Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Barbarian Wars – 28000 sea passes

with 8 comments

https://www.jstor.org/stable/25758863?seq=1#page_scan_tab_contents

Hvad er jstor? At gøre: find ud af.

http://www.ancient-origins.net/ancient-places-africa/white-slaves-barbary-002171

Mere?

https://da.wikipedia.org/wiki/Hark_Olufs

https://en.wikipedia.org/wiki/Barbary_pirates

The Barbary pirates, sometimes called Barbary corsairs or Ottoman corsairs, were pirates and privateers who operated from North Africa, based primarily in the ports of Salé, Rabat, Algiers, Tunis, and Tripoli. This area was known in Europe as the Barbary Coast, a term derived from the name of its Berber inhabitants.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/de-glemte-islandske-slaver-i-algier

Specielt Vestmannaøerne blev hårdt ramt. Af øernes 400 indbyggere blev små 250 taget til fange. Over 30 øboere blev dræbt, mens det lykkedes godt 100 at skjule sig i klippehuler eller ro over til fastlandet.
De tilfangetagne blev roet ud til piraternes skibe. Først da skibene satte sejl og lagde kursen sydover, blev islændingene klar over, hvem deres overfaldsmænd var. De troede en overgang, de var englændere, for englændere havde tidligere overfaldet og plyndret øerne, og nogle af sørøverne og mandskabet ombord talte engelsk og så engelske ud.

Written by Donald

Friday, March 17, 2017 at 22:13 UTC

Posted in Brok

Tagged with

PROSA 50 år

leave a comment »

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Tranquebar i dag — Tharangambadi

with 18 comments

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Skovbønder, kulsviere og andet folk

leave a comment »

Fra:

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre
          Gilleleje Museum
                 2005

[…]
I ældre tid eksisterede det nuværende skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark.

Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er skov, lå der gårde og marker.

Da der ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyggelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbunden. […]

Ud fra materialerne vil jeg tro at dette fundament er fra 1800-tallet; er det for småt til at være rester af en skovbondes hus?

Side 15, Kerneområdet Gribskov – Esrum Sø

De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsessporene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår.

Side 15:
Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneflader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 6000 år siden og slutter i 15-1600 tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket.

Side 68:
Første led i skovens navn er ordet “at gribe”, hvilket kan hentyde til, at Gribskov oprindelig var en skov, som man måtte gribe i eller tage af. Gribskov var altså en alminding, hvor alle frit kunne opdyrke jord eller bruge af skoven. Da Danmark blev en stat og kongemagten snart hævdede sin ejendomsret til al jord uden ejer, blev skovbønderne, som boede i Gribskov, automatisk fæstebønder hos kongen. Dette fremgår af Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1200-tallet: “Gripscogh med sit tilliggende (dvs. bebyggelser) “hører til kongelev på Sjælland”.

Written by Donald

Tuesday, March 14, 2017 at 10:53 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Sygdom og morfologi

with 6 comments

Allerførst må jeg sige at jeg ikke ved, om man kalder den slags knuder på et træ for kræft-knuder, men det ligner. Det kunne måske også være en skade efter en stor gren, som er knækket af.

Men i alle tilfælde er der noget, der har ødelagt træets normale form, og det giver anledning til at studere, hvordan levende væv opfører sig.

På afstand ses det som en stor kræftknude

På nærbilledet her nedenfor ses hvordan barken har dannet noget, der ligner grene, fra det nederste område til ovenfor det syge sted – træets top kan få mere næring og noget går tilbage til rødderne.

På nært hold kan man se hvordan vækstlaget har forsøgt at komme udenom og over det syge sted

Vores biologilærer (fra 6-12 skoleår) hed Hans Hvass og var kendt for at have oversat og skrevet texter til “Fugle i Farver”, “Planter i Farver” og mange andre i serien “i Farver” fra Politiken.

Den serie gjorde det nemt for almindelige mennesker at genkende fugle og planter i naturen. Hans Hvass ville også gerne formidle andre ting: han vidste at Darwins opdagelser var svære at forstå og at den almindelige medborger ikke helt kunne forlige sig med at mennesket ikke var Guds skabning og den slags.

Derfor lagde han vægt på nogle enkle eksempler på, at “naturen” ikke altid frembringer levedygtige individer. Fx. havde han en historie (måske med billeder) af en tyr eller en ged, hvis ene horn ville vokse ind i øjet, med mindre det blev savet væk eller knækkede.

Han havde også en låknogle fra en gris, der havde brækket benet. Knoglen havde været knækket helt og var dislokeret, men vækstlaget omkring knoglen sørger jo for vævsfornyelse, og processen havde dannet knogle-tråde hen fra den ene ben-pibe til den anden, og på den måde havde grisen fået et ben, som den kunne støtte på.

Sammenfattende kan man sige at vækst-processen (i dyr og planter) følger ganske få, forholdsvis enkle “regler” eller proces-mønstre, når der én gang er dannet de forskellige vævstyper ud fra stamceller.

Jeg ville gerne vide mere om morfologien – der må være opdaget mange, mange ting i forbindelse med forskning i stamceller. Nogle af opdagelserne tegner til at kunne hjælpe mod alvorlige sygdomme, sidst jeg hørte noget var det i forbindelse med en kur af Alzheimers og/eller Parkinsons, sygdomme, som skyldes væksthæmning i hjernevæv.

Written by Donald

Monday, March 13, 2017 at 0:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Isskyer og frost

with 4 comments

På cykeltur i går – for motionens og hyggens skyld, – blev jeg på hjemvejen “ramt” af en front af havgus og/eller frostskyer. Billederne er ikke så gode, men måske kan de demonstrere én ting, den uldne kant og at Solens lys bliver spredt på en anden måde. Men ærligt talt, ikke engang det kan billederne tydeligt demonstrere, kun antyde. Hvis man vil forbedre sine billeder er der rigeligt med problemer at tage fat på.

Det er klart at marken er alt for mørk – når man står midt i landskabet og kigger mod solen, er kontrasterne for store til at kameraet kan gøre rumme hele skalaen (det er derfor man med moderne kameraer kan tage en serie billeder og kombinere dem med bagefter med software, HDR, High Dynamic Range)

Læg mærke til den måde sollyset var spredt langs den skykant, forneden, skyer og tåge, som rullede ind fra vest

Det er noget andet at stå og se det, mens det sker. Det er en oplevelse, som gør stort indtryk.

Written by Donald

Sunday, March 12, 2017 at 11:53 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

Forårstegn i Gribskov Vest

with 6 comments

Solglimt trænger gennem bladløse træer

Hvad ser jeg? Skud?

Rakler på hassel — Ud på tur, nyde solen

Blå himmelspejling

Written by Donald

Saturday, March 11, 2017 at 11:52 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,