Midjourney – billed-generering ud fra beskrivelse

Kunstig Intelligens er ikke intelligent, men menneskene bag programmer, som kan udføre opgaver, er intelligente mennesker.

Der kommer mange resultater, hvis man søger på //generation of images with artificial intelligence// — Google siger 139 mio! men det tror jeg ikke på. Det er bare en masse uvedkommende ordsammenfald, der giver sådan et resultat-tal.

Her er resultatet af en anmodning om at få et billede, som beskriver

“A late Sunday afternoon at a local train station”.

Det billede foretrak jeg – det var ikke første resultat

Desværre har jeg ikke gemt det allerførste resultat, jeg er ikke sikker på hvad det var for et, men jeg mener det var det øverst til venstre i første billede her:
Det er tilladt at undre sig over detailler, som er umulige i den virkelige verden – der er fx. afspejling af køreledninger udenfor spor-arealet på et af billederne. Men det er jo bare Picasso-agtigt, ikke?

Jeg er fascineret.

Det er også sjovt at anmode om en puddel med alpehue i Monet-stil -men jeg ville ikke spilde mine 50 point på absurde motiver.

Det er besværligt at få lov til at prøve, jeg var nødt til at danne en “discord” konto, og jeg aner ikke hvad det betyder.

https://midjourney.gitbook.io/docs/

Der var en klap med et clock-batteri — hurra

Batterier til Canon, til venstre knapcelle, th.genopladelige genbrugsbaserede batterier; man skal have lup for at læse hvad der står på emballagen og på batterierne

Kejserbusken blomstrer i det sene efterår blev jeg belært om

Det var meget vanskeligt at få kamera-automatikken til at fokusere på forgrunden — man lærer efterhånden nogle “tricks” med at gå helt tæt på , så motivet fylder hele billedfladen, derefter trække ud. – Heroverfor står kameraer, hvor man selv vælger hvilket område, der skal fokuseres på

Salgsbillede af Canon PS SX130-is, et “bridge”/bro-kamera, som ligger mellem mobil-og-prof kameraer i funktionsevne

Jeg fandt ud af at mit 8 år gamle Canon PS SX130-is kunne komme til at fungere igen med nyt knapcellebatteri. Det havde jeg ikke opdaget før, jeg troede det var en slags kondensator, der holdt på clock-strømmen når man skiftede batterier.

Det kamera er godt til at zoome fjerne genstande ind og, modsat, stille skarpt på forgrunden — men mobilkameraet er bedre til andre ting. Gæt hvilket kamera der har taget billeder af kejserbusken, som overraskede mig ved at blomstre igår.

Det tog mig 5 minutter at få kameraet til at focusere på forgrunds-blomsterne, og jeg måtte holde grenen i blæsten med den anden hånd.

Det er kun billedet af batteri-indpakningerne, som er taget med Canon.

—===oooOOOooo===—

Billedtexterne kommer ikke med når man klikker/bladrer i billederne, men – det orker jeg ikke at gøre noget ved nu.

Solnedgang kostede en rengøring

Da jeg gik ud med en skål til opvaskemaskinen stod himlen i flammer – et mobil-kamera kan ikke uden videre forstå, hvordan man vil have sådan en solnedgang gengivet

Åh jeg er så flov over det. Der sker ikke så meget i min lille coronaboble her, og grundejer-generalforsamling og de rare kommentarer, som jeg fik bagefter, synes jeg ikke jeg kan gengive her; men dette at lave et fornuftigt regnskab – med ejerskifter osv – har fyldt al min tid siden sidste Søndag; og udover det har jeg faktisk også oplevet nogle dejlige aftener, en med min søn og en anden med den lille tur til Rågeleje.

Men ellers er jeg i en boble og ser ikke meget, oplever ikke noget der er værd at skrive om! Så derfor en eneboer-oplevelse her.

Jeg lover at optage og publicere lidt af den musik jeg spiller, noget, som holder humøret oppe (publikum søges, god løn betales …)

Som sagt, nogle dage sker der ikke meget. I går Fredag havde jeg kun været udenfor for at fodre fugle og tømme postkassen, som var tom. Men jeg havde nu endelig fået gang i klavertangenterne igen – altså, på en måde så det er sjovt, og det er en aktivitet, som får hele kroppen igang, ikke som ved fitness eller spadseretur, men alligevel, muskel”tonus” stiger og man får det bedre.

Nå, men jeg skulle have lidt mad, og klokken var blevet 20.10, så det var på høje tid, igang i køkkenet.

Skrælle kartofler, gulerødder, løg, banke kødet, tændte for stegepanden … Da jeg gik ud i bryggerset strålede en flammende solnedgang, og jeg blev blæst bagover og måtte tage et billede, dele med nogen.

Men det tager tid at få det pokkers mobil-kamera til at makke ret, og da jeg kom tilbage, var der røg i køkkenet, olie og smør på stegepanden var blevet så varm at der var sorte striber og tyk røg. Jeg skyndte mig selvfølgelig at skubbe den bagud til et køligt område på “mobil-telefon-komfurets” sorte overflade – det var ikke værre end at man kunne køle olien yderligere ned ved at hælde løg og champignoner på i en fart.

Under lampen ved skærebordet kunne jeg se fedtdråber svæve i luften. Jeg havde ellers fornylig tørret skabslåger og hylder, fliser, og vindueskarm, men nu måtte jeg så gøre det igen. Det skal endda gøres mere grundigt i morgen.

Så derfor bedes du, kære læser, venligst sætte pris på dette solnedgangsbillede, fanget med et mobilkamera, som er genstridigt.

Solen gik ned bag vimpler og sølvbryllupshaver

Aftensmad, kyllingebryst, grøntsager, løg og champignon’er

Maden smagte såmænd udmærket. Men sikken en rengøring! Sukhhh!!!

Så skulle den ged være vaccineret

Denne vej til vaccinehallen

Jeg stopper for at se på de gamle hospitalsbygninger, som taler til mig

Her blev jeg født …

Her bliver jeg reddet …

Wide angle perspektiv på samme vaccinehal

Donald selfie, klaver-i-baggrunden

Tillad mig at sige at jeg ikke kan finde ud af at se normal ud på selfies. Men selve lyssætningen her er “morsom”, for her prøvede jeg at se om kameraet kunne finde ud af at der var mere lys i baggrunden end der var på motivet. De stirrende øjne tyder på at han er motiveret.

Der er altid noget, der fanger øjet

Mens de lavede pizzaen gik jeg en lille tur, og mine øjne falder altid på noget nyt og overraskende. Her er et udpluk.

Ænderne omkring Gadekæret er meget trygge ved os mennesker nu, det mindede mig om den for fugle-elskere mærkelige ting af gæssene i Utterslev Mose ved København er så sikre på at der ikke bliver skudt på dem dér, så de tillader mennesker at komme 1-2 meter tæt på, inden de rejser sig og går.

De stakkels ænder på kanten af “bassinet” (gadekæret) sover jo, så jeg syntes det var synd at vække dem. Jeg kunne gå forbi i 2 meters afstand uden at de sprang op. Det virkede som om de tænkte “tak du gamle” og det skulle ikke undre mig om det var sandt.

Der er næsten altid mange ænder og måger i gadekæret

Ståltrådsdamer i parken

Ovre på parkeringspladsen opdager jeg
en Steff Houlberg vogn eller grillbar parkeret bag en hæk

Bil brugt som affaldscontainer?

Godt man har sidespejle

Trangen til at overleve – 2

Pyha … så fandt jeg endelig et link til den oprindelige editor, og det virker som sædvanlig godt. Jeg prøvede dog at bruge den nye først! Vil egentlig gerne hjælpe WordPress.com med at forny og være på forkant — men jeg kunne mærkeligt nok ikke “finde” den “knap” som tillod mig at tilføje billedtexter til et “gallery” derfor tilbage til “Classic-editor”.

De sidste billeder viser en eg, som er helt forkrøblet af vinden. Den er ikke første række ud mod havet, men anden; alligevel er det vinden, som har formet den. I de 34 år jeg har boet her og har gået ture her har jeg fulgt med hvordan den gror, fordi jeg forestillede mig at den ville blive højere, når den forreste række tog af for blæsten. Men der er åbenbart også voldsomt pres på både anden og tredie række. Man skal 50-100 meter ind i skoven, før træerne ikke er vindformede.

Min eg hjemme i haven er også 34 år gammel, og den er stor og tyk og 8-9 m høj.

Mit første møde med biotoper for træer var en vejledning til min første Sitka gran, – den skulle ikke stå nærmere end 1 km fra kysten. Her er ca. 2km. til nærmeste kyst, og vinden kommer ikke fra havet, men fra vest henover markerne, og presses endda lidt op ad bakke det sidste stykke. Men det tog Sitka sig ikke af og voksede sig på 12-13 år så stor at jeg måtte fælde den.

Afsted efter en rundtur i haven – de Spanske margueriter blomstrer endnu, tak for det, så livsbekræftende

Efter nogle ærinder kunne jeg ikke stoppe bilen, den ville til Tisvildeleje Strandparkering — måske fordi den undervejs kunne blive tanket op for 9.75 pr L.

Ingen kunder til kajakudlejningen?

Afsted mod Stængehage, en meget lille pynt

Mine fødder går på sten som geolog Minik Rosing fortæller stammer fra HELE Skandinavien og som er vidnesbyrd om istiden gennem de sidste 100,000 år (når man lige ser bort fra de allersidste ti tusinde … haha)

Når jeg vender mig tilbage kan jeg lige skimte Ishuset …

Den nederste del af himlen er grålig-rød, men …

… men lige ovenover de grå skyer er der blå himmel — pragtfuld dag

Endelig en ny bænk ved det gamle egetræ, som jeg har fulgt gennem 30 år – det har givet læ, men …

… men træet er aldrig blevet stort, fordi den er det yderste forsvar mod vinden

Turen var i onsdags, Tirsdag havde været en sløj dag, men jeg kunne ikke udsætte nogle ærinder, måtte afsted. Bilen ville til Tisvildeleje for at få billig benzin og jeg ville gerne have is i Ishuset. Jeg kunne mærke, at NU havde kroppen det godt – ud at gå, nyde den blide luftning og den lune temperatur, det er det bedste man kan ønske sig. Men vi er som maskiner, der ikke tåler anstrengelse over et vist punkt. Der er ca. 2 km ud til Stængehage (billedet med fiskeren der står på lavt vand) og derefter er det vanen at jeg går op gennem klitterne og ind på Strandvejen.

Det gik også fint, men turen op gennem blødt sand kræver lige lidt mere fysisk kraft og det kunne jeg mærke. Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem motion, som gavner konstitutionen og motion, som nedbryder kroppens systemer? — Fx. siges det at immunsystemet efter et marathon-løb bliver svækket; at immunsystemet regenererer når man sover; – og det siges at kroppen nedbrydes, hvis man ligger i seng hele tiden.

Hvor er balancen mellem de tendenser?

Min bekendt, som har danset ballet som ung, fortæller at ballet kan være invaliderende (ind på scenen kommer Martha Graham – herom en anden gang). Musik kan være ødelæggende for hørelsen, ikke kun rock-koncerter med for høj musik, men også orkesterpositionen for bratsch-spillere (bratsch AKA viola, violinens tykke fætter) fordi de sidder lige foran Wagner tuba’erne og får et lydtryk, der ødelægger hørelsen. Selv en violin som den, jeg har, kan larme så meget, at min hørelse reagerer med ubehag. Man har jo venstre øre lige over violinens dæk, som er den membran, der frembringer lydene.

(Fortsættes en anden dag …)

Forskønnende filtre

En af morgenens nyheder var at der er kinesisk-programmerede filtre, som i realtid (d.v.s. mens man optager) kan justere og forskønne video. En midaldrende korthåret dame var blevet en ung, langhåret pige uden rynker og havde tiltrukket en masse seere – indtil filteret af en eller anden grund holdt op med at køre.

Farverne forstærket af filter

Kameraets rå billede

På Photos.google.com bliver der også brugt filtre, og man får tilbudt det “forskønnede” billeder. Man kan heldigvis også sige nej tak. Kan man slå det helt fra, så man ikke skal svare “nej nej nej nej …”? Det ved jeg ikke endnu.

Billederne forestiller de kæmpe-valmuer, som jeg fik af Charlotte og plantede på nordsiden af huset. Den gamle nabo troede, at det var opiumsvalmuer og at jeg var narkovrag eller noget. Han spiller jo musik, den mærkelige mand …

Forårstur rundt Gribsø – jeg kunne gå hele vejen

Det er så smukt, jeg har taget alt for mange billeder, men jeg ville bevise (for mig selv og hvem der har lyst til at se med) at jeg kunne gå hele vejen rundt. For to år siden måtte jeg stoppe ved Åkandestedet, fordi benene gjorde for ondt.

Turen begynder ved Den Hårde Kernes klubhus

De flotte egekævler kunne blive til parketgulv hvis man havde et lille savværk

Ege-xylofon; de flotte kævler har én, som er lidt ødelagt

Den mørke fyrrelund

De døde træer

De høje træer (hvilket man desværre ikke rigtig får indtryk af her – jeg må finde en anden måde at fotografere dem)

Det første sø-kig

De gamle birke

Vestbred og struktur i vandoverfladen – flot blåt

Åkandestedet

Udsigt ved Grill-halvtaget

Hestevasken – man møder mange mennesker

På tur for at nyde de smukke, lyse bøgeblade

Man flytter ikke længere væltede træer – det skal forestille natur

Her grinede jeg og min søn for 15 år siden: Det er periskopet fra en Russisk Ubåd (i en indsø!)

Tilbage ved vejen opdager jeg popkunst: Et kid, som kan blive kørt over, hvis man ikke er helt vågen

Og så blev det alligevel solskin og blå himmel

Seks dage efter forrige gang – samme tur, nu med blå himmel::

Afsted inden en sky går for solen

Når man ser mod øst er farverne utroligt smukke blå nuancer

Stængehage:: Stranden er meget bred !!!

En måge – mon den nyder den smukke dag?

Hjem ad strandvejen – den smalle stribe asfalt til venstre er mere end 34 år gammel – det var oprindelig en cykelsti!

At fotografere vidderne – næsten umuligt

Hvis man kan køre billederne op til 24 tommer kan man se at der faktisk er mange mennesker på stranden – og gråt, opdager man, er mange nuancer. Det er lidt som med Vilhelm Hammershøj billeder, man må finde skønheden i nuancerne.

Lørdag d. 8.Februar …

Københavnere på vinterferie på Tisvilde Hegn Strand

Lavvande – stranden er bred

Ved Stængehage et kig tilbage – der er en sjov kasse af paller til højre, ved stien ind til Strandvejen

Fra den høje klit er der en skøn udsigt –

… men dybden, perspektivet, er svært at gentive med et foto – se næste billede …

… selv om vi er i højde med trætoppene virker det fladt – ikke?

Som det ses af datoerne er jeg bagud med erindrings-krykkerne her. Men for mig er det jo dejligt at erindre – det er rart at komme ud.

Hov, mobilen kan faktisk tage gode billeder

En mobile, også kaldet en uro, er betegnelsen for (papir-)silhouetter eller småting, som hænger i bøjler/tværstænger og holder sig i balance, men som drejer lidt rundt ved den mindste vind.

Mobile
kunstværk eller pyntegenstand der som regel består af figurer ophængt i stænger eller snore, og hvis dele bevæges af luftstrømme i rummet[.]

Men nu ved vi jo godt at jeg mener en lommetelefon, eller på godt nydansk smartfone – smartphone, må man gerne skrive iflg. Den Danske Ordbog. Gud bevare Danmark. Nå nej det gjorde måske ikke så meget hvis vi blev erobret af Nordmændene …

Smartphone
mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, fx netbrowser, kalender og e-mailprogram

Når jeg tager billeder med Mobilen uden at zoome og i rigeligt lys, kan de somme tider blive rigtig pæne. Billederne her er fra en tur rundt Gribsø i Oktober, en traditionel efterårstur på små 4 kilometer, hvor det gælder om at komme udenom de værste mudderhuller og væltede træer.

Det første egner sig som skærmbaggrund fordi det er roligt, d.v.s. ikke har skrigende farver eller et motiv, der virker forstyrrende, det har dæmpede farver, det har mange detailler, d.v.s. at øjet finder behag i at se på det på en stor skærm og endelig, men ikke mindst, så er det et minde om en god oplevelse og jeg tænker “Dér må jeg ud igen!”

Dette billede bruger jeg som skærmbaggrund for tiden – roligt, detailleret, tiltalende, men desværre ingen ænder med kølvand …

De små broer ved våde steder, der skal forceres for at komme hele vejen rundt, er tærede af tidens tand

Stedet med bedst overblik over hele søen – nær banens trinbræt

Efterårsfarverne på træerne skal man se mindst en gang om året

Hestevasken, bevis for at det var mig der gik turen …

på hjemvejen er farverne pludselig underligt stærke, måske fordi solnedgangen ændrer lysets sammensætning

For almeen Sikkerheden

Løse tanker om lov, jura, og om billeder, udtrykt i billeder.

For almeen Sikkerheden

Dommervagten

Vester Kopi mindst 25 år dette sted

Nu direkte print fra telefon