Posts Tagged ‘Brokker’
Vask sort!
Vi har fået en mørkelygte (jf. Jesper Tynell) og hvorfor så ikke også vaskemiddel, der vasker sort?
SORT!
Geologisk nedbrydning
Vi er måske vant til at tænke på at det sted er som det har været altid. Men altid for os mennesker betyder altid “de sidste 50 år”, højst. Ofte kun 30 eller endda 25. Tænk at de unge mennesker holder 25 års jubilæum, det er jo ingenting!
Gå ikke for nær!
Men somme tider tænker jeg: for 10000 år siden var der stadig is i nærheden, for 20000 år siden var det vistnok en mellemistid, men går vi 25,000 år tilbage var her tykke isbræer, som dannede disse bakker. Måske 1 km. tyk is.
Det lykkedes mig ikke på kort tid at finde nogle angivelser af istykkelse og kort over den seneste istid på Wikipedia – kommer snart.
[Tilføjelse:]
Fra Geologisk viden 2005 har jeg saxet disse billeder, som antyder at isen har kunnet nå højder på 3-400 meter i de Danske Områder, se også kommentarerne; hvis isen hæver sig 100 meter pr. km fra isranden de første 2 km. vil isens tykkelse nå 200 meter; inde i midten af en bræ siger højden mindre, men kan vel også der stige nogle meter pr. km. så et slag på tasken, isen har været 3-500 meter tyk over Øst-danmark (Sjælland) ved dens største udbredelse; angivelse af denne max-tid svinger i litteraturen mellem 20000 og 40000 år så vidt jeg kan bedømme.
Summma Summarum: Jeg står på kystskrænten og ser 300 meter op i luften: Dér var is for ca. 20,000 år siden.
Fettfrysning
Min gran(d) kusine grinede, da vi fortalte hende at Øresund er et af de tættest befærdede farvande i verden. “Hah! Der er jo ingen skibe at se!” sagde hun.
Hvis man virkelig gider se, om der er et lille skib i midten af billedet, må man klikke (grafisk pointer sat i billedfelt og aktiver request funktionen … det er nemmere at sige klikke, men for mig lyder det som om det er slået klik for menneskeheden).
Så får man “gallerifunktionen” og kan se billedet i større størrelse. Men mit kameras optik er ikke supergod og sigtbarheden var ringe, så det er lidt lissom et fotografi af søslangen i Loch Ness.
I en vis forstand havde hun jo ret Eda, a.k.a. Leonida, men netop på denne sejltur kunne jeg iagttage, hvordan færgerne navigerede udenom hinanden. Man må jo huske, at de ikke har bremser, så det tager noget tid at vende skuden – også selv om det bare er for at ændre retningen lidt.
Hov, jeg fik ikke demonstreret motivjagt på Svenskesiden:
Tænk at man ved den forblæste havnefront kan holde liv i tulipaner! Tænk jeg bliver så glad, når jeg ser sådan noget!
Gudmanner! Hvad er det?
Whad i al verden? Kan man fryse når man er fed? Eller hvad er meningen?
P.Fugholm-Sørensen, blomsten af dansk sprogundervisning
Vores dansklærer, Holm-Jørgensen, i 8-9 skoleår (dengang kaldt 3-4 mellem) havde en kort overgang vikarieret for oversættelse af Donald Duck (der dengang var de fremragende Carl Barks historier). Han underviste os naturligvis i dansk litteratur og var vist egentlig meget god til at bedømme vores fristile og vores sprog-evne; men han havde også en anden kærlighed, nemlig de vanvittige digte af P.Sørensen-Fugholm.
I dag lever Sørensen-Fugholms digte på en wordpress-webservice, https://fugholm.wordpress.com/ hvorfra jeg har plukket et tilfældigt digt, eftersom denne blomst i dansk litteratur bør have gødning.
Loft-Kasteller
Se, nu er det Sommer, det bliver det tidt,
o, gerne vi havde det tidtere,
i Aar har jeg faaet en Villa angsvidt
ved Stranden hvor Solen mon glitre.Den hedder “My Castle” – et prægtigt Pallads;
ved Døren en Hund, at der glammer
med Lys og med Loft og med Masser af Plads,
tre Stuer Hveranda og Kammer.Og alle, som der gaar forbi det strax spør:
Hvem ejer det Hus, at der ligger?!?
Den udslagne Dag sidder Hunden og gør
paa Trappen af Folk, at der kigger.I Haven er Lysthus allene for os,
dèr sidder jeg mig og forfatter,
og der er kun Uro, naar Plænerne slaas
om herlige Blomsterrabatter.For Blomsterne staar der i Bedene smukt
og Børnene sidder paa Bænke,
oh, hvor jeg dog fryder mig ved deres Lugt,
det kan man sig slet ikke tænke.Prydhaven kuns bruges, naar der er Besøg
kuns jeg maa spassere i denne,
men Trinemor planter Persille og Løg
og Karse og Dild i sin Ende.Ved Stranden, hvor Damer ta´r Bad, staar jeg Vagt
saa trofast med Kiggert for Øjet
og vogter, at ingen af Mangel paa Takt
skal se, naar de trækker af Tøjet.Ak, Aanden var kuns paa en digterisk Flugt,
jeg sad kuns og drømte i Taaget,
ak, det er ej Blomster, den mærklige Lugt
—jeg har sat mig paa Skarnkasselaaget.KOMMENTAR:
angsvidt = en suite, på række
Den pågældende web-master har ikke skrevet noget i et par år og man kan kun frygte, at kendskabet til P. Sørensen-Fugholm på sigt bliver ramt ved siden af.
Pardon my Danish.
Kapillærer, de små blodkar, ny forskning
Manden i radioen siger: “Denne her måde at tænke på tingene på …”
På på på på … Det lyder da åndssvagt. Men det er talesprog, og næsten alt kan gå an. Men ku’manda igg la vær’ mæ å siii de siste “på”?
Citat fra udsendelse om kapillæerne i vores krop, en udsendelse på Radio24syv, “24 Spørgsmål til Professoren” med Lone Frank som journalist og Leif Østergaard som expert om kapillæer og den nyeste forskning vedrørende hjernens iltomsætning og biologi. (Kan høres ved at hente/podcast/download).
24 Spørgsmål til Professoren
Viden Lørdag 15:05-16:00 Lone FrankMåske er Alzheimers demens alligevel ikke et spørgsmål om proteinklumper i hjernen, men om stive blodkar. Fysiolog Leif Østergaard har opdaget, at vores tyndeste kar, kapillærerne, som bringer ilt ud i enkelte celler, kan være nøglen til at forstå en række hjernesygdomme og behandle dem mere effektivt. Der er 100.000 km kapillærer i kroppen – hold dem i form med motion og rødbedesaft.
Iøvrigt generer det mig også at man skriver kapillær, flertal kapillærer, eftersom jeg opfatter ‘r’ som tegn på adjektivisk form (fra fransk capillaire: ‘vedrørende hår’), og jeg havde den (forkerte i forhold til DDO) opfattelse at kapillæer var en mængdebetegnelse ligesom “mel”, der heller ikke fås i ental.
Muligheden for at se kapillæerne i mikroskop er først kommet indenfor de sidste årtier, så vidt jeg husker fra udsendelsen, måske omkring år 2000. De små blodkar er så små, at de røde blodlegemer kun lige akkurat kan klemme sig igennem. Cellerne skal optage ilten fra blodlegemerne ved diffusion, en proces, som kan illustreres ved at dryppe en dråbe farve i et glas vand.
Der er lige præcis tid nok til at ilten optages, inden blodlegemerne er væk igen. Derfor, siger Østergaard i udsendelsen, er det ikke sikkert, at det nytter noget at forøge blodgennemstrømningen i hjernen. Hvis det sker, kan man lige akkurat ikke nå at hive ilt ind i cellerne, – og det er værre, hvis kapillæerne er stive og gamle – de slides. Målinger af iltning i Alzheimer-hjerner tyder på at man er ved at finde en ny forklaring på denne sygdom.
Det står lidt i modsætning til andre udsagn om gendannelse af kroppens forskellige elementer, men det kommer han også ind på i udsendelsen: Hvis man træner, hvis man bruger kroppen, bliver elasticiteten i kapillæerne brugt og det skulle så betyde at de fungerer bedre.
Jeg er ikke skeptisk overfor den sidste del af forklaringen, men jeg begyndte at søge andre kilder til forskning i kapillæer, og – ja – der er meget at læse, tænk engang, selv Wikipedia, det open source lexicon, som vi alle kan bruge hvis vi har Internet adgang, det har også mange artikler om kapillæer og relaterede emner. Wow.
Hvor mange billeder kan man være bekendt at lægge på bloggen
Advarsel! 13 billeder som bare er illustration af endnu en tur til tandlægen i Helsingborg. Jeg elsker den tur, og selv om jeg kunne afslutte behandlingen dér og benytte mig af en tandlæge i nabolaget af hvor jeg bor, så vil jeg hellere tage til Helsingborg, fordi jeg elsker turen (og fordi det flotte arbejde med tænderne og gode råd til mig har betydet, at jeg nu har haft 5 år uden tand-problemer.)
Opgaven er at se det, man ikke plejer at se. Turen begynder ved Nordhavnen, eller “Kulturværftet” hvor man kan parkere gratis i 24 timer, hvis man ellers kan finde en plads. Der bygges nye huse, og det er et rigmandskvarter. Jeg tænkte: “Har Helsingør tænkt sig at blive en velhaverkommune eller sker det bare af sig selv?”
Hospitalsparkering i vinterferien
Vinterferie – mange parkeringspladser om formiddagen på en mandag er et særsyn
Sidste uge var vinterferie. De, der havde mulighed, tog afsted enten til sneholdige landskaber eller til varmere himmelstrøg. Det kunne ses på parkeringspladsen under Herlev Hospital: For en gangs skyld var der mange tomme parkeringspladser. 🙂
Jeg skulle til en undersøgelse, som måler på hjertets tilstand. Det er egentlig to undersøgelser, et ekkokardiogram (ultralyd) og et isotopkardiogram, hvor kontrast-stof i blodet hjælper med at tydeliggøre blodstrømmen i hjertet. De mange billeder skal behandles af en computer og der kan beregnes en pumpe-effektivitet, som er udtryk for hvor meget blod, der forlader hjertekammeret (venstre ventrikel) ved hver sammentrækning af hjertemuskelen.
Undersøgelsen viste at mit hjerte har regenereret og fungerer bedre nu end ved målingen i Oktober. Det fik jeg at vide et par dage efter – men jeg fik også en advarsel om at den måde man har påvirket hjerte og hormon-system bevirker at hjerte+adrenalin kan komme ind i en uheldig spiral. Det kan, i værste fald, ende med hjertestop; derfor er en medicinplan med hæmning af adrenalin-kredsløbet en god ting.
—oooOOOooo—
(BROK-1:) Undersøgelsen kaldes ofte MUGA i breve og vejledninger. Jeg har ledt og søgt for at finde en forklaring på hvad det betyder – enten har jeg overset det, eller også findes der ikke en forklaring af dette ord, som formentlig er et akronym, sammensætning af forkortelsesbogstaver.
(BROK-2:) Dagen efter ringede en sygeplejerske for at sige, at jeg også skulle have fået taget en blodprøve i forbindelse med målingen. Det stod ingen steder. Jeg kan jo kun undre mig over at læger og sygeplejersker ved målingen ikke nævnte det og at det ikke står på indkaldelsen.
Men det gode ved holdningen hos sygeplejersker og læger er, at OK – hvis vi ikke lige har gjort tingene, så må vi se hvornår vi så kan gøre det.
Jeg tror ærligt talt at hospitalspersonalet for tiden er overvældet af informationer, på grund af ny teknik, afskedigelser, besparelser. Jeg tror at småfejl ved information af patienter hænger sammen med “overflow” i andre sammenhænge.
Det irriterer ikke mig (ret meget) men jeg tror at sygeplejersker og læger ville have det bedre, hvis vejledninger og checklister var enklere. Man siger fx. at “kræftpakker” (d.v.s. standard forløb for komplicerede behandlinger) fungerer meget godt. Tilsvarende kunne man lave “undersøgelsespakker” eller checklister for andre opgaver.
