Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Diem’ Category

Kunst er håndværk, håndværk kan være kunst

with 3 comments

Patchwork rug

Billedet er lånt fra The Eastern Branch of The Irish Patchwork Society

About…
Eastern Branch of the Irish Patchwork Society is the largest of 8 country-wide branches of the Society.

EASTERN BRANCH
Irish Patchwork Society
Cumann Píosála na hÉireann
celebrating the art of patchwork & quilt making since 1981
Welcome

The Eastern Branch of the Irish Patchwork Society has about 200 members from Dublin, Wicklow, Meath, Westmeath and Kildare.

The Branch offers tuition (to members only) in patchwork and quilting skills with workshops from international and national experts in the field as well as offering classes at Intermediate and Beginner level given by experienced and qualified branch members.

Branch meetings take place 10.00 am – 12.30 pm on the 4th Saturday of the month September-June (except December) in St Anthony’s Hall, Clontarf Road, Clontarf, Dublin 3. Admission at the door is €5.00 for members and €10.00 for guests (who may attend twice before becoming members). Visitors as well as new members are welcome.

Written by Donald

Saturday, April 10, 2021 at 9:04 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Lyset om aftenen

with 6 comments

Northside shadow with snow on the ground

Kan man overhovedet se hvad det forestiller, billedet?
Nordsiden i skygge, sneen er ikke smeltet … endnu


Om dagen var der sne. Det var en af de dage hvor jeg burde gå en lang tur. Men det gjorde jeg ikke. Sneen og blæsten var sådan en god undskyldning.

Jeg lagde mig og så en film som var totalt aktiv, Ghost Protocol, Mission Impossible.

Så kom solen og jeg tænkte “måske skulle jeg alligevel tage mig sammen?”

Tænk engang, solen kommer nu ind gennem bryggerset og ind på køkkenskabene klokken 19.15. Om et par uger står solen højere, og så kommer den ikke længere end til bryggerset; men så kan man sidde udenfor i sol og forhåbentlig varme også efter 19.

Måske bør det bekymre mig at det (næsten) er det eneste jeg oplever?

Jeg fik ordnet et par potteplanter og gik en minimal-solnedgangstur. En mand, der kom efter mig, fik ikke solnedgangen at se, selv om han LØB hen til udsigtspunktet.

Og så bagefter fik jeg købt ind i vores corona-tomme Rema. Jeg må sige til mig selv at det er OK. Men det føles ikke helt sådan.

Kitchen lit by low evening sun

Det er sådan noget, jeg husker

Men så om aftenen ordnede jeg urtepotter og tog på den mindste solnedgangstur

Written by Donald

Monday, April 5, 2021 at 22:52 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Stueplanter

Tagged with ,

Påskefrokost

with 2 comments

Udsigten fra min brors lejlighed

Easter Table

Bordet er dækket så smukt — vi er ved at anbringe os

Living room with person

Klarinet findes frem

Selv om “forbipasserende” på denne webside kan tælles på et par hænder, så er det jo (selvfølgelig) en offentliggørelse, og det er ikke tilladt at vise billeder af private personer op, hvis de ikke vil have det. Måske kan man undskylde sig med at man selv er på billedet? Men det er “man” jo ikke her.

Nå men nu vover jeg det. Min brors lejlighed ser hyggelig ud efter at de har fået ordnet vinduer og vægge, nye møbler og skabe, bøger er smidt ud, men mange står i lukkede reolskabe og det er pænt.

Det var en overdådig og hyggelig frokost, og vi fik endda tid til lidt musik.

Bagefter spekulerede jeg over om jeg var kvæstet fordi jeg er i risikogruppen eller om det måske er fordi der er så mange ting man ikke taler åbent om?

Written by Donald

Monday, April 5, 2021 at 22:39 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Gråvejr skal bekæmpes

with 8 comments

Den dag var der faktisk solskin en halv time. På grund af arbejde (!) (næsten frivilligt) nåede jeg ikke udenfor før det blev gråvejr igen.

Så må man jo huske, at “ovenover alting stråler moder sol”.

gas station car wash queue

Så kedeligt er mit liv nu …

Written by Donald

Thursday, March 25, 2021 at 23:12 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , , ,

Superhelte fra græsk oldtid

with 6 comments

Jeg læste denne bog på Frederiksberg Bibliotek en gang ca. 1959 hvor jeg fik en opgave i historie, som betød at jeg var nødt til at bruge læsesalen. Ved den lejlighed fandt jeg bogen “Jason og Det Gyldne Skind” af Robert Graves, oversat af den uforlignelige sprogvirtuos Mogens Boisen — og nu, i denne grå og kedelige onsdagstime, kan jeg ikke finde den ved at søge med Google på dansk eller med andre søgninger.

Jason og Det Gyldne Skind, roman af Robert Graves:
https://www.goodreads.com/book/show/634067.The_Golden_Fleece

Reissued by Creative Age Press in 1945 as Hercules, My Shipmate, a novel about the voyage of the Argo. Written with ideas on The White Goddess as a cultural/anthropological backdrop to the ancient Greek tale.

[…]

With Hercules & shipmates, Graves becomes an ancient Greek, moving among demigods & goddesses, myths & monsters with an easy familiarity & a wealth of erudite detail. Both sometimes seem too much of a good thing. Atomic-age readers, ill-attuned to the leisurely, formal talk of myth-age Greeks, may find themselves skipping some of the longer speeches.
Most of the Argo’s 50-oar crew were princes, each with a special talent & gift of the gods.

[…]

Hercules of Tiryns was the world’s strongest man. He would’ve captained the Argonauts were it not that in moments of insanity he murdered friend & foe alike.
Captaincy devolved on Jason of Lolcos — a man nobody liked or trusted, but who had a power denied to all the others: women instantly fell in love with him. Even surly Hercules agreed it a quality worth all the rest.

Backed by divine blessings & equinoctal winds, the Argonauts set sail. On the Island of Lemnos, peopled solely by women, they generously stopped off to help out with spring sowing. Nine months later, 200 children were born, of whom no less than 60 were said to be the spitting image of Hercules.

[…]

The Argonauts boldly pushed on thru the dread Hellespont & entered the Black Sea. To their dismay, Hercules deserted, summoned home to perform another of his mighty labors. “Holy Serpents!” he growled. “Tell me what this time?” The job—cleaning the Augean Stables—didn’t take long. He stayed around afterwards with the Lydian high priestess—who in due time bore male triplets. In gratitude, she taught him to spin, tying up his hair in blue braids. He was crazy about it, admitting confidentially he’d always wanted to be a woman.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 12:03 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with ,

Første havedag, 12 Marts

with 8 comments

For et par uger siden var der en “Sygt Nok” med Maja Thiele og experter i alt muligt om rygproblemer, “Ondt i Ryggen”. Der var faktisk to udsendelser. Den ene gjorde op med alskens øvelser, som skulle hjælpe, og prædikede at man skal bare fortsætte som sædvanligt med at gøre de ting, man plejer, og at ondt i ryggen ikke skal bekæmpes ved at lægge sig ned med smertestillende piller.

Jeg har nu aldrig lagt mig pga. smerte i ryggen, men på den anden side er jeg klar over grader af smerte og ved efterhånden meget om hvad man kan gøre og hvad man bør gøre. SÅ igang i haven, stille og roligt, afsøge grænserne for hvad der kan gøres uden smerter – og indimellem lige lave lidt stræk, finde ud af om den smertenden “krampagtige” muskelfiber kan hjælpes lidt.

Jeg fik fjernet en hyld, som voksede ind i snebollebusken, og fandt ud af at en snebollebusk skal beskæres ved at man tynder ud, ikke ved at klippe grene halvvejs. Frem med beskærersaven (som iøvrigt er en fuxschwanz, som ikke helt kunne tåle at hænge under varmtvandsbeholderen, idet det inderste stykke må være blevet vådt og er rustet helt.

Bagefter så jeg lidt mere på regnskaberne for Grundejerforeningen og aftensmad blev næsten til natmad. Men det er sjovt at lave mad, jeg spiser alt for meget, hvis jeg ikke laver en aftensmad, som er højkvalitet. Denne aftens spidskål-wok-agtige-krebinetter er dog ikke den allerbedste slankemad.

Written by Donald

Saturday, March 13, 2021 at 11:59 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Diem, Foto

Tagged with ,

Spredte indtryk tirsdag aften

with 2 comments

Min opvaskemaskine opgav ævred efter 24 års arbejde; pumperne virkede nu meget godt, heldigvis, men enten er det varmelegemet eller også er det styringsmekanismen, som er blevet træt. Computer-teknik afskrev vi på 3 år de år jeg arbejdede med moderne teknik (gamle EDB maskiner skulle holde længere, helst 10-12 år.) Så det er egentlig ikke underligt, hvis styrings-elektronikken i den gamle Bosch opvaskemaskine er blevet lidt “korrumperet” og har givet op.

Men det gør ondt, af en eller anden grund. Jeg husker min mor, som med en smerte, hun sjældent åbenbarede direkte overfor mig, klagede over at det sværeste var at alle veninderne døde. Det var svært at skaffe sig nye veninder.

Det var heldigvis nemmere at skaffe en ny opvaskemaskine, selv om det ikke gik glat. Den lokale havde ikke den Bosch, jeg ville have, men sagde at til den pris, jeg havde fået (på nettet) var det bare om at slå til. Det var meget “ussel-visk” tænkte jeg og købte komfur-rensemiddel.

El Gigante i Hillerød havde ikke maskinen stående, så jeg kunne ikke se den. Den kunne kun bestilles pr. Web, og der var 22 dages leveringstid. Det endte endda med at blive 4 uger!

Så nu vasker jeg op i hånden indtil 8. April.

Når jeg er i Hillerød, tager jeg ofte en runde i Føtex, og her fandt jeg jeans til 200 kr. i min størrelse. Det var da et fund. Jeg købte ikke citrontræet, som de havde sat til salg for 200 kr. Det pyntede så meget, så jeg lod det stå …

Det var egentlig for at kunne spille på hospice, at jeg lod mig Corona-teste, men jeg har haft så ondt i ryggen, så jeg ikke orkede at taget til Arresødal. — Men al mulighed for at spille for andre bør udnyttes.

Written by Donald

Saturday, March 13, 2021 at 11:26 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Diem, Foto

Tagged with ,

Aftentur efter solnedgang, bedre end ingenting

with 2 comments

Landscape path

Selv om det blev sent, efter solnedgang onsdag, så tog jeg på en lille tur. Blæsevejr og 2°C

Dagtimerne gik med at samle op på Grundejerforeningsregnskab. Vi har fællesarealer, så man er tinglyst pligtig at være medlem, men der er ingen, der er pligtig i at være formand, administrator og kasserer! Og der mangler altså nogen.

Hidtil har jeg ikke kunnet finde ud af at få en anden til at overtage jobbet, som især har lidt under at jeg ikke havde overskud til at gennemlæse 100 sider om ejendom på tvangsauktion og besvare lange skemaer fra ejendomsmæglere — men nu samler jeg op. Det skal nok gå.

Og jeg vægter både helbred og “sjove ting” højere end regnskabet! Det er godt nok den omvendte verden fra da man var i arbejde. Men lægerne sagde det og sygeplejerskerne gentog det, “lav noget, der er sjovt! Det gælder om at blive rask!”

Hvis jeg var død, havde Grundejerne jo ikke haft nogen glæde af mig.

Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor jeg har mere ondt om morgenen (får ondt i ryggen af at sove.) Men jeg har heller ikke fået udpakket og samlet min nye seng.

Min nyeste idé er at spørge min nabo, som er entreprenør, om hvem der laver hans regnskaber, for de må jo også kunne lave grundejerforeningens arbejde.

Written by Donald

Thursday, March 11, 2021 at 12:00 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Kunne klare 5-6 km uden problemer, men

with 10 comments

Jeg kunne mærke, at benene gerne ville ud at gå — og at jeg kunne klare lidt mere end sidste uge.

Men de efterfølgende dage fik jeg ondt i ryggen. Det skræmmer mig normalt ikke; hvis jeg hviler lidt, kommer ryggen i orden. Endvidere kan jeg lave vrid og “kiropraktisk manipulations-øvelser”, selv-manipulation, som hjælper meget. Og endelig har lægerne ordineret en smertestillende pille, som gør det lidt nemmere at komme igang.

Men det er alligevel et problem. Min motionstur Mandag (det er onsdag i skrivende stund) bestod i at uddele en skrivelse til et par beboere, gå ned og op ad trappen ved Kaprifolievej og på indkøb, og Tirsdag bestod det i at købe ny opvaskemaskine. (Den gamle stoppede Mandag aften men kunne heldigvis pumpe sig selv tom.)

Jeg ville se produktet (Bosch SMU24AW01S) men hverken Peiter Olsen Lokal Hvidevarer havde noget, og Hillerød’s Elgiganten havde heller ikke; men så havde jeg da forsøgt at se produktet, som jeg endte med at bestille over nettet. Nu skal jeg så bare vente 4 uger …

Written by Donald

Wednesday, March 10, 2021 at 14:03 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with ,

Forårsdrømme

with 6 comments

Nu skyder begge de gamle hibiscus! Hurra! Jeg havde ellers opgivet den ældste af dem, den så helt udtørret ud.

Blomster-billederne er fra forår 2019.

Jeg husker min mor tog mig med ud i køkkenet og åbnede skabet under vasken, der stod to små potter med hibiscus, der var klippet ned, og nu viste hun småbitte grønne prikker, — ny skyder de igen, sagde hun.

Hvordan er vores rødder forbundet med fortiden?

Forleden kom jeg også til at tænke på at jeg aldrig havde set mine forældres barndomshjem, og dog, jo, jeg har boet en uge hvor min far voksede op, men det var hans storebror, der havde overtaget fabrikken.

I 1964 viste min mor, hvor hun havde boet i Paris, Issy Les Moulineaux, men det var helt forandret, sagde hun. Det var dér hun voksede fra 10 år til 20 år ca. Der havde åbenbart været nogle lidt større bygninger med en port, som nu var revet ned. Men det er ikke nok at vise et sted. Børn har godt af at få historierne, der hører med. Når jeg frittede hende ud, klappede hun i. Men jeg har stykket lidt af historien sammen efterhånden, og for 10 år før hun døde skrev hun en lille selvbiografi.

Written by Donald

Sunday, March 7, 2021 at 11:56 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Neiii det skulle have været et KORT indlæg …

with 4 comments

piano in living room

Min nye gamle genbrugs-klaverlampe

Det skriv fra for lidt siden, tropasigselv skulle bare have været et par linier med spørgsmål om klaverets lyd efter stemning og efter at jeg har prikket hamre lidt — jeg synes det skal prikkes meget mere.

Men det fik mig på en lang tur udi fortiden. Engang jeg var i den flotte svømmehal i Gentofte, Kildeskovshallen, med min dengang lille søn, mødte jeg min ungdomskammerat Niels Erik, som i en udvexling af minder sagde til mig “Du var den eneste, der havde alle spørgsmål rigtige i høreprøven!” (en optagelsesprøve til Konservatoriet.)

Det vidste jeg jo ikke! Men efter nogle år på Konservatoriet kom jeg i krise, manglede tro på mig selv og følte at hver eneste lektion gik ud på at se hvor meget vi kunne eller om vi overhovedet kunne noget — det var som om lektionerne var ude på at finde grænsen for hvad vi kunne i stedet for at lære os at overskride grænser.

Senere har jeg igen og igen konstateret at man skal kæmpe mod den slags mistillid — måske er det “indeni én selv”, men det kan også være andre, som kommer med stikpiller, sådan som den sødeste veninde nogensinde sagde til mig for 55 år siden: Pas på — de kritiserer dig jo! spil som du synes det skal være!

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 18:02 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem

Tagged with ,

Om at tro på sig selv

with 11 comments

Jeg har selv stemt klaver siden engang i 1975, da en instrumentmager gav mig en stemmenøgle af rimelig kvalitet. Han var af en eller anden grund hjælpsom. Jeg har aldrig betalt ham eller købt noget. Hans forretning lå i Skydebanegade, Vesterbro, og han har set mange mennesker for hvem et klaver var en uoverkommelig udgift.

Tak til ham.

Stemmebjælken, wrest-plank, på det gamle klaver var revnet, og cis” ville ikke blive siddende i stemning. Skydebane-instrumentmageren gav mig en håndfuld større nagler – jeg skiftede nagler hvor det var mest påkrævet og stemte klaveret op igen.

Det gamle klaver burde være restaureret og komme på museum, for det var et af de få opretstående, som havde en “una corde” mekanisme, der forskubber hamrene, så de kun anslår én streng. Derved bliver tonen svagere, sartere, og da filten ikke er så hård på det sted, der nu rammer, bliver tonen også blødere. Min klaverlærer kunne godt lide den effekt, jeg fik frem ved at bruge “halv una corde”.

Senere fik jeg et bedre klaver, men af mange grunde aldrig et flygel eller et endnu bedre – jeg nøjedes med et opretstående DDR-klaver med en dårlig mekanik, men med en smuk tone. Efter mange års slid havde jeg slebet lidt og prikket hamre, så de havde den smukke tone, som jeg holdt så meget af.

Nu fik jeg så repareret hamre og justeret højde og placering, så tangenterne sidder smukt og lige og det har et dejligt anslag.

Jeg stemmer ikke så godt som en professionel klaverstemmer, og jeg er 4 gange så længe om det. Men når man har spillet guitar og violin, så kan man ikke bare lade stå til, hvis en streng er ude af stemning, så frem med stemmenøgle og kiler, åbne klaveret og stemme!

Det synes klaverstemmeren ikke om. Til gengæld rettede jeg på hans stemning, så snart han var ude af døren.

Det gør jeg når det er påkrævet, somme tider flere gange om ugen, somme tider kan der være en perode på 6 måneder, hvor temperatur og fugtighed er den samme og klaveret holder.

Klaverstemmeren kunne heller ikke lide at jeg havde “prikket hamre” for så var det som om tonen var lidt dump – kan ikke huske det nøjagtige ord han brugte, men han sagde “det er som om tonen ikke folder sig ud”; men jeg synes at efter han har slebet lidt på hamrene er de blevet alt for hårde; det ringer for mine øren.

Jeg tror hans ører fungerer på en helt anden måde end mine. Men jeg har selvfølgelig stor respekt for en fagmand! Hans ord er lov.

Næsten.

ELLER ER DE? Er det en fejl, at jeg tror så meget på andre og ikke lytter til mine egne sansninger?

I mine øren er klaveret lige på grænsen til at være skingert, men jeg fortsætter med at prikke hamre og må sige til mig selv:

TRO PÅ DIG SELV, gør som du synes det skal være; han kan ikke gøre for at han hører på en anden måde.

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 17:41 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem, Ord

Tagged with