Tilbageblikke

Det var lumsk glat i dag, gråt, kombineret slud og isslag, lumsk fordi det var pletvis glat, så meget at hvis man tog et normalt skridt hvor man forventer noget gnidningsmodstand, så kunne foden glide. Jeg prøvede at gå som på ski, skubbe fødderne, det kunne man godt *nogle steder* og det er derfor det er så farligt for sådan nogle som os, der er gamle og læger langsomt, og iøvrigt kan have (og for mig vedkommende har) alskens eftervirkninger af livsreddende behandlinger.

Så satte jeg TV til Chromecast, ambience, kalder de det, med billeder fra mobilkameraet uploadet til Google Photos – de billeder giver mig en oplevelse af de smukke steder jeg har set. Jeg spurgte mig selv om jeg virkelig ser så mange smukke ting? (om sommeren, altså … haha)

Advertisement

Sol ned før 16 op efter 8

… dagene er nu under 8 timer, men der er alligevel mange smukke øjeblikke (især når man kan tillade sig at gå udenfor mens det er lyst!)

Jeg stod i ti minutter eller mere og nød det smukke syn og tog 18 billeder: opklaring og solnedgang. Nogle (få haha) billeder er med her. Det flotteste, et panorama, egner sig ikke til weblog formatet, det er faktisk for bredt, så jeg prøver FB som jeg jo har opdaget giver mulighed for … liiidt … større billeder (det var Huskebloggen, som gjorde mig opmærksom på det.)

Billederne er i kronologisk orden. Kameraet kunne ikke fange alle virkninger af det røde aftenlys, kun da det var stærkest – man kan se på billedet af plænen hvordan efterårsbladenes røde farve reflekterer Solnedgangens røde lys.

Aftentur – med silhouetter af græsarter

Engang jeg var i Kongens Dyrehave ved Hillerød blev jeg forbavset over de smukke arealer med en sky af røde aks, en græsart, som åbenbart trivedes vældig godt dér og udkonkurrerede de fleste andre planter. Jeg havde ikke kamera.

Jeg slog op og lærte lidt om rødsvingel, rapgræs, hvene, kvikgræs, hundegræs, marehalm, – men ikke nok til at min plæne blev meget bedre (den er såmænd god nok).

I dag gik jeg så rundt i haven og på stierne her og så nøje på græsarterne, som allerede nu har ax med frø – der dog ikke er modne, og ikke falder af. Jeg prøvede at fange den røde farve på det fine rødsvingelgræs, men uden held.

Efter nogle timers arbejde og en lur var det tid til solnedgangsmotion. Her ser man på især de nederste billeder, hvor mange arter der er på et udsat sted, – en kystvendt skråning, hvor græsset er uforstyrret af fødder, men hvor vinterstorme fra havet slår alt andet ihjel. Selv om der er nogle mennesker på et af billederne, er det ikke normen, de er kravlet over et hegn for bedre at kunne styre en drone, der lød som en hel bisværm.

På ax-silhouetterne kan jeg minimum skelne hundegræs og rapgræs – men der er mange andre arter, som jeg ikke kan bestemme (En anden gang må jeg prøve GoogleLens.)

• 

• 

Med mobilkameraet er dette det nærmeste, man kan komme en næroptagelse. Et ax er lagt på en tallerken og der er lys fra et vindue og fra en emhættes mere rød-gule lys – og netop derfor er det desværre ikke særlig tydeligt at frøene på den ene side er lidt rødlige.

Bonus information:

Tidligere var 55 millioner år gammelt, fossilt græs fra Tennessee det ældste fund, man kendte af græs. 70 millioner år gammelt græspollen var imidlertid fundet i Egypten. Men i 2005 påviste undersøgelser af fossile ekskrementer efter dinosaurer bittesmå phytolitter (kiselceller), der kun findes i græs. Opdagelsen afslørede, at fem typer græs i slægt med moderne varianter fandtes i Gondwana-delen af det indiske subkontinent for 71-65 millioner år siden.

Solen går senere og senere

To på Solnedgangstur

De byger dérude truede mig til ikke at gå tur

… men jeg gik alligevel

Det er ikke havblik, men det er flot alligevel

Lyset om aftenen

Kan man overhovedet se hvad det forestiller, billedet?
Nordsiden i skygge, sneen er ikke smeltet … endnu

Om dagen var der sne. Det var en af de dage hvor jeg burde gå en lang tur. Men det gjorde jeg ikke. Sneen og blæsten var sådan en god undskyldning.

Jeg lagde mig og så en film som var totalt aktiv, Ghost Protocol, Mission Impossible.

Så kom solen og jeg tænkte “måske skulle jeg alligevel tage mig sammen?”

Tænk engang, solen kommer nu ind gennem bryggerset og ind på køkkenskabene klokken 19.15. Om et par uger står solen højere, og så kommer den ikke længere end til bryggerset; men så kan man sidde udenfor i sol og forhåbentlig varme også efter 19.

Måske bør det bekymre mig at det (næsten) er det eneste jeg oplever?

Jeg fik ordnet et par potteplanter og gik en minimal-solnedgangstur. En mand, der kom efter mig, fik ikke solnedgangen at se, selv om han LØB hen til udsigtspunktet.

Og så bagefter fik jeg købt ind i vores corona-tomme Rema. Jeg må sige til mig selv at det er OK. Men det føles ikke helt sådan.

Det er sådan noget, jeg husker

Men så om aftenen ordnede jeg urtepotter og tog på den mindste solnedgangstur

Aftenbilleder næsten uden får

På stor skærm kan man lige akkurat se solens genskin i de små blade – og lyngens blomster har lukket sig i blæsten

Den sidste dag, hvor solen går ned efter kl.20
Nu må vi se frem til lange aftener og korte vinterdage

Der er faktisk nogle hvide klatter, som forestiller får på den østvendte skråning længst væk, som henligger i skygge

Når dagene kortes prøv behandling indvortes

Solnedgang 1.september stadig efter kl.20

Sommeren er kort, kjolen kastes bort?

Undskyld, overskriften er rettet et par gange.

Ud at se – med billeder til

Tisvildeleje Strand sidst på aftenen, stadig badende gæster

Vandet gløder –
Men sådan ser det naturligvis ikke ud i det virkelige liv, man er nødt til at underexponere for ikke at solens lys er for kraftigt

Aftenstemning – jeg bliver ikke træt af at gå på dette skønne sted

Man kan se Hesselø til højre for solen –
en anden fotograf havde med stativ og 30 cm. objektiv fået et billede med solen bag Hesselø så man kunne se silhouetten af fyret

Hjemad igen

Solnedgang i sidste øjeblik

Jeg kan ikke rigtig vænne mig til at Solen går ned allerede lidt over halv ti. Men jeg besluttede mit til at prøve at nå det og hastede afsted, lige da jeg kom rundt om hjørnet så jeg kunne se horisonten ude over Kattegat kunne jeg se, at solen var næsten helt nede, zoomede ind og tog et billede.

Det første skud er sommetider det bedste

Det er det samme billede, som jeg har lagt på Facebook; som regel prøver jeg at undgå at lægge samme billede to steder.

Solen går ned i en sæk, så kommer bæk

Var det sådan, talemåden er? Bæk skal forstås som regnvejr.

Fra bilen ser jeg solen gennem skyerne, der er tid endnu – afsted, ud af bilen

Oh … flyenes kondensstriber er som penselsstrøg

Nu er solen under horisonten iflg. almanakken

Også hjemturen er god motion, op og ned – gennem lyngbakker

Igen solnedgangstur – 1 km

Når der både er hus og have, mad og tøj, og venner og bekendte — og man er træt på grund af antibiotika eller hvad der nu er årsagen, så kan det være svært at nå en længere spadseretur, men en solnedgangstur kunne der blive i går.

Opgaven er så at finde motiver, som er nye selv om det er et sted man kender ud og ind og elsker for hvad det er – dansk semi-park-natur.

Den stemning, solen som kærtegner bakkeskråningerne og fremhæver relieffet

Yndige får

Man burde nok ikke cykle yderst ved skråningen, fordi erosionen ved store regnfald er betydelig og det mindste hak kan blive til et skår der får skrænten til at styrte

Drømmeland – Peter Pans Ø

Solnedgangen ligner sig selv – ingen dramatiske skyer i dag