Posts Tagged ‘Brokker’
On my own
There were so many things to see. Of course the posting “Long time no see” could not recapitulate 3 weeks of tours, visits, shopping and so on. Here, therefore, is a posting about a walk in Nature Preserve near Palo Alto. After that little walk I had time to go to San Francisco, walking the Harbor Area called “Fisherman’s Wharf” before driving to the West – the Pacific Coast – where grand cousin Tim had invited me to dinner and also to see the old home of my moms cousin, Gohar, who emigrated from Tehran before she was 20 (!) and settled alone in San Francisco. Unfortunately I forgot to take picture from Tim’s home but will ask him if he can send some – later.
Long time no see
Here are some – only some – pictures from the 3 weeks in San Fransico. I really would have loved to make a summary as the first posting, but I have been ill and there were lots of other obligations.
Jeg har slet ikke fået gennemset og redigeret alle 500 billeder fra de tre uger i San Francisco.
Her er billeder fra de første par dage + et par billeder fra påsken.
Ask for comments – I will add as soon as I can. Right now I have a pain in my butt from sitting down too long 
I will probably add more captions later.
mororolie kontrolleres
Det er nu to år siden at jeg købte denne gamle bil, om 4 år kan den blive registreret som veteranbil, meeen … så må man jo ikke køre i den hele året.
Der er ofte veteran-træf i området, rigtig gamle biler, som fx i efteråret mødres ved Byens Fineste Hotel. Det vae tydeligt at der var mange, som kunne lide at “skrue” på bilerne. Det var nok nødvendigt i nogle tilfælde. Derfor kan man somme tider undre sig overat biler af i dag eller sidste år er så stabile, at man kan nøjes med halvårlig service.
jeg havde glemt at checke olie, gad vide hvor længe, vistnok 5 mdr, men denne bruger åbnbart ikke ret meget olie, — helt fudl; farven som den skal være, mørkebrun olie.
Walk hand in hand, ChatGPT revisited
Hvor er grænserne for ChatGPT’s kreativitet?
Jeg bad om et digt med 7 liniers vers – men de (programmørerne) har nok en fix idé om at vers er 4 linier, så jeg fik 3×4 linier.
Så bad jeg om at rette 7 til 12 (i digtet) og ændre fortælleren til første person, så your garden blev my garden. No problem, det kom med det samme.
In the realm of verse, let us embark,
Twelve lines shall weave, a poetic spark.
Though bed-ridden, behold the beauty profound,
In my garden’s embrace, wonders are found.
Through senses awakened, a symphony of May,
Nature’s palette unfolds, in hues on display.
Though weeding be my task, a playful jest,
Wilderness and blossoms, nature’s love expressed.
Amidst fragrant blooms and vibrant scene,
My senses alight, a paradise serene.
For even in stillness, where body may confide,
The beauty of my garden, my spirit shall abide.
Apologies for the confusion in the previous response. I’ve made the requested changes to the poem, extending it to twelve lines and modifying line 4 to reflect “mine” instead of “yours.” May your garden continue to bring you joy and inspiration!
Det er klart at der er en misforståelse her i ChatGPT (jeg kan godt poste hele dialogen) fordi den siger “extending it” men første version var jo netop også 12 linier, hvor jeg havde bedt om nogle vers, ikke for mange, med 7 linier.
Mit formål med at poste dette er ikke at gøre grin med GPT-3.5 men snarere at finde ud af hvad slags “matrix”er der ligger i den indsamlede “knowledge”.
Med få ændringer vil det være udtryk for de følelser, jeg bad om at få beskrevet i poetisk form – omend meget sangvinsk, stærke ord som paradise bruges raskvæk. Her kommer mit første prompt:
I returned back to this dialogue, not just to read the beautiful poem generated by you (ie by the system of ChatGPT-3.5 as presented on the internet via URL chat.openai.com etc.) but also because the result beyond the beautiful description of purpose, even if we both know that you are a man-made system and I am a mind in a body, working a bit differently, as you aptly descriped in the poem: I lack the taste of sweetness, the scent of blooming flowers, No tactile touch or vibrant hues grace my sentient hours. Yet through the written word, I glimpse the world afar, A tapestry of life and dreams, where human stories spar. Wow, only ChatGPT-3.5 would have pinned the situation so well! But in other verses we form a connection: So let us journey hand in hand, through worlds both old and new, For in this vast expanse of words, a connection blooms and grew. So while that was prompted by my input and while I was deeply amazed and happy for the invitation to go on interacting with ChatGPT, I also began to think "what made the system do so well" - and continued asking in other dialogues. Now I return because I began differentiating what came from my input (it is still the top of this thread, I can repeat it if you want) and what was added by you: One obvious thing you added: Nice verses, 4 lines each, with rhymes. Was that a random number choice from a list, I wondered (the answer is obvious). If I politely ask you to write another poem in 7 lines verses, not too many, expressing how I (with my senses) enjoy the beauty of my garden this May, though I have been bed-ridden much of the time, and at other times only seeing the garden because I had to weed! (LOL) jokingly appreciating the wilderness, - what would you the write?
Udokumenteret
Jeg foretrækker at lægge et link uden at WPress viser overskrift osv. men her er et link til en video, som rummer adskillige klip, jeg ikke har set i nyheder på Dansk og heller ikke på Engelsk-sprogede kanaler (MSNBC, CNN, DW, Times Radio). Linket er til "Warthog Defense" som har video clip af meget forskellig kvalitet. Det var på Warthog at jeg første gang så hvordan beskydning og nedkæmpning af russiske kampvogne og andet materiel. Overskriften er: RUSSIANS ARE PANICKING - UKRAINE HAS BEGUN A SERIES OF COUNTERATTACKS IN BAKHMUT || 2023
https://www.youtube.com/watch?v=MAerG0CVh4cRundt i parken, “The Dark Walk”
Videre gik det til café Havehuset, som dog ikke åbnede før kl.12 og så længe orkede jeg ikke at vente. På vejen op ad bakken undrede jeg mig over en port i stensætningen, “glacis” hedder det vist, hvori der måske har været iskælder, dengang man gemte is fra vinteren for at kunne lave islagkager og den slags om sommeren.
Badstueslottet må have været det sted man ikke havde tjenere med, tænkte jeg. Eller noget.
Modellen af barokhaven står ved Havehusets café, og den er vejrbestandig, må man sige. Træerne er massive firkantede metal-bjælker.
Længere mod vest er parken ikke barok, men Engelsk Parkstil med store træer og åbne perspektiviske kig mod de smukke bygninger, søerne og med en lille ø med en hytte.
Der var også varieret bevoksning og en smal sti gik igennem en tykning af tax. Den fik mig til at tænke på Graham Greene’s “Under the Garden”, en novelle på 80 sider om en barndomserindring eller en drøm af en slags, hvor han skjuler sig i familiens (store) have på en lille sti gennem en tykning, som fører ned til en sø (fladvandet dam) som i hans fantasi giver anledning til en drøm om at skjule sig, finde en port til underverdenen, kravle derned – og møde nogle mennesker, som trods det uhyggelige i situationen lærer ham nogle kontroversielle sandheder, lærer ham om livet. En oplevelse, som han hele livet har husket på og som står helt klart i hans erindring, så klart, at han kan skrive fyrre sider om hvad den gamle mand sagde.
I en undersøgelse her i kommunen engang ca. 1970 klarlagde socilog-studenter hvad der var af stier, og jeg husker min kammerat fortalte at det var især en kvalitet at stierne gik gennem varieret beplantning — at der var spændende oplevelser undervejs.
Kom ikke og sig at Dansk er nemt – måske sjovt, men …
Fra Sproget.dk https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-flere-ord
Talord under 100
– skrives i ét ord:
- halvtreds, treoghalvtreds, treoghalvtredsindstyvende, nitisyv, halvanden, femogtyve.
Altså dog, i en gammeldags dansk stil skrev vi treoghalvtredsindstyvende, obs pas på ‘d’et! når vi kommer længere frem hedder det tres fordi det kommer af tre gange tyve, tre-sinde-(s)-tyvende. Det er der mange, som tager fejl af.
Det fører oplagt til at man med hovedet på skrå skeptisk spørger: Kan Dansk forbedres? i stedet for treogtres fx. sexti-3 ?
Nu kommer jeg så i tvivl, må man skrive ethundredeogtreogtresindstyvende??? eller er det bedre at skrive ethundrede og treogtresindstyvende hvis man skulle få brug for det …?
Min morbror sagde ofte: “Engelsk er lingvistisk set ikke det bedste sprog, men det er så udbredt at det de facto er lingua franca, og derfor er det alligevel det bedste at lære.”
Jeg mangler en kategori for humor her på webloggen.
Hov en billed-rettelse
Hov der var netop for stor kontrast i forgrunden på foregående aften-sol billede, så jeg har pillet lidt ved det og her er et alternativ.
Det andet skud, hvor der var mere og lysere forgrund, havde mobil-automatikken klaret bedre – tilføjet nedenunder det manuelt rettede billede. Men generelt: De to billeder er himmelråbende urealistiske.
Det nederste billede er som sagt ikke manuelt behandlet.
Den gi’r en kløe i hårbunden
Det er sjældent at jeg ser reklamer, især hvis de er for noget, jeg ikke bruger, men altså — denneher er morsom og den er sød.
Andre gange, når jeg ser Viasat hos min søn og ser nogle reklamer for fx. fodbold for første gang, så morer det mig også – denne her holder til lidt mere end to gange. Og det er lige før man får lyst til at tage hjelm på … og plyndre Englænderne.
“Den smadrer mine fletninger!”
Hun: “I kan plyndre lisså tosset I vil, men I tager hjelm på!”
Subjekt-verbum, begge i flertal
Jeg kan ikke huske hvad det hedder på dansk, når et verbum, udsagnsordet, sættes i flertal fordi det følger subjektet, grundleddet, som er i flertal. Concord? [Dagen efter kom jeg i tanke om det: kongruens, se fx http://www.cbw.dk/rettenoegle/kongruens.htm ] På engelsk: subject-verb agreement.
Trump Was Told Election Workers He Terrorized Was Innocent, Hearings Show
Ofte spørger jeg mig selv: Hvor ofte laver englændere fejl? Eller skulle jeg være sprogforskeragtig og sige “hvor ofte bryder englændere med de herskende traditioner for overensstemmelse mellem flertal i subjekt og verbum?” –
Tilståelse: Jeg går ikke op i det og har især tidligere været tilbøjelig til at bruge ental uanset om grundleddet var i flertal og det har faktisk kostet mig dyrt. Selvfølgelig laver alle mennesker fejl, men hvor dybt sidder fornemmelsen af at “det skal hedde sådan og sådan” i en englænder, som altså har engelsk som sit modersmål?
Vi sier nogle grupper fra og nøjes med personer, som “arbejder med sprog”, altså journalister, forfattere, redaktører, sekretærer, oversættere, lærere, prædikanter osv.
Jeg tror det er endda meget sjældent at man finder sådan et brud med den grammatiske norm. Men jeg faldt altså over en i overskriften for denne video.
En kommentar: Jeg har fulgt med i sagerne omkring Trumpismens forsøg på statskup d. 6.Januar 2021; det kunne man skrive meget om, men jeg prøver at undgå politik her for det er lidt til grin i sin personlige saga at blande storpolitiske emner blot fordi man er forarget over at det ikke har været praktisk og gunstigt at arrestere Donald J. Trump for løgn, bagvaskelse og statskupforsøg.
Forresten, hvorfor ikke – det bør jeg lige understrege – det kan man ikke fordi der er henved halvdelen af US’s indbyggere, som har stempt på Trump og forsvarer deres overbevisning om at han er en slags liberalismens frihedsgud; hver gang Trump bliver anklaget for en forbrydelse, svarer Trumpister med en anklage mod de, der anklager. Det betyder at den naive kunne tro at konflikten er ord mod ord, og når et flertal af US’s befolkning er naive, så er det ikke en vej, man ønsker at gå.
Men min spådom, der som sædvanlig er ret god, er at et nyt liberalt-højre må opstå i løbet af nogle år, gerne 2023, men måske først 2028, efter at man forhåbentlig har kunnet se nøgternt på korrumperingen af et flertal af Republikanske politikere. Men hvis det nye parti ikke opstår inden 2024 kan det ske at to uventede, endnu ukendte kandidater til præsidentposten, får ændret det politiske billede, forhåbentlig i en helt anden retning end det går nu.
Manipulator, mentalist, …
Du ved godt hvem jeg tænker på.
Hvad du nok også kan gætte, et at jeg som 1000’er af andre holder af både Jan Hellesøe, Søs Egelind og Ulla Essendrop, som i aftenens udsendelse arbejdede med psykiske fænomener.
Et af de psykiske fænomener kender jeg, — dette at kunne læse en person. Det kan læres, men nogle har drevet det til så stor fuldkommenhed at de kan tjene penge på at “spå folk”. Det er på grænsen til u-etisk.
EN anden ting, som vi alle kender, men alligevel ikke helt tænker igennem:
I TV udsendelser kan man bruge kamera og klipning til at give indtryk af fuldstændigt vanvittige fænomener – det så vi pga af tempo i fx. Cirkus-tryllekunstnerne (var det Roy&Roy TV-shows) hvor fantastiske ting såsom elefanter og tigre, whatever, blev tryllet frem som om de ikke havde været der i forvejen.
Men hvor der er et klip i filmoptagelsen, omend nok så lille, så ved vi jo godt at der kan laves manipulationer. Og når man så ligefrem kalder det tryllekunst, manipulation og lign. så er der vel ikke så meget andet at sige end at en tryllekunstner aldrig afslører sine hemmeligeder.
Får du også lyst til at kramme Søs Egelind?
Blogosophy – enkelt tanke om at blogge
Jeg bliver ved med at fylde på webloggen, selv om brugen af weblogs ser ud til at være i aftagende – egentlig synd for de, der har baseret deres virksomheder på en ide om gratis service og reklamer, og i sidste ende måske salg som en “medie-virksomhed” i stil med Twitter, Facebook og Instagram; der er flere, mange flere social media, jeg kender kun ganske få, MySpace, LinkedIn, TikTok, Pinterest, TikTok, SnapChat, Reddit – og alle de andre jeg ikke kender og ikke følger med i, og som jeg dårligt nok har hørt om.
Ideen med Internettet var oprindeligt den at man skulle have et peer-to-peer netværk, hvor alle sende og modtage, alle kunne finde alle andres websider, det vil sige at en computer “på nettet” altid var en server. WordPress, Blogspot, “Blogland” er udtryk for den tanke at alle på Internettet er udgivere af artikler, “peers”.
Det var så underligt et koncept for både brugere og for de store virksomheder, så hurtigt endte med at man fandt måder at skelne mellem servere og klienter.
Klientificering får her et fysisk udtryk:
Klientificering på Internettet består rent praktisk i at man har midlertidige adresser (“telefonnummer på Internettet”). Derved kan man ikke lige lave et opslag som fx “giv mig D.Axel’s computer-adresse”.
Sikkerhed på Internettet bliver brugt som begrundelse for denne skelnen mellem udbydere og brugere.
Beskæringen af muligheder opdages sjældent af os almindelige mennesker. Det er jo besværligt, tænker man, at drive en server. Det er en anden slags maskine, ikke? Nej det er ej!
Men det går endda, det er stadig et peer-to-peer netværk, hvis man ved hvordan man skal bruge det. Der er mange slags løsninger; man enten opsætte sin Internet forbindelse på en særlig måde, købe fast IP, eller man kan købe server-space i et firma med mange servere og en hurtig IP forbindelse.
Klientificering foregår mange steder på mange måder. “Staten og de små”, eller “lægerne og patienterne”, eller “specialisterne og brugerne”.
En god stat skal tage hensyn til forskel i midler og ressourcer mellem de store og de små, administrationen og klienterne. Jeg synes vi er utroligt heldige at vi har et samfund, som prøver at leve op til denne intention om at den lille mand skal have ret (altså retssikkerhed).
Skriv løs 