Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Byggeri

Lejligheds-prisniveau omkring Helsingborg

leave a comment »

Lejligheder bygges 6-8 km udenfor Helsingborg ved siden af store butikker: bl.a. Ikea

– et industriområde, som Helsingborg mener ligger bedst udenfor Helsingborg Bykernen fordi der kræves store parkeringspladser og tung trafik (motorvej lige udenfor).

Område: Ödåkra
Adress: Plutogatan 21
Pris: 1,595,000 — 2,495,000 kr (SKR)
Afvgift: 2,567 – 5,488 kr./mån Varme ingår
Bostadstyp: Bostadsrättslagenhet
Boarea: 70 – 107 kvm
Våningsplan: 1-5, hiss finns.
Balkong: Balkong/uteplats
Byggår: 2018

Jeg tror ikke de er bygget færdige endnu, disse smukke lejligheder. Billedet må være et af dem, man kan mistænke for at være en idylliseret version af virkeligheden.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, June 24, 2018 at 11:04 UTC

Posted in Cityscape

Tagged with

Kärnan før den blev restaureret ca.1900

leave a comment »

Hvis man tror at fæstningstårnet Kärnan har stået så fint siden det blev bygget for 500 år siden, så tager man selvfølgelig fejl – vind og vejr havde taget toppen …

Udsigt fra Kärnan, dengang toppen var nyrestaureret – ca.1900 – på huset længst til venstre i billedet ses en blind-sidemur, som viser at der var planer om at der skulle bygges meget mere. Parken kaldes Slottshagen

Written by Donald

Saturday, June 23, 2018 at 10:52 UTC

Posted in Cityscape

Tagged with ,

Forskønnelsen af Helsingborg paradegata

leave a comment »

Et pluk af plancher fra Helsingborg centrum, som gennem 2 år har været under ombygning for at skabe sikrere forhold for fodgængere, bremse trafikken, skabe bedre parkeringsforhold og smukke promenader.

For at kunne læse texterne på plancherne skal man klikke for at komme i billede-modus, og derefter scrolle ned til options/full-size, så får man billedet i en meget læselig form og kan i browseren skubbe op og ned (fordi billedet er større end skærmen).

Written by Donald

Friday, June 22, 2018 at 9:36 UTC

Vi fik hylder af ambassadøren og en snedker byggede en reol

Det var den gang, man kunne bestille møbler hos en snedker og der var mange små snedkerforretninger på Vesterbro før spånplader blev almindelige og gode nok til møbler (når man havde brug for særlig stabile plader, lavede man “møbelplader” af lange firkantede tykke lister, som blev limet sammen og dækket med kunstfærdige finér stykker.) Ca. 1958.

Min mor fik en stabel hylder af sin arbejdsgiver, den Tyrkiske Ambassadør. De var begge klar over at det var problematisk at en Armensk dame arbejdede for Tyrkiet, men de tog det åbenbart oppefra. Ikke desto mindre var lønnen så dårlig, så min mor søgte andre jobs: i den Franske og andre ambassader, men endelig fandt hun ud af, at hvis man arbejder i en ambassade, så får man ikke ansættelse i en anden. Spionage-forebyggelse og den slags … Hun fandt et job i Adams Transport og senere i den Belgiske Ambassade, hvor hun var i mange år – til en normal løn.

Men hylder uden reol – så måtte hun jo bestille en snedker til at bygge en reol, tænk, det kunne man dengang. Den passede perfekt til hylderne.

Nu er der gået 60 år, og den holder stadig – men de metal-dyveler (jeg ved ikke om det er det rigtige navn) som holder hylderne oppe, knækker en gang imellem.
I forrige uge knækkede en af dem der skulle bære tungeste vægt, “Storformat node-hylden”. Nodernes fald blev bremset af venstre hånd mens højre holdt hylden på plads så godt som muligt – der var jo stadig tre andre dyveler.

Snedkeren har brugt en anden træsort til rammen og bagklædningen, men har bejdset så farvetonen holdes

Ved at bore i resterne af dyvelen kan man trække den ud (det har jeg prøvet før – med håndbor)

============================================================

Men det ser ud som om at at rammen er krympet lidt! – nogle af hylderne har jeg engang savet et stykke af, for at de overhovedet kunne komme ind i rammen, mens andre kunne voldes ind

Hvordan viser man mellemrummets størrelse bedst på et 2D foto? Det er vel ved at tage det i forskellige vinkler, især vinkler, som giver indsyn

Den lille messingdyvel har godt nok fat, — men betyder det, at den ikke har fat helt ind til dér hvor den bliver rund, at den lettere knækker?

Reolen skal tømmes så snart jeg kan overkomme det, for jeg vil gerne have lagt gulv eller nyt væg-til-væg tæppe.

B70903-dax-bord-ubrugt+stue-overvu-m-8585

Det er reolen til højre, hvor en lille hyldedyvel knækkede; reolerne skal tømmes så man kan komme til at lægge træ- eller laminatgulv

Written by Donald

Monday, June 4, 2018 at 23:05 UTC

Posted in Liv

Tagged with

En sen spadseretur, bedre sent end aldrig

Endnu en sen aftentur. Mit højre ben generer så meget at jeg havde opgivet at komme ud at gå, men efter noget rengøring osv (Påskelørdag: Så skal der ordnes ting og sager) vågnede lysten til at kæmpe imod aldringen.

Kort over Raagegaardens Naturpark og Rågeleje Strandpark tæt på (markeret med en cirkel, ikke grønfarvet), de to offentlige områder er adskilt af smal bræmme privat-byggeri som ikke ses på kortet; men husene fra Grosserer Glads tid er markeret

Rågeleje Strandpark er et kendt sted for strandgæster om sommeren, der er en passende stor parkeringsplads og en dejlig sandstrand. Lidet kendt er det, at der også er en naturpark – de to områder er begge fredede, men der er ikke sti fra den ene til den anden.

I Raagegaardens naturpark får væltede træer for det meste lov til at blive liggende.

Den velhaver, som solgte området til fredning, har plantet nogle smukke træer, står der i vejledningen. Det kan man dog ikke se på denne tid af året.

Sidenhen er der bygget sommerhuse rundt om naturparken

I plantageområdet over for de tre ens villaer ligger Rågegården, tegnet af arkitekt Povl Baumann. Den er en af første danske bygninger inspireret af den engelske cottage-stil, opført i 1914 af grosserer Ottovan, der også anlagde en større park omkring ejendommen. Grosserer og generalkonsul Carl Glad og hustru Grethe Glad overtog ejendommen i perioden inden Anden Verdenskrig, i 1973 blev den solgt til Skov- og Naturstyrelsen

Selve huset er vurderet til 8 mio og solgt for 11 mio i 2011

Written by Donald

Sunday, April 1, 2018 at 10:37 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

De smukke vandhuller

Let regn og tåge over vandhullet på den lave ende af Vejby-marken – set fra Skolestien
Husene i baggrunden ligger på den anden side af banelegemet og mit hus ses næsten ikke længst til højre

Jeg troede at børn legede og trampede i de to små vandhuller her, men det må de jo ikke og da vandhullerne ligger inde på en dyrket mark, så må man slet ikke. Derved får dyrene fred – og der er mange dyr, både fugle og somme tider rådyr, som bruger marken og vandhullerne som fredhelle.

Det er disse vandhuller, som opsamler høje lags grundvand fra Vejby. Der er en høj eng mellem skolen og idrætsforeningen, en græsmark, som man aldrig behøver at vande, det er det flotteste frodige græs, som ofte er soppebasin-agtigt vådt.

Desuden er der jo hele byområdet, som ved rigelig regn må have overskudsvand, der meget belejligt løber ud til denne lavtliggende mark.

Written by Donald

Tuesday, March 27, 2018 at 7:12 UTC

Posted in Mark

Tagged with , ,

Hvor store sten kan vandet flytte i stormvejr?

På turen i forgårs (uden kamera) mødte jeg et par, som stod og betragtede molebyggeriet i Tisvildeleje – det ser ud som om entreprenøren har pillet det hele ned igen og er begyndt forfra med større sten fra bunden og lidt længere ude. Det skyldes muligvis et påbud om at lave noget, der holder til stormvejr. Sidste gang, man byggede en bro (en “kaj” eller anlægsbro) blev den smadret, når stormen smed sten op på den.

I en flod, sagde geografilæreren, kan vandet flytte en sten så stor som et “knyttet barnehovede”. Skægt udtryk.

Men i stormvejr med pålandsvind kan vandet som bekendt flytte meget større sten. Nu vil moleselskabet renovere molen(stenene) og bygge en ny anlægsbro. Se evt. udgivelsen fra Moleselskabet.

På billeder af den forrige, renoverede bro fra 1996 kan man se at vandet har kastet store sten – meget store sten! – op på broen og derved har ødelagt træværket

Det er bare en strøtanke. Jeg kan måske få Ugeposten til at finde ud af hvorfor de har pillet det første arbejde ned og er begyndt forfra. Tegninger i udgivelsen om broprojektet viser at der gerne måtte være mange små sten i bunden, men billederne af den forrige renoverede bro efter storm viser jo, at selv de store sten faktisk kan flyttes af vand ved storm og stormflod.

Written by Donald

Wednesday, February 14, 2018 at 23:44 UTC

Posted in Blogosofi, Vandbyggeri

Tagged with