Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Liv

Hvad er der under indlandsisen?

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000

Kulturcafé Helsinge

Der var kø hos frisøren, så jeg tænkte at jeg kunne gå på indkøb og bagefter kigger forbi igen; men der var stadig mange hoveder, der skulle klippes, så jeg fik en tid halvanden time senere.

Jeg noterede mig så at der sad nogle mennesker og drak en kop kaffe; dér hvor der før var foto-forretning, stod der “Kulturcafé” og indendørs var der et interieur, som jeg ikke har set magen til:

Men det er altså ikke en nyhed, at der er indrettet en café dér, det er mig, der har været meget lidt ude de sidste 3 år, for jeg har jo ikke haft så meget overskud. Jeg skal være glad for at have klaret det vigtigste.

Men som sagt, jeg gik ind og fik en alkoholfri øl, der læskede godt i varmen; der var køligere inde end ude! og der stod et klaver, så spillede lidt og fik venlig invitation til at komme og spille igen en anden gang.

På billedet med de røde vinduesrammer kan man skimte klaveret længst til venstre. Det var et instrument, som havde en acceptabel lyd og tone – og det stemte nogenlunde bortset fra et par toner.

Man kan købe møblementet. Det ser ud til at bordene er gjort i stand, og jeg håber at de finder nye borde, når de får solgt hvad der er på billederne!

Jeg fik ordnet et par ærinder og kom tilbage til en tom frisørsalon. Desværre blev jeg klippet alt for kort og nu kan jeg ikke genkende mig selv, undtagen på tøjet, men trøster mig med at det er meget godt at håret ikke bliver klistret af sved i den hedebølge, vi har.

Vil der mon være hedebølge indtil håret vokser ud igen?

Written by Donald

Monday, June 21, 2021 at 9:26 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with ,

Hindringer og vanskeligheder

Det er en hindring for lyset, at der står lærketræer mellem mit og naboens hus. Gad vide hvad den gamle nabos intension var. Jeg har set et andet sted at man kan lave en hæk – en lav hæk! – af lærketræer selv efter at de er blevet store og tykke, så det er målet her.

Lærketræerne er en hindring for lyset. Jeg fjerner hindringen.

Jeg skal have tøj på til 56 års jubilæum, og det er en vanskelighed, ikke en hindring.

Men da jeg ville købe nogle lette sommerbukser var der ingen, der passede. Jeg har masser af tøj som jeg ikke aner jeg har (der må være røget nogle kilo memory da jeg lå på hospitalet). Jeg må gennemgå tøjet og evt. vaske/presse, ordne hvad der kan bruges.

Der er ikke en hindring for at gøre det, men det føles sådan. En vanskelighed der af en eller anden grund føles som en hindring. Jeg begyndte at gøre noget i mandags, men besluttede så igår at det var vigtigere at beskære omkring huset. Så kan man da se, at der sker noget …

Written by Donald

Wednesday, June 16, 2021 at 20:56 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Lampe foræres …

Nostalgien trives for tiden. Jeg skal til jubilæum. Jeg er fra en tid, hvor der ikke var nogen motorvej, Hovedvej 1 til Korsør gik gennem bymidten i Slagelse. Der blev pløjet med hest. Jeg har set en høstak – ikke i et frilandsmuseum!

For bybørn: En pinocchio-kugle kostede 1 øre, en salmiakstang kunne fås for 10 øre. En pakke med 5 Eiffel cigaretter kostede vel 1 krone? Eller var det 50 øre? I skolebøgerne blev der gravet grøfter. Der var også et billede af en “sædemand” som såede med hånden fra en pose på maven. Smeden i kælderforretningen lavede ting for folk, men til sidst var der ingen kunder. Skomageren lukkede. Rullekonen (en rar ikke så gammel dame) lukkede, og sidste dag blev hun hentet af en mand i en (gammel) amerikaner, et dollargrin. Manden forklarede mig at det ikke var sjovt at være rulleforretning, og at børn af rulle-forældre ofte mistede en finger.

Jeg abonnerer ikke på gode gamle dage. Min professor kunne ikke forestille sig, at man ikke havde råd til en sporvognsbillet. Har jeg mon sagt det før: Der var nogle samfundsklasser, som havde det godt, og der var ikke så meget mønsterbrydning. Ked af det hvis jeg gentager mig selv.

Man genbrugte ting i en grad, som selv i en genbrugsforretning kan være svært at forstå. Skjorter, flipper kunne fornyes. Sokker blev stoppet. Køkkener blev malet. I dag fremstilles mange ting, som simpelthen ikke kan repareres.

Det er synd at kassere ting, der kan bruges. Det gør åbenbart særlig ondt på min søn, når han ser noget, som uden videre kan bruges, selv om det ikke er noget, der kan sælges i “Det Grønne Hus”.

Written by Donald

Tuesday, June 15, 2021 at 15:36 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Liv, Tidsmaskinen

Tagged with

Livsoverblik, hvornår er det for sent

Nu er det 35 år siden at jeg købte det lille hus og flyttede — knap halvdelen af mit liv har jeg boet her. Jeg også kendte stedet længe før og var meget tiltrukket af det.

Mit nye hus var meget pænt, virkelig, og rigeligt stort til en voksen og et barn, og jeg indrettede det strax så godt jeg kunne.

Blandt andet købte jeg gardinstænger her i Vejby i den lokale manufaktur, huset på billedet nedenfor. Damen fortalte at nu skulle de snart på sommerferie, og lukkede for sommeren, for de havde ikke holdt sommerferie i 30 år. Jeg var 40 og syntes at tredive år er utroligt mange år, og det synes jeg stadig.

Jeg har virkelig svært ved at se mit liv – og andres – i en karriere-kikkert; en synsvinkel, hvor man ser logikken i at gå fra uddannelse til noget andet og videre danne sig en livs-stilling.

Det er nok derfor at mit liv har forløbet så underligt.

Bemærk trappen

Huset var manufaktur, og indgangen var dér, hvor trappen var – så var der to eller tre store udstillingsvinduer. Jeg fik historien om udvidelse fra beskeden 1-værelses forretning senere; det var lykkedes at drive en forretning i “sommerlandet” på en måde så indehaveren havde kunnet købe hele huset.

Jeg ser huset fra bilen, som holder parkeret udenfor Rema, der dengang var et bondehus med en lille købmandsbutik, som indehaverne fik til at blive områdets bedste supermarked.

Det er længe siden, at manufakturen lukkede og huset blev ombygget til boliger. Men trappen til den gamle indgang til butikken har fået lov at blive liggende.

Written by Donald

Wednesday, June 9, 2021 at 16:28 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Natte-uro

Det er ikke den bedste grund i udstykningen, og den er heller ikke sikret mod havstigninger større end 8 meter (så er den stadig “landområde” haha, men tilkørsel osv. er oversvømmet) og den er heller ikke beplantet på den bedste, kønneste, mest praktiske måde … og der er heller ikke gjort alt det, der skal gøres …

Og dog! trods alt: hvor er det smukt. Jeg har lige akkurat fældet og trimmet og klippet nok til at den ikke er helt vild, og i morgen vil jeg fortsætte, stille og roligt. Mon jeg bliver god til “naturpleje”?

Men schhh … det er ikke fordi jeg elsker at lave havearbejde, jeg bor her fordi jeg havde råd og fordi man så kan spille (øve) klaver om natten uden at genere nogen.

Jeg har boet her i præcis 35 år. Det første år var hårdt og meget koldt, det var det år som man tænker på når man siger at “April 2021 var den koldeste i 34 år” — haha, siger jeg bare, denne April var ingenting imod 1986-7.

Written by Donald

Sunday, May 30, 2021 at 21:24 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Hvad hjælper det at købe bøjler, hvis man ikke har skab

Skal jeg købe et par bøjler til de nye skjorter?

Neeeej!!! !!! !!!

Jeg skal selvfølgelig kassere de gamle. Man kan alligevel kun gå med én skjorte ad gangen.

Som vores musikhistorieprofessor sagde: Man kan jo ikke spise mere rugbrød selv om man tjener flere penge.

Han sad nu ganske godt i det.

Written by Donald

Monday, May 17, 2021 at 19:30 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Alting minder om minder

Du kan jo blive, sagde han; – og jeg sad og tudede i flyet på vej hjem. Det er nu 24 år siden. Vi mødtes i Bahia, midten af Brasilien, i en by, der hedder Lencois. Vi gik en runde på et par dage i bjergene, og det var mit livs oplevelse. Det vidste han godt.

“Tak for en barndom” sagde han. Det svider stadig, og jeg ved ikke hvorfor. Han har alle billederne fra turen, også dem jeg tog, men jeg kan jo låne dem og scanne de bedste.

Det er virkelig minder for livet – og døden.

Jeg var træt efter nedstigning, jeg tror egentlig kun bjergkæden var 1200 meter, men nok til at man var træt, og jeg så en bro og et skilt og udbrød: Her er et stoppested! – Men det var det ikke, det var en fredet dal, ingen bilkørsel, alt foregik til fods. Mærkeligt sted. Den grønne dal. Jeg er gal, jeg er i Den Grønne Dal, skrålede min søn, men det var jo i spøg, tænkte jeg.

En dame fra den sydlige provins havde oprettet en skole, der også var alderdomshjem for gamle damer. Dér fik vi appelsiner. Og så gik turen videre.

Written by Donald

Friday, May 14, 2021 at 21:02 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

Helligdags-syndromet

Det var godt nok underligt, jeg vågnede efter 6 timers søvn og var frisk som en havørn (er de forresten særligt friske?) Nå men tilbage til miraklernes tid: Jeg tror det er fordi det er en helligdag. Sådan havde jeg det også som barn: Når det var søndag, vågnede jeg klokken 6 eller 7 og stod op og cyklede en tur. Jeg kom engang så langt omkring, jeg synes jeg kan huske et skilt København 15 km men det er måske en kryds-erindring, det var nok en senere tid.

Men når man nu er pensionist og egentlig ikke har så mange sure pligter på hverdagene, hvordan kan det så være? Jeg kan ikke svare. Jeg har haft den samme fornemmelse af friskhed i perioder: Når klokken var 14, følte jeg mig pludselig fri. Jeg følte at nu var tiden min egen. Var det virkelig en uhensigtsmæssig eftervirkning af Skoletiden?

Jeg havde et had-kærlighedsforhold til skolen: Jeg ville gerne lære noget, men syntes det gik alt for langsomt. Man skulle sidde og følge med. Man kunne smuglæse i en bog – men det var vist ikke velset. Vi blev “opbevaret” og kunne samtidig være heldige at lære noget. Jeg kunne muligvis have brugt datidens biblioteker bedre og på den måde have lappet på skolens huller. Jeg vil understrege at vi havde de bedste og rareste lærere man kan tænke sig.

Engang i 12. skoleår stod vi udenfor kemilokalet og ventede på en lærer, og en kammerat sagde: Det er egentlig for dårligt at de behandler os som børn og vi ikke selv har en nøgle. Vores jævnaldrende lærlinge og håndværkere har ansvar.

Jeg vågnede kl.6.30, stod op, gik udenfor og hørte den mest vidunderlige, men dog kakofoniske morgen-fuglesang; om et par dage fryser de forhåbentlig ikke om natten, tænkte jeg og undersøgte om der var mad i fugle-cylinderen.

Morning

Cumulus over Kulla

(Billede fra mit arkiv – i dag er det gråt gråvejr.)

Written by Donald

Thursday, May 13, 2021 at 7:13 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Deja vu? erindringer, som vandrer eller hvad

Jeg er meget jordbunden når det kommer til religion og sjælens mysterier, min skepsis er blevet forstærket af adskillige oplevelser gennem mit korte liv … (kort i astrofysisk sammenhæng)

Der er nogle oplevelser, som af en eller anden grund fæstner sig bedre i erindringen end andre. Det kræver arbejde at forstå hukommelsesmekanismerne. Første gang jeg kørte forbi disse marker slog det ned som et lyn i mig at her var en flok køer, god mad, og de var sjældne gæster …

Men selvfølgelig var det ikke en flok vilde kreaturer, der havde fundet en mark. Forgrunden, marken, det næsten perfekte jordstykke med nysået korn er for civiliseret til at være en prærie eller steppe.

Her kom det desværre tydeligt til udtryk at man ikke kan det samme med et mobil-kamera på den (billige) Samsung model, fordi objektivet ikke kan zoome ind og får dyrenes form skarp. Det øger imidlertid min nysgerrighed, for i min erindring fra første gang jeg kom forbi, var disse køer meget store og “fyldte hele billedet”.

Written by Donald

Friday, April 30, 2021 at 10:18 GMT+0000

Posted in Mark, Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Nytter det at være bange?

feet

Hold afstand

Written by Donald

Saturday, April 24, 2021 at 8:27 GMT+0000

Posted in Ord, Videnskab

Tagged with

Skal rydde bord og gøre rent

Der kommer gæster i morgen

Written by Donald

Friday, April 23, 2021 at 11:43 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with