Kedelige historier og adrenalin

Flere billeder fra dokumentaren (vist i DR) om kedsomhed: “Er kedsomhed lig med stress?”

Kedsomhed kan være dødsensfarligt!

Rapporten fra 2010 gav genlyd i medierne

Hvad er det der sker? (Websiden er for længst død)

Selv CNN bragte den kedelige historie

Dokumentaristen forstår at finde billeder

Scanning af levende hjerner har givet ny indsigt

Hjerneaktiviteten forøges minsandten!

Når hjernen arbejder hurtigt, går tiden langsomt

Personforsøg med kedsomhed på skærm – forsøgsobjektet kan angive kedsomhed i grader

… alt imens der vises en kedelig film

Forskerne målte også adrenalin – og minsandten! niveauet stiger

Det som fænger mig mest, er opdagelsen af at adrenalin niveauet stiger, når man keder sig, og at man derfor søger spændende oplevelser, som udløser endnu mere adrenalin – man bliver resistent overfor adrenalin og får derfor brug for mere, når man gerne vil leve rigtig intensivt. Det er en spiral.

Det er samme mekanisme, som Tor Nørretranders påpegede i en bog om “Lykke” hvor han blandt andet undersøgte alkoholisme og dopamin.

Jeg husker at jeg kedede mig bravt i folkeskolen – også andre gjorde det. Troels Kløvedal har beskrevet det i sin erindringsbog om barndommen, og fortæller, at det medførte at han drømte sig ud. Han blev betragtet som dum, men pludselig fandt lærerne ud af at det var han ikke. (Hans historie er længere og mere kompliceret, mange flere nuancer, man kan finde på biblioteker under titlen “Den Tynde Hud”. Det er noget helt andet end hans herlige bøger om at sejle med “Nordkaperen”, sejlskibet, som han sammen med andre brugte til oplevelsesrejser.)

Nogle lærere har forståelse for at nogle elever keder sig. Vores dejlige geografi-lærer på Rahbekskolen, Erik Jensen, greb mig i at skrive nogle sedler og mente at jeg ville have godt af at følge med i timen. Jeg skulle som en eller anden straf skrive noget. Jeg skrev det lydigst, med meget lille skrift og han bad om at se det. Da han så den lille skrift sagde han “det vil jeg læse op for jer” og så digtede han på stedet en historie om dværge i Alperne, som levede sådan og sådan – noget jeg aldeles ikke havde skrevet, men noget, som morede os alle sammen.

En dag spurgte jeg ham “Hvorfor skal vi lære Dansk, det har jeg jo lært?” og han prøvede virkelig at give et godt svar. Han huskede en sætning fra dagens avis (det kan have været noget i denne retning: “Finansministeriet ønsker at fremme princippet om frihandel og har indgået forhandlinger med en tysk-fransk delegation fra de seks.” Eller måske var det et citat af en filosof som Hegel eller Marx.)

Senere, 8-9 år senere læste jeg A.S.Neill’s første bog om Summerhill Skolen, som han havde oprettet fordi han ikke kunne lide at undervise rige folks uvorne børn under de forhold, som han havde oplevet.

Da jeg læste, at Neill mente at man kunne lære at læse og skrive på et par måneder og dermed kondensere 4-5 års skolegang til mindre end et år, blev jeg helt paf. Jeg ved at Bertel Haarder også har givet udtryk for at hurtige børn tager skade af at gå i langsom skole. Lærernes svar dengang var, at der var andet at lære end at skrive og læse, – sociale færdigheder. Dem lærte jeg heller ikke.

Advertisements

Afrime

Fredag mellem Jul og Nytår – kold øl

Den har ikke været i frostboxen, denne herlige øl, den har rørt ved den bageste væg i køleskabet og det er åbenbart nok til at fryse den ned. Efter nogen optøning og afrimning var det den friskeste øl, man kunne tænke sig.

Da jeg købte køleskabet for nogle år siden var det nyt for mig at der var noget, der hed automatisk afrimning. Køleskabet skruer ned og smelter rim, vandet løber ned gennem et hul i en opsamlingsrende og bliver fordelt på en plade bagpå. Fra pladen fordamper det og køleskabet er afrimet. Frostboxen skal man selv afrime på den gammeldags måde.

Våde tage brænder ikke så let

Vejret er trøstesløst! Men så alligevel: En trøst her ved fyrværkeri-aftenen er det jo, at våde stråtage ikke brænder så let.

Jeg hørte fornylig udtrykket at et hus var gået i “fuld brand” (jeg er ikke sikker på at jeg hørte rigtigt), har søgt efter artikler og fandt følgende på DR.dk:

Når først der går ild i det, så går det rigtig hurtigt. Det har sammen brændværdi som dieselolie, siger Tommy Kjær [om moderne byggematerialer som fx celleplastisolering og polystyren.] [Det] Bliver hurtigere til stor brand. I 1950 var en lille flamme i en papirkurv 15 minutter om at udvikle sig til en fuld brand [min fremhævelse], der kræver hjælp fra brandmænd. Det skyldes at gamle dages mursten, beton og solide træbjælker simpelthen var sværere at antænde. I dag er tiden fra det første udbrud af ild til en ødelæggende brand reduceret til tre minutter, skriver Licitationen, Byggeriets Dagblad.

Her står – og det nævnes også andre steder – at mursten kan brænde. Det er jo ikke noget man normalt opfatter som brændbart materiale!

Et praktisk problem

Der var rotter i kloakken på vores fælles areal. Kloakken betjener ikke kun grundejerforeningen, men også mindst ét hus på den nærliggende landevej via en “moderne” kværn, pumpe og slange-ledning.

Kommunen gjorde ikke noget og vil ikke godkende, at det er en hovedledning, der er repareret på, for det er jo “kun” gadeafvanding. De glemmer rotterne.

Vi ringede til derfor entreprenøren og bestilte en reparation og sendte regningen til kommunen, som ikke vil betale.

Kassereren (mig) står nu med en regning på 17993 kr. Entreprenøren siger (med rimelighed, synes jeg) at den der har bestilt må betale.

Jeg havde bedt Entreprenøren om at specificere nøjagtigt hvor og hvad der var foretaget: rotterede over hovedledning fjernet, brønd på hovedledning repareret.

Det er egentlig rimeligt nok at den, der bestiller, betaler, MEN når der er tale om rotter, som er kommunens ansvar, så burde kommunen også rykke ud strax.

Lillejuleaften –

Ved 16-tiden huskede jeg pludselig, hvordan jeg sammen med min mor havde haft en hyggelig lillejuleaften første år min broder ikke var hjemme. En stille aften men med fornemmelse af samhørighed. Jeg ved at min søn har mistet en af sine venner her lige før jul, og jeg ringede og SMS’ede og spurgte, om det var en idé at spise middag hos mig. Charlotte kunne køre, tænkte jeg, og hun fangede også ideen og meldte strax ud at hun kom – med sønnen ombord i bilen.

Man kan bedst beskrive tilstanden af min matrikel som “kontrolleret kaos”, så jeg var lidt spændt på om de ville foreslå noget andet, som måske var lidt mindre kaos og mere hyggeligt, men det blev hos mig.

Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde – men jeg vil så gerne fortælle, at jeg fik den bedste hjælp af min søn, højt humør og hjælp til at udglatte negative bemærkninger.

Det humoristiske maleriet «Julereia» (1922) av Nils Bergslien viser et kaotisk, feststemt følge av underjordiske, vetter, nisser, trollkjerringer, drukkenbolter, drapsmenn og annet pakk gjennom et norsk gårdstun julenatta. Opptoget er en variant av oskoreia og trolig knyttet til tradisjonen med å gå julebukk som en lystig feiring fra gård til gård

Bagefter var jeg træt – og sov et par timer og kunne så ikke sove mere før et par timer efter. Men jeg har alligevel en følelse af at det var godt.

Forbrug og genbrug

Onsdag tog jeg igen på indkøbstur, denne gang til København. Jeg var opmærksom på mine begrænsninger, men da jeg kom igang føltes det som at være helbredt, benene fungerede. Der er ømhed, jovist, og fødderne føles underlige, og det er svært at holde balancen, jeg stavrer afsted med let spredte ben for at undgå at svaje som en fuld.

Jeg kom forbi klaverbutikken Piano K på Borups Alle og prøvede et Grotrian Steinweg klaver, som burde være bedre end et kun let brugt Kawai klaver til 20 kkr. Men prisen på Grotrian er 28 kkr så det er jeg jo klart nok bekymret over. (En anden gang: Mere om hvordan man bedømmer et klaver.)

Derefter fandt jeg en CD-butik på Gammel Kongevej, hvor jeg håbede at finde en extra gave eller to til mine kære, det lykkedes meget let. Der er oceaner af plader og CD’er osv. i denne og en anden lignende butik på Gl.Kongevej – i en tid, hvor de fleste ikke spiller CD’er men bruger smart-phones, som kan tilsluttes et større anlæg (TV eller HIFI anlæg) og som jo giver en ganske udmærket lydkvalitet.

En genbrugsbutik med LP’er, CD’er og DVD-er, film mv.

Nu kommer spørgsmålet:

Hvis man vil støtte kunstnerne, hjælper det så at købe CD’er i en genbrugsbutik?

Bør vi støtte kunstnere af ren og skær kærlighed til kunsten og de sociale samværsformer, der jo som bekendt befordrer fred og fordragelighed?

Er det mere gavnligt for økonomien at man køber en håndfuld blomster end en genbrugs-CD?

CD butikken lyser kraftigt udover Gammel Kongevej

Varer kan man få i tusindvis!

Det var dog utrolige mængder reklamer!

Og jeg havde ellers tømt postkassen forleden dag!

Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!