Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Trangen til at overleve – 2

Pyha … så fandt jeg endelig et link til den oprindelige editor, og det virker som sædvanlig godt. Jeg prøvede dog at bruge den nye først! Vil egentlig gerne hjælpe WordPress.com med at forny og være på forkant — men jeg kunne mærkeligt nok ikke “finde” den “knap” som tillod mig at tilføje billedtexter til et “gallery” derfor tilbage til “Classic-editor”.

De sidste billeder viser en eg, som er helt forkrøblet af vinden. Den er ikke første række ud mod havet, men anden; alligevel er det vinden, som har formet den. I de 34 år jeg har boet her og har gået ture her har jeg fulgt med hvordan den gror, fordi jeg forestillede mig at den ville blive højere, når den forreste række tog af for blæsten. Men der er åbenbart også voldsomt pres på både anden og tredie række. Man skal 50-100 meter ind i skoven, før træerne ikke er vindformede.

Min eg hjemme i haven er også 34 år gammel, og den er stor og tyk og 8-9 m høj.

Mit første møde med biotoper for træer var en vejledning til min første Sitka gran, – den skulle ikke stå nærmere end 1 km fra kysten. Her er ca. 2km. til nærmeste kyst, og vinden kommer ikke fra havet, men fra vest henover markerne, og presses endda lidt op ad bakke det sidste stykke. Men det tog Sitka sig ikke af og voksede sig på 12-13 år så stor at jeg måtte fælde den.

Turen var i onsdags, Tirsdag havde været en sløj dag, men jeg kunne ikke udsætte nogle ærinder, måtte afsted. Bilen ville til Tisvildeleje for at få billig benzin og jeg ville gerne have is i Ishuset. Jeg kunne mærke, at NU havde kroppen det godt – ud at gå, nyde den blide luftning og den lune temperatur, det er det bedste man kan ønske sig. Men vi er som maskiner, der ikke tåler anstrengelse over et vist punkt. Der er ca. 2 km ud til Stængehage (billedet med fiskeren der står på lavt vand) og derefter er det vanen at jeg går op gennem klitterne og ind på Strandvejen.

Det gik også fint, men turen op gennem blødt sand kræver lige lidt mere fysisk kraft og det kunne jeg mærke. Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem motion, som gavner konstitutionen og motion, som nedbryder kroppens systemer? — Fx. siges det at immunsystemet efter et marathon-løb bliver svækket; at immunsystemet regenererer når man sover; – og det siges at kroppen nedbrydes, hvis man ligger i seng hele tiden.

Hvor er balancen mellem de tendenser?

Min bekendt, som har danset ballet som ung, fortæller at ballet kan være invaliderende (ind på scenen kommer Martha Graham – herom en anden gang). Musik kan være ødelæggende for hørelsen, ikke kun rock-koncerter med for høj musik, men også orkesterpositionen for bratsch-spillere (bratsch AKA viola, violinens tykke fætter) fordi de sidder lige foran Wagner tuba’erne og får et lydtryk, der ødelægger hørelsen. Selv en violin som den, jeg har, kan larme så meget, at min hørelse reagerer med ubehag. Man har jo venstre øre lige over violinens dæk, som er den membran, der frembringer lydene.

(Fortsættes en anden dag …)

Written by Donald

Saturday, October 3, 2020 at 10:57 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Hav, Skyer

Tagged with ,

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dyann Lynn Wirth, der er en velanset professor ved Harvard T H Chan School of Public Health, og malaria-ekspert, udtrykker det således:” Biologi, generelt set, har bare et meget stærkt overlevelsesinstinkt.” Hun er med i forsøget på at udrydde malaria, og det er vist lige svært nok. Selv om Bill og Melanie Gates har nogle millioner at gøre godt med.
    Men som såvel diversiteten, resistensen og evnen til at mutere til nye stammer lader ane, at livskraften, om det er vira, bakterier, planter, svampe, hvadsomhelst levende, simpelthen ikke lader sig kue.
    Det kan vi lære af.
    Derfor motionerer vi, for at afbalancere ensidigt arbejde. 🙂

    AagePK

    Saturday, October 3, 2020 at 16:28 GMT+0000

    • Det er dette overlevelsesinstinkt, som man ikke kan bevise, men som alle mine læger og sygeplejersker (med få undtagelser) og min gamle lærer, Pastor Stub (tilhænger af Schweitzer-holdninger) taler om som en væsentlig faktor for helbredelse.

      Man kan ikke beskrive nærmere hvad det er, man kan ikke måle på det, og som jeg prøvede at beskrive i tidligere indlæg, så er logikken heller ikke i stand til at bevise at det existerer – men det sjove, synes jeg, er at man heller ikke kan modbevise det (så vidt jeg ved). Dermed er vi ovre i en art UFO-problematik. Det nærmeste vi kan komme er det du beskriver, at livskraften ikke lader sig kue, men giver sig udtryk i mange, mange forskellige livsformer, evnen til at mutere.

      Måske finder jeg noget mere hvis jeg læser noget mere om epigenetik.

      Donald

      Saturday, October 3, 2020 at 22:18 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: