En Sct.Hansaften for nu at mærke tiden

(Som hele sidste måned, forsinket og tilbagedateret).

Turen gik til Gilleleje for at se, om man kunne fange glimt af bål på Svenskekysten; – det kunne man godt. Der var festplads, men bålet var jo brændt af inden solnedgang – det forstår jeg slet ikke, sådan noget.

Jeg mangler mærkedage; tiden går i ét for mig, jeg håber hver aften at kunne falde i søvn og vågne kl.8 og gå igang med musik for pensionister, skriverier, havearbejde, forskønnelse og meget mere; men de sidste to uger har været helt kulrede, måske er det tre uger, lad mig lige se … snarere tre måneder. Jeg husker aftaler, men sover over mig, og glemmer dem igen. Jeg tager en tur hver dag, indkøb tæller også med, men har mest lyst til at gå i seng og vente på at smerterne fortager sig. Det gør de ikke, smerterne. De bliver meget værre, når man lægger sig ned. Det er næsten tortur.

Somme tider bliver smerterne mindre efter at man har taget 2 panodil og 2 ipren. Men det er heller ikke godt at tage smertestillende midler, man sløves. Og jeg får hovedpine. Nyrerne belastes endnu mere.

Somme tider bliver smerterne til at holde ud, når man har taget Panodil og går en tur – sådan var det heldigvis Sct.Hans, turen ud til udsigtspunktet var god selv om jeg haltede lidt.

Jeg kunne se blus på Svenskekysten, men jeg havde håbet på flere, måske har de også afbrændingsforbud. Min familie husker at man tog til Sundet for at kigge over, nordpå hvor afstanden ikke er så stor, og så lysene, mens der var mørkelagt i Danmark. Det var frihed at kunne tænde lys.

Trawler på værft i Gilleleje

Fra molen kunne man akkurat lige skimte lys på svenske-siden, et af dem kunne være et bål

Gåtur til udsigtspunktet, undervejs er der mange smukke liebhaverhuse – det er mondænt at eje noget i Gilleleje med udsigt over Kattegat

På toppen af Gilleleje Strandpark er der en smuk udsigt – solnedgang uden sol

Efter solnedgang tænder fyrene (what?) og det morer mig at fange et kort glimt fra Kulla Fyr – der er seks-syv sekunder mellem glimtene – man skal finde takten og tælle roligt og præcist

Advertisements

Sol og strand og vand

Det er næsten ufatteligt, at hele Maj og første uge af Juni bød på sol og varme, og der var da også badende allerede i midten af maj, da badebroen på dne stenede strand ved Strandbjerggård blev opsat.

Livredderskur er sat op, men der er ikke nogen livredder – og folk er såmænd også forsigte med svømning længere ud til 2. revle

Fra Broen ses at græsset på skråningen, som ikke bliver slået, ikke har mistet sin grønne farve

Billedet skal ses i en vis størrelse for at man får solglimtene i vandte med – men man kender sikkert fornemmelsen af det stærke lys både fra himmel og vand, når man kommer ud i vandet

Ikke nogen alger her – selv efter en måneds bestråling er vandet forholdsvis klart, og der er heller ikke insekter, som er fløjet ud og ikke kan finde tilbage igen

Her på egnen, Gribskov, fra Liseleje eller endog Hundested til Hornbæk har der ikke været dage med gråvejr og slet ikke skybrud, som der har været udvalgte steder i Danmark i Maj, fx. Nyborg med 40 mm. regn på en timestid.

I skrivende stund drypper det lidt, en regn, som ikke er nok til at stoppe tørken, men som dog mindsker stresset på både haver og marker.

Museumsskib i Hundested

Smukke former, men spanter og bord er svækket af alderen

Agter: Der er minsandten hul til en skrue-axel

Hullet er foret med noget, der kunne ligne gummi eller tjære

Hullet er i kølen, ikke rorholder bjælken

Her ses foringen – det er ikke en ny foring, – der skal laves mere træarbejde inden man begynder på at tænke på motor

En jernklump? Måske til kompas-justering?

Bagbords side har fået 3 nye bord

Aha, skilt! Den har haft Hundested Motor og skal have igen

Stævn og bagbord + skilt

Klik for full screen for at kunne læse tydeligt

Hvad man kan få ud af gråvejr

Den blå time – turgængere

Hvordan har Hundested kunnet ændre sig så meget?

Hundested havn er nu lystbådehavn og trafik/lasthavn

Sælge huset og bo vådt?

Smukt restaureret fiskebåd

Aktiv fisker

Tilbage til parkeringspladsen – første dag af 2 år mere med synsgodkendt bil

Kunst og Hyttefad

Kan man læse nok af det første billede til at sige at dette skib aldrig har haft skrue og derfor heller ikke motor?

Smukke former, men spanter og bord er svækket af alderen

Her er et hul – og nedenunder små hyttefad-huller

Træets kvalitet kan jeg ikke bedømme, men det ser ud som om det har beholdt formen siden det blev bygget for måske 100 år siden

Et kig gennem det manglende bord viser et hyttefad, som sætter grænser for hvor meget fangst man kunne have med

Det må være et kærlighedsarbejde at restaurere dette skib – måske skibshistorisk projekt

Den Gamle Kogebog: Grundsuppe og brun Sky

Det, som Jacobsen kalder sky, kaldes i dag oftest fond, udtales fong eller fransk nasaleret n, fo·(n)

Samme opslag som i forrige post – men nu er det for at man skal lægge mærke til højre side: Forberedelse til supper og og sky

Engang for længe siden passede vi svogerens hus en sommeruge og jeg faldt over en bog, han havde arvet: “Escoffier’s Kogebog”. Escoffier var mesterkok på en stor Atlanterhavsliner, altså et af de finere skibe, hvor man som på nutidens krydstogter kunne fornøje sig udenfor hverdagens trummerum mens man fik serveret superbe diner’er og fik gjort rent. Hvis vejret var godt, kunne man endda nyde vores planet fra en sjældent set vinkel – for landkrabber sjældent set, forstås. Der var musik, dansemusik og sommetider koncerter.

Så er det klart at der er brug for en dygtig mesterkok. Og hvad begyndte Escoffier med at forklare i sin kogebog? Hvordan man laver en god fond! Den første dag afkog, og så ellers fylde mere på, mere afkog, skumme, koge ind.

Vi kan se på Jacobsens kogebog, at Escoffier ikke er den eneste, som anser en god fond som grundlaget for velsmagende mad.

Brun sky

Al afpudsning af kød, sener eller ben, som man ellers kaster bort, samles og lægges i en gryde. Synes man ikke der er nok, supplerer man det med halskød, der er skåret småt, samt løg, der er skåret i skiver. Desuden persillerod, lidt ingefær, peber og hele nelliker, lidt salt og så meget vand, at det står halvt op om kødet […]