Archive for the ‘Foto’ Category
Sidste år fik jeg ikke besøgt reiter.reiter på Møen

Hvor længe siden er det at Gitte samlede en række bloggere (som man kaldte de, der benyttede Internettet til en personlig, ikke privat, dagbogsagtig serie af korte artikler eller texter om hvad der nu lå os på hjerte) — i Tivoli? Måske 12 år, måske mere, husker det ikke præcist og har ikke billeder, men Reiter (“Lotten”) var meget sjov at snakke med på caféen, der er kendt for lagkager.
Jeg følte at der godt kunne være venskab uden sex. Hvor man dog ellers … nå
Nogle år senere fandt hun Torben og flyttede til et nedlagt landbrug på Møen – hun arbejdede med (vand-)terapi et sted på Møen, til et lille landbrug, rettere en nedlagt går med stor have med lidt ekstra område – en husmark? Ikke landbrug men godt til bolig ved siden af et arbejde og til at dyrke sine egne grøntsager og meget mere.
Men det var dette billede fra sidste år, som jeg faldt over, da jeg ville fortælle at jeg måtte aflyse en tur mod syd på grund af hoste, nys og feberspikes, svedeture, — ikke så alvorligt, heldigvis, men alvorligt nok til at jeg ikke turde køre.
Det havde ellers været sjovt at se Reiter igen.
Elsker min have, men gruer for arbejdet der ligger forude







Min lille familie siger at der da ikke er behov for at lave så meget om
Sandt nok.
Dette er selvfølgelig de pæne sider.
Men for at det skal blive ved med at være lyst, skal der beskæres i et omfang, som jeg har svært ved at gøre. Jeg kan godt selv lave mange ting, men mine bevægelser gør ondt. På en lille 900m tur i dag med min søn var jeg lige ved at miste støtten på mit højre ben og det kan betyde et fald. Heldigvis har mit venstre ben indtil videre kunnet reagere lynhurtigt.
I morgen skal jeg aftale konsultation med en ortopæd kirurg, som måske kan give mig gode råd. Desuden skal jeg høre om en fysioterapeut vil se om de kan hjælpe – både med massage og pilates (vægt-befriet gymnastik).
Bilvask 6 minutter
Da jeg købte min nye gamle bil af en produktionschef i Kokkedal, dejligt sted, dejlig bil, må jeg indrømme at jeg undrede mig over at den ikke var særlig rusten – ingensteder, skærmkanter, vinduesstolper var fine. Sælger, som havde købt bilen til sin søn, som ikke havde brug for den længere, mente at man får mindre rust ved at vaske bil hver uge (især om vinteren) og det må vi så se om det hjælper.
Falck abonnement er en god idé for en 20 år gammel bil, og der er én gratis vask pr. måned.
Hver gang er der 6-7 minutter, hvor jeg går lidt rundt, og sidste uge var det så denneher aftenstemning, – Venus kan lige akkurat ses på første billede, og månen oplyser tynde skyer på det andet billede. – Selv om mobil billeder let bliver uldne, så har kamera-softwarens fanget lysets dynamik.


Om bilens tilstand: Der er faktisk en lille skade forrest på venstre vange, jeg må se hvad jeg kan gøre. Men jeg får jo ikke gjort noget.
Umulige associationer
En gruppe levende ænder som frygter at dø af sult, en and, som aldrig har været levende, og en bedemand, som er flyttet. Hvad har det med hinanden at gøre?
Jeg har det gudsketakoglov bedre – uanset at jeg ikke kan finde ud af hvad og hvorfor, så viser termometer og blodtryk at de små forhøjelser, som forekom i sidste uge, ikke forekommer nu. Lidt extra tid til at komme igang igen er forventeligt, men glæden ved at kunne gå på “sightseeting” i mit hood og få gjort et par af de ting, der skal gøres, sendte humøret op.
Ofte, når man har en kær person, hvis tanker myldrer, så spørger man sig selv om man har en rem af huden – fx. de vilde associationer mellem en død and og en bedemand, som er flyttet, og hvor konklusionen så er at jeg alligevel ikke har brug for en bedemand lige nu.
Motionstur: Omkring Gadekæret, Jagtforretningen og Bilvask, nabo til den flyttede bedemand, og derefter en tur på Drosselvej osv.osv.



Mini motionstur – bedre end ingen



Det er mærkeligt, så meget jeg har sovet. Jeg håber at få klaret alt, hvad der skal gøres til Lørdag, lille familie-invation + vennerne.
Normalt kan jeg efter en træt dag komme op igen og i omdrejninger, så forhåbentlig går det.
En anden ting, der piner mig, er at jeg har tabt en vitaminpille og jeg kunne ikke finde den igen, måtte opgive, – selv med en hånd henover 2kvm hvor jeg sad var den ikke at se. Samme vej gik en afbrændt tændstik. Nu vil jeg støvsuge grundigt, og må det være godt nok.
Genkendelse + Internettet med stort
Jeg har benyttet Drosselvejs lille park, som engang havde trappe til stranden og toilet; en sommerhus-ejer donerede den store grund til kommunen og almenvellet, den er et af flere lyspunkter langs den ellers tæt bebyggede kyststrækning fra Tisvildeleje til Gilleleje.
En dag sagde en skikkelse, som jeg syntes jeg kunne genkende “Jamen det er jo Donald!”
Og det var altså mange år siden – vi så hinanden kort for 7 år siden og var på samme arbejdsplads for 19 år siden. Så meget tid var der gået. EN anden bekendt fra samme periode sagde (skrev) på Facebook:
“Tak, Donald Axel – og dig glemmer jeg dælme aldrig – det tør jeg godt at love Vi havde det skægt, dengang i de gode gamle dage på Karlebogaard
“

Dette indlæg er skrevet 27. December, og tilbagedateret en uge + 1 dag, fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil mindes, og andre ting jeg vil se at få skrevet.
Jeg forventer ikke kommentarer på alting lige nu, – det er sjovest med ping-pong kommentarer på de filosofisk-historiske indlæg.
Desuden er jeg jo godt klar over at weblog-fænomenet var mere spændende, da det var nyt og man fandt ud af at stort set alle kunne skrive og lægge websider på Internettet.
Internet bør skrives med stort, fordi det ligesom “Hovedbanegården” er et egennavn. Man kan lave mange internet – det er en teknik, som sådan set kunne lave et isoleret net på en øde ø eller midt i en storby. Det, som vi kalder internettet, er en “instantiering” af en teknik og når vi siger Internettet mener vi den forretning eller den proces af Tele-kommunikation, som startedes som et forsvars-netværk i USA og blev udvidet mere og mere, indtil det i 90’erne blev åbent for alle at være med på “Nettet”.
En time om 2 kilometer
Vi har lige fået tø, men hele sidste uge var det frost og sne. Det var egentlig ikke glat, men når man er bevidst om at prisen for at komme til skade nu er høj, så er det dog en god strategi at undgå skader som kan give livsvarige mén, selv om der måske ikke er så mange år tilbage! (nervøs latter).
Lige nu ser jeg tilbage på en serie billeder fra onsdag og torsdag sidste uge: De dage med høj himmel og sne. Det undrer mig at jeg kom afsted, for jeg er træt og ligger helst i sengen og drømmer om bedre tider.
Når jeg så tænder TV og jeg ikke stiller ind på et program, så viser TV’et mine billeder fra Google Photos, indtil jeg vælger et program (Google Chrome er en micro-mobil-computer uden tastatur, som kan hente filer fra Internettet til TV’et og vise dem på skærmen) — De billeder vækker ofte glæde, enten det nu skyldes at alting ser pænere ud på en stor skærm eller det skyldes at jeg somme tider faktisk fanger nogle billedvinkler, der fortæller en historie.
Sidste uges billeder er dunkle trods at det var klar himmel, men ikke desto mindre fortæller de mig at det kan betale sig at stå op. SÅ altså.
Horisonten er set fra kirkebakken kun lidt højere end den astronomiske horisont; solen var gået ned, men den smule bakke der er ovre ved Holløse er nok til at skygge for solen. Turen den dag var på små 2 kilometer, og det tog mig en time, fordi jeg gik med meget små skridsikre skridt – men dejligt er det alligevel.



Dagen efter, på indkøb, kunne jeg pludselig huske hvor mange gange jeg fik bagklappen på min gamle bil i hovedet. Denne her bil holder heldigvis bagklappen oppe, når jeg stiller indkøbsposerne i bagagerummet!
Hjemme igen kunne jeg glæde mig over lyset. Mobil-kameraet er følsomt nok til at fryse de levende lys.
Fotografering i snelandskab
Kameraets automatiske belysnings-måling og exponerings-sætning er koblet sammen med en billed-analyse. Hvis der er et ansigt med, så stort at kamera-analysen finder det, sættes belysningen efter det areal. Det betyder i nogle tilfælde at baggrunden bliver for lys, så skyernes forskellige nuancer forsvinder.
Hvis der er en sol og der dermed er modlys, vil exponeringen blive sat efter det lyseste område, selv om fx. en gruppe træer derved bliver til silhouetter, hvor man med øjets “automatik” ser flere farver fx. i nåletræerne på første billede; til gengæld får man himlens lysfønomener med i dramatisk flot gengivelse.

På det andet billede er der kommet et stykke blå himmel; solen er til højre for kameraets synsvinkel, så det bliver ikke kraftigt ned-exponeret.


Hudlæge, ydernr, 10 min konsultation, effektivitet og lillebitte motionstur
Efter en behagelig oplevelse hos hudlægen, som havde konstateret en hudkræft af den slags, som ikke spreder sig, og en minimal operation, talte vi lidt om hvorvidt sygeplejerskernes krav om mere i løn er urimeligt. Jeg kender jo kun arbejdspladsen fra patient-siden, men husker med forundring at jeg og min familie undrede os over hvordan toiletforholdene var på en mave- tarm kirurgisk afdeling; og jeg huskede en kirurg, som var tilkaldt fra Dragør for at operere på mig i 1987, da lægen Villy Petersen havde hasteindlagt mig med bughindebetændelse.
Kirurgen må have skyllet grundigt, for der var ikke efterfølgende underlivsbetændelse sådan som der desværre var efter en anden operation i 2006.
Men mine argumenter for at sygeplejerske erhvervet er vigtigt supplerede han med at læger, som er på 24-timers vagt, slider sig selv op.
Og så kom der exempler på de følelsesmæssige storme, som læger og sygeplejersker oplever netop i de situationer. Derfor tænker jeg nu bagefter at så er det måske ikke så mærkeligt at man påtænker at revidere og ny-oprette særlige tillæg for forskellige funktioner i sundhedsvæsenet.
En anden ting, lægen fortalte, var at man på Hamlet privathospitalet var meget mere effektive med operationer – 10 minutter efter en operation var slut, var der et rengøringshold, som gjorde klar til næste operation. Hans behandling af mig, afslappet og hurtig (måske lidt mere end 10 min) var et godt eksempel på det.
Hudklinikken er i Hillerød. Da jeg strax efter kørte til Frederiksborg slotsparkering troede ænderne, at jeg kom med mad, jeg fik så ondt af dem. Skal man have ondt af dem? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg kan godt lide andesteg, så der må være noget i den situation, som burde udnyttes.
Jeg havde ondt overalt, for når jeg skal tidligt op (kl.8) for at komme til lægen kl.10, så får jeg af en eller anden grund meget mere ondt i højre ben, hofte og ryg. Men jeg ville gå en lille tur alligevel.
Det billede, som jeg synes er sjovest, er muren, hvor man kan se at der har været tre bueport, måske en vognport i den lille bygning vest for Slotskirken, på den anden side af kanalen.
Jeg kan ikke glemme alle de tange i 1970’erne vi kørte hjem fra Sommerhuset i Asserbo, og så skulle man igennem slottet for at komme til Kongevejen fra Hillerød til København. Der var ingen “Farumvej” eller “Hillerød Motorvej” dengang. Og det må have slidt på slottets fundamenter, at der kørte biler igennem, godt nok ikke lastbiler, men altså privatbiler. De større biler må være kørt til Stationen af det, der nu hedder Nordstensvej. Men hvorfor går jeg dog så meget op i den slags?
Minder.




Drosselvej offentlig parkering og have
Det var en filantrop, som donerede sin sommerhusgrund til offentligheden, en stor grund på toppen af skrænten ved Vejby Strand, en formue værd i dag. Dengang var der trappe og kommunen byggede et offentligt toilet, det er revet ned nu (men der er stadig kloakering).
Derfra gik turen østpå til Ternevej og en anden lille privat grundejersti med “solnedgangsbænk”.






