Hempel – man kender navnet

Hempel bygning i nærheden af DTU (og skibslaboratorium?)

Man registrerer mange, mange ting, når man er barn og ung og kommer rundt i byen, især hvis man er sådan én, der kigger ud ad vinduerne i busser og tog, og dermed kommer forbi virksomhedsbygninger og malede gavle, kæmpeskilte på plankeværker og deciderede reklame-standere.

På den måde husker min generation nogle reklamer fra “Nordhavn” området, hvor man fra S-toget kunne se reklamen: Hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers Reb.

Og der var også reklamer for Hempels skibsmaling.

Måske ville det være bedre hvis man brugte reklamesøjlerne til at formidle viden om de algebekæmpelse med skibsmaling, giftvirkninger.

Mine idéer har lissom ingen gang på jorden; – men de skal nu alligevel ud.

Advertisement

Hov-stigninger

Hov! Nu er græsset igen ved at vokse ind over fliserne på terrassen. Frem med spaden!

Plænen vokser hurtigere end havet stiger

For 20 år siden tog jeg kanten med en spade! Jeg har forsøgt at holde græsset lidt tilbage med en trimmer, men jeg må have spaden frem igen, sukhhh

Hvis plænen stiger 5 mm på et år, så er stigningen på 20 år 10 cm, ikke?

Havstigning på 100 år forventes at være 50-100 cm. d.v.s. 10-20 cm på 20 år. Det er lige før min plæne kan holde trit med havstigningerne.

Mere i alvor: Der har været helt anderledes klima i det danske område, dengang Stevns og Møns Klint blev dannet. Det var et varmt hav, temperaturerne over hele kloden var varmere i en periode, mener man – 145 til 65 millioner år siden! Det er næsten ikke til at fatte så store tidsspan. Hvorfor blev planeten så meget varmere? Jeg ved ikke om man har en forklaring/teori. Kan man forestille sig at Jordens klima har været ustabilt i millioner af år og at de sidste 10,000 år er specielle derved at klimaet har været forholdsvis stabilt?

Vil det nogensinde lykkes at stabilisere jordens klima? Vil mennesker kunne gennemskue og styre alle processerne, der fører til et stabilt klima?

Eller skal vi hellere koncentrere os om at hjælpe de millioner af mennesker, som bliver ramt af klimaændringer?

Fra Wikipedia: Kridt – eller Cretacious:

After the end of the first age, however, temperatures increased again, and these conditions were almost constant until the end of the period. The warming may have been due to intense volcanic activity which produced large quantities of carbon dioxide. Between 70–69 Ma and 66–65 Ma, isotopic ratios indicate elevated atmospheric CO2 pressures with levels of 1000–1400 ppmV and mean annual temperatures in west Texas between 21 and 23 °C (70-73 °F). Atmospheric CO2 and temperature relations indicate a doubling of pCO2 was accompanied by a ~0.6 °C increase in temperature.

Noget om at tage sig sammen

Natten til mandag sov jeg ikke ret meget, skulle tidligt op og afsted til hospitalet. Behandling blev afblæst fordi blodprøverne viste at immunsystemet ikke rigtig var kommet igang efter sidste kemo. Jeg prøvede at udnytte resten af mandagen og sov dejligt natten til tirsdag – men jeg var ikke rigtig vågen og kom først på tur sidst på eftermiddagen. Men det var godt alligevel. Heatherhill i aftensol med fårene, der står og glor og som ikke længere er bange for gæster, der går og tænker på lammekølle.

Jeg gjorde to iagttagelser, dels at kommunen har været der med vedligeholdelsesmaskiner, der kan klippe Rosa rugosa af lige over jordoverfladen og som tillader græsset at komme op; den behandling skulle efter 4-5 gange få sat Rosa rugosa så meget tilbage, at man kan nøjes med færre afskæringer. — Men hvordan i al verden havde de fået maskinen til at køre på de mere skrå partier? Dels at fårene godt kan lide at nippe nye blade på Rosa-planterne, måske fordi der endnu ikke er torne på kvistene.

Der er ryddet Rosa rugosa fra skråningerne ved vejen til nedkørselen

Ugen er gået med langsomt at komme ovenpå. Nu viser det sig at jeg ikke kan bruge den sædvanlige editor til indlæg her på Dax2, så nu vil jeg publicere denneher og så kommer der nogle skønne billeder fra de gode stunder dagene efter. (Jeg afskyer ændringer af noget som virker! WordPress hosting virker og den “gamle editor” virkede, hvad mon meningen er med at disable/udfase den gamle editor? nå – pyt, tak til WordPress Hosting for gratis at have taget imod indlæg gennem nu 12 år.)

Fårene står der endnu og glor, trala-lala-laaa-lala-laaa Man kan næsten høre melodien?

Mine tanker over “elan vital” må jeg jo indrømme er meget kryptiske, men ikke desto mindre fik jeg dejlige kommentarer fra Ehu og AagePK! Men der kommer flere filosofiske indlæg om denne “livskraft” filosofi. Småting, – men praktiske tanker.

Hedebølge — som i gamle dage?

Dengang i 1970-erne, da vi lånte svigermors sommerhus i Asserbo, var der somme tider hedebølge, og biler fra København holdt i kø fra Rundkørselen ved Frederiksværk til Melby Overdrev Strand og ved indkørsel til Stranden ved Asserbo. Der var vistnok også kø ved Rågeleje og Tisvildeleje. Alle de steder blev der dengang indrettet store parkeringspladser. Ved Rågeleje var den velhavende del af ungdommen fra København om aftenen til jazz, hvor gode jazzmusikere spillede, bl.a. Niels Jørgen Steen.

Hele Nordkysten var Københavns Grønne Lunge. Det var nemt at komme med tog til de strandene i Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk, men da biler blev middelklasse, var der mange, som på arbejdsfri dage selv bilede til strandene.

I dag var der næsten lige så mange biler som dengang på Tisvildeleje Hegn Strandparkering – på en mandag i skole-sæsonen!!!

Halv syv stadig fuld

Badende ved Tisvildeleje Strand

Den fjerne ende var også fuld af biler, udlændinge og danskere

Så gik jeg afsted

Til Stængehage – tilbageblik

Hjemigen – men dér var varmt, ingen vind!

Bevis for at jeg var der

Dengang for 45 eller 60 år siden lavede skovvæsenet en cykelsti af asfalt, for vejen var et hjulspor, som var vanskeligt at køre ad på cykel

Tilbage igen, stadig fuld parkering – men det er jo også sådan en aften, hvor man kan se solnedgang i badetøj uden at fryse – og strand-grillen var stadig åben

Kraftige bølger

Livredder-hytte ved Strandbjerggård, der står Luft 18° og vand 18°

Der var gult flag – altså store bølger, som kan være generende, og man skal være en god svømmer for at gå i vandet. Jeg tænkte jeg i det mindste kunne soppe lidt, men benene blev slået væk under mig på trappen ned, så skinnebenene hamrede ind i trinet ovenfor – så gik jeg op igen. Men dog med dyppede fødder! haha.

Men det er altid en smuk tur. Alligevel. Altid noget nyt at få øje på, som her en hule, som ville more børn, der er vokset op på stenbroen.

Børn har moret sig med at lave en hule

Aftentur – lyse nætter i gråvejr

Min døgnrytme er ikke-eksisterende og det er trættende, ærgeligt, irriterende …

Men det er sommer, og man kan godt gå en lille tur om aftenen efter 8, det er stadig lyst, endda meget lyst, vi har 14 dage tilbage med lange aftener, så det blev alligevel til en Søndagstur – en lille en, og så alligevel så meget at se på, ærgeligt bare at mit kamera er gået i udu (kan ikke huske tiden og man kan ikke skifte ur-batteri) så må man jo se, hvad man kan få ud af mobilkameraet.

Jeg ved ikke om jeg skal ånde lettet over at der gøres noget …

Mange grå nuancer – det er smukt i sig selv

Kulla, som det hedder på Svensk, ses på den anden side af Øresund, ca. 35km væk, men kameraet kan ikke zoome ind og få detaillerne med

Der bades efter kl.20, minsandten

Ude over Kattegat samler der sig byger …

Men jeg skal lige en tur ned ad den tjæreduftende svellesti …

for at stå på badebroen og tage et billede af kystskrænten, som her, ved Heatherhill og Strandbjerggård, holdes sammen af bl.a. Rosa Rugosa

Trappeartist

Den kunstige sø fungerer fint – den skulle tiltrække frøer

Udsigt mod Kullen: Her står jeg og stirrer mod Sveriges kyst …

Ned ad trappen er nemt nok

Hov bukserne er ved at falde ned

Skrænten falder også ned

Kommunens tømrer reparerer trappen flere gange om året

Udsigter

Trappist motion

Selv efterårs-gråvejr byder på smukt lys

Der må have været en storm som har slået med stenene mod den smukt tømrede trappe – den bliver repareret ca. en gang om året

Panorama, så man kan se, hvor meget kystskrænten har taget skade af sidste storme og skybrud

Trappisten er kommet op

Lang spaziergang – det må hjælpe

Lang spadsere-tur – det må hjælpe. Jeg fik pludselig en enorm lyst til at gå en lidt længere tur end de 2 km i sidste uge. Jeg gik sammen med en bekendt 3.8 km og vi var oppe på Brantebjerg og kiggede over til Spodsbjerg ved Kikhavn og Hundested. Man kan også skimte Sjællands Odde. Billedet er fra Juli 2008.

Udsigt fra Brantebjerg – det er det nærmeste jeg kan komme vejret og udsigten som set i dag

Det mest overraskende og glædelige var en historie om en fyr på 78, som en morgen vågnede og var lam i den ene side og en anden gang havde fået konstateret kræft i munden. Han var ved sejg stædighed og lægernes hjælp blevet rask.

Det er det, jeg kalder elan vital. Jeg kunne lissom mærke på turen at kroppen begyndte at “tænke selv” – vi kan godt få skroget til at fungere bedre, tænkte cellerne.

Vintersol

Blå farver i himlens flere lag skyer –

Gennem disen skinnede det hvidkalkede fyr på Hesselø, 19 km. væk

Efter en mislykket tur til Herlev Hospital benyttede jeg det smukke lys til at gå en lille tur, 1.5 km, på Heatherhill, det lille fredede område ved Nordkysten, med lyng (heather) og vilde roser. Der var opsat afspærring på toppen af kystskrænten, så det var klart at man ikke måtte gå tæt på kanten.

Hvad der kan undre mig lidt er, at gæster trods advarsler går på skrænten. Men det er nok lidt ligesom at gå i et tivoli, det er sjovt at prøve noget, man ikke har adgang til i det daglige.

Der har også været skilte med at det er forbudt – nu er der kun tale om en advarsel (eller dødstrussel, måske?)

Her ser man hvor mange fodspor der er i den nederste del af skrænten

Måske ved de ikke, by-børnene (det er typisk dem, der går på skrænterne) at der ved højvande er sprøjt og bølger helt til roden af skrænten, som hurtigt bliver undermineret. Måske forstår de ikke, at skrænten engang var bevokset med planter men nu er eroderet af stormene ved højvande?

Vand som hamrer

Det er ikke kun cement-fortovet, som er slået i stykker. Man kan se, at molen er repareret, de store sten, som skal tage imod bølger fra vest, har været flyttet, både af storm og af mennesker, som har repareret.

Med de praktiske erfaringer fra havnebyggerier og stormfloder skulle man tro at det var en let sag for Kystdirektoratet at afskaffe højdebegrænsningenerne for kystbeskyttelse. Hvor kan man finde oplysninger om regler for kystbeskyttelse?

Uden sammenligning iøvrigt har Jyllinge, landsbyen ved Roskilde Fjord, en “Nordmark”, som står under vand ved stormflod og de må ikke bygge højere diger – hvad skyldes det? Er det ikke en tosset regel?

Ydermolen mod vest i Gilleleje havn er/var forsynet med en cementbelægning, så man i ro og mag kunne gå ud til indsejlingsfyret

Ca. halvvejs ude kan man se, at der er repareret – bølgerne har flyttet rundt på store og især små sten og derved er cement-fortovet slået i stykker