Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Dyr

Skovriderens køer inviterer krondyr indenfor

with 4 comments

I Tisvilde Hegn er der mindst 5 boliger til skovfolk, men stillingerne er vist nedlagt. Ved Tibirke er der en stor gård – jeg tror det er eller har været skovriderens, og her er der maskiner og værksted og desuden en mark til græsning, – den er ret stor. I den ene ende gik der 5 køer. Der var også nogle underlige køer i den anden ende – hov, det var da ikke kreaturer?

Jeg troede ikke mine egne øjne. Dette er græsning for skovriderens køer, og dernede i den anden ende stod tre store dyr, krondyr, hvis jeg gætter rigtigt, hanner, som er ved at få gevir

Kameraet kan zoome 12x optisk og det giver rimelige muligheder med dyr, som ikke er alt for sky

Når man klikker på billederne, kan man se dem i større størrelse, her har jeg dog taget et udsnit og lagt det på websiden i den oprindelige størrelse – man kan se at kamera-optikken tegner lidt uldent, men man kan dog se øjet og et solglimt i øjet

Jeg gik videre, var der ikke en stub på venstre hånd, som ikke plejer at være der? Hov!
Det ikke en stub! men et dyr, en rå eller et kid, der var løbet hjemmefra –
den brød sig ikke om at følges med mig, men var dog ikke mere sky end at den nippede lidt frisk løv, inden den drejede af og løb imod moseområdet

Written by Donald

Tuesday, April 18, 2017 at 22:14 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Er det mit blod?

with 8 comments

Min erfaring er, at jeg tiltrækker flere sultne myg end andre. Efterhånden lærer man at leve med det, husker myggebalsam og dækker sig til.

Her forleden kom så den første myg, fløj hen foran skærmen, hvor jeg fangede den og tværede den ud. Men den var fuld af rødt blod. Har myg rødt blod? I så store mængder? Eller havde den allerede stukket mig eller en anden en? Det kløede over det hele.

Den faldt ned i tastaturet, jeg rystede den ud på bordet og tværede den ud, så blodet sprøjtede ud

For hvert myggestik er en moderlig myg i stand til at generere mange, mange nye stikkemyg – jeg synes jeg har set tallet 100. De kan lægge æg i tagrender, og når der falder lidt regn er det nok til at æggene klækker og i løbet af nogle dage bliver myggelarverne til myg. En biolog forsøger at beskrive hvordan myggene har det med deres offer. Den sidder på væggen et sted hvor man ikke ser den, og den venter, den kan mærke luften fra det enorme væsen, som kommer ind, den bliver siddende på væggen indtil mørket falder på, absolut ro, den føler en uimodståelig trang, den er i delirium, – så pludselig sætter den af, ryster med vingerne … zzZZZZ … – søger hen til kæmpen og sætter sig et sted, hvor den kan lugte blod. Tynd hud. Den elsker det, stikker boresnabelen ned og filer ganske lidt, dens tynde snabel kan komme ned og i løbet af få sekunder har den fyldt sin indkøbstaske med blod. Nu kan den flyve hen i en krog, gemme sig og fordøje. Dagen efter kan den lægge masser af æg og sørge for slægtens overlevelse.

Jeg er somme tider ikke helt sikker på at jeg ønsker artsrigdom for enhver pris. Men lad nu forskerne fortælle noget mere om hvorfor det kan være en god idé, jeg venter tålmodigt, indtil jeg lugter blod …

Anopheles (Greek anofelís: “useless”) is a genus of mosquito first described and named by J. W. Meigen in 1818. About 460 species are recognised; while over 100 can transmit human malaria, only 30–40 commonly transmit parasites of the genus Plasmodium, which cause malaria in humans in endemic areas. Anopheles gambiae is one of the best known, because of its predominant role in the transmission of the most dangerous malaria parasite species (to humans) – Plasmodium falciparum.

[…]

Adult females lay 50–200 eggs per oviposition.

Written by Donald

Tuesday, April 4, 2017 at 15:35 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Damekniv

with 7 comments

Her kan man se billede af en damekniv og hvis man bladrer videre, mange andre kunstfærdigt forarbejdede knive: http://www.2hoff.dk/Kniv39.htm

Såkaldt “damekniv”.
Den er faktisk ganske fortrinlig til at brække rådyr med

Knivblad (blade): Materiale (material): Fjederstål
Skæfte (Shaft) Materiale (material): Fjederstål
Skede (sheat): Materiale (material): Rårand

Steen Hoffmann, Harløsevej 226,
3400 Hillerød

I Norge er en damekniv noget andet, som skal passe til “bunad” folkedragten – en lille dolk med læderskede som det fx vises her:
www.norskebunader.no

Written by Donald

Saturday, April 1, 2017 at 0:01 UTC

Posted in Ord

Tagged with

Sygdom og morfologi

with 6 comments

Allerførst må jeg sige at jeg ikke ved, om man kalder den slags knuder på et træ for kræft-knuder, men det ligner. Det kunne måske også være en skade efter en stor gren, som er knækket af.

Men i alle tilfælde er der noget, der har ødelagt træets normale form, og det giver anledning til at studere, hvordan levende væv opfører sig.

På afstand ses det som en stor kræftknude

På nærbilledet her nedenfor ses hvordan barken har dannet noget, der ligner grene, fra det nederste område til ovenfor det syge sted – træets top kan få mere næring og noget går tilbage til rødderne.

På nært hold kan man se hvordan vækstlaget har forsøgt at komme udenom og over det syge sted

Vores biologilærer (fra 6-12 skoleår) hed Hans Hvass og var kendt for at have oversat og skrevet texter til “Fugle i Farver”, “Planter i Farver” og mange andre i serien “i Farver” fra Politiken.

Den serie gjorde det nemt for almindelige mennesker at genkende fugle og planter i naturen. Hans Hvass ville også gerne formidle andre ting: han vidste at Darwins opdagelser var svære at forstå og at den almindelige medborger ikke helt kunne forlige sig med at mennesket ikke var Guds skabning og den slags.

Derfor lagde han vægt på nogle enkle eksempler på, at “naturen” ikke altid frembringer levedygtige individer. Fx. havde han en historie (måske med billeder) af en tyr eller en ged, hvis ene horn ville vokse ind i øjet, med mindre det blev savet væk eller knækkede.

Han havde også en låknogle fra en gris, der havde brækket benet. Knoglen havde været knækket helt og var dislokeret, men vækstlaget omkring knoglen sørger jo for vævsfornyelse, og processen havde dannet knogle-tråde hen fra den ene ben-pibe til den anden, og på den måde havde grisen fået et ben, som den kunne støtte på.

Sammenfattende kan man sige at vækst-processen (i dyr og planter) følger ganske få, forholdsvis enkle “regler” eller proces-mønstre, når der én gang er dannet de forskellige vævstyper ud fra stamceller.

Jeg ville gerne vide mere om morfologien – der må være opdaget mange, mange ting i forbindelse med forskning i stamceller. Nogle af opdagelserne tegner til at kunne hjælpe mod alvorlige sygdomme, sidst jeg hørte noget var det i forbindelse med en kur af Alzheimers og/eller Parkinsons, sygdomme, som skyldes væksthæmning i hjernevæv.

Written by Donald

Monday, March 13, 2017 at 0:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

En skør mand står og vinker til et dyr, som aldrig har set noget lignende

Jeg kom afsted på motionstur henad eftermiddagen og besluttede mig for en lille runde fra Bækkebrovej, hvor Tisvilde Hegn næsten rører ved Ramløse å og hvor der er store skovstrækninger, som ikke så ofte er befærdede. Ikke fordi jeg har noget imod andre turister, men fordi det passede med tidspunkt, turlængde, indkøb osv.

De var også helt øde i dag, bortset fra et par svampe- og julepyntsamlere i nærheden af parkeringspladsen.

Jeg havde gået ca. to kilometer ad de gode tørre skovveje, da jeg hørte en kvist knække inde i en grantykning. Der var ryddet en slags korridor, så jeg kunne se i retning af lyden og selvfølgelig kiggede jeg nysgerrigt og tænkte på dengang, jeg havde mødt en venlig kronhjort af den ældre generation, stor og kraftig, et stort gevir, ca. 6 takker. Måske nu, igen?

Minsandten, så kom den frem i korridoren, på god afstand, ca 50 meter; hvis jeg havde været riffelskytte kunne jeg sikkert godt have nedlagt den. Men jeg havde ingen våben, og der var ingen mennesker i nærheden. Så fik jeg den skøre idé at vinke til den. Med armene op over hovedet og store langsomme bevægelser vinkede jeg. Den kiggede bare – jeg tror en dyreexpert ville sige at den stod stille for at falde ind med omgivelserne, på den anden side var den hele tiden fixeret på mig. Hvis den havde haft en kanon havde jeg smidt mig i grøften med det samme. Men vi var fredelige væsener, så jeg vinkede, og det kunne for den barnlige sjæl se ud som om den stod og tænkte over, om den skulle vinke tilbage og hvordan den i så fald skulle bære sig ad.

Der gik en evighed – jeg vinkede igen. Og igen. Hvis jeg kan læse tanker, så tænkte den “skør mand, ingen fare!” og jeg gik ikke nærmere, netop for ikke at signalere fare og for nyde øjeblikket. Det eneste jeg gjorde var at se til højre og venstre og bagud om der var nogen, som grinede ad mine tossede armbevægelser. Det var der ikke.

Så hørte jeg igen en kvist og nogle trin, og fire hunner eller tre og en årsunge kom frem i korridoren, gik bag hannen og travede fredeligt ad en dyreveksel ind i tykningen.

Det var altså et syn for guder.

Written by Donald

Saturday, November 26, 2016 at 23:46 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Cykeltur over Højbro Å

Somme tider burde man nøjes med et billede; fx. er billedet af Kullens Fyr med tre skibe på vej ind i Øresund i foregående post faktisk bedre, når man ikke ser de andre billeder – men da bloggen lige for tiden mest er for at huske de mange små skønne steder og udsigter i nabolaget her, så kommer der som regel mange billeder pr. tur.

Written by Donald

Wednesday, September 21, 2016 at 13:02 UTC

Posted in Mark, Skov og have

Tagged with

Oprydning på myreslagmarken

Oprigtigt talt – dette indlæg om en parcelists myrekvaler er mest interessant for mig selv – tilgiv mig denne beskrivelse! Dermed håber jeg at jeg næste år kan huske, hvordan jeg gjorde.

Maskinerne skal kunne flyttes helt ud; jeg skulle helt ind i hjørnet! - der er ikke for meget plads; jeg undrer mig over at man kan trække maskinerne ved at røre siderne med håndfladerne og gnidningsmodstanden mellem hud og emaillemaling er nok til at man kan manipulere maskinerne ud - vrikke, trække, vippe

Maskinerne skal kunne flyttes helt ud, for jeg skulle helt ind i hjørnet – der er ikke for meget plads; jeg undrer mig over at man kan trække maskinerne ved at røre siderne med håndfladerne og gnidningsmodstanden mellem hud og emaillemaling er nok til at man kan manipulere maskinerne ud – vrikke, trække, vippe

Myrerester fra Juli måneds invasionstropper, døde pga. langtidsvirkende berørings-gift og myre-lokkedåser

Myrerester fra Juli måneds invasionstropper, døde pga. langtidsvirkende berørings-gift og myre-lokkedåser

============================================================

Den dyre plast-flaske fra Bayer kan ikke åbnes - man er nødt til at skære hul

Den dyre plast-flaske fra Bayer kan ikke åbnes – man er nødt til at skære hul

Efter fjernelse af myrelig må man sprøjte myregift ind i hjørnet, hvorfra myrerne kom

Efter fjernelse af myrelig må man sprøjte myregift ind i hjørnet, hvorfra myrerne kom

============================================================

Efter gulvvask og panel-sprøjtning vrikkes maskinerne på plads - bemærk kludene som fungerede som knæbeskyttere

Efter gulvvask og panel-sprøjtning vrikkes maskinerne på plads – bemærk kludene som fungerede som knæbeskyttere

Der er nogen, som ville foretrække ikke at bruge insektgift indendørs i et bryggers, men det er den eneste måde at udrydde myrerne – og selvfølgelig skal man ikke sprede mere end højst nødvendigt. Næste skridt var at sprøje/vande alle myreboer rundt om huset i en til to meters afstand (der er desværre en del.)

For havedørens vedkommende hjalp denne metode. Der kom ikke myrer under dørtærskelen i år, og jeg tror det er fordi der er brugt sprøjte under dørtærskelen, og vandet mod myrer på terrassen hele vejen hen.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 14, 2016 at 1:01 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with