Hedebølge — som i gamle dage?
Dengang i 1970-erne, da vi lånte svigermors sommerhus i Asserbo, var der somme tider hedebølge, og biler fra København holdt i kø fra Rundkørselen ved Frederiksværk til Melby Overdrev Strand og ved indkørsel til Stranden ved Asserbo. Der var vistnok også kø ved Rågeleje og Tisvildeleje. Alle de steder blev der dengang indrettet store parkeringspladser. Ved Rågeleje var den velhavende del af ungdommen fra København om aftenen til jazz, hvor gode jazzmusikere spillede, bl.a. Niels Jørgen Steen.
Hele Nordkysten var Københavns Grønne Lunge. Det var nemt at komme med tog til de strandene i Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk, men da biler blev middelklasse, var der mange, som på arbejdsfri dage selv bilede til strandene.
I dag var der næsten lige så mange biler som dengang på Tisvildeleje Hegn Strandparkering – på en mandag i skole-sæsonen!!!
-
- Halv syv stadig fuld
-
- Badende ved Tisvildeleje Strand
-
- Den fjerne ende var også fuld af biler, udlændinge og danskere
-
- Så gik jeg afsted
-
- Til Stængehage – tilbageblik
-
- Hjemigen – men dér var varmt, ingen vind!
-
- Bevis for at jeg var der
-
- Dengang for 45 eller 60 år siden lavede skovvæsenet en cykelsti af asfalt, for vejen var et hjulspor, som var vanskeligt at køre ad på cykel
-
- Tilbage igen, stadig fuld parkering – men det er jo også sådan en aften, hvor man kan se solnedgang i badetøj uden at fryse – og strand-grillen var stadig åben
Skriv løs 
Der har også her på egnen været et sandt mylder af turister i år.
-Og hos os er det nyt. Her kommer normalt ikke ret mange mennesker.
Når jeg ser billeder af de kaninbursstore lejligheder man sælger i Kbh. for flere millioner, undrer det dog ikke at der er en vis udlængsel.
natural2222
Tuesday, August 18, 2020 at 3:29 GMT+0000
Ja man kan forvente en udlængsel hos børn og unge, som er vokset op på stenbroen (nutildags, asfalten). Det vidste de gamle byrødder godt, og derfor var det en virkelig god ting at kunne nedlægge voldene, for så kunne man lave parker. Og udover “voldparkerne” opstod Enghave Park (den er godt nok ikke stor) og Valbyparken; men det er jo slet ikke nok sådan som København ser ud i dag.
Imidlertid var København jo heller ikke så stor, så hvis en filosof (Kierkegaard) ville gå en timestid i 1830 eller 40, så kunne han slå et smut omkring søerne, og der var meget landligt indtil slutningen af 1800-tallet. Fællederne blev indrettet til parker. I dag har man indrettet parker på Vestamager.
Oehlenschlägers “Sankt Hans Aften” skuespil handler om at tage på Bakken, d.v.s. til Klampenborg, og andre, på hest, kunne også finde ud af at tage til kroerne i Bagsværd, Frederiksdal, Virum, Furesø, – og endda gå hjem til København selv om det jo er 10-15 km – det gør hovedpersonen i den mærkelige roman “Fra Piazza del Popolo”, af Bergsøe (forfader til kemi-familien).
I min barndom kunne man tage S-tog til Charlottenlund Fort, eller sporvogn til Amager Strand, og med lidt mere tid kunne man tage toget til Tisvildeleje på en dejlig varm sommerdag. NÅ jeg fortaber mig.
Det må være de små lejligheder, stablet på hinanden, som gør at man mister jordforbindelsen.
Donald
Tuesday, August 18, 2020 at 12:23 GMT+0000
København er jo stadig meget lille målt med verdens alen.
Min svigerdatter fra Sao Paulo opdagede slet ikke at hun kørte forbi byen første gang hun kom ad motorvejen.
“Intet er vel mere provinsielt end en københavner, der tror sig boende i en storby.”
natural2222
Tuesday, August 18, 2020 at 12:57 GMT+0000
Det må jeg sige! Nej, så vidt vil jeg ikke gå, – at man kan “overse” København ved at køre ad Motorringvejen eller bedre, ude ved Tåstrup, det kan jeg godt se, men … nej altså! Sikke noget!
Donald
Tuesday, August 18, 2020 at 13:27 GMT+0000
I 1975 havde vi den første af 3 ualmindeligt varme somre, skolens store vinduer omdannede lokalerne til perfekte drivhuse: sveden drev ned ad os. Og vi kunne næsten ikke få vejret.
Så man enedes om at give varmeferie, dog med den tilføjelse, at timerne skulle læses på lørdage i vinterhalvåret. Juleafslutningen f.eks blev afviklet på en lørdag. Men mange elever blev, med forældrenes tilladelse, væk, det var ingen succes, og blev derfor ikke gentaget hverken i ’76 eller ’77, der blev lige så hotte.
Slammet i havnen begyndte at gære og boble, og der kom jeg på ideen til den første grønne omstilling: tænk, hvis man lagde en stor tragt ned over havnen, sikke meget gas man så kunne fange, og derved spare olie til fjernvarmen!
I stedet for lagde man en afskærende ledning og byggede et renseanlæg. Ak ja. Det andet var da sjovere, mere Georg Gearløs, ikk’?
Der har i år været endnu flere grunde til at holde sig hjemme på matriklen: Folketingets pengepose til færgerne gjorde, at vore færger og byer blev invaderet af fattigrøvene fra fastlandet, så de faste byboere hverken kunne komme frem eller tilbage, pendlerne ejheller. Så Preben fandt på at holde Netto døgnåbent, så vi forsigtigpetere kunne handle om natten, når turisterne sov. Og få en snak med personalet som vi plejer, de havde rolige timer til at sætte varer på plads.
AagePK
Wednesday, August 19, 2020 at 6:31 GMT+0000
Reglerne i København/Frederiksberg var vist mere ligetil: Over 27°C så var der varmeferie, hov, nej ikke ferie, men man gik tur i Søndermarken eller lignende.
Ja Georg Gearløs har ikke levet forgæves! (haha) – det var da en glimrende idé med en stor tragt over havneslammet. Og måske kan den stadig bruges hvis man så bygger rensningsanlæg på en lidt anden måde. Jeg hørte forleden (i “Hjernekassen”) af alle steder) om hvordan rensningsanlæg fungerer, og det er vist først tredie eller fjerde stadium hvor man kan begynde at arbejde med mikroorganismer til nedbrydning. Det er et sart område.
Har du set Farmers kommentar? De blev også overrendt af turister på de varme dage — men mit spørgsmål var ellers om det ikke er usædvanligt at der er SÅ mange på en hverdag udenfor skoleferierne?
Det var da utroligt at I ligefrem måtte handle om natten for at slippe for turisterne!
Donald
Wednesday, August 19, 2020 at 11:30 GMT+0000