Variationer over et tema

Jeg gik en lille tur efter et besøg hos hudlægen, (alt OK), og tog et par billeder hist og her fra det, som jeg kender i Hillerød og det, som forandrer sig. De mange store byggerier får mig til at føle mig lille og dum.

Som barn mente jeg at de store byggerier, som vi så, foregik langsomt – jeg syntes der var evigheder til den næste fødselsdag, og byggerier så man jo på tur med børnehaven eller på vej til skole, hver dag. Nu går der uger eller somme tider måneder mellem at man ser byggepladserne.

Hov ja, byggerier før elementbyg i 1960’erne gik jo også langsommere.

På de 37 år, jeg har boet her i området, er der naturligvis sket meget.

Det første billede, parkeringsplads på “Rådhusstræde” ved hudklinikken viser et hvidt beboelseshus. 2. De fleste andre bygninger i kvarteret er rødstenshuse ligesom det meste af det gamle Hillerød. Der er mange flere “røde” end man ser på billedet. Det virker som smukt varieret område i en stil med grønt omkring og med plads til at gå eller løbe en tur.

3: Ved de gamle turistbus-parkeringspladser er der rejst en 4 etages bygning; det er 100 meter fra indgangen til slottet og det virker som om det er korruption, som er årsag til at man fik byggetilladelse. Der er ikke grund til tættere bebyggelse i Hillerød Centrum, der allerede havde en skandale, “Gallerierne” som skulle være en parallel til indkøbscenteret “Slotsarkaderne”

Der er meget mere byggeri at se på i Hillerød, som jo efter mange år som “provinshovedstad” nu er er udbygning af København, med landbrugsforskning, medicinal-forskning, uddannelsescentre, transport-knudepunkt – og museumsby med perslen: Frederiksborg Slot.

Foto-øvelse

Hvordan afbilder man bevægelse på et still-billede?

Hvordan giver man tilskueren søsyge-fornemmelser?

Jeg håber du synes billederne er lidt sjove.

Man kan undre sig over at man (jeg) gider fotografere så mange ting, men omvendt undrer jeg mig over at folk kan gå rundt uden at se noget.

På min sommer-solopgangstur forleden mødte jeg en ræv, som gik forsigtigt over gaden, men det var vist ikke en erfaren ræv, den var ikke bange for at blive set. Og lidt efter spankulerede en rå over gaden, formentlig for at finde blomstrende tulipaner i den næste have. Jeg nåede selvfølgelig ikke at tage billeder, for jeg sad bag rattet.

Køre til værksted – gå hjem

Jeg ville ikke undvære de gange jeg kører med tog og bus.

Man ser så meget undervejs:

Den dejligste årstid – en sti med variationer

Min sko er go’

Idyl ved Gadekæret i Helsinge

Ved stationen kommer alle gymnasiasterne forbi

Når perronen ikke er med på billedet, ser gymnasiebyggeriet lidt mere harmonisk ud, ikke?

Studier i marken

På vej hjem fra en Corona test (ingen reaktion) kørte jeg forbi denne lavning og tænkte at det var et godt exempel på de rigelige nedbørsmængder, der kom lige her i begyndelse af April efter en tør og ret varm Marts måned.

Billederne er fra vejen mellem Højelt og Blistrup.

Uden at være mark-detektiv kan man af billederne udlede flere ting: Der er altid vandhuller her, de elle- og pilekrat har fået lov at stå, men der er mere vand nu end der sædvanligvis er, – vandet har oversvømmet tilsåede områder.

Det ærgrer mig – jeg har spurgt blandt politikere, hvad prioritet dræning har, og de siger det er lavprioritet. På en mark kan det måske ikke betyde det helt store, men da man byggede på et vådområde i nabobyen, 4 moderne huse i ca. 2004, og gravemaskinen væltede fordi den ikke kunne stå fast i det bløde mudder, – og grøfterne blev oversvømmet, – så tænkte jeg “byggespekulant”, det er jo klart at det har været en stor fortjeneste.

Det er ligesom i Schweitz hvor man får lov at bygge luxushoteller i lavinetruede områder fordi det jo er en god forretning.

Når en professionel entreprenør bygger et hus så billigt og effektivt som muligt må der være en fortjeneste på mellem 25% og 40% af den endelige pris – det er ud fra de få tal og erfaringer, jeg har.

Men hvis kommunen og byplanlæggerne tænkte mere på de stakkels u-uddannede huskøbere, så ville man have fundet bedre grunde på et højdedrag i nærheden.

For slet ikke at tale om trafikale forhold.

Er det rigtigt at man kun har parkeringsplads til hver anden nybygget bolig i Helsinge?

Solen lokkede mig ud igen

Relativ let at klippe ned

Den dejlige sydterrasse bruges ikke ofte stenene kal renses

Her ses tydeligere mosdannelse – de kan ende med Rodanol.

Efterarbejdet restemad og sovemiddel

Det tog ikke pippe fra mig at inspicere have og terrase, her er lidt af resultatet.

Hvem taler om at spare på CO2

Jeg tror man mener at man kan forhindre tyverier på byggepladsen ved at sætte kraftigt lys på.

Men andet end det, så er det egentlig mærkeligt, at man lyder så hellig, når der skal beregnes CO2 udslip og så tænder så mange lamper, – OK, der er noget vind-strøm, men det er jo ikke 100% så alt overforbrug ryger ud i luften som drivhus-effekt.

Arkitekturen her bekymrer mig. Hvorfor får det mig til at tænke på lejekaserner?

Billedet er fra den nye bydel Nord for Helsinge, Troldebakkerne, med et nyt trinbræt, i stedet for Trinbrættet for Laugø, der ligger lige i nærheden.

Tog toget

Marker ved Helsinge

Ny station: Troldebakkerne

Byggeri ved Troldebakkerne ses i baggrunden

Er det ikke en gravhøj? Set mellem Ørby og Laugø på nordsiden af jernbanelinien

Jeg var jo frem og tilbage med tog og bus (til værkstedet) et par gange i denne uge.

På vejen kan jeg ikke lade være at tage billeder.

Det er en kold tid

Bare lidt indtryk fra ugen der ikke er gået endnu

Hjerter på juletræet ved Forsamlingshuset

Benzin — julegave: Prisen er faldet

Sne 1. December

… og 2. December

Ha – toget sniger sig ind i billedet, hvis du klikker på det

Sean Carroll forklarer om tiden og ensretning: Hvordan kan det være at vi altid siger “her skal du se et billede af hvordan byen så ud før i tiden …”

Der *er* jo dog firmaer (arkitekter) som specialiserer sig i at lave billeder af hvordan byen ser ud i fremtiden.

Men Sean Carroll er ærlig i sine mange formidlende foredrag, og siger blandt andet at vores viden om “Big Bang” selvfølgelig er tilbageskrivninger, – beregnede, kvalificerede gæt, men dog gæt.

Og det samme gælder vores viden om elementær-partikler.

Vi støder protoner sammen med stor energi og håber, at der kommer en Higg’s Boson ud af det. Det svarer ikke til at støde to Timex ure sammen og håbe at der kommer et Rolex ud af det!

Byplanlægning: Byport, Boligområde, – forretninger

I midten af 1900 tallet var denne lille by og mange andre en hovedgade, biveje til nabobyerne og en enkelt eller to amtsveje til de nærmeste provinsbyer – Hillerød og Frederiksværk. Men ligesom Københavns omegn (fx Værløse) blev klare over at de ville blive forstad, har man her i Helsinge set det komme: Byudvidelse, pendlere, forstadsfunktion.

Kommunen (først som Helsinge, nu inclusive Græsted-Gilleleje) har længe ønsket at udvide med både sociale boliger, tæt lav bebyggelse og omegnskvarterer med store, fritliggende boliger (Annisse, Høbjerg, Valby, Blistrup); alt sammen kan styres gennem byplanlægning og tilhørende zone-bestemmelser, tilladelser til udstykning, vejføringer, naturfredning.

Det går op for mig mens jeg skriver, at der er sket så meget i de 50 år jeg har kendt området, at det ville kræve 40-80 sider; men man kan dog opsummere således: Byen har mere end fordoblet antallet af boliger, har fået gågade, og der har været minimum 3 fallerede større byggeprojekter og 6 vellykkede, — man stræber efter at blive forstad til et stor-blomstrende bioteknisk Hillerød, og der har været flere hinanden modstridende byplaner.

Helsinge har nu et centrum …

• 

  Set fra parkeringsplads ved Rådhus og Coop

• 

  En blok med 5 etager, andre max 4

• 

  Noget af det ligger så de ikke får sol om vinteren

Jeg kan ikke finde ud af at tilføje en billedtext UNDER billedet; men pyt – tilbage til emnet:

Vil dette byggeri blive slum? Vesterbro var slum og skulle nu efter sigende være “mondænt” (hvilket jeg nægter at tro på … jeg må hellere tage ind og se efter!) så Helsinge kan vel også blive mondænt må byplanlæggerne have tænkt.

Vi elsker alle at se byernes ansigter, og se hvordan opfindsomme mennesker har forskønnet de steder, vi bevæger os i, men der er altid konflikter, nogen vil have mere natur (i betydningen plantede træer og lignende) andre vil have forretninger, diskoteker, små forretninger, biografer og så videre. Atter andre vil bare have fred.

Kunne ikke lade være med at gå en runde

Sidste frist for at besøge en gammel bekendt, som har boet i Ørestaden, og som nu flytter til Viborg. Det var en fantastisk oplevelse at møde ham igen – og at se de mange nybyggerier i “Ørestad”.

Da jeg var lidt tidligt på den, stoppede jeg en lille timestid ved Nørreport og gik først en runde i Botanisk Have. Mine billeder er ikke nær så gode som Huskebloggens blomsterbilleder, men det sjove var den camouflerede and, som hilste på mig, da jeg forsigtigt gik udenom, og den stolte hejre, som poserede for mig – vendte hovedet så man kunne se det – da jeg lavede en klik lyd med munden.

Botanisk Have: Camoufleret and i bjerglandskab

Hejren vendte hovedet, da jeg bad den om at gøre det … ☻

Udsigt fra 7.etage til Naturparken

Robert Jacobsens Vej

Vandbyggeri

Godt sted med bænke og skygge

Badetrappe, men vandet er ikke rent nok til mig

Er det ikke …

Bjarke Ingels?

Vinden fra Naturparken skulle bremses lidt af disse hegn

Kulturhavn – Træskibshavn

Billed-serie som supplement til arkitek-prisen i forrige indlæg. Samlingen yder ikke havnemiljøet retfærdighed, man kunne tage hundredevis af billeder og alligevel ikke give et fyldestgørende udtryk for det miljø, som Arkitekten har skabt for Helsingør på det gamle værftsområde.

Kronborg ikke rørt

Træskibshavn og Kulturhus

Helsingør Kulturværft, med bibliotek, restaurant, foredrags- og teatersal, værftsmuseum, Søfartsmuseet

Det gamle værft havde (naturligvis) skinner, så man kunne transportere de tunge stålplader, som brugtes til skibsbygningerne

Værftskajen er nu træskibshavn

I en fabrikshal er der små restauranter

Arkitektsprog

IN MEMORY OF
Landscape Architect, Professor
Jeppe Aagaard Andersen

The recreation and innovation of the area surrounding
Kronborg Castle and The Culture Harbour Kronborg,
which began in 2003 and was completed in 2013,
is absolutely remarkable.

We instinctively sense that everything is in its reight place and
with its energy and balance it is the hallmark of a true master.

Kronborg Castle lies unobstructed in its proper position as
an outpost towards Øresund, and with a few powerful
touches the harbour has regained its balance and
connection to Elsinore.

Jeppe Aagaaard Andersen received
The International Architecture Award
for his masterpiece, The Culture Harbour
Kronborg in 2014.