Herlev Jordarbejde

Jeg ville ønske jeg kunne skrive lidt flere notater her, om hvordan det går, lymphoma, behandling, recidiv, mulig remission, transport frem og tilbage, sygeplejerskers erfaringer med corona-patienter.

Alt ialt opmuntrende, lærerigt for andre, det fortjener at blive skrevet.

Og hvad man dog får set på vejen. Noget kan fotograferes, andet ikke.

Her er det så jordarbejde udenfor det nye Herlev Hospitalsbyggeri. Så meget jord, der flyttes. Der må være regler for hvordan man gør det, – når man ikke måtte flytte rodkager fra væltede vejtræer, så undrer jeg mig over hvilke hensyn og regler man tager, når man flytter jord og anlægger en (smuk) have her.

Udsigt fra Herlev Hospitals Parkeringshus med 547 heldagspladser —
Hospitalet får daglig 6000 mennesker ind og ud, under pandemi kun 3000

Tænk igen – parkeringspladser sløjfes

Lokalplanen vedtaget 18.12.17

Borgermøde afholdt den 3. oktober 2017

Q&A fra borgermødet

På Borgermødet kom en masse spørgsmål. Vi har samlet de hyppigste her og svaret på dem. Har du flere spørgsmål kan du kontakte boligselskabet Nordsjælland eller kommunens administration på plan@gribskov.dk

***Hvor skal de sløjfede P-pladser flyttes hen?***

Dette emne behandles politisk de kommende måneder.

*** P-pladser. Hvor mange bliver der? Vil der blive parkeret udenfor området af dem der skal være inde i området?***

Lokalplanen har under §5 bestemmelser om veje og parkeringspladser. Der skal være 1 parkeringsplads pr. 75 m2 bolig. Da boligområdet ligger meget centralt i byen i forhold til alle butikker og offentlig transport forventes det, at mange af beboerne ikke har bil og typisk ikke har mere end en bil pr husstand. Det forventes derfor at være tilstrækkelig parkeringspladser inde i området til områdets beboere og brugere.

Der er også sløjfet parkeringspladser i den (indrømmet) store parkering ved forretningsgaden og de store supermarkeder Netto og nu også Rema. Nede ved Netto-forretningen står der: Hvis du ikke kan finde parkering, så prøv ved stationen (og så skal man over på den anden side af skinnerne).

Kaninbure?:

Boligtype 	 	Antal 	Areal 	Husleje pr. måned* 	Indskud
Lejligheder 	  	  	  	 
1-rums fleksboliger 	10 	ca. 40 m2      	ca. kr. 3.410 	ca. kr. 19.558
2-rums familieboliger 	10 	ca. 60 m2     	ca. kr. 5.130 	ca. kr. 29.335
3-rums familieboliger 	35 	ca. 80 m2 	ca. kr. 6.840 	ca. kr. 39.114
3-rums familieboliger 	22 	ca. 100 m2 	ca. kr. 8.550 	ca. kr. 48.893
  	  	  	  	 
Rækkehuse 	  	  	  	 
3-rums familieboliger 	10 	ca. 100 m2 	ca. kr. 8.640 	ca. kr. 49.382
4-rums familieboliger 	26 	ca. 115 m2 	ca. kr. 9.840 	ca. kr. 56.226


  *Huslejen er beregnet uden forbrug

Nybyggeri på de mest eftertragtede grunde i Helsinge

Skematisk overblik 3D

Entreprenør konkurs

Det er ikke bygherren, men entreprenøren, altså bygmesteren, som er gået konkurs, og grunden er ukendt – som regel er det bygherren, som kræver en pris, der ikke giver overskud.

Nybyggeri på de mest eftertragtede grunde i Helsinge

For nogle år siden måtte en lokal bank stoppe sit byggeri og nedtage de dele af arbejdet, der gik over én etage, og bygge færdigt efter nye, mindre planer, fordi byplanen tilsagde højden på byggeri. På grunden ved siden af blev der senere opført hus med 3 etager, og nu er der så i bykernen bygget på de store grunde, som udgjorde gamle dages mølle-område (møllen må være pillet ned længe før 1960).

Det er enorme summer, der følger med byggetilladelser. I dette tilfælde er der både ejerlejligheder og almennyttigt byggeri, som Helsinge (nu Gribskov) længe har haft behov for.

Somme tider må man undre sig over, at det lykkes at lave byer, som fungerer, men det er jo heller ikke altid sådan – se blot på Københavns nybyggerier ved havnene og de mere almennyttige områder, som hurtigt blev til voldsramte områder.

København en solskinsdag i Januar

Forleden skrev jeg om skrækken ved at se byggeri skyde op overalt.

Jeg fik vist tilføjet at jeg selvfølgelig forstår byernes formål og at der kan bygges meget og smukt – det oplevede jeg i den grad på min lille Københavnertur i dag.

Jeg havde fået en julegave fra Politikens Boghal, og endskønt det var en bog som nærmede sig min interesse for musik gik det op for mig at det syn på musikken, som anlægges af den kommercielle industri for rock-koncerter mv. er så fjern fra hvad jeg vil med musik at jeg hellere måtte finde noget andet … det blev til A Short Introduction to Modern Drama — og We Are Not Refugees, True Story of the Displaced af Agus Morales.

Vester Voldgade ny belægning,
bred cykelsti. —

Vestervoldgades brede fortov bliver brugt til at parkere cykler

Politikens Boghal har også en café og man kan sidde ude – i Januar, hvis man har lyst!

Rådhuset får lov at dominere pladsen nogle år endnu, men metro pyramider og cykler og træer tager en del af pladsen

Industriens hus på Tivoli-hjørnet

Var en af ideerne at forhindre folkemængder større end 10000 mennesker på pladsen? ved at fylde andre ting på?

Ville se hænderne

Tænk – stedet ser ud som det så ud for 65 år siden, da jeg var barn – med den glædelige tilføjelse, at husene er meget velholdte, og at der nu var træer og borde og stole i stedet for linie 3’s vendesløjfe. Jeg tror der var plasticvinduer (thermoruder) de fleste steder.

Der var Jazz på Melchiors Plads ved Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.

Jeg havde håbet at kunne se musikerne på nært hold, og specielt ville jeg gerne se pianistens hænder – var der nogle morsomme utraditionelle måder at bruge fingrene?

Niels Jørgen Steen, Eva Hvid, Peter Marriot, Ærø sagde de – musikalske mennesker

Med mobil-phone zoom bliver alting uskarpt, så det nytter ikke rigtig

Man kunne godt komme tæt på musikernes scene, palmen skyggede for hænderne uanset hvor jeg stillede mig – en anden gæst stod ugenert ved palmen og optog den spillende pianist, formentlig video – men det ville jeg dog ikke

I stedet fandt jeg nogle video-er på YouTube, hvor man tydeligt kan se, hvor roligt hænderne bevæger sig

På YouTube kan man finde næroptageler af mange pianisters (og andre instrumentalisters) hænder. De fleste bruger hænderne på meget forskellige måder. Nogle måder kan man finde beskrevet (som “teknikker” der fremmer udtrykket eller hastigheden osv) medens andre ikke ikke kan findes i litteraturen.

For mig var det fornylig en stor glæde at se Valentina Lisitsa indøve (eller genopfriske) en Beethoven sonate – findes på YouTube.

Cykelparkering v. Nørreport Station

Så mange cykler var ikke parkeret ved S-togs stationerne i min barndom – eller var der?

Man behøver ikke at læse alt dette.

=================================================

Det er som om alting udløser erindringer for tiden. Også dette billede.

Forrige uge, da jeg i stedet for at vente gik på motionstur i København, så jeg dette hav af cykler ved Nørreport Station, som jo er et knudepunkt med både Metro, S-tog, Kystbane og Øresundstog.

Var der også så mange cykler tidligere? Jeg husker at jeg stillede min cykel ved Valby Station i et cykelstativ under et halvtag- og da jeg kom tilbage, var den væk. Der stod en anden ulåst cykel, og jeg var lige ved at tage den, men – nej.

Senere ringede politiet og sagde, de havde fundet den – og viste mig et kælderrum med cykler, … om jeg kunne genkende den? Hvilken én var det? Jeg kunne godt udpege den, men det var jo så længe siden. Jeg havde været så lykkelig for den cykel, den var nylakeret og med dynamolygte. – Men nu havde jeg selv malet en anden, som vi havde købt fra Politiets auktioner, en tung cykel, der senere viste sig at være en oldsag, men den tjente mig dog godt i mange år.

Sviptur til Botanisk Have

Der var et par timer tilovers. Jeg fandt en parkeringsplads uden problemer – tak til Københavns Kommune for at begrænse antallet af biler! – og gik til Botanisk Have.

Botanisk Haves midteraxe

Axel i Botanisk Have

To piger som vinkede

Stenhøj til motionister

Planter fra Pyrenæerne, indsamlede i 1997

Indgangen er spærret … hvorfor egentlig; Botanisk er for tiden en Blind-Gade-Park måske for at vanskeliggøre tyveri af planter

Under ombygning var der nye toiletter til gæsterne

Drømmeland

Et drømmesyn, sådan skal den bare mark ændres til sumpområde med bebyggelser …

I lang tid har jeg fulgt hvordan byplanlægningen i Helsinge forudser udvidelser og nybygninger. Helsinge har været en lille by i Nordsjælland med sit eget erhvervsliv, men er nu snarere et hjem for pendlere til Hillerød (medicinalbranchen, biologisk forskning, hospitalssektor, forretningscentre) og Storkøbenhavn. Takket være motortrafikvej og togforbindelse kan man udenfor myldretiderne kommer til København på 45 minutter.

En fætter boede i Holte og arbejdede på Amager (forrest på Amager, Prags Boulevard) og brugte en lille timestid på at pendle.

Det vil sige at Helsinge som pendlerby nu er et attraktivt sted. Som bekendt er der også pendlere, som har valgt Ringsted eller endog Slagelse og Næstved som hjem fordi man får mere for pengene. Deres rejsetid er op til 2 timer hver vej. Der er kø-kørsel og forstoppelse på sydmotorvejen, som yderligere forlænger transporttiden.

Et lille hus i København (Valby fx.) kan let koste 6 millioner (tænk på Johanne Schmidt-Nielsens erhvervelse) og det begrænser køberskaren – men der er alligevel købere nok, for der udbydes ikke ret mange boliger af den art i Københavns omegnskvarterer (Søborg, Brønshøj, Valby, Hvidovre, Glostrup osv.)

Vores boligpolitik er fejlslagen, hvis ikke en familie med almindelig indtægt kan finde et sted at bo indenfor rimelig afstand fra arbejdsplads, uddannelse og sundhed.

Her kommer Helsinge ind som et alternativ — eller hvad!?

Grundene, som kommunen solgte i 2004-5 lå i prisklassen en halv million! De nye grunde her er dyrere.

Motivet for at flytte nordpå til Helsinge er med andre ord ikke at det er billigt. Flere af udstykningsprojekterne er da også gået i stå, og ejerne venter på at køberne bliver endnu mere sultne.

Og det kan betale sig, fordi priserne stiger for hurtigt. Boligboble.

Det er et skråplan.

Tilbageholdt efter lægekonsultation

Efter at være undersøgt af lægen blev det besluttet, at jeg skulle indlægges – blodmangel, infektionstal, lyde fra lungen, meget hoste.

Jeg var uforberedt, selv om jeg dog altid har lidt reservedele med – lidt extra tøj og den slags. Hjemme ventede en fyldt opvaskemaskine på at blive kørt, og tøj bliver heller ikke rent af sig selv.

Men hvis udsigten til at blive rask kan forbedres ved en hospitalsbehandling (antibiotika mv.) så er det jo nok det bedste alligevel.

Stadig Københavns højeste hus – en forunderlig men også let kedelig udsigt hvis man sigter efter trafikken

Hospitalsvindueskarm og solopgang

Lejligheds-prisniveau omkring Helsingborg

Lejligheder bygges 6-8 km udenfor Helsingborg ved siden af store butikker: bl.a. Ikea

– et industriområde, som Helsingborg mener ligger bedst udenfor Helsingborg Bykernen fordi der kræves store parkeringspladser og tung trafik (motorvej lige udenfor).

Område: Ödåkra
Adress: Plutogatan 21
Pris: 1,595,000 — 2,495,000 kr (SKR)
Afvgift: 2,567 – 5,488 kr./mån Varme ingår
Bostadstyp: Bostadsrättslagenhet
Boarea: 70 – 107 kvm
Våningsplan: 1-5, hiss finns.
Balkong: Balkong/uteplats
Byggår: 2018

Jeg tror ikke de er bygget færdige endnu, disse smukke lejligheder. Billedet må være et af dem, man kan mistænke for at være en idylliseret version af virkeligheden.

Kärnan før den blev restaureret ca.1900

Hvis man tror at fæstningstårnet Kärnan har stået så fint siden det blev bygget for 500 år siden, så tager man selvfølgelig fejl – vind og vejr havde taget toppen …

Udsigt fra Kärnan, dengang toppen var nyrestaureret – ca.1900 – på huset længst til venstre i billedet ses en blind-sidemur, som viser at der var planer om at der skulle bygges meget mere. Parken kaldes Slottshagen

Forskønnelsen af Helsingborg paradegata

Et pluk af plancher fra Helsingborg centrum, som gennem 2 år har været under ombygning for at skabe sikrere forhold for fodgængere, bremse trafikken, skabe bedre parkeringsforhold og smukke promenader.

For at kunne læse texterne på plancherne skal man klikke for at komme i billede-modus, og derefter scrolle ned til options/full-size, så får man billedet i en meget læselig form og kan i browseren skubbe op og ned (fordi billedet er større end skærmen).

Helsingborg har satset på gennemgribende forskønnelse af de store strøg langs havnen

Hvorfor? Fordi antallet af indbyggere er vokset – fra 77000 i 1980 til 106000 i 2016; 140000 i kommunen

Billedet viser de tre områder, som forskønnes, og hvor trafikken skal sikres

Det store strøg langs havnen, Drottninggatan og Jernvägsgatan i 1902, før man fik sporvogne (De første el-værker ca. 1895)

For 100 år siden var der ca. 25000 indbyggere i Helsingborg by, heste og mennesker er begyndt at vænne sig til tog og sporvogne – men biler kommer først senere – ialt er der 662 registrerede biler i Sverige

Drottninggatan var en paradegade – og med plantning af træer blev den til Promenaden

I dag er fase 1 og 2 færdige, fase 2 omfatter park-midterrabatter i Kungsgatan som går parallelt med Drottnnggatan

Til venstre Konserthuset, i midten Kungsgatan midterrabat-park

Også ved havnen, Kungstorget, er der plantet træer