Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Vandbyggeri’ Category

Forskønnelsen af Helsingborg paradegata

leave a comment »

Et pluk af plancher fra Helsingborg centrum, som gennem 2 år har været under ombygning for at skabe sikrere forhold for fodgængere, bremse trafikken, skabe bedre parkeringsforhold og smukke promenader.

For at kunne læse texterne på plancherne skal man klikke for at komme i billede-modus, og derefter scrolle ned til options/full-size, så får man billedet i en meget læselig form og kan i browseren skubbe op og ned (fordi billedet er større end skærmen).

Advertisements

Written by Donald

Friday, June 22, 2018 at 9:36 UTC

Butiksskib H.V. Ravn

with 2 comments

H.V.Ravn, en damper, har fundet plads ved en kaj lidt længere væk fra lysbådebassinerne, her ligger et par fiskere, som bruger bådene, og de lystbåde, der ikke var plads til på den anden side af værftsmolen

Mens skibet venter på bevillinger til bevaring, bruges det som besøgsskib og butik for blomster og potteplanter. Wikipedia:

M/S H. V. Ravn (fyrinspektionsskib) blev bygget på Nakskov Skibsværft fra 1938-1945.

Den var næsten klar ved 2.verdenskrigs udbrud, men blev med vilje forsinket til efter krigen.

Skibet er opkaldt efter fyrdirektør Hans Viggo Ravn.

Skibet er bevaringsværdigt, da det er et jernnittet skib og udstyret med en seks cylindret hovedmaskine på 664 HK fra Frichs. Den eneste bevarede.

H. V. Ravn er bygget som inspektionsskib til Fyr- og Vagervæsnet og passede efter befrielsen, afmærkningen af de sydlige dele af Nordsøen, med base i Esbjerg.

Det sejlede også proviant og mandskab til de gamle fyrskibe.

I 1986 blev skibet udfaset fra Farvandsvæsnet (Fyr- og Vagervæsnet senere Farvandsdirektoratet), og solgt til private.

Efter forskelligt ejerskab, endte skibet 2002 på Masteskursvej, Holmen i København, som en form for cafeskib med selskaber og events.

Efter 2002:
I 2007 lå skibet på Havnegade for enden af Nyhavn i København, hvor “Spritruten” til Sverige i sin tid lagde til.

Skibet blev i 2008 flyttet, og lå en tid i Maskingraven ved Kedelsmedjen på Frederiksholm på Holmen i København.

I januar 2009 lå skibet ud for Nordatlantens Brygge (Grønlands Handels Plads) for enden af Strandgade i Kbhvn.

I juli 2009 lå skibet i Frederikssund Havn, hvor det var planen, at det skulle være kulturskib, men denne plan løb ud i sandet. Det blev i stedet uden søfartstilladelse flyttet til Hundested.

I oktober 2010 (se foto) lå skibet fortsat ved kaj i Hundested havn med en særdeles usikker fremtid.

Vedr. skibets historie se da især Ove Hermansen: “Danmarks Fyrtårne og fyrskibe”, som udkom første gang i 2001. Den blev genudgivet i maj 2011 i en forbedret og udvidet version.

I April 2015 ligger skibet ved Sjællandsbroen. Skibet er ved at gennemgå et større ombygning til tegnestue og privat bolig.

Som det ses af billedet er skibet herefter vendt tilbage til Hundested Havn og måske har vi her et bidrag til at havnen kan leve som turisthavn.

Written by Donald

Monday, May 21, 2018 at 5:20 UTC

Museumsskib i Hundested

with 14 comments

Written by Donald

Sunday, May 20, 2018 at 20:20 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with

Hvordan har Hundested kunnet ændre sig så meget?

with 15 comments

Written by Donald

Saturday, May 12, 2018 at 15:38 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with , , ,

Strategi i højere luftlag

with 8 comments

HMS Ark Royal (engelsk hangarskib) og USS Nimitz ved kaj i Norfolk, Naval Station i Virginia

Karakteristisk når krigen er langt væk: Alle mand på dæk
US Carrier (Hangar Skib) af Nimitz klassen (den største) i 2004 på vej ud fra havneanlæggene i Norfolk, Virginia på mission mod terror

For et stykke tid siden blev jeg nysgerrig, hvorfor var det nu at Midway, den lillebitte atol-ø i Stillehavet mellem Hawaii og Japan, var blevet så vigtigt et stridsmål? Jeg kunne godt huske, at Midway var flådebase og at forsyningslinierne med Midway kunne gøres mere sikre. Hvis Japanerne fik kontrollen i det område – som de jo var lige ved at få – kunne US ikke gøre noget som gengæld for Japanske angreb på US civile i baser på Philippinerne, Thailand, Burma osv.

Men det overraskede mig at Midway slaget både blev den ultimative erkendelse af at hangarskibe var det vigtigste flådefartøj, den største magt-manifestation.

Jeg faldt over en historisk video om US carriers (fly-bærere, hangar-skibe) som viste udviklingen: Uden GPS og uden luftbåret radar var den eneste måde at finde fjenden visuel kontakt, enten af skibene selv eller af røgfaner. Afstand max 20-25 km. Men de store slagskibe kunne ramme godt UNDER horisonten, d.v.s. et slag kunne udkæmpes uden visuel kontakt. De første fly var recognosceringsfly, pontonfly, som måtte lande på vandet – osv – men da et fly for første gang sænkede et hangar skib med en torpedo, sluppet løs i passende afstand fra krigsskibet, så blev det jo pludselig klart at udgiften til carriers var godt givet ud. Sådan udvikledes ideen om rationelle, sikrede start- og landingsbaner på store skibe (især landingsbaner). Der blev brugt mange penge på alternative løsninger, såsom fly, der kan lande lodret (Harrier-jet) men de var dyre i brændstof, så man bruger stadig landingsbane.

Men hvornår tabte de store carriers deres strategiske fordel? Hvad er deres betydning i dag hvor de er oppe imod styrbare raketter, langtrækkende jagerfly, og hvor det er blevet lettere og lettere at finde en stor platform (et hangarskib af de store *er* virkelig stort!) på åben sø.

Billederne ovenfor viser et par exemplarer af den største carrier-type, som US stadig bruger. Der bygges ikke flere – men de ombygges ivrigt, med moderne sporingsteknologi og med support af moderne våben (incl. raketter).

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor man opstiller mandskabet på kanten, men imponerende ser det ud. Et skib i den klasse kan have en besætning på 6000 mand, og mandskabspleje, mad, tøj, sko, post (det var dengang) var nødvendige services.

Written by Donald

Friday, April 20, 2018 at 18:33 UTC

Skovbrand – i Tisvilde Hegn

with 4 comments

Branddammen her er så tilgroet, at det ville tage et brandslukningskøretøj kostbar tid at opsætte filter og sugeslange, så man kan pumpe vand ud på brandtruede områder (ved brand)

Ved et møde i Byrådet for nogle år siden hørte jeg en diskussion om bevilling til brandslukningsudstyr. Man ønskede at bruge vogne, “tankvogne”, som selv medbragte vand. Ved at bruge sådan en kunne man vinde mange minutter og derved få en fordel, som langt opvejede at det var en begrænset mængde vand, man har til rådighed, og at udstyret ikke kunne pumpe reserverne i branddamme og gadekær fordi der er partikler og vissent løv i. Det er heller ikke så ligetil at bruge brandhaner. [Redigeret/DA]

Der står mange træer rundt om branddammen, det vil være vanskeligt at komme til med mere end ét køretøj – Burde man rydde?

De mest interessante, syntes jeg, var problemet med at transportere vand. Valgte man den store – største – “tankvogn” ville den være så farligt tung at køre med, at man kunne risikere at den længere transporttid neutraliserede fordelen ved at komme hurtigt igang!

Det tænker man nok ikke på, når man lige hører en brandbil med stige og tanke køre forbi med udrykning, men selvfølgelig, den vejer noget og kan også køre forkert.

Der er selvfølgelig en del branddamme i Tisvilde Hegn, men der er også lange strækninger, hvor der ikke er nogen, så nytten af dem vil være meget lille i tilfælde af skovbrand.

Jeg har oplevet en brand i Tisvilde hegn, et af de tørre steder, en varm sommerdag, hvor de store skilte advarede mod åben ild og forbød cigaret-rygning.

Brandvæsenet var mødt op, og den mand, som jeg var så heldig at høre fortælle om den akutte skovbrand, som kunne ses som rygende rester af nogle ældre fyrretræer, denne mand fortalte, at det faktisk ikke var så brandfarligt og at det ikke var så nemt at få antændt en skovbrand. Han fortalte, at en mand med barnevogn var set gå ind mellem træerne ved Strandvejen og op imod kyststkråningen, og han havde ikke haft et barn i barnevognen. Det kan have været benzin. Men branden ebbede hurtigt ud.

Der blev plantet små fyrretræer på det sted efter den sommer. Hver gang jeg kommer forbi det sted, hvor der dengang stod de forkullede rester af nogle små fyrre, tænker jeg at det er hurtigt, at træerne er vokset op – man kan kun finde en forkullet gren, hvis man leder grundigt.

Dette er en branddam, hvis nogen skulle være i tvivl

Er vi for lidt parate til brandslukning? Har brandmanden ret i at det er svært at starte en skovbrand? Hvorfor har Los Angeles i Santa-Ana området SÅ mange skovbrande, hvoraf nogle endda medfører store skader? Kan man inddæmme Santa Ana skaderne inden der opstår skovbrande?

Virker brandbælterne i Tisvilde Hegn?

Written by Donald

Wednesday, April 18, 2018 at 11:07 UTC

Molebygning med moderne maskiner

Jeg tror denne mole burde være højere –

Til restaurering af den gamle mole i Tisvildeleje var der brug for mange materialer

Hydraulikken skal beskyttes mod saltsprøjt – den cylinder skal være perfekt glat så mekanikken er tæt – ellers …

Written by Donald

Monday, March 5, 2018 at 10:26 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,