Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Noctem’ Category

Mere midsommer og lyse nætter bliver det ikke i år

leave a comment »

Der var ikke nogen aften, hvor jeg havde nydt de lyse nætters mirakel (under, vidunder, hvad skal jeg sige, hvis jeg skrev “under”, – altså de lyse nætters under, – så lyder det under-ligt) så da det var klart vejr, lunt, og jeg alligevel var vågen, så besluttede jeg at køre en tur langs Nordkysten. Solen står højest på himlen ca. kl.13.19 så ligger den nok længst nede under horisonten ca kl.01.15 Det første billede er Kattegat fra Rågeleje kl.01.10

Dagenes længde er ca. 17 timer og 15 minutter (aftaget 3 minutter siger suninfo.dk);

men det betyder mere om det er klart vejr eller bare lidt overskyet.

Jeg kan kun undre mig over at på første billede ser man lyset fra en stjerne (hvis man ser billedet i fuld størrelse, man kan godt få det lidt større ved at klikke på det en gang og måske på undermenu vælge “full screen”).

Lyset fra stjernen – de kunne sådan set godt være Nordstjernen – kommer 10-20 lysår gennem universet, mens Kulla fyrets glimt kommer så hurtigt, at vi ikke opdager lysets tøven.

Written by Donald

Tuesday, June 29, 2021 at 19:55 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Vejr

Tagged with ,

Lyset om aftenen

Northside shadow with snow on the ground

Kan man overhovedet se hvad det forestiller, billedet?
Nordsiden i skygge, sneen er ikke smeltet … endnu


Om dagen var der sne. Det var en af de dage hvor jeg burde gå en lang tur. Men det gjorde jeg ikke. Sneen og blæsten var sådan en god undskyldning.

Jeg lagde mig og så en film som var totalt aktiv, Ghost Protocol, Mission Impossible.

Så kom solen og jeg tænkte “måske skulle jeg alligevel tage mig sammen?”

Tænk engang, solen kommer nu ind gennem bryggerset og ind på køkkenskabene klokken 19.15. Om et par uger står solen højere, og så kommer den ikke længere end til bryggerset; men så kan man sidde udenfor i sol og forhåbentlig varme også efter 19.

Måske bør det bekymre mig at det (næsten) er det eneste jeg oplever?

Jeg fik ordnet et par potteplanter og gik en minimal-solnedgangstur. En mand, der kom efter mig, fik ikke solnedgangen at se, selv om han LØB hen til udsigtspunktet.

Og så bagefter fik jeg købt ind i vores corona-tomme Rema. Jeg må sige til mig selv at det er OK. Men det føles ikke helt sådan.

Kitchen lit by low evening sun

Det er sådan noget, jeg husker

Men så om aftenen ordnede jeg urtepotter og tog på den mindste solnedgangstur

Written by Donald

Monday, April 5, 2021 at 22:52 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Stueplanter

Tagged with ,

Superhelte fra græsk oldtid

Jeg læste denne bog på Frederiksberg Bibliotek en gang ca. 1959 hvor jeg fik en opgave i historie, som betød at jeg var nødt til at bruge læsesalen. Ved den lejlighed fandt jeg bogen “Jason og Det Gyldne Skind” af Robert Graves, oversat af den uforlignelige sprogvirtuos Mogens Boisen — og nu, i denne grå og kedelige onsdagstime, kan jeg ikke finde den ved at søge med Google på dansk eller med andre søgninger.

Jason og Det Gyldne Skind, roman af Robert Graves:
https://www.goodreads.com/book/show/634067.The_Golden_Fleece

Reissued by Creative Age Press in 1945 as Hercules, My Shipmate, a novel about the voyage of the Argo. Written with ideas on The White Goddess as a cultural/anthropological backdrop to the ancient Greek tale.

[…]

With Hercules & shipmates, Graves becomes an ancient Greek, moving among demigods & goddesses, myths & monsters with an easy familiarity & a wealth of erudite detail. Both sometimes seem too much of a good thing. Atomic-age readers, ill-attuned to the leisurely, formal talk of myth-age Greeks, may find themselves skipping some of the longer speeches.
Most of the Argo’s 50-oar crew were princes, each with a special talent & gift of the gods.

[…]

Hercules of Tiryns was the world’s strongest man. He would’ve captained the Argonauts were it not that in moments of insanity he murdered friend & foe alike.
Captaincy devolved on Jason of Lolcos — a man nobody liked or trusted, but who had a power denied to all the others: women instantly fell in love with him. Even surly Hercules agreed it a quality worth all the rest.

Backed by divine blessings & equinoctal winds, the Argonauts set sail. On the Island of Lemnos, peopled solely by women, they generously stopped off to help out with spring sowing. Nine months later, 200 children were born, of whom no less than 60 were said to be the spitting image of Hercules.

[…]

The Argonauts boldly pushed on thru the dread Hellespont & entered the Black Sea. To their dismay, Hercules deserted, summoned home to perform another of his mighty labors. “Holy Serpents!” he growled. “Tell me what this time?” The job—cleaning the Augean Stables—didn’t take long. He stayed around afterwards with the Lydian high priestess—who in due time bore male triplets. In gratitude, she taught him to spin, tying up his hair in blue braids. He was crazy about it, admitting confidentially he’d always wanted to be a woman.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 12:03 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with ,

Neiii det skulle have været et KORT indlæg …

piano in living room

Min nye gamle genbrugs-klaverlampe

Det skriv fra for lidt siden, tropasigselv skulle bare have været et par linier med spørgsmål om klaverets lyd efter stemning og efter at jeg har prikket hamre lidt — jeg synes det skal prikkes meget mere.

Men det fik mig på en lang tur udi fortiden. Engang jeg var i den flotte svømmehal i Gentofte, Kildeskovshallen, med min dengang lille søn, mødte jeg min ungdomskammerat Niels Erik, som i en udvexling af minder sagde til mig “Du var den eneste, der havde alle spørgsmål rigtige i høreprøven!” (en optagelsesprøve til Konservatoriet.)

Det vidste jeg jo ikke! Men efter nogle år på Konservatoriet kom jeg i krise, manglede tro på mig selv og følte at hver eneste lektion gik ud på at se hvor meget vi kunne eller om vi overhovedet kunne noget — det var som om lektionerne var ude på at finde grænsen for hvad vi kunne i stedet for at lære os at overskride grænser.

Senere har jeg igen og igen konstateret at man skal kæmpe mod den slags mistillid — måske er det “indeni én selv”, men det kan også være andre, som kommer med stikpiller, sådan som den sødeste veninde nogensinde sagde til mig for 55 år siden: Pas på — de kritiserer dig jo! spil som du synes det skal være!

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 18:02 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem

Tagged with ,

Om at tro på sig selv

Jeg har selv stemt klaver siden engang i 1975, da en instrumentmager gav mig en stemmenøgle af rimelig kvalitet. Han var af en eller anden grund hjælpsom. Jeg har aldrig betalt ham eller købt noget. Hans forretning lå i Skydebanegade, Vesterbro, og han har set mange mennesker for hvem et klaver var en uoverkommelig udgift.

Tak til ham.

Stemmebjælken, wrest-plank, på det gamle klaver var revnet, og cis” ville ikke blive siddende i stemning. Skydebane-instrumentmageren gav mig en håndfuld større nagler – jeg skiftede nagler hvor det var mest påkrævet og stemte klaveret op igen.

Det gamle klaver burde være restaureret og komme på museum, for det var et af de få opretstående, som havde en “una corde” mekanisme, der forskubber hamrene, så de kun anslår én streng. Derved bliver tonen svagere, sartere, og da filten ikke er så hård på det sted, der nu rammer, bliver tonen også blødere. Min klaverlærer kunne godt lide den effekt, jeg fik frem ved at bruge “halv una corde”.

Senere fik jeg et bedre klaver, men af mange grunde aldrig et flygel eller et endnu bedre – jeg nøjedes med et opretstående DDR-klaver med en dårlig mekanik, men med en smuk tone. Efter mange års slid havde jeg slebet lidt og prikket hamre, så de havde den smukke tone, som jeg holdt så meget af.

Nu fik jeg så repareret hamre og justeret højde og placering, så tangenterne sidder smukt og lige og det har et dejligt anslag.

Jeg stemmer ikke så godt som en professionel klaverstemmer, og jeg er 4 gange så længe om det. Men når man har spillet guitar og violin, så kan man ikke bare lade stå til, hvis en streng er ude af stemning, så frem med stemmenøgle og kiler, åbne klaveret og stemme!

Det synes klaverstemmeren ikke om. Til gengæld rettede jeg på hans stemning, så snart han var ude af døren.

Det gør jeg når det er påkrævet, somme tider flere gange om ugen, somme tider kan der være en perode på 6 måneder, hvor temperatur og fugtighed er den samme og klaveret holder.

Klaverstemmeren kunne heller ikke lide at jeg havde “prikket hamre” for så var det som om tonen var lidt dump – kan ikke huske det nøjagtige ord han brugte, men han sagde “det er som om tonen ikke folder sig ud”; men jeg synes at efter han har slebet lidt på hamrene er de blevet alt for hårde; det ringer for mine øren.

Jeg tror hans ører fungerer på en helt anden måde end mine. Men jeg har selvfølgelig stor respekt for en fagmand! Hans ord er lov.

Næsten.

ELLER ER DE? Er det en fejl, at jeg tror så meget på andre og ikke lytter til mine egne sansninger?

I mine øren er klaveret lige på grænsen til at være skingert, men jeg fortsætter med at prikke hamre og må sige til mig selv:

TRO PÅ DIG SELV, gør som du synes det skal være; han kan ikke gøre for at han hører på en anden måde.

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 17:41 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem, Ord

Tagged with

Krigsudbrud eller hvad

GODT NYTÅR


De skød krudt som gale, heldigvis løst krudt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at en mand en generation ældre end mig, Niels Barfod, følte at det var så godt at nu skete der noget, dengang han havde hørt at nu havde Engelske fly bombarderet Shell Huset i København.

Han fortalte (i et gammelt interview sendt i radioens P1) at han som barn havde oplevet krigen som en ulidelig spænding, man hørte om store ødelæggelser, om at (u)tyskerne hærgede, men der skete ikke noget i Lille Danmark.

Da han så hørte om bombardementet af Shell-huset der rummede den nazistiske styring, og så røgskyerne, og senere ruinen, føltes det som en befrielse.

(Der blev bombet d.21 Marts 1945, 5-6 uger før alle, også (u)tyskerne, indså at nu var det slut. Tænk at man bombede Shell-huset så tæt på afslutningen af WWII! Jeg kan ikke rigtig forstå at det skulle være nødvendigt — hvorfor opgav tyskerne ikke og trak sig tilbage på en ordentlig måde? – man siger det var fordi de vidste at de havde begået så mange krigsforbrydelser. Et fly forulykkede og ramte den Franske Skole på Frederiksberg Allé.)

Det er efterhånden helt tydeligt at min sociale kontakt via Facebook og Dax2 (her) har haft den største betydning her i år, 2020, dels på grund af isolations-anbefalinger, og dels fordi … ja hvis man skal gøre året op, så var det et år hvor endnu én af mine venner døde. Jeg vidste jo godt, at det ville gå sådan; man er heldig, hvis man bliver gammel eller ældre, men de mennesker, man har kendt, er enten langt væk eller døde, og man ser ikke nogen nye qua sit arbejde.

Derfor har kommentarer fra nye venner, fætre og grand-kusiner været noget, der gjorde livet lidt mere livligt. Det har også betydet meget, at Det Grønne Hus (som Malte hjælper til) måtte holde lukket og at han derfor havde lidt mere tid til at spille og være sammen. https://www.youtube.com/watch?v=9XA1Y7-erm8

Written by Donald

Friday, January 1, 2021 at 23:23 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem

Tagged with

Juleglæde i utide?

Han tænkte længe over det, instrumentmageren, om det kunne svare sig at gøre noget ved instrumentet. Hans første udmelding for et år siden var ellers at han kunne justere det instrument så det fungerede perfekt – eller næsten perfekt, i hvert fald bedre! Da jeg bestilte en renovering, tænkte han igen, tøvede, men nåede heldigvis frem til det resultat at instrumentet har en god klang og at der er filt nok på hamrene (som man sliber lidt på for at få de slidte områder væk).

Jeg har ikke en lang karriere foran mig, men jeg synes alligevel at det var pengene værd, og afleverede så mekanikken og tangenter sidste Lørdag. Og nu, Lørdag morgen klokken 03:44 går jeg så og glæder mig som om det var jul! Instrumentmageren kommer med tangenterne om 6 timer!

Det er frygtelige “abstinenser” man får, når man mangler sit gode klaver.

piano with no keys

Hver gang jeg går forbi får jeg kuldegysninger …

Written by Donald

Saturday, September 26, 2020 at 1:45 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet

Er ved at høre Bernstein fortælle om musikkens historie eller den vestlige kulturs musik gennem 1900-tallets begyndelse.

Er kommet til at sted hvor han omtaler hvordan almindelige syntaktisk rigtige sætninger – eller musikalsk syntaktiske sætninger – kan være meningsløse og bryder med semantikken, men – måske – derved opstår en ny mening. Han nævner Chomsky’s berømte sætning (som har givet inspiration til overskriften):

Colorless green ideas sleep furiously

https://en.wikipedia.org/wiki/Colorless_green_ideas_sleep_furiously#Statistical_challenges

Mit forsøg på en alternativ version (i overskriften og her:) Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet – giver sjovt nok mere mening for mig, selv om det netop ikke var idéen at den skulle give mening! :: jeg ser en søvndrukken morgenmand (M/K) for mit indre blik, som ihærdigt prøver at bortvise erindringen om tidligere tiders prøvelser, og som måske er lige ved at falde på gulvtæppet, eller har lyst til at bukke sig ned og hive gulvtæppet væk under sine egne fødder.

Leonard Bernsteins syn når derved hen i retning af Peter Bastians bog “Ind i Musikken” hvor han omtaler “Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke hvor” – og uddyber at paradoxet får de to sætninger til at give meget mere mening end der er i selve sætningernes grundbetydning, – når vi tillægger de to sætninger til en lille dreng, som ivrigt fortæller om sit fund og som er klar over at den lille lærkefamilie er sårbar, men han holder af naturen og ønsker at beskytte den lille lærke.

Written by Donald

Saturday, February 8, 2020 at 12:16 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Ord

Tagged with ,

Ud at se – med billeder til

Tisvildeleje Strand sidst på aftenen, stadig badende gæster

Sea colored red by evening sun

Vandet gløder –
Men sådan ser det naturligvis ikke ud i det virkelige liv, man er nødt til at underexponere for ikke at solens lys er for kraftigt

Aftenstemning – jeg bliver ikke træt af at gå på dette skønne sted

Man kan se Hesselø til højre for solen –
en anden fotograf havde med stativ og 30 cm. objektiv fået et billede med solen bag Hesselø så man kunne se silhouetten af fyret

Hjemad igen

Written by Donald

Monday, July 29, 2019 at 10:32 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Praktisk jævndøgn

Det hvide skimmelagtige rim efter nattefrosten ses på tagstenene, tågen eller disen lægger sig over vores lille “torv” så gadelygternes lys ser ud som glorier.

Når vintermørket slår til i December sørger jeg for at være ude så tidligt på eftermiddagen som muligt, d.v.s. helst lige over middag. Det har været anstrengende denne vinter, for jeg er træt efter kemo-behandlinger, men heldigvis har jeg været afsted nogle dage.

Men her i begyndelsen af Marts er det lyst i mindst ca. 10 timer, og naturen vågner mere og mere. Fuglesang om morgenen, måske mest solsortens irriterede piiip, når jeg åbner døren og fylde solsikkefrø i foderautomaten.

Himmelen på en skyfri dag er lys helt henad kl.1830; dagene er tiltaget 4 timer. Det er en art jævndøgn, når det er lyst fra 6 morgen til 6 aften.

En morgen efter nattefrost, det lysnede allerede v. halv-syv-tiden

Det er heldigvis ret stille, toget bag stien

Det undrer mig at jeg ikke fik anbragt disse billeder på websiden noget før.

Written by Donald

Friday, March 8, 2019 at 9:30 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

November i farver

=== ===

Hvem er det, der siger, at der er 14 måneder? Januar, Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober, November, November, November og December?

Arvet fra min mor: Disse kaktusser blomstrer igen – så er November alligevel ikke så kedelig, vel?

Fra Idényt: Novemberkaktus.

Novemberkaktussen vokser på træstammer i Brasiliens regnskove, men en ganske særlig egenskab gør, at den kan være med til at lyse op fra sidst på efteråret og ikke mindst i juletiden. Plantens blomster dannes nemlig, når dagene bliver kortere end nætterne, og blomstrer derfor netop, når vi længes allermest efter blomster.

Written by Donald

Sunday, November 18, 2018 at 7:46 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Henkogning af kød

Ingen gæster (det er min egen bil som jeg nu har haft i to år)

En cocotte eller terrine kan bruges til mange ting – der var tilbud på hakket kød og jeg tænkte man kunne lave en paté – og det gjorde man så

Undervejs tænkte jeg at det var ærgeligt der ikke lige kom nogen forbi og fik en skive med.

Men på den anden side, når man har lavet sådan en paté eller postej, så kan den holde sig noget længere end råvarerne.

Køkkenchef C. Jacobsen skrev om sit fag i 1814 og fik det udgivet i 1815. Napoleon, Wienerkongressen, Statsbankerot i Danmark (som havde holdt med Napoleon). Jacobsen “regerede” i Tranekærs køkkener og kældre og i 1815 blev den trykt og udgivet i Odense, Jacobsens Kogebog eller Anviisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte, anrette o.s.v.

I Jacobsens efterhånden gamle kogebog, genudgivet for 50 år siden, er der blandt andet et afsnit om hele, henkogte gæs. Han har haft store krukker på Tranekær, denne køkkenmester.

Men der er mange flere afsnit om postejer, men også om alle slags kødretter, alle slags fiskeretter osv.

Tilbage til nutiden.

Når nu købmanden havde tilbud på gode råvarer til lave priser, så var det jo en god idé at lave en postej, som kunne holde sig en ugestid i køleskabet.

Written by Donald

Sunday, April 8, 2018 at 9:40 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with