Posts Tagged ‘Brokker’
Subjekt-verbum, begge i flertal
Jeg kan ikke huske hvad det hedder på dansk, når et verbum, udsagnsordet, sættes i flertal fordi det følger subjektet, grundleddet, som er i flertal. Concord? [Dagen efter kom jeg i tanke om det: kongruens, se fx http://www.cbw.dk/rettenoegle/kongruens.htm ] På engelsk: subject-verb agreement.
Trump Was Told Election Workers He Terrorized Was Innocent, Hearings Show
Ofte spørger jeg mig selv: Hvor ofte laver englændere fejl? Eller skulle jeg være sprogforskeragtig og sige “hvor ofte bryder englændere med de herskende traditioner for overensstemmelse mellem flertal i subjekt og verbum?” –
Tilståelse: Jeg går ikke op i det og har især tidligere været tilbøjelig til at bruge ental uanset om grundleddet var i flertal og det har faktisk kostet mig dyrt. Selvfølgelig laver alle mennesker fejl, men hvor dybt sidder fornemmelsen af at “det skal hedde sådan og sådan” i en englænder, som altså har engelsk som sit modersmål?
Vi sier nogle grupper fra og nøjes med personer, som “arbejder med sprog”, altså journalister, forfattere, redaktører, sekretærer, oversættere, lærere, prædikanter osv.
Jeg tror det er endda meget sjældent at man finder sådan et brud med den grammatiske norm. Men jeg faldt altså over en i overskriften for denne video.
En kommentar: Jeg har fulgt med i sagerne omkring Trumpismens forsøg på statskup d. 6.Januar 2021; det kunne man skrive meget om, men jeg prøver at undgå politik her for det er lidt til grin i sin personlige saga at blande storpolitiske emner blot fordi man er forarget over at det ikke har været praktisk og gunstigt at arrestere Donald J. Trump for løgn, bagvaskelse og statskupforsøg.
Forresten, hvorfor ikke – det bør jeg lige understrege – det kan man ikke fordi der er henved halvdelen af US’s indbyggere, som har stempt på Trump og forsvarer deres overbevisning om at han er en slags liberalismens frihedsgud; hver gang Trump bliver anklaget for en forbrydelse, svarer Trumpister med en anklage mod de, der anklager. Det betyder at den naive kunne tro at konflikten er ord mod ord, og når et flertal af US’s befolkning er naive, så er det ikke en vej, man ønsker at gå.
Men min spådom, der som sædvanlig er ret god, er at et nyt liberalt-højre må opstå i løbet af nogle år, gerne 2023, men måske først 2028, efter at man forhåbentlig har kunnet se nøgternt på korrumperingen af et flertal af Republikanske politikere. Men hvis det nye parti ikke opstår inden 2024 kan det ske at to uventede, endnu ukendte kandidater til præsidentposten, får ændret det politiske billede, forhåbentlig i en helt anden retning end det går nu.
Manipulator, mentalist, …
Du ved godt hvem jeg tænker på.
Hvad du nok også kan gætte, et at jeg som 1000’er af andre holder af både Jan Hellesøe, Søs Egelind og Ulla Essendrop, som i aftenens udsendelse arbejdede med psykiske fænomener.
Et af de psykiske fænomener kender jeg, — dette at kunne læse en person. Det kan læres, men nogle har drevet det til så stor fuldkommenhed at de kan tjene penge på at “spå folk”. Det er på grænsen til u-etisk.
EN anden ting, som vi alle kender, men alligevel ikke helt tænker igennem:
I TV udsendelser kan man bruge kamera og klipning til at give indtryk af fuldstændigt vanvittige fænomener – det så vi pga af tempo i fx. Cirkus-tryllekunstnerne (var det Roy&Roy TV-shows) hvor fantastiske ting såsom elefanter og tigre, whatever, blev tryllet frem som om de ikke havde været der i forvejen.
Men hvor der er et klip i filmoptagelsen, omend nok så lille, så ved vi jo godt at der kan laves manipulationer. Og når man så ligefrem kalder det tryllekunst, manipulation og lign. så er der vel ikke så meget andet at sige end at en tryllekunstner aldrig afslører sine hemmeligeder.
Får du også lyst til at kramme Søs Egelind?
Blogosophy – enkelt tanke om at blogge
Jeg bliver ved med at fylde på webloggen, selv om brugen af weblogs ser ud til at være i aftagende – egentlig synd for de, der har baseret deres virksomheder på en ide om gratis service og reklamer, og i sidste ende måske salg som en “medie-virksomhed” i stil med Twitter, Facebook og Instagram; der er flere, mange flere social media, jeg kender kun ganske få, MySpace, LinkedIn, TikTok, Pinterest, TikTok, SnapChat, Reddit – og alle de andre jeg ikke kender og ikke følger med i, og som jeg dårligt nok har hørt om.
Ideen med Internettet var oprindeligt den at man skulle have et peer-to-peer netværk, hvor alle sende og modtage, alle kunne finde alle andres websider, det vil sige at en computer “på nettet” altid var en server. WordPress, Blogspot, “Blogland” er udtryk for den tanke at alle på Internettet er udgivere af artikler, “peers”.
Det var så underligt et koncept for både brugere og for de store virksomheder, så hurtigt endte med at man fandt måder at skelne mellem servere og klienter.
Klientificering får her et fysisk udtryk:
Klientificering på Internettet består rent praktisk i at man har midlertidige adresser (“telefonnummer på Internettet”). Derved kan man ikke lige lave et opslag som fx “giv mig D.Axel’s computer-adresse”.
Sikkerhed på Internettet bliver brugt som begrundelse for denne skelnen mellem udbydere og brugere.
Beskæringen af muligheder opdages sjældent af os almindelige mennesker. Det er jo besværligt, tænker man, at drive en server. Det er en anden slags maskine, ikke? Nej det er ej!
Men det går endda, det er stadig et peer-to-peer netværk, hvis man ved hvordan man skal bruge det. Der er mange slags løsninger; man enten opsætte sin Internet forbindelse på en særlig måde, købe fast IP, eller man kan købe server-space i et firma med mange servere og en hurtig IP forbindelse.
Klientificering foregår mange steder på mange måder. “Staten og de små”, eller “lægerne og patienterne”, eller “specialisterne og brugerne”.
En god stat skal tage hensyn til forskel i midler og ressourcer mellem de store og de små, administrationen og klienterne. Jeg synes vi er utroligt heldige at vi har et samfund, som prøver at leve op til denne intention om at den lille mand skal have ret (altså retssikkerhed).
Der er så mange ting at sige, og så sker det bare …
En TV vært sagde, i en meget alvorlig udsendelse om hvad krig kan gøre, noget, der fremkaldte et smil, jeg kunne ikke lade være, men skammer mig over det. Jeg hoverer (næsten) aldrig over andres fejltagelser for hvem kaster med æbler når man selv er et skrog? måske er det faktisk, som Freud skulle have hævdet, et schizofrent træk at man morer sig over homonymer og sammenfaldne ord. Jeg er på ingen måde en digter på størrelse med P. Fugholm.
Hun ville have sagt at situationen medfører store skader på civilsamfundet i Ukraine.
Hun ville også sige situationen har affødt stærke følelser og …
Og så blev de to sætninger sat sammen: Situationen har afført ting og sager …
Det er virkelig barnligt at komme til at tænke på noget andet her, så jeg laver en kop kaffe og tænker positivt på de dygtige journalister, som prøver at tale tydeligt.
Kan man bruge æblesyre til at rense metal for rust?
Dette er to billeder af min trillebør, en moderne metal-bør med galvaniseret lad. Der lå en pose med 10 kg æbler fra November sidste år i denne trillebør, og de var begyndt at rådne og havde udsendt lidt æblesaft, som jeg skyllede af.
Derefter vaskede jeg børen med lidt rengøringsmiddel. To steder havde æble-saften – formentlig mild æblesyre – indgået en kemisk forbindelse med metallet og der var en spejlblank metal-overflade.
Kan man se det på billedet? Nederst til højre andet billede?
Hvis man nu ville rense et stykke metal for galvanisering, kunne man så lave æblesyre og dyppe metallet i det?
Hvis man tænker videre i de baner, så må der være en mulighed for at rense rust med en “økologisk” rensemetode, måske æblesyre.
Men man skal nok ikke lave det af rådne æbler i en utæt plasticpose.
Hvornår skal man opgive demokratiske rettigheder?
Spørgsmålet lyder helt fjollet, men jeg kan ikke finde på bedre. Men lad mig så i stedet formulere spørgsmålet på flere måder:
- Hvornår kan det ikke betale sig at kæmpe med livet som indsats for demokratiske rettigheder?
- Hvonår kan det betale sig at kæmpe med livet som indsats for demokratiske rettigheder?
- Hvornår skal man være snu som en ræv?
- Hvornår skal man stædigt demonstrere, at man ikke er bange?
- Hvordan skal man passe bedre på?
Navalny siger i et par af klippene i den dybt gribende dokumentar, som DR dk har liggende til at afspille on demand for tiden – for alle, som har en internet forbindelse med en browser, computer, som kan afspille video-klip (dvs derfor ikke for alle) – Navalny siger i et par scener i den video, at han har så mange følgere, der er så mange, der er enige med ham og ønsker at han skal kæmpe for retfærdighed og mindre korruption at Putin og Kreml simpelthen ikke kan tillade sig at arrestere ham endsige slå ham ihjel.
Forkert!
WRONG – FAUX – FALSCH – MIS – INCORRECTO – SBAGLIATO –
Du milde himmel, hvordan kan en politiker være så historisk uvidende, så naiv, så rent ud dum? Kunne han have gjort større nytte som landflygtig politiker? Måske, måske ikke, men i det mindste kunne han EFTER at være kommet sig ovenpå forgiftnings-mordforsøg have haft en virkning i Rusland, ved at være samlingspunkt trods at han ikke var i landet.
Jeg prøvede at tage nogle billeder fra dokumentaren om Navalny, lavet af hans støtter, men først dérfra hvor det virkelig var dumt, uhyggeligt dumt, hvor han med et glad-naivt smil sagde at med så mange støtter kunne der ikke ske ham noget, tværtom tænkte vi, inclusive hans politiske assistenter.
Jeg kunne evt. se filmen på min workstation computer og dér tage bedre screenshots af nøjagtig de steder, hvor det forfærdeligt naive tager form. Lige efter det har redaktionen lagt nogle klip med Putin som faktisk scorer lidt point på at sige at Navalny er naiv.
Putin også er naiv, men har magten, så det er en helt anden historie.
Kan ikke lade være med at kommentere på MitID
Lange ventetider.
Almindelige mennesker kan ikke finde ud af det.
Man skal have pas eller kørekort.
MitID kræver at man har en mobiltelefon.
På den skal der installeres et program (app).
Den skal kunne læse en skjult chip, “Radio Frequency IDentification” (RFID) i pas eller kørekort
ELLERS skal folket henvende sig i Borgerservice.
Der bor 18000 i min kommune.
På kommunekontoret er der højst 20 ansatte i expeditionen.
Derfor er der lange ventetider på Kommunekontorerne. Og det er jeg ikke så forbavset over. Måske en lille smule forarget, skønt jeg prøver at se det positive …
Og kommunerne klager selvfølgelig over at opgaven er alt for stor.
Der er ventetider på flere måneder. Man kan ikke nå at blive færdig til den deadline, Digi-styrelsen har sat, nemlig 30. Juni. Borgerne kan risikere at miste adgang til deres penge på borgerens “Nem” konto.
—oooOOOooo—
Jeg har bestilt en nøgleviser eller “chip”, gad vide hvad jeg får, den er ikke kommet endnu, og ventetid “op til” 15 dage er overskredet med 2 dage. Nå — nu kom den heldigvis.
Jeg er jo fra en tid, hvor administrationer var dybt fascineret af mulighederne med IT men hvor man(*1) også vidste at det blot er en extra omkostning indtil det har kørt nogle år, og derefter er man afhængig af det på en eller anden måde, som man måske ikke helt har overblik over – strømsvigt og den slags.
(*1)Efter-redigering: Viden om effektiv udnyttelse af EDB fandtes især i store virksomheder som havde alle husstande som kunder, fx. el-selskaber. I mange sammenhæng ansås computere for at være lidt mystiske størrelser, og der var forskel på “hulkort-systemer” til store kundebaser, og laboratoriecomputere til målinger og beregninger, og endelig, styringer af industrisystemer.
Du milde, detteher burde jo blive et kapitel i “Computersystemernes Historie”!?!
Gamle kort over Sortehavsregionen
Her er et par scan af kort, som viser lidt af den historiske udvikling:
Hagerups Verdensatlas fra 1935 viser en periode, hvor Sovjet dominerede totalt i den russisktalende del. Ser man mod nordvest er det desværre uskarpt, scanneren kan ikke fladtrykke atlasset og jeg vil ikke sprætte det op for at kunne scanne ordentligt. Ikke at det ellers er uerstatteligt haha.
Desværre har Politikens historiske kortbog (formentlig et addendum til Grimbergs Verdenshistorie, men udgivet for sig selv 1972) ikke kort over Rusland-Ukraine historien specifikt, men kan kan da lige se på Balkan kortene, at Ukraine betragtes som Russisk hele tiden. Man skal selvfølgelig huske at sådan et kort ikke kan afspejle de indre forhold, spændinger mellem regioner eller lokal-styreformer. For at få dem med skal man jo læse historie (der er meget gode korte oversigter i Wikipedia, som i denne og andre sager må siges at være rimeligt upartisk og pålidelig, – men som altid, pas på kilder mv.)
En af de ting, der slet ikke fremgår af Hagerup, er den udsultnings-krig, som Stalin førte mod Ukraine (på kortet iøvrigt stavet Ukrajna; observer desuden, at Krim ikke hører til Ukrajna).
Den omtales således i Wikipedia: Holodomor … also known as the Terror-Famine[6][7][8] or the Great Famine,[9] was a famine in Soviet Ukraine from 1932 to 1933 that killed millions of Ukrainians. The term “Holodomor” emphasises the famine’s man-made nature and alleged intentional aspects such as rejection of outside aid, confiscation of all household foodstuffs and restriction of population movement.
Since 2006, the Holodomor has been recognized by Ukraine[12] alongside 15 other countries as a genocide against the Ukrainian people carried out by the Soviet government.[13]
Causes
Main article: Causes of the Holodomor
The overlying causes for the famine are still disputed.
Causes of the Holodomor
From Wikipedia, the free encyclopedia
The causes of the Holodomor, the famine that ravaged Soviet Ukraine during 1932 and 1933, resulting in the death of around 3–5 million people, are the subject of scholarly and political debate, such as the Holodomor genocide question. Some historians believe the famine was the unintended consequence of problems arising from Soviet agricultural collectivization implemented to support the program of rapid industrialization in the Soviet Union in under Joseph Stalin. Other historians believe policies were intentionally designed to cause the famine.[1][2][3][4] Some of them suggest that the famine may fall under the legal definition of genocide.[3][4][5][6][7]
Solen lokkede mig ud igen
Det tog ikke pippe fra mig at inspicere have og terrase, her er lidt af resultatet.
Den 22-02-2022 google: Kultur pudsemiddel
Det er et voksent menneske, som du navngiver
Engang jeg spurgte nogen danskere om det var almindeligt kendt at Jørgen er en fordanskning af George, Hans er en forkortelse for Johannes, Stine er kort for Christine osv. blev der med vrede miner svaret at “Stine er et rigtigt navn!”
Men jeg synes det er mærkeligt at vi ikke bryder os om etymologien og giver forkortelser, “kælenavne”, i stedet for de oprindelige navne, eller så oprindelige som de nu kan være. (Eller måske skulle vi opfinde helt nye navne? (Nej vel?))
Baby Names Tip: Don’t give your child a nickname (i.e. “Jimmy”) as a given name on their birth certificate. Let them have the flexibility to choose. Remember, you’re not just naming a baby, you’re also naming an adult!
fra babynames com
En anden gang fortalte min bror, at der var nogle unge studerende, som var gået meget op i at man skulle lave ordbørger uden etymologi, men i stedet med et “betydningstræ”, en strukturalistisk forklaring af de nutidige måder, hvorpå ordene bruges. Der udkom en “NuDansk Ordbog” efter det princip, men et årstid eller to efter reklamerede Politikens Forlag: “NuDansk Ordbog – med etymologier” …
For er det ikke sådan, at vi har i det mindste en del af etymologien i ordenes brug, – ikke den fulde, men dog en del, og det er på den måde, ved analogier og brydninger, at vi danner nye ord, nye betydninger lagt på en lyd- og bogstavkombination, som ligner noget vi kender og skaber associationer.
Exempler?
NuDansk med tryk på Nu er faktisk sådan et ord, der ikke existerede før Politiken opfandt det.
Skriv løs 