Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Planter

Rågegården og Rågeleje Strandpark

with 18 comments

På min tur efter et lille ærinde så jeg at der var en Café Havestuen i nærheden af Rågeleje, nærmere bestemt Bakkebjerg. Der var selvfølgelig ikke åbent en Tirsdag aften, men jeg skal da forbi på Søndag.

Ellers gik aftenturen rundt om Rågegården, et fredet område, hvor servitutterne siger, at der ikke skal ryddes eller plejes. D.v.s. “naturen” skal have lov at udvikle sig på et område, som vel er ca. 500×500 meter (4 fodboldbaner? jeg har ingen ide om hvor store sådan nogen er). Nåmen altså. Ingen naturpleje. Der er dog stier, og en kørevej med bro over åen, og grene der falder ned over vejen bliver savet væk.

Det er da egentlig en god demonstration af hvordan hele Nordsjælland har set ud for ca.6000 år siden, efter at Istiden var smeltet og birk, eg, el, bøg, røn og pil havde lagt beslag på våde og lidt tørrere områder.

Written by Donald

Tuesday, September 14, 2021 at 9:35 GMT+0000

Heatherhill fascinerer igen

with 4 comments

På det sidste bllede burde man kunne se Hesselø, den lille ø på et længere stenrev i Kattegat, øen med 7 vælgere, som i 50’erne faktisk var en meget god retningsviser for hvordan folketingsvalgene ville falde ud! Og de var hurtigt talt op, stemmesedlerne og fyrmesteren telefonerede så resultatet ind og det kom i radioen.

Men fyret er slukket og landbruget ligger hen, øen er nu fredet naturreservat tror jeg.

Men det er bare et af de mange indtryk, jeg får hver gang jeg går en nok så lille tur på Heden mellem Vejby Strand og Rågeleje. Det ene billede viser en af de firkanter, der blev reserveret til sommerfugle-pleje. Den er ved at gro til i Rosa rugosa – igen. En af de ting man lærer ved at være udenfor byerne er, at der ikke er noget naturligt ved “naturen”, den ændre sig, hvis den ikke bliver holdt vedlige.

Written by Donald

Monday, September 13, 2021 at 18:37 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Administration i planteavl – fx for MFO efterafgrøder?

with 2 comments

Advarsel: Brok!

Min krop reagerer, da jeg hører et indslag i P1-Morgen om en, der er flyttet fra Nørrebro til Djursland, i noget, som vistnok blev kaldt udkant (Men hele Djursland er jo opland til Århus og Randers, så kom lige igen). Pointen var glæden ved at gå rundt mellem træerne når man kom hjem fra arbejde, egne æbler eller hindbær. Det er godt for sundheden, hørte jeg, og oversatte, “godt for velværet”.

Det var rørende at høre et begejstret udbrud: “herude er der så meget natur …” –ENIG!–

Derefter var der et indslag om at mindske CO2 bl.a. ved at nedlægge dyrkning af lavbundsområder; det kunne have fatale konsekvenser for den planteavler, som havde investeret med en horisont på 30 år. Men kompensation? Det vil jo løbe op i millioner pr. planteavler, så det var jo ikke noget “bare lige …”

Regulering af landbrug (lovgivning og sanktionsregler og økonomi) er ikke så ligetil, og det kan illustreres med en søgning på Google: //Landbrug planteavl såning inden 20. august//

De første svar var en rådgivningsvirksomhed, og derefter websider fra Landbrugsstyrelsen. Så for nu at ride min kæphest, så kunne jeg for mit indre blik se, hvordan en landmand investerer i maskineri og bygninger efter erfaringer og meninger fra naboer og rådgivere, altsammen risikobehæftet.

Alene mængden af regler gør at man kan nedsætte sig som rådgiver:

Fra en rådgiver:

Udover den plantefaglige rådgivning udarbejder vi miljøansøgninger, gødningsregnskaber, EB-ansøgninger og sprøjteindberetninger.

Vi har dygtige specialister inden for salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og miljø. Vi tilbyder desuden specialrådgivning inden for produktionsrådgivning, teknik og IT i planteproduktionen.

Hvad er miljø-afgrøder?

Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår.

De pligtige efterafgrøder blev oprindeligt indført med Vandmiljøplan II og bidrager således til Danmarks opfyldelse af Nitratdirektivet.

Pligtige efterafgrøder kan for eksempel bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal altid efterfølges af en vårafgrøde. I stedet for at etablere efterafgrøder er der mulighed for at benytte sig af en række forskellige alternativer, som for eksempel mellemafgrøder, brak eller tidlig såning af visse typer vinterkorn.

Hvad er MFO …

Kravet om udlæg af 5 procent miljøfokusområder (MFO) er et af de tre grønne krav, du skal overholde for at få den grønne støtte. Formålet med etableringen af MFO er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt minimere risiko for kvælstofudvaskning.

Der er skæringsdatoer og regler:

Hvis man ikke har mulighed for at etablere MFO-efterafgrøder, fordi kornet ikke er klar til høst, kan man få anerkendt vejrliget som usædvanlige omstændigheder eller force majeure og opnå dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder. Det kræver som udgangspunkt, at der lokalt har været:

: usædvanlige nedbørsmængder på det normale såtidspunkt eller

: usædvanligt lave temperaturer hen over vækstsæsonen. 

Der skal være tale om usædvanlige vejrforhold

For at få anerkendt vejrliget som en usædvanlig omstændighed, skal der være tale om ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold. Almindelige, mindre udsving i vejret vil ikke blive anerkendt.

Man kan fra 20. august se et kort over de områder i Danmark, som NaturErhvervstyrelsen på forhånd anerkender som ramt af disse vejrforhold. Landmænd i disse områder kan søge om dispensation fra den 20. august.

Der lægges bramfrit flere opgaver på landmanden – sådan har det altid været, landbrug, hvis det skal være effektivt, er en stor virksomhed, der skal styres med økonomisk bevidsthed, eller hvad skal man kalde det.

Det tager tid! også i travle perioder, detteher. Jeg skal ikke brokke mig, for jeg har jo ikke noget i klemme, men – jo, indirekte har jeg jo. Vi er et samfund, sammen.

Og lige nu hører jeg så en politisk omtale af lovforslag om grønnere landbrug, som i øjeblikket er oppe, og min BS-detektor siger at ræsonnementet fra Økologisk Landsforening kun er delvis rigtigt, fordi økonomiske forhold omtales i en let henslået tone. Ja, ja, jeg er lidt usaglig her, lytter på tonen (men også på de rigtig gode ræsonnementerne vedr. dyreavl, antibiotika, foderdyrkning).

Written by Donald

Friday, September 10, 2021 at 5:47 GMT+0000

Posted in Brok, Mark, Naturpleje

Tagged with , ,

Persille

with 4 comments

Ved at bo her i 35 år har jeg lært nogle ting på en anden måde end ved “røv-til-sæde” forståelse af biologiens mekanikker.

Efter det gode råd at omplante en købe-persille til en potte med mere jord, stod den inde i sydvendt vindue og voksede hurtigt. Efter nogen tid fik den dog svamp, og jeg troede jeg måtte opgive den igen og satte den udenfor.

Men det var godt! Den groede nu hurtigt og blev helt grøn igen.

Beklager at den hænger lidt på billede 2, nu efter flere dages regn og vanding strutter den så flot.

Jeg går ud fra at det var mere lys og varme-kulde døgnet som fik den til hurtigere omsætning og – hvis den har immunsystem, så blev det forstærket ved fornyet vækst.

De får altid lidt gødning, mine planter.

Written by Donald

Thursday, September 2, 2021 at 2:01 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with

Artsrigdom

with 8 comments

Går man for vidt når man ofrer millioner og standser byggerier for at redde en padde?

Written by Donald

Friday, August 27, 2021 at 15:00 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Man burde kunne potte pænere

with 4 comments

Min kollega på RUC for 12 år siden, Peter, havde lavet en krukke med tradescantia, der så så fin ud, det så frodigt ud, de skød til alle sider. Jeg skønner han havde sat mange stiklinger ved siden af hinanden, så det prøvede jeg også denne gang, men hvis stænglerne skal mindst ½ ned i jorden (i de små potter her) så kan jeg ikke finde ud af at få dem til at stå oprejst og pege op mod lyset, så det ser smukt og frodigt ud.

Ikke desto mindre blomstrede den ene af dem – selvfølgelig en blomst fra før de blev “høstet” og stiklinger taget. Jeg synes det ser sødt ud og bliver helt glad.

Written by Donald

Tuesday, August 24, 2021 at 10:34 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with ,

… jeg er fra dengang urtepotter var af ler

leave a comment »

Jeg kan ikke huske hvornår de var to spæde spirer i to små plastic-potter.

Hvis det kunne spises, var der vist til et måltid eller to.

Plasticpotter er nemme og der er masser af dem.

Men det virker stadig forkert på mig at de er af plastic.

Jeg ved købmanden ved Vejby Strandvej har lerpotter, små og mellemstore.

Jeg tror jeg ønsker mig sådan nogen.

Men så kan man jo ikke nænne at smide dem væk.

Nå, det nænner jeg jo heller ikke med plasticpotterne …

Written by Donald

Friday, August 20, 2021 at 21:43 GMT+0000

Posted in Brok, Tidsmaskinen

Tagged with

Maager efter harven

with 4 comments

Man kan kun glæde sig over at markerne stod så godt i år.

Som barn og som skole-elev var nyhederne dengang først og fremmest Pressens Radioavis, og dengang, – i 1950’erne – hed det ofte, at handelsbalancen var grundlaget for at vi havde penge nok alle sammen, så exporten var det vigtigste, hvis den var lille, var der ikke råd til at købe ting (i udlandet, forstås).

Det var en slags køkkenkasse-logik for børn, og der er noget om det, selv om det er en forenkling. (Endda en grov forenkling).

Men sandheden i de tal er også vigtig, og rigtignok afgørende: Hvis man skal beskrive en markedsbaseret økonomi, er det klart at der skal produceres for at man kan forbruge. En hungersnød var aldrig på tale dengang i 1950, men vi er da nogen, der husker smør-mærker, rationering, og høje priser på alt andet end kartofler (OK igen en forenkling!)

Måske er det derfor, at min indre flamme tændes, når jeg ser sådanne marker stå så flot og maskinerne hviner afsted og fylder kornvogn efter kornvogn.

Written by Donald

Sunday, August 8, 2021 at 14:48 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Lærketræ – nåletræ

with 4 comments

Jeg fik beskåret lærketræerne i hegnet til naboen.

Jeg lagde noget af det afskårne på jorden og der gik et par dage, inden jeg samlede op og kørte væk.

Alle nålene var faldet af grenene.

Hvordan kan det være at den smider nålene så hurtigt? Lærk er ikke stedsegrøn, så den har evnen til at smide dem, når konjunkturerne går ned. Koster en nåle mindre for lærk end for fx. rødgran? OK Rødgran drysser også hurtigt, men så blågran, Normann gran, Sitka – de kan beholde nåle i flere uger.

Her kommer et alvorligt spørgsmål: For ikke at shocke lærketræerne helt, så de gik ud, lod jeg en del grene stå efter at have topkappet. Derved, tænkte jeg, får de stadig hormoner fra skuddene på de lavere grene.

Men overalt begyndte lærketræerne at skyde, først og fremmest fra spidserne af de meget lange grene, som jo helst ikke skulle blive længere, og så minsandten begyndte de også, som forventet, at skyde fra stammen.

Spørgsmålet er så: Kan man skære alle de lange grene ned til civiliseret mellem-hus-lærke-udseende allerede nu? Var det i virkeligheden omsonst, at jeg lod grene være tilbage?

Jeg tror ikke det var omsonst, men jeg tror at det bedste nu er at tage spidser fra grenene så de ikke bliver længere og skære de grimmeste/længste helt væk.

Hvis Lærk har det som andre træer, så er skud fra stammen aldrig helt så livskraftige og fysisk stærke som skud fra nyere grene (de kan let falde af). Der var mange døde grene på disse træer.

Written by Donald

Wednesday, July 28, 2021 at 16:00 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Der er allerede faldet 7 mm i Juli

with 8 comments

Det undrer mig at vinden ikke har væltet min nye estragon.

Her får den både vand og lys.

Hvor skal jeg rydde et stykke … den ender nok i en potte i stedet for.

Written by Donald

Friday, July 2, 2021 at 13:04 GMT+0000

Posted in Skov og have, Stueplanter

Tagged with

Ligusterblomster

with 8 comments

Jeg nænnede ikke at klippe alle blomsterne væk – nu svier det måske til mig senere, men de skal have lov at sprede deres utroligt søde duft.

Den skal jo slet ikke være dér, den liguster, selvsået, men foreløbig fik den lov og den er da i hvert fald ikke én, som gror villigt

Written by Donald

Friday, June 25, 2021 at 12:45 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Dagens philosophiske udfordring

Sprøjtemidler, sprøjtegift, pesticider (anti-pest-midler, ukrudtsværn), hvad skal det hedde?

Er det ikke sandt, at alle stoffer er giftige i for store mængder, selv vand?

Men under alle omstændigheder så har det vist sig at pensling af snerle (marksnerle) på flisearealet er 4-5 gange mere effektivt end skrabning/børstning eller trimning med den geniale snore-trimmer.

Men det er “en synd” at bruge pesticider (her “RoundUp” i fortyndet tilstand udspredt med pensel, i sig selv god motion, man bukker sig eller squatter og har ondt i ryggen et par dage efter.)

Wall and tiles

Ingen tegn på genspiring, sådan som det ellers har været tilfældet de sidste 8 år strax efter lugning med trimmer

Før – engang i 2013:

havedor

Når snerlen får 14 dage uden modstand

Written by Donald

Wednesday, May 19, 2021 at 13:15 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with