Jocelyn Bell — #shetoo

Dagens filo-socio-sofilogiske indlæg.

Jocelyn Bell ville studere – men på Cambridge var der kun mænd. Hun gav ikke op, hun var sej og i træning efter at have fået en matematisk studenterexamen (eller hvad det hed i UK) – så hun kom ind på Cambridge og studerede astronomi, og måtte stå model til alt muligt diskriminerende undervejs.

Hun fik et “studenterjob” med at passe et radio-teleskop, og blev fascineret af hvad man kunne med det. Det var et stationært system, d.v.s. det ikke kunne drejes i retninger efter hvad man ville se, men en gang i døgnet var der fokus på et sted på himlen; det samlede areal, der kunne scannes på denne måde, var selvfølgelig ikke ret stort. Men det var nyt.

• 

  Ved den første konference kunne chefen i det mindste have nævnt hendes navn, det var hende, der insisterede på at det ikke var støj, men noget stjerne-stråling

• 

  Fotografen bad hende knappe blusen op …

• 

  Fred Hoyle gættede at det var døde stjerners krampetrækninger

• 

  Så han syntes – mange år senere – at hun skulle have æren for opdagelsen af pulsarer, stjerner, som udsender bølger i pulser og som kan bruges til at bestemme afstande i universet

Hun opdagede noget, nogle impulser, som ikke lignede støj, de var lidt for stærke til at være et fly eller noget magnetisk, som passerede, og ovenikøbet kom der flere pulser lige efter hinanden.

Det måtte være noget man hidtil ikke havde vidst om stjernehimlen. Hendes chef mente alligevel det var støj, men hun blev stædigt ved, regnede ud hvornår man kunne forvente det igen – og ja, dér var det igen. Det var ikke støj. Chefen indkaldte en konference om opdagelsen, den første konference om emnet! og Astronom Fred Hoyle gættede (og gættede rigtigt) at det var en sammenfaldet stjerne, som udsendte røntgen og radio i spasmer.

Se på billederne og overskriften på video’en:
Hendes opdagelse ændrede astronomien! men det var hendes chef, der fik Nobel-prisen uden at nævne hende.

Men Fred Hoyle vidste, hvem der skulle have haft Nobel-prisen! Mange år efter huskede han og hjalp til at hun fik en anerkendelse. Officielt.

Og det er ligesom at den Nobelpris ikke er ret meget værd, ikke?

Efter solnedgang

Rågeleje efter solnedgang – hvor mange motiver kan man presse ud af det sted når lyset ellers gerne vil?

[Aften Torsdag d. 20. Oktober kl. 18:21]

Efterårsferiens absolut bedste dag

Der er en kiosk på Heatherhill Parkeringspladsen, og det kunne da være morsomt at se, hvad hun havde i dag, så efter at have set naturens storslåede lysshow opgav jeg videre travetur og gik i hi.

Min nye gamle bil kører stadig godt – jeg har ikke fået repareret stenslag endnu, men det ser man jo ikke på detteher billede; – ja, det er min bil der holder forrest, men det er jo lissom ikke motivet!

Skrivefelt …

[Aften Torsdag d. 20. Oktober kl. 17:37]

Ude godt, hjemme skidt

Det er dette her indtryk, som giver mig lyst til at køre en tur igen mens jeg endnu kan, for at se noget nyt. Det er ikke kun for at få lov til at køre 170 km/t.

En aften hvor jeg længtes efter endnu en gang at rejse ud i verden …

Helt skidt er det nu ikke, raisonnerede jeg.

Men kors, hvor skal der fældes mange træer.

Brændende skyer – underexponeret himmel

Alternativ himmel – jeg har ikke gjort andet end at zoome lidt ind og underbelyse