Herre afdelingen

En læser har bag kulisserne klaget over at der ikke er nogen text. Jeg synes ellers der er masser af text, H-E-R-R-E som betyder at det skulle være afdelingen for herretøj. Men dameafdelingen fylder mere og mere, og nu står HERRE ikke længere i midten for knagerne med herretøj.

Den efterfølgende text er jeg ikke så glad for at offentliggøre; da jeg kom forbi tænkte jeg: “Mon herrer i min alder nu opfordres til at gå med sportsBH — for vi jo udvikler lidt mere fylde på øverste etage? Men det skal da være voldsomt før det bliver nødvendigt at få lidt hold på det …” og så mærkede jeg efter.

Og så grinede jeg selvfølgelig da jeg fik set nærmere efter.

Udsnit af fotografiet, så man kan se text på de små pakker i venstre side af billedet:

En time om 2 kilometer

Vi har lige fået tø, men hele sidste uge var det frost og sne. Det var egentlig ikke glat, men når man er bevidst om at prisen for at komme til skade nu er høj, så er det dog en god strategi at undgå skader som kan give livsvarige mén, selv om der måske ikke er så mange år tilbage! (nervøs latter).

Lige nu ser jeg tilbage på en serie billeder fra onsdag og torsdag sidste uge: De dage med høj himmel og sne. Det undrer mig at jeg kom afsted, for jeg er træt og ligger helst i sengen og drømmer om bedre tider.

Når jeg så tænder TV og jeg ikke stiller ind på et program, så viser TV’et mine billeder fra Google Photos, indtil jeg vælger et program (Google Chrome er en micro-mobil-computer uden tastatur, som kan hente filer fra Internettet til TV’et og vise dem på skærmen) — De billeder vækker ofte glæde, enten det nu skyldes at alting ser pænere ud på en stor skærm eller det skyldes at jeg somme tider faktisk fanger nogle billedvinkler, der fortæller en historie.

Sidste uges billeder er dunkle trods at det var klar himmel, men ikke desto mindre fortæller de mig at det kan betale sig at stå op. SÅ altså.

Horisonten er set fra kirkebakken kun lidt højere end den astronomiske horisont; solen var gået ned, men den smule bakke der er ovre ved Holløse er nok til at skygge for solen. Turen den dag var på små 2 kilometer, og det tog mig en time, fordi jeg gik med meget små skridsikre skridt – men dejligt er det alligevel.

Dagen efter, på indkøb, kunne jeg pludselig huske hvor mange gange jeg fik bagklappen på min gamle bil i hovedet. Denne her bil holder heldigvis bagklappen oppe, når jeg stiller indkøbsposerne i bagagerummet!

Hjemme igen kunne jeg glæde mig over lyset. Mobil-kameraet er følsomt nok til at fryse de levende lys.

Jeg flytter nok snart IVF indlæggene …

Emne-adskillelse, – jeg flytter snart indlæggene om IVF over i websider under overskriften “Pages” i højre kolonne menu.

Jeg synes ellers det er interessant at se NCBI’s liste over etiske problemer (nej ikke “udfordringer”) i relation til personlige oplevelser.

Liv der vil leve og mennesker der ikke er født

Jo! selvfølgelig! jeg var forskrækket og ked af det da jeg hørte at en gravid kvinde var blevet dolket ihjel – Holbæk, November i år.

Der var én bekendt (via Facebook) som spurgte om der da ikke var nogen som var bekymrede? var det nu en god idé at kalde det et barn? Og var det måske ikke så god en idé at redde forsteret i den situation?

I første omgang var det en slags trøst at fosteret var reddet — vi fik en slags håb. Men 7 måneder gammelt foster er 8 uger for tidligt. Der har været periode hvor moderen ikke forsynede fosteret med ilt, så det har været et forsøg hvor odds for at det skulle lykkes ikke har været særlig gode. OK – man prøvede at redde et liv og det er jo det vi skal.

---

.

Nu sammenligner jeg ikke et foster med de her planter, som jeg har så meget glæde af. Tradescantia, fra subtropiske områder, kan vokse udendørs indtil der er frost, men gror meget bedre indendørs.

De har dannet mere plantemasse end der var jord i de små potter, det har aldrig været meningen, at de skulle blive SÅ store. Nu har jeg sat nogle stiklinger direkte i rene nye potter med en god tørvejord. Normalt sætter jeg en stilk i vand først, så de kan danne rødder. Nu må vi se om det går at sætte dem direkte i jorden med det samme, det har fungeret før. Er det ikke mærkeligt, at sådan et lille “plantefoster” kan danne alle organer ud fra de celler, der sidder et eller andet sted i stilkens “vækstpunkt”? (Gro et nyt menneske fra et ribben? Det kan vi mennesker som bekendt ikke )

Men sidste gang jeg begyndte nye potter var det lidt sjovere. Jeg havde sået nogle blomsterfrø, ingen af dem kom op, men jeg må have tabt noget Tradescantia – måske bare et lille bitte afklip af en stilk – i jorden og op kom et lillebitte blad – og derefter blev det til den kæmpestore plante til højre i billede 1, og den ny plante til venstre i billede 2. (Den har selvfølgelig fået ny potte et par gange).

Kan de gamle kirker bruges til noget, der passer til vore dages tilgang til den menneskelige væren?

Ingen forkyndelse her, nej jeg synes blot at der er så meget stemning, så mange muligheder i de smukke kirkerum, som fortiden har efterladt. Nu kan man så se at denne svensk skånske kirke, Maria Kyrkan i Helsingborg, inviterer til at man bliver medlem af den Svenske Kirke med sætningen: Det finns många anledninger till at vara medlem hos oss i Svenska kyrkan. Ta kontakt med oss här …

Til besøgende, som søger fred og/eller oplevelser er der foredrag, musik, koncerter, rundvisninger, og – til børnene – en invitation til at folde en fredsdue og sende et ønske om fred ud til Ukraine … og alle de andre steder, der er krig.

Den var ældre end 40 år

Den var så stor at der var to stole til at støtte den, så den ikke væltede, denne philodendron. Den skulle omplantes. Jeg bar den udenfor, og så blev det nattefrost – jeg kunne jo have taget den ind igen, men vejrudsigten sagde 1°C så jeg satsede.

Den har været mere end 40 år i min varetægt og er formentlig både 60 og 70 år gammel.

Jeg har klippet de døde blade af, allesammen, det skulle jeg måske ikke have gjort; – et par stykker så ud som om de godt kunne klare sig lidt endnu, selv om stilken havde fået et knæk.

Måske kan roden sætte nye blade – det håber jeg og det prøver vi på. Ellers kan jeg sikkert få en stikling et sted.

Det er de ikke kommet sovende til

Jeg burde gå i seng, der er så meget at gøre i morgen.

Men jeg ser MSNBC igen og denne nyhed vil jeg notere mig: Ukraine har flere tanks end de havde ved krigens begyndelse, fordi de har taget russiske tanks.

Så forestiller jeg mig at tank føreren af en del køretøjer har fået en advarsel eller er spærret inde mellem udbrændte køretøjer og overgiver sig til Ukrainerne for dog at leve videre.

Det kan jeg godt forstå, jeg vil ikke dø, hvis jeg kan blive fri.

Jeg har også prøvet at få en fornemmelse af hvordan Ukrainerne har kunnet klare sig overfor russiske luftbombardementer. Et par video’er har jo vist, hvordan jord-til-luft missiler kan søge og ramme fly og helikoptere – mens vi jo ved at ballistiske missiler er en helt anden historie.

Det bekymrende er at jo mere Ukrainerne skubber russerne væk, desto mere desperat vil Putin blive og vi ved ikke engang om der er andre, der står parat til at overtage hans job med endnu mere blodtørst. Der er mange flere våben i Rusland, og selv om der lige nu ikke er brigader (troops, soldater?) som kan finde ud af at betjene dem, så vil Russerne på sigt kunne holde længere ud, hvis ledelsen er blind.

Men andre analytikere sammenligner med Afghanistan, hvor tabene af liv og omkostningerne fik Russerne til at trække sig tilbage til sidst. Bonus-oplysning: Russerne/Putin har aldrig indrømmet at Rusland blev slået ud af Afghaniske guerillaer (som fik amerikanske våbenforsyninger og havde vilien til at kæmpe).

Hvis jeg gætter rigtigt, har Ukrainerne også “fået” eller erobret russiske fly; wikipedia om Sukhoi Su-27 og MIG29. Den mest troværdige information kan være lækket fra Nato radar-systemer: Ukrainerne har været i stand til at lave 6-9 sorties pr. dag, og der er tale om flyvninger med samme fly mange gange pr. dag, men alligevel har de altså ikke kunnet forhindre bombninger af civile mål i Mariupol og andre byer.

We should send 1000 missiles a day

1. Send 1000 missiles a day 2. Ukrainians have captured Russian vehicles

Spørgsmål, som videnskaben kan svare på

Vores rare præste-lærer i Religions-historie (hed det ikke sådan? Det var ikke forkyndende, ikke “Religion” men “-historie” analogt med “naturhistorie”) fortalte ofte om emner ved at begynde med en historie, eller noget, der lignede en historie, som fx. “Der er nogle filosoffer, som er blevet skøre af at tænke over, om mennesket har en fri vilie!”

Oplagt selvfølgelig derefter at spørge om mennesket har en fri vilie (AKA vilje) og de drenge på 13-14 år, der orker at svare, siger selvfølgelig ja. Men hvis “Gud styrer alting …” osv.

For videnskaben i slutningen af 1800-tallet opstod problemet ud fra en anden vinkel. Som du kan se på billedet var Newtons opdagelser begyndelsen på en opfattelse af universet som styret af naturlove, et deterministisk univers.

De ufravigelige, simple naturkræfter, årsag, virkning, altid den samme. Dermed følger tanken om at hvis vi ved hvor ting A er på det og det tidspunkt og hvilke kræfter der påvirker den, så kan vi beregne hvor den vil være i næste øjeblik.

Det gør ondt i hovedet at føre den tanke ud i det extreme, men det er det, som determinismen gør med årsag og virkning: Hvis vi på et tidspunkt ved alt om alle partikler i universet, så kan vi beregne alt, hvad der vil ske i fremtiden. Hov, hvor blev mennesket af i den beregning, — ikke sandt?

Men der er åbenbart nogle mennesker, som har svært ved at acceptere Descartes: “Jeg tænker, altså existerer jeg” — “Cogito, ergo sum” som udgangspunkt i stedet for determinisme.

Sproget egner sig ikke til den slags diskussioner, men Matt O’Dowd kender fælderne og bruger sproget så det er en fryd, og understreger at der er nogle spørgsmål, som astrofysikken (videnskaben) ikke kan besvare.

Matt O’Dowd spends his time studying the universe, especially really far-away things like quasars, super-massive black holes, and evolving galaxies. He uses telescopes in space to do it. Matt completed his Ph.D. at NASA’s Space Telescope Science Institute, followed by work at the University of Melbourne and Columbia University. He’s now a professor at the City University of New York’s Lehman College and an Associate at the American Museum of Natural History’s Hayden Planetarium.

Jeg må hellere undskylde dette indlæg (bare lidt) for det er affødt af et gammelt bekendtskab med en musikalsk begavelse, som har arbejdet på at forene Buddhisme og Astrofysik. Ups! Og som har skældt mig ud fordi jeg ikke tror på alt hvad han siger.

Kort sagt

• 

Kan DU forebygge klimaforandringer?

NEJ! Svarer videoen af forfatteren som publicerer under navnet “Kurzgesagt”. Han fortæller at vi skal forstå klima-forandringerne bedre, før vi kommer med (tåbelige, nytteløse) løsningsmodeller. Og han understreger også at selv om en enkelt person ikke kan løse så meget som en nano-del af klima-problematikken, så må vi alle sammen lære og forstå og først og fremmest stemme med stemmesedler og pengepung.

Billedet er et af mange, som viser, at vi ikke kan tale fornuftigt om klimabelastning uden at få nogle flere tal på borde. Iøvrigt henviser han til en “Gates Notes” — en webside (weblog) hvor Bill Gates skriver om bl.a. sin bekymring for klimaforandringer (jeg synes ikke der står noget interessant, så det er ikke en anbefaling, nærmest en advarsel). Men det billede her fra video’en viser at 2 meter af en motorvej koster lige så meget emission (klimabelastning) som produktion af en bil, så det nytter ikke noget at vi alle sammen køber el-biler og kører endnu mere end vi gjorde i forvejen.

En mangel ved denne slags video’er og diskussioner er, at man ikke får baggrunden for beregning af tallene, så de er nemme at afvise.

I min optik lægger menneskeheden op til en masseuddøen på grund af vejrkatastrofer, vind med 300km/t og lignende, og det kommer til at gøre ondt på millioner eller billioner af mennesker.

Frygthandler

Nej det er ikke en stavefejl for frugthandler.

Det er Google Translate’s forslag til oversættelse af //fear monger//

Man kan selvfølgelig skille ordet ad, fear – frygt, og monger, forhandler eller sælger af specielle varer som fx //fishmonger// fiskehandler. Wiktionary.org er god til den slags undersøgelser, English->English

Nu bliver jeg nødt til at slå op i den gamle Røde Ordbog, nej den har ikke et forslag til fordanskning af fearmonger.

— Ordet faldt mig på tungen, eller hvor det nu er at ord begynder at formes, efter at have skimmet en nyhedsudsendelse fra NBC om USA i går, Søndag:

Brande af et omfang som denne brand, kaldet Dixie Fire, er svært at forestille sig i et lille land som Danmark. Det er to gange New York City, halvdelen af Fyns areal. Billederne strømmer ind og efter det første dusin video-billeder stoppede jeg bladringen.

Men der var også skybrud i andre stater i går, hjem, som blev oversvømmet.

Samtidig hører vi om UN’s klima-rapport, og konstaterer at her har vi ikke set skyggen af extremvejr eller noget der går ud over 10-års hændelser. De kraftige regnskyl, der har været i Danmark, kan vi måske huske selv at have oplevet en gang, oversvømmelse i viadukten Lyngbyvej, Dalgas Boulevard og hvor man ellers har været, eller man var på tur gennem Tyskland og alle på motorvejen kørte ind til siden, fordi man ikke kunne se længere end et par meter i det øsende regnvejr og vinduesviskerne kunne ikke gå hurtigt nok.

Eller 1999, alle træer i Sønderjylland blev knækket. Og igen Bodil.

Læser man i historien er der flere store naturkatastrofer, som bliver hængende i erindringen; stormene, som tog en del af Mandø, eller oversvømmelserne langs Lolland-Falsters syd- og vestvendte kyster — Man kan blive ved.

Vi er heldige her, – har kun oplevet få alvorlige extremvejr. Beretningerne fra USA er sværere at sætte i perspektiv, men det lyder voldsomt, små 2000 km2 gået op i flammer, en by 75% smadret, – og samtidig oversvømmelse, skybrud og storme andre steder i USA.

Hvordan skal man så vurdere den i dag offentliggjorte Klima-rapporten fra IPCC, er der etableret en årsag-virkning sammenhæng? En række facts så vigtige, at økonomiske perspektiver skal ændres og samfundet tilpasses?

Det er her, jeg kom på udtrykket “fearmonger”, dommedagsprædikener, dommedagsprofet, katastrofe-stemning … osv.

Den logiske løsning er at øge forskningen og finde metoder til at imødegå extremvejr. Imødegå klimaændringer, – men at tro at vi på nuværende tidspunkt kan ændre klimaet, det forekommer mig naivt. Måske kan vi bremse og mindske skadernes omfang ved at anlægge langsigtede løsninger og lovgive for dem.

Regn

Så kom der regn – mere end forudsagt, på website Tisvildevejr siger de at indtil nu kl.1020 er der faldet 10.5 mm regn. Det er da meget pænt. (kl.14.30 er der faldet 16.8 mm)

På video’en kan man høre vandet risle i en nærliggende brønd, vandpyt, jeg kan ikke se hvor, og man kan høre en ihærdig fugl, der pipper meget karakteristisk (jeg ved ikke hvad det er for en art.)

Løftebrud var buzzword for højrepolitikerne da Thorning fik statsministeriet. Men den tankegang skal man ikke bruge overfor Vejrguderne, der havde varslet 2-3 mm regn, igår blev det så til 4 mm. varslet, og nu her til formiddag faldt der 10 mm og det regner stadig. Og det er vi glade for, så – gerne flere løftebrud når tørke er varslet.

Men vejret er stille og mildt. Blæsten vælter ikke noget. Man får lyst til en regnvejrstur.

Savner du også at rejse?

Du kan bladre i billederne hvis du vil se hvad der egentlig står (på Svensk):

TV på færgen …

En mand med parasol og cooler

Ah solskin

At rejse er at leve

Færgetrafikken er jo også ramt af Corona restriktioner! Hvad gør man så?

Tilbyder at du kan holde ferie på færgen! Stig om bord …

… og forbliv ombord så længe du har lyst – fx på soldækket, for kun 59 kr!