Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Diem’ Category

Fjer-terapi

with 10 comments

Liselotte mødte jeg første gang på blogtræf for 14 år siden

Hun har givet vandterapi (desværre ikke til mig) på et kursted på Møn tror jeg, og har dykket i troperne, været udsendt som biolog på en øde ø i det Indiske Ocean gennem et helt år, og været på togt i Polynesien.

Vandterapi – det er noget med at mærke verden, vandet, fred og ro, blide strømme

Man burde høre noget mere om terapier af forskellig slags, måske finder jeg ud af noget til et andet indlæg.

Den bedste terapi, jeg har modtaget, er desværre fra mig selv, idet jeg har prøvet at vende en del traumatiske oplevelser ved at spørge: Hvad nu hvis person Xyz havde sagt: Har du svært ved xxx? – Nu skal du se, jeg kan hjælpe dig med xxx

Jeg vil da gerne lige understrege, at jeg ikke er en person, der er gået igennem livet med mange skrammer og sår, men når man har levet i en tid hvor plasticposer var nye og sjældne, så har man oplevet både det ene og det andet.

Written by Donald

Saturday, August 28, 2021 at 6:16 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Antivaxer

with 11 comments

Godt ord igen? Antivaxer eller, som Google foreslår, Antivaxxer? Én, der er imod vaccinering?

Den Danske Ordbog, Ordnet.dk – ddo/ordbog?query=antivaxer henviser til:

Vaccineskeptiker, substabtiv, fælleskøn

Bøjning -en -e -ne; Oprindelse: Kendt fra 2000

Person, der trods videnskabelig dokumentation er skeptisk over for vacciner og deres effekt, og som ofte afviser at lade sig selv eller sine børn vaccinere Synonym antivaxer

Expl: Vaccineskeptikere bliver ofte koblet sammen med konspirationsteorier og benægtelse af videnskab Berl2020 (Berlingske 2020)

At vaccineskeptikerne kan tage fejl viste sagen om MFR-vaccinen, som viste sig ikke at kunne give autisme (Information 2016).

Er Christine Staple-Bell en antivaxxer, når hun anbefaler at man ikke vaccinerer børn mod Covid-19 fordi vi indtil videre ikke har nok erfaring med denne type vacciner og fordi børn ikke bliver så syge, så man kan frygte at vaccinen skader mere end den gavner. Børns immunsystem har bedre af at de selv reagerer mod en virus, og – mente hun – derved kan de danne en bedre immunisering.

Der er flere ting i dette, og jeg savnede en oplysning, som jeg havde fået af vor korrespondent på Ærø: Nemlig at Staple-Benn også mener at den gamle form for immunisering med vacciner byggede på svækkede eller dræbte virus og bakterier, mens denne mRNA form bygger på en gendannelse af antigener og antistoffer via indføring med en ny-opdaget mekanisme i menneskets egne celler, som så går igang med at danne antigener, og derefter går kroppen igang med at danne antistoffer, der så – i tilfælde af smitte – er klar til bekæmpelse.

For helt at forstå hvorfor Corona-viruser er så farlige mener jeg at man burde fortælle igen-og-igen at det er mængden af smitte, og når en virus har erobret en celle kan den i meget hurtigt tempo generere virus-kopier, der spreder sig hurtigt i kroppen. Immunsystemet går langsomt igang, det kræver at der dannes nye hvide blodlegemer, leukocytter, neutrocytter, som er rettet mod netop de nyligt indtrængende virus.

Written by Donald

Thursday, August 5, 2021 at 8:06 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Diem

Tagged with ,

Idyl og hedebølge

with 2 comments

Engang på hospitalet fortalte en sygeplejerske at de i frokoststuen havde sagt at jeg så godt ud … tænk engang.

Sådan en bemærkning kan jo få smilet frem, og jeg tog den til mig og følte mig endnu mere motiveret til at tage bad og gøre mig istand hver dag mellem 10 og 12 (det var svært når man slæbte rundt på en kasse til et lungedræn, men det lykkedes.)

[Men måske mente sygeplejerskerne at jeg i betragtning af at være så gammel og så syg så ud til at klare at holde mig i live et par uger mere ???]

Er jeg for pessimistisk når jeg ser fejlene og farerne bag hvert gadehjørne? En sådan lungehindebetændelse med multiresistente bakterier kan godt slå folk ihjel.

Det smukke træ på den lille plads mellem sportsforretningen, frisøren og Kulturcafe Helsinge kunne nemt blive ramt af den sygdom, som får kastanietræernes blade til at visne for tidligt om efteråret.

Sygdommen kaldes som regel Bleeding Canker of Horse Chestnut og blev først beskrevet fra Storbritannien, Frankrig og Holland, men er ifølge EPPOs Alert liste også observeret i Tyskland og Belgien. Infections by the gram-negative fluorescent bacterium Pseudomonas syringae pathovar aesculi are a new phenomenon, and have caused most of the bleeding cankers on horse chestnut that are now frequently seen in Britain.

Hjemme på terrassen mod vest så jeg en sky gå for solen, lige da det blev for varmt for mig, i avisen læste jeg “Tyskland ramt af katastrofe” og næste dag var det skybrud og oversvømmelse (men ikke her). Er jeg for heldig, spørger jeg somme tider mig selv. Har jeg fortjent at være så heldig?

Written by Donald

Friday, July 16, 2021 at 22:30 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

En travl uge

with 6 comments

Hvordan skal man beskrive det – det er jo ikke anstrengelser, som jeg ville synes var noget at tale om for bare 20 år siden (bare 20 år? Så ved man at man er nået op i den tredie alder, eller er det den fjerde?)

Mandag: Ryddede et halvt snebærkrat og fik hjælp til at fælde lærketræer i naboskellet, kan ikke lade være med at tænke på at det er den … femte familie i nabohuset gennem de år jeg har boet her. Jeg fik også afleveret min violin til reparation + en lang snak med violinbyggeren.

Tirsdag lidt mere oprydning i haven. Jeg fik jeg hentet min violin – igen snak – og fik spillet lidt; det er ikke sjovt, når man er øm i alle led og muskler.

Onsdag aften var der EM og selv om det jo er spændende nok og selv om det ikke var mig, der skulle lave noget, så kunne jeg mærke udmattelsen af kroppen fra de foregående dage.

Torsdag ville jeg være taget til Kulturcafe, men jeg opgav, da jeg måtte tage en lur midt på dagen og iøvrigt lå brak — næsten, jeg spiller altid lidt klaver, det holder humøret oppe og hovedet igang.

Fredag – endelig! efter en afslappet hjemmedag med lidt havearbejde og meget klaverspil kunne jeg så pludselig mærke at nu var kroppen gearet til at gå en længere tur, ikke de 8 km som jeg gerne vil, men den lille 4 km tur fra Tisvildeleje Strandparkering til Stængehage (en meget lille “pynt”, som må skyldes et stenrev der ændrer strømforholdene lidt) og tilbage ad Strandvejen. Billeder ovenfor.

Det er så oplivende, så skøn en tur. Og det er godt for vægten, hvis jeg ikke går den tur mindst én gang om ugen, så stiger kropsvægten.

— Men nu er spørgsmålet så: Hvorfor er man nogen gange helt ovenud i “god form” og andre gange øm og træt?

Jeg husker at det værste symptom på lymfoma/cancer (DLBCL, slå det op i Wikipedia) for nøjagtig 3 år siden var at jeg ikke kunne bevæge mig uden smerter.

Min teori, min “forståelse” af situationen, som den er nu, er at kroppens immunsystem efter søvn og hvile restituerer og kan hamle op med rester af de sygdomsramte celler. Jeg har spurgt lægen og han siger det er OK at tage Tramadol smertestillende piller. Det gode ved situationen er, at når jeg kommer igang efter hvile og den første morgenømhed, så har jeg det godt, og da er smertestillende piller ikke nødvendige.

Lørdag: Var til marked på Præstens Mark, til musik i Kulturcafe, og lavede lille familiemiddag, musik med Malte.

Søndag: Violinspillende gæst.

Mandag: Mere havearbejde. – Så man kan da ikke sige at jeg er helt til rotterne.

Written by Donald

Monday, July 12, 2021 at 21:48 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Skov og have

Tagged with ,

Mere midsommer og lyse nætter bliver det ikke i år

leave a comment »

Der var ikke nogen aften, hvor jeg havde nydt de lyse nætters mirakel (under, vidunder, hvad skal jeg sige, hvis jeg skrev “under”, – altså de lyse nætters under, – så lyder det under-ligt) så da det var klart vejr, lunt, og jeg alligevel var vågen, så besluttede jeg at køre en tur langs Nordkysten. Solen står højest på himlen ca. kl.13.19 så ligger den nok længst nede under horisonten ca kl.01.15 Det første billede er Kattegat fra Rågeleje kl.01.10

Dagenes længde er ca. 17 timer og 15 minutter (aftaget 3 minutter siger suninfo.dk);

men det betyder mere om det er klart vejr eller bare lidt overskyet.

Jeg kan kun undre mig over at på første billede ser man lyset fra en stjerne (hvis man ser billedet i fuld størrelse, man kan godt få det lidt større ved at klikke på det en gang og måske på undermenu vælge “full screen”).

Lyset fra stjernen – de kunne sådan set godt være Nordstjernen – kommer 10-20 lysår gennem universet, mens Kulla fyrets glimt kommer så hurtigt, at vi ikke opdager lysets tøven.

Written by Donald

Tuesday, June 29, 2021 at 19:55 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Vejr

Tagged with ,

Kulturcafé Helsinge

Der var kø hos frisøren, så jeg tænkte at jeg kunne gå på indkøb og bagefter kigger forbi igen; men der var stadig mange hoveder, der skulle klippes, så jeg fik en tid halvanden time senere.

Jeg noterede mig så at der sad nogle mennesker og drak en kop kaffe; dér hvor der før var foto-forretning, stod der “Kulturcafé” og indendørs var der et interieur, som jeg ikke har set magen til:

Men det er altså ikke en nyhed, at der er indrettet en café dér, det er mig, der har været meget lidt ude de sidste 3 år, for jeg har jo ikke haft så meget overskud. Jeg skal være glad for at have klaret det vigtigste.

Men som sagt, jeg gik ind og fik en alkoholfri øl, der læskede godt i varmen; der var køligere inde end ude! og der stod et klaver, så spillede lidt og fik venlig invitation til at komme og spille igen en anden gang.

På billedet med de røde vinduesrammer kan man skimte klaveret længst til venstre. Det var et instrument, som havde en acceptabel lyd og tone – og det stemte nogenlunde bortset fra et par toner.

Man kan købe møblementet. Det ser ud til at bordene er gjort i stand, og jeg håber at de finder nye borde, når de får solgt hvad der er på billederne!

Jeg fik ordnet et par ærinder og kom tilbage til en tom frisørsalon. Desværre blev jeg klippet alt for kort og nu kan jeg ikke genkende mig selv, undtagen på tøjet, men trøster mig med at det er meget godt at håret ikke bliver klistret af sved i den hedebølge, vi har.

Vil der mon være hedebølge indtil håret vokser ud igen?

Written by Donald

Monday, June 21, 2021 at 9:26 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with ,

Dronningebusk, blåregn, her og der

Charlotte har fået ny indkørsel og fik ved den lejlighed indrettet en sti rundt om huset, vestsiden, og virkningen nu i blomstertiden er fantastisk: Blåregn, Rhododendron og Dronningebusk skaber et rum i kølig skygge om eftermiddagen.

På sidste billede ser man min Dronningebusk, som ikke er nær så velholdt og som dog også er meget smuk. Denne tid er den bedste på året, og sammen med nogle kære hilsener fra gamle venner og lidt hyggeligt samspil med min søn har det gjort denne week-end til en dejlig tid.

Desværre kan man jo så få den tanke, at herfra kan det kun gå nedad.

Written by Donald

Sunday, June 13, 2021 at 16:08 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Heatherhill sommeraften

I den ene ende af billedet står en fisker – naturelskere, som nyder at se forellerne komme til overfladen for at snappe efter vejret. Eller hvad de nu gør. I den anden ende er der nogen badende, ved badebroen til Strandbjerggaard parken eller hvad det nu hedder, og man kan endda skimte et livredderskur.

Selv med bedre kamera kunne motivet ikke helt lykkes, fordi der er for langt mellem fiskerne og de badende – skulle man “trække dem nærmere hinanden på billedet” skulle man svæve ude over vandet, tror jeg. Men ved at klikke en eller to gange på billedet bliver det lidt større, og så kan jeg lige akkurat se motivet: Fiskeren og badebroen.

Det var da mærkeligt, jeg synes det er svært at navigere rundt i denne editor, flot software, men måske er der noget counter-intuitivt (mod-naturligt, unaturligt) ved at de forskellige valg/menu’er gemmer sig og skal hentes frem.

På den anden side ved jeg at Microsoft Word netop ved at vise alting på én gang kunne forvirre både professionelle og begyndere, – fordi man simpelthen ikke gider læse skærm-elementerne.

Nu skulle det være muligt at kommentere uden at have en WordPress-konto. Jeg kunne i hvert fald selv, og prøver én gang til (nu uden at opgive mail-adresse).

Written by Donald

Monday, June 7, 2021 at 22:21 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

En mærkedag –

People

Søndag eftermiddag fejrede vi Maltes fødselsdag –

Så gik der et år igen. For fødselaren er det tid at gøre op, hvad var det bedste? At være frivillig i “Det Grønne Hus”, at være med til at skaffe midler til sportsforeninger, musikforeninger, kor, handicapforening, frivilliges arbejde i lokalsamfundet.

Der er folk, der ikke kan lide at blive fotograferet.

Det påvirker fotografer, som kender følelsen.
Der er fotografer, som heller ikke ønsker at blive fotograferet.

Det kan virke påtrængende at fotografere.

Ikke alle fotografer kan holde ud at være påtrængende.

Det kan ødelægge stemningen, hvis man render rundt og stikker et kamera frem.

Men alligevel fik jeg (lydløst men ikke usynligt) taget et par billeder, da min søn holdt fødselsdag og den lille familie incl. en kusine og grandniecer var sammen.

Hun har fået noget i øjet. Hun græder ikke over den rørende tale, som min dejlige søn ikke holdt. Skål og velkommen! Det er hvad der blev sagt.

Det er lige før jeg ikke bør poste dette billede og disse tanker, men — sandheden skal frem: Det er selvfølgelig en stor ting, en glad dag, en lejlighed til at hilse på folk man ellers ikke ser, og til at se på livet og tingene i et lidt større perspektiv, og dertil en dejlig middag på en af årets mest vidunderlige sommerdage.

Written by Donald

Wednesday, June 2, 2021 at 19:47 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Alting minder om minder

Du kan jo blive, sagde han; – og jeg sad og tudede i flyet på vej hjem. Det er nu 24 år siden. Vi mødtes i Bahia, midten af Brasilien, i en by, der hedder Lencois. Vi gik en runde på et par dage i bjergene, og det var mit livs oplevelse. Det vidste han godt.

“Tak for en barndom” sagde han. Det svider stadig, og jeg ved ikke hvorfor. Han har alle billederne fra turen, også dem jeg tog, men jeg kan jo låne dem og scanne de bedste.

Det er virkelig minder for livet – og døden.

Jeg var træt efter nedstigning, jeg tror egentlig kun bjergkæden var 1200 meter, men nok til at man var træt, og jeg så en bro og et skilt og udbrød: Her er et stoppested! – Men det var det ikke, det var en fredet dal, ingen bilkørsel, alt foregik til fods. Mærkeligt sted. Den grønne dal. Jeg er gal, jeg er i Den Grønne Dal, skrålede min søn, men det var jo i spøg, tænkte jeg.

En dame fra den sydlige provins havde oprettet en skole, der også var alderdomshjem for gamle damer. Dér fik vi appelsiner. Og så gik turen videre.

Written by Donald

Friday, May 14, 2021 at 21:02 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Helligdags-syndromet

Det var godt nok underligt, jeg vågnede efter 6 timers søvn og var frisk som en havørn (er de forresten særligt friske?) Nå men tilbage til miraklernes tid: Jeg tror det er fordi det er en helligdag. Sådan havde jeg det også som barn: Når det var søndag, vågnede jeg klokken 6 eller 7 og stod op og cyklede en tur. Jeg kom engang så langt omkring, jeg synes jeg kan huske et skilt København 15 km men det er måske en kryds-erindring, det var nok en senere tid.

Men når man nu er pensionist og egentlig ikke har så mange sure pligter på hverdagene, hvordan kan det så være? Jeg kan ikke svare. Jeg har haft den samme fornemmelse af friskhed i perioder: Når klokken var 14, følte jeg mig pludselig fri. Jeg følte at nu var tiden min egen. Var det virkelig en uhensigtsmæssig eftervirkning af Skoletiden?

Jeg havde et had-kærlighedsforhold til skolen: Jeg ville gerne lære noget, men syntes det gik alt for langsomt. Man skulle sidde og følge med. Man kunne smuglæse i en bog – men det var vist ikke velset. Vi blev “opbevaret” og kunne samtidig være heldige at lære noget. Jeg kunne muligvis have brugt datidens biblioteker bedre og på den måde have lappet på skolens huller. Jeg vil understrege at vi havde de bedste og rareste lærere man kan tænke sig.

Engang i 12. skoleår stod vi udenfor kemilokalet og ventede på en lærer, og en kammerat sagde: Det er egentlig for dårligt at de behandler os som børn og vi ikke selv har en nøgle. Vores jævnaldrende lærlinge og håndværkere har ansvar.

Jeg vågnede kl.6.30, stod op, gik udenfor og hørte den mest vidunderlige, men dog kakofoniske morgen-fuglesang; om et par dage fryser de forhåbentlig ikke om natten, tænkte jeg og undersøgte om der var mad i fugle-cylinderen.

Morning

Cumulus over Kulla

(Billede fra mit arkiv – i dag er det gråt gråvejr.)

Written by Donald

Thursday, May 13, 2021 at 7:13 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Græsvedligehold

Min far fortalte, at han gik på kursus for at lære at holde foredrag; han havde fået til opgave at holde et lille foredrag i 1930’ernes Danmarks Radio om Kampsax’s arbejde med bygning af den Trans-Iranske Jernbane. I forberedelserne indgik opgaven at holde et foredrag om noget, du synes er absolut kedeligt og ikke værd at tale om. Og dér blev givet som exempel: “Hold et foredrag om græsplæner”.

Min far var vokset op på grænsen mellem Land og By og han havde som barn både luget og slået græs og fandt åbenbart ikke noget interessant ved det. Men han undersøgte tingene og kom blandt andet frem til at man i den flotte Hyde Park i London ikke har stier, men lader folk trampe på græsplænerne; hvis der nu opstår en sti ved at alle folk går det samme sted, så opsætter gartneren buer, store “crocketbuer” i brysthøjde, som indikerer at man venligst bedes gå udenom. Det gør man så, når man er Englænder og ved hvordan man vedligeholder græsplæner.

På spørgsmålet om hvordan plænerne i det Londonske parker bliver så flotte er svaret … var svaret: Man sår græs, og derefter slår man det i 200 år.

Men det er nok en skrøne.

September for 6 år siden: Jeg havde inspireret af en genbo slået hele stibredden (også banens del) og selv om græstæppet ikke er golf-green kvalitet er det smuk og godt at gå på

green path

Lokalbanens tropper fældede alle de selvsåede birketræer og lavede en voldgrav, selvfølgelig for at undgå fumlegængere på sporet, men alligevel lidt uskønt

Written by Donald

Sunday, May 9, 2021 at 10:53 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Naturpleje

Tagged with