Posts Tagged ‘Dyr’
Den er go’ med dig, menneskelige fossiler ha
Det var såmænd en smukt lavet udsendelse om Peter W. Lund som var på sporet af arternes udvikling før den banebrydende publicering af Charles Darwin kom en snes år senere.
Jeg kan ikke høre hvem det er der siger at Lund fandt Menneskelige Fossiler, men det var under alle omstændigheder en af den slags fejl, som kan sende skoleungdommen i retning af konspirationsteorier.
Det blev sagt rigtigt af en forsker i udsendelsen: Menneskelige rester, knogler af mennesker, som har levet for 8½ tusinde år siden og som levede samtidig med arter, der nu er uddøde.
Preserved remains become fossils if they reach an age of about 10,000 years. Fossils can come from the Archaeaean Eon (which began almost 4 billion years ago) all the way up to the Holocene Epoch (which continues today).19 May 2022 Education National Geographic org.
Metamorfose fra fedtet masse til sommerfugl
Kære Læser!
Hermed en dokumentation af en seksplettet køllesværmers forvandling fra
puppe til parrings-parat individ. Det allermest spændende: når larven
når puppestadiet, opløses en stor del af larven helt ned til
molekylestadiet, den bliver en fedtet masse, hvor kun plader af helt
bestemte sammensætninger af aminosyrer bestemmer udviklingen til voksent
individ. En utrolig forvandling.
Og tænk: den første, der i ord og billeder beskrev “sommerfuglens metamorphose” var en tysk kvinde ved navn Maria Sibylla Merian. Hun blev født et år før Christian den Fjerde døde. Hun havde et for sin tid langt liv fra 1647 til 1717; i en høj alder rejste hun til Hollandsk Surinam for at tegne sommerfugle og andre insekter, deres udvikling, og ikke mindst deres værtsplanter.
Maria Sibylla Merian var videnskabsmand m/k på et højt plan, men fik ikke udbredt anerkendelse i sin samtid – det kom først i 1900-tallet.
Hun var blandt de første forskere, der systematisk betragtede insekter og opdagede deres virkelige levevis. Hun kunne vise, at hver sommerfugleart som larve er afhængig af næringen fra få planter og kun lægger sine æg på disse planter. Frem for alt var dyrenes forvandling i det store og hele ukendt. Skønt enkelte lærde kendte til forvandling fra larver til voksne sommerfugle, kendte hverken den almindelige befolkning eller mange uddannede til forholdet. Merian bidrog afgørende til at ændre dette, ikke mindst fordi hendes bog Der Raupen wunderbare Verwandlung und sonderbare Blumennahrung (Larvens vidunderlige forvandling og særlige blomsterernæring) udkom på tysk. Af samme grund unddrog mange af datidens videnskabmænd hende deres anerkendelse, fordi de lærdes fagsprog var latin.
https://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Sibylla_Merian
At en kvinde i tiden omkring år 1700, uden mandlig beskyttelse og kun ledsaget af sin datter, tilbragte uger på et handelsskib for derefter i to lange år dag og nat i følgeskab med nogle indianere i det fugtigvarme klima i den ækvatoriale urskov at gennemføre sit videnskabelige arbejde – alene denne præstation skaffede hende berømmelse og respekt i Europa.
Christian den Næste købte en stor del af hendes produktion, hvilket kan ses på Rosenborg.
Man kan se af billederne i hvilken rækkefølge de er tagne,
og endda registrere, at ikke kun objektivet på dokumentationsmediet
D90 Nikon, men også objektet, køllesværmeren, er håndholdt.
Med venlig hilsen
Aage
Det smukkeste øjeblik
Tænk ikke på alt det, der skulle være gjort i haven. Jeg fik gået en tur hver dag i denne syge sove uge. Her er det smukkeste øjeblik:
Der har været en hare her
Det første år jeg boede her var der meget sne og frost. En dag opdagede jeg, at en hare havde søgt nattely bag nogle store bynke og høje græstuer langs med stien, som ingen brugte om vinteren, – i det hele taget var det sjældent at nogen gik tur dér dengang, sådan som det er tilfældet nu.
Forleden dag gik jeg en runde og konstaterede, at mine forsøg på at få en sukkertop-gran til at gro dér var mislykkedes, – den havde ellers blomstret forrige år.
Men det sjoveste var at ved siden af den var der en runding i græsset, som om en hare eller et lidt større dyr havde sovet dér.
Der er liv omkring mig … og jeg er stadig levende.
Musehul under bænken i skoven
Jeg har vist aldrig set en skovmus, men nu har jeg da set et hul, som må være en skovmus’ vinterbolig. Vi bymennesker har godt af at se naturens uorden, og det gør dybt indtryk på mig hver gang. Jeg husker også da min skolekammerat viste mig indgange til en rævegrav.
Billedet er fra motionsturen i går. Jeg satte mig på bænken og tog et billede af Nordhuslinien, som oprindelig må have været en linie for at begrænse eventuel skovbrand. Samme billede som forrige indlæg:
Beach volley, artsrigdom, fiskeri, skraldesystem
Første dag, – det var ikke pensionister, som spillede beach volley 
Fik jeg fanget bolden i luften? 
Ved denne mole var der store sten, en biotop med mange fiskearter mm 
Yderst store sten ligesom i vandet et stykke langs kysten 
Fra molen ind på Pensionistlandet 
Der er indrettet penthouse på de øverste etager 
Skraldesystemet med sorterings-skakter, plast, glas og husholdningsaffald 
Renholder på cykel 
Fiskeri 
En anden fisker 
Utrættelige beach-volley spillere dagen efter 
Panorama med lidt forvrængning – pensionist-land fortsætter flere kilometer
Omrids af det beskyttede stenbund-område
En spadseretur – hvad lægger du mærke til? Jeg sugede det hele til mig.
Hvis man går i vandet her møder man søanemoner, søstjerner, små rejer og krabber
Mælkebøtte eng
En hilsen og tilbagemelding til den rare kommentar om at man skal lade mælkebøtterne i haven stå. Jeg tager noget i haven, men ikke alt.
Og så, da jeg kom forbi Tisvilde Enge, ved Maglemose Å-løbet i Tisvilde, måtte jeg standse og tage et billede. En hilsen til de, der holder af blomster og insekter.
Tisvilde Enge, der er får i baggrunden, hele arealet egner sig til græsning
Er der en lov om at får skal have et halvtag?
Man skal have gode øjne for at se fårene, de gemte sig længst væk (og jeg overvejer stadig enten at bruge det gamle kamera trods at det har fejl, eller købe nyere model)
Slørede omrids, så snart man ser billederne i fuld størrelse
Spiser duen skallerne af solsikkefrø eller …
… eller er der faldet hele frø ned, når mejserne er oppe ved foder-røret og stikker hovedet ind for at nappe frøene op?
Eller måske er det kun skaller, men duerne kan også bruge dem som foder? Eller måske er der noget tilbage i skallerne, som den kan fordøje?
Ja, som Ellen på et tidspunkt sagde, dette kunne ligne en invitation til mus og rotter, men der har heldigvis ikke været nogen for nylig. Nu skal jeg rive sammen og feje op. Bemærk at fuglene har slidt græsset, så det er den bare jord, man ser.
De små fugle er ikke så ofte ved foderautomaten mere; der må være insekter og andet, som er mere værd for dem.
-
- Duen har set mig og vralter væk, uden panik
-
- Jeg gemmer mig og den kommer igen
-
- Den står stille … men kigger den anden vej, har den øjne i nakken?
Det Britiske Vildsvin, the British Boar
Nu til noget helt andet:
Det Britiske vildsvin er uddødt, jagtet til udryddelse for mange år siden, fortæller John Kenny i en video, hvori han demonstrerer den Keltisk trompet, the Carnyx. Shallstykket (tragten) på denne Keltiske trompet skal forestille et frygtindgydende vildsvin.
Vi ved noget om den Britiske boar, selv om den er uddød: Den var forskellig fra det Europæisk vildsvin, var hurtig, kunne løbe hurtigere end en hest, den havde giftigt spyt, den var intelligent (det er grise jo), og den kunne bide armen af en mand i ét hug.
Men nu er der så indvandret vildsvin fra Europa:
In 1998, MAFF, now known as DEFRA released a report concerning the presence of two populations of wild boar living freely in the UK.[55] These boar are thought to have escaped from wildlife parks, zoos and from farms where they are farmed for their meat, and gone on to establish breeding populations.
I Sverige har jeg set et vildsvin i en naturpark, en skov med en indhegning til beskyttelse af dyrene. Det er 18 år siden. Vi sov i et shelter i den uindhegnede skov og om morgenen vækkede lyden af det store vildsvin os.
Men det var altså en anden art end det gamle Britisk vildsvin, the medieval British boar.
Wikipedia har en liste over uddøde arter i England – formentlig ikke komplet.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_extinct_animals_of_the_British_Isles
Der er også en wikipedia-side, hvori der er link til uddøde Engelske svineracer, men det er jo ikke vildsvin, der her opregnes:
https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Extinct_British_pig_breeds
https://www.woodlandtrust.org.uk/trees-woods-and-wildlife/animals/mammals/wild-boar/
Did you know?
Wild boar are common on mainland Europe, with an estimated population of several million.
Lavpris komfur synes at være OK
Jeg tror at det i sammenlignelige priser var billigere end det komfur, jeg købte for 34 år siden – dengang kostede det ca.2500 kr. måske lidt mere og det skal ganges med 3 eller 6 for at svare til dagens lønniveau. Det er et Electrolux og kostede 2200 kr. og det kan sikkert ikke ret meget af det, som nye super-komfurer kan (selvantændelse, slukning når stegetermometer kommer op på en bestemt temperatur, selvrensning, fyldning af fryseren osv.) Men det virker.
Det er ikke trefaset vexelstrøm som et gamle var, men det ser ud til ikke at gøre nogen forskel med hensyn til evnen til opvarmning af ovnen; den blev meget varm ved indkørselsprøven, et par timer med fuld drøn på og det slukkede efter nogen tid (termostat stod på 250°C.) Hvordan kan man måle det, når éns termometer kun går til 100°C?
Nyt komfur — bemærk højdeforskellen
Det skal bruges i eftermiddag!
Tag satte jeg til “dyr”, men jeg skulle måske have skrevet at nyanskaffelsen var “ikke dyr”.
Tænk hvis den var 10 gange større og der var 1000 af dem
Den så lille og uskadelig ud, dens store øjne kiggede på mig på en sulten måde, som jeg ikke brød mig om. Den fik mig til at mindes hvordan Laura Ingalls Wilder fortalte om en græsshoppesværm, der kom indover hendes barndoms prærie-marker og åd alting. Mange af græshopperne døde og lå på jorden, og hønsene spiste dem, men der var ikke nok høns til at afværge sulten om vinteren.
Den grimme græshoppe på forruden truede med at hoppe væk, inden jeg fik mobil-kameraet til at indstille skarpt på forgrunden
Forsvar for biodiversitet
Wohlleben kommer i et kapitel “Socialt Boligbyggeri” ind på hvordan et træ kan blive angrebet af spætter, svamp, larver, lus, myrer, og biller – men pointen er, at pga af artsrigdommen forbliver økosystemet stabilt: Når den ene gruppe får for meget medvind, dør dens levegrundlag og andre arter kommer til. Træet vælter, men giver derved lys til andre planter, indtil de små “træbørn” vokser op og der igen er en tæt overskov.
Jeg tror ikke at denne naturens “indbyggede balance” er noget, som kan passe ind i et samfund, hvor mennesker ikke lider nød.
Hvor er sammenhængen?
Det er lidt firkantet tænkning her: Jeg vil gerne have tømmer til at bygge mit hus. Hvis en skov skal producere godt tømmer (og det ved Wohlleben også) så skal stammerne være uden svampeangreb, helst lige. Et træ med svampeangreb bør man ikke bruge til tømmer. Hvis der ikke er meget tømmer, vil jeg ikke have råd til at bygge og min familie må bo i gammelt og måske dårligt hus, sundhedsskadeligt.
Men for lige at tage en anden vinkel: Wohlleben gør også klart at “masseproduceret tømmer” fra monokultur-skovdrift er mindre godt end tømmer fra træer, som har vokset langsomt og som har “kæmpet for at få lys og gode vækstbetingelser”.
Så derfor kan vi konkludere, at Wohlleben gør opmærksom på nogle vigtige forhold i økosystemerne og kritiserer kvaliteten af den moderne overflodsproduktion, men at han ikke anviser en vej til bedre produktion (med mindre miljøbelastning).
Flere scan osv vil følge.
Skriv løs 