Archive for the ‘Hav’ Category
Søndagstur i det smukkeste lys
Det gjorde ikke noget at jeg sov hele dagen og først kom afsted kl. 1830, lige før ishuset lukkede. De har kronede dage, selv om der ikke er sommerferiegæster endnu. Turen gik til Stængehage, hvor der er et lille stenrev med fred til fuglene ved lavvande – og det var meget lavvande, men billederne af revet var elendige og uskarpe.
De bedste billeder er den nyudsprunge eg i forstranden ved Stængehage, lige efter at min skygge havde taget en selfie …
Skulle jeg melde afbud?
Jeg følte mig dårligt tilpas natten til onsdag. Jeg skulle afsted på et par dages besøg på Falster fra Torsdag til Lørdag.
Da jeg vågnede føltes kroppen som om den summede/snurrede. Jeg ved at det var forventeligt med neuropati, en slags uro i hudens nerver, efter chemo, og at det kan være noget, som ikke helt fortager sig. Jeg vidste også at jeg havde taget Tramadol, et smertestillende middel med advarsler mod at det indeholder opioider, i lang tid mod netop den slags nervesmerter, og at jeg måske havde taget det for længe. Men jeg har kun brugt Tramadol, når der var smerter, og især ryg og hofte havde faktisk været til at holde ud. Var det Tramadol, som nu gav bagslag?
Besøget gjaldt en familie, et livsvarigt venskab. Men jeg var jeg træt og udskød pakning af week-end taske, og faldt i søvn på sofaen i to timer onsdag eftermiddag.
Om aftenen var der stadig god tid til at ordne og pakke, og jeg tænkte at jeg i det mindste prøve at gå en lille tur, se om bilen havde det godt før vi skulle på den lange tur.
Det øsede ned hele dagen, men om aftenen var det mildt og det var kun støvregn. Den slags dage kører jeg til den enormt store parkeringsplads ved Rågeleje Kro – den er nedlagt, men altså nu stedet med Restaurant Søstjernen og “Meson Canario, Spansk Restaurant”. Den enorme parkeringsplads må være fra 1970’erne hvor bilister fra København strømmede til Nordkysten for at søndagsbade. Jeg gik pligtskyldigst en runde. Det har altid fascineret mig at vandet fra områdets største å løber ud i havet her, Højbro Å løber ud lige midt på badestranden her. Om sommeren kan børn lege med vandstrømmen, som ikke er særlig kraftig. Vandet kommer helt fra Helsinge via kanaler og rensningsanlæg.
Men da jeg kom hjem igen, sov jeg videre – til kl.11:20 Torsdag, og så var jeg ikke i tvivl, jeg måtte desværre melde afbud.
Resten af dagen nyste jeg, svedte og frøs. Alligevel fik jeg flyttet et par spande jord, som kloak-service havde lagt ved siden af brøndlåget, og se til min gule vortemælk, som er ved at sætte skud.
Ellers gik dagen med at pudse næse og ligge under et tæppe og bingewatche “Mord i Wales” — og sove! Var det immunsystemet, som var for længe om at bekæmpe lidt bakterier? Jeg ved det ikke. Immunglobulin, antistoffer, måles ved blodprøver og mit er faldet – 1/3 af normal minimum, hvilket er en følge af kemo-behandlinger.
Fredag, i går, havde jeg det bedre og gik en lidt længere tur ved Vejby Strand. Jeg sov lidt mindre.
Natten til i dag, Lørdag, var jeg frisk efter 7 timer. Det er en rar fornemmelse.
Jeg har svært ved at acceptere at over-træthed og svimmelhed og en dårlig fornemmelse i kroppen skal være nok til at melde afbud hos nogen, som man holder af, men på den anden side ved jeg også at man ikke skal køre bil, når man er træt. Af erfaring.
Lille tur – mange billeder …
Der er endda flere billeder end dem, jeg lægger her; men det gør mig glad at se på dem.
Min søn er syg og hoster og har betændelse i øjnene. Jeg var ovre for at hente ham til en lille familieaften; jeg kunne godt se han havde det dårligt. Han ville ikke med, så jeg gav et kram og sagde vi ses – på vej hjem var det blevet værre, men jeg troede det var fordi han havde sovet. Søndag tog mor over til ham og han var alvorligt syg, han hostede og det gjorde så ondt at han ikke kunne sove. Hun ringede til vagtlægen 1813, det var en læge hun fik i røret; vi fik at vide at hvis han kunne sove selv om han hostede og det gjorde ondt, så var det ikke livstruende. Tænk hvis det er en fejlslutning.
Jeg er bange for at det er lungebetændelse. Hun blev hos ham i nat.
Efterår, fredag aften, efter Solnedgang
Sikke noget, døgnrytmen totalt smadret. Men hellere afsted alligevel, selv om solen nåede at gå ned før jeg kom afsted.
Billederne: 1. Selfie på parkeringspladsen. 2.Udsigtsbænke Strandpromenaden Rågeleje, i gamle dage stedet hvor Københavnerne kom og badede. 3. Pludselig flammede himlen op igen – og havet var i flammer.
På de sidste billeder er det røde lys forsvundet – og kameraet får det til at se ud som dagslys, men det er det altså ikke.
På vej hjem fangede jeg det sidste lys fra “Den Blå Time”, udsigt fra Unnerup til Vejby …
Om aftenen er jeg meget klar i hovedet og kan læse, spille, skrive. Selv om jeg gerne ville nyde morgenerne er jeg ikke spor frisk om morgenen.
Så jeg må i stedet nyde at jeg kan (næsten) alt om aftenen.
Undren over alting
Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.
Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.
The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)
[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.
Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).
Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)
Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)
Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!
Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.
Stedet, hvor man …
En lille tur er nødvendig på en Søndag! trods et højreben, der gjorde sig udtilbens. Selv om det efterhånden blev henad klokken 18, skinnede solen stadig og vejret var mildt.
Mine erindringer om stedet her går langt tilbage – længere end de 36 år jeg har boet her. Min svigerinde var ved at gå over tid og – ærligt talt, det snakker man ikke om, gør man? Men det må da være noget af en belastning at fosteret vokser sig større og større; ikke bare striæ, men alt muligt andet kommer kan blive følgen af at fosteret skubber rundt på moderen. Så hun tog en løbetur på Heatherhill og håbede at det ville sætte gang i fødselen. Jeg tror det lykkedes, barnet er jo 46 år gammel nu og har tre dejlige børn.
Forstuvning ved at træde på noget spidst?
Sidste Torsdag d.24.August var vejret så godt at jeg tænkte “nu må jeg gå i vandet, det skylder man, når man er så heldig at bo her.”
Måske skulle jeg ikke have tænkt på skyld og pligt. Stranden er en sten-strand, så man får ikke sand mellem tæerne, men til gengæld gør det ondt at træde på stenene. Om det nu var en særlig spids (ikke skarp) sten, som jeg trådte på, eller om jeg har vredet ankelen om, det finder jeg aldrig ud af, lægen mente det var en forvridning, og at man næppe kan få de skader ved at træde på noget.
Jeg er ikke helt enig.
Jeg husker det tråd som en fejltagelse, hvor vægten af kroppen udgjorde et tryk på foden, der ikke stod på to flade sten, men (sjusk) stod på en kantet sten lige foran hælpuden, lige bag svangen til højre på højre fod, og jeg ramte noget, der gav en meget skarp smerte. Jeg tror ikke jeg har en lav smertetærske, så detteher fejltråd var alvorligt. Men OK – læge Per har statitisk set ret: hvis man får en skade på foden, som ikke har givet sår underneden og ikke gør ondt på trædefladen, men derimod gør ondt ved berøring i næreden af ankelen (lidt foran til højre på højre fod, men bag mellemfodsknoglerne) så er der nok tale om en forvridning.
nogen har plukket de friskeste blade
Man burde selvfølgelig tage nogle badesandaler med til at gå ned til badebroen.
Ensomme indtryk
Jeg gik 1.7 km på en time. Nej jeg slentrede. Alene – men der var jo mange mange strandgæster og motionerende, så man møder og hilser mange slags mennesker. Men jeg kan godt lide at jeg være mig selv, der er nogle tanke-blokeringer, som mister kraft, man tør tænke hvad man har lyst til.
Her er indtryk af besøg til Tisvildeleje Hegn Strandparkering.
Man ser at stranden er fuld af badende. En ung mand spurgte mig om vej til nudiststranden. Mærkeligt, synes jeg, at bevoksningen af Hjælme ser så struttende sund ud! Tænk hvis man kunne spise det!
Egetræer fascinerer mig; de kan vokse i første række i klitterne, ved siden af bjergfyr, og hvert år sætter de blade i læsiden, selv om vindsiden er vissen og tør.
På parkeringspladsen havde der været “Musik i Lejet”, en art festival, hvor man kan høre forskellige slags pop og rockmusik og drikke øl og spise pølser. Jeg fik ikke besøgt det. Man skulle også kunne date dér, hurra for det. Har de unge mennesker gode muligheder for at date i dag? At se hinanden an i en dagligdag og snakke fortroligt?
Det fik mig til at tænke på en gang for mange mange år siden, måske i 1986 (måske før) hvor strandene på Nordkysten var så fulde, at politiet satte en bom op ved indkørselen til Hovedgaden i Tisvildeleje, for parkeringspladsen var fuld. Det samme ved Stængehus, Melby, Liseleje og hvis jeg gætter rigtigt, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde osv.
Så de mange biler her er jo ingenting ved siden af dengang Københavnerne fik biler og kunne køre på søndags- og sommerferie-ture. I København kaldte man Charlottenlund Fort badestrand for “fluepapiret”, ikke sandt? Men nu er der Amager Strand, havnebad, Ishøj, Køge Bugt strande med kunstige øer fulde af rent sand.
Gid det må blive bevaret og ikke ødelægges af forurening.
Geopolitiske spændinger og informations-algoritmer
Geopolitisk tanke: En video-forfatter på YouTube, RealLifeLore, har lavet nogle video’er om de geopolitiske forhold i Mellemøsten, som kan være årsag til at en WW3 begynder. Man tænker måske først “nå det er ikke her, heldigvis”, men hans argument, om at henved 15% af verdens olie kommer derfra, peger på at det kan være den sten, der vælter læsset.
(Det var iøvrigt en sætning hvor jeg gerne ville sætte pausekomma foran “at henved”, men hvor grammatisk enhed måske tilsiger at kommaet sættes før “om at henved”.)
En blokade af Hormuz Strædet kan udløse en tredie verdenskrig.
Mange andre konflikter kan også bryde ud, hvis først der går hul på én af vablerne.
Forfatteren fortsætter med at fortælle at hans video’er risikerer ikke at blive promoveret hvis han fortæller mere i detailler om de politiske konflikter, og at man derfor kan få hele historien, fuld længde video, ved at gå til Nebula.app website. (Det virkede desværre ikke på min matrikel, jeg kunne godt se at der var en video om Hormuz Strædet, men den kunne ikke afspilles.)
RealLifeLore 8 months ago Hey guys. If you’re interested, I made a 23-minute long documentary that covers the entire history of the US-Iran conflict which you can watch here on Nebula: https://bit.ly/3D3KiLn. It’s part of my Modern Conflicts series on Nebula, and this is the 7th episode that I’ve posted over there so far. I’m posting new episodes every month and I have tons of content over there already that I can’t post to YouTube, and the best way to get access to all of that is by signing up for the CuriosityStream/Nebula bundle deal, which is only $15 a year at this link: https://curiositystream.com/?coupon=reallifelore Thanks!
Men hvem er han så, “Real Life Lore” forfatteren? Det er 6 personer i US:
Organizations that manage this Page
The person or group responsible for this Page hasn’t completed our verification process yet.
People who manage this Page
Primary country/region location for people who manage this Page includes:
United States (6)
Jeg kunne ikke undgå at få personer på billedet
Men det gør heller ikke noget – mage til livsglæde skal man lede længe efter.
Havet skummer af raseri
Nej det er mig der skummer af raseri, det ser ud som hærværk, ikke vindskade eller påkørsel, denneher smadrede affaldsautomat. Der er nogle stykker længere henne (en ses på billedet) og når man putter et vådt papirlommetørklæde i skuffen, så siger en damestemme “uhmmm … tak for det”, som om det var en lækkerbidsken.
Jeg kom skam afsted, og gudske tak og lov at solen nu venter med at gå ned til 16:05.
Skriv løs 