Archive for the ‘Vandbyggeri’ Category
Solnedgangstrappen
På dansk kan man danne nye ord ved at sammensætte existerende ord. Dette at ordene skrives uden mellemrum kan være en hjælpe for en søgemaskine som Google, hvor man søger på “sjældne bogstavsammensætninger” (som én af mange måder at effektivisere, optimere søgninger, så der bruges så lidt computer-tid som muligt; husk at der er millioner af dokumenter, eller snarere milliarder, som skal søges igennem, hvis du skal finde et ord/navn som solskinsbarn, solsikkefrø, solskoldning osv. og her Solnedgangstrappe. Hvis det “bare” var “solnedgang” begynder søgningen med at læse et index over dokumenter hvor “solnedgang” forekommer. Når der så tilføjes “solnedgangstrappe”, vil den liste blive scannet igennem for at se hvor “solnedgang” står alene og hvor det er koblet med andre ord.
Alt det kan forbedres og raffineres, især var de første forbedringer baseret på vægten af ordet. Hvis det var en text om Sol eller landskabsbilleder, var ordet solnedgang af højere “værdi” (eller rang). osv.
Ordet Solnedgangstrappen forekom på beskrivelsen af trappen ved Kaprifolievej, hvor der stod at den var lavet efter samme principper som “Solnedgangstrappen”.
Det viser sig at ordet Solnedgangstrappen forekommer i en side om Nakskov. Jeg kan ikke finde ordet i Tisvilde Grundejerforenings webside om forskønnelse, inclusive omtale af trappen. Måske forekommer ordet slet ikke i websiden for Tisvilde, der kun omtaler “Solnedgangsbakken” og med den ordet “Trappe”.
Tisvilde Grundejerforening viser sine aktiviteter, hvor Trappen ved Solnedgangsbakken altså er én af dem (den, som på den anden trappes-skilt blev kaldt Solnedgangstrappen).
Trappen ender ovenfor en 2 meter høj mur, – jeg var nødt til at balancere på denne et stykke hen til nærmeste trappe ned på selve stranden.
En sten i molen
På en tur til Tisvildeleje gik jeg en kortere runde omkring molen. Jeg undrede mig over den sten man ser her, som tydeligt har skubbet til tømmerkonstruktionen. Man kan godt se på billedet, at kanten af gangbroen på molen er skubbet en centimeter ind. Tømmeret skal nok holde, det er så godt lavet, understellet og gangbroen.
Det generer jo ikke nogen, men der melder sig et spørgsmål, som er mere interessant end en mindre skade på træværket: Har bølger ved højvande kunnet tippe en sten af denne størrelse, sådan at den har forskubbet sig en meter, liggende ovenpå stenene ud mod Kattegat er den så blevet “løftet” af vandet, nok til at den er væltet nedad og indad? Det tror jeg er den eneste forklaring.
Iøvrigt undrer jeg mig igen og igen over at man ikke behandler træet for at molen skal holde længere. Hvad er der sket, er vi blevet bange for skibsmaling og træbeskyttelse? Ja, det er giftigt, det må være derfor man hellere vil udskifte molen om – et slag på tasken – skal vi sige 30 år?
Hvordan kan den vokse dér
Overskriften siger det meste; jeg går tur ved Rågeleje, og bemærker at der vokser marehalm på indersiden af den mur, som blev bygget for at beskytte promenaden og Strandvejen mod stormflod. Det er de flotteste store marehalm. Når der er storm, kommer sprøjt af saltvand op på fliserne og det kan ingen planter tåle – men lige her er forstranden lidt bredere, og saltpåvirkningen må være mindre. Regnvand løber ned mellem fliserne, formentlig mest ved muren, hvor der er en lille spalte mellem fliser og mur.
Men hvis man kan få en plante til at gro her, så må man ved at vælge arter, der passer til miljøet, få nogle gode, overraskende effektive resultater. Det er selvfølgelig ikke det samme som at dyrke en foderafgrøde på markjord, hvor indhold af protein og sukkerstoffer skal være højere end i naturligt forekommende planter.
Det, som slog mig, er selvfølgelig at man kan ønske sig planter en lang række steder for at holde på jorden og stabilisere biotop og i større perspektiv klimaet.
Tak til Wikipedia for billede af strandbeplantning ved Ystad.
Klar bane
Rigshospitalet, blodprøve 12:45, lægekonsultation 13:40.
Man rådes til at afse tid til parkering. Langs med Rigshospitalet og fælledparken er der nogle snese parkeringspladser, og der er et parkeringshus, men midt på dagen er de jo fyldt op. Jeg har derfor fundet ud af at en lille kilometer væk er der mange tomme parkeringspladser på Øster Alle – og endda også nærmere, på den lille vej, som går gennem Fælledparken.
Billed-kommentarerne kommer ikke med, hvis man bladrer billederne ved at “klikke på dem” og ser dem i stor størrelse. Nogle kommentarer har jeg tilføjet manuelt, men de ender med at stå så langt nedenunder at man ikke får en god billedoplevelse. Men – det må være sådan for denne gang, håber at finde en løsning.
Statistik over Pakistan monsoon oversvømmelse – fra Reuters
Antal millimeter er nederst i denne første klip fra artiklen i Reuters websiden.
700 mm i løbet af monsun perioden i August er lidt mere end årlig nedbør i Danmark. Vi ved, hvad der skete i 2011 da der faldt nogle 100 mm. regn i Københavnsområdet, ingen havde tænkt på at det kunne ske, viadukter blev oversvømmet, biler “druknede”. Multiplicer med 5 og gæt, hvad der så ville ske.
Forskellen er selvfølgelig, at områder som Pakistans lavland omkring Indus flodens nedre løb er vante til oversvømmelser, eller rettere, har oplevet det før om end i mindre omfang.
De næste illustrationer er placering af Sindh provinsen på oversigtskort. Den ene
De extreme vejr, eller måske blot hyppigheden af det, er en af virkningerne af klimaforandringer. Er det derfor vigtigere at EU’s ressourcer dirigeres til nødhjælpsarbejde i stedet for mod kontrol af CO2 udslip?
Det er ikke et enten/eller – men en justeringsopgave.
De lyseblå områder er oversvømmelser, de mørkeblå er floderne og søerne, permanente vandområder.
Danmark geopolitisk set – sammenlignet med Sydøst Asien
Denneher video får mig til at tænke på en kollega, som forklarede at Danmarks geografi er så speciel, at der ikke findes noget lignende i verden. Porten til et indhav, fladt med bølgende bakker, ingen lange floder men små søde floder, Gudenå, Skjern, Kongeåen, – hvad har vi.
Videoen er fra en typisk halvkommerciel YouTube konto, RealLifeLore. Han får så mange publikummer (visninger, views) at han (næsten) kan leve af den indtægt, den (video’en) generer; YouTube giver ikke ret meget pr. kigning, men hvis der er millioner, kan det jo løbe op.
Den understreger problemer med vandkraft, som spærrer for vand til beboerne i Laos, Thailand, Vietnam, Cambodia. De problemer vil blive større og større pga klimaforandringer.
Nu har der så været skybrud og oversvømmelser i Pakistan pga. særlig kraftig monsun. Gid man kunne tage vandet derfra og bruge andre steder.
Vent … måske kan man – netop ved at bygge vandkraftværker, dæmninger, pipelines, kanaler?
Ville det være den bedste hjælp, man kan yde vores brødrefolk i Asien?
Studier i marken
På vej hjem fra en Corona test (ingen reaktion) kørte jeg forbi denne lavning og tænkte at det var et godt exempel på de rigelige nedbørsmængder, der kom lige her i begyndelse af April efter en tør og ret varm Marts måned.
Billederne er fra vejen mellem Højelt og Blistrup.
Uden at være mark-detektiv kan man af billederne udlede flere ting: Der er altid vandhuller her, de elle- og pilekrat har fået lov at stå, men der er mere vand nu end der sædvanligvis er, – vandet har oversvømmet tilsåede områder.
Det ærgrer mig – jeg har spurgt blandt politikere, hvad prioritet dræning har, og de siger det er lavprioritet. På en mark kan det måske ikke betyde det helt store, men da man byggede på et vådområde i nabobyen, 4 moderne huse i ca. 2004, og gravemaskinen væltede fordi den ikke kunne stå fast i det bløde mudder, – og grøfterne blev oversvømmet, – så tænkte jeg “byggespekulant”, det er jo klart at det har været en stor fortjeneste.
Det er ligesom i Schweitz hvor man får lov at bygge luxushoteller i lavinetruede områder fordi det jo er en god forretning.
Når en professionel entreprenør bygger et hus så billigt og effektivt som muligt må der være en fortjeneste på mellem 25% og 40% af den endelige pris – det er ud fra de få tal og erfaringer, jeg har.
Men hvis kommunen og byplanlæggerne tænkte mere på de stakkels u-uddannede huskøbere, så ville man have fundet bedre grunde på et højdedrag i nærheden.
For slet ikke at tale om trafikale forhold.
Er det rigtigt at man kun har parkeringsplads til hver anden nybygget bolig i Helsinge?
Solen lokkede mig ud igen
Det tog ikke pippe fra mig at inspicere have og terrase, her er lidt af resultatet.
Observationer på en aftentur
Ud skal man. I det øjeblik vejrmeldingen lød “Ingen sol – skydække over det hele” brændte en solstråle ind gennem gardinerne. Det var dejligt og jeg skulle selvfølgelig bruge det gode vejr mens det var der.
Først gennem min egen lille have hvor mine øjne så de nøgne grene mod himlen så skarpt som havde jeg ikke fået grå stær. Det kan åbenbart ikke være så slemt endnu. Selv de mindste kviste stod knivskarpt mod de søde lammeskyer.
Udstykningen med 50-m² Statsstøtte-huse ligger på en bakkekam og skuer ud over Askemosen. De nye huse, nede på det gamle rangér terrain til Vejby Station ligger derimod på det, der var Vejby Å, og den løber jo over sine bredder, fordi afløbet til renseanlægget, som ligger på den anden side af stationen, åbenbart stopper til.
Klart nok har det lavere prioritet end så meget andet, skoler, vuggestuer, social hjælp, vejvedligehold, osv, men det medfører jo større og større skader, underminering af vejbelægninger mv hvis man ikke dræner.
På dette sted fik jeg for nogle år siden en snak med naboerne, han havde købt en pumpe, som kunne tømme oversvømmelsen (det sker hver vinter) og havde også kontakte kommunen. Han havde jo håbet at kunne plante smukke ting i sin have, men rødderne rådner, – undtagen for el og pil og det vil man jo ikke dyrke i sin prydhave.
Men den slags regnes for petitesser i kommunens prioritering af opgaver.
Der er så meget at se på
København er en venlig by, det var den, da jeg var barn, og endnu mere nu.
Løbehjulsbanen i Fælledparken er måske til idræts-løbehjul. På veje, fortove og cykelstier ser man el-løbehjul som med pæn fart flytter indehaveren fra et sted til et andet, uden trafikprop-stop. Så vidt jeg ved bør man have hjælm og knæbeskyttere på, men det er jo ikke alle, der har det.
Der bygges mange steder i København og på Frederiksberg; selv om man gerne vil acceptere tæt bebyggelse er det heldigvis ikke så slemt som tætheden i Brokvartererne dengang i midten af 1900-tallet, hvor der var 1. og 2. baggårde med 4-etages huse med 2-værelseslejligheder og lokum i gården.
Navnet “Riget” fra Trier’s TV-serie har åbenbart fået tag i både publikum og skilte-planlæggere: BørneRiget er et hospital for sjældne børnesygdomme.
Ved Opgang 4 var der kun elevatorer indendørs, ingen trappe lige ved hånden, men udenfor var der en børnetrappe.
Længst mod nord havde man revet nogle lavere bygninger ned, og var ifærd med at bygge nedad: Det ser ud til at der skal være parkeringskælder i to underjordiske etager. (Man husker at det var en mose, “Blegdammen”, så der skal drænes og fortløbende pumpes.)
Chauffeuren fra cementblanderen stod ud og skældte mig ud mens jeg var ved at tage et billede. Jeg gad ikke høre på ham, og forsvarede min grænseoverskridelse med at jeg jo ikke gik ret langt og bare skulle have et billede. Han blev ved, men så skældte jeg ham ud (det ligner mig ikke) og tog mit billede.
Vagten i porten hilste på mig med et smil, da jeg gik ud!
Udsigtsbænken indhentet af front fra vest
Man skal vide at de er der, tre udsigtsbænke på “bjerget” ved Tisvilde Hegn Parkeringsplads, Brunebjerg
Første bænk når man kommer fra Vest 
Fronten har taget solen, men det er nu alligvel en smuk dag 
Hvis man er skarpsynet kan man se Hesselø mellem de to kviste, som stikker op;
jeg kunne se fyrtårnet på Hesselø med det blotte øje – men kameraet kan slet ikke. Hvad skal jeg dog gøre …
Tredie bænk og molen, som hjælper lidt når både går ind 
Den anden bænk og de døde træer
Der var en udstilling fra Nordsjællands Museum ved Naturhuset/Tissehuset, hvor man fortalte om fiskernes historie, om sandfygningen, om Røhl, der tævede bønder og soldater til at arbejde med at stoppe sandflugten, om det første Badehotel, bygget på areal, som blev købt af fiskernes laug.
Den sidste fisker holdt op i 1980. Da var jeg 34 år. Jeg har set kystfiskere i arbejde dengang, i 1960’erne når min far tog os med på tur rundt på Sjælland.
Der var mange flere plancher 
Beach volley, artsrigdom, fiskeri, skraldesystem
Første dag, – det var ikke pensionister, som spillede beach volley 
Fik jeg fanget bolden i luften? 
Ved denne mole var der store sten, en biotop med mange fiskearter mm 
Yderst store sten ligesom i vandet et stykke langs kysten 
Fra molen ind på Pensionistlandet 
Der er indrettet penthouse på de øverste etager 
Skraldesystemet med sorterings-skakter, plast, glas og husholdningsaffald 
Renholder på cykel 
Fiskeri 
En anden fisker 
Utrættelige beach-volley spillere dagen efter 
Panorama med lidt forvrængning – pensionist-land fortsætter flere kilometer
Omrids af det beskyttede stenbund-område
En spadseretur – hvad lægger du mærke til? Jeg sugede det hele til mig.
Hvis man går i vandet her møder man søanemoner, søstjerner, små rejer og krabber
Skriv løs 