Nytårstur – kur

Selv om jeg har ondt i ben og/eller hofte kan jeg jo godt gå. Jeg kan ikke finde ud af om motion hjælper, om evt. ujævnheder i hofteskålen jævnes ved at man bruger hoften og kommer rundt i forskellige positioner. Min gang er stiv fordi jeg er bange for pludselige jag af smerte.

Men det var lyse skyer og der var huller imellem – hvem kan ikke nyde det gode vejr! Det var en optimistisk begyndelse på det nye år. (Senere vil jeg samle bedste billeder fra 2022.)

Der var også andre på tur

Ishuset var åbent en weekend i December og har snedkereret nye borde og bænke – ja hvorfor ikke?

Tisvilde har fået bedre mobildækning med denne enorme mast, placeret i udkanten af Skoven

Blæsten stilner af når man går mellem træerne, så derfor valgte jeg skovstier istf stranden

Den blå himmel gør mig glad

Solnedgang, livets aften (Halvt fuldt!)

Advertisement

Kort sagt, ledspalte bevaret

… af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum femoris på højre side.

Jeg skrev til lægen via e-konsultation, nu da han var kommet hjem fra ferie, og han bekræftede hvad jeg havde læst mig til, at ledspalte bevaret betyder “operation vil ikke være nødvendig”.

I går havde jeg det ikke spor godt, men besluttede at lave noget have alligevel og så gøre mig så klar at jeg kunne gå en tur trods smerter i ryg og højre ben. Igang – efter arbejde lavede jeg stegte tomater (kender du filmen “Stegte Grønne Tomater”?) og tog 2 piller og så dulmede det smerterne så godt, at jeg blev helt glad og ringede til Charlotte – men bare det at stå stille og tale i 5 min fik smerterne til at komme igen.

På turen fik jeg lige en SMS fra sønnen og stod i fem minutter i skygge for at svare; jeg burde være blevet siddende i bilen, for smerterne begyndte igen. Men de aftager efter lidt spadseren. Her er billed-rapport:

Lægen var bekymret over at Hæmatologerne har udskrevet Tramadol – men normalt tager jeg dem ikke, så jeg er ikke bekymret for at der opstår afhængighed.

Læge Per har ordineret Tramadol Depot – og i min logik er det da værre, så går man rundt med smertestillende substans i blodet hele dagen?

Så jeg har bestilt tid hos ham igen. Det er ikke kun hoftesmerter; chemo har udløst en neuropati, som måske er blevet værre nu. Den bedste tilstand og livskvalitet opnår jeg ved at sove længe, tage brusebad og lave lidt strækøvelser, Helle Gotved Style, og hvis det stadig gør ondt alle steder, så tage én Tramadol 50 mg. – resten af dagen går da så normalt som muligt, og jeg kan klippe hæk og gå ture (og sidde og skrive/spille, køre tur, besøge venner som siger “du ser da ikke ud til at være syg?“

Den vildfarne gangerpilt

Hvor mange gamle ord kender vi egentlig, vi, der er fra 1940’erne? Hvordan lærte vi dem? Lærte vi dem ordentligt? Det var bare ordet “gå, gang” som gjorde at jeg kom i tanke om “Den Gangerpilt (han vandt)” –

Den første gang guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt han tabte glat,
og jomfruen hun vandt.
For de spillede, …

Men til sagen: Jeg gik en tur i går, små 4 km over ujævnt terrain.

Man burde kunne høre fuglesang og frø-kvæk i de 5 sekunder denne video varer.

En af de vanskeligste ting i billed-kunsten er at give 3 dimensionalt indtryk af bakker, når man står på dem eller ved dem. Bjerge på afstand går bedre, men den oplevelse, man har ved at stå for foden af en 60 meter høj bakke i et ellers fladt landskab, den er umulig at fotografere.

Derfor har jeg ladet det første billede, – et billede fra Fruebjerg mens man er på vej op – så som lille rude i rækken af billeder.

Jeg kunne gå turen og havde stor glæde af GPS, det er en fornøjelse at fare vild, når man ikke rigtig gør det.

Naturvedligeholdelse omkring et stendige

Jeg ser så meget, når jeg er på tur i Tisvilde Hegn, at der er stof til flere (overfyldte) blogg-indlæg. Der er mange fortids-levn i Hegnet, og de er værd at se, – og jeg prøver at forstå.

Man kan skimte silhouet af en gravhøj omme bag træerne,
benævnt Ranglehøje af Naturstyrelsen;
der er flere gravhøje i området, de fleste hårdt angrebet af træer

Også et stendige ses på dette stykke,
stien fra Brantebjerg til Lejevej

Det er tydeligt et stendige fra engan skoven blev brugt som græsning, før og efter sandflugten

Området må være slået for at holde det åbent

Længst nede ved Lejevej er der en picnic bænk til mig

Billeder fra et område ved Lejevej (en skovvej fra Asserbo til Tisvildeleje).

Det ser ud som om området plejes, græsset er slået, eventuelle selvsåede træer bliver ryddet. Jeg kan i folderen om Tisvilde Hegn ikke se, hvad dette område kaldes.

Hver gang jeg passerer her, og det gør jeg ofte og gerne, forestiller jeg mig hvordan menneskene i Stenalderen har ryddet området (langsomt, over flere generationer) og har haft fri udsigt fra højdepunkterne og dermed fået pragtfulde steder at lave gravhøje. Hvis teorierne holder, kan afskrabning af græstørv være datidens måde at “jordforbedre”; det øverste, næringsfattige lag er taget væk og brugt til gravhøje. Derefter går det bedre med spiring i et jordlag, som må have været et muldlag efter den tidlige skov. Området har dengang ligget lavere, efter istidens har jorden hævet sig og der er en gammel kystskrænt nogle hundrede meter inde i landet.

Brantebjerg, gravhøjen Birkehøj, Ranglehøje, Gamle Dige og fortsættelsen af diget er markeret på folderen fra Milieu-ministeriet. Området, hvor der er foretaget høslæt, er markeret på kortet som et lysere område.

NB: Bemærk hvordan det volder mig problemer at finde sætning til “slæt”. Der er et fagudtryk, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Søndagstur om mandagen

Mindst én gang om ugen en længere tur, og gerne flere, nu da man har tid …

Men har man nu også tid … haha … En gammel studiekammerat ringede og foreslog at vi spillede violinduetter, i lørdags, så jeg fik flyttet den lille familiemiddag til om søndagen, og tabte igen stort i Canasta (kortspil).

Men om mandagen tænkte jeg “bedre sent end aldrig” og drog afsted, tankede benzin til 12.85 (det kan man kun i Tisvildeleje) og gik så langt jeg kunne, lidt længere end jeg plejer og mirakel !!! jeg kunne gå 5 km. uden at få mere ondt i ryggen end jeg havde i forvejen.

Varden på de første billeder var så fin, atden skulle fore-viges (som vi børn sagde, at vige noget betød åbenbart at fotografere.) Stenene er fra alle mulige forskellige grundfjeld i Norden og vidner dermed om istiden. Fantastisk. Men for at forstå det skulle der selvfølgelig 3-400 års geologi-research.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Udsigten fra Brantebjerg er ved at gro til med birketræer. Det bliver tredie gang i min Vejby-tid at skovens folk fælder træer for at bevare den smukke udsigt. Alternativt må man bygge et udsigtstårn på toppen af Brantebjerg.

Hvorfor staver GoogleEarth/maps navnet “Brandebjerg”? Det er møg-irriterende.

Det hedder sig jo nu at skovene først og fremmest er rekreative områder, så man vil lade vindfælder ligge, de kan give husly til insekter og dermed gavne fuglelivet.

Det var ellers så pænt med et åbent område ned til Femvejs-krydset på Lejevej (vejen fra Asserbo til “Lejet”, dvs. Tisvildeleje) .

På næstsidste billede kan man se at der alligvel, heldigvis, bliver flyttet vindfælder, når de ligger henover vejen og hindrer almindelig trafik.

Hvor meget skal skovene blive til vildnis? Hvor skal grænsen gå?

Den smukke bøgesal ved fx.indgangen fra Klampenborg til Jægersborg Dyrehave, den “bøgesal” kommer jo ikke af sig selv. Det er opstammede bøge, som får lidt hjælp til at blive store og smukke.

Fundament for master og træer

• 

  Træerne vælter hver gang det stormer

• 

  Masten bliver forhåbentlig stående

• 

Træerne har ikke dybe rødder i den sandede jord, som kun dybt nede bliver til ler og kalk.

Tårnets fundament må være gravet dybt hvis det skal holde til stormvejr. Måske jeg slår op for at finde metoder for berening af fundament-dybde. Men som en sidebemærkning skal det nævnes, at det var en snydeting at DR Nissen sagde man kunne opføre et DR-Koncerthus på grunde med “normal pilotering”, som alle vidste var opfyldning, losseplads for København gennem flere hundrede år. Det havde sat sig, javist, men det er stadig blødt, sådan noget halv-organisk renovation, så man måtte jo gå ned i dobbelt dybde eller hvor meget, det kostede det samme som huset kostede, siger man.

Is på Branddammen

Der er stadig is på branddammen, det forbavsede mig, det var jo 10 grader forleden, og 13-14 grader i Fredags, 8-9 i går og 7 i dag.

Der er stadig is på Branddammen

Vagtmesterstien trapper hvor der har været vandløb nedover skrænten – morænelandskab

Den flotte trappe holder stadig – med undtagelse af de øverste trin

Det er en branddam, dem er der nogle stykker af fra den tid hvor hele skoven blev omstruktureret af den frygtede skov-expert fra Marsklandet, Røhl, hed han. Men han vidste hvad der skulle til, derimod havde han ikke så meget tilovers for fattige bønder og husmænd.

Den var helt gal med sandflugten, da kongen i 1724 fik en stålsat og hårdhudet hårdhændet tysk ekspert tilkaldt for at dæmme op for sandet. Johan Ulrich Røhl beordrede, at der blev gravet grøfter og bygget 22 km gærder for at hindre sandflugten. Åbne områder blev dækket med tang og græstørv, og så begyndte man at så marehalm og plante pil og kirsebær. Senere også eg og bøg.

På den måde fik Røhl krammet på sandet, og i 1738 blev sandflugtsmonumentet rejst til minde om indsatsen. Røhl var en af de store drivkræfter, men populær var han ikke. Han mente, at bønderne var ‘luddovne’, og i 1737 blev han fyret pga. klager fra de lokale bønder. Sandflugtsmonumentet står midt i Tisvilde by.

Fældning af regnskov

Simon Reeves udtrykte bekymring over at så meget skov ryddes i MellemAmerika (i denne udsendelse: Belize). Vi fik at vide at fattige bønder i Guatemala har ryddet meget regnskov i Guatemala og nu trænger ind i Belize og rydder skov, og planter afgrøder.

Jeg er mere bekymret over at de fattige bønder ikke har bedre muligheder. Man rydder ikke skov for sjov – det er et kæmpe arbejde.

Hele historien

Kig tilbage mod Parkeringspladsen

Her var ikke nogen sælunge i dag

Stængehage er nær

Igen kig tilbage fra Stængehage, en meget lille pynt ved et meget lille stenrev

Lavvande – havet har gravet sig ind i sandstranden

Det er ret stor højdeforskel, hvorfor mon, hvordan?

Pause, i klitterne, lyttede lidt til pianist Tiffany Poon spille Bach – pr. telefon !!!

Klit-udsigt

Livredderhytten står der stadig efter 50 år

Der sidder ofte nogen

Hjem gennem skoven

Trolleskov-træ, forkrøblet fyr

Skovens sale – der var efterklang, mærkeligt sted

Tunnel til Alice i Eventyrland

Det er den mest skøre video jeg har set i længere tid, jeg sad i klitterne og ville se, om der var data-dækning for mobil-telefoner og vupti, så fik jeg afspillet en YouTube video, fuld fart på netværket, smuk musik i sandstorm og brændingsstøj:

Stendiger, fredede, reetablering …

Ovenfor: Billede af stendige, lånt fra Dansk Wikipedia.

Hvis man ser godt efter, kan man godt se stendiget på venstre side af det åbne stykke, som vedligeholdes af skov- og naturstyrelsens folk

Forleden var der nyheder i morgenradio – både R24 og P1 – om at der er lokale “naturgrupper” som havde politianmeldt planteavlere for at have pløjet diger ned.

Nærmere eftersyn af hvad det gik ud på viste sig at være en af de mere vanvittige ting i regulering af naturen i Danmark. Der blev for 25 år siden (1994) udsendt besked til planteavlere at diger var fredet og skulle passes eller re-etableres, men kort over digerne var upræcise og mangelfulde, og der skelnedes iøvrigt ikke mellem de forskellige typer diger/gærder.

I Danmark er der 22,000 fredede gravhøje. Og nu var det vistnok 700 km (sten)diger (eller var det mere?)

Men giver det mening? Skal man ikke skelne mellem bevaringsværdige diger, og andre diger uden betydning? Er små markskel her i området virkelig værd at bevare? Er det bedre at bevare de tidligere kortlægninger og præsentere dem i en læsbar form?

Min gamle genbo stod og kiggede op i den tomme luft på en byggeplads i Estlandsgade (det indre Vesterbro) og sagde til mig, “Deroppe, på 3. sal, blev jeg født.” Nu var det væk, udgangspunktet. Vi ønsker at have fast grund under fødderne, og det bliver somme tider omsat til et ønske om at bevare.

Det er den følelse vi har, når vi tager en tur ad “memory lane” … Et ønske om at se dette eller hint rigtigt igen.

Men det ville jo være vanvid at bevare alting i uberørt tilstand. Find det mest typiske og vælg det bedste, fx. for arbejderboliger: Københavns Kommune har etableret et arbejderboligmuseum i Saxogade, altså, udvalgt exempel, typisk for tiden hvor landarbejdere flyttede til København og fik et fabriksjob.

Når solen stod i den rette vinkel og tittede ned om sommeren

Tisvilde Hegn, Gærdevej

I Tisvilde Hegn er der flere steder diger eller stengærder; har det virkelig kunne holde dyrene inde og ude af forskellige områder? tænkte jeg, – Billedet her viser, at de kan have været meget høje og omgivet af grøfter, men efter mange år uden pasning må være faldet sammen – billede fra Gærdevej i Tisvilde Hegn

Tisvildeleje Strandparkering er et sted som mange søger til, også i store dyre biler

Når man kommer tilbage til parkeringspladsen efter en 5km. tur kan man fryde sig over, at der er mange flotte biler her på egnen, bl.a. en Tesla:

Men jeg synes heller ikke min egen gamle Skoda Octavia er så ringe endda, selv om den ruster ved forskærmene.

Min Skoda Octavia er nu 19 år gammel, jeg har haft den i 3 år – og glæder mig stadig over den

4.5 km til udsigtspunktet

Turens mål: Udsigten fra Brantebjerg

Start

Bøge ved Brantebjerg

Skovens folk har – igen – ryddet skrænten ved Brantebjerg for at redde udsigten

Tilbage – stadig godt vejr