Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Mark’ Category

At kunne læse hvad man ser ved mark og skov

with 8 comments

Forleden gik snakken om naturen er kedelig. Jeg holdt mund, da en dansk digter blev citeret for at sige, at han var taget “på landet” for at se naturen og kunne konstatere, at markerne var grønne, sådan som marker plejer at være. Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var for en sarkastisk digter.

Jeg ville ikke begynde at fortælle om hvor meget man kan se på en mark, eller hvad der er af liv, svampe, insekter, fugle og andet, eller hvordan forskellige afgrøder og pleje af markerne kan afgøre om det bliver en god forretning eller totalt underskud.

Somme tider vælger man sine kampe med omhu.

Written by Donald

Sunday, September 20, 2020 at 18:35 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Glæden ved høst

with 8 comments

Jeg har jo aldrig haft direkte berøring med landbrug eller planteavl, men alligevel mærker jeg en glæde når det går godt for markerne heromkring – det er dem, som er basis for at samfundet kører. Ja ja, der er også brug for skibsværfter, bilfabrikker, landbrugsmaskiner, smedeforretninger, fly, gryder, køleskabe, tøj, huse, porcellain, lervarer, sko, cykler, bøger og musik — ja selvfølgelig, men hvor skal man begynde, hvis man er nødt til at undvære noget eller er nødt til at begynde forfra efter en katastrofe.

Og katastrofer er der nok af for tiden.

Written by Donald

Thursday, August 13, 2020 at 10:16 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , , ,

Der høstes

with 2 comments

Det er en stor glæde at se støvskyerne fra mejetærskeren, der larmer henover markerne, der står så godt som nogensinde.

Path, field and harvester

Man kan lige akkurat se mejetærskeren, selv om den er langt væk

Men man skal ikke altid bare glæde sig over en god høst, for priserne presses ned, og det var en af grundene – den væsentligste! – til børskrakket i Wall Street i oktober 1929; priserne røg ned og ruinerede først planteavlere, og bagefter de erhverv, som følger af landbruget (og det er stort set alle). Fra Wikipedia:

The “Roaring Twenties”, the decade following World War I that led to the crash, was a time of wealth and excess. Building on post-war optimism, rural Americans migrated to the cities in vast numbers throughout the decade with the hopes of finding a more prosperous life in the ever-growing expansion of America’s industrial sector. While American cities prospered, however, the overproduction of agricultural produce created widespread financial despair among American farmers throughout the decade, which was later blamed as one of the key factors that led to the 1929 stock market crash.

Written by Donald

Tuesday, August 11, 2020 at 8:04 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Den første korn-trailer i år

with 4 comments

Jeg nåede ikke at tage billede af den første korn-trailer, som jeg så i dag, tirsdag d.4 August 2020, og heller ikke af den første aktive mejetærsker.

Men der har været nogen igang tidligere, for jeg så lidt kornspild, da jeg om søndagen kørte ad vejen, som vognene må tage til korn- og foderstofforretningens siloer.

Written by Donald

Tuesday, August 4, 2020 at 9:27 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Fornemmelse for vand

Her er et forsøg på et overblik over den mark, som ligger langs banen til Vejby overfor parcelhuskvartererne.

Marken ligger til venstre i billedet og har, som det ses, en lavning (egentlig to) med vådområder, som jo er vand der kommer fra den lidt højereliggende by og går under banen – jeg ved ikke om bane-ingeniørerne har taget højde for det
synsvinkelen markeret med to meget tynde (alt for tynde) røde streger

Pilekrattet i de våde områder ses lidt til højre for midten af billedet hvor der er en lavning; der er ikke mange meters forskel. Det er vanskeligt at “læse” billedet, det lave vådområde forsvinder næsten bag markens højde.

Fra nordøst mod sydvest, for 2½ år siden: Kig over markområdet fra stedet hvor Tipvognssporet udgik i 1900-tallets begyndelse;
Et lerlag forhindrer vandet i den øvre del i at blive opsuget af jorden; dræning er vanskelig.

Her kommer så et aktuelt billede set fra min ydmyge matrikel, med blikket rettet mod sydøst, hvor marken ender med et levende hegn mod øst.

Fra midten mod sydøst: Vandet på marken kan ikke løbe væk – sidste år reparerede landmanden dræn

Her har jeg indtegnet hvor jeg mener at der er dræn – Når man går en runde kan det ses på at der er kloakdæksler:

Dræn markeret med turkis-blå,
synsvinkel på foto markeret med rød

For to år siden kunne man se, hvor der var ved at blive repareret dræn. Som det kan ses af teksterne er jeg ikke sikker på hvordan drænet forløber; jeg har blot registreret de ændringer, der sker for øjnene af mig og gjort mig nogle tanker; – og hvis bane-renovering har ignoreret hvad der er anlagt af dræn er det jo ærligt talt en dårlig forretning både for banen og kommunen og et tab for landmanden.

Et billede fra januar 2016: Ved hegnet er der gravet en rende – måske for at finde dræn eller lægge dræn

Written by Donald

Sunday, October 20, 2019 at 20:11 GMT+0000

Posted in Mark, Naturpleje

Tagged with ,

Lytter på græsset, der gror …

Efter 10 -12 dage kan man se spirerne, det er et syn som må glæde enhver, der spiser mad. Det er nu ikke “græsset” der gror, man hører mest, men derimod banearbejdet, hvor maskiner og mandskab bruger energi på at forbedre den offentlige transport, Helsinge-Tisvildeleje-sporet, som man ellers ofte har talt om at nedlægge. Mere om det en anden dag.

Tidligere observation (og blogpost) fra matriklen her:

Der kom pludselig fart på, søndag d. 22. blev der pløjet og sået i en fart.

Man kan klikke på og bladre gennem billederne, som er i tidsrækkefølge fra 8. September til 26. September. Hos farmer kunne man læse, at der var en tidsfrist for tilsåning af marker, som skulle overholdes for at undgå en bøde eller nedsat tilskud, hvad man nu kalder det; – ikke bare fordi det kan være for sent for frøene at spire.

Written by Donald

Saturday, October 5, 2019 at 9:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Mark

Tagged with ,

Hvor hurtigt mon det spirer

Der kom pludselig fart på, søndag d. 22. blev der pløjet og sået i en fart.

Man kan klikke på og bladre gennem billederne, som er i tidsrækkefølge fra 8. September til 26. September. Hos farmer kunne man læse, at der var en tidsfrist for tilsåning af marker, som skulle overholdes for at undgå en bøde eller nedsat tilskud, hvad man nu kalder det; – ikke bare fordi det kan være for sent for frøene at spire.

Written by Donald

Thursday, September 26, 2019 at 20:57 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Markerne modnes

Nu kommer der et par dage med tør sol – godt for kornets fugtighedsprocent.

Som bymenneske tænker man ikke på om høsten står og tørrer i solen, så planteaveleren kan spare tørring ved høst.

Landmandens indtægt er ikke lige så stabil som en skolelærers løn. OK nutildags er lønslaver heller ikke fredede.

“Markerne modnes” er iøvrigt (også) titelen på en roman af Jacob Paludan, og den handler om en medicinstuderende, som gerne vil spille violin men kommer til skade med en finger og må opgive en karriere i musikken. Der er også noget med familie og venner i “Sandkøbing”, et sted hvor sandhederne kommer. Som barn slugte jeg den, Paludans beskrivelse af fascination ved musikken er på et plan, som egner sig for musikinteresserede børn.

Written by Donald

Friday, August 2, 2019 at 23:03 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Forskrækkelse ved Ørby

Field with weeds

Overrasket over at denne mark bliver mere og mere overtaget af tidsler og vild camille stopede jeg bilen! tænk, det bliver værre og værre, mumlede jeg

Jeg ved ikke nok til at bedømme disse billeder, men jeg må indrømme at jeg blev overrasket og tænkte: Der er ikke korn til brød til næste vinter … Nej jeg ved godt at vi importerer hvede med gluten-indhold osv. men altså den slags tanker tænker jeg nu alligevel.

Car by road and field

Ud af bilen for at få et lidt bedre overblik, dyrkes der vild camille eller hvad?

A sign for organic

Jeg fik et shock – chok – da jeg opdagede at der var sat et skilt op som siger at denne mark dyrkes efter økologisk princip … WHAT???

Car - field - sign

Her kan man se både bil og skilt – så man forhåbentlig bedre kan danne sig et indtryk af lokaliteten

Sign with some barlin the foreground

Her lidt mere nærbillede så man kan opdage, at der er noget byg i forgrunden

Written by Donald

Tuesday, July 2, 2019 at 23:39 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , , , ,

Logistik for vandforbrug

Overskriften er inspireret af en artikel om en Indisk provins, Marathwada i nordøst 3-400 km. fra Mumbai tror jeg, hvor monsunen plejer at give 730 mm. regn årligt (i DK 600 mm.) I nogle år er der kun faldet 300 mm. og nogle bønder har begået selvmord af skam, fordi de ikke kunne betale lån og forpligtelser.

Men ifølge akademikere, som forsker i vand (nedbør/landbrug, klima) er 300 mm. nok til at dække behovet for befolkningen, hvis man udnytter det rigtigt.

“It is the ecological illiteracy of policy-makers and the selfishness of the power elite in inducing farmers across Marathwada to adopt a crop pattern that is not congruent with the agro-climatic characteristics of this region,” said Prof. H.M. Desarda, economist and former member of the Maharashtra State Planning Board.

Der er mere end 100 formelle definitioner af “desertification” ifølge en opgørelse foretaget af Helmut Geist i 2005, (Wikipedia).

Den mest acceptable er Princeton-definitionen: Den proces, hvorved frugtbare områder transformeres til ørken, typisk på grund af afskovning, tørke eller uhensigtsmæssigt landbrug.

“[…] the process of fertile land transforming into desert typically as a result of deforestation, drought or improper/inappropriate agriculture”

Klimaets udsving er en af flere muligheder. Gobi ørkenen (Kina, Nord for Beijing) er opstået fordi Himalaya “skygger” for regn fra skyer fra Det Indiske Ocean – men den fortsatte udbredelse (med 3000 km² om året) skyldes menneske-aktiviteter.

Kinas central-regering har iværksat skovplantning for at bremse udviklingen. “Den Store Grønne Mur”, som projektet hedder, har udplantet 66000 millioner træer (måske også fordi Gobi Ørkenen nærmer sig Beijing og støvstorme gør stor skade).

Men af de 66,000 millioner træer er det kun 15% som overlever, og det er jo en monokultur skriver Wikipedia, så den vil kunne rammes af sygdomme som vil forårsage total skade.

World map showing dry areas

De røde områder er områder med ringe nedbør, hvor menneskets indgriben kan forbedre eller forværre forholdene for planter (og dyr)

Danmark er ikke i fare for at blive ørken, tværtimod vil vi gå til i sumpområder, hvis ikke dræning vedligeholdes. Der kan komme skybrud-problemer som følge af klimaforandringen, men ikke ørken. Men problematikken kan alligevel ramme os i nakken, hvis vi ikke beslutter os for at opstarte dyrkningsprojekter i truede områder – hvorfor? jo selvfølgelig fordi nedgang i de truede områder vil kunne forårsage flygtningestrømme, som søger mod Europa, og selv om jeg mener at vi her i Danmark på en eller anden måde godt kunne rumme en million flygtninge (og tilsvarende kunne resten af EU rumme 100 millioner! hvis der var vilie til det) så er det en vanskelig øvelse, som kræver en stærk central ledelse.

En yderligere problematik er at flygtningelejre kan misbruges af terrorister til blandt andet radikalisering og hvervning, og den store religionskrig lurer i horisonten.

Written by Donald

Thursday, May 23, 2019 at 23:01 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Ørkendannelse

Prøv lige at se her: Marken blev tilsået for mere end 14 dage siden (og det skal nok gå, men) spiringen er ujævn, og der er striber, hvor der ikke er kommet nogen spirer. Desuden er der fugle, som æder af spirerne.

Forleden så jeg en video om ørkendannelse, og der blev malet ind på et verdenskort hvor farerne er størst. Der var et område syd for Sahara og hele vejen op til Asien (Khazakstan), og et i Indien, og som bekendt et område i den nordvestlige del af prærierne i USA (Dakota).

Udsendelsens forfatter mente at naturen selv – med lidt hjælp fra menneskene – kan undgå ørkendannelse, (desertification, som han kaldte det). Hjælpen består i at plante afgrøder og høste dem, sådan som naturen har haft det i bl.a. Afrikanske savanneområder, der har meget lidt nedbør. Hvis afgrøden ikke bliver høstet eller spist af dyrene, kan næste generation af planter ikke få sol og spire, – og ved overgræsning bliver jorden bar og hård og regnvandet løber bare væk.

Det var den korte version.

Bønderne i USA oplevede netop dette, ved opdyrkning af prærien (d.v.s. fjernelse af præriegræsset “blue grass”) lå jorden bar og vind og regn skyllede mulden væk, så man efter nogle år med afgrøder fik jordfygning. Den menneskelige side er beskrevet i Steinbeck’s “Vredens Druer”.

Spirende mark med krager

Andre steder, ved Tågerup, så jeg nogle gæs forleden, men her er det krager, der har erobret magten – spiser de også spirer?

Uden zoom – man ser her tydeligere et område, der ikke er spiret

Hvor sart er balancen her i Danmark?

Written by Donald

Monday, May 20, 2019 at 5:38 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Vintergrønt spirer igen

Var det ikke olieræddike, detteher? Jeg kommer i tvivl når jeg ser andre markbilleder. Nu er jeg efterhånden bedre til bens, så jeg kan godt komme tæt på en af dagene.

Written by Donald

Tuesday, February 26, 2019 at 12:50 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,