Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Byggeri

Skovbønder, kulsviere og andet folk

leave a comment »

Fra:

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre
          Gilleleje Museum
                 2005

[…]
I ældre tid eksisterede det nuværende skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark.

Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er skov, lå der gårde og marker.

Da der ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyggelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbunden. […]

Ud fra materialerne vil jeg tro at dette fundament er fra 1800-tallet; er det for småt til at være rester af en skovbondes hus?

Side 15, Kerneområdet Gribskov – Esrum Sø

De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsessporene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår.

Side 15:
Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneflader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 6000 år siden og slutter i 15-1600 tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket.

Side 68:
Første led i skovens navn er ordet “at gribe”, hvilket kan hentyde til, at Gribskov oprindelig var en skov, som man måtte gribe i eller tage af. Gribskov var altså en alminding, hvor alle frit kunne opdyrke jord eller bruge af skoven. Da Danmark blev en stat og kongemagten snart hævdede sin ejendomsret til al jord uden ejer, blev skovbønderne, som boede i Gribskov, automatisk fæstebønder hos kongen. Dette fremgår af Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1200-tallet: “Gripscogh med sit tilliggende (dvs. bebyggelser) “hører til kongelev på Sjælland”.

Written by Donald

Tuesday, March 14, 2017 at 10:53 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Lokalbanen har ikke bare gravet her, men langs alle beboede strækninger

with 4 comments

Måske er det for at dræne, idet banens teknikere på et tidspunkt konstaterede at der lidt længere nede ad strækningen stod vand 20 cm under skinnerne.

Måske er det derfor at man sidste år gentagne gange måtte køre med skærver og reparere ballasten (det sker med en moderne maskine i dag, men det er jo dyrt – maskineri, nattillæg, og masser af timer for at “æde” sig igennem strækningen, tage skinner med sveller op, ryste skærver med automatikken (gennem skinnerne stikkes stænger ned) osv.

Written by Donald

Wednesday, March 1, 2017 at 13:42 UTC

Posted in Brok, Vandbyggeri

Tagged with

Borehuller til dynamit

with 16 comments

Geologisk set er placeringeren af de store sten her ikke interessant. Stenene er transporteret hertil af mennesker, som bruger stenene til kystbeskyttelse. Jeg var lidt i tvivl om hvorfra de store granitsten kom, indtil jeg faldt over denneher (i går – lige før jeg fik støvlevand).

Sten med riller, som må være bore huller til dynamit

Sten med riller, som må være bore huller til dynamit

Nu har jeg jo ikke været på sight-seeing i et stenbrud, men jeg har set klippevægge ved rastepladser langs E6, med lignende striber efter borehuller, hvor der er sprængt stykker væk for at gøre plads til vejanlægget.

Written by Donald

Monday, January 2, 2017 at 0:29 UTC

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

En erindring om hvordan barnet så byens landskaber

Når jeg kommer til København en sjælden gang, kan jeg se de fleste forandringer, nybyg, restaurereringer, fordi jeg husker byens “cityscapes” så godt. Det Kongelige Bibliotek som en sort kasse, Ørestad, Metro-stationer, Rådhuspladsen ændret i flere omgange, flere biler i bevægelse og færre parkeringspladser, osv.osv.

Det er jo også 50 år siden, at jeg lærte alle byens krinkelkroge at kende, så det er ikke mærkeligt, at byen sidenhen er blevet ændret.

Men for børn, for barnet lille Donald med babyfedtet virkede byen statisk. OK, der var heller ikke så mange efterkrigspenge til nybygninger, VW boblen og Volvo havde to små trekantede bagruder (billigere fremstillingsproces), og man brugte stadig brolæggerjomfu og trillebør af træ i 1950’erne. Det var senere, i 1960’erne og derefter, at man så de behændige gravemaskiner komme frem på markedet.

For 30 år siden kom jeg til Helsinge-området, der var 3 ubebyggede grunde her i byen, og der var en udstykning i Helsinge, Birkely, hvor man var holdt op med at bygge, et husfundament lå endda ubeskyttet hen i nogle år, inden der var forretning i at bygge huset. Siden er der kommet 3 store udstykninger til Helsinge, og nu er der så igen store marker, som byggemodnes, denne gang i retning af hvor jeg bor.

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)


Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt - området har været en mose

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose


Mod vest, nabomark som er meget større - der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske ...

Mod vest, nabomark som er meget større – der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske …

[Billederne er fra Fredag d.25. November og dette indlæg + foregående er tilbagedateret for min egen bekvemmeligheds skyld, så jeg kan huske hvad jeg har set i løbet af ugen. Alzheimers? Nej det tror jeg ikke. Der er mange ting at huske og det er morsomt at kunne bladre igennem billeder med emne og reflektioner.]

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 10:13 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Kalkbinding

Den er trykket skæv, denne perlator-ring

Den er trykket skæv af en bidetang, denne perlator-ring; man kan ikke så let se det,
med mindre man får billedet op i stor størrelse (og selv da!)

Jeg plejer at kunne få perlator / brusetude af ved at vikle dem ind i eddikevat, og vente et par timer. Men denneher sad fast, alt for fast, og jeg endte med at måtte bruge en tang.

Og det på trods af at den kun siddet der siden september, knap 3 måneder. Alligevel var den kalket fast.

Gad vide hvornår mennesket begyndte at opdage kalkens evne til at sammenbinde ting (især sten til bygninger).

Wikipedia-artiklen om historien bag mørtel (mortar) og cement fortæller historien om mennesket brug af kalk og “brændt” kalk, læsket kalk, cement. En af de mange begyndelser til kemisk viden.

Written by Donald

Saturday, November 19, 2016 at 10:03 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

Et sideblik fra kommentar om bynavne

Sideblik? An aside? En tangent?

Åbenrå er heldigvis ikke faldet ud af Nudansk Ordbog. Jeg skriver så godt jeg kan uden forkortelser:

Åben’rå I købstad (1335 Opneraa); navnet på den forsvundne landsby Opnør forklares almindeligvis af olddansk opin, åben, og -ør II, men indeholder snarere adverbiet olddansk up, op op, og substantivet nor smal vig (eller – mindre sandsynligt – et deraf afledt olddansk nør; se Nøer) Opnør lå nær vigen Kil (Purrenkil); i nærheden ligger også marken Olsnor, på Mejers kort 1641 skrevet Olsznoer

Ja det står der.

Desværre kunne jeg ikke finde billeder af vejvisere og vejskilte, Google Maps/Earth har visket dem ud.

Vejviser på Åbenråvej hvor den krydser Hærvejen, 6 km fra Bolderslev og 4 km. syd for Rødekro

Vejviser på Åbenråvej hvor den krydser Hærvejen, 6 km. fra Bolderslev og 4 km syd for Rødekro

Kommentarer …

Haderslev står i Nudansk (og er som skrevet i kommentarerne dannet af Hathar og -lev)!

Men Hedeby er også faldet ud af Nudansk ordbog. Det er jeg lidt ked af, det kunne være morsomt at se, om det var “Hathar’s By” – for hede, det var der jo ikke ved Hedeby dengang.

Wikipedia, den Engelske har også den Sønderjydske udtale:

The city of Aabenraa or Åbenrå (Danish pronunciation: [ɔːb̥ənˈʁɔːˀ]; German: Apenrade, pronounced [aːpənˈʁaːdə]; Sønderjysk: Affenråe), with a population of 15,814 (1 January 2014),[1] is at the head of the Aabenraa Fjord, an arm of the Little Belt, in Denmark, 61 kilometres (38 mi) north of the town of Schleswig. It was the seat of Sønderjyllands Amt (South Jutland County)[2] until 1 January 2007, […]

Men den Danske har hele historien om navnet – mere end Nudansk ordbog! Her:

Navn

Byens ældste navn var Opnør, som består af gammeldansk opæn og ør (“åben strandbred”), senere Opnøraa og Opneraa efter beliggenheden ved åen. Fra 1257 kendes navnet Obenroe.

Det tyske navn Apenrade menes at være opstået ved en sammenblanding af “Apenra” med endelsen -rade, som er en typisk stednavneendelse i Holsten (udtales på nedertysk /ra:/ eller /rå:/. Den tyske form Apenrade blev efterhånden enerådende på skrift, også i danske tekster. Det moderne navn Aabenraa er en genfordansket navneform, som blev indført af nationalt bevidste danskere fra ca. 1840-50 og frem.

Written by Donald

Friday, September 23, 2016 at 10:39 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,

Traditionelt byggeri med moderne teknik

Det er et moderne hus, og det er smukt murerarbejde, taget er rigtig godt lavet, med mange detailler (mansard, kvist) som kræver ekstra arbejde, alligevel er det ikke et prangende hus

Det er et moderne hus, og det er smukt murerarbejde, taget er rigtig godt lavet, med mange detailler (mansard, kvist) som kræver ekstra arbejde, alligevel er det ikke et prangende hus

Dette hus får mig til at tænke på vores matematik-lærer: “Nu har menneskene i 2000 år eller mere fundet ud af at regnen løber ned og væk fra skrå tage – og tror nogle unge arkitekter, at det er smart at lave flade tage …”

Min mor havde fortalt, at man sov på flade tage i Tehran, når det var varmt, så flade tage kunne godt eksistere under andre forhold, – ørkenagtige forhold – men da jeg et par år senere så de flade tage i Persien med egne øjne, var det tydeligt at 1) de var af vandtæt beton – 2) de havde hældning, ikke meget, men nok til at vandet løb ned i en dertil indrettet afløbsanordning.

Men der blev bygget alt for flade tage med tagpap på skoler, institutioner og parcelhuse i 1900-tallet. Jeg kender en tømrer, som forsvarer det: “Det kan godt lade sig gøre, de havde bare gjort det forkert på Bjørnehøjskolen” – ja, jeg bliver vred, indrømmer jeg. Det tænder min harme!

Husker også at Rockwool begyndte at sælge isolationsklodser med tagpap øverst, udformet som skråplaner, som man kunne lægge ovenpå sit flade tag. Jojo, det kan gøres.

Men så går man glip af de skønne tagrum med skrå vægge.

Written by Donald

Saturday, September 17, 2016 at 13:38 UTC

Posted in Brok

Tagged with