Posts Tagged ‘Brokker’
At rejse et væltet glas
At se, at jeg kunne gøre noget selv!
fylde opvaskemaskinen, rejse et glas, der vælter,
det var den bedste opmuntring efter at være kommet
hjem fra hospitalet til et køkken, der ikke var ryddet,
til støv og edderopper, døde insekter, gamle reklamer,
Medicin for dæmpelse af aggressive lymfomer, binyrebarhormoner, bl.a. kortisol, frigør energi i kroppen så den er klar til angreb, og man ser sig omkring og observerer.
Lægen sagde, at det svarer til at drikke fire kander kaffe om morgenen (nej ikke krus, men kander) – man bliver lettere manisk, hvis man ikke passer på.
Og så kommer nedturen.
Men så kan man vaske op og se hvordan glassene igen bliver pæne og rene.
Molebygning med moderne maskiner
Jeg tror denne mole burde være højere –
Til restaurering af den gamle mole i Tisvildeleje var der brug for mange materialer
Hydraulikken skal beskyttes mod saltsprøjt – den cylinder skal være perfekt glat så mekanikken er tæt – ellers …
Der hvor husene står ude om natten …
Stien langs med Tisvildeleje fører forbi et af de ældste sommerhuskvarterer – her er mange smukke sommerhuse, som ville være en bedre helårsbolig end de fleste lejligheder – men erhvervsmulighederne i området var og er stadig små
Jeg hørte “med det ene øre” en udsendelse om boligpolitik, hvor en sociolog – en boligforsker? – sagde at der var en bevægelse fra parcelhuset til lejligheder i store ejendomme.
Det kunne man bl.a. se på at der var mange boliger i “udkantsområderne”, her nævnte han også Odsherred, som stod tomme. Nu havde hans forskning vist, at de ikke stod helt tomme, for der blev brugt strøm, så han regnede med at de blev brugt som ferieboliger af Københavnere og den slags.
Men når jeg hører den slags tænker jeg: Hvad skyldes det så? Vil der ikke stadig være mennesker, som foretrækker at bo i eget hus, som man kan gå rundt om? Pianister, som vil øve sig, skal have lokaler, hvor man ikke generer andre. Ellers må man være parat til at høre på beklagelser over, at man øver sig midt om natten. En af mine elever fortalte engang at en kendt pianist boede i lejligheden over, og han øvede sig så folk var ved at blive tossede, men han blev ved. Måske lød det så godt, at folk kunne høre, at man skulle lade ham gøre det trods irritationsmomentet?
Selv om dette hus tydeligvis er beboet, så gør det lidt ondt at se, at dette strålende smukke exemplar af en sommerbolig ældes – men som brugtbilforhandleren sagde: Selv en Rolls Royce ruster, omsat til ejendomsmarkedet: Selv de dyreste huse kræver vedligehold (og endda mere og dyrere …)
Lille tur til Braunschweig
Min grand kusine har været gæstfri i de mange år, hun boede i Berlin, i en forstad, Frohnau, anlagt som en grøn by af en idealist eller ejendoms-udvikler, med blandt andet den tinglyste regel at man ikke må fælde træer uden at plante et nyt – og man skal have tilladelse først …
Den regel blev overholdt. Frohnau ligger så langt fra Centrum, at den ikke var meget medtaget i 1945. Frem til 1989 var det sidste stop med S-Bahn før Øst-sektoren, DDR.
Men min grand-kusine blev syg og er på Casa Reha, et plejehjem i Braunschweig, og jeg har lige besøgt hende der sammen med min søn, som er verdens bedste co-driver (hold da op hvor ville jeg ellers være kørt forkert mange gange. Nu var det kun 2 gange.)
Jeg har slet ikke taget billeder på turen. Hvis jeg er heldig, kan jeg få nogle stykker fra min søn, som tog mange gode billeder.
For at se mere af Braunschweig undersøgte jeg kirkernes historie. Jeg havde på vores første besøg sidste år set de store kirker, der er mange i den gamle bydel, som for deres tid må have været byens stolthed – og religiøse undertrykkelse eller frigørelse, hvordan man nu har brugt religionen.
Braunschweig er trafik-knudepunkt og ligger mellem Berlin og Ruhrdistriktet. Det var på grund af at det var et trafikknudepunkt, at den blev bombet. Den betød mao meget for nazisterne – de havde så brugt domkirken som et forsøg på en Hitler-religion, det indre var malet og hagekors erstattede kristne symboler.
Jeg har på fornemmelsen, at det er forklaringen på at man efter krigen brugte en del penge på at restaurere kirkens kalkmalerier – ikke lige med det samme, men de kristne og bygningshistorikere ønskede det gjort, og i 1955 fik man bevillinger. Min kusine argumenterer at man burde have brugt pengene til en ny kunst – nye tiltag – men jeg tror (eller ved) at det var vigtigere at bearbejde fortidens erindringer.
De eksisterer stadig, sårene; for nylig ville Deutsche Bahn kalde et nyt tog for Anne Frank, men det lød forkert: man ville komme til at tænke på at det var tog, som transporterede Anne Frank til Auschwitz, hvor hun blev myrdet, ligesom en million eller flere andre mennesker blev myrdet og brændt dér i nazisternes drabs-lejre.
Braunschweig fra luften 15. Oktober 1944 – US Airforce?
US Airforce billede af Braunschweig centrum med en af godsbanegårdene i baggrunden til højre
Er det ikke underligt, at der på dette billede ovenfor er ryddet op, der er så vidt jeg kan se ikke bunker af murbrokker. Jeg kan til nød genkende en af kirkerne, den nederste i billedet, men det var ikke den, som vi så nærmere på.
Braunschweig i 1945
1700-tals brosten udgravet
Ikke dumt at bosætte sig på de tørre pletter. Hele området var sumpet i jernalderen og frem til 1800-tallet hvor man begyndte at dræne.
Det, som jeg troede var en gårdsplads i lavningen øst for vejen, er snarere en tegl-ovn fra 1700-tallet. Jernalderhuse finder man på de højere beliggende områder vest for landevejen. Husene kan kendes på ildsteder og stolpevægge, og midterstolper til at holde taget oppe. Når en arkæolog siger at de er velbevarede, skal man nok tage det med et gran salt, man kan ikke se andet end hullerne.
Arkæologerne ville helst lade det ligge, men da man udstykker og forbereder byudvikling (700 huse) så må man se, hvad der er inden det endeligt fjernes/graves i stykker.
Sidste efterår gravedes der søgegrøfter, jeg troede det var kloakering!
Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose
Byudviklingen i Helsinge Nord dækker et stort område, med mange fund fra fortiden. En del af disse udgraves for tiden af Museum Nordsjællands arkæologer.
Der er fund lige fra smukt bearbejdede flintgenstande fra stenalderen, store klynger af ildsteder på bakketoppene, velbevarede gårde fra jernalderen til bondens teglovne fra 1700-tallet.
Efterårsferie når man er så heldig at have noget at holde ferie fra
Nu falmer skoven trind om land, sang vi. En lærer var så venlig at gøre opmærksom på at det er noget vrøvl. Tværtimod, den får masser af farve.
Fantasiens Skov
Når man ikke har (børne)børn som vil høre historier, så må man jo få historierne ud på en anden måde. Hvad blev der af Niels Klims træer som børnebog? Eller den (for)underlige udgivelse “Træernes Hemmelige Liv” – af Wohlleben, hvaba?
De gik forbi de lyse birke og da begyndte et forkrøblet fyrretræ at tale
Jeg er kongen – jeg har meget rødt guld
