Archive for the ‘Hav’ Category
Lille tur – mange billeder …
Der er endda flere billeder end dem, jeg lægger her; men det gør mig glad at se på dem.
Min søn er syg og hoster og har betændelse i øjnene. Jeg var ovre for at hente ham til en lille familieaften; jeg kunne godt se han havde det dårligt. Han ville ikke med, så jeg gav et kram og sagde vi ses – på vej hjem var det blevet værre, men jeg troede det var fordi han havde sovet. Søndag tog mor over til ham og han var alvorligt syg, han hostede og det gjorde så ondt at han ikke kunne sove. Hun ringede til vagtlægen 1813, det var en læge hun fik i røret; vi fik at vide at hvis han kunne sove selv om han hostede og det gjorde ondt, så var det ikke livstruende. Tænk hvis det er en fejlslutning.
Jeg er bange for at det er lungebetændelse. Hun blev hos ham i nat.
Efterår, fredag aften, efter Solnedgang
Sikke noget, døgnrytmen totalt smadret. Men hellere afsted alligevel, selv om solen nåede at gå ned før jeg kom afsted.
Billederne: 1. Selfie på parkeringspladsen. 2.Udsigtsbænke Strandpromenaden Rågeleje, i gamle dage stedet hvor Københavnerne kom og badede. 3. Pludselig flammede himlen op igen – og havet var i flammer.
På de sidste billeder er det røde lys forsvundet – og kameraet får det til at se ud som dagslys, men det er det altså ikke.
På vej hjem fangede jeg det sidste lys fra “Den Blå Time”, udsigt fra Unnerup til Vejby …
Om aftenen er jeg meget klar i hovedet og kan læse, spille, skrive. Selv om jeg gerne ville nyde morgenerne er jeg ikke spor frisk om morgenen.
Så jeg må i stedet nyde at jeg kan (næsten) alt om aftenen.
Undren over alting
Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.
Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.
The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)
[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.
Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).
Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)
Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)
Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!
Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.
Stedet, hvor man …
En lille tur er nødvendig på en Søndag! trods et højreben, der gjorde sig udtilbens. Selv om det efterhånden blev henad klokken 18, skinnede solen stadig og vejret var mildt.
Mine erindringer om stedet her går langt tilbage – længere end de 36 år jeg har boet her. Min svigerinde var ved at gå over tid og – ærligt talt, det snakker man ikke om, gør man? Men det må da være noget af en belastning at fosteret vokser sig større og større; ikke bare striæ, men alt muligt andet kommer kan blive følgen af at fosteret skubber rundt på moderen. Så hun tog en løbetur på Heatherhill og håbede at det ville sætte gang i fødselen. Jeg tror det lykkedes, barnet er jo 46 år gammel nu og har tre dejlige børn.
Forstuvning ved at træde på noget spidst?
Sidste Torsdag d.24.August var vejret så godt at jeg tænkte “nu må jeg gå i vandet, det skylder man, når man er så heldig at bo her.”
Måske skulle jeg ikke have tænkt på skyld og pligt. Stranden er en sten-strand, så man får ikke sand mellem tæerne, men til gengæld gør det ondt at træde på stenene. Om det nu var en særlig spids (ikke skarp) sten, som jeg trådte på, eller om jeg har vredet ankelen om, det finder jeg aldrig ud af, lægen mente det var en forvridning, og at man næppe kan få de skader ved at træde på noget.
Jeg er ikke helt enig.
Jeg husker det tråd som en fejltagelse, hvor vægten af kroppen udgjorde et tryk på foden, der ikke stod på to flade sten, men (sjusk) stod på en kantet sten lige foran hælpuden, lige bag svangen til højre på højre fod, og jeg ramte noget, der gav en meget skarp smerte. Jeg tror ikke jeg har en lav smertetærske, så detteher fejltråd var alvorligt. Men OK – læge Per har statitisk set ret: hvis man får en skade på foden, som ikke har givet sår underneden og ikke gør ondt på trædefladen, men derimod gør ondt ved berøring i næreden af ankelen (lidt foran til højre på højre fod, men bag mellemfodsknoglerne) så er der nok tale om en forvridning.
nogen har plukket de friskeste blade
Man burde selvfølgelig tage nogle badesandaler med til at gå ned til badebroen.
Ensomme indtryk
Jeg gik 1.7 km på en time. Nej jeg slentrede. Alene – men der var jo mange mange strandgæster og motionerende, så man møder og hilser mange slags mennesker. Men jeg kan godt lide at jeg være mig selv, der er nogle tanke-blokeringer, som mister kraft, man tør tænke hvad man har lyst til.
Her er indtryk af besøg til Tisvildeleje Hegn Strandparkering.
Man ser at stranden er fuld af badende. En ung mand spurgte mig om vej til nudiststranden. Mærkeligt, synes jeg, at bevoksningen af Hjælme ser så struttende sund ud! Tænk hvis man kunne spise det!
Egetræer fascinerer mig; de kan vokse i første række i klitterne, ved siden af bjergfyr, og hvert år sætter de blade i læsiden, selv om vindsiden er vissen og tør.
På parkeringspladsen havde der været “Musik i Lejet”, en art festival, hvor man kan høre forskellige slags pop og rockmusik og drikke øl og spise pølser. Jeg fik ikke besøgt det. Man skulle også kunne date dér, hurra for det. Har de unge mennesker gode muligheder for at date i dag? At se hinanden an i en dagligdag og snakke fortroligt?
Det fik mig til at tænke på en gang for mange mange år siden, måske i 1986 (måske før) hvor strandene på Nordkysten var så fulde, at politiet satte en bom op ved indkørselen til Hovedgaden i Tisvildeleje, for parkeringspladsen var fuld. Det samme ved Stængehus, Melby, Liseleje og hvis jeg gætter rigtigt, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde osv.
Så de mange biler her er jo ingenting ved siden af dengang Københavnerne fik biler og kunne køre på søndags- og sommerferie-ture. I København kaldte man Charlottenlund Fort badestrand for “fluepapiret”, ikke sandt? Men nu er der Amager Strand, havnebad, Ishøj, Køge Bugt strande med kunstige øer fulde af rent sand.
Gid det må blive bevaret og ikke ødelægges af forurening.
Geopolitiske spændinger og informations-algoritmer
Geopolitisk tanke: En video-forfatter på YouTube, RealLifeLore, har lavet nogle video’er om de geopolitiske forhold i Mellemøsten, som kan være årsag til at en WW3 begynder. Man tænker måske først “nå det er ikke her, heldigvis”, men hans argument, om at henved 15% af verdens olie kommer derfra, peger på at det kan være den sten, der vælter læsset.
(Det var iøvrigt en sætning hvor jeg gerne ville sætte pausekomma foran “at henved”, men hvor grammatisk enhed måske tilsiger at kommaet sættes før “om at henved”.)
En blokade af Hormuz Strædet kan udløse en tredie verdenskrig.
Mange andre konflikter kan også bryde ud, hvis først der går hul på én af vablerne.
Forfatteren fortsætter med at fortælle at hans video’er risikerer ikke at blive promoveret hvis han fortæller mere i detailler om de politiske konflikter, og at man derfor kan få hele historien, fuld længde video, ved at gå til Nebula.app website. (Det virkede desværre ikke på min matrikel, jeg kunne godt se at der var en video om Hormuz Strædet, men den kunne ikke afspilles.)
RealLifeLore 8 months ago Hey guys. If you’re interested, I made a 23-minute long documentary that covers the entire history of the US-Iran conflict which you can watch here on Nebula: https://bit.ly/3D3KiLn. It’s part of my Modern Conflicts series on Nebula, and this is the 7th episode that I’ve posted over there so far. I’m posting new episodes every month and I have tons of content over there already that I can’t post to YouTube, and the best way to get access to all of that is by signing up for the CuriosityStream/Nebula bundle deal, which is only $15 a year at this link: https://curiositystream.com/?coupon=reallifelore Thanks!
Men hvem er han så, “Real Life Lore” forfatteren? Det er 6 personer i US:
Organizations that manage this Page
The person or group responsible for this Page hasn’t completed our verification process yet.
People who manage this Page
Primary country/region location for people who manage this Page includes:
United States (6)
Jeg kunne ikke undgå at få personer på billedet
Men det gør heller ikke noget – mage til livsglæde skal man lede længe efter.
Havet skummer af raseri
Nej det er mig der skummer af raseri, det ser ud som hærværk, ikke vindskade eller påkørsel, denneher smadrede affaldsautomat. Der er nogle stykker længere henne (en ses på billedet) og når man putter et vådt papirlommetørklæde i skuffen, så siger en damestemme “uhmmm … tak for det”, som om det var en lækkerbidsken.
Jeg kom skam afsted, og gudske tak og lov at solen nu venter med at gå ned til 16:05.
Trappen igen
Motionstur, kom alt for sent op og afsted. Jeg kan ikke forstå det, jeg er så frisk om natten, og om dagen vil jeg helst sove.
Kran på pram, mand til fods
Det værste var at komme op på klitterne ved Stængehage, fordi der havde samlet sig en bakke af blødt sand 
De to fiskere på lavt vand er måske heldige ?
Eller nyder de bare den friske luft og hyggen ved at stå i waders
ved det lille Stenrev Stængehage?
Hvis man klikker billedet op i størrelse og ser godt efter,
kan man se nogle tynde lodrette streger i horisonten i midten lidt til venstre
De lodrette streger er en kran,
der transporteres langs Sveriges kyst –
Jeg kom endnu højere op,
men man kan ikke se skibet, som slæber kranen
Jeg burde have cyklet, men valgte at gå en tur, fordi jeg ikke vil risikere at vælte på cykel.
Man skal klikke billederne op i fuld størrelse (men stol på mig) Der er lodrette streger i horisonten, der viser at en kran på en pram, en af de her store byggekraner til havnearbejde, er ved at blive transporteret måske fra København til Halmstad, måske fra Malmö til Oslo, måske fra …
Det fascinerer mig så meget, at man kan så meget med maskiner. Jeg kan så levende forestille mig, hvordan arbejdet har været, da man for 400 år siden byggede forterne ved København – indtil 1900 tallet var alting manuelt hestearbejde. Det er lige før jeg kan huske lugten af sved og saltvand.
Pligtvandring – sådan næsten
Det var mere end en uge siden at jeg havde været på stranden. Og det er en uge siden nu at jeg tog disse billeder! Jeg kunne se, at vejret artede sig, bygerne var gået nordover. Lavt “ork”, men jeg kom afsted alligevel!
Efter en fiskefilet med pomfritter fra Ishuset, sprødt og velsmagende, gik jeg den sædvanlige tur, som aldrig er den samme, aldrig kedelig.
Så gik ugen med lavt “ork” – men jeg har da fået lavet lidt, især musikken holder jeg igang og den lille familiemiddag om lørdagen var simpelthen ugens højdepunkt, også selv om jeg tabte stort i Canasta. Nu skal jeg koncentrere mig om at gøre klar til gæster på Lørdag og Søndag 8dg. – Jeg vil dog prøve at finde på 2-liniers indlæg – eller bare et enkelt billede en gang imellem.
Det skønne vejr gør at man får mere lyst til at gå en tur, motionere, selvom læggene er ømme efter kramper om natten – men en bænk er nu alligevel meget velkommen 
I det fjerne ses Ishuset, men også nogle hvide klatter, som er mobile homes, heimere, hymere, bogligbobler, nej, campingbiler, hvad hedder de hvis man ikke vil sige mobilehome? 
Artsrigdom skal ikke måles på et lillebitte område, især ikke langs kysterne, men det er nu alligevel sjovt at der vokser så mange forskellige hårdføre arter her – 
De egetræer, der står i første række, bliver aldrig større end denne – jeg har gennem 35 år fulgt med i markante strand-ege, og de, der står i første række, bliver simpelthen ikke større – deres stamme må være fantastisk hård og egnet til et-eller-andet-hårdt
Og lyset, – lyset den Tirsdag aften var så skønt. Regnen i dag er til at få kuldegysninger af.
WordPress har ændret karakter gennem årene. I 2007, da jeg begyndte at skrive historier på nettet, var det kun ganske få, der vidste, hvordan man laver en internetforbindelse, — de fleste opfattede det som en “institution”, som man kobler op til. Meget få forstod, at Internettet er en “peer-to-peer” teknik, en mester-til-mester, hvad hedder det på dansk?
Fra 2003 havde jeg skrevet faglige indlæg om computerstof, og samlet link til gratisk uddannelse på min egen webserver d-axel.dk. Man kunne gratis få alt det materiale, som en del universiteter i USA og andre steder brugte til uddannelserne. Det var examen, som kostede.
I dag hørte jeg P1-filosoffen opgøre, hvornår man havde transmitteret de første tre bogstaver via Internet (det hed det jo ikke dengang) og hvornår det var blevet almindeligt tilgængeligt, opkobling via modem, via ADSL (stadig telefon-ledninger) – Lysleder, første søgemaskiner hed Altavista og Yahoo, dem kunne man bruge i 1995 eller var det 1996, også det år begyndte to NASA forskere at udgive Astronomical Picture Of (The) Day – APOD, fordi de mente at en encyclopædi var det vigtigste på Internettet, og de ville jo gerne give et exempel på at det kunne gøres.
Han tog iøvrigt fejl, Supertanker Carsten Ortmann, Google var ikke den første, som brugte rating eller typedeling (også kaldet Kunstig Intelligens, Artificial Intelligence) af emner, som man søgte på, og som analyserede søgestrings efter hvilke ord, der var karakteristiske. Det var faktisk AltaViste (godt navn, betyder jo det høje overblik, udsigten fra højt-oppe).
Men Altavista var bundet til hardware Digital Equipment Corporation, som var ved at sygne hen. Intel’s ingeniører arbejdede imidlertidig hurtigt på at lave en moderne version af deres komplicerede, avancerede 32-bit chip, i386-arkitekturen (en såkald Complicated Instruction Set Computer, CISC), og fik øget hastigheden ved at lave en underliggende såkaldt RISC (Reduced Instruction Set Computer, i860, som ikke sælges i rå form). Det gjorde, at i386 blev lige så hurtig som den vigtigste konkurrent, ARM maskinen, som iøvrigt efter nogle omveje også blev købt af Intel. i ca. 2001 var Intel’s maskiner de hurtigste til den laveste pris. Alle konkurrenter, undtagen IBM’s RISC, blev opgivet, og IBM opgav senere. Der er mange fascinerende detailler om disse maskiners historie, som jeg vil anbefale at man finder på Wikipedia.
Iøvrigt, hvis Internet ikke lige er din hobby, så faldt jeg over et andet emne i Wikipedia: dune, hvor jeg bladrede igennem de mest fantastiske billeder af klitter, sand-dunes, med og uden bevoksning. Her er et fra Danmark, Liver Aa – hvad er det for én?
Skriv løs 