Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Diem’ Category

Sommerens første solnedgangstur

with 14 comments

Advertisements

Written by Donald

Monday, June 17, 2019 at 21:42 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

En første spadseretur i længere tid

with 18 comments

Efter en tur til kontrol på hospitalet ville jeg gå en tur for at lede efter “loppefund” – i håb om at finde en porcelænsfugl i Bing & Grøndal stil som erstatning for den lille fugl, jeg havde købt til fødselsdagsgave og som gik i stykker, da jeg tabte tasken med ting og sager. Sukh!

Det var ikke så ligetil at finde genbrugsbutikkerne på Østerbro, men en supersød dame på Strandboulevardens genbrugs-ting-og-sager fortalte mig at jeg nok kunne være heldig på selve Østerbrogade mellem Trianglen og “lille Triangel” eller Farimagsgade.

Det viste sig at være rigtigt. Jeg fik gået 2 km. og det var godt for både humør og helbred.

Map and path

Den ene tur på Østerbro fra Gl.Kalkbrænderivej til Nordre Frihavnsgade, Strandboulevarden og tilbage ad de små gader – bagefter ned til Østerbrogade/Søerne

Iøvrigt var der åbent i en kirke, som hedder “Frihavnskirken” eller Lutherkirken, og der stod et moderne flygel med en seddel på: Venligst tildæk flygelet efter brug …

Det lod jeg mig ikke sige to gange, så jeg tog dækkenet af og spillede lidt, kirkeagtig melodi med lidt varianter og pænt ikke for larmende. Og det er altså godt at spille for andre end sig selv. Der kom nu ikke nogen, men som sagt, kirken var åben og der kunne i teorien dukke nogen op. Jeg tror en af mine bekendte er korsanger i den kirke. Den er meget smuk, der er et eller andet rigtigt over den — selv om navnet er underligt!!! 😀 😎

Written by Donald

Tuesday, May 28, 2019 at 20:01 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with ,

Hjertemedicin

with 4 comments

Her burde være et billede af en pille eller en indlægsseddel, men det er pænere med et billede af en gravhøj, bygget for 4-6000 år siden. Det er også godt for hjertet at se på sådan noget.

Birkehøj – en gravhøj øverst på kystskrænten i Tisvilde Hegn

Måske er min fornemmelse for statistik rigtig (nemlig at “hjerte”medicin bliver brugt fordi man ikke har andet, og trods problemer med virkningsgrad og prognoser) – jeg vil stadig søge efter information om hvorfor man bruger den medicin, man foreskriver. Der er to problemer: 1. Man får det dårligere, når man tager medicin (som fx. beta-blokkere) og 2. statistik over helbred over 10-15 år er sjældent skudsikre beviser for noget som helst.

Det første betyder, at selv om der kan være nogle velgørende effekter af hjerte-kredsløbsmedicin, så er den umiddelbare virkning den stik modsatte (det er counter intuitivt; hjælp med et dansk udtryk for dette) hvilket selvfølgelig gør at man kan blive dybt bekymret over om det nu også er så smart. Det andet er understregning af at statistik for lægevidenskabelig forskning er ofte tages til indtægt for mere end det kan bære.

Men ikke nok med det – medicinen belaster nyrerne, og dårlig nyrefunktion medfører (så vidt jeg ved) en alvorlig nedsættelse af livskvalitet (d.v.s. man er ikke veloplagt, træt selv om man sover godt, muskler og led er ømme. Der er sikkert flere ting, som påvirkes negativt af dårlig nyrefunktion.) For 14 dage siden ringede sygeplejersken efter at have set blodprøverne og sagde at jeg skulle holde op med den ene “hjertemedicin”, som belaster nyrerne. Tak for det. Siden da har jeg fået det bedre med henseende til kondition (længden af spadsereture).

Hjertemedicin er som regel ikke medicin, der påvirker hjertet direkte, men kredsløbet, idet man udvider kapillæerne og derved mindskes blodtrykket. Mit blodtryk har aldrig været for højt – det har jeg nævnt før, og jeg er stadig usikker på om læge-videnskabens raisonnement holder i denne sammenhæng, så jeg læser videre på alt, hvad jeg kan finde. Og heldigvis er lægerne flinke til at svare på spørgsmål.

Dette var et meget privat indlæg, og jeg er i tvivl om det er læseværdigt – men det er jo mest for min egen selvterpeutiske skyld, at jeg skriver dette indlæg.

Written by Donald

Friday, April 5, 2019 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Om at lette livet

with 15 comments

Ved lavvande kan man se rester af den mole, som kystfiskerne i Rågeleje byggede i 30’erne for at lette livet lidt

På vejen hjemad så jeg flere steder uldtotter, som enten er fra en hvid vinterpels, der fælder, eller … eller hvad?

Fredag kl. 10:45 blev jeg ringet op af sygeplejersken fra Hjerteafdelingen på hospitalet (i Herlev) – den rare dame havde checket mine blodprøvetal fra dagen før og kunne se at der er faretruende fald i nyrefunktionen og derfor befalede hun at jeg skulle holde op med at tage de to medicintyper, som hjertelægerne mente ville være forebyggende for eventuelle problemer med hjertet efter kemo-behandlingerne i efteråret.

Jeg havde håbet, at hjerte-afdelingen kunne hjælpe mig i efteråret under behandlingerne, hvor pulsen jo konstant lå ved 90, og hvor den jo så steg ved mindre anstrengelser. Jeg motionerede på hospitalets trappe, da jeg (2 gange) var indlagt med formodet lungebetændelse.

Men hjerte-afd. reagerede først på henvisning i slutningen af Januar.

Tilbage til nutiden:

Den korte version er, at jeg ikke havde taget de to mediciner i de anbefalede mængder, fordi jeg var og er skeptisk (pga nyrebelastning), det er medicin til afhjælpning af for højt blodtryk og permanent hjerte-svækkelse og jeg har ikke for højt blodtryk, og hjertefunktionen er i bedring, pulsen lavere, medens nyrefunktionen stadig er under det ønskede.

OK – der ordineres også til patienter efter kemo, og man siger, at der er studier, der viser, at overlevelsesprocenten er større, når man bruger de to mediciner (Carvedilol og Ramipril); men når hjertefunktionen er over 40% er der ikke påvist livsforlængende virkning (selv det var sygeplejerske nr.2 ikke vidende om – og jeg bebrejder ikke nogen noget.)

Men bivirkningerne i vejledningerne (indlægsseddel og Wikipedia) svarer til det, jeg oplever, når jeg er i bunden af formkurven. Der er dage og tider, hvor jeg er træt og ikke orker at gøre noget. Jeg kan til dels overvinde det, men har konstateret, at jeg laver flere fejl (taber ting, er ved at vælte) når jeg har det mindre godt, og så har jeg foreskrevet sofa-medicin til mig selv. Samt gå-ture, hvis jeg overhovedet kan bringe mig selv til det.

Jeg tror nu mere og mere på at mine egne ordinationer er rigtige: Masser af frisk luft, rolig motion, med minst tre gange sved på panden hver uge samt klaverspil i så store mængder som muligt (det holder også hovedet igang!)

— OK det var så ikke en kort version, men der er faktisk endnu flere overvejelser og ræsonnementer. Enderesultatet er, at jeg ikke bør tage for meget medicin, fordi det belaster nyrerne, undtagen en lille smule blodkar-udvidende Carvedilol og selv det er jeg ikke sikker på er en god idé, så jeg vil indhente second opinions fra kræftlægerne og nyreforeningen – og hvad jeg ellers kan finde ud af.

Derfor besluttede jeg Fredag eftermiddag at tage frakke på og gå en tur og sørge for at få en masse motion. Jeg tror på at lysten til at leve (elan vital) har betydning: Jeg vil være raskere. Jeg vil gøre hvad jeg kan.

Jeg ved godt vi i bedste fald ender som uldtotter langs stien, som blæser væk efter nogle dage. Jeg kan egentlig godt lide udtrykket “at skubbe anemoner op”.

Written by Donald

Saturday, March 23, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Tisvilde Hegn, Gærdevej

I Tisvilde Hegn er der flere steder diger eller stengærder; har det virkelig kunne holde dyrene inde og ude af forskellige områder? tænkte jeg, – Billedet her viser, at de kan have været meget høje og omgivet af grøfter, men efter mange år uden pasning må være faldet sammen – billede fra Gærdevej i Tisvilde Hegn

Tisvildeleje Strandparkering er et sted som mange søger til, også i store dyre biler

Når man kommer tilbage til parkeringspladsen efter en 5km. tur kan man fryde sig over, at der er mange flotte biler her på egnen, bl.a. en Tesla:

Men jeg synes heller ikke min egen gamle Skoda Octavia er så ringe endda, selv om den ruster ved forskærmene.

Min Skoda Octavia er nu 19 år gammel, jeg har haft den i 3 år – og glæder mig stadig over den

Written by Donald

Saturday, March 9, 2019 at 12:06 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Naturpleje

Tagged with

Praktisk jævndøgn

Det hvide skimmelagtige rim efter nattefrosten ses på tagstenene, tågen eller disen lægger sig over vores lille “torv” så gadelygternes lys ser ud som glorier.

Når vintermørket slår til i December sørger jeg for at være ude så tidligt på eftermiddagen som muligt, d.v.s. helst lige over middag. Det har været anstrengende denne vinter, for jeg er træt efter kemo-behandlinger, men heldigvis har jeg været afsted nogle dage.

Men her i begyndelsen af Marts er det lyst i mindst ca. 10 timer, og naturen vågner mere og mere. Fuglesang om morgenen, måske mest solsortens irriterede piiip, når jeg åbner døren og fylde solsikkefrø i foderautomaten.

Himmelen på en skyfri dag er lys helt henad kl.1830; dagene er tiltaget 4 timer. Det er en art jævndøgn, når det er lyst fra 6 morgen til 6 aften.

En morgen efter nattefrost, det lysnede allerede v. halv-syv-tiden

Det er heldigvis ret stille, toget bag stien

Det undrer mig at jeg ikke fik anbragt disse billeder på websiden noget før.

Written by Donald

Friday, March 8, 2019 at 9:30 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Her er en trappe til træning …

Written by Donald

Saturday, February 9, 2019 at 14:44 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with