-operation, hvis jeg sørger for at få mere gang i krop og især muskler, styrketræning af en eller anden slags. Jeg synes ellers altid at jeg har haft alt for mange muskler, men OK nu er de faded efter de tre alvorlige hospitals-omgange 2020-2019 og 2020.

Så her er billeder fra sidste tirsdag – afsted på “vinterferie” til Frederiksværk. Floden er fuld af vand og der er kraftig strøm, man kunne faktisk godt lave et lille vandkraftværk dér.

På vejen forbi Holløse Bredning så jeg hvor meget vand der er i oplandet til Arresø, – takket være det smukke vejr netop den dag var det en æstetisk nydelse at se spejlingerne de mange pytter.

Frederiksværk har mange billedmæssigt smukke partier, men mit fokus var på tøj i Coop og på at få gået lidt op og ned ad gågaden. Jeg kan jo nogle gange gå næsten normalt – lidt langsomt, men uden store smerter.

Der var to aftaler med ortopædiske læger ugen efter “vinterferien”, og i skrivende stund har jeg været til dem begge og fået nogenlunde fornuftige beskedder begge steder, samt en cortisonindsprøjtning i venstre knæ, som vistnok også indeholder smertestillende vædske, der langsomt udløses. De skrev i hvert fald ved samme slags indsprøjtning i hoften sidste år at der ville være færre smerter i nogle dage efter, og at man kan gentage behandlingen et begrænset antal gange; det gælder derfor om at bruge den mindre smerte til at komme igang med motion eller fitness eller special gymnastik eller … og det er lige på det punkt man kan registrere store forskelle i rådgivningen.

Mere om det i næste post. I morgen skal jeg til tandlæge fordi det blødte forleden dag ved et implantat. En speciel snedig tandstik, som jeg fik af min Charlotte, bevirker at det er holdt op – nå, tænker man, er det virkelig ikke andet. Men i gamle tænder er der åbenbart mange kroge, som er svært tilgængelige.

Tankelæser – eller cold reading

Gæssene, som er på træk og fouragerer på marken overfor, vender ryggen til mig bare jeg går udenfor huset. Enten kan de læse tanker: Jeg drømmer om gåsesteg, eller også er det det, man kalder “cold reading”, de gætter bare og rammer altid rigtigt – AKA erfaring.

Den lave sol – uden “prop”, gjorde det vanskeligt at vise de mange gæs, der vender ryggen til

Selvopfattelse, hvad er det

Jeg hørte en professor med speciale i det, som nogle kalder kunstig intelligens, han tøvede lidt før han svarede at han mente det var usandsynligt at AI ville være skyld i Jordens undergang.
Det var tydeligt at han prøvede at formidle et vanskeligt emne, men på den anden side synes jeg desværre ikke at det lykkedes overhovedet. Sprog-analyse og “ChatBots” kan ligesom en hammer bruges til onde ting, men også til gode ting, og vi ville ikke undvære en hammer.

Jeg har moret mig og måske endda glædet mig lidt over at jeg med lidt hjælp fra et billedbehandlingsprogram bliver mindre skaldet. Den højre version er nok den, jeg ville håbe lignede mest, meeen … Når jeg besøgte min gamle frisør og bad ham om at gøre mig pæn, sagde han altid: “Det kan jeg ikke, men jeg kan gøre dig lidt pænere.”

Min ex- siger at jeg er forfængelig – måske skulle jeg poste nogle af de billeder, som fik min nye frisør til at le højt. Og så må jeg huske at være så omhyggelig som mulig med det jeg har.

Januar gik godt

Nytårsaften var ligesom julen en trepersoners ting. De første dage i det nye år havde jeg aftaler med nyreafdelingen, som for 6 år siden sendte mig videre til Hæmatologisk Afdeling og sagde at man godt kunne kurere mig.

Det var det skønneste snevejr.

Den 3. Januar blev jeg så sendt hjem fra Nyreafdelingen med besked om at alt er godt og at nyrefunktionen er blevet bedre – det vidste jeg godt, jeg har lært at læse kreatinin-tallet, men nyreafdelingen har andre målinger, som giver et mere præcist billede. Mens UnderLægen var inde hos OverLægen for at spørge om det var rimeligt at afslutte de halvårlige kontroller og overlade til den almentpraktiserende læge, lavede jeg lidt strækøvelser og tog en selfie.

Efter at jeg havde købt ind i Rema og var kommet hjem, begyndte det igen at sne, meget tynd sne og kraftig blæst, så en af mine havestole væltede. Nogle gange føler jeg at mit hus ikke er så solidt som det burde være – det knager i taget når det blæser. Min barndom i en 1932 etage-ejendom ved Peter Bangsvej var helt anderledes solid.

Men det vigtigste er at helbredet er i orden.

Senere skulle jeg så til konsultation for eventuel hofteoperation, men det er en anden historie.

Den sødeste juletid – i tilbageblik

Se de små solsorte: De var så glade for de nedfaldne æbler. Træet, Ingrid Marie, var fuldt af æbler og jeg plukkede kun de flotteste, det blev til 5 poser med ca. 3 kg. i hver.

Min lille familie består kun af fem personer, og de to var syge – så det blev en jul med min søn, Charlotte og mig. På vej derover tog jeg en flaske god rødvin med som værtsgave, men da jeg ville lægge den i min taske, ramte jeg ved siden af og den faldt på gulvet og gik i stykker. 3/4 liter vin røgu ud over gulvet i bryggerset, som jo heldigvis har afløb. Jeg var i god tid, og ringede og forklarede at jeg blev forsinket. Jeg samlede glasskår op og tørrede op så godt som muligt. Senere, hjemme igen, fejede jeg igen for glasskår, nu var der tørt, så der kom mange flere. Endda dagen efter fangede jeg endnu nogle små stykker ude ved væggen og under opvaskemaskine osv.

Af en eller anden grund synes jeg det var den bedste jul nogensinde.

Når man tager i betragtning at jeg kun skal passe på mig selv og den meget lille tilbageværende familie er det egentlig mærkeligt at jeg ikke har fået skrevet flere historier her, og heller ikke har været så aktiv på andre sociale medier. Jeg tør godt sige at det hænger sammen med at jeg meget let bliver forkølet, immun systemet er ikke, hvad det har været. Julehilsener var vigtigere end bloggposter.

Men når jeg får rigelig med søvn og lidt motion, så har jeg dog 3-4 timer om dagen, hvor jeg fungerer rigtig godt.

De bedste timer går med at øve klaver, husholdning. Resten går til indkøb, helst en times gåtur, og hvad man nu ellers laver. Og nu skal der skrives lidt igen om de store og små ting.

Glæden ved kunst

Taler billeder til dig? Her er et billede, som talte “store bogstaver” til mig om glæden ved natur, glæden ved livets cyklus – Det var ved en jule-komsammen i Ramløse Sognelænge; der var først noget almindelig “julefrokost-platte”, som sådan noget nu er, og bagefter spillede Søren Egetved med Pastor Porsagers Kapel, de dejlige standard jazz ballader og hidsige rytmiske ting. Der er som altid fuldt.

Men jeg så at væggene havde billeder fra en tidligere udstilling, som jeg endnu ikke havde set, og gik i pausen op og fotograferede det billede, som fascinerede mest: et foto, — ikke et maleri — et foto af en afblomstret vild plante i modlys.

Det er et mirakel at organismer trives her på jorden …