Når den er pænest

Min stue var oprindelig en som kunne tåle at man trillede lidt bold med en blød skumgummibold, ingenting tog skade af at blive ramt med sådan en blød kugle. Den var børnevenlig.

Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at jeg ville bo her mere end 5-10 år. Jeg drømte om at tjene noget mere og flytte sammen i en større to-etages ejendom et andet sted – fx. Fredensborg, hvor jeg levede mine første år.

Jeg kan huske at jeg ringede til kommunens tekniske afdeling for at høre, om der var planer for udvidelse af beboelserne her, sådan at der mod syd ville komme flere parcelhuse. Det var ikke fordi jeg var bange for at stedet blev mere bymæssigt, tværtimod tænkte jeg at det egentlig ville være en meget god idé at byggemodne hvor der var skole og offentlig transport, men teknikeren troede at jeg var bange for at der ville komme bebyggelse, der tog udsigt til mark og hegn; – nej der ville ikke komme noget, i hvert fald ikke de første 10 år … og nu er der gået 36.

Men nu skal jeg se at få udnyttet min stue bedre. Nu er det besluttet at jeg ikke flytter foreløbig … der er 10 gode år at nyde i denne stue, så der må gøres noget.

Advertisement