Hvor længe kan jeg blive ved …

Onsdag d.18.Maj, plæneklipper skubbet af mig

Det ses at jeg har ladet et område stå, fordi det ikke voksede så hurtigt

OBS! den lille Sargent’s Apple kan blomstre nu

Hvis jeg ser tilbage i min klaverbog kan jeg se at der oftere har været dage, hvor jeg ikke har fået spillet eller rettere øvet klaver i mere end en halv time. Jeg kunne også se på græsset i haven at jeg ikke ligefrem har sprudlet af energi til havearbejde – men jeg har dog fået lavet noget og har også betalt mig fra græsslåning.

Men tanken strejfer mig selvfølgelig, hvor længe kan jeg blive ved?

I dette forår er der en smerte i højre ben; måske er det hofteleddet, måske en nerve i klemme i en ryghvirvel. Denne smerte er til at leve med: især hvis jeg får sovet længe og er godt udhvilet, så er der dage, hvor det føles som en mindre generende ting.

Smerten opstår især ved sidelæns bevægelse af højre ben (eller overkroppen, forstås). Ved visse bevægelser, et skridt fremad, kan der pludselig forekomme en så stærk smerte at jeg er lige ved at miste fodfæstet og føler at jeg ikke kan stå på benet. Foreløbig har det andet ben heldigvis reddet mig i de situationer.

Ja ja, jeg har selvfølgelig bestilt tid hos lægen. Lad os nu se, hvad man kan gøre. Indtil nu har jeg forsøgt at bilde mig selv ind at det går over – at det bliver bedre, når man passer på og ikke undlader motion.

For, mærkeligt nok, når jeg er kommet op og har gået nogle skridt, så finder lejerne (leddene) åbenbart en arbejdsmåde som gør at jeg kan gå moderat hurtigt. På den måde havde jeg absolut ingen smerter ved at skubbe rundt på plæneklipperen i Onsdags, men dagen efter noterede jeg i kalenderen: Kom ikke udenfor en dør undtagen for at hente post. OK – det var så også lidt regnvejr, men alligevel.

Advertisement

Kunstgræs skal ikke slåes

En Søndag eftermiddag i 2017

Vi er bekymrede over plastic-forurening af havene, og alligevel lægger vi kunstgræs fx. på fodboldbaner.

Jeg har ikke spillet klubfodbold, men jeg tvivler på at det er bedre at glide en tackling af på kunstgræs end det er at glide på græs. Der er lagt små sorte gummikugler ud i kunstgræsset, og de skulle mindske modstanden, når man glider henover.

De “gammeldags” græsbaner kan have et problem, som Vejby banerne havde: Der kan komme småsten op mellem græsserne, hvis den ikke er anlagt på en særlig måde (med tykt lag tørvejord, gætter jeg, og et net under, med grus og dræn nederst).

Problemet med levende græs på vores breddegrader er jo at det bliver “slidt” om vinteren, med mindre man har store arealer og skifter fra det ene til det andet. Selv da er en levende græsplæne vanskeligere at få til at være indbydende. En enkelt glidende tackling, så er græsset revet op.

Naturvedligeholdelse omkring et stendige

Jeg ser så meget, når jeg er på tur i Tisvilde Hegn, at der er stof til flere (overfyldte) blogg-indlæg. Der er mange fortids-levn i Hegnet, og de er værd at se, – og jeg prøver at forstå.

Man kan skimte silhouet af en gravhøj omme bag træerne,
benævnt Ranglehøje af Naturstyrelsen;
der er flere gravhøje i området, de fleste hårdt angrebet af træer

Også et stendige ses på dette stykke,
stien fra Brantebjerg til Lejevej

Det er tydeligt et stendige fra engan skoven blev brugt som græsning, før og efter sandflugten

Området må være slået for at holde det åbent

Længst nede ved Lejevej er der en picnic bænk til mig

Billeder fra et område ved Lejevej (en skovvej fra Asserbo til Tisvildeleje).

Det ser ud som om området plejes, græsset er slået, eventuelle selvsåede træer bliver ryddet. Jeg kan i folderen om Tisvilde Hegn ikke se, hvad dette område kaldes.

Hver gang jeg passerer her, og det gør jeg ofte og gerne, forestiller jeg mig hvordan menneskene i Stenalderen har ryddet området (langsomt, over flere generationer) og har haft fri udsigt fra højdepunkterne og dermed fået pragtfulde steder at lave gravhøje. Hvis teorierne holder, kan afskrabning af græstørv være datidens måde at “jordforbedre”; det øverste, næringsfattige lag er taget væk og brugt til gravhøje. Derefter går det bedre med spiring i et jordlag, som må have været et muldlag efter den tidlige skov. Området har dengang ligget lavere, efter istidens har jorden hævet sig og der er en gammel kystskrænt nogle hundrede meter inde i landet.

Brantebjerg, gravhøjen Birkehøj, Ranglehøje, Gamle Dige og fortsættelsen af diget er markeret på folderen fra Milieu-ministeriet. Området, hvor der er foretaget høslæt, er markeret på kortet som et lysere område.

NB: Bemærk hvordan det volder mig problemer at finde sætning til “slæt”. Der er et fagudtryk, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Er jorden sur?

I så små mængder skulle det være fordi man var forsker eller med uddannelse som formål: Man kan købe et sæt til at måle PH værdier i jorden for en hundredekroneseddel, i flere af de store alt-mulig forretninger (hvor kommer investeringspengene fra til de enorme butikker og deres overdådige lagre?)

Men når man kan se, at der er en hel del mos, også dér hvor græsset får meget sol, så kan man jo regne ud at det faktisk er sur jord, og så hellere bruge de 100 kr. på mere kalk.

Dolomit-kalk lyder som om man er ved at grave De Italienske Alper væk?

Slået

En bekendt spurgte hvad der er almindeligt at sige på dansk: At klippe græsset eller at slå det.

Når man ser resultatet af en klipning i Fredags forekommer “slået” mest rammende.

• 

• 

• 

Det skal såmænd nok gro videre, græsset, men der er meget lidt græs-strå/blade over mosset på de steder, hvor det er værst.

En anden slags græs, tykt med blødt tørvelag

• 

• 

• 

Der var engang én der troede at min interesse for græs var, at jeg røg hamp eller noget andet, det gør jeg ikke skal det understreges, men interessen kommer af kærlighed til naturen og af den forundring, at af alle de plantearter, som giver mennesket næring, er græsarterne de mest udbredte og givtige.

Læg dertil at bambus, også i græsfamilien, kan bruges til at bygge huse og møbler.

Vi kender det først og fremmest som en nem måde at få et rum i haven, som kan bruges til at lege; men græs er meget mere end det.

Plænegræs kan variere, men i Danmark har vi hovedsageligt rødsvingel og hvene så vidt jeg ved. På golfbaner har man særlige arter til greenen, det sted, hvor golfbolden helst skal ende.

Denne plæne i Malaga-området er helt anderledes: Det er tykt og ligner faktisk mest kvikgræs. Måske er det en art kvikgræs? Rodlaget er meget tykt og der er dannet en blød pude af rødder og visne blade under overfladen.

Er der kløver i græfrø til små haver?

• 

  Til venstre gror græsset op til 30cm, og jeg klipper/trimmer først, når det er meget højt

• 

  Her, midt på plænen, gødede jeg (for sent) i Juni og spredte lidt gammel frøblanding – det må være derfra at kløveren er kommet, og græsset er ikke blevet klippet under traileren

Jeg kan huske at have læst at man blander kløver i græsfrøblandinger for at de skal være mere grønne. Ellers kan jeg ikke lige forstå hvor de smukke kløver er kommet fra. Min plæne har fået lov at vokse længe inden jeg slog den, i håb om at græsset kan udkonkurrere de andre arter.

På det første billede kan man se, at græsset til venstre ikke er slået. Der står en gammel birkestub, som nu er hul, og det må gøre godt for insekter og fugle, håber jeg.

Det er egentlig dejligt at se, hvor meget alting vokser, også de ting, der egentlig ikke skal være i en græsplæne, men lige nu er det faktisk ligemeget, jeg kan ikke gøre andet end at undersøge, om græsset med lidt hjælp (gødning og mindre klipning) kan vinde habitatet.

Græsvedligehold

Min far fortalte, at han gik på kursus for at lære at holde foredrag; han havde fået til opgave at holde et lille foredrag i 1930’ernes Danmarks Radio om Kampsax’s arbejde med bygning af den Trans-Iranske Jernbane. I forberedelserne indgik opgaven at holde et foredrag om noget, du synes er absolut kedeligt og ikke værd at tale om. Og dér blev givet som exempel: “Hold et foredrag om græsplæner”.

Min far var vokset op på grænsen mellem Land og By og han havde som barn både luget og slået græs og fandt åbenbart ikke noget interessant ved det. Men han undersøgte tingene og kom blandt andet frem til at man i den flotte Hyde Park i London ikke har stier, men lader folk trampe på græsplænerne; hvis der nu opstår en sti ved at alle folk går det samme sted, så opsætter gartneren buer, store “crocketbuer” i brysthøjde, som indikerer at man venligst bedes gå udenom. Det gør man så, når man er Englænder og ved hvordan man vedligeholder græsplæner.

På spørgsmålet om hvordan plænerne i det Londonske parker bliver så flotte er svaret … var svaret: Man sår græs, og derefter slår man det i 200 år.

Men det er nok en skrøne.

September for 6 år siden: Jeg havde inspireret af en genbo slået hele stibredden (også banens del) og selv om græstæppet ikke er golf-green kvalitet er det smuk og godt at gå på

Lokalbanens tropper fældede alle de selvsåede birketræer og lavede en voldgrav, selvfølgelig for at undgå fumlegængere på sporet, men alligevel lidt uskønt

Ikke at jeg skal have uklippet græs, men alligevel

Som nogle af de gamle bloggere vil vide, har jeg interesseret mig for græs gennem alle årene. Nogle mærkelige mennesker har troet, at det var marihuana, som – blandt venner – somme tider kaldes “græs”, at “ryge græs” er at ryge marihuana. Men jeg har aldrig interesseret mig for rusmidler, og det har faktisk været en stor glæde at kunne hæve stemningen uden at drikke, ryge eller på anden måde forgifte legemet. Men – selvfølgelig er jeg klar over at alkohol med måde kan være med til at løfte stemningen og fjerne hæmninger i godt selskab.

Tilbage til græsset:

I Store Dyrehave finder man lysninger hvor én græsart har vundet over alle de andre, – og det kan man kunstigt efterligne; bemærk DLFs beskrivelse af udseendet, det arkitektoniske ord udtryk

Uden at vide ret meget om græs-dyrkning kan jeg forudsige at man, hvis man klipper årligt og fjerner afklippet, skal gøde grundigt for at andre arter ikke får fodfæste.

Hvad skal jeg skrive som overskrift

Snoren til start af plæneklipperen er næsten slidt op og kan knække hvert øjeblik. Man kan skrue toppen af – men hvis plæneklippermotoren er ved at være slidt (ikke meget kompression?) så måske man ikke skal bruge for meget tid på det. På den anden side kørte den pænt uden at “kløjs” i det lange græs. Når olien først var kommet rundt kunne man godt mærke kompressionen.

Til den gamle Briggs & Stratton kunne man købe en top og skrue på, så var der starter med tilbagerul fjeder og alt var OK – men jeg tror det bliver svært at få en top til denne her MTD motor. Jeg kan ikke engang huske hvor jeg har købt den. Måske kan man skille den ad og sætte en ny snor på.

Opdatering: Supermarkedet “Harald Nyborg” har MTD plæneklippere og reservedele.

Den kom igang i dag

Hvor meget skal man beskære denne rigtig gode ribsbusk?

Kanten må vente

Hvad slags græs er det mon?

Her lod jeg en anden kant stå

Maltes farveforsøg, potter med spanske margueriter

Kan man spise græs?

Jeg gad vide, hvorfra denne konstante uro kommer: Vil der være mad nok, hvis samfundet pludselig går i stå, ingenting fungerer og hver mand må klare sig selv og de fleste er døde (så der er ingen kamp mellem “post-apokalyptiske bander”). Er det en slags “deja-vu” følelse jeg har fra mine celler, der jo har forfædre fra hundredetusinder af år?

Den følelse bliver stærkere, når jeg ser de små 20-minutters video’er “The History of the Earth
https://www.youtube.com/channel/UC_aOteuWIY8ITg7DQQspG1g

Som barn fik man somme tider sand i munden og ja, man kan smage, at der er noget organisk mellem sandskornene, som kan være næring for planter — nok til at vi ser græsarten hjælm skyde op hvorsomhelst der er lidt ro på sandet, som her ved siden af granitstængerne ved Tisvildeleje Strandparkering

Oppe på klitterne er sandfygning heller ikke i stand til at stoppe sandhjælme — men hjælm kan næsten stoppe klitterne

En gang der var en forbipassereden uforvaret læser her, kunne jeg forstå at det var så umulig en tanke at man kunne interessere sig for græsarter, så vedkommende troede det var synonym for marihuana, eller hamp.

Hov-stigninger

Hov! Nu er græsset igen ved at vokse ind over fliserne på terrassen. Frem med spaden!

Plænen vokser hurtigere end havet stiger

For 20 år siden tog jeg kanten med en spade! Jeg har forsøgt at holde græsset lidt tilbage med en trimmer, men jeg må have spaden frem igen, sukhhh

Hvis plænen stiger 5 mm på et år, så er stigningen på 20 år 10 cm, ikke?

Havstigning på 100 år forventes at være 50-100 cm. d.v.s. 10-20 cm på 20 år. Det er lige før min plæne kan holde trit med havstigningerne.

Mere i alvor: Der har været helt anderledes klima i det danske område, dengang Stevns og Møns Klint blev dannet. Det var et varmt hav, temperaturerne over hele kloden var varmere i en periode, mener man – 145 til 65 millioner år siden! Det er næsten ikke til at fatte så store tidsspan. Hvorfor blev planeten så meget varmere? Jeg ved ikke om man har en forklaring/teori. Kan man forestille sig at Jordens klima har været ustabilt i millioner af år og at de sidste 10,000 år er specielle derved at klimaet har været forholdsvis stabilt?

Vil det nogensinde lykkes at stabilisere jordens klima? Vil mennesker kunne gennemskue og styre alle processerne, der fører til et stabilt klima?

Eller skal vi hellere koncentrere os om at hjælpe de millioner af mennesker, som bliver ramt af klimaændringer?

Fra Wikipedia: Kridt – eller Cretacious:

After the end of the first age, however, temperatures increased again, and these conditions were almost constant until the end of the period. The warming may have been due to intense volcanic activity which produced large quantities of carbon dioxide. Between 70–69 Ma and 66–65 Ma, isotopic ratios indicate elevated atmospheric CO2 pressures with levels of 1000–1400 ppmV and mean annual temperatures in west Texas between 21 and 23 °C (70-73 °F). Atmospheric CO2 and temperature relations indicate a doubling of pCO2 was accompanied by a ~0.6 °C increase in temperature.