Byplanlægning: Byport, Boligområde, – forretninger

I midten af 1900 tallet var denne lille by og mange andre en hovedgade, biveje til nabobyerne og en enkelt eller to amtsveje til de nærmeste provinsbyer – Hillerød og Frederiksværk. Men ligesom Københavns omegn (fx Værløse) blev klare over at de ville blive forstad, har man her i Helsinge set det komme: Byudvidelse, pendlere, forstadsfunktion.

Kommunen (først som Helsinge, nu inclusive Græsted-Gilleleje) har længe ønsket at udvide med både sociale boliger, tæt lav bebyggelse og omegnskvarterer med store, fritliggende boliger (Annisse, Høbjerg, Valby, Blistrup); alt sammen kan styres gennem byplanlægning og tilhørende zone-bestemmelser, tilladelser til udstykning, vejføringer, naturfredning.

Det går op for mig mens jeg skriver, at der er sket så meget i de 50 år jeg har kendt området, at det ville kræve 40-80 sider; men man kan dog opsummere således: Byen har mere end fordoblet antallet af boliger, har fået gågade, og der har været minimum 3 fallerede større byggeprojekter og 6 vellykkede, — man stræber efter at blive forstad til et stor-blomstrende bioteknisk Hillerød, og der har været flere hinanden modstridende byplaner.

Helsinge har nu et centrum …

• 

  Set fra parkeringsplads ved Rådhus og Coop

• 

  En blok med 5 etager, andre max 4

• 

  Noget af det ligger så de ikke får sol om vinteren

Jeg kan ikke finde ud af at tilføje en billedtext UNDER billedet; men pyt – tilbage til emnet:

Vil dette byggeri blive slum? Vesterbro var slum og skulle nu efter sigende være “mondænt” (hvilket jeg nægter at tro på … jeg må hellere tage ind og se efter!) så Helsinge kan vel også blive mondænt må byplanlæggerne have tænkt.

Vi elsker alle at se byernes ansigter, og se hvordan opfindsomme mennesker har forskønnet de steder, vi bevæger os i, men der er altid konflikter, nogen vil have mere natur (i betydningen plantede træer og lignende) andre vil have forretninger, diskoteker, små forretninger, biografer og så videre. Atter andre vil bare have fred.

Kunne ikke lade være med at gå en runde

Sidste frist for at besøge en gammel bekendt, som har boet i Ørestaden, og som nu flytter til Viborg. Det var en fantastisk oplevelse at møde ham igen – og at se de mange nybyggerier i “Ørestad”.

Da jeg var lidt tidligt på den, stoppede jeg en lille timestid ved Nørreport og gik først en runde i Botanisk Have. Mine billeder er ikke nær så gode som Huskebloggens blomsterbilleder, men det sjove var den camouflerede and, som hilste på mig, da jeg forsigtigt gik udenom, og den stolte hejre, som poserede for mig – vendte hovedet så man kunne se det – da jeg lavede en klik lyd med munden.

Botanisk Have: Camoufleret and i bjerglandskab

Hejren vendte hovedet, da jeg bad den om at gøre det … ☻

Udsigt fra 7.etage til Naturparken

Robert Jacobsens Vej

Vandbyggeri

Godt sted med bænke og skygge

Badetrappe, men vandet er ikke rent nok til mig

Er det ikke …

Bjarke Ingels?

Vinden fra Naturparken skulle bremses lidt af disse hegn

Kulturhavn – Træskibshavn

Billed-serie som supplement til arkitek-prisen i forrige indlæg. Samlingen yder ikke havnemiljøet retfærdighed, man kunne tage hundredevis af billeder og alligevel ikke give et fyldestgørende udtryk for det miljø, som Arkitekten har skabt for Helsingør på det gamle værftsområde.

Kronborg ikke rørt

Træskibshavn og Kulturhus

Helsingør Kulturværft, med bibliotek, restaurant, foredrags- og teatersal, værftsmuseum, Søfartsmuseet

Det gamle værft havde (naturligvis) skinner, så man kunne transportere de tunge stålplader, som brugtes til skibsbygningerne

Værftskajen er nu træskibshavn

I en fabrikshal er der små restauranter

Byer skyder op som paddehatte

Har du læst “Tintin i Amerika”?

Langs med det, der i gamle dage var hovedvejen til Hillerød er der nu bygget store forretningsbygninger og boligområde

Dér står han på prærien, og tegner og forfatter Hergé lader en by vokse på fra tegning til tegning, så man forstår at det går hurtigt — lynhurtigt!

Som ung familie lånte vi svigermors bil og sommerhus, og på vejen hjem fra Asserbo kørte man — selvfølgelig — gennem Krægome alias Krægme, jo det gør man stadigvæk, men nogle kilometer derfra er det ændret: Udenom Store Lyngby, bred hurtigvej, og videre ad Isterød-vejen eller Hillerød-motorvejen.

Men i vores ungdom kom man fra Meløse til Frederiksværkgade, det var hovedvejen (nej, amtsvej hed det) og den gik lige ind i Hillerød, gennem Frederiksborg Slot (ja! ikke udenom!) og på den anden side til Batzkes bakke og Kongevejen fra Hillerød, gennem Allerød, Birkerød, Holte, Lyngby til Hans Knudsens Plads. (Man kunne selvfølgelig også køre over Gørløse, Lynge, Farum, Hareskovvej.)

Tænk, al trafik gik gennem slottet!

Men der var nu heller ikke så meget trafik.

I slutningen af 70’erne blev Farum-motorvejen forlænget, hvis jeg husker rigtigt.

Forårsplantning i gågaden

Helsinge gågade, Østergade, på gråvejrsdagen 2. Marts
med dejlige blomster udplantet af handelstandsforeningen

Vinduesfabrik gavl-port

Hvad hedder sådan én? En port i gavlen, så man kan hejse store ting op? Der er altid en talje lige over porten, så man kan hejse ting op. Mange gamle huse i indre København har haft sådanne anordninger.

Portdøren i gavlen vidner om at det var et snedkerværksted – da jeg kom til byen fremstilledes der vinduer her

Pakhus, hedder billedet blot – men det er nu masteskoven, som betager mig

Vestindisk Pakhus —

Eigtveds Pakhus

Det var bygget som et snedkeri, dette hus, som ligger midt i Vejby skråt overfor Præstens Mark og ved siden af Slagterhuset. På stationen var der pakhus, gods-banespor, posthus (med pakker selvfølgelig) og der var 2 købmænd, tøjforretning (“trikotage” eller “manufaktur”?) og elektriker, VVS, gartner/blomsterforretning, 2 eller flere vognmænd med egne 3 fags garager, skole, børnehave, alderdomshjem, tankstation, tømmerhandel, har jeg glemt noget, og … ikke mindst billetkontor (!)

En lille by kunne fungere, og for at forstå økonomien tror jeg at transport-størrelsen kommer i første række, altså: Hvor meget kan man flytte rundt på uden at det koster for meget.

Som barn tænkte jeg engang: Hvordan bærer mennesker sig ad med at bygge enorme huse, 5 etages ejendomme, skibe, … jo man har jo kraner, men hvordan bygger man kraner, jo man har en mindre kran, hvordan bygger man den, jo med værktøj, som tænger, hamre, men så skal man jo have stål, stålværker … jamen hvordan bygger man dem? … (Myremalm er ikke svaret 😀 😀 )

For måske 20 år siden blev snedkeriet malet blåt og blev til Güsing Antik, og efter 4-6 år blev det så ombygget til lejligheder, og jeg håber de er godt isoleret. Men man fjernede ikke gavl-porten, det er egentlig sødt.

Læg mærke til den grønne busk i forgrunden – det er fra en tur 11. januar hvor jeg nød den grønne vinter.

Hvordan kan almindelige mennesker få et helhedsbillede af samfundet?

En kommentar (hos Eric) om hvor meget man kunne genkende af Aalborg/Ålborg, hvis man drog dertil i år 2021 på en dejlig sommerdag, hvor alting åndede fred og ro, mindede mig om hvor hurtigt man kan bygge huse, og hvordan jeg for et par dage siden så et hus blive bygget af præfabrikerede elementer. Men man burde kunne genkende Ålborg, for dér er der jo gamle huse, som har fået lov at stå, og ét af dem endda en perle, som ofte bliver gengivet i turistbrochurer og skolebøger (for min generation, i historiebøgerne om 1600-tallet):

Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, Aalborg blev bygget i 1624 i flammede, mørkerøde munkesten for Jens Bang, som var en typisk renæssanceskikkelse og storkøbmand, og en af byens rigeste mænd.

Så i dag er der i hvert fald noget, som et menneske fra 1624 ville kunne genkende; og går man ned ad de små gader er der meget mere. Huset ser ud som nyt på billeder fra idag, det er velholdt og restaureret mange gange gætter jeg. Det har taget en krig og kostet en formue dengang, at bygge uden Ålborg Cementfabrik i baggrunden, uden kraner, og med sten, som skulle brændes i ovne med trækul, som først skulle svides, og køres på hestekærre til byggeriet, løftes med udvexlings-taille, og mørtel rørt med håndkraft.

Men i dag kan man bygge en slags hus på et par dage:

Superhurtigt byggeri

Planet Jorden … hvornår tilbyder de sommerhus på Mars (bevar mig vel!)

Når man som barn står og ser på sådan et byggeri, tænker man så “hvor kommer de ting fra?”

“Hvem styrer fabrikkerne?”

“Hvordan får man råd til at bygge sådan en hus-fabrik?”

Som bekendt skelner man i uddannelsessystemet mellem første-generations gymnasiaster (hvis forældre ikke er akademikere). Skelner man også i tømrerfaget mellem de, der ved noget i forvejen fra forældre eller onkeler?

Solen tittede frem … som lovet for fem dage siden

Minsandten om der ikke var sol gennem vinduerne i eftermiddags, – og så må man jo skynde sig at gå en tur så snart man er færdig med det man står med. Det blev en dagslystur i sidste øjeblik:

Solen skimtes lavt i horisonten mellem fjerne skyer

Et kvarter senere, 15:33, er den bag de nærmeste bjerge … bakker

Foto-experiment: så mørkt opleves det …

Sådan kan kameraet få det til at se ud, lysere, med grønt græs og som om himlen er blå

Aftenstemning ved den dejlige Idrætsforening og lege/motionspladsen

Hjemme igen lige inden det bliver rigtig mørkt – man skimter lysene på husene længst væk

Noget om mig selv

En tur på flad vej inden Netto Supermarkedet lukker kl.22

Jeg ville have et billede, for at huske at jeg ikke bare sov hele dagen.

Men jeg havde sovet det meste af dagen. Når jeg vågner efter en lang søvn er svimmelheden mindre generende. Jeg har ikke fået læst nok om neuritis vestibularis, også kaldet virus på balancenerven, men jeg oplever at det er mindre generende, når jeg har sovet længe, gerne 10 timer, – når jeg så står op er det som om jeg er helt fri for balanceproblemer, indtil jeg pludselig drejer hovedet. Derfor tænker jeg at det kunne være “øresten”; men så skulle det vistnok gøre mere ondt og man skulle faktisk kunne kurere det.

Jeg må jo bare være tålmodig og glad for at jeg trods alt kom afsted på 2km motionstur. Målet, vores store Netto-butik, havde ikke den håndcreme af mærket “Dove” som jeg er kommet til at holde af, men turen var alligevel det hele værd.

Iøvrigt undrer jeg mig over at billedet (et “nødbillede”, som jeg ikke havde store forhåbninger til) alligevel udtrykker noget smukt. Gad vide hvor meget det koster at brænde al den elektricitet af om natten – vi har jo da så mange gadelygter. Heldigvis er moderne “pærer”, lysgivere, meget mere økonomiske end de gamle glødepærer.

Ny forretning — i denne tid?

Vejby er en lille by set med storby-øjne, men om sommeren med 1600 husstande (så tæller man jo 1200 sommerhuse med) så er det pænt stort, nok til at Netto-kæden byggede et konkurrerende supermarked, så vi nu har 3 i området. Formentlig er der en synergi-effekt, så de, der kører hjemad, køber ind i Vejby i stedet for i Helsinge eller Hillerød.

Byen har stadig børnehave, skole, socialcenter, læger, forsamlingshus, station (ubetjent), pakkepost på tankstationen, tømmer, auto, frisører, elektriker, murer, tømrer, cement, og bådebygger(!) i industriområdet, har jeg glemt noget …

… Men i mange år har kroen været lukket, og selv om der er café i Idrætshuset er det jo mest motionister og frivillge, som kommer dér. Men nu er der så én, som her midt i Corona tiden har brugt penge på at sætte den lille butik, førhen cykelsmed og souvenir-butik, i stand, så den kan fungere som café. Det er modigt, for hvis det skal blive til noget, skal vanerne ændres, så unge og indkøbere går over i caféen og får sig en espresso; andre løsgængere er der vist ikke i området. Vi, der trisser rundt, har som regel ikke råd eller lyst til at betale 30 kr. for en kop kaffe.

Den lille butik overfor købmanden er sat i stand

I en dokumentar om antikkens storbyer blev det nævnt, at grækernes anlagde byer langs Middelhavskysterne, og at de anså det vigtigste for Agoraen, byens torv, hvor man kunne forsamles, og hvor der formentlig har været masser af liv i alle måneder undtagen vintermånederne. Desuden skulle enhver anstændig selvstyrende by selvfølgelig have en administrationsbygning, en vandforsyning, bad eller gymnastik, renovation …

Alt det har Vejby faktisk, selv om strukturerne har ændret sig meget på bare 35 år. Nåja, nogen vil måske mene at 35 er en livstid, Mozart blev ikke ældre.

Der er altid noget, der fanger øjet

Mens de lavede pizzaen gik jeg en lille tur, og mine øjne falder altid på noget nyt og overraskende. Her er et udpluk.

Ænderne omkring Gadekæret er meget trygge ved os mennesker nu, det mindede mig om den for fugle-elskere mærkelige ting af gæssene i Utterslev Mose ved København er så sikre på at der ikke bliver skudt på dem dér, så de tillader mennesker at komme 1-2 meter tæt på, inden de rejser sig og går.

De stakkels ænder på kanten af “bassinet” (gadekæret) sover jo, så jeg syntes det var synd at vække dem. Jeg kunne gå forbi i 2 meters afstand uden at de sprang op. Det virkede som om de tænkte “tak du gamle” og det skulle ikke undre mig om det var sandt.

Der er næsten altid mange ænder og måger i gadekæret

Ståltrådsdamer i parken

Ovre på parkeringspladsen opdager jeg
en Steff Houlberg vogn eller grillbar parkeret bag en hæk

Bil brugt som affaldscontainer?

Godt man har sidespejle

Opfindsomhed

Det er næsten samme billede, men det ene har lidt mere fokus på forgrundens opfindsomme bil-lift, lavet af paller.

Kirken, tidligere snedkerfabrik i baggrunden, nu lejligheder, og der var en sti for uvedkommende – men det kan man ikke i dag, ingen fri adgang for uvedkommende

Hov hvad gør man lige når man har brug for en lift til bilreparationer?

Der repareres bil! Det minder mig om barndommens nybagte bilejere, inclusive mig selv, der vaskede bil søndag formiddag.