Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Noctem’ Category

Tænder et lys

leave a comment »

“Annemor” havde altid et venligt ord.

Written by Donald

Monday, March 4, 2024 at 13:49 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Liv

Tagged with

Søndagstur

with 10 comments

Det så ikke ud af noget, da jeg om eftermiddagen, lige før solnedgang, tænkte at jeg hellere måtte se at komme afsted hvis jeg overhovedet kunne.

Jeg havde om eftermiddagen igen prøvet at købe billet til SF, og denne gang gik det fint, uden problemer med forretningsforløbet. Det er jo dejligt, en tur til GrandKusine Linda og Vigen er nu på plads, til en rimelig pris, så det skulle jo helst være sådan at der er lidt overskud til at komme ud at se. Og gå!

Det regnede, så det var ikke helt urimeligt at begynde med en biltur langs kysten ved Rågeleje. Af pligt tog jeg et par billeder og tænkte at måske kunne man lige akkurat se lanternerne på coasteren derude. Da jeg så kom hjem og så dem på en stor skærm, syntes de billeder af grå i 100+ nuancer at være meget meget gode, ja, jeg kom til at tænke “det er jo kunst”.

Tilbage i Vejby var det holdt op med at regne, og en spadseretur på stationsvej – langsomt af hensyn til at jeg ikke må falde, hvis der kommer en stiksmerte i et led og benet knækker sammen, – gav trods halvmørke et motiv af hygge, som i “Livets Gang I Lidenlund”. Desværre bliver det lidt blurred – hvad hedder det på dansk, uskarpt? Det er ikke en god betegnelse, men lidt vattet, lidt … nå altså der måtte gerne være lidt mere præcise omrids hvilket især ses, når billedet kommer op i stor størrelse.

Written by Donald

Monday, February 26, 2024 at 9:17 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Hav, Vejr

Tagged with , , ,

Anemonetur, er der noget der hedder det?

Spredt anemone-fægtning ved den store dysse i Valby Hegn

Spørgsmålet kan kun besvares med venlighed. Mennesker laver sprog. Du har nu lavet en nydannelse, dog beskeden fordi den er en almindelig sammensætning af to substantiver for at få præciseret betydningen af det dominerende.
Det er klart at det vil blive opfattet som en tur, hvor man går — og måske, forhåbentlig ser anemoner. Ligesom en lerpotte er en potte af ler og en lyngpotte er en potte af lyng … æh med lyng :mrgreen:

Jeg håber alle mine tre (eller fire) læsere har det godt og at I nyder naturen. De lyse nætter begyndte i Lørdags!

Jeg selv har det meget godt, tak, men jeg har forstyrret døgnrytmen, og når jeg skal til pilates for at få gang i muskler og led, så har jeg det ikke så godt bagefter, – træt, øm – men til gengæld har jeg det så meget bedre et par dage efter.

Nogle af pilatesøvelserne med højre hofteled er formentlig med til at øge smerterne, jeg kan ikke finde ud af om der er et klart mønster.

Jeg har stadig ikke nøyagtig betydning af ordene

Beskrivelse:
Liggende røntgen af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men
randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum
femoris på højre side. Der er ingen forandringer svarende til trochanter major på højre
side.

(Sidst opdateret: Henrik Erichsen, 12.07.2022 kl. 13:02)

Men det forslag, som AagePK kom med for nogle måneder siden, er rigtig fint, den engelske betegnelse “labral tear” svarer til det, som røntgenlægen kalder “randudtrækning”. Jeg formoder at det er en underkategori af ledskader, “dancer’s hip”, opstået enten ved fald eller ved gentagne overstræk i erhvervsmæssig udnyttelse af kroppens bevægelser. ( :mrgreen: )

Bliver denne lyse Maj-periode en tørkeperiode med efterfølgende oversvømmelser?

Det er et vandhul i baggrunden på andet anemonebillede, dækket af støv, så overfladen ligner gråt grus.

Written by Donald

Thursday, May 11, 2023 at 14:54 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Carpe Noctem, Skov og have

Tagged with ,

Det smukkeste øjeblik

Tænk ikke på alt det, der skulle være gjort i haven. Jeg fik gået en tur hver dag i denne syge sove uge. Her er det smukkeste øjeblik:

Written by Donald

Saturday, June 11, 2022 at 0:06 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Carpe Noctem

Tagged with ,

Hvad skal jeg dog gøre

Men jeg gør noget, og i onsdags var det godt at jeg huskede min gamle genbos meme: Om sommeren kan man gå en tur på stranden om aftenen. Jeg ved godt det ikke er sommer endnu, men det var lunt og godt. Solen går ned ca. 20:45 nu.

Suninfo.dk

Allerede midt i April var det lyst kl.20 og jeg tænkte: Hallo! Nu har vi … ½ + 1 + ½ … bingo! 2 måneder til midsommer, og så fortsætter det på den anden side, ialt 4 måneder med lyse, lyse dage. Hurra!


Så hvis man nu skal være positiv, så er beskeden her: Det er godt at jeg kan gå selv og at jeg får sovet lidt om dagen, så jeg er frisk om aftenen …


—===oooOOOooo===—

Written by Donald

Friday, April 29, 2022 at 20:43 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Han var 88

Paul Lauritzen var født 1933 i Tyskland og oplevede derfor WW2 som barn og afslutningen 1945 som 12-årig.

Jeg blev altid pænere, når jeg havde været i hans frisørsalon. I 1980’erne var der ofte 3-4 kunder, som ventede og sad og læste Billedbladet eller Motor.

De senere år, da han var 80+ år, var jeg ofte den eneste kunde, og så gik snakken på en anden måde, meget mere personligt. Han fortalte blandt andet, at han i 1945 kom til Flensborg via Berlin og derfra til Danmark. Han fortalte også om hvordan han selv byggede sit første hus i Helsinge, og hvordan borgmesteren, som gerne ville have flere skatteborgere, havde garanteret, – eller i hvert fald anbefalet Paul til at få et byggelån i banken. Han fortalte også om hvordan han fandt sin kone … og det var forresten omvendt, det var hende, der fandt ham!

Jeg kan ikke komme mig over at endnu en af de rareste mennesker, jeg har kendt, ikke er mere.

Nu må jeg finde en anden frisør. Den første jeg prøvede, i Helsinge, klippede alt for meget, og med maskine. Når man er gammel og tyndhåret, skal man ikke plysses, og især slet ikke, når man udtrykkeligt siger “så langt som muligt”.

Nu ringer jeg snart og finder én, som er villig til kun at justere spidser og ordne nakken.

Written by Donald

Wednesday, March 2, 2022 at 9:09 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Liv

Tagged with ,

Hvem taler om at spare på CO2

Jeg tror man mener at man kan forhindre tyverier på byggepladsen ved at sætte kraftigt lys på.

Men andet end det, så er det egentlig mærkeligt, at man lyder så hellig, når der skal beregnes CO2 udslip og så tænder så mange lamper, – OK, der er noget vind-strøm, men det er jo ikke 100% så alt overforbrug ryger ud i luften som drivhus-effekt.

Arkitekturen her bekymrer mig. Hvorfor får det mig til at tænke på lejekaserner?

Billedet er fra den nye bydel Nord for Helsinge, Troldebakkerne, med et nyt trinbræt, i stedet for Trinbrættet for Laugø, der ligger lige i nærheden.

Written by Donald

Monday, February 7, 2022 at 19:22 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Cityscape

Tagged with

Blackout igen, og frost

Written by Donald

Monday, November 29, 2021 at 22:37 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Mere midsommer og lyse nætter bliver det ikke i år

Der var ikke nogen aften, hvor jeg havde nydt de lyse nætters mirakel (under, vidunder, hvad skal jeg sige, hvis jeg skrev “under”, – altså de lyse nætters under, – så lyder det under-ligt) så da det var klart vejr, lunt, og jeg alligevel var vågen, så besluttede jeg at køre en tur langs Nordkysten. Solen står højest på himlen ca. kl.13.19 så ligger den nok længst nede under horisonten ca kl.01.15 Det første billede er Kattegat fra Rågeleje kl.01.10

Dagenes længde er ca. 17 timer og 15 minutter (aftaget 3 minutter siger suninfo.dk);

men det betyder mere om det er klart vejr eller bare lidt overskyet.

Jeg kan kun undre mig over at på første billede ser man lyset fra en stjerne (hvis man ser billedet i fuld størrelse, man kan godt få det lidt større ved at klikke på det en gang og måske på undermenu vælge “full screen”).

Lyset fra stjernen – de kunne sådan set godt være Nordstjernen – kommer 10-20 lysår gennem universet, mens Kulla fyrets glimt kommer så hurtigt, at vi ikke opdager lysets tøven.

Written by Donald

Tuesday, June 29, 2021 at 19:55 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Vejr

Tagged with ,

Lyset om aftenen

Northside shadow with snow on the ground

Kan man overhovedet se hvad det forestiller, billedet?
Nordsiden i skygge, sneen er ikke smeltet … endnu


Om dagen var der sne. Det var en af de dage hvor jeg burde gå en lang tur. Men det gjorde jeg ikke. Sneen og blæsten var sådan en god undskyldning.

Jeg lagde mig og så en film som var totalt aktiv, Ghost Protocol, Mission Impossible.

Så kom solen og jeg tænkte “måske skulle jeg alligevel tage mig sammen?”

Tænk engang, solen kommer nu ind gennem bryggerset og ind på køkkenskabene klokken 19.15. Om et par uger står solen højere, og så kommer den ikke længere end til bryggerset; men så kan man sidde udenfor i sol og forhåbentlig varme også efter 19.

Måske bør det bekymre mig at det (næsten) er det eneste jeg oplever?

Jeg fik ordnet et par potteplanter og gik en minimal-solnedgangstur. En mand, der kom efter mig, fik ikke solnedgangen at se, selv om han LØB hen til udsigtspunktet.

Og så bagefter fik jeg købt ind i vores corona-tomme Rema. Jeg må sige til mig selv at det er OK. Men det føles ikke helt sådan.

Kitchen lit by low evening sun

Det er sådan noget, jeg husker

Men så om aftenen ordnede jeg urtepotter og tog på den mindste solnedgangstur

Written by Donald

Monday, April 5, 2021 at 22:52 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Stueplanter

Tagged with ,

Superhelte fra græsk oldtid

Jeg læste denne bog på Frederiksberg Bibliotek en gang ca. 1959 hvor jeg fik en opgave i historie, som betød at jeg var nødt til at bruge læsesalen. Ved den lejlighed fandt jeg bogen “Jason og Det Gyldne Skind” af Robert Graves, oversat af den uforlignelige sprogvirtuos Mogens Boisen — og nu, i denne grå og kedelige onsdagstime, kan jeg ikke finde den ved at søge med Google på dansk eller med andre søgninger.

Jason og Det Gyldne Skind, roman af Robert Graves:
https://www.goodreads.com/book/show/634067.The_Golden_Fleece

Reissued by Creative Age Press in 1945 as Hercules, My Shipmate, a novel about the voyage of the Argo. Written with ideas on The White Goddess as a cultural/anthropological backdrop to the ancient Greek tale.

[…]

With Hercules & shipmates, Graves becomes an ancient Greek, moving among demigods & goddesses, myths & monsters with an easy familiarity & a wealth of erudite detail. Both sometimes seem too much of a good thing. Atomic-age readers, ill-attuned to the leisurely, formal talk of myth-age Greeks, may find themselves skipping some of the longer speeches.
Most of the Argo’s 50-oar crew were princes, each with a special talent & gift of the gods.

[…]

Hercules of Tiryns was the world’s strongest man. He would’ve captained the Argonauts were it not that in moments of insanity he murdered friend & foe alike.
Captaincy devolved on Jason of Lolcos — a man nobody liked or trusted, but who had a power denied to all the others: women instantly fell in love with him. Even surly Hercules agreed it a quality worth all the rest.

Backed by divine blessings & equinoctal winds, the Argonauts set sail. On the Island of Lemnos, peopled solely by women, they generously stopped off to help out with spring sowing. Nine months later, 200 children were born, of whom no less than 60 were said to be the spitting image of Hercules.

[…]

The Argonauts boldly pushed on thru the dread Hellespont & entered the Black Sea. To their dismay, Hercules deserted, summoned home to perform another of his mighty labors. “Holy Serpents!” he growled. “Tell me what this time?” The job—cleaning the Augean Stables—didn’t take long. He stayed around afterwards with the Lydian high priestess—who in due time bore male triplets. In gratitude, she taught him to spin, tying up his hair in blue braids. He was crazy about it, admitting confidentially he’d always wanted to be a woman.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 12:03 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with ,

Neiii det skulle have været et KORT indlæg …

piano in living room

Min nye gamle genbrugs-klaverlampe

Det skriv fra for lidt siden, tropasigselv skulle bare have været et par linier med spørgsmål om klaverets lyd efter stemning og efter at jeg har prikket hamre lidt — jeg synes det skal prikkes meget mere.

Men det fik mig på en lang tur udi fortiden. Engang jeg var i den flotte svømmehal i Gentofte, Kildeskovshallen, med min dengang lille søn, mødte jeg min ungdomskammerat Niels Erik, som i en udvexling af minder sagde til mig “Du var den eneste, der havde alle spørgsmål rigtige i høreprøven!” (en optagelsesprøve til Konservatoriet.)

Det vidste jeg jo ikke! Men efter nogle år på Konservatoriet kom jeg i krise, manglede tro på mig selv og følte at hver eneste lektion gik ud på at se hvor meget vi kunne eller om vi overhovedet kunne noget — det var som om lektionerne var ude på at finde grænsen for hvad vi kunne i stedet for at lære os at overskride grænser.

Senere har jeg igen og igen konstateret at man skal kæmpe mod den slags mistillid — måske er det “indeni én selv”, men det kan også være andre, som kommer med stikpiller, sådan som den sødeste veninde nogensinde sagde til mig for 55 år siden: Pas på — de kritiserer dig jo! spil som du synes det skal være!

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 18:02 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem

Tagged with ,