Tænk igen – parkeringspladser sløjfes

Lokalplanen vedtaget 18.12.17

Borgermøde afholdt den 3. oktober 2017

Q&A fra borgermødet

På Borgermødet kom en masse spørgsmål. Vi har samlet de hyppigste her og svaret på dem. Har du flere spørgsmål kan du kontakte boligselskabet Nordsjælland eller kommunens administration på plan@gribskov.dk

***Hvor skal de sløjfede P-pladser flyttes hen?***

Dette emne behandles politisk de kommende måneder.

*** P-pladser. Hvor mange bliver der? Vil der blive parkeret udenfor området af dem der skal være inde i området?***

Lokalplanen har under §5 bestemmelser om veje og parkeringspladser. Der skal være 1 parkeringsplads pr. 75 m2 bolig. Da boligområdet ligger meget centralt i byen i forhold til alle butikker og offentlig transport forventes det, at mange af beboerne ikke har bil og typisk ikke har mere end en bil pr husstand. Det forventes derfor at være tilstrækkelig parkeringspladser inde i området til områdets beboere og brugere.

Der er også sløjfet parkeringspladser i den (indrømmet) store parkering ved forretningsgaden og de store supermarkeder Netto og nu også Rema. Nede ved Netto-forretningen står der: Hvis du ikke kan finde parkering, så prøv ved stationen (og så skal man over på den anden side af skinnerne).

Kaninbure?:

Boligtype 	 	Antal 	Areal 	Husleje pr. måned* 	Indskud
Lejligheder 	  	  	  	 
1-rums fleksboliger 	10 	ca. 40 m2      	ca. kr. 3.410 	ca. kr. 19.558
2-rums familieboliger 	10 	ca. 60 m2     	ca. kr. 5.130 	ca. kr. 29.335
3-rums familieboliger 	35 	ca. 80 m2 	ca. kr. 6.840 	ca. kr. 39.114
3-rums familieboliger 	22 	ca. 100 m2 	ca. kr. 8.550 	ca. kr. 48.893
  	  	  	  	 
Rækkehuse 	  	  	  	 
3-rums familieboliger 	10 	ca. 100 m2 	ca. kr. 8.640 	ca. kr. 49.382
4-rums familieboliger 	26 	ca. 115 m2 	ca. kr. 9.840 	ca. kr. 56.226


  *Huslejen er beregnet uden forbrug

Nybyggeri på de mest eftertragtede grunde i Helsinge

Skematisk overblik 3D

Entreprenør konkurs

Det er ikke bygherren, men entreprenøren, altså bygmesteren, som er gået konkurs, og grunden er ukendt – som regel er det bygherren, som kræver en pris, der ikke giver overskud.

Nybyggeri på de mest eftertragtede grunde i Helsinge

For nogle år siden måtte en lokal bank stoppe sit byggeri og nedtage de dele af arbejdet, der gik over én etage, og bygge færdigt efter nye, mindre planer, fordi byplanen tilsagde højden på byggeri. På grunden ved siden af blev der senere opført hus med 3 etager, og nu er der så i bykernen bygget på de store grunde, som udgjorde gamle dages mølle-område (møllen må være pillet ned længe før 1960).

Det er enorme summer, der følger med byggetilladelser. I dette tilfælde er der både ejerlejligheder og almennyttigt byggeri, som Helsinge (nu Gribskov) længe har haft behov for.

Somme tider må man undre sig over, at det lykkes at lave byer, som fungerer, men det er jo heller ikke altid sådan – se blot på Københavns nybyggerier ved havnene og de mere almennyttige områder, som hurtigt blev til voldsramte områder.

Til salg for en slik

Max og Dave Fleischer huskes bl.a. for at have skabt “Betty Boop”, made of pen and ink. Figuren er er baseret på nogle revystjerner – den historie lærte jeg ved at læse kommentarerne til nogle Betty Boop video’er på YouTube.

Men efter 1929 Wall Street crash var der nød i USA, – som man kan få et indtryk af ved at læse “Grapes of Wrath” af John Steinbeck. En hel generation blev tabt på gulvet. Underholdning levede videre men i en lidt anden form – som her:

Betty Boop’s Ups and Downs (1932)

Tegnet et par år efter Wall Street crash

Hvad er ejendomsret

… hvis der ikke er nogen der vil købe?

Nature Morte

Nature Morte – hvem har glemt sit lårben her?

Banegraven, Københavns 4 gennemkørsels-spor lagt under jorden i 1917

Her kan man se lidt mere af skyline – det runde tårn er nybyg overfor Axelborg og hedder Axel Tower – med X

Firkant-profilen til højre hed SAS-Hotel; det blev tegnet af Arne Jacobsen – berømt arkitekt – mens de andre profiler til venstre er hhv. skorsten på Københavns Vandforsyning og rundt tårn på den grund, hvor der førhen lå et forlystelsesetablissement, National Scala, hvor Josephine Baker vakte opstandelse i 1927 ved at udføre et danse nummer iført bl.a. et bananskørt. Det bemærkelsesværdige var så vidt jeg kan bedømme stedet, for både på Istedgade og ved Det Ny Teater lå der etablissementer, der diverterede publikum med letpåklædte damer.

Istedgades kabaret hed vistnok Tunesia, den på Vesterbrogade ved Det ny Teater hed Valencia; begge satte plader op over udstillingsruderne i dagtimerne, så vi børnehavebørn, der passerede, ikke blev forskrækket over nøgne piger der jo nok nu er bedstemødre.

National Scala blev i 1957 til Anva, andelsbevægelsens flagskib af et stormagasin, men det løb ikke rigtig rundt, kunne ikke konkurrere med Daells Varehus, Illum, Magasin, Chrome&Goldsmith og andre større butikker i København. Senere Coop, og nu Axel Towers med reference til Axeltorv og Axelborg. Med ‘x’, tak!

Min far nåede at slæbe os med til National-Scala og Wivex inden han blev fattig eller noget der ligner, ca. 1958.

Om at følge med tiden

Sikken en kontrast til det smukke lille stråtækte hus på foregående side.

Hvor der før var marker og lærkesang er der nu kraner og trafikstøj.

Jeg ved godt at jeg selv er en del af rosset der er flyttet ud af København og har ædt markerne med trafik og byggeri. Men alligevel, at se det ske, selv om det er over 20 – 30 – 40 år det har jeg svært ved. Det er faktisk 50 år siden at vi i en lånt bil ofte kørte fra København til Frederiksværk gennem Hillerød, og derfor står byens gamle kerne og omgivelserne tydeligt i mine erindringer.

Når jeg har mareridt, består det somme tider af kæmpe-bygninger, der skyder op hvor der i dag er træer, ren luft og fuglesang.

Hillerød ved El-Giganten – så forandret

Jeg kan stadig se det for mig, markerne og byvejen som blev til landevej

Det nu ikke så nye bibliotek i Hillerød – et stenbed der opsamler vand, eller er det kunst?

Forsvar for sprogrevsning

Somme tider gør man grin ad folk, der taler om korrekt sprog; de er sprogrevsere og det ønsker man ikke at være. Dansk Sprog- og Litteraturselskab eller udvalget for retskrivning og akademiske sprogforskere fortæller os at sprogbrugeren sætter normen – det, som tales på gaden, er “korrekt” sprog.

Dermed glemmer man at sprog slides og forringes, når barnet har svært ved at udtale lange ord, ord med mange konsonanter lige efter hinanden og den slags. Sproget bliver ikke bedre af sig selv.

Vi kan forholdsvis let læse texter fra 1800-tallet. Men Italienerne kan forholdsvis let læse inskriptioner fra år 100 eller endda 100 før vor tid! Er det ikke værd at stræbe efter at kunne forstå vores forfædres sprog uden alt for meget besvær?

Det er ud fra sådanne tanker at jeg somme tider – når jeg er sikker på at ingen læser det – erstatter ‘ks’ i ord af latinsk oprindelse med ‘x’ – måske yderligere skubbet i den retning pga det efternavn, som jeg er født med, Axel.

Her er en text fra 1800-tallet (H.C.Andersen: Mit Livs Eventyr) i original ortografi:

Tæt ‘ved Bryggerset, hvor det Grønne blev brændt, havde gamle, fattige Qvinder deres Spindestue; herind kom jeg tidt og blev snart deres Yndling, thi jeg havde hos denne Forsamling en Veltalenhed1 der tydede paa, som de sagde, at “et saa klogt Barn ikke kunde leve længe”, hvilket i høj Grad smigrede mig. Jeg havde tilfældigviis hørt tale om Lægernes Kjendskab til Menneskets indre Bygning, hørt tale om Hjerte, Lunge og Tarme og det var mig nok til strax at holde derover et Foredrag for de gamle Koner; dristig malede jeg med Kridt paa Døren en Mængde Krimskrams, det skulde forestille Indvoldene; jeg talte om Hjerte og Nyre, Alt hvad jeg sagde, gjorde et dybt Indtryk paa hele Forsamlingen; jeg gjaldt for et mærkeligt klogt Barn, og min Snaksomhed belønnedes med, at man fortalte mig Eventyr; en Verden, rig, som i “Tusind og en Nat” rullede op for mig.

Fredags – ork

Det har regnet så meget at lysten at blive hjemme var overvældende – men et lille ophold i regnen fredag eftermiddag skulle udnyttes.

I den slags vejr er en lille spadseretur (2km) ad Rågeleje Strandvej og Store Orebjergvej en god idé.

Jeg så hvordan man har arbejdet med kystsikring og ved Rågeleje har dynget en masse småsten, grovkornet grus (eller ral?) op langs cement-muren (glacis) som skal sikre at Rågeleje Strandvej, restauranterne og feriecenteret ikke bliver skyllet i havet.

Søpromenaden – meget grå om vinteren

Teknik+Miljø har fået lagt sten så glacis ikke bliver slået itu af næste storms bølger

Her er der lagt sten i bunker, som går helt op til toppen af trapperne

På 2-dimensionale billeder er det svært at vise hvordan stenbunker skråner op imod kanten – så her er et billede hvor man forholdsvis tydeligt kan se at stenene i baggrunden går op til trappens top

Det er meget vanskeligt at vise skråninger på flade billeder, så tilgiv mig at det kan tage lidt tid at “læse” billederne. Sidste gang der var en storm blev alle stenene skyllet væk, – men det er nok billigere at lægge et nyt læs hver gang det stormer, end det ville være at bygge en mole eller høfder og bølgebrydere, som kunne sørge for at en sandstrand var til at gå på.

Det er ret umuligt at gå på stenbunkerne, som skråner meget stejlt ned mod vandet. Man kunne forledes til at tro, at havet er sunket og at det ikke stiger, men det er kun pga. midlertidig lavvande, når blæsten kommer fra sydlig retning og skubber Kattegat op nordpå.