Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Hav

LIFE International 53-03-09 klip fra Miracle Of The Sea 

with 6 comments

Google Books scanning af LIFE Magazine fra 1953 er bedre end mine (som jo dog også er første forsøg med en scanner, jeg fandt på genbrugspladsen og som pladsmanden gav mig lov til at tage (man må normalt ikke “klunse”). Det minder mig om min barndoms klunsere på Vesterbro med trehjulede ladcykler.)

Der er dog forskel. International Edition kommer 28 dage senere, altså 4 uger senere, og den har andre reklamer. De ser ud som om de er besjælet af en sand tro på, at verden kan blive bedre, som i Ferguson-reklamen, der siger

   The World can live better -
      any time it wishes

Den opdagelse af de forskellige editions og reklamernes målrettethed bevirker (heldigvis) at jeg ikke behøver at scanne 20-30 numre med hver 20-25 siders mindeværdige artikler. De er mindeværdige, fordi det er en optimistisk fredstids første forsøg på at formidle videnskab på en måde, der må tiltale tale til alle. Og det fremgår af de to reklamer, jeg har scannet og delt her, at det handler om at overbevise ledere rundt i verden om at der er et valg. – Verden kan blive bedre, hvis vi ønsker det.

Er der stadig et valg? Kan vi leve med klimaforandringer? Orker vi bare ikke med alt det arbejde og de politiske rævestreger, embedsmænd uden teknisk eller biologisk forståelse, uenighed om de grundlæggende ting indenfor forsyning og økonomisk funktion?

LIFE Magazine artikel om havet – kan læses, hvis man klikker og ser i fuld størrelse

Uddrag af artiklen:

Today in the wider perspectives of man’s awareness of the universe it has become clear that the sea is in many ways a miracle. We know now that we are dependent of the sea not only for certain accessories of existence but for the very character of existence itself. The entity called life emerged from the sea […]

Anden side af artiklen – der er ialt 9 opslag (18 sider), 1 med folde-ud og dertil et par overløbskolonner

Advertisements

Written by Donald

Sunday, November 12, 2017 at 11:07 UTC

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

Verdenshavet, som forskere og formidlere så det i 1953

with 9 comments

Første forsøg på scan og panorama eller sammensyning;
– øverst ved vulkanerne er der den slags mønster, som kommer når trykningens raster og scanningens pixelering ikke passer sammen; hvis man viser billederne i fuld størrelse, forsvinder raster-problemet som regel

Andet forsøg, Hugin programmet kan selv finde ud af at sætte to halvdele sammen på en måde, som ser tilfredsstillende ud – nu mangler vi bare kanterne

Min mor gemte en stak LIFE Magazine fra 1950’erne på loftet, og jeg huskede dem fra min barndom som nogle forsøg på at formidle Darwin, verdens skabelse osv. på en måde, som skulle få hele Amerika med på videnskaberne.

Jeg gemte dem også – i 8 år. Jeg har søgt på Google om man kan finde indcanninger af illustrationer og artikler (og forsider) af LIFE Magazine fra storhedstiden, men fandt ikke noget.

Nu vil jeg scanne de interessanteste ting ind og lægge på bloggen, men til højkvalitets-scan må jeg finde et andet sted.

Written by Donald

Sunday, November 5, 2017 at 21:00 UTC

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

Er jorden overbefolket?

with 30 comments

Kystfiskenet

Written by Donald

Sunday, October 1, 2017 at 23:05 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

Bølger

Nogle marinemalere har haft en evne til at afbilde bølger, så de ser helt levende ud og med lyset spillende i bølgetoppene, så de farves lysere, grønlige.

Kattegat

At tage et billede af bølger, hvor man vil have netop den lysegrønne virkning med, er ikke spor nemt. Det kræver at man kan se hvad der sker med bølgerne, så man vælger det bedste tidspunkt.

Somme tider er vejr og vind mere hjælpsomme end her, og giver hele tiden “bølge”situationer hvor man tydeligt ser lyset. Men den dag (i mandags) var der flere “sorte” end grønne bølger.

Written by Donald

Thursday, April 13, 2017 at 10:17 UTC

Posted in Vejr

Tagged with , ,

Klima i Tranquebar, Tharangambadi

Vores korrespondent er I Tranquebar for tiden, hvilket fremgår af nogle kommentarer, og det må være spændende at se hvordan et område i Indien udvikler sig i en tid som vores, global kommunikation, maskiner i de rige lande, håndkraft i de fattigere lande.

Det var i en kommentar til indlægget om Folkevandinghov! Folkevandring på Tisvilde Strand at der stod noget om regnvejr, monsun:

Næ du, kom til Tranquebar, så skal du opleve folke-vanding! Det har øset ned i flere byger om dagen, og et par stykker om natten, så vort gårdsrum er blevet et akvarium! Da taget hælder indad , er der tagrende midt i huset, med et nedløb, der åbenbart er totalt stoppet af blade, så det står til alle sider, og det nedsænkede gulv løber fuldt af vand.

Og husker i drengebøgerne? Om Peder Most eller Paw, hvor vi læste at det regnede i tykke tove! Men det øser ned i kort tid hver gang.

Så vi må vel til at undersøge, hvordan vejret er i Indien nu og i større linier gennem de seneste år. Wikipedia skriver:

Indiens klima varierer extremt og man kan ikke generalisere. Ifølge Köppens systematik er der 6 klimazoner, fra tør ørken i vest, alpine gletschere og tundra mod nord, til fugtige tropiske regioner med regnskov i sydvest og på øerne. Mange regioner har kraftige variationer i mikroklima.

india_climatic_zone_map_en-svg

Tranquebar ligger i den del af Indien, som kaldes Tamil Nadu. Det ligger i en klimazone, som er tropisk-våd-tør (Tropical wet-dry) på kortet fra wikipedia over klimazoner i Indien, det lysegrønne område.

Indiens geoformationer bestemmer klimaet; ørkenen og Himalaya frembringer monsunen. Himalaya massivet, verdens højeste, skygger for kolde nordenvinde fra Tibet og Sibirien, og derfor er det meste af det nordlige Indien varmt om vinteren.

Kan man se på kalenderen, hvornår monsunen (regntid) kommer? Jeg ville undersøge det, og der er forsket meget i det.

A Purdue University research group found that climate change could influence monsoon dynamics and cause less summer precipitation, a delay in the start of monsoon season and longer breaks between the rainy periods.

Noah Diffenbaugh, whose research group led the study, said the summer monsoon affects water resources, agriculture, economics, ecosystems and human health throughout South Asia.

“Almost half of the world’s population lives in areas affected by these monsoons, and even slight deviations from the normal monsoon pattern can have great impact,” said Diffenbaugh, an associate professor of earth and atmospheric sciences and interim director of the Purdue Climate Change Research Center.

Noah Diffenbaugh, Purdue Universitetet, USA, har indtegnet målinger:

These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)

These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)

Monsun-nedbøren udgør ca. 75% af vand-tilførselen i Indien.

Ligesom i andre tropiske områder kan monsunen (og vejret generelt i Indien) variere voldsomt, med tørke, storme, oversvømmelser, og har forårsaget tab af millioner af menneskeliv.

Med globale temperaturstigninger kan monsunen kan blive endnu mere ustabil. Diffenbaughs klimamodeller beregner hvor meget senere monsunen kan komme og hvor meget mængden vil variere. Selv mindre ændringer kan påvirke landbrug og vandforsyning på uheldige måder.

Menneskeheden har været velsignet af forholdsvis stabilt vejr i mange hundrede år, hvor mange, 400? 800 år? Men det kan ændre sig.

“Vores simulations-modeller (beregninger) er de mest detaillerede for denne del af kloden, men det betyder ikke at vi har svaret”, siger Diffenbaugh. “Den lægger vægt på rumlig komplexitet i klimapåvirkningerne og det tyder på, at forståelse af fremtidige ændringer i regionens klima forudsætter forbedret forståelse af en lang række klimaprocesser.” (Min oversættelse

Written by Donald

Tuesday, February 7, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Vejr

Tagged with , ,

Måne himmel ved Diget, Bøtø

Det må være en af Danmarks ældste kystbeskyttelser, og den er vellykket. Det er egentlig ikke særlig højt, diget, men bredt. Da der jo kan være 2-3 meter højvande i Østersøen under særlige vindforhold, som presser vandet tilbage mod syd gennem sund og bælt, så må diget være minimum 3 meter.

17 km. dige forhøjet til 4 meter i 1919, 22 km² vundet

17 km. dige forhøjet til 4 meter i 1919, 22 km² vundet

Googlesøgning/Wikipedia siger ikke om det er det ældste dige(*) men fortæller at det var den samme stormflod som fik Lollændere til at bygge dige. Om Lollandsdiget hedder det:

På Lolland gik det fra Nakskov i vest, til Errindlev i øst, med en samlet længde på 63 km; dertil kom 27 sluser, 24 km kanaler med brakgrøfter og 10 km dige inde i landet. Arbejdet blev påbegyndt allerede i august 1873, og blev afsluttet i i maj 1878, efter at være blevet sinket af endnu en stormflod i 1874 – da havde 600 arbejdsmænd flyttet 1,73 millioner kubikmeter jord med skovl og trillebør og dermed gennemført danmarkshistoriens længste kystsikringsprojekt.

På det sydlige Falster blev der bygget 17 km dige fra Gedser mod nord, der var færdigbygget allerede i 1875. Begge projekter var starten på store omdiskuterede landvindingsprojekter som de nu tørlagte Rødby Fjord på Lolland og Bøtø Nor på Falster.

Damehund

Damehund

Rød contrail

Rød contrail

Digevej, Højer:

Det ældste dige til beskyttelse af marsken langs Vadehavet blev opført i 1556. Bygherren var hertug Hans den ældre (1521 – 1580). Diget omfattede den nordlige del af datidens Vidåbugt og beskyttede Højer, Møgeltønder, Ubjerg og Tønder Koge. Mod syd blev der bygget dige om Karrharde Kog, og diget blev fæstnet ved Grellsbüll. Inden diget blev bygget, var gårdene kun beskyttet ved, at man byggede dem på kunstige forhøjninger, de såkaldte værfter. Diget beskyttede først og fremmest mennesker, dyr, landbrugsjord og gårde. Samtidig medførte digerne imidlertid en tilsanding af Vidåen. Derfor blev det vanskeligere at sejle til købstaden Tønder.

Offentligt tilgængelig Opførelsesår: 1556

Written by Donald

Saturday, December 3, 2016 at 23:23 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

Foto farvebalance

I går aftes lugede jeg, tog billeder og gik en lille tur på Heatherhill og tog flere billeder.

Det var ikke min hensigt at bedømme billederne, men når man arbejder med dem, kan man ikke undgå at der er nogle virkninger, som man kommer til at holde meget af – husk på at i første omgang var der 27 billeder, og dette er nogle, som jeg syntes om (og som lykkedes rent teknisk).

Det mørke aftenbillede fra Heatherhill (nr.3 her) tegner aftenstemningen og er min favorit, selv om det er for mørkt og man ikke rigtig kan se planterne i forgrunden. Det er taget med Canon’s pre-bias sat til at gå 1.6 under AutoExposure – og det er en mulighed, som jeg ofte benytter ved solnedgangsbilleder.

Exposure Time: 1/30 Sec. Exposure Mode: Auto Exposure Exposure Mode: Preprogrammed Exposure Bias: 0 EV

Exposure Time: 1/30 Sec.
Exposure Mode: Auto Exposure
Exposure Mode: Preprogrammed
Exposure Bias: 0 EV

Faktisk samme auto-modus som forrige billede, men denne gang målte jeg lys øverst (med et stykke himmel) trykkede halvt ned på udløserknap og sigtede derefter på selve bjergfyren

Faktisk samme auto-modus som forrige billede, men denne gang målte jeg lys øverst (med et stykke himmel) trykkede halvt ned på udløserknap og sigtede derefter på selve bjergfyren; exponering røg derefter ned på 1/160

Lidt senere var jeg på Heatherhill og tog billeder kl.20:00 (et par minutter efter at solen var gået ned).

Efter solnedgang; Landscape modus, Bias -1.6, exponering 1/40

Efter solnedgang; Landscape modus, Bias -1.6, exponering 1/40

Samme efterbehandlet så man kan se enebærbuskene i forgrunden, er de mon plantet dér eller er de selvsåede?

Samme efterbehandlet så man kan se enebærbuskene i forgrunden, er de mon plantet dér eller er de selvsåede?

Igen full auto modus - fordi man sommetider får de bedste farver på denne måde

Igen full auto modus – fordi man sommetider får de bedste farver på denne måde

Men er det ikke påfaldende, så lyst det ser ud i forhold til billedet med enebær? Jeg prøvede at manipulere med XV-3.10 (gammelt Unix Billedmanipulationsprogram, som dog er opdateret og kan alt undtagen at tegning og ændring af perspektiv).

Da det virker som om det er højlys dag, forsøgte jeg at mørkne billedet en anelse, - men uden godt resultat

Da det virker som om det er højlys dag, forsøgte jeg at mørkne billedet en anelse, – men uden godt resultat

Written by Donald

Sunday, September 4, 2016 at 13:07 UTC

Posted in Foto

Tagged with , ,