Archive for the ‘Skyer’ Category
Angående elevers attituder
Hvis man er interesseret i uddannelse, mønsterbrydere, karaktertræk mv. så skal man se den dokumentar, som fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen har medvirket i – om sin far og fejl-anbringelse på Livø.
Kort fortalt var faderen en rod, men også af en fattig familie, og han gjorde oprør mod alting, også sin mor, som ene forsøgte at holde sammen på familien. Da barnet truer med vold, bliver han anbragt på Livø, og det kan vi alle sammen se en rimelighed i, men på den anden side er Livø ikke stedet for en ung dreng, som vi senere finder ud af ikke er så dum.
Poul Nyrup arvede åbenbart lidt af det vilde temperament, for han kom på tværs af sin skole, og forældrene blev så kaldt til samtale osv. Faderens reaktion er at tage sønnen (senere statsminister) ud af skolen og køre på cykel med ham til en anden skole, som — heldigvis for Socialdemokratiet — finder ud af at give Poul en god skolegang.
Engang i et “fortælle-telt” i Tisvilde fortalte Poul Nyrup om sin første dag ved en højere uddannelse – åbenbart begyndte den på en vinterdag, for han fortalte at det lykkedes ham at oversprøjte rektoren/chefen med snesjap fra en opbremsning, hvor han kom i skred på sin motorcykel og væltede med det resultat at snesjap sprøjtede op på rektor (jeg husker ikke nærmere omstændigheder).
Hvad der skete var, at den blomstrede midt om Vinteren …
Her har vi Svaret på hvad det var der skete. Men Digtet er så smukt, så her kommer det alligevel:
Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i Marts.
Hvad gennembrød den sorte Jord
og gav den med sit sølvblå Flor
et stænk af Himlens Tone?
Den lille Anemone,
jeg planted dér i fjor.
På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min Fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit Skovkvarter,
sin lune Luft, sit fede Ler;
i denne fjendske Zone
forgår min Anemone;
jeg ser den aldrig mer«.
Hvad var det dog, der skete?
Mit Hjerte koldt og hårdt som Kvarts
det smelter ved at se det
den første Dag i Marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min Sjæl og Glæden«, da jeg sad
i Vint’rens grumme Done.
Nu gør min Anemone
mit Hjerte atter glad.
For denne rene Farve
den er mig som en Vårens Dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en Evighed af Håb.
Så bøjer jeg mig da mod Jord
og stryger ømt dit Silkeflor,
en flig af Nådens Trone.
Du lille Anemone,
hvor er din Skaber stor!
// Kaj Munk
Religion kan være meget godt, hvis det ikke skygger for observationer. Denne sang kan ikke andet end røre en person, hvis hun bare er lidt følsom overfor livets mysterier, spørgsmålene, som videnskab aldrig kan besvare.
Man kan benytte religionshistorie til at forstå endnu mere, så kommer videnskaben til at besvare nogle flere spørgsmål, ikke om fysik, men om psyke.
Hvad betyder “done”? – linierne da jeg sad i Vint’rens grumme Done.
snare til fangst af fugle (især kramsfugle), oftest bestaaende af løkker af hestehaar olgn., der hænger i en sammenbøjet pilegren, hvorpaa rønnebær er anbragt som lokkemad.
Tredie vers er sprunget over.
Søndagstur i blæsevejr
Det var ikke iskoldt, men vind og kulde er nok ikke det bedste for mig, så jeg gik ikke på stranden, men inde i skoven, hvor jeg undrer mig over at man har vindstille, læ, – trods at der er god plads mellem træerne. Der er selvfølgelig masser af susen i trætoppene.
Som bevis for at jeg gik op ad trappen her måtte jeg ofre mig og tage en selfie, der som sædvanlig ser skræmmende ud. Sådan vil jeg helst ikke huskes, så jeg må finde et andet billede engang i nærmeste fremtid … Måske er jeg en meget god fotograf, for jeg synes faktisk at jeg kan fremhæve andre folks fornemste vinkler og egenskaber? Nå det … må jeg nok også hellere vise i nærmeste fremtid.
Hjemme igen lavede jeg mad, er det egentlig mærkeligt at jeg gider det? Det tog max ¾. Igår fik den lille familie gulerodssuppe, fasan-ruller og blomme-spidskål salat, så der var noget at leve op til.
Bliver man ikke mere mæt af hjemmelavet mad?
Spinaten ville jeg egentlig gerne have var lidt mere tyndtflydende, som en sauce (det er bouillon med hakket spinat, fra dybfrost), og man blander den i risene når man spiser og det smager himmelsk.
Hvad kalder man sådan en smagstilsætning af samme konsistens som tomatketchup?
Bagefter ZZZzzz …
Helsingborg t/r 3.del
Mariakirken, billedet burde rettes så vinduet ikke står skævt (styrtende linier) men jeg skal videre i dag.
Restauranten, hvor jeg gerne ville have noget at spise, var lukket.
På Helsingborg C bygningen (designet af Jørgen Utzons søn) er der tog i kælderen, mod nord, Göteborg, Oslo; mod øst, Stockholm, og mod syd, Malmø, Trelleborg, Ystad, 10 tog i timen. Det, som forbløffer mig er hvor meget der har været gravet og bygget, og alligevel har man bevaret miljøet omkring Drottninggatan, facaden ud mod Øresund, som jeg husker fra jeg var ganske lille og kom til Sverige med min mor og far for at købe, hvad man nu kunne få derovre (jeg husker sjovt nok ikke min mor og far, men husene, byens “ansigt”).
Der var 20 minutter til næste færge (forrige var lige sejlet). Jeg fik mig så en caffe latte på Helsingborg C og registrerede liv og butikker. Da min far solgte tobak til de Svenske stationskiosker, “Pressbyrån”, var der ingen butikker af den art som skiltes “Kjell & Company” med øresnegle, mobilcover og dimser.
Det undrer mig at den tydeligt etnisk anden herkomst mand pakker hovedet ind i en hættetrøje, mens hans rejsekammerat, kvinden, sidder så smukt ved siden af ham. Måske er han syg, tænkte jeg.
Helsingborg t/r – 2.del
Kärnan, Fæstningen, som skulle afkræve told af sejlskibe til Østersøen som var fuld af Hansestäder, og store byer som Stockholm og fra 1704 også til Ruslands kulturelle centrum, Skt. Petersborg – nu er den Helsingborgs ubestridte turistattraktion, smukt dekoreret af en trappebygning, omkranset af de rigeste bank-bygninger og gamle herskabshoteller, beliggende i en smuk park af botanisk interesse.
Men kirken, Sankt Mariæ Kirke, er en meget bedre bygning, smukkere, og fantastisk vedligeholdt.
På Mariatorget, omgivet af restauranter fra alle verdens hjørner, ligger Mariakyrkan. Eller Sankta Maria kyrka som den egentlig hedder. Kirken er byens ældste og nedstammer fra 1100-talet men blev ombygget til sin nuværende gotiske stil under 1400-talet. På 1300-talet var kirken en af Danmarks største bykirker.
Fra https://visithelsingborg.com/mariakyrkan/?lang=da
Jeg nåede lige at komme inden de lukkede kl.17, og vidste at man gerne må spille på deres musikinstrumenter hvis man spiller noget, som passer sig til kirkerummet. Det gjorde jeg så, damen, som holder til i Sakristiet, protesterede ikke.
Statuen udenfor, Livets Kilde, er bare så sød at jeg får tårer i øjnene.
Helsingborg t/r
Tandlægeturen er altid en udflugt med dejlige oplevelser, og heldigvis var vejret godt.
To anledninger til fejring: Det var min 10 års tand-jubilæum – og det var den første uge, at Tandläkare Peter Jakobsson havde taget de nye lokaler i Kullagatan 11 i brug.
Google Maps kendte ikke stedet, men heldigvis fandt jeg det alligevel efter grundig forberedelse hjemmefra.
Oppe på første sal har de kliniklokalerne til tandkirurgi og vedligehold, og et lille thee-køkken, hvor gæsterne … patienterne kan farve tænderne brune med kaffe 😉
Jeg var ved at tabe tænderne for 10 år siden, huskede at min far havde tabt tænder men fik pæne reparationer hos “den unge tandlæge i Varberg”, som han holdt fast i de sidste 5 år af sit erhvervsliv. Derfor søgte jeg en tandkirurg i Helsingborg og var heldig at Peter Jakobsson kan sit fag. De holder endnu, alle tænderne, både 2 implantater og reparationerne og de steder, hvor tandkødet var ødelagt.
På det sidste billede er jeg kommet ud fra Tandläkarna, og det er blevet mørkt, så lysene på allétræerne er tændt og Stortorget summer af liv.
Kuldechok
At gå ud om morgenen – fx. for at hælde frø i fuglefoder søjlen – er at få et kuldechok (shock)
og måske er det lidt det samme som en vinterbader oplever ved at gå ned i vand, der er under
eller omkring 4°C ?
Søndagstur
Hvis det er godt vejr om søndagen får man indtryk af at bo et befolket sted – man får ikke ligefrem snakket sammen, men man møder mange mennesker på turen langs stranden.
—
Det sidste billede er ikke det sidste, men et forsøg efter ca 20 minutters spadseretur langs stranden. Da opdagede jeg en bisol – en solreflex i en tynd sky. Den varede kun 2 minutter, og jeg fik den ikke, da den var maksimalt tydelig. Men det var smukt.
En anden mærkelig ting her er at jeg turde rette kameraet sådan at selve solen er med i billedfladen. Det er muligt delvis fordi der var slørskyer, som tager lidt af toppen, men der er også en indre mekanisme i billed-registreringen, som forsøger at udjævne kontrasterne, hvis de er for store. Hvis det ikke gøres for meget, så kan resultaterne være overordentligt smukke maleri-agtige resultater (google søgning: high dynamic range).
Man kan se mange fodspor på strandsandet. Det morer mig lidt at det er så befærdet.
Efterår, fredag aften, efter Solnedgang
Sikke noget, døgnrytmen totalt smadret. Men hellere afsted alligevel, selv om solen nåede at gå ned før jeg kom afsted.
Billederne: 1. Selfie på parkeringspladsen. 2.Udsigtsbænke Strandpromenaden Rågeleje, i gamle dage stedet hvor Københavnerne kom og badede. 3. Pludselig flammede himlen op igen – og havet var i flammer.
På de sidste billeder er det røde lys forsvundet – og kameraet får det til at se ud som dagslys, men det er det altså ikke.
På vej hjem fangede jeg det sidste lys fra “Den Blå Time”, udsigt fra Unnerup til Vejby …
Om aftenen er jeg meget klar i hovedet og kan læse, spille, skrive. Selv om jeg gerne ville nyde morgenerne er jeg ikke spor frisk om morgenen.
Så jeg må i stedet nyde at jeg kan (næsten) alt om aftenen.
Undren over alting
Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.
Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.
The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)
[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.
Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).
Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)
Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)
Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!
Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.
El-forbrug i lille 104 m2 parcelhus (el-varme) fra 1986 med 5-10 cm. isolation og termoruder
Tilføjelse: Huset var dengang i 1986 opvarmet med el-paneler, af mærket Nobø, fra Norge; det var det billigste for bygherren. Det var dengang ikke almindeligt i Danmark (men var udbredt i Sverige og Norge).
Der er ikke tal fra den første vinter. Jeg husker at Charlotte var bange for, at forbruget ville ruinere mig, så jeg slukkede om natten og om formiddagen når vi ikke var hjemme. Isblomster på ruderne forekom nogle gange, men er ikke forekommet siden den vinter.
Forbruget var mistænkeligt lavt ca. 6500 kWh på et år. Det var en af de rigtig koldeste vintre, så man kunne forvente et forbrug på mellem 10 og 18 kWh afhængig af familiens vaner. i Marts måned oplevede jeg at høre isen på Øresund skyde – d.v.s. revne, når vandtrykket under blev stort og isen var tynd nok til at revne på midten af store flader, og det lyder jo som tordenvejr af en lidt anden slags. Tænk at jeg har oplevet det. En kold og tåget søndag ville jeg gå tur til stranden, det var tåget, og jeg syntes jeg så en isbjørn, der må være gået over isen fra Grønland (haha) – nej det var 2 meter høje isskruninger langs kysten.
El-selskabet mente der måtte være noget galt med el-måleren, eller måske troede de at jeg havde fået byggestrøm udenom el-måleren, men det havde vi selvfølgelig ikke (pæne mennesker, som vi er). Det var en forfærdelig kold vinter, og jeg har så dårlig samvittighed overfor min dengang 12 år gamle søn, som tog det med iskold ro, – men som jo også husker det som en forfærdeligt tid, dog efter en sommer hvor han havde det godt.
Næste vinter var også kold, men hvis jeg husker rigtigt, brugte vi mere el, 9000 kWh og sidenhen mellem 10 og 16 kWh om året afhængig af vinterens kulde.
Jeg har ikke notater om elforbrug fra før 2005, og tallene fra 2005-2018 har jeg ikke behandlet endnu, så det er kun tal fra den nye digitale el-måler, som er med i tabellerne nedenfor.
De sidste vintre har været pænt lune. Nu har jeg tændt for varmepumpe (en stor én) alle vintermåneder, og endda på dage hvor temperaturen har været over 30 har jeg tilladt mig at bruge den som air-conditioner. Men der er slukket ca. 5 måneder om året, den er ikke tændt endnu. Huset er varmt nok, 23°C uden opvarmning.
Det må være sol og læ i haven, som gør at huset holder på varmen, for isolationen er jo ikke på højde med isolation i moderne huse.
Eftersom man får (eller fik?) rabat på strøm, når det er til el-opvarmning af boligen, har omkostningerne til varme ikke været så høje, med undtagelse af et år, hvor jeg konstaterede at det var lige lovlig højt, omkring 20kkr. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det skyldtes.
Skriv løs 