Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Diem’ Category

Her er en trappe til træning …

with 2 comments

Advertisements

Written by Donald

Saturday, February 9, 2019 at 14:44 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Café Annorledes

with 8 comments

Den gamle bykerne i Helsingborg er ikke ret stor, men jeg elsker den og den passer lige akkurat til min “gangbarhed”, så efter en tur til tandlægen for at få taget mål af en knækket kindtand gik jeg rundt i Helsingborg og nød en kaffe i Café Annorlunda nej minsandten om den ikke heder Café Annorledes.

De anderledes relikvier fra forrige århundredes begyndelse er fulde af overraskende detailler. Se bare reklamen for cigarer … er den ikke yndig?

(Opdatering: Gik 4.4 km. over 3 timer.)

Prøv at se – man kan blive ved med at opdage nostalgiske ting her

Yndige mennesker – i en cigarreklame!

Lykkens Galosker – Helsingborg reklame for galoscher, de bedste! hype?

Med sænket blik og morsom hat kan hun godt gå for at være levende

Written by Donald

Monday, January 28, 2019 at 18:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Raskmeldt fra Herlev Hospital

with 12 comments

Endnu en gang tilbagedaterede indlæg. Jeg har simpelthen været for sløj til at skrive og filosofere.

Sidste Torsdag, d.24 Januar (Januar Jul, som en kollega engang sagde, da vi holdt en forsinket jule-personale-sammenkomst) var jeg indkaldt til lægesamtale efter at have været til en PET/CT scanning 2 dage før, og jeg var selvfølgelig spændt på resultatet – og det var godt, ingen tegn på aktivitet i lymfenoderne.

Selv om det jo var en rigtig glædesdag, så orkede jeg ikke så meget de følgende to dage, for jeg har haft en hoste (en virus-influenza) som bevirkede alvorlig hoste. Det var som om jeg hostede lungerne op! Men efter at have hostet grundigt og energisk i et kvarter (eller somme tider flere kvarter med korte mellemrum) fik jeg klaret bronchierne og havde det så egentlig meget godt. Sygeplejersken anbefalede Mucolysin (eller Granon) og det tror jeg har hjulpet meget. Gin og lime er heller ikke tosset.

Bivirkningerne er stadig et problem.

Udsigten fra den lange fordelingsgang på Herlev Hospital – åh, man må sige én af de lange gange …

en.Wikipedia://

PET Positron-emission tomografi (PET) er en nukleærmedicin funktionel billedbehandlingsteknik, der bruges til at observere metabolske processer i kroppen som en hjælp til diagnosticering af sygdom. Maskinen registrerer gammastråler, der indirekte udsendes af et svagt radioaktivt stof, oftest fluor-18, som indføres i kroppen på et biologisk aktivt molekyle kaldet et radioaktivt sporstof.

Sporstoffet bliver i tilfælde af kræftundersøgelser bundet til sukkermolekyler, som de hyper-aktive kræftceller suger til sig, og på den måde kan man så se, om der er sygdoms-celler rundt om i kroppen. På den første scanning, jeg blev udsat for, kunne man se at både lever, nyrer, brystben og nogle flere steder var beboet af hyperaktive, vildtvoksende lymfocytter (blodlegemer, som har muteret og er blevet aggresive store encellede monstre.) Ved at fodre dem med cellegift har man fundet ud af at man kan kurere visse former for lymfe-kræft.

CT står for ComputerTomografi, og betyder at man samtidig kører en røntgenscanning og computeren danner ud fra den en 3D model af patientens krop (eller hvad det nu er man scanner)

Uden de muntre Gernes farver ville den være skræmmende, denne lange gang, ikke sandt?

Billederne er fra 2013 (hvad i alverden lavede jeg på Herlev dengang … nåja, det var jo scanning for et eller andet …)

Written by Donald

Thursday, January 24, 2019 at 16:39 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Kedsomhed III

with 4 comments

De burde være lagt på Web lige efter de to andre indlæg om kedsomhed, (https://dax2.wordpress.com/2019/01/12/kedsomhed-og-adhd/
og https://dax2.wordpress.com/2019/01/14/kedelige-historier-og-adrenalin/)

Med vanlig forsinkelse er her så nu billeder af optøjer fra udsendelsen om Kedsomhed, hvor man måske kan spore at der er nogen personer i baggrunden, som laver ballade for sjov skyld – altså, iflg. teorien om kedsomhed og mislykket skolegang, fordi de keder sig.

Written by Donald

Tuesday, January 22, 2019 at 17:12 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Kedelige historier og adrenalin

with 13 comments

Flere billeder fra dokumentaren (vist i DR) om kedsomhed: “Er kedsomhed lig med stress?”

Det som fænger mig mest, er opdagelsen af at adrenalin niveauet stiger, når man keder sig, og at man derfor søger spændende oplevelser, som udløser endnu mere adrenalin – man bliver resistent overfor adrenalin og får derfor brug for mere, når man gerne vil leve rigtig intensivt. Det er en spiral.

Det er samme mekanisme, som Tor Nørretranders påpegede i en bog om “Lykke” hvor han blandt andet undersøgte alkoholisme og dopamin.

Jeg husker at jeg kedede mig bravt i folkeskolen – også andre gjorde det. Troels Kløvedal har beskrevet det i sin erindringsbog om barndommen, og fortæller, at det medførte at han drømte sig ud. Han blev betragtet som dum, men pludselig fandt lærerne ud af at det var han ikke. (Hans historie er længere og mere kompliceret, mange flere nuancer, man kan finde på biblioteker under titlen “Den Tynde Hud”. Det er noget helt andet end hans herlige bøger om at sejle med “Nordkaperen”, sejlskibet, som han sammen med andre brugte til oplevelsesrejser.)

Nogle lærere har forståelse for at nogle elever keder sig. Vores dejlige geografi-lærer på Rahbekskolen, Erik Jensen, greb mig i at skrive nogle sedler og mente at jeg ville have godt af at følge med i timen. Jeg skulle som en eller anden straf skrive noget. Jeg skrev det lydigst, med meget lille skrift og han bad om at se det. Da han så den lille skrift sagde han “det vil jeg læse op for jer” og så digtede han på stedet en historie om dværge i Alperne, som levede sådan og sådan – noget jeg aldeles ikke havde skrevet, men noget, som morede os alle sammen.

En dag spurgte jeg ham “Hvorfor skal vi lære Dansk, det har jeg jo lært?” og han prøvede virkelig at give et godt svar. Han huskede en sætning fra dagens avis (det kan have været noget i denne retning: “Finansministeriet ønsker at fremme princippet om frihandel og har indgået forhandlinger med en tysk-fransk delegation fra de seks.” Eller måske var det et citat af en filosof som Hegel eller Marx.)

Senere, 8-9 år senere læste jeg A.S.Neill’s første bog om Summerhill Skolen, som han havde oprettet fordi han ikke kunne lide at undervise rige folks uvorne børn under de forhold, som han havde oplevet.

Da jeg læste, at Neill mente at man kunne lære at læse og skrive på et par måneder og dermed kondensere 4-5 års skolegang til mindre end et år, blev jeg helt paf. Jeg ved at Bertel Haarder også har givet udtryk for at hurtige børn tager skade af at gå i langsom skole. Lærernes svar dengang var, at der var andet at lære end at skrive og læse, – sociale færdigheder. Dem lærte jeg heller ikke.

Written by Donald

Monday, January 14, 2019 at 12:20 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Kedsomhed og ADHD

with 5 comments

Det er svært at se undertexten om, hvad manden bag The Boring Institute siger, han siger: “Ja, uddannelsessystemet er kedsomhedsinstituttet”.

Dokumentaren begynder med billeder fra uroligheder i London 2011 eller 2012 (jeg kan ikke se hvornår det var). De gentages senere, klippet omhyggeligt sammen, så fokus er på at nogle urostiftere ser ud til at more sig glimrende. Folk stjæler for sjov – en enkelt sko, som de ikke kan bruge, og andre ting, som ikke er værd at stjæle, men spændingen får dem til at live op, blive glade og aktive.

Medfører kedsomhed stress?

I næste sektion fortælles der bl.a. om en lille pige, som har fået ros for sin tale (en art fristil, som hun fik lov at læse op for klassen). Hun havde skrevet en, som blev udnævnt til den bedste, og nu skulle hun igang med en anden. Emnet var frit! Hun skrev om kedsomhed!

Men det var ikke populært! Lærerinden sendte hende til skolelederen og hun blev bortvist fra skolen. I dag er hun læge på et hospital i Toronto. Hun fortæller selv historien uden bitterhed, men hvor mange kan overleve den slags uretfærdigheder uden at blive lidt knotten?

I udsendelsen blev der brugt meget talende billeder – Dette skal virke lidt dystert-skræmmende!

Udsendelsen kommer kun kort ind på et helhedssyn på hvordan vi har organiseret tilværelsen for den typiske samfundsborger

Hvis vold og uroligheder i byer – som nu i Paris – hovedsagelig er demonstrationer, som løber løbsk på grund af at samfundets mennesker keder sig, og som har været udsat for “kedsomhedsinstituttet”, så er det måske på tide, at vi prioriterer aktiviteter i uddannelsessystemet på en anden måde.

Den danske uddannelsesreform var oprindelig ment som sådan en ændring, hvor der skulle være muligheder for fysiske udfoldelser i hele skoletiden, – ikke kun i idrætstimer og frikvarterer! – men er det realistisk? Enhver, der har prøvet at lave forestillinger med en gruppe “lopper” ved, at det ikke er så nemt endda, der skal noget særligt til at holde sammen på 25 børn. Det er selvfølgelig derfor at stillesidning blev betragtet som en løsning tidligere (og måske stadigvæk?)

I næste indlæg vil jeg klippe nogle flere billeder fra udsendelsen “Er kedsomhed lig stress?” – senere vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg oplevede skoletiden og hvordan jeg bedømmer den i dag.

Written by Donald

Saturday, January 12, 2019 at 22:36 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Diem

Tagged with , ,

Ingen billeder – kun de indre

with 4 comments

Selv om jeg havde husket kameraet, havde der nok ikke været de overraskende motiver – jeg savnede kun kameraet på ét tidspunkt, nemlig da jeg så silhouetten af et stynet træ mod den lyse skyfri aftenhimmel, sådan ca. kl.16.

Har du et indre billede af sådan en vinteraften, hvor det milde lys lægger sig over land og by? Jeg kom i tanke om en vinteraften ved 18-tiden for 21 år siden – en aften med klar, vinter-dybblå himmel, en flyver sneglede sig frem mellem stjernerne. Var der nogen ombord, som jeg kendte? Selv en December-aften kan der være et charmerende tusmørke længe efter solen er gået ned.

Vi er tæt på solhverv! Prøv at se nedenfor hvor tæt – dagen bliver 20 minutter kortere om godt 2 uger, men det er jo ikke så galt.

Hvor går man, når man vil se lyset, himlen, havet, men vil undgå at blive helt forblæst af den kraftige blæst? 14 m/sec, siger yr.no og det oversættes via https://da.wikipedia.org/wiki/Beaufort-skalaen til stiv kuling.

På grund af stormen gik turen gennem småveje mellem sommerhuse

Når det blæser, hvor går man? Man går selvfølgelig et sted, hvor der er læ. Og det er morsomt at iagttage, hvor der er næsten vindstille og andre steder, hvor hvirvler finder vej gennem en vindtunnel. De nøgne grene er nok til at danne en beskyttende vind-bremse. Det blev til 2 km. Det føles som om de væsentligste kropsfunktioner – åndedræt, puls – er ved at komme tilbage til normal.

==================================================

Se efter på http://www.suninfo.dk/

Written by Donald

Tuesday, December 4, 2018 at 16:11 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , , ,