Archive for the ‘Mark’ Category
Den store flok gæs slog sig ned på marken overfor …
Og ingen af dem var interesserede i at prøve min ovn. Kommer i tanke om at jeg faktisk aldrig har prøvet at plukke en høne, men det burde man jo lære.
Når den er pænest
Min stue var oprindelig en som kunne tåle at man trillede lidt bold med en blød skumgummibold, ingenting tog skade af at blive ramt med sådan en blød kugle. Den var børnevenlig.
Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at jeg ville bo her mere end 5-10 år. Jeg drømte om at tjene noget mere og flytte sammen i en større to-etages ejendom et andet sted – fx. Fredensborg, hvor jeg levede mine første år.
Jeg kan huske at jeg ringede til kommunens tekniske afdeling for at høre, om der var planer for udvidelse af beboelserne her, sådan at der mod syd ville komme flere parcelhuse. Det var ikke fordi jeg var bange for at stedet blev mere bymæssigt, tværtimod tænkte jeg at det egentlig ville være en meget god idé at byggemodne hvor der var skole og offentlig transport, men teknikeren troede at jeg var bange for at der ville komme bebyggelse, der tog udsigt til mark og hegn; – nej der ville ikke komme noget, i hvert fald ikke de første 10 år … og nu er der gået 36.
Men nu skal jeg se at få udnyttet min stue bedre. Nu er det besluttet at jeg ikke flytter foreløbig … der er 10 gode år at nyde i denne stue, så der må gøres noget.
En lille aftentur – med 70 års historie
Flere dage har jeg været så travl at der ikke blev gået tur før henad kl.18. Men hvor er det dejligt alligevel.
Her er et lille udpluk af billeder fra den tur, hvor vægten ligger på at jeg opdagede en Ferguson traktor, en rigtig grå Ferguson, som jo er en maskine, der ændrede landbruget dengang jeg var barn.
Jeg husker stadig en tur ca. 1975 til Odense, hvor jeg sad sammen med en mand, der havde været kusk og som fortalte at det var et godt erhverv i trediverne (det var kun 40 år siden dengang! så det var da han var en mand på 30-40 år). Jeg spurgte ham, om det kunne passe at jeg havde set en mand med hesteplov ved Korsør 20 år før (tidlige 50’ere) – et syn som slog mig, fordi det var så smukt, men også fremmed, og dengang havde jeg ikke set 500-kroneseddelen, der kaldtes en plovmand fordi der var et billede af en mand, der pløjede med plov.
I dag hørte jeg så at opfindelsen af ploven var begyndelsen til undertrykkelse af kvinderne, som ikke var stærke nok til at håndtere en heste- eller oxe-plov, og derfor måtte “hjem” og passe husholdningen. Så skulle man jo tro at kvinden i Traktor-Alderen var kommet ovenpå igen?
Men hvis man i 1930’erne kunne styre et oxeforspand, så var der altid arbejde, fortalte han. Det var mest godser og større landbrug, som havde brug for sådan en mand, og han fortalte hvor han havde arbejdet. Desværre var det kun de sidste minutter, vi fik gang i snaken.
Men man skal altså huske, at der var krise efter Wall-street krakket; i 1933 og de følgende år var arbejdsløsheden i København skyhøj, og det samme gjaldt på landet.) Det lærte vi dog lidt om i skolen.
Jeg husker også at vi i geografi havde nogle billeder af “afvandringen fra landbruget”; men det var altså ikke levendegjort med noget, vi selv kunne iagttage.
Denne Ferguson traktor har som produkt en spændende historie; strengt taget kunne man jo godt bygge traktorer i 1930’erne, selv om det var dyrere produkter dengang.
På et andet billede ser man huse, som er fra 1950’erne, og de er på 50 m², for hvis man byggede disse små parcelhuse, kunne man få støtte. Dermed håbede Socialdemokraterne at boligmassen kunne forbedres.
The Ferguson TE20 is an agricultural tractor designed by Harry Ferguson. By far his most successful design, it was manufactured from 1946 until 1956, and was commonly known as the Little Grey Fergie. It marked a major advance in tractor design, distinguished by lightweight, small size, manoeuvrability and versatility. The TE20 popularised Harry Ferguson’s invention of the hydraulic three-point hitch system around the world, and the system quickly became an international standard for tractors of all makes and sizes that has remained to this day. The tractor played a large part in introducing widespread mechanised agriculture.
https://en.wikipedia.org/wiki/Ferguson_TE20
Det spirede på godt en uge
Det er stadig et mirakel at se: Tænk at man kan få så stor en mark til at spire så jævnt i løbet af et par uger i September!
Pløjning efter første gang harvning var 7. September. Jeg tog ikke billede af såmaskinen, da han kørte ca. en uge efter. Måske var jeg bange for at være for fjollet. Det er ikke min mark, det er ikke mit udkomme, og jeg ved ikke ret meget om planteavl (dog måske mere end de fleste haha) – og jeg ved ikke hvorfor man venter med at så, men gætter at det er fordi maskinstationen har travlt andre steder.
Det første billede af spiring er fra 20.September, og dagene efter kan man tydeligt se mere spiring – det var også sol og ca. 17°C om eftermiddagen.
Sprøjtemidler og sprog
Almindelig sund fornuft siger mig at det er nogle få landmænd, som bruger sprøjtemidler hvor det ikke gavner overskuddet ved planteavl. Så hvad vil den bedste metode til at reducere unødvendig brug af sprøjtemidler – “planteværn”?
Fra nogle politikere (Lea Wermelin, Kasper Roug) har jeg modtaget flg. markedsføringsindlæg. Det første der støder mig er sproget: Landbruget er faktisk vores alle sammens, vi er biotopisk eller systemmæssigt forbundne kar, intet landbrug uden byboer, ingen byboer uden landbrug, for sådan at skære det ud i pap. Derfor ville jeg skrive “Når vi bruger sprøjtemidler på vores marker …” osv.
Når landmændene bruger sprøjtemidler på deres marker til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme, skal det kun gøres, hvor det er nødvendigt og ikke belaster vores miljø og natur. Og vi skal trygt kunne drikke vandet fra vandhanen og spise danske fødevarer uden at bekymre os om rester fra sprøjtemidler.
Med landbrugsaftalen tog vi fat på den grønne omstilling af dansk landbrug. Nu tager vi de næste skridt med endnu en bred aftale indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en ny sprøjtemiddelstrategi. Aftalen skal styrke beskyttelsen af vores vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed. Det afsætter vi 368 mio. kr. til i alt over de næste fem år.
Vi har sat et ambitiøst mål, hvor belastningen fra landbrugets sprøjtemidler skal ned med mere end en fjerdedel på bare fem år. Målsætningen evalueres i 2025, hvor vi også laver et nyt virkemiddelkatalog med konkrete indsatser, der kan bringe os endnu videre.
For at nå målsætningen har vi besluttet at:
· Omlægge afgiften på sprøjtemidler, så der samlet bliver brugt færre sprøjtemidler i landbruget. Det skal være dyrere at anvende de mest miljøbelastende sprøjtemidler.
. . .
Her klipper jeg.
Der står mange andre interessante ting, men det er regulering, der interesserer mig.
Hvorfor ikke først virkemiddel-katalog og derefter økonomisk incitament / skat? Og hvad med at interessere sig for afgrøder, som er mere modstandsdygtige, men giver mindre udbytte – dét synes jeg kunne være objekt for en afgifts-regulering.
Bigballer i stribevis
Diskret langs med hegnet ligger 2 rækker à ca. 50 baller.
Min første tanke var at her er frodigt – men jeg ved jo godt at der også gødes, man kan ikke høste uden at gøde.
Mon det kan sælges til de mange hestehold, der er heromkring?
Vinterpløjning kun i en del af større mark
Det var godt nok lidt underligt at høre traktoren gå i gang. Men den flittige mand må have tænkt at det var godt hvis man kunne nå at bremse den vintergrønne afgrøde på den vestligste del. Jeg ved ikke hvorfor.
Det virkede – når man tager tidspunktet i betragtning, kl.15:49 efter solnedgang, som om der var noget der hastede.
Men smukt er det – lyset og de flotte marker.
Sådan som jeg ser det, er det migration, som skal organiseres
BTW er oplæserens stemme ikke meget anspændt, presset, og går det ikke alt for hurtigt?
Der burde vel stå “Could Affect Global Agriculture More Than Usual”.
En af forudsigelserne er, at hvedehøsten i tempererede områder kan forventes at stige med 17%. Jeg kan ikke lide at de siger 17% i stedet for ca. “15%” fordi tallet 17 for en matematiker signifierer en mindre usikkerhed (altså på 100-dele).
Siger man ca.15% ved de fleste, at det er et resultat, der kan være 10 eller 20% – men dog en markant stigning.
Der er alt for mange faktorer til at man kan forudsige stigningen i hvedeproduktionen om 10 år på 1 procents margin. … Mener jeg.
Stigningen, som kan forventes, når gennemsnits-sommertemperaturerne er kommet et par grader op, kommer af bedre vækstforhold. Derimod forventes ris-produktionen at blive ramt af klimaændringer på en måde, så produktionen kan falde med op til 25%
—===oooOOOooo===—
I forbindelse med dyrkning af hvede og fødevare-politik skrev AagePK en kommentar, som bl.a. fremhæver de ernæringsmæssige fordele ved rugbrød (det tror jeg de fleste er enige om).
Grunden til at man frygter store migrationsbølger er jo fødevaremangel, hungersnød. Jeg tror vi alle sammen kan overbevise os om, at man trods eventuelle klimaforandringer vil være istand til at producere fødevarer nok til 9 mia mennesker; det er ud fra DEN tankegang at jeg skrev, at avi er nødt til at *organisere* migration, således at alle får et passende sted at være, der er plads nok på planeten.
I den forbindelse har jeg prøvet at finde artikler om en vietnamesisk landsby i Fransk Guyana, som min søn besøgte i 1995-96, og igen nogle år senere, og som jeg ved opslag fandt ud af stortrievedes, men hvor naboer (tidligere beboere i området) blev knotne over, at der kom fremmede. Prøv lige at tænke på den problematik!
Hvem ved nok om dræning?
Da lokalbanen for et par år siden ofrede millioner eller mere på at lægge nye skinner, var der en ung geolog, som gik på skinnerne og studerede grøfterne langs tracéet (jorden og grusbunken under skinnerne). Vi fik snakket lidt med hende, men fik ikke meget at vide. Jeg ville gerne have fortalt hende hvad vi vidste, for at se om hun havde fået den information, men jeg tror ikke hun var interesseret.
Vi, der bor her, vidste at banen nær var oversvømmet for et par vintre siden, nede ved stationen, som er bygget det sted, hvor åen får vand fra, altså en lavning, hvor der tidligere har været gravet afvandingsgrøfter og før det, før bondestenalderen, har været vandløb. Deraf navnet Askemose Åvej.
Også her, 10 meter højere, er der afvandingsproblemer (se billedet) og mærkeligt nok blev de ikke løst, da lodsejeren fik gravet og fornyet for nogle år siden. Den vandmængde løber i rør under banelegemet og over til vores “trekant” — ubebygget grund — og endte somme tider med at oversvømme min nabos værksted, som han så selvfølgelig har fået beskyttet med større dræn.
Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, hvis det skal være rigtig effektivt; man skulle vel lægge flere drænrør og man skal sørge for at de, der er, ikke bliver lukket af rødder mm. — Lidt har jeg da lært ved at følge “Naturjournal”.
September-Oktober for to år siden:
For to år siden, slutningen af Septemer, begyndelsen af Oktober:
Det er så smukt, når de spirer, de mange frø, omhyggeligt placeret så vækstforholdene er gode –
Brok – med illustration fra for 3 år siden
Sådan så marken her overfor ud for 3 år siden, da jeg endelig var kommet hjem fra hospitalet og kunne fortsætte med ambulant behandling (som klarede sygdommen, det meste af den !!!)
Er landbruget en rest nationalromantik, hørte jeg kl.10 i radioen og var ved at ryge op i loftet!
Så var der heldigvis en repræsentant fra Bæredygtigt Landbrug, ved navn Hans Aagestrup, som måtte forklare at der er mange sidegevinster ved at have landbrug – og at det ikke kun er fordi man kan få støtte, at det kører! – at der er mange, mange regler, som skal følges, for at planteavleren kan få den støtte, som er emnet for politiske overvejelser lige nu. De andre aspekter kom også frem: Der er mange typer virksomheder, som lever i “symbiose” med landbruget.
Det var så godt at han fik ordet. Han var rolig og klar, og den utroligt naivt-uvidende antagonistiske Lars Trier Mogensen fik venlige forklaringer.
Når man kommer forbi hver dag
Så blev de afhentet, roerne,
men til hvad mon
Hjem ad Farvergårdsvej efter indkøb og øvesession med min søn, Malte. Jeg holder øjnene på vejen (i overført betydning … haha) men observerede også en ændring til højre mens jeg kørte. Hov, hvad var det? ved vejkrydset vendte jeg om for at se efter, var det virkelig …
Det er ikke helt som dengang man gik i skole og så alting på vejen, de små forretninger, mærkelige mennesker, bybudet, som fløjtede den nyeste pop-melodi, en hatteforretning med udsalg. Når man kører bil, har man ikke så god tid til at se detaillerne, men en stubmark, en nypløjet mark – det kan man se. Og hvis der er noget usædvanligt!
Der var noget jeg aldrig før har set her:
Dér lå to lange bunker af roer – eller noget der ligner. Hvad kan man bruge roer til, når der ikke er en sukkerfabrik i nærheden?
Skriv løs 