Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Kunst

Kemi, historie, formidling

I gymnasiet havde vi en fysik-lærer, som var forfatter af både fysik- og kemi-bøger, og hvis undervisning af en eller anden grund altid foregik i godt humør. Hans metode var at tale om oplevelser de første 20-25 minutter, – oplevelser, som har noget at gøre med tid, bevægelse, lys, elektricitet, osv. Derefter viste han forsøg og fortolkede på oplevelserne. Til sidst hørte han os i stoffet.

I kemi var hans metode at begynde med hvordan mennesket opdagede grundstofferne. Guld, som det første grundstof, menneskene kunne finde rent i naturen, er specielt i så mange henseender og især er det stabilt. Det fører jo til at man tænker andre stoffer også må have en stabil grundform.

Det er muligt at vores lærer havde sin inspiration fra Paul Bergsøe, — eller fra andre, som erkendte at den rækkefølge, hvori mennesket har opdaget kemien og fysikken, også må være den måde at nye generationer bedst kan lære disse emner – og derved holde mere af det, blive engangerede.

Paul Bergsøe var søn af Vilhelm Bergsøe, som var en gudsbenådet fortæller. Hans roman “Fra Piazza del Popolo” begynder tilsyneladende uskyldigt med en gruppe danskere i Rom (Roma, ikke alhohol), som venter på noget og som trods udgangsforbud gerne vil besøge et gæstgiveri udenfor bymurene. De fortæller hinanden historier, og vi opdager efterhånden, at der under de forskellige personers synsvinkel er en historie om en ung mand, der oplever alt mere, mere og mere sjokerende (shocking, chokerende?)

Written by Donald

Thursday, May 19, 2022 at 12:07 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Et forsøg med mob. kamera i måneskin modlys

Taget d. 17 April kl.18:17.

Andet billede er “filtreret” med hvad der (vistnok) kaldes histogram equalizer. Kunst? Mekanisk plat pjat? Evigtvarende? Nej nej det er der ikke noget der er.

Engang i gymnasiet sagde en kunstnerisk kammerat: Der er premiere på Bergman’s film Tystnaden i Metropol biograf (Strøget, biograf af mellemstørrelse) om vi ikke skulle se den? Der har nok været udsolgt til selve premieren, men vi fik set den og jeg tror ikke jeg forstod en brøkdel af den og gør det stadig ikke. Men det var nyt for mig at en film kunne have premiere. Film var sådan noget som bare var blevet lavet og som stod som eviggyldige filmværker. Måske var jeg påvirket af at biografen i mit nabolag var “Windsor Bio”, som det meste af sommerhalvåret spillede “Film Cavalcade” af historiske film. Dér fik jeg set “Det Sjunde Sägel” og “Sommarnattens Leende” som jeg nok heller ikke forstod ret meget af. Men der var altid noget for fantasien.

Allerede nu, 5 dage efter, er der stadig lidt lys ved 18-tiden selv om solen gik ned 17:28.

Det var skyfrit, det hjælper selvfølgelig på det.

Written by Donald

Tuesday, February 22, 2022 at 2:34 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Tog toget

Jeg var jo frem og tilbage med tog og bus (til værkstedet) et par gange i denne uge.

På vejen kan jeg ikke lade være at tage billeder.

Written by Donald

Saturday, February 5, 2022 at 15:15 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

Uden mundbind

Pastor Porsagers Jazzkapel var samlet igen. Udstillingen i Sognelængen var fra sidste år, jeg kom ellers tidligt fordi jeg troede at det var fernisering og at kunstneren derfor ville fortælle lidt. Men billederne fortæller meget.

Dionysos, der er revnet midtover, måske er det ikke så godt at drikke for meget og blive 2000+ år gammel. Og mågerne over de bølgende marker.

Written by Donald

Friday, February 4, 2022 at 14:20 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Hos lægen

Written by Donald

Wednesday, January 26, 2022 at 11:31 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Hvorfor står der “han blev kun 42 år”

Dette portræt er malet få dage før komponisten Modest Mussorgsky døde – man siger han døde af druk.

Jeg faldt over billedet fordi pianisten Jesper René på FBook er begyndt at indstudere det smukke, udtryksfulde klaverværk “Udstillingsbilleder”. (Mussorgsky based his musical material on drawings and watercolours by Hartmann produced mostly during the artist’s travels abroad.)

En af kommentarerne til Jesper René opslag lyder “han blev kun 42 år”. Joeeh. Men Mozart blev “kun” 35, og Schubert kun 31. Det var synd for dem alle sammen og alle de andre mennesker, at de ikke blev så gamle. Vi lever i en tid hvor livet er forlænget – meget. Men nogle klarer det endda uden større medicinsk indgriben, blot ved at spise sundt og være mådeholdne med alting.

Maleren Ilya Riepins billede af Mussorgsky er så fuldt af udtryk, så man kunne fristes til at lade det indgå i billedsamlingen til “Udstillingsbilleder”-suiten. På Wikipedia kan man se de oprindelige billeder af Maleren Hartmann, som Mussorgsky så og fandt ud af at han ville skrive om til musik:

Viktor Alexandrovich Hartmann

Victor-Edouard Hartmann was born in Saint Petersburg into a family of German ancestry. He was orphaned at a young age and grew up in the house of his mother’s sister, L. Hemilian, and her husband Alexandre Hemilian, who was a well-known architect. […]

Man kan høre en indspilning med Valentina Lisitsa på YouTube, hvor man også ser billederne eller genskabelser, så tæt på man kan komme. (Link fra Wikipedia om “Pictures at an Exhibition” er https://www.youtube.com/watch?v=Dpqo_6jpe08men der er ikke billeder af “Gnome” – kun de andre.)

Written by Donald

Wednesday, January 19, 2022 at 22:33 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Er klassisk musik “gammeldags”?

Jeg har brugt dagen på at tærske noder med en venlig studiekammerat fra dengang, og diskussionen kom bagefter ind på at de, der spiller klassisk musik er lidt specielle.

Ikke desto mindre har jeg glædet mig over at der var mere end 100 kompetente unge pianister, som deltog i Chopin konkurrence i Warzawa i år, alle sammen dygtige musikere.

Er man underlig, hvis man bruger så meget tid på musik, som man jo gør, når man uddanner sig til koncert-solist? (hvad enten det er klaver eller violin)?

Written by Donald

Sunday, January 9, 2022 at 23:59 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Restauranten ved Verdens Ende

Jeg kunne kende den med det samme.

Her ses forsiden på Politikens K-tillæg (kultur mm) fra engang i sidste måned (9.Oktober). Deri var en omtale af en særlig bygning — det måtte være den, der var beskrevet i Douglas Adams: The Hitch Hiker’s Guide To The Universe, anden del, The Restaurant at the End of the Universe. Det måtte være den! Aha! Det var den!

Eller rettere, det var der også en anden end mig, der havde tænkt:

Men det er ikke kun Restauranten ved Verdens Ende, det er også Arkitekt Dorte Mandrups bygning til markering af at Isfjorden er Unesco Verdensarv, Illulissat museet, Isfjords-museet, en bygning, som skal fortælle om Indlandsisen og klimaforandringer. Og i parentes bemærket også at der var en vandstigning på 120 meter, da den sidste istid ophørte … Og at man kan argumentere for at den menneskeskabte globale opvarmning afværger næste istid.

(Byggeriet er blevet betalt af Realdania, danske Realkredit-institutter.)

Man kan, hvis man er abonnent, finde avisen i digitalt format på politiken.dk

Orddeling ville være lettere for maskinerne, hvis vi ikke sammenskrev så mange ord eller brugte flere bindestreger

Written by Donald

Friday, November 12, 2021 at 4:40 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Byggeri

Tagged with

En slags floppy disk

(Reklame)

Nu kan jeg ikke engang huske, hvor jeg så dette skønne billede – en solskive strikket og/eller hæklet i en størrelse som to hænder (se forneden til venstre). Men man kan hurtigt finde flere: Prøv https://thenuanua.com/ (Reklame)

—===oooOOOooo===—

Jeg kunne ikke lade være at smile, da jeg hørte “Klog på Sprog” i P1 kl.11 have en gæst fra Dansk Sprognævn, Retskrivningsordbogen, som havde styr på hvorfor man for nogle år siden foreslog at man skulle stave mayonnaise på den danske måde, majonæse. Vi husker alle grinet over at se det ord, ikke? Det er vist pga. “næse” slutningen at vi syntes det var fjollet.

Repræsentanten (Marianne Rathje) blev spurgt om hvad der var drivkraften, årsagen til at man havde foreslået det, og hun nævnte at det var en bekendtgørelse fra 1800-tallet (var det 1880-erne) hvor der var guide til fordanskning af stavemåden for franske ord, hvilket førte til at man også havde foreslået konjak.

Men så skulle centimeter også være blevet sangtimeter, tænkte jeg. Det var en tømrer på et sommerferiejob, som fortalte mig om de franske ords indflydelse på det danske sprog.

Som bekendt slog det ikke an, hverken majonæse, konjak eller for den sags skyld “Magasæng“, sangtimeter osv.

Jeg tror at denne sprogforsker kommer blår i sine øjne, når hun anfører en bekjendtgjørelse fra 1800-tallet som begrundelse for at en sprog-instans offentliggør en danskificeret stavemåde af franske låneord. Der er mange flere drivende årsager, fx. ønsket om at den brede befolkning ikke viger tilbage fra det skrevne sprog, og måske, ikke ualmindeligt, den udmærkede trang til at gøre sig nyttig.

Written by Donald

Friday, September 17, 2021 at 9:51 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Gysere for børn

Jeg prøver at forestille mig hvilke tanker de har haft, de unge kunstnere, som afprøvede det nye medie, tegnefilm med lyd, dengang omkring 1930. Foruden Disney var der jo nogle andre, hvor man især kommer i tanke om “Betty Boop” fra Max Fleischer’s studios, men der var også andre tegnere og animatorer, som drømte om at lave karriere med film, der udnyttede de ting, man kan med tegninger.

Man fornemmer at Disney’s tidlige film (der er mange gennem 1920’erne, stumfilm) var latter-piller til de tidlige biografer, som skød op alle steder i den vestlige verden.

Da man kunne lave lydfilm “talefilm” udnyttede Disney det til at få musikalsk glæde og komik til at spille sammen.

I filmen her, med lidt billeder ovenfor, ankommer en skibbrudden Mickey Mouse til en øde ø, hvor der også skylles et klaver i land. At få det tømt for vand udløser mange musikalske jokes, Mickey er som bekendt et musikalsk stortalent (på linie med nutidens Jacob Collier) — tangenterne vrides og fisk svømmer inde i klaveret. Sjov musik, dejlig glad musik kommer der ud af det. Men en gorilla kommer og vil prøve at spille, det kan den jo ikke, så den hopper vredt på klaveret, så det går i stykker, hvorefter Mickey kaster en sten efter den, men stenen rammer en løve, der vågner og forfølger Mickey. I en å står Mickey på en sten, løven hopper ind i gabet på en krokodille – Mickey er reddet og sejler bort på en skilpadde.

Hvis der ikke er sex, så er det egnet for børn, har man vel tænkt; men mange figurer i de tidlige Disney oplever traumatiske ting, som fx. faren for at blive spist af andre væsener.

Er det mon en ting, som børn synes er sjovt?

Da jeg var barn syntes jeg at alle den slags historier var forfærdelige, ikke noget jeg kunne le ad. Klaveret gik i stykker, manden var stadig alene på en øde ø, i fare for at blive spist af flere forskellige slags rovdyr … hvad sjov er der i det?

Written by Donald

Friday, September 3, 2021 at 21:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Det er lige før jeg køber DVD med de første “Klassiske” Tom & Jerry tegnefilm

Vi ser en kø af katte, som ønsker at komme med Himmelexpressen. Behøver jeg at forklare, at alle kattene, der kommer, er døde? Også de tre killinger i den våde sæk? Grusomt? Underholdning for børn?

Katten Thomas, Tom, står udenfor et hegn, men nu prøver han at snige sig ind forbi kontrolløren. Han bliver stoppet!

Han får at vide af konduktøren, at han ikke kan komme med Himmelexpressen fordi han hele sit liv ikke har lavet andet end at plage en lille uskyldig mus. Men hvis han kan få musens underskrift på at han er tilgivet, så kan han komme med alligevel – expressen afgår om en time …

Resten af episoden jagter Tom musen for at få en underskrift, og Jerry er ikke sen til at udnytte det.

Til sidst vågner Tom og finder ud af at det er kaminen, som er helvedes ild.

Men tegningerne, de er fantastiske. Wikipedia siger, at de to forfattere og tegnere, Hanna og Barbera, havde fem uger til at lave hver episode, og derfor var der tid til at kæle for detaillerne. De fik flere Oscars og nomineringer end Disney (for “shorts” – altså ikke for såkaldte feature film, af hvilke Disney’s Fantasia og Snehvide var de første).

Written by Donald

Tuesday, August 24, 2021 at 20:58 GMT+0000

Posted in Liv, Tidsmaskinen

Tagged with

Ting som du ikke fik læst, men som …

Ting, som man gerne ville læse mere om, men som står som en tåge i fantasi og erindring, fordi man ikke lige har tiden eller bøgerne eller billederne, dem lader man ligge. Jeg har en smule idé om hvordan menneskets historie udspillede sig indtil i dag, men det er overfladisk viden, som alle turister kan få ved at læse en halv side i en tour-guide. Hvis det skal være tilfredsstillende, synes jeg at man skal kunne se de spørgsmål, der melder sig for historikerne – de store spørgsmål: Hvordan civilisationen i Mellemøsten? Hvorfor begyndte den krig? Hvor store var naturressourcerne?

Jeg husker med glæde, hvordan vores historielærer på den sidste dag, da vi ikke skulle til examen i historie, morede sig med at spørge “Hvad er den vigtigste begivenhed i historien?”

Efter mange gæt på Cæsars krige, folkevandringerne, WW2, Trediveårskrigen, Brømsebro, tabet af Sønderjylland som dengang jo hed Slesvig, Hundredeårskrigen, Reformationen, måtte læreren selv give svaret: “Opfindelsen af Landbruget!”. (Det kunne han egentlig godt have undervist noget mere i, ikke? når det nu var den vigtigste ting i historien!)

Menneskets levevis, fra istiderne og til de tider, hvor man begyndte at skrive og organisere, lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed.

Jeg udskrev orkesterstemmer (noder) til en Opera “Gilgamesh” af Per Nørgaard. Det er skrøner eller religionshistorie fra tidlige menneskelige civilisationer (haha, er der andet end mennesker, der laver civilisationer?) — en gribende fortælling om venskaber og svigt; men jeg fik aldrig rigt læst på historien om denne kultur; om myten Gilgamesh. Om bronzefigurer fra Luristan. Om hvad man kan læse på lertavlerne.

Tilbage til Mesopotamien, Den Arabiske Halvø, Den Persiske Golf: Der var byer længe før Grækerne fik Pallas Athene i Parthenon.

Disse bysamfund ved vi lidt mere om end om de endnu ældre Indus-dal byer (Mohenjo Daro) og Göbekle-Tepe, fordi vi kan tyde lertavler med kileskrift (cuneiform).

Så faldt jeg over tegninger i en video, som visualiserer, hvordan det kan have set ud. Og så blev jeg helt glad. Det kan godt være det er lidt stiliseret, og der lugter ikke af blod og sved, men det er bedre end noget tidligere set.

Written by Donald

Thursday, May 27, 2021 at 18:41 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with