Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Vandbyggeri’ Category

Skovbrand – i Tisvilde Hegn

with 3 comments

Branddammen her er så tilgroet, at det ville tage et brandslukningskøretøj kostbar tid at opsætte filter og sugeslange, så man kan pumpe vand ud på brandtruede områder (ved brand)

Ved et møde i Byrådet for nogle år siden hørte jeg en diskussion om bevilling til brandslukningsudstyr. Man ønskede at bruge vogne, “tankvogne”, som selv medbragte vand. Ved at bruge sådan en kunne man vinde mange minutter og derved få en fordel, som langt opvejede at det var en begrænset mængde vand, man har til rådighed, og at udstyret ikke kunne pumpe reserverne i branddamme og gadekær fordi der er partikler og vissent løv i. Det er heller ikke så ligetil at bruge brandhaner. [Redigeret/DA]

Der står mange træer rundt om branddammen, det vil være vanskeligt at komme til med mere end ét køretøj – Burde man rydde?

De mest interessante, syntes jeg, var problemet med at transportere vand. Valgte man den store – største – “tankvogn” ville den være så farligt tung at køre med, at man kunne risikere at den længere transporttid neutraliserede fordelen ved at komme hurtigt igang!

Det tænker man nok ikke på, når man lige hører en brandbil med stige og tanke køre forbi med udrykning, men selvfølgelig, den vejer noget og kan også køre forkert.

Der er selvfølgelig en del branddamme i Tisvilde Hegn, men der er også lange strækninger, hvor der ikke er nogen, så nytten af dem vil være meget lille i tilfælde af skovbrand.

Jeg har oplevet en brand i Tisvilde hegn, et af de tørre steder, en varm sommerdag, hvor de store skilte advarede mod åben ild og forbød cigaret-rygning.

Brandvæsenet var mødt op, og den mand, som jeg var så heldig at høre fortælle om den akutte skovbrand, som kunne ses som rygende rester af nogle ældre fyrretræer, denne mand fortalte, at det faktisk ikke var så brandfarligt og at det ikke var så nemt at få antændt en skovbrand. Han fortalte, at en mand med barnevogn var set gå ind mellem træerne ved Strandvejen og op imod kyststkråningen, og han havde ikke haft et barn i barnevognen. Det kan have været benzin. Men branden ebbede hurtigt ud.

Der blev plantet små fyrretræer på det sted efter den sommer. Hver gang jeg kommer forbi det sted, hvor der dengang stod de forkullede rester af nogle små fyrre, tænker jeg at det er hurtigt, at træerne er vokset op – man kan kun finde en forkullet gren, hvis man leder grundigt.

Dette er en branddam, hvis nogen skulle være i tvivl

Er vi for lidt parate til brandslukning? Har brandmanden ret i at det er svært at starte en skovbrand? Hvorfor har Los Angeles i Santa-Ana området SÅ mange skovbrande, hvoraf nogle endda medfører store skader? Kan man inddæmme Santa Ana skaderne inden der opstår skovbrande?

Virker brandbælterne i Tisvilde Hegn?

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, April 18, 2018 at 11:07 UTC

Molebygning med moderne maskiner

with 2 comments

Jeg tror denne mole burde være højere –

Til restaurering af den gamle mole i Tisvildeleje var der brug for mange materialer

Hydraulikken skal beskyttes mod saltsprøjt – den cylinder skal være perfekt glat så mekanikken er tæt – ellers …

Written by Donald

Monday, March 5, 2018 at 10:26 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

Forfra, Sisyphos

with 4 comments

På nuværende stadium ser det ud som om at arbejdsgangen er forkert. Enten er arbejdet blevet forstyrret af frister, eller også er molebyggeriet stoppet, fordi det ikke opfyldte kravene og man måtte begynde forfra efter først at fjerne de mindre sten, derefter etablere større sten som underlag for 4-6 ton sten, som skal kunne modstå vandpresset uden at flytte sig for meget. 1 kubikmeter vand vejer som bekendt et ton og der er mange kubikmeter, som skyller henover molen når der er stormflod og pålandsvind. Jeg skriver til Moleselskabet og spørger venligt.

For at lægge store sten på ca. 4-6 tons skal der bruges en tung gravemaskine, og ud fra sporene kan jeg se at den ikke rigtig kan nå ud til hele moleområdet. Se billederne:

Overblik viser at den del af molen, hvor der etableres anløbsbro, er længst mod øst

Molen er ikke færdig, men der tegner sig en profil i den vestlige ende

Zoom ind på træbroen viser, at den nu reelt er i vejen for placering af gravemaskinen til færdiggørelse af stensætningen

Vandet slår selv i stille vejr så det sprøjter til alle sider — Hvordan skal det gå ved stormflod og pålandsvind?

Written by Donald

Sunday, February 18, 2018 at 1:29 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

Hvor store sten kan vandet flytte i stormvejr?

with 4 comments

På turen i forgårs (uden kamera) mødte jeg et par, som stod og betragtede molebyggeriet i Tisvildeleje – det ser ud som om entreprenøren har pillet det hele ned igen og er begyndt forfra med større sten fra bunden og lidt længere ude. Det skyldes muligvis et påbud om at lave noget, der holder til stormvejr. Sidste gang, man byggede en bro (en “kaj” eller anlægsbro) blev den smadret, når stormen smed sten op på den.

I en flod, sagde geografilæreren, kan vandet flytte en sten så stor som et “knyttet barnehovede”. Skægt udtryk.

Men i stormvejr med pålandsvind kan vandet som bekendt flytte meget større sten. Nu vil moleselskabet renovere molen(stenene) og bygge en ny anlægsbro. Se evt. udgivelsen fra Moleselskabet.

På billeder af den forrige, renoverede bro fra 1996 kan man se at vandet har kastet store sten – meget store sten! – op på broen og derved har ødelagt træværket

Det er bare en strøtanke. Jeg kan måske få Ugeposten til at finde ud af hvorfor de har pillet det første arbejde ned og er begyndt forfra. Tegninger i udgivelsen om broprojektet viser at der gerne måtte være mange små sten i bunden, men billederne af den forrige renoverede bro efter storm viser jo, at selv de store sten faktisk kan flyttes af vand ved storm og stormflod.

Written by Donald

Wednesday, February 14, 2018 at 23:44 UTC

Posted in Blogosofi, Vandbyggeri

Tagged with

Vejby afvandingsgrøfter

with 9 comments

Man skal ikke bande over meget vand, men sørge for, at der er passende systemer til at tage de store regnskyl og meget våde perioder, som den vi har nu.

Denneher grøft har tidligere været tør – den er selvfølgelig en gammel drængrøft. Jeg er ikke sikker på, at den har et afløb, det ser det jo ikke ud til at der er.

Dette er et sørgeligt tegn på at myndigheder, bygherrer og entreprenører ikke synes det er vigtigt at have ordentlig dræning. Det gamle bane-ranger-areal blev lagt, hvor Vejby Grøften lå (afvanding) og der er også bygget flittigt omkring stationen, hvilket var OK indtil det begyndte at regne

Det er ikke godt, at der står vand op til 40 cm. under sokkelen på de nybyggede huse. Jeg skammer mig over Teknisk Forvaltnings tagen hånd om dræningen. På den anden side er jeg ret sikker på at de er underbemandede og gør deres bedste.

Written by Donald

Wednesday, February 7, 2018 at 18:26 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

Grusbunker på land for at stoppe nedbrydning af cement-glacis

with 4 comments

Igen en spadseretur i gråvejr – som modtræk kommer her en billedmanipulation!

Der promeneres trods gråvejr

Svaner i det uendelige rum

Cement-barrieren, som blev skyllet væk for et par år siden er bygget lavere end den gamle mur, og ved alm. højvande og pålandsvind skyller bølgesprøjt op på vejen – det var sprøjt, som underminerede vejen for et par år siden så et stykke af vejen brækkede af

Fra denne vinkel kan man bedre se at kommunen igen har dynget sten op på stranden op ad muren, så de høje bølger forhåbentlig ikke sprøjter så meget! I stedet burde man bygge en mole, som den fiskerne byggede for 80 år siden – eller lægge sten ud som bølgebryder
Det skal fotograferes ved stormvejr

Written by Donald

Saturday, January 20, 2018 at 22:00 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with , ,

Hvad er grænserne for retssystemet?

with 4 comments

En gravsten på Vejby Kirkegård fortæller at Birthe Lundquist døde for 2 år siden

Det er med vilie at jeg ikke skriver “grænserne for retfærdighed”. Retssystemet er den myndighed, som sammen med politiet kan bruge vold som middel til at få orden i samfundet. Man ser på det med andre øjne i dag end dengang indespærring var ren hævn. Men dette skal ikke være retshistorie, begyndende med tughuse, forbedringsanstalter og fortsættende med kriminalforsorgen i dag.

Næ, dette er en lille spekulation over, hvad retsvæsenet kan klare, hvis det bliver udsultet, overanstrengt, hvis sagsomkostningerne stiger, hvis lovene og politikerne er uklare osv. – og det er ud fra et exempel.

Birthe Lundquist var ved at komme galt afsted, da hun et år før jeg kom til Vejby nævnte på andels-vandværkets generalforsamling, at der måske var forurening og sygdomsfremkaldende stoffer i vandet. Der blev kastet med stole efter hende, forklarede formanden mig det efterfølgende år.

Den form for reaktion er naturligvis uhørt. Uden at gå i detailler kan jeg opsummere at vandværket vistnok i 2014 kunne afslutte det sagsanlæg, som Lundquist havde anlagt, og at det kostede vandværket en million til sagfører og at det også kostede noget at få lavet en rapport om vandforsyningens grundlag på det tidspunkt, som klagen var indgivet. Fru Lundquist mente at hendes mand havde fået kræft pga. vandet. Han arbejdede med industrilakering og dermed med giftige stoffer. Hun havde søgt om støtte, og bl.a. tidligere FDB direktør Bjarne Møgelhøj havde støttet med penge.

Som generel konklusion kan man sige, at en almindelig mand, som oplever overgreb, ikke har en chance i retsvæsenet uden at få bevilget fri proces. Kan det overhovedet gøres bedre? Kan det blive anderledes?

Måske har jeg smidt referaterne fra vandværks-generalforsamlingerne væk – senere vil jeg søge en gang extra.

Written by Donald

Thursday, January 18, 2018 at 13:36 UTC

Posted in Blogosofi, Vandbyggeri

Tagged with ,