Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Mark’ Category

Det spirede på godt en uge

with 2 comments

Det er stadig et mirakel at se: Tænk at man kan få så stor en mark til at spire så jævnt i løbet af et par uger i September!

Pløjning efter første gang harvning var 7. September. Jeg tog ikke billede af såmaskinen, da han kørte ca. en uge efter. Måske var jeg bange for at være for fjollet. Det er ikke min mark, det er ikke mit udkomme, og jeg ved ikke ret meget om planteavl (dog måske mere end de fleste haha) – og jeg ved ikke hvorfor man venter med at så, men gætter at det er fordi maskinstationen har travlt andre steder.

Det første billede af spiring er fra 20.September, og dagene efter kan man tydeligt se mere spiring – det var også sol og ca. 17°C om eftermiddagen.

Written by Donald

Friday, September 23, 2022 at 12:30 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Sprøjtemidler og sprog

Almindelig sund fornuft siger mig at det er nogle få landmænd, som bruger sprøjtemidler hvor det ikke gavner overskuddet ved planteavl. Så hvad vil den bedste metode til at reducere unødvendig brug af sprøjtemidler – “planteværn”?

Fra nogle politikere (Lea Wermelin, Kasper Roug) har jeg modtaget flg. markedsføringsindlæg. Det første der støder mig er sproget: Landbruget er faktisk vores alle sammens, vi er biotopisk eller systemmæssigt forbundne kar, intet landbrug uden byboer, ingen byboer uden landbrug, for sådan at skære det ud i pap. Derfor ville jeg skrive “Når vi bruger sprøjtemidler på vores marker …” osv.

Når landmændene bruger sprøjtemidler på deres marker til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme, skal det kun gøres, hvor det er nødvendigt og ikke belaster vores miljø og natur. Og vi skal trygt kunne drikke vandet fra vandhanen og spise danske fødevarer uden at bekymre os om rester fra sprøjtemidler.

Med landbrugsaftalen tog vi fat på den grønne omstilling af dansk landbrug. Nu tager vi de næste skridt med endnu en bred aftale indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en ny sprøjtemiddelstrategi. Aftalen skal styrke beskyttelsen af vores vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed. Det afsætter vi 368 mio. kr. til i alt over de næste fem år.

Vi har sat et ambitiøst mål, hvor belastningen fra landbrugets sprøjtemidler skal ned med mere end en fjerdedel på bare fem år. Målsætningen evalueres i 2025, hvor vi også laver et nyt virkemiddelkatalog med konkrete indsatser, der kan bringe os endnu videre.

For at nå målsætningen har vi besluttet at:

· Omlægge afgiften på sprøjtemidler, så der samlet bliver brugt færre sprøjtemidler i landbruget. Det skal være dyrere at anvende de mest miljøbelastende sprøjtemidler.

. . .

Her klipper jeg.

Der står mange andre interessante ting, men det er regulering, der interesserer mig.

Hvorfor ikke først virkemiddel-katalog og derefter økonomisk incitament / skat? Og hvad med at interessere sig for afgrøder, som er mere modstandsdygtige, men giver mindre udbytte – dét synes jeg kunne være objekt for en afgifts-regulering.

Written by Donald

Sunday, February 13, 2022 at 12:21 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Bigballer i stribevis

Diskret langs med hegnet ligger 2 rækker à ca. 50 baller.

Min første tanke var at her er frodigt – men jeg ved jo godt at der også gødes, man kan ikke høste uden at gøde.

Mon det kan sælges til de mange hestehold, der er heromkring?

Written by Donald

Friday, December 31, 2021 at 13:06 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Vinterpløjning kun i en del af større mark

Det var godt nok lidt underligt at høre traktoren gå i gang. Men den flittige mand må have tænkt at det var godt hvis man kunne nå at bremse den vintergrønne afgrøde på den vestligste del. Jeg ved ikke hvorfor.

Det virkede – når man tager tidspunktet i betragtning, kl.15:49 efter solnedgang, som om der var noget der hastede.

Men smukt er det – lyset og de flotte marker.

Written by Donald

Wednesday, December 22, 2021 at 12:11 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Sådan som jeg ser det, er det migration, som skal organiseres

BTW er oplæserens stemme ikke meget anspændt, presset, og går det ikke alt for hurtigt?

https://go.nasa.gov/3nQQWyk

Der burde vel stå “Could Affect Global Agriculture More Than Usual”.

En af forudsigelserne er, at hvedehøsten i tempererede områder kan forventes at stige med 17%. Jeg kan ikke lide at de siger 17% i stedet for ca. “15%” fordi tallet 17 for en matematiker signifierer en mindre usikkerhed (altså på 100-dele).

Siger man ca.15% ved de fleste, at det er et resultat, der kan være 10 eller 20% – men dog en markant stigning.

Der er alt for mange faktorer til at man kan forudsige stigningen i hvedeproduktionen om 10 år på 1 procents margin. … Mener jeg.

Stigningen, som kan forventes, når gennemsnits-sommertemperaturerne er kommet et par grader op, kommer af bedre vækstforhold. Derimod forventes ris-produktionen at blive ramt af klimaændringer på en måde, så produktionen kan falde med op til 25%

—===oooOOOooo===—

I forbindelse med dyrkning af hvede og fødevare-politik skrev AagePK en kommentar, som bl.a. fremhæver de ernæringsmæssige fordele ved rugbrød (det tror jeg de fleste er enige om).

Grunden til at man frygter store migrationsbølger er jo fødevaremangel, hungersnød. Jeg tror vi alle sammen kan overbevise os om, at man trods eventuelle klimaforandringer vil være istand til at producere fødevarer nok til 9 mia mennesker; det er ud fra DEN tankegang at jeg skrev, at avi er nødt til at *organisere* migration, således at alle får et passende sted at være, der er plads nok på planeten.

I den forbindelse har jeg prøvet at finde artikler om en vietnamesisk landsby i Fransk Guyana, som min søn besøgte i 1995-96, og igen nogle år senere, og som jeg ved opslag fandt ud af stortrievedes, men hvor naboer (tidligere beboere i området) blev knotne over, at der kom fremmede. Prøv lige at tænke på den problematik!

De tre gratier er indiske kvinder, som har fået for meget hvidt hvedebrød og/eller polerede ris

Written by Donald

Tuesday, November 2, 2021 at 12:09 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Mark

Tagged with

Hvem ved nok om dræning?

Da lokalbanen for et par år siden ofrede millioner eller mere på at lægge nye skinner, var der en ung geolog, som gik på skinnerne og studerede grøfterne langs tracéet (jorden og grusbunken under skinnerne). Vi fik snakket lidt med hende, men fik ikke meget at vide. Jeg ville gerne have fortalt hende hvad vi vidste, for at se om hun havde fået den information, men jeg tror ikke hun var interesseret.

Vi, der bor her, vidste at banen nær var oversvømmet for et par vintre siden, nede ved stationen, som er bygget det sted, hvor åen får vand fra, altså en lavning, hvor der tidligere har været gravet afvandingsgrøfter og før det, før bondestenalderen, har været vandløb. Deraf navnet Askemose Åvej.

Også her, 10 meter højere, er der afvandingsproblemer (se billedet) og mærkeligt nok blev de ikke løst, da lodsejeren fik gravet og fornyet for nogle år siden. Den vandmængde løber i rør under banelegemet og over til vores “trekant” — ubebygget grund — og endte somme tider med at oversvømme min nabos værksted, som han så selvfølgelig har fået beskyttet med større dræn.

Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, hvis det skal være rigtig effektivt; man skulle vel lægge flere drænrør og man skal sørge for at de, der er, ikke bliver lukket af rødder mm. — Lidt har jeg da lært ved at følge “Naturjournal”.

Written by Donald

Tuesday, October 26, 2021 at 18:13 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

September-Oktober for to år siden:

For to år siden, slutningen af Septemer, begyndelsen af Oktober:

Det er så smukt, når de spirer, de mange frø, omhyggeligt placeret så vækstforholdene er gode –

Written by Donald

Sunday, October 3, 2021 at 1:58 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , , ,

Brok – med illustration fra for 3 år siden

Sådan så marken her overfor ud for 3 år siden, da jeg endelig var kommet hjem fra hospitalet og kunne fortsætte med ambulant behandling (som klarede sygdommen, det meste af den !!!)

Er landbruget en rest nationalromantik, hørte jeg kl.10 i radioen og var ved at ryge op i loftet!

Så var der heldigvis en repræsentant fra Bæredygtigt Landbrug, ved navn Hans Aagestrup, som måtte forklare at der er mange sidegevinster ved at have landbrug – og at det ikke kun er fordi man kan få støtte, at det kører! – at der er mange, mange regler, som skal følges, for at planteavleren kan få den støtte, som er emnet for politiske overvejelser lige nu. De andre aspekter kom også frem: Der er mange typer virksomheder, som lever i “symbiose” med landbruget.

Det var så godt at han fik ordet. Han var rolig og klar, og den utroligt naivt-uvidende antagonistiske Lars Trier Mogensen fik venlige forklaringer.

Written by Donald

Monday, September 27, 2021 at 14:09 GMT+0000

Posted in Brok, Mark

Tagged with , ,

Når man kommer forbi hver dag

Hjem ad Farvergårdsvej efter indkøb og øvesession med min søn, Malte. Jeg holder øjnene på vejen (i overført betydning … haha) men observerede også en ændring til højre mens jeg kørte. Hov, hvad var det? ved vejkrydset vendte jeg om for at se efter, var det virkelig …

Det er ikke helt som dengang man gik i skole og så alting på vejen, de små forretninger, mærkelige mennesker, bybudet, som fløjtede den nyeste pop-melodi, en hatteforretning med udsalg. Når man kører bil, har man ikke så god tid til at se detaillerne, men en stubmark, en nypløjet mark – det kan man se. Og hvis der er noget usædvanligt!

Der var noget jeg aldrig før har set her:

Dér lå to lange bunker af roer – eller noget der ligner. Hvad kan man bruge roer til, når der ikke er en sukkerfabrik i nærheden?

Written by Donald

Saturday, September 25, 2021 at 9:41 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Administration i planteavl – fx for MFO efterafgrøder?

Advarsel: Brok!

Min krop reagerer, da jeg hører et indslag i P1-Morgen om en, der er flyttet fra Nørrebro til Djursland, i noget, som vistnok blev kaldt udkant (Men hele Djursland er jo opland til Århus og Randers, så kom lige igen). Pointen var glæden ved at gå rundt mellem træerne når man kom hjem fra arbejde, egne æbler eller hindbær. Det er godt for sundheden, hørte jeg, og oversatte, “godt for velværet”.

Det var rørende at høre et begejstret udbrud: “herude er der så meget natur …” –ENIG!–

Derefter var der et indslag om at mindske CO2 bl.a. ved at nedlægge dyrkning af lavbundsområder; det kunne have fatale konsekvenser for den planteavler, som havde investeret med en horisont på 30 år. Men kompensation? Det vil jo løbe op i millioner pr. planteavler, så det var jo ikke noget “bare lige …”

Regulering af landbrug (lovgivning og sanktionsregler og økonomi) er ikke så ligetil, og det kan illustreres med en søgning på Google: //Landbrug planteavl såning inden 20. august//

De første svar var en rådgivningsvirksomhed, og derefter websider fra Landbrugsstyrelsen. Så for nu at ride min kæphest, så kunne jeg for mit indre blik se, hvordan en landmand investerer i maskineri og bygninger efter erfaringer og meninger fra naboer og rådgivere, altsammen risikobehæftet.

Alene mængden af regler gør at man kan nedsætte sig som rådgiver:

Fra en rådgiver:

Udover den plantefaglige rådgivning udarbejder vi miljøansøgninger, gødningsregnskaber, EB-ansøgninger og sprøjteindberetninger.

Vi har dygtige specialister inden for salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og miljø. Vi tilbyder desuden specialrådgivning inden for produktionsrådgivning, teknik og IT i planteproduktionen.

Hvad er miljø-afgrøder?

Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår.

De pligtige efterafgrøder blev oprindeligt indført med Vandmiljøplan II og bidrager således til Danmarks opfyldelse af Nitratdirektivet.

Pligtige efterafgrøder kan for eksempel bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal altid efterfølges af en vårafgrøde. I stedet for at etablere efterafgrøder er der mulighed for at benytte sig af en række forskellige alternativer, som for eksempel mellemafgrøder, brak eller tidlig såning af visse typer vinterkorn.

Hvad er MFO …

Kravet om udlæg af 5 procent miljøfokusområder (MFO) er et af de tre grønne krav, du skal overholde for at få den grønne støtte. Formålet med etableringen af MFO er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt minimere risiko for kvælstofudvaskning.

Der er skæringsdatoer og regler:

Hvis man ikke har mulighed for at etablere MFO-efterafgrøder, fordi kornet ikke er klar til høst, kan man få anerkendt vejrliget som usædvanlige omstændigheder eller force majeure og opnå dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder. Det kræver som udgangspunkt, at der lokalt har været:

: usædvanlige nedbørsmængder på det normale såtidspunkt eller

: usædvanligt lave temperaturer hen over vækstsæsonen. 

Der skal være tale om usædvanlige vejrforhold

For at få anerkendt vejrliget som en usædvanlig omstændighed, skal der være tale om ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold. Almindelige, mindre udsving i vejret vil ikke blive anerkendt.

Man kan fra 20. august se et kort over de områder i Danmark, som NaturErhvervstyrelsen på forhånd anerkender som ramt af disse vejrforhold. Landmænd i disse områder kan søge om dispensation fra den 20. august.

Der lægges bramfrit flere opgaver på landmanden – sådan har det altid været, landbrug, hvis det skal være effektivt, er en stor virksomhed, der skal styres med økonomisk bevidsthed, eller hvad skal man kalde det.

Det tager tid! også i travle perioder, detteher. Jeg skal ikke brokke mig, for jeg har jo ikke noget i klemme, men – jo, indirekte har jeg jo. Vi er et samfund, sammen.

Og lige nu hører jeg så en politisk omtale af lovforslag om grønnere landbrug, som i øjeblikket er oppe, og min BS-detektor siger at ræsonnementet fra Økologisk Landsforening kun er delvis rigtigt, fordi økonomiske forhold omtales i en let henslået tone. Ja, ja, jeg er lidt usaglig her, lytter på tonen (men også på de rigtig gode ræsonnementerne vedr. dyreavl, antibiotika, foderdyrkning).

Written by Donald

Friday, September 10, 2021 at 5:47 GMT+0000

Posted in Brok, Mark, Naturpleje

Tagged with , ,

Maager efter harven

Man kan kun glæde sig over at markerne stod så godt i år.

Som barn og som skole-elev var nyhederne dengang først og fremmest Pressens Radioavis, og dengang, – i 1950’erne – hed det ofte, at handelsbalancen var grundlaget for at vi havde penge nok alle sammen, så exporten var det vigtigste, hvis den var lille, var der ikke råd til at købe ting (i udlandet, forstås).

Det var en slags køkkenkasse-logik for børn, og der er noget om det, selv om det er en forenkling. (Endda en grov forenkling).

Men sandheden i de tal er også vigtig, og rigtignok afgørende: Hvis man skal beskrive en markedsbaseret økonomi, er det klart at der skal produceres for at man kan forbruge. En hungersnød var aldrig på tale dengang i 1950, men vi er da nogen, der husker smør-mærker, rationering, og høje priser på alt andet end kartofler (OK igen en forenkling!)

Måske er det derfor, at min indre flamme tændes, når jeg ser sådanne marker stå så flot og maskinerne hviner afsted og fylder kornvogn efter kornvogn.

Written by Donald

Sunday, August 8, 2021 at 14:48 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Artsrigdom

Det er klart at vi skal skønne på andre levende væsener end os selv, og det giver bymennesker udtryk for ved at sige “pas på naturen”, “bevar artsrigdommen”, “mere natur”. Vi er nok nogle stykker, som er lidt skeptiske overfor natur. Jeg ville nødigt skulle finde mit daglige brød i grøftekanten og blev overrasket forleden over hvor meget mad jeg kan få i Rema for en rimelig penge.

Men jeg ville alligevel ønske at min plæne ikke var så fuld af krybende potentil, tidsler, bynke, vejbred, mælkebøtter …

Alle de tre sidste billeder er fra min have, og fra steder hvor der burde være græs.

Oprindelig havde jeg tænkt at det hele skulle være græs, det var dog kun indtil jeg opdagede at man er nødt til at have læhegn.

Written by Donald

Monday, June 28, 2021 at 15:23 GMT+0000

Posted in Mark, Naturpleje

Tagged with