Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Carpe Diem’ Category

Når dagene kortes prøv behandling indvortes

leave a comment »

Sunset

Solnedgang 1.september stadig efter kl.20

Advertisements

Written by Donald

Sunday, September 1, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Så fik jeg samlet den lille grill

with 6 comments

Den første grill havde ben, som rustede hurtigt. Den var egentlig meget god, for den kunne klappes sammen, men jeg havde ikke noget skur, så den rustede op. Så arvede jeg en lille kassegrill, som var utrolig praktisk og nem at have med at gøre, men jeg stillede den aldrig ind i skuret, som jeg nu havde fået, jeg havde ikke skænket det en tanke, at den kunne ruste op. Men der var rustede hul i bunden af brænde-truget!

Og iøvrigt opgav jeg at grille – det er tidrøvende og usundt.

Men så så jeg en lille box-grill fra Harald Nyborg, som jeg har enkelte gode erfaringer med, og jeg købte den – i en papkasse, den skulle samles i bedste IKEA stil. Men det gik forholdsvis nemt.

Og måske er det ikke så usundt endda – man sparer stegeolien …

Men iøvrigt er det kedeligt at grille alene, og der er spiseklubber og andet selskabeligt, som jeg nok snart er klar til (uden at hoste for meget – lungehindebetændelsen har vist sluppet mig, men der kom en anden hoste til, meget generende; men tør, ingen feber).

Written by Donald

Friday, August 2, 2019 at 23:18 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Skov og have

Tagged with , ,

Ud at se – med billeder til

with 2 comments

Tisvildeleje Strand sidst på aftenen, stadig badende gæster

Sea colored red by evening sun

Vandet gløder –
Men sådan ser det naturligvis ikke ud i det virkelige liv, man er nødt til at underexponere for ikke at solens lys er for kraftigt

Aftenstemning – jeg bliver ikke træt af at gå på dette skønne sted

Man kan se Hesselø til højre for solen –
en anden fotograf havde med stativ og 30 cm. objektiv fået et billede med solen bag Hesselø så man kunne se silhouetten af fyret

Hjemad igen

Written by Donald

Monday, July 29, 2019 at 10:32 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Årsdag: Var en af de dyre patienter

with 10 comments


I efteråret 2018 fik jeg 6 kemo-terapi behandlinger. Der blev målt og scannet hver gang, og jeg fik en termo-isoleret pose med en speciel injektion, som skulle gives tre dage efter kemo-behandlingen, dens formål var (så vidt jeg forstod) at hindre skader efter kemo-injektionen, som gerne skulle være kraftigt virkende lige når man fik den, men for ikke at skade væv og blodproduktion for meget skulle den så stoppes.

Desuden fik man blandt andet adrenalin piller (Prednisolon), som sørgede for at kroppen var i højt gear. Lige efter en behandling havde man derfor ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor belastende det egentlig var for kroppen.

Jeg mindedes min legekammerats mor, som efter behandlinger i 1990 sagde at NU ville hun ikke have mere kemo, for hun blev så dårlig at det ikke var det værd.

Men sådan var det ikke for mig. Benene føltes tunge, ja, og det var svært at gå, men ikke umuligt. De mange smerter i ryg og hofter forsvandt i nogen grad, så jeg havde det bedre end sommeren 2018 inden behandlingerne. Forskning og udvikling havde forbedret medicinen i så høj grad, at en sygeplejerske sagde til mig, at man for 10 år siden ikke ville have kunnet redde mit liv.

Efter de første tre behandlinger var kontaktlæge Trung Do så sød at han viste mig resultat af scanning før og efter, ikke bare lægens beskrivelse, men selve billederne. Det så godt ud, der var ikke nogen pletter tilbage.

Pletter på en sådan scanning indikerer, at der er højere stofskifte og dermed at der er kræftceller, som tager mere energi – omsætter mere sukker – end de almindelige raske celler, derfor vil temperaturen og intensiteten af sukkerstof være større omkring de områder, hvor der er kræftceller. Med andre ord, det er en god indikation, men ikke noget bevis for at der ikke kan være et lille antal vildtløbne kræftceller tilbage. Behandlingerne fortsatte, en hjernescanning viste ikke nogen faresignaler, så den del af behandlingen (en særlig behandling) blev aflyst.

Man er tilbøjelig til at glemme, hvad der sker under sådan et behandlingsforløb; det er ligesom en anden verden, lidt som når man er på ferie og oplever andre kulturer. Jeg havde det godt under to indlæggelser, en gang for høj temperatur, og anden gang for lungebetændelse. Jeg læste Troels Kløvedals barn- og ungdomserindringer, og blev rystet. Sygeplejerskerne fik mig til at se på livet og kroppen på en lidt anden måde end hidtil. Den del af hjernen, som man kunne kalde “kvindeantennerne”, var behageligt inaktive.

Medicinpriser

Ved den 4 eller 5. behandling tænkte jeg at jeg hellere måtte slå op hvad der var i den injektion, man fik med hjem. Det var specialstof til modvirkning af kemo.

Det viste sig, at den kostede 10000 kr. – sådan ca. min månedsløn efter skat. Det fortalte jeg sygeplejersken, som sagde ja, det vidste hun godt. Hver kemobehandling kostede ca. 50,000 kr. Halvtredstusinde kroner. “Du er én af de dyre patienter”.

Jeg røg bagover. Av av av. Jeg regnede langsomt ud, 6 gange à 50 kkr. (kilo-kroner) = 300 kkr. hvilket jo jeg nok har betalt i skat i løbet af et par år, dengang jeg tjente penge. Men altså, nu fik jeg dem tilbage på den bedste måde man kunne ønske sig.

Jeg prøvede igen at læse om de ingredienser, som indgik i behandlingen. Basis var stadig sennepsgas, forhåbentlig i en modificeret form, som selv om den var en giftig nervegas måske kunne have mindre effekt på nerverne (og hjertet) end på de vildtvoksende lymfe-celler (lymfekræft er simpelthen muterede, vildtvoksende lymfe-celler).

Interessen var vakt: Hvad havde forskningen kostet? Hvor langt var man nået? og mere end det:

Hvad kostede medicin i andre lande?

Jeg kunne huske noget om HIV-medicinpriser til Afrika, hvor hele verdens sundhedsmyndigheder pressede medicinfirmaerne til at lave billigere medicin til de lande, hvor HIV kom fra – hvis ikke man gjorde det, ville denne sygdom ramme flere og flere mennesker i USA og Europa, og derfor var den bedste “kur” at sørge for medicin til de hårdt ramte områder.

Det viste sig, at der er kamp om medicinalfirmaernes status. Norge køber ind på en måde, så de kan forhandle pris. Der er en forskel på opimod en faktor 10 på medicinpriser i USA og Canada – Canada gør som Norge og får gode, realistiske priser.

Written by Donald

Sunday, July 21, 2019 at 13:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Carpe Diem, Liv

Tagged with

Sommerens første solnedgangstur

Written by Donald

Monday, June 17, 2019 at 21:42 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

En første spadseretur i længere tid

Efter en tur til kontrol på hospitalet ville jeg gå en tur for at lede efter “loppefund” – i håb om at finde en porcelænsfugl i Bing & Grøndal stil som erstatning for den lille fugl, jeg havde købt til fødselsdagsgave og som gik i stykker, da jeg tabte tasken med ting og sager. Sukh!

Det var ikke så ligetil at finde genbrugsbutikkerne på Østerbro, men en supersød dame på Strandboulevardens genbrugs-ting-og-sager fortalte mig at jeg nok kunne være heldig på selve Østerbrogade mellem Trianglen og “lille Triangel” eller Farimagsgade.

Det viste sig at være rigtigt. Jeg fik gået 2 km. og det var godt for både humør og helbred.

Map and path

Den ene tur på Østerbro fra Gl.Kalkbrænderivej til Nordre Frihavnsgade, Strandboulevarden og tilbage ad de små gader – bagefter ned til Østerbrogade/Søerne

Iøvrigt var der åbent i en kirke, som hedder “Frihavnskirken” eller Lutherkirken, og der stod et moderne flygel med en seddel på: Venligst tildæk flygelet efter brug …

Det lod jeg mig ikke sige to gange, så jeg tog dækkenet af og spillede lidt, kirkeagtig melodi med lidt varianter og pænt ikke for larmende. Og det er altså godt at spille for andre end sig selv. Der kom nu ikke nogen, men som sagt, kirken var åben og der kunne i teorien dukke nogen op. Jeg tror en af mine bekendte er korsanger i den kirke. Den er meget smuk, der er et eller andet rigtigt over den — selv om navnet er underligt!!! 😀 😎

Written by Donald

Tuesday, May 28, 2019 at 20:01 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with ,

Hjertemedicin

Her burde være et billede af en pille eller en indlægsseddel, men det er pænere med et billede af en gravhøj, bygget for 4-6000 år siden. Det er også godt for hjertet at se på sådan noget.

Birkehøj – en gravhøj øverst på kystskrænten i Tisvilde Hegn

Måske er min fornemmelse for statistik rigtig (nemlig at “hjerte”medicin bliver brugt fordi man ikke har andet, og trods problemer med virkningsgrad og prognoser) – jeg vil stadig søge efter information om hvorfor man bruger den medicin, man foreskriver. Der er to problemer: 1. Man får det dårligere, når man tager medicin (som fx. beta-blokkere) og 2. statistik over helbred over 10-15 år er sjældent skudsikre beviser for noget som helst.

Det første betyder, at selv om der kan være nogle velgørende effekter af hjerte-kredsløbsmedicin, så er den umiddelbare virkning den stik modsatte (det er counter intuitivt; hjælp med et dansk udtryk for dette) hvilket selvfølgelig gør at man kan blive dybt bekymret over om det nu også er så smart. Det andet er understregning af at statistik for lægevidenskabelig forskning er ofte tages til indtægt for mere end det kan bære.

Men ikke nok med det – medicinen belaster nyrerne, og dårlig nyrefunktion medfører (så vidt jeg ved) en alvorlig nedsættelse af livskvalitet (d.v.s. man er ikke veloplagt, træt selv om man sover godt, muskler og led er ømme. Der er sikkert flere ting, som påvirkes negativt af dårlig nyrefunktion.) For 14 dage siden ringede sygeplejersken efter at have set blodprøverne og sagde at jeg skulle holde op med den ene “hjertemedicin”, som belaster nyrerne. Tak for det. Siden da har jeg fået det bedre med henseende til kondition (længden af spadsereture).

Hjertemedicin er som regel ikke medicin, der påvirker hjertet direkte, men kredsløbet, idet man udvider kapillæerne og derved mindskes blodtrykket. Mit blodtryk har aldrig været for højt – det har jeg nævnt før, og jeg er stadig usikker på om læge-videnskabens raisonnement holder i denne sammenhæng, så jeg læser videre på alt, hvad jeg kan finde. Og heldigvis er lægerne flinke til at svare på spørgsmål.

Dette var et meget privat indlæg, og jeg er i tvivl om det er læseværdigt – men det er jo mest for min egen selvterpeutiske skyld, at jeg skriver dette indlæg.

Written by Donald

Friday, April 5, 2019 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with